Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. -66 kwh el 133,52 m³ fjernvarme

Transkript

1 SIDE 1 AF 17 Adresse: Viktoriagade 17 Postnr./by: 9400 Nørresundby BBR-nr.: Energikonsulent: Christina Skovgaard Sørensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: 1.566,89 m³ fjernvarme Oplyst for perioden: Fjernvarme: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G E Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Bygningens varmeanlæg forsynes med udekompenserende automatik -66 kwh el 133,52 m³ fjernvarme kr kr. 11,2 år 2 Montering af 10 m² solceller i taget kwh el kr kr. 11,3 år 3 Montering af forsatsrude på vinduer med 1-lags rude i opgang 4 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsveksler 5 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 6 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 5,59 m³ fjernvarme 81 kr kr. 12,3 år 3,91 m³ fjernvarme 56 kr. 400 kr. 6,3 år 89,94 m³ fjernvarme kr kr. 30,3 år 307 kwh el 700 kr kr. 8,1 år

2 SIDE 2 AF 17 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 11 Montering af 10 m² solceller i taget kwh el kr kr. 11,3 år 12 Bygningens varmeanlæg forsynes med udekompenserende automatik -66 kwh el 128,84 m³ fjernvarme kr kr. 11,6 år 13 Montering af forsatsrude på vinduer med 1-lags rude i opgang 14 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsveksler 15 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 16 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 5,66 m³ fjernvarme 81 kr kr. 12,3 år 3,77 m³ fjernvarme 54 kr. 400 kr. 6,5 år 87,06 m³ fjernvarme kr kr. 31,3 år 307 kwh el 700 kr kr. 8,1 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering.

3 SIDE 3 AF 17 Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 7 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning i kælder 33,80 m³ fjernvarme 500 kr. 8 Efterisolering af skråvægge, skunke og kviste med 150 mm i forbindelse med renovering 90,78 m³ fjernvarme kr. 9 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum 30,73 m³ fjernvarme 500 kr. 10 Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder 117,88 m³ fjernvarme kr.

4 SIDE 4 AF 17 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 17 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning i kælder 32,61 m³ fjernvarme 500 kr. 18 Efterisolering af skråvægge, skunke og kviste med 150 mm i forbindelse med renovering 87,87 m³ fjernvarme kr. 19 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum 29,92 m³ fjernvarme 500 kr. 20 Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder 112,67 m³ fjernvarme kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Energimærket omfatter følgende bebyggelse: Sundby-Hvorup Boligselskab Afd. 21, Viktoriagade Projekteringsnummer hos Grontmij: Energimærket er udarbejdet efter retningslinier i Håndbog for Energikonsulenter 2008 af 1. oktober 2009, version 3. Energimærkningen omfatter bygning 004 og 005 på ejendomsnummer Bygningerne består af 2 etageboligblokke med i alt 8 lejligheder med adressen Viktoriagade 17-19, 9400 Nørresundby. Til afdeling hører også Fredensvej 9-25, Viktoriagade og Kjeldsens Alle 1-19 og 2-22, 9400 Nørresundby. Disse indgår ikke i dette energimærke. Etageboligerne er opført i 1961 og er i en etage samt tagetage. Desuden er der uopvarmet kælder, som indeholder teknikrum, vaskerum, tørrerum, cykelrum og pulterrum. Der er indhentet bygningstegninger med plan, snit og facade. Tegningerne er kontrolleret ved opmåling på stedet, og tegningerne er sammen med bygningsgennemgangen lagt til grund for energimærkningen. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser af klimaskærmen. Ved utilgængelige konstruktioner er isoleringstykkelsen vurderet på baggrund af tidstypiske byggeskikke og krav samt til bygningens isoleringsniveau i øvrigt. Enhedspriser i energimærkets besparelsesforslag er vejledende og kan kun opnås i forbindelse med udførelse af større arbejder. Det anbefales at indhente mindst 2 tilbud.

5 SIDE 5 AF 17 Angivelse af de enkelte lejligheders varmeudgifter er et beregnet gennemsnit. Varmeudgifterne for den enkelte lejlighed vil være afhængig af brugeradfærd. Det vil sige, at den enkelte lejligheds faktiske forbrug afhænger af, hvor meget varme lejeren bruger. Det afhænger bl.a. af vejret, husstandens størrelse, forbrugsvaner samt ønskede temperaturer i boligen. Det beregnede fjernvarmeforbrug for de to etageboligblokke er på m³ pr. år mod det graddagekorrigerede oplyste fjernvarmeforbrug på m³ pr. år. Forskellen er på 19 m³, svarende til 1,2 %. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er iht. opmåling på stedet isoleret med 150 mm mineraluld. Skråvægge, skunke og kviste vurderes at være isoleret med 100 mm mineraluld. Forslag 8: Forslag 9: Efterisolering af skråvægge, skunke og kviste med 150 mm i forbindelse med renovering af tagetage eller udskiftning af taget. Evt. udskiftning af taget, anden renovering af tagetagen eller evt. udførelse af ny dampspærre og udbedring af utætheder skal tillægges overslagsprisen for isoleringsarbejdet. Efterisolering af vandrette lofter mod uopvarmede tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af lofter igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af nye dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Eventuel etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Loft mod uopvarmet tagrum er iht. opmåling på stedet isoleret med 150 mm mineraluld. Skråvægge, skunke og kviste vurderes at være isoleret med 100 mm mineraluld. Forslag 18: Efterisolering af skråvægge, skunke og kviste med 150 mm i forbindelse med renovering af tagetage eller udskiftning af taget. Evt. udskiftning af taget, anden renovering af tagetagen eller evt. udførelse af ny dampspærre og udbedring af utætheder skal tillægges overslagsprisen for isoleringsarbejdet.

6 SIDE 6 AF 17 Forslag 19: Efterisolering af vandrette lofter mod uopvarmede tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af lofter igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af nye dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Eventuel etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Ydervægge er iht. tegningsmateriale udført som hhv. 30 cm massiv murstensmur og 30 cm uisoleret hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur med 75 mm hulrum. Ved besigtigelse konstateres det at ydervægge er efterisoleret ved indblæsning af granulat. Ydervægge er iht. tegningsmateriale udført som hhv. 30 cm massiv murstensmur og 30 cm uisoleret hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur med 75 mm hulrum. Ved besigtigelse konstateres det at ydervægge er efterisoleret ved indblæsning af granulat. Vinduer, døre og ovenlys Ejendommens vinduer er primært med ramme/karm af plast og monteret med 2-lags termorude. Hoveddøre er originale med 1-lags glas. Desuden er skråvinduer i opgang med 1-lags glas. Enkelte skråvinduer på 1. sal er udskiftet med vinduer monteret med energiglas. Forslag 3: Monetring af forsatsrude på vindue med 1 lag glas i opgang. Forsatsruden skal være et 1-lags energiglas for at forbedre varmeisoleringsevnen. I samme forbindelse bør der foretages vedligehold og forbedringer af vinduernes overflader og tæthed. I tiltaget ligger ikke kun en gevinst i sparet varmeforbrug, men det vil også mindske trækgener fra kolde vinduesoverflader. Forslag 10: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1 W/m²K. Energiruderne skal være med varm kant. Ejendommens vinduer er primært med ramme/karm af plast og monteret med 2-lags termorude.

7 SIDE 7 AF 17 Hoveddøre er originale med 1-lags glas. Desuden er skråvinduer i opgang med 1-lags glas. Enkelte skråvinduer på 1. sal er udskiftet med vinduer monteret med energiglas. Forslag 13: Monetring af forsatsrude på vindue med 1 lag glas i opgang. Forsatsruden skal være et 1-lags energiglas for at forbedre varmeisoleringsevnen. I samme forbindelse bør der foretages vedligehold og forbedringer af vinduernes overflader og tæthed. I tiltaget ligger ikke kun en gevinst i sparet varmeforbrug, men det vil også mindske trækgener fra kolde vinduesoverflader. Forslag 20: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1 W/m²K. Energiruderne skal være med varm kant. Gulve og terrændæk Terrændæk vurderes at være udført som betonlag på sand med 30 mm mineraluld og herover trægulve på strøer, dog klinker på badeværelser. Dæk over uopvarmet kælder vurderes at være udført som betondæk, ca. 30 mm mineraluld og herover trægulve på strøer, dog klinker på badeværelser. Forslag 5: Etageadskillelsen mod uopvarmet kælder efterisoleres. Inden efterisolering af loft igangsættes, skal det undersøges nærmere, hvilken lofthøjde i kælderen, der kan accepteres - jo lavere lofthøjde jo større isoleringstykkelse. Besparelsesforslaget er baseret på 100 mm. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger. Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Ligeledes er ændring af belysningsanlæg ikke medregnet i investeringen. Forinden efterisoleringen igangsættes bør det undersøges, om der er risiko for fugtproblemer, idet den øgede isoleringstykkelse vil medføre en noget koldere kælder. Terrændæk vurderes at være udført som betonlag på sand med 30 mm mineraluld og herover trægulve på strøer, dog klinker på badeværelser. Dæk over uopvarmet kælder vurderes at være udført som betondæk, ca. 30 mm mineraluld og herover trægulve på strøer, dog klinker på badeværelser. Forslag 15: Etageadskillelsen mod uopvarmet kælder efterisoleres. Inden efterisolering af loft igangsættes, skal det undersøges nærmere, hvilken lofthøjde i kælderen, der kan accepteres - jo lavere lofthøjde jo større isoleringstykkelse. Besparelsesforslaget er baseret på 100 mm. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger. Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i

8 SIDE 8 AF 17 investeringen. Ligeledes er ændring af belysningsanlæg ikke medregnet i investeringen. Forinden efterisoleringen igangsættes bør det undersøges, om der er risiko for fugtproblemer, idet den øgede isoleringstykkelse vil medføre en noget koldere kælder. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg med fjernvarmevand i fordelingsnettet. Der i beregningen på baggrund af aflæsnig af måler beregnet en gennemsnitlig afkøling af fjernvarmevandet på 30,8 C svarende til en brændværdi på 35,8 kwh/m³. Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg med fjernvarmevand i fordelingsnettet. Varmt vand Der i beregningen på baggrund af aflæsnig af måler beregnet en gennemsnitlig afkøling af fjernvarmevandet på 31,9 C svarende til en brændværdi på 37,1 kwh/m³. I energimærkningen er der forudsat et årligt varmtvandsforbrug på 250 liter pr. m² svarende til 18 m³ pr lejlighed.

9 SIDE 9 AF 17 Bygningens varme brugsvand produceres via en varmtvandsveksler placeret i teknikrum i kælder. Varmtvandsveksleren er af fabrikat Termix One. Anlægget er udført med cirkulation og der er monteret en automatisk 3-trins pumpe af fabrikat Grundfos, type UPS med en maksimal effekt på 60 W. Fra teknikrum fremføres brugsvandsrør og cirkulationsledning i kælder til stigstrenge og herfra til den enkelte lejlighed. Brugsvandsrør og cirkulationsledning i kælder er udført som DN 20 stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Der er desuden kortere uisolerede strækninger, som det anbefales at isolere. Tilslutningsrør til varmtvandsveksler er udført som DN 20 stålrør. Rørene er isoleret med 10 mm isolering. Forslag 4: Forslag 6: Forslag 7: Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsveksler med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt. Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning i kælder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. I energimærkningen er der forudsat et årligt varmtvandsforbrug på 250 liter pr. m² svarende til 18 m³ pr lejlighed. Bygningens varme brugsvand produceres via en varmtvandsveksler placeret i teknikrum i kælder. Varmtvandsveksleren er af fabrikat Termix One. Anlægget er udført med cirkulation og der er monteret en automatisk 3-trins pumpe af fabrikat Grundfos, type UPS med en maksimal effekt på 60 W. Fra teknikrum fremføres brugsvandsrør og cirkulationsledning i kælder til stigstrenge og herfra til den enkelte lejlighed. Brugsvandsrør og cirkulationsledning i kælder er udført som DN 20 stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Der er desuden kortere uisolerede strækninger, som det anbefales at isolere.

10 SIDE 10 AF 17 Tilslutningsrør til varmtvandsveksler er udført som DN 20 stålrør. Rørene er isoleret med 10 mm isolering. Forslag 14: Forslag 16: Forslag 17: Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsveksler med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning i kælder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Den primære opvarmning af lejlighederne sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Fjernvarmestik føres ind i fælles teknikrum i kælder. Her er hovedmåleren også placeret. Fra teknikrum føres varmerør i kælder til stigstrenge og herfra til den enkelte lejlighed. Varmefordelingsrør i kælder er udført som DN 25 stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. En efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm i kælder vil have en tilbagebetalingstid på ca. 20 år. Stigstrenge i lejligheder føres uisolerede i opvarmede arealer. Den primære opvarmning af lejlighederne sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Fjernvarmestik føres ind i fælles teknikrum i kælder. Her er hovedmåleren også placeret. Fra teknikrum føres varmerør i kælder til stigstrenge og herfra til den enkelte lejlighed. Varmefordelingsrør i kælder er udført som DN 25 stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. En efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm i kælder vil have en tilbagebetalingstid på ca. 20 år. Stigstrenge i lejligheder føres uisolerede i opvarmede arealer.

11 SIDE 11 AF 17 Automatik Bygningens varmeanlæg er ikke forsynet med udekompenserende automatik. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Forslag 1: Bygningens varmeanlæg forsynes med udekompenserende automatik. Bygningens varmeanlæg er ikke forsynet med udekompenserende automatik. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Forslag 12: Bygningens varmeanlæg forsynes med udekompenserende automatik. Vedvarende energi Solceller Forslag 2: Montering af solceller på i taget. Det anbefales at der monteres solceller af typen monokrystalinsk silicium eller polykrystallinsk silicium med et areal på 10 m², indbygget i tagbelægningen så cellerne fremstår mest diskret. Solcellerme tilsluttes fælles elinstallation. Forslag 11: Montering af solceller på taget mod syd. Det anbefales at der monteres solceller af typen monokrystalinsk silicium eller polykrystallinsk silicium med et areal på 10 m² indbygget i tagbelægningen så cellerne fremstår mest diskret. Solcellerme tilsluttes fælles elinstallation.

12 SIDE 12 AF 17 Varmepumper Ved en eventuel installation af varmepumper skal varmeanlæg ombygges til lavtemperaturanlæg; bl.a. kan varmeafgivelsen ske ved gulvvarme. En ombygning til lavtemperaturanlæg vil være meget omkostningstung, hvorfor installation af varmepumper ikke vil være økonomisk rentabel. Ved en eventuel installation af varmepumper skal varmeanlæg ombygges til lavtemperaturanlæg; bl.a. kan varmeafgivelsen ske ved gulvvarme. En ombygning til lavtemperaturanlæg vil være meget omkostningstung, hvorfor installation af varmepumper ikke vil være økonomisk rentabel. Solvarme Installation af solvame er ikke økonomisk rentabel, da tilbagebetalingstiden er over 50 år. Installation af solvame er ikke økonomisk rentabel, da tilbagebetalingstiden er over 50 år. El Belysning Belysningsanlæg i trappegange samt gang i kælder består af loftlamper og er styret med manuel tænd og tidsstyret sluk. Belysningsanlæg i kælderens øvrige rum består af loftlamper og er styret med manuel tænd og sluk. Belysningsanlæg i trappegange samt gang i kælder består af loftlamper og er styret med manuel tænd og tidsstyret sluk. Belysningsanlæg i kælderens øvrige rum består af loftlamper og er styret med manuel tænd og sluk.

13 SIDE 13 AF 17 Vand Toiletter Klosetter er registreret som 2-skyls. Klosetter er registreret som 2-skyls. Armaturer Der er monteret termostatbrusere og 2-grebs armaturer i boligerne. Der er monteret termostatbrusere og 2-grebs armaturer i boligerne.

14 SIDE 14 AF 17 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1961 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 592 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 580 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: I BBR-ejermeddelelsen er ejendommens boligareal angivet til 592 m². Ejendommens opvarmede areal er opmålt til 580 m². Hermed er der stort set overensstemmelsem emllem arealerne. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: 14,38 kr. pr. m³ Fjernvarme: 14,38 kr. pr. m³ El: Fast afgift: 2,00 kr. pr. kwh ,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.

15 SIDE 15 AF 17 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Viktoriagade 17, st. tv. og st. tv kr. Viktoriagade 17, 1. tv. og 1. tv kr. Viktoriagade 19, st. tv. og st. tv kr. Viktoriagade 19, 1. tv. og 1. tv kr.

16 SIDE 16 AF 17 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar 2011.

17 SIDE 17 AF 17 Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Yderligere oplysninger kan fås på Læs mere Energikonsulent Energikonsulent: Christina Skovgaard Sørensen Adresse: Sofiendalsvej Aalborg SV Firma: Grontmij A/S Telefon: cvg@grontmij.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.