Fossilt brændsel og klimaændringer
|
|
|
- Maja Krog
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fossilt brændsel og klimaændringer Ole John Nielsen Kemisk Institut, Københavns Universitet 1
2 Fossilt brændsel og klimaændringer 1. Indledning 2. Ændrer det globale klima sig? 3. Øges koncentrationen af drivhusgasser? Er det kun CO 2 der betyder noget? 4. Hvor meget energi skal verden bruge og hvor skal energien komme fra? 5. Plan A og plan B? 2
3 Solens totale udstråling=e s =σt s4 4πR s 2 Jordens totale indstråling =F s =E s /4πd 2 = σt s4 R s2 /d 2 (W m -2 ) Jorden absorberer = F s πr E 2 (1-A) / 4πR E2 = F s (1-A)/4 Jorden udstråler = σt E4 = F s (1-A)/4 => T E = 258K = -15C!?!? 3
4 Drivhuseffekt - naturlig og menneskeskabt 4
5 Hvordan kan balancen ændres? Sol/Jord Albedoen (partikler og skyer, vulkaner) Tilbagestrålingen: Drivhusgasser (GHG) Feedbacks? Is der smelter Vand Planter Opvarmning af oceanerne Hurtige og langsomme feedbacks Positive (forstærker) 5 Negative (dæmper)
6 2. Ændrer klimaet sig? Fra den nye IPCC rapport SKALA? 0.6 o C 6 Ref: IPCC 2007
7 Drivhusgasser og temperatur Milankovic ( ) år tilbage i tiden 7
8 Fossilt brændsel og klimaændringer 1. Indledning 2. Ændrer det globale klima sig? JA Og det har det altid gjort men. 3. Øges koncentrationen af drivhusgasser? Er det kun CO 2 der betyder noget? 4. Hvor meget energi skal verden bruge og hvor skal energien komme fra? 5. Plan A og plan B? 8
9 Hvad er en drivhus-gas? 1. En gas der absorberer infrarød stråling 2. En gas der lever længe nok i atmosfæren 3. Der skal være en vis mængde for at der er en effekt: CO 2, CH 4, halogenerede gasser (freoner), N 2 O, O 3 9
10 3. Øges drivhusgassernes koncentration? 10
11 CO 2 CH 4 N 2 O 11
12 Fossilt brændsel og klimaændringer 1. Indledning 2. Ændrer det globale klima sig? JA Og det har det altid gjort men. 3. Øges koncentrationen af drivhusgasser? JA Er det kun CO 2 der betyder noget? NEJ 4. Hvor meget energi skal verden bruge og hvor skal energien komme fra? 5. Plan A og plan B? 12
13 Man kan regne ud hvad ændringen i strålingbalancen har været siden
14 Fossilt brændsel og klimaændringer 1. Hvad ved vi helt sikkert? 1. Der er en naturlig drivhuseffekt som varmer jorden 33 o C 2. Vi forstår klimavariationerne år tilbage i tiden 3. Vi kender den menneskeskabte koncentrationsstigning af drivhus-gasser i atmosfæren 4. Vi ved at effekten af denne stigning er en ændring i strålingsbalancen W/m 2 Hvad ved vi ikke så sikkert? 1. Hvordan man kommer fra ændring i strålingsbalancen til ændring i klima (temperatur/nedbør mm ) 14
15 CO 2 15
16 Hvordan Trajectory går det of Global i forhold Fossil tilfuel IPCC Emissions scenarier? CO 2 Emissions (GtC y -1 ) Actual emissions: CDIAC Actual emissions: EIA 450ppm stabilisation 650ppm stabilisation A1FI A1B A1T A2 B1 B year constant growth rates to 2050 B1 1.1%, A1B 1.7%, A2 1.8% A1FI 2.4% Observed % Raupach et al. 2007, PNAS 16
17 Energiforbruget stiger med økonomisk udvikling 17
18 Energiforbrug per sektor 1 bnboe = 6.12 EJ 765 EJ 18
19 Forudsigelser på energikilder 19
20 Population Growth to Billion People in 2050 Per Capita GDP Growth at 1.6% yr -1 Energy consumption per Unit of GDP declines at 1.0% yr -1 20
21 Total Primary Power vs Year 1990: 12 TW 2030: 25 TW = 790 EJ 21
22 Hvad skal vi gøre? Hvad kan vi gøre? 22
23 Der er meget fossilt brændsel tilbage 23
24 Hvad skal vi gøre ved det? 24
25 Fossilt brændsel og klimaændringer 1. Indledning 2. Ændrer det globale klima sig? JA Og det har det altid gjort men. 3. Øges koncentrationen af drivhusgasser? JA Er det kun CO 2 der betyder noget? NEJ 4. Hvor meget energi skal verden bruge og hvor skal energien komme fra? Det har vi en god idé om 5. Plan A og plan B? 25
26 Vi vedhvadvi skalgøre plan A? Kun bruge kul når vi kan opbevare CO 2 Gemme olie og gas til transport Tage CO 2 ud af atmosfæren ved landbrug mm Bruge så meget vedvarende energi som muligt Vind, sol, bølger, biomasse, (kernekraft) Bruge energien så effektivt som muligt Vi skal lære at bruge den indkommende energi bedre Jorden bliver ramt af gange mere energi end vi bruger Al den energi vi bruger den ender som varme! 26
27 Hvad kræver plan A? Kræver stabile regeringer som er korrekt og fuldt teknisk informerede Uddannelse Gøre det mest kost-effektive først????? Erhvervslivet skal kende prisen på carbon Gennemsigtig simpel mekanisme også med hensyn til hvordan overskuddet skal bruges Der skal tages hensyn til udviklingslandene Universiteter og andre forskningsinstitutioner må forholde sig til vigtigheden af energiforskning 27
28 Gøre det mest kost-effektive først???? 28
29 Triste facts om CO 2 29
30 Hvorfor reducerer vi ikke bare emissionerne? Klima-truslen er diffus, kompleks, ubehagelig... F.eks. i forhold til konventionel luftforurening, O 3 Et par kolde år Økonomiske kriser Uforudsete udgifter (f.eks.: Irak, tsunamier.) Energi er nøglen til økonomisk aktivitet CO 2 tidsskalaen passer ikke med politiske tidsskaler Energiinfrastrukturer tager dekader at opbygge CO 2 s levetid i atmosfæren er år De kraftværker som planlægges nu - emitterer i 2050 Biler lever op til 20 år og bygninger over 100 år Politisk tidsskala: 4-6 år, nyheds-tidsskala: 1 dag Emissioner, økonomi og risikoopfattelser varierer meget globalt 30
31 Hvad er plan B for klimaændringer? Verden må gøre sit bedste for at stabilisere [GHG] men sikre niveauer vil måske overskrides CO 2 kan skabe problemer i århundreder Plan B vil afhænge af virkningerne Adaption = tilpasning sker under alle omstændigheder Geo-engineering som en sidste udvej Albedo modifikation (på overfladen, i atmosfæren, i rummet) Fjernelse af CO 2 (biologisk ) 31
32 The stone age did not end for the lack of stone And the oil age will end long before we run out of oil Der vil være brug for masser af folk som ved noget om al den slags SLUT SPØRGSMÅL 32
33 Science 1. Feb 2007 Is it too late? 33
34 Putting Things in Context. Earth was formed 4.7 billion years ago Humankind emerged 250,000 years ago We are 800 th generation of homo sapiens The first 600 generations lived in caves 34
35 World s Most Populous Cities
36 Ice sheets 36
37 Atmospheric degradation of HFC-134a CF3CFH2 OH. H2O CF3CFH. CF3CFHOOH HO2 OH O2 NO2 CF 3 CFHO 2 Decomp/hν CF3CFHOONO2 hν NO NO2 hν FCO x hν NO FO hν x hν aq FNO O2 CF 3 CFHO CF3COF aq HO2 HCOF hν CF3COOH CF3C(O) CF3 O2 O2 CF3C(O)O2 NO CF3O2 NO 2 CF3C(O)O NO NO2 NO CF CF3C(O)O2NO2 3 O O 3 RH R FNO 2 CF 3 OH HF+C(O)F 2 37
38 How? Initiator Beholder Detektor Pulse Radiolysis 1 liter stainless steel UV/VIS-absorption pm or diode array microsec. resolution Kinetics Continuous photolysis 140 liter Pyrex FTIR spectroscopy 26 m and 0.25 cm-1 min. resolution Products 38
39 FTIR SMOG CHAMBER o o o 140 L Pyrex chamber X/Cl 2 /N 2 /O 2 /black-lamps X/CH 3 ONO/NO/air/black-lamps 296 K, 700 Torr 39
40 40
41 41
42 Matthew Johnson and Ole John Nielsen Merete Bilde Henrik Svensmark 42 IPCC 2001
43 The Photochemical Reactor 43
44 Why? Because atmospheric chemistry gives us an endless stream of questions involving spectroscopy and kinetics. Example: The GWPs of CFC replacements are determined by their atmospheric lifetime (reaction rate) and their infrared absorption spectrum. 44
45 Det er altid sjovt 45
46 Students degree Where did they go? 1 Thomas Ellermann PhD National Environmental Research Institute 2 Frank Markart PhD Risø National Laboratory 3 Jens Sehested PhD Haldor Topsøe A/S 4 E. Bartkiewicz PhD University of Wroclaw 5 Trine Møgelberg PhD Novo A/S 6 Merete Bilde PhD Professor at University of Copenhagen 7 Anders Giessing MSc PhD and on to University of Southern Denmark 8 Anders Feilberg MSc PhD and on to the Danish Technological Institute 9 Elisabeth Gamborg MSc unknown 10 Thomas Sejner Andersen MSc Novo A/S 11 Signe Bech Andersen PhD Danish Geological Survey (GEUS) 12 Lene Christensen PhD Novo A/S 13 Hasse Dyhr Christensen MSc unknown 14 Jesper Platz PhD Novo A/S 15 Marianne Sloth MSc Danish Meteorological Institute (DMI) 16 Lars Frøsig PhD Risø National Laboratory 17 Thomas Stein MSc unknown 18 Elvira Vaclavik MSc PhD-student 19 Jacob Mønster MSc PhD-student 20 Thomas Rosenørn MSc PhD-student 21 Camilla Bacher MSc Mærsk 22 Merete Bang Petersen MSc PhD-student Risø 23 Charlotte Nielsen MSc PhD-Student NERI 24 Trine Ebbensgaard Strømfeldt MSc unknown 25 Mads Andersen MSc PhD-student 26 Malene Sørensen MSc PhD-student 27 Dorte Lerche PhD IMV 46
47 19 Jacob Mønster MSc PhD-student 20 Thomas Rosenørn MSc PhD-student 21 Camilla Bacher MSc Mærsk 22 Merete Bang Petersen MSc PhD-student Risø 23 Charlotte Nielsen MSc PhD-Student NERI 24 Trine Ebbensgaard Strømfeldt MSc unknown Der er altid brug for veluddannede unge mennesker Spørgsmål? 25 Mads Andersen MSc PhD-student 26 Malene Sørensen MSc PhD-student 27 Dorte Lerche PhD IMV 28 Michael Goodsite PhD Head of the Chemistry and Physics Institute at SDU 29 Jacob Klenø PhD National Environmental Research Institute 30 Elisa Rosenbohm PhD SAS A/S 31 Matthias Ketzel PhD NERI 32 Karen Feilberg PhD Postdoc at University of Göttingen 32 Thomas Rosenørn PhD Postdoc at Harvard, USA 33 Katja Wiegh MSc High School Teacher 34 Mads Andersen PhD Postdoc with Professor Rowland at UC Irvine 35 Britt Tang Sørensen MSc Galathea and now the municipality of Copenhagen 36 Charlotte Stenby PhD Danish EPA 37 Phillip von Hessberg PhD Haldor Topsøe A/S 38 Anne Lærke Sørensen MSc on to PhD partly at Harvard 39 Jacob Mønster PhD student ISPRA 40 Meshkat Skifter MSc student on to PhD 41 Majken Salomon MSc student AMI (Occupational Health) 42 Marie Bjarrum BSc student here 43 Lars Buch Lauersen BSc student here 44 Anne Birgitte Lauridsen BSc student here 45 Janus Hoff BSc student here 47
48 What research do we do at Copenhagen Center for Atmospheric Research? 48 IPCC 2001
49 Why should we be interested in halo(f)carbons? 2005 Global Greenhouse Gas Emissions % Contribution on CO 2 Basis CH 4 9% N 2 O 6% FCs 2% Change since 1990 CO % CH 4-18% CO 2 83% N 2 O -20% FCs +19% HFCs +154% PFCs -45% SF 6-62% 49
50 EU law will be: Global Warming Potential < 150 How to make GWP lower? And why does it work? Compound Atm. Lifetime GWP 100y CF 3 CH 2 CF 3 (HFC-236fa) 240 y 9,810 CF 3 CH 2 OCF 3 (HFE-236fa) 3.7 y 470 CF 3 CF=CF 2 18 d 6 CF 3 CF=CH 2 11 d 4 CF 3 CF 3 CF 3 CF O CF CF 3 CH 1 y 55 F O 2CH3 F F F F 50
51 Drivers of Anthropogenic Emissions Factor (relative to 1990) World F Emissions (emissions) P Population (population) g Wealth = G/P= per capita GDP 0.6 h Carbon = F/Gintensity of GDP Raupach et al 2007, PNAS 51
52 52
53 Methane sources and sinks? 53
54 Methane sources and sinks? 54
55 3. Øges drivhusgassernes koncentration? De seneste 1000 år CO 2 CH 4 N 2 O 55
56 Klimamodeller er udviklet uafhængigt ved: National Center for Atmospheric Research (Boulder, Colorado). NOAA Geophysical Fluid Dynamics Laboratory (Princeton, New Jersey). Canadian Centre for Climate Modelling and Analysis (Victoria, Canada). U.K. Meteorological Office, Hadley Center (Reading, England). Deutsches Klimarechtenzentrum (Hamburg, Germany) 56
57 57
58 1998 det varmeste år i sidste årtusind 1990s den varmeste dekade i sidste årtusind Red = termometre, blå = proxy data (træringe, koraller, iskerner, historiske data), grå = usikkerheder Sort = 40 år glidende gennemsnit 58
59 59
60 Det ligner en sammenhæng Hvad driver hvad? 60
61 Andre indikatorer f.eks. 10% fald i snedække på den nordlige halvkugle siden 1960erne To ugers reduktion i varigheden af isdække på søer og floder på den nordlige halvkugle I den seneste århundrede Fald i is-tykkelse og is-udbredelse på Arktis siden 1950 (u-både) Minimum udbredelse år for år 61
62 Andre indikatorer f.eks. 10% fald i snedække på den nordlige halvkugle siden 1960erne To ugers reduktion i varigheden af isdække på søer og floder på den nordlige halvkugle I den seneste århundrede 40% fald i istykkelsen på Arktis siden
63 Andre indikatorer f.eks. 10% fald i snedække på den nordlige halvkugle siden 1960erne To ugers reduktion i varigheden af isdække på søer og floder på den nordlige halvkugle I den seneste århundrede 40% fald i istykkelsen på Arktis siden cm stigning af havoverfladen over 100 år Nedbørs-øgning på % per dekade på den nordlige halvkugle i den seneste århundrede Gletchere har trukket sig tilbage på alle kontinenter i det 20. århundrede 63
64 Overensstemmelse mellem is og luft 64
65 Methane sources and sinks? Man ved ikke hvorfor? Der er kun tre måder at ændre den atmosfæriske koncentration på! 65
66 Methane sources and sinks? 66
67 67
68 N 2 O sources and sinks? 68
69 69
70 4. Er der en menneskelig indflydelse på klimaet? Hvad er effekten af øget menneskeskabt drivhusgas koncentration? Den (for) simple tilnærmelse Sammenligne den forøgede drivhuseffekt med den naturlige drivhus effekt. Kendt (i mere end 100 år!) at den naturlige drivhus effekt varmer jorden med 33 o C (som gør det muligt at leve behageligt). Hvis effekten af menneskabte drivhusgasser er proportional med effekten af de naturlige drivhusgasser så svarer den observerede temperaturstigning nøjagtig til den forventede Den korrekte tilgang Bruge klimamodeller 70
71 Naturlig drivhus-effekt Gas Absolute Contribution (W m -2 ) Relative Contribution (%) H 2 O CO O CH 4 + N 2 O 8 6 Total Naturlig drivhus effekt varmer jorden 33 o C Forøget Drivhus-effekt Gas CO 2 + CH 4 + N 2 O + Halocarbons Absolute Contribution (W m -2 ) Fraction of Natural Effect (%) Simpel analyse: Forøget drivhus effekt varmer jorden med 33 x = 0.46 o C. Forudsagt opvarmning = 0.46 o C. Observeret opvarmning = (0.6±0.2) o C. 71
72 CO 2 72
73 Globale Klima Modeller 73
74 Hvor gode er disse modeller? 74 IPCC 2007
75 Alt inkluderet Alle modeller når samme konklusion: Det er kun muligt at modellere de observerede ændringer hvis menneskeskabte effekter inkluderes (drivhusgasser, partikler, ændringer i brug af landjorden). Naturlige variationer = Intern dynamik 75 IPCC 2007
76 Andre forslag til årsagen til de siden 1860 observerede klimaændringer: Solen Vulkaner Kosmisk stråling Naturlig variation Ingen af disse forslag (eller kombinationer af forslag) kan på videnskabelig vis forklare de observerede ændringer 76
77 4. Er der en menneskeskabt indflydelse på klimaet? Det ser ud som om der er en klar (90% sikker) menneskeskabt indflydelse på klimaet Hovedparten (99,99%) af det videnskabelige samfund er af denne mening hvorfor er der så megen debat f.eks. på TV? IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) består af næsten alle de ledende eksperter i verden IPCCs rapporter er troværdige, grundige og respekterede indenfor området. De har stor videnskabelig og politisk indflydelse. De siger ikke hvad politikerne skal gøre! 77
78 Hvordan har det videnskabelige syn udviklet sig? IPCC (1990): growth in greenhouse gas emissions may lead to significant increases in global temperature IPCC (1996): balance of evidence suggests a discernable human influence on global climate IPCC (2001): greenhouse gases produced mainly by burning of fossil fuels are likely to have contributed substantially to observed warming over past 50 years IPCC (2007):? 78
79 4. Er der en menneskelig indflydelse på klimaet? Ændrer det globale klima sig? JA Og det har det altid gjort men. Øges koncentrationen af drivhusgasser? JA Er der en menneskelig indflydelse på klimaet? JA (90% sikkert) Hvordan vil det fremtidige klima blive? Er det noget vi skal bekymre os om? 79
80 5. Hvordan vil det fremtidige klima blive? Ikke jævnt fordelt Virkningerne vil kunne mærkes indenfor de næste 20 år. Der vil kunne tjenes (og tabes) mange penge. 80
81 5. Hvordan vil det fremtidige klima blive? Sandsynligvis meget forskelligt fra det vi kender idag 81
82 82
83 Ændringen i udbytter af hvede, majs og ris 83
84 Konklusion Ændrer det globale klima sig? JA Og det har det altid gjort men. Øges koncentrationen af drivhusgasser? JA Er der en menneskelig indflydelse på klimaet? JA Hvordan vil det fremtidige klima blive? Sandsynligvis meget ændret Er det noget vi skal bekymre os om? JA Hvad vi skal gøre? - Det er et svært spørgsmål! 84
Drivhusgasser Drivhuseffekt : Sandt eller falsk? Ole John Nielsen. Kemisk Institut, Københavns Universitet
Drivhusgasser Drivhuseffekt : Sandt eller falsk? Ole John Nielsen Kemisk Institut, Københavns Universitet ojn@kiku.dk www.cogci.dk 1 Drivhusgasser Drivhuseffekt: Sandt eller falsk? Ændrer det globale klima
Globale Klimaændringer: Er det sandt eller falsk?
Globale Klimaændringer: Er det sandt eller falsk? God timing: Intergovernmental Panel on Climate Change ny IPCC rapport Ole John Nielsen Kemisk Institut, Københavns Universitet ojn@kiku.dk Christianshavns
ENERGI OG KLIMA - OG LIDT KEMI HER OG DER. Mads P. Sulbaek Andersen Kemisk Institut, Københavns Universitet, mpsa@chem.ku.dk
1 ENERGI OG KLIMA - OG LIDT KEMI HER OG DER Mads P. Sulbaek Andersen Kemisk Institut, Københavns Universitet, mpsa@chem.ku.dk Inden vi går igang Hvem er jeg? Hvad laver vi hos os på KU? Hvordan gør vi
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Klimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Klodens temperatur og drivhuseffekten.
Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes
Hvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik
Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):
Hvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson
Hvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson Climate Change 2018 Global Average Temperature Anomaly, 1880-2017 Baseline is 1951-1980 NASA 2018 An Earth System Perspective Temperature
The soil-plant systems and the carbon circle
The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence
Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
HYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen
HYSCENE - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen Lise Marie Frohn, Henrik Skov, Jesper Christensen, Jørgen Brandt, Kenneth Karlsson, Kaj Jørgensen,
Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?
Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Mentale landkort over klimasystemet
KØBENH AV NS UNIVERSITET Mentale landkort over klimasystemet skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.1, 5. 9. 009) Hvorfor er der så langt mellem 1) klimaforskernes forståelse af de menneskeskabte
Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?
Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Niclas Scott Bentsen Lektor, PhD Københavns Universitet Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
vores dynamiske klima
Odense Højskoleforening, 23/10 2008 Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr
Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI
MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige
Sport for the elderly
Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population
Fremtidens Energiforsyning
Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of
1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS
Navn oplægsholder Navn KUenhed Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS Guy Schurgers University of Copenhagen Introduction LPJ-GUESS The dynamic ecosystem model LPJ-GUESS simulates biogeography (geographical
Baggrundsmateriale noter til ppt1
Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
menneskeskabte klimaændringer.
Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.
TMC - Klima
NOTAT TMC Klima 97218 CO 2regnskab 217 Ifølge HøjeTaastrup Kommunes KlimaKommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening skal der udarbejdes og offentliggøres et årligt regnskab over kommunens CO 2 udledning.
Vand og klima - fra problem til potentiale
Vand og klima - fra problem til potentiale ATV vintermøde tirsdag den 8. marts 2011 Martin Lidegaard Formand for CONCITO Hvem er CONCITO? Hvem er CONCITO? Aalborg Universitet: Dekan Frede Blaabjerg Seniorforsker
Et perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse. Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis
Et perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis Starten af 00 erne 1998 udkommer publikationen Verdens sande tilstand: mange
Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis
Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis Prof. Dr.-Ing. / M.A. soc. pol. HafenCity University Hamburg Personal introduction background: - urban and regional planning - political
Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009
Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.
PlanEnergi. Independent consultant Established in 1983 Specialised in:
PlanEnergi Independent consultant Established in 1983 Specialised in: - renewable energy - rational use of energy and energy sawing - energy planning - ecological techniques Region 21 The route to CO2-reduction
Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)
Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks
Behovet for politisk handlekraft. Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København
Behovet for politisk handlekraft Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København Klimapolitik: hvad er det? Montreal Protokol (1989): Ozone regulering and Freon (CFCs) udfasningsplan.
Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?
Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)
Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,
Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko
Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development
Bilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13
Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)
Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked
Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.
Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden Professor Systemanalyseafdelingen To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed
Cop 21 - mere end varm luft?
Cop 21 - mere end varm luft? Jens Hesselbjerg Christensen DMI og NBI Yann Arthus-Bertrand / Altitude Jens Hesselbjerg Christensen Forskningsleder for regionalt klima på DMI Forskning og projekter: Forskningsleder,
Det bliver din generations ansvar!
Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores
Klimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
OZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT. Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik temi@kt.dtu.dk
OZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik temi@kt.dtu.dk 2 Risø DTU, Danmarks Tekniske Universitet X 3 Risø DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Energibalance og klimafølsomhed
15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores
Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings
The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker
Melbourne Mercer Global Pension Index
15 October 2009 Melbourne Global Pension Index Dr David Knox www.mercer.com.au The Genesis Victorian Government wants to highlight the significant role that Melbourne plays in the pension and funds management
5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Kan klimamodellerne forudsige jordens temperatur om 100 år?
Kan klimamodellerne forudsige jordens temperatur om 100 år? Møde om klimastrategier Den 7/12-09 Af Karl Iver Dahl-Madsen Vicepræsident i Akademiet for Fremtidsforskning Iltsvindsareal [km2] Miljømodellering
Future Gas projektet. Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem
Future Gas projektet Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem Biogas2020 Skandinaviens biogas konference - biogassen i en grøn omstilling af Lise Skovsgaard, lskn@dtu.dk Phd. student, FutureGas
Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Luftfartens Risiko ved Vulkansk Aske Meteorologiske Forhold. Jens Havskov Sørensen DMI
Luftfartens Risiko ved Vulkansk Aske Meteorologiske Forhold Jens Havskov Sørensen DMI Luftforureningsmodellering ved DMI DMI s forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende luftforurening støtter de
Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen
Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.
Drivhuseffekt og klimaændringer
Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for
NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1
2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an
100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling
100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med
KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI
KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI THOMAS BAK 1971 2016 Baggrund Behov for uddannelsen Uddannelsens forskningsmæssige forankring Uddannelsens faglige profil Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Baggrund
Udfordringer med indeklima ved energirenovering
Udfordringer med indeklima ved energirenovering Geo Clausen International Centre for Indoor Environment and Energy Department of Civil Engineering Technical University of Denmark Questionnaire survey Henrik
Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden
Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden Skibsfartens udfordring vedrørende CO 2 - hvad sker der i IMO? v/afdelingschef Hans Henrik Petersen Danmarks Rederiforening
Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?
Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe
Aktivitetskatalog. Klimatopmøde
Aktivitetskatalog Klimatopmøde Klimatopmøde 2009 for unge i Fredericia Fredericia Kommune og Fredericia Uddannelsesråd vil i samarbejde med erhvervsliv og forskningsinstitutioner aktivt involvere de unge
I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag:
Page 1 of 2 Hansen, Gitte Fra: Brøndum, Jette Sendt: 19. oktober 2009 13:34 Til: 'chris@jorgensen.com' Cc: Brøndum, Jette Emne: VS: Testcenter til vindmøller Niels Christian Jørgensen: Forslag Opførelse
Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer. Seminar Landtransportskolen 4. september 2006
Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer Seminar Landtransportskolen 4. september 2006 Benny Madsen 2 Hvorfor alternative brændstoffer? Supplement til fossile brændstoffer Miljøeffekt
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Fremtidens klima og ekstremvejr i Danmark
Fremtidens klima og ekstremvejr i Danmark Hvad observationer og modeller fortæller os om fremtidens klima Ole B. Christensen (PhD, seniorforsker) Forsknings- og udviklingsafdelingen Danmarks Meteorologiske
Can renewables meet the energy demand in heavy industries?
Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving
Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel
Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel En halv grad fra eller til i global opvarmning har drastiske konsekvenser, viste den nye rapport fra FN's klimapanel i oktober 2018. Men der er ingen
LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview
LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview CONTENTS 2 Danish 5 English # 8 COPYRIGHT 2019 INNOVATIVE LANGUAGE LEARNING. ALL RIGHTS RESERVED. DANISH 1. SÅDAN
BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM
BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Konference: De almene boliger, Energisystemet og Bæredygtighed i praksis Statens Byggeforskningsinstitut, København, November 2016
Brint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer
SerEnergy, Lyngvej 3, 9000 Aalborg 18. april 2018 Brint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer Henrik Lund Professor i Energiplanlægning Aalborg Universitet Den langsigtede målsætning
Pladetektonik og Jordens klima
Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer
Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx /gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen
Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark
Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte
STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007
STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,
Intelligent energi intelligente markedsmuligheder
1 Kasper Lindgaard Intelligent Energi energi 19. jun. 09 Intelligent energi intelligente markedsmuligheder DI Energibranchen Kasper Lindgaard kali@di.dk Strategy 2 Udfordring: Reducere emmissioner for
CSR SOM SALGSPARAMETER
CSR SOM SALGSPARAMETER Hvordan skaber det værdi og hvad skal der til? Af Charlotte B. Merlin AGENDA Kort om Hartmann Sælgernes rolle og træning Værktøjer og serviceydelser Kunderne Regler for etisk markedsføring
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten
TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af
Mundtlig eksamen i Geografi C
Mundtlig eksamen i Geografi C Lærer: Morten Sigby-Clausen (MSC) Censor: - Eksamensopgaver: 1. Vandets kredsløb og grundvand i Danmark 2. Stigningsregn og monsun 3. Atmosfæren, indstrålingsvinkel og strålingsbalance
Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.
KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive
Den danske lykke. Meik Wiking Direktør Institut for Lykkeforskning THE HAPPINESS RESEARCH INSTITUTE
Den danske lykke Meik Wiking Direktør Institut for Lykkeforskning THE HAPPINESS RESEARCH INSTITUTE Måling af lykke hvem, hvordan og hvorfor? Hvorfor klarer Danmark sig godt i lykkemålinger? Hvad er sammenhængen
Energiscenarier for 2030
Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier
Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet
Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på
Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier
Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Titel: Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Udarbejdet af DMI i samarbejde med MST. September 2018. Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier
EU på Samsø energi og miljø
EU på Samsø energi og miljø Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy oktober 2, 2014, Samsø Arr. med støtte: Europæisk netværk med 75 NGO'er som medlemmer,