Et sundt liv. for udsatte borgere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et sundt liv. for udsatte borgere"

Transkript

1 Et sundt liv for udsatte borgere Erfaringer fra 13 indsatser, der har sat fokus på sundhed for misbrugere, alkoholikere, hjemløse og psykisk syge mennesker

2 2 Et sundt liv for udsatte borgere Sundhedsstyrelsen Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Tekst: Katrine Bach Habersaat, Rostra Kommunikation Redigeret af: Niels Sandø og Rikke Primdahl, Sundhedsstyrelsen Følgegruppe: Bjørn Ursin Knudsen (Sundhedsstyrelsen), Henrik Thiesen (SundhedsTeam, Københavns Kommune), Nina Brünes (KABS VIDEN), Rafai Al-Atia (KL), Rune Kamstrup (Social- og Integrationsministeriet), Christina Hansen (Socialstyrelsen). Emneord: Socialt udsatte, hjemløse, stofmisbrugere, væresteder, opsøgende sundhedsindsatser, social ulighed i sundhed. Kategori: Faglig rådgivning Udgivet af Sundhedsstyrelsen, januar 2012 Version: 1.0 Versionsdato: 3. januar 2012 Oplag: 2000 Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk Indhold 03 Forord 04 Udsatte borgere en kerneopgave for regeringen 06 Sundhed i den sociale indsats for udsatte 10 Et overblik 12 Sundere vaner i hverdagen 18 Lindrende behandling 22 Skadesreducerende tiltag 26 Sygeplejersker i nærmiljøet 34 Brugersamtaler 38 Koordinerende indsats Fotos: Nils Lund Publikationen kan bestilles hos (pris: 0,- kr. - dog ekspeditionsgebyr): Sundhedsstyrelsens publikationer, Rosendahls-Schultz Distribution Mail: Telefon ISBN (trykt): ISBN (elektronisk):

3 3 Forord Et sundt liv også for de mest udsatte Flere rapporter har samstemmende vist, en endog meget dårlig sundhedstilstand hos udsatte borgere. Mennesker som er alkoholikere, stofmisbrugere, hjemløse, stærk psykisk syge mv. er markant mere syge end resten af befolkningen, deres vurdering af eget helbred er meget dårligere, de dør ofte tidligere og lider oftere af psykiske sygdomme, infektionssygdomme osv. end andre borgere. Det er der flere årsager til. For det første lever mange af de udsatte meget usundt. Et liv på gaden er hårdt, og alkohol og stoffer tærer på krop og sjæl, ligesom der ofte ikke er råd til at købe ordentlig mad. For det andet er det ikke altid, at sundhedssystemet når denne gruppe. Trods gode intentioner og indsatser lever mange af de allermest udsatte et liv med smerter og ubehandlede sygdomme. at det kan lade sig gøre at arbejde med sundhed og sundhedsfremme for udsatte borgere, samt at give nogle eksempler på hvordan det kan gøres. Der kan findes mere uddybende information på Sundhedsstyrelsens hjemmeside - hvor evalueringer og opsamlinger vil ligge. Else Smith Direktør i Sundhedsstyrelsen Januar 2012 Det er på den baggrund, at en række kommuner og væresteder igennem de sidste par år har afprøvet forskellige metoder til at sætte sundhed og sundhedsfremme på dagsordenen for de udsatte. Og de forskellige projekter har skabt resultater. Både i forhold til de udsatte borgere og i forhold til de ansatte på væresteder. For der skulle ofte en holdningsændring til blandt begge grupper, før grøntsager blev en normal snack, og før der blev etableret motionsrum i det der tidligere var rygerum. De 13 modelprojekter fra hele landet har peget på mange nye veje at i arbejdet for udsatte. Det er inspirerende og lærerigt. I dette magasin præsenterer de udbyttet af dette arbejde. Hensigten er at vise,

4 4 Udsatte borgere en kerneopgave for regeringen

5 5 I Regeringsgrundlaget fra oktober 2011 fremgår det, at en reduktion af den sociale ulighed i sundhed og en styrkelse af udsatte borgeres sundhed er blandt de indsatser, der skal prioriteres. Det er problemstillinger, der ligger regeringen meget på sinde. Udsatte menneskers dårlige sundhedstilstand hænger blandt andet sammen med deres ofte meget usunde livsstil, men adgangen til behandling for såvel fysiske som psykiske lidelser er også en del af forklaringen. Derfor er jeg meget glad for, at kommunerne har gennemført en lang række udviklingsprojekter. Det er vigtigt, at alle de gode erfaringer og de gode metoder bliver formidlet til andre kommuner og andre væresteder, som kan bruge det til inspiration i deres arbejde. For vi kan gøre det bedre; det kan vi jo se af projekterne - og det er ikke nødvendigvis meget dyrt eller meget besværligt. Til gengæld stiller det krav til ansatte og frivillige, som i forvejen gør et stort arbejde for de udsatte borgere. Indsatsen for udsatte borgere ligger i krydsfeltet mellem den sociale og sundhedsmæssige indsats. Sammenhængen mellem social udsathed og sundhed går begge veje, altså at dårligt helbred kan medføre social udsathed, og social udsathed kan medføre dårligt helbred. Det er væsentligt at indtænke sundhed som en integreret del af den sociale indsats. For eksempel viser erfaringerne, at noget så relativt enkelt som at få ordnet tænder eller sår har stor betydning for en persons selvværd, og kan være et springbræt for at se sig selv som et menneske, der har mulighed for at påvirke sin egen situation og aktivt træffe nogle valg til gavn for ens sundhed. ved at orientere sig i sundhedsvæsnet og svært ved at tolke de beskeder, de modtager og at handle på dem. Her har det vist sig, at den støtte og hjælp, de kan få fra eksempelvis en sygeplejerske på et værested, kan have stor betydning, både for at få lavet en aftale hos egen læge og for at sikre opfølgning på lægebesøg. Men sygeplejersken kan også hjælpe med at strukturere og forklare borgerens problemer for lægen på en måde, som giver lægen mulighed for at agere på det. Det er stadig en stor udfordring at sikre bedre sundhed for udsatte borgere. Men både i de projekter, som er beskrevet i dette magasin, og i andre projekter er der gjort nogle erfaringer, som hver for sig og samlet kan være med til at sikre alle borgere fri og lige adgang til sundhed, som det står i regeringsgrundlaget. Det kan ikke være rigtigt, at nogle borgere kan være for syge eller for dårlige til at modtage den behandling, de har brug, og vi skal undgå at etablere vertikale tilbud til udsatte borgere. Udfordringen for dem, der arbejder med udsatte og deres sundhed, er at sikre, at alle kan rummes inden for det etablerede sundhedsvæsen. Jeg lægger stor vægt på, at både staten og kommunerne tager udfordringen seriøst, og at det sikres, at gode resultater og erfaringer deles med andre, fordi det også er en vigtig del af indsatsen. Astrid Krag Minister for Sundhed og Forebyggelse Det er en udfordring i sig selv at sikre, at udsatte borgere modtager den behandling, de har brug for. Ofte kan disse borgere være svære at rumme inden for sundhedsvæsnet, ligesom de kan have svært

6 6 Sundhed i den sociale indsats for udsatte Fokus Det nytter faktisk Statistikkerne om Danmarks hjemløse, psykisk syge, alkoholikere og stofmisbrugere fortæller historien om massive sundhedsmæssige og sociale problemer. Fokus på sundhed Derfor har 13 indsatser over hele landet sat fokus på sundhed, sygdom og livsstil i den sociale indsats for de allermest udsatte stofmisbrugere, alkoholikere, hjemløse og psykisk syge. Den store undersøgelse af sundheden hos udsatte grupper, kaldet SUSY Udsat, viser, at udsatte har markant flere kroniske lidelser, at flere har astma og ryglidelser, er nedtrykte eller deprimerede og oplever ængstelse, uro, nervøsitet eller angst. Den viser også, at udsatte spiser mindre og mindre varieret, ryger mere og er mindre fysisk aktive end resten af befolkningen. Alligevel har det etablerede sundhedssystem ofte svært ved at nå ud til gruppen af de allermest udsatte og give dem den hjælp og behandling, de har brug for. Dette magasin beretter om erfaringerne fra disse indsatser. Den overordnede konklusion er, at det nytter noget. Et sundhedsperspektiv i det sociale arbejde kan skabe et løft også socialt. Både når det gælder brugernes viden, handle kompetencer og helbredstilstand.

7 7 Samme helbredsønsker som alle andre Er mere fokus på sundhed overhovedet brugernes eget ønske? Ja. Indsatserne viser entydigt, at de mest udsatte har de samme ønsker om et godt helbred som alle andre. Kan man overhovedet flytte noget for mennesker, der lever så udsat et liv? Ja. Indsatserne viser, at brugerne generelt får mærkbart bedre helbred, trivsel og psykisk sundhed. Markant flere har besøgt egen læge. Flere forstår deres helbredssituation, konsekvenserne af den og de handlemuligheder, de har. Og flere har fået større viden om sundhed og helbred generelt. Små problemer først De allermest udsatte brugere har ikke ét problem eller to problemer. De har mange. Erfaringerne fra de 13 kommuner viser da også, at det ikke er én enkelt indsats, der batter. Det er den samlede indsats. I mange år har man fokuseret på de store problemer først: misbruget, den psykiske sygdom, den alvorlige somatiske sygdom. Devisen har været, at før de var taklet, gav det ikke mening at tage fat på de mindre problemer: tandpinen, underernæringen, rygningen, fodsårene. Det vigtigste er at opbygge tillid. En sundhedsindsats skal bygges oven på noget, som de i forvejen opfatter som positivt. Først da kan deres egen motivation opstå. Først da kan man opleve, at de selv tænker, at de kan gøre noget ved problemet. Sygeplejerske Jeanette Gudmann, Kirkens Korshær, Odense. Det er en kim til succes, når vi kan kigge ud over vores egne rammer. Men det sker sjældent. Udfordringen er, at på hospitalet kigger man på såret. I socialafdelingen kigger man på økonomien. Hos egen læge taler man om antabus. Men hvem kigger på det hele menneske? Hvem har tid til at overskue det hele? Udviklingskonsulent Lisbeth Naver, Herlev Kommune. Men erfaringerne fra de 13 kommuner viser, at netop den lille indsats har effekt. Færre smerter, større selvværd, mere velvære og mere mod på livet gør det lettere at komme gennem dagen. Og for nogle kan det endda være trædestenen til det store skridt, hvor man gør op med misbruget, lægger livet om, starter på ny. Brugerinddragelse Brugerne har en foruroligende lille tillid til sundhedssystemet, viser flere af indsatserne. Men når sundhedspersoner knyttes fast til det sociale arbejde, så kan tilliden opbygges. Især når sundhedspersonen bruger empati som sit vigtigste arbejdsredskab og gerne træder ud over sine faggrænser. En anden væsentlig konklusion er, at hvis indsatsen skal lykkes, er brugerinddragelse, anerkendelse og empowerment væsentligt. Samtaler med brugerne, hvor man ud fra en fast drejebog taler om sundhed og livsstil, skaber motivation og et afsæt for, at brugerne selv definerer mål for fremtiden. Det er svære og ofte personlige spørgsmål, der bliver stillet. Men den strukturerede form gør det lettere for brugerne. Med en

8 8 fast struktur sikrer man også, at alle brugere får de samme sundhedstilbud. Ingen nemme genveje men det kan lade sig gøre Indsatserne i de 13 kommuner viser også, at der stadig er mange udfordringer ved at arbejde med sundhed i den sociale sektor. Først og fremmest har de allermest udsatte har brug for massiv støtte og hjælp for at styrke deres egen sundhed. En anden vigtig udfordring er, at de sundheds- og socialfaglige systemer er forskellige og har svært ved at koordinere. Gruppen af udsatte har mange problemer, der berører begge systemer. Det betyder lange forløb, der sjældent er stringente, og hvor brugerne møder mange kontaktpersoner. Vi oplever, at deres misbrug, som jo er allermest ødelæggende for deres helbred og psykiske tilstand, er det sværeste at arbejde med. Hvis man ikke får ordentlig mad, lever på gaden eller har smerter, så er det det vigtigste problem i dag. For at kunne overskue at arbejde med deres misbrug, skal man tit starte et helt andet sted. Men de små ting kan være indgangen til en dialog og så kan man måske senere tale om misbruget. Leder af Udsatte-team Herning, Pernille Gade. De to systemer har også vidt forskellige tilgange. I sundhedssektoren fokuserer man på diagnoser og behandling. I det socialfaglige system forholder man sig til behov og funktionsevne og tilretter indsatsen efter det. Men erfaringen fra de 13 kommuner viser, at det kan lade sig gøre at koordinere på tværs. Og at det giver effekt at udnytte styrkerne fra begge tilgange. Der findes ingen nemme genveje i indsatsen for de allermest udsatte. Dertil er problemerne for komplekse, og udfordringerne for store. Men brugernes Dokumentation Der er foretaget en overordnet evaluering af otte af modelprojekterne. Evalueringen tegner et billede af, at sundhedsindsatsen har effekt og dokumenterer, at mange brugere har fået det bedre, både fysisk og psykisk. Det er svært at dokumentere præcis, hvad der har effekt. Dels fordi tilgangene i de mange indsatser i kommunerne har været forskellige. Dels fordi der er tale om et mangefacetteret mønster med mange aktører. Læs hele evalueringen på lighed.

9 9 og medarbejdernes fortællinger i dette magasin viser, at der er mange gode grunde til at sætte fokus på sundhed for de allermest udsatte. SUSY UDSAT, 2007: Sundhed og sygelighed blandt de allermest udsatte: Misbrug: Overordnet set skiller misbrugere sig ud ved at have en dårlig sundhedstilstand, stor sygelighed og dårlig trivsel. For eksempel har hjemløse, der er misbrugere, en markant værre sundhedstilstand end hjemløse, der ikke er misbrugere. dobbeltproblematikker: Jo flere samtidige problemer misbrug, fattigdom, hjemløshed, psykisk sygdom des værre sundhed, helbred, livskvalitet, sundhedsadfærd, sygelighed og trivsel. sygdom: Især sindslidende, stofmisbrugere og fattige har en høj forekomst af langvarig sygdom, smerter og andre helbredsproblemer. sundhedsadfærd: Især i gruppen af alkohol- og stofmisbrugere samt fattige er der en markant andel, der er storrygere, aldrig eller sjældent spiser frugt eller morgenmad og ikke dyrker motion. helbredsrelateret trivsel: Især stofmisbrugere og fattige trives dårligt på en lang række områder. For eksempel opfyldelsen af vigtige behov i tilværelsen, tandstatus, selvmordsforsøg samt vold og seksuelle overgreb. kontakt: Markant flere socialt udsatte mangler en person at tale med om deres problemer. Kilde: Rådet for Socialt Udsatte 2007, SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2007 ved Pia Vivian Pedersen, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse og Tine Curtis, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Gennemsnitsborgeren vs. den udsatte borger Traditionel borger Udsat borger Manglende struktur Udiagnosticeret ADHD Problem F.eks. psykisk sygdom Løsning F.eks. medicinsk behandling Økonomiske problemer Stofbaserede hjerneskader Angst for systemet pga. mange negative erfaringer med svigt Stofmisbrug Aggressiv adfærd Alkoholmisbrug Hjemløshed Kriminel adfærd Psykisk sygdom

10 10 Pilotinitiativer Dette magasin præsenterer erfaringerne fra 13 indsatser i hele landet, der har sat fokus på sundhedsfremme for de allermest udsatte alkoholikere, stof misbrugere og hjemløse. ET OVERBLIK Sundhedsfremme i det sociale arbejde Kan varetages af sociale eller sundhedsfaglige medarbejdere Indsatsen er blevet evalueret, og resultaterne er blevet målt før, under og efter. Indsatsen er iværksat på baggrund af to satspuljer og er delvist finansieret af de kommuner, der deltager. Satspuljestøtten afsluttes i Men mange kommuner har valgt at fortsætte evt. i en ny form på grund af de gode resultater. Brugersamtaler Samtaler om livet, sundhed, mål og drømme Faste strukturer for samtaler Motivation af brugere til at fokusere på sundhed Indsamling af viden om målgruppen Direkte sundhedsfremme Kostomlægning på væresteder Kostvejledning af brugere Ernæringsdrikke og vitaminpiller Rygestopkurser Rygeregler på væresteder Sociale aktiviteter med motion/bevægelse Motionsrum eller tilknytning til motions center Bad og tøjvask Skadesreduktion Førstehjælpskursus for brugere og personale Overdosisførstehjælpskursus Overdosis-kit med modgift til brugere Rygefolie uden skadelige dampe Rygesæt Generelt fokus på sundhed Evalueringen af modelprojekterne viste, at 81 % af de fagprofessionelle, der befandt sig i det brede netværk omkring projekterne, mente, at deres samarbejde med projekterne i høj grad sikrede borgerne en mere helhedsorienteret indsats. De har smerter, de er skæve, de har abstinenser. De er præget af skyld og skam, og de oplever, at systemet ser ned på dem. Når man er misbruger, kan man sjældent følge de normale regler, og det kan vi ikke lave om på. Men vi kan sørge for, at de bliver mødt af nogle mennesker, som kan se igennem deres misbrugsrelaterede adfærd. Sygeplejerske Lone Hviid, Sundhedsrummet, København. Det vigtigste er at opbygge tillid. En sundhedsindsats skal bygges oven på noget, som de i forvejen opfatter som positivt. Først da kan deres egen motivation opstå. Først da kan man opleve, at de selv tænker, at de kan gøre noget ved problemet. Sygeplejerske Jeanette Gudmann, Kirkens Korshær, Odense.

11 11 Tilknytning af sundheds-fagpersoner Terapi og behandling Fodterapeuter Fysioterapeuter Akupunktører Tandlæger Laboranter Sygeplejersker tilknyttet sociale tilbud Klinik på værested Opsøgende gadeplansarbejde Følg-med funktion til læger og hospitaler Oversættelse af lægens beskeder til brugere Oversættelse af brugerens beskeder til lægen Aftale og overholde tider hos læge og hospitaler Hjælp til medicinhåndtering Fast, stabil sundhedskontaktperson for udsatte Etablering af tillids relation mellem borger og sundhedssystem Koordinering Tværfaglige teams Retningslinjer for samarbejde mellem instanser Netværk Øget koordinering af indsats for den enkelte borger Afstand fra brugeren

12 12 SUNDERE VANER i hverdagen Fokus Sundere vaner i hverdagen Statistikkerne taler deres klare sprog: De aller mest udsatte har uendeligt mange udfordringer og problemer. Så hvorfor i alverden tage fat på det, der kan opfattes som små problemer i den store sammenhæng: rygning, kost og motion? Nogle kan måske tænke, at det ikke er i den hjemløses eller stofafhængiges interesse, at man forsøger at påvirke hans eller hendes kost- eller rygevaner. Nogle vil måske tænke, at det er nytteløst at forsøge at ændre de daglige rutiner hos et menneske med misbrug og massive psykiske problemer. Men faktisk viser flere undersøgelser, at udsatte grupper har akkurat de samme sundhedsønsker som resten af befolkningen. Mange vil gerne spise sundere, bevæge sig mere, skære ned på cigaretterne. Fordi man får det bedre, kan klare mere, ser pænere ud. Blot har de fleste udsatte brug for hjælp, støtte og opbakning til at gennemføre ændringer i deres liv. Derfor har indsatserne sat fokus på netop den basale sundhed for alkoholikere, hjemløse og stofmisbrugere. Og resultaterne er positive. Ikke bare kan man ændre vaner og få det lidt bedre. En ændring i hverdagsvanerne kan give modet til for alvor at ændre sit liv for alvor.

13 13 De samme sundhedsønsker som resten af befolkningen Erfaringen fra kommunerne er, at de aller mest udsatte har stort set de samme helbredsønsker som resten af befolkningen. De vil gerne spise sundt, ryge mindre, motionere mere, se velplejede ud, trives og have det godt. I forbindelse med udarbejdelse af den nationale sundhedsprofil er sundhedsønskerne hos psykisk syge blevet kortlagt. Målgruppen er smallere end den gruppe, indsatserne her henvender sig til. Men resultaterne viser, at udsatte borgere har mindst lige så stærke fremtidsdrømme om et sundere liv som resten af befolkningen. Vil nedsætte alkoholforbruget (overskrider højrisikogrænsen) holde op med at ryge (dagligrygere) have hjælp til rygestop (blandt dagligrygere der vil holde op) Vedvarende psykisk sygdom eller mentale forstyrrelser Ej vedvarende psykisk sygdom eller mentale forstyrrelser 48,5 % 26,6 % 70,7 % 75,2 % 64,4 % 48,3 % være mere fysisk aktiv 71,4 % 68,3 % i høj grad tabe sig (overvægtig BMI 25 < 30) i høj grad tabe sig (svært overvægtig BMI 30) 37,1 % 24,2 % 69,9 % 58,2 % Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, 2010 De vil simpelthen så gerne lave ændringer i deres liv. Man forestiller sig, at de har alt for mange problemer til at fokusere på de små ting. Men samtalerne viser med al tydelighed, at alle har ønsker om at få det bedre. Både på det basale. At spise mere sundt, røre sig mere. Børste tænder hver aften. Men også overordnet holde op med at drikke og tage piller, lægge sit liv om, få et rigtigt familieliv. Udviklingskonsulent Lisbeth Naver, Herlev Kommune Kost og ernæring: Et lidt sundere liv Det var næsten et tilfælde, at Guldborgsund begyndte at sætte fokus på kosten for byens misbrugere. Vi opdagede, at selv små mængder mad gjorde stor gavn. Mange af vores borgere i metadonbehandling fik mavesår. De klagede over kvalme, smerter og opkast. Men bare et lille stykke brød hjalp. Samtidig er mange af dem meget afmagrede. Derfor har vi nu etableret en cafe med gratis måltider, fortæller centerleder Grete Odder Nielsen. Kirkens Korshærs Gårdprojekt i Aalborg er også begyndt at fokusere på kosten. Aktivitetsstedet har længe serveret måltider, men nu er de blevet lidt grovere og grønnere, og nogle af brugerne er blevet vejledt om sundere kost af en diætist. Leder Annemette Andersen fra Aalborg understreger, at det er en lang proces med små fremskridt: Det er vigtigt, at emnet ikke længere er tabu. Men derudover har der været flere fremskridt. På grund af indsatsen har vi fået en del til at gå til lægen for at blive tjekket, fx for sukkersyge. Det har givet en opmærksomhed på, at det kan være nødvendigt at ændre kosten. Vi oplever, at når vi sætter frugt, grønt og brød til rådighed, så bliver det også spist. Og brugerne er glade for den sunde mad, fortæller Grete Odder Nielsen: Nogle fortæller os endda, at de kun får den mad, som vi serverer. Samtidig har vi færre dødsfald end tidligere, og de dødsfald, der er, skyldes sygdomme som cancer eller overdosis ikke leversvigt eller underernæring, som vi så tidligere. Også i Aalborg har brugerne reageret positivt. Nogle af dem, der tidligere ikke ville drømme om

14 14 at spise kaninføde, som de kalder det, spiser nu salat og efterspørger det endda, siger Annemette Andersen. Vitaminer: Overraskende stor effekt Vitaminer er et helt simpelt tiltag, så effekten af det har været en kæmpe overraskelse. At vi ville kunne mærke forskel på brugerne, havde vi simpelthen ikke regnet med. Annemette Andersen og hendes kollegaer fra Kirkens Korshær i Aalborg er begejstrede for betydningen af deres tilbud om daglige multivitaminpiller, C- og D-vitaminer samt fiskeolie til alle, der har brug for det. Nogle af brugerne er blevet tjekket hos deres læge for vitaminmangel, og Kirkens Korshær har efterfølgende stillet vitaminerne gratis til rådighed. De har haft det meget bedre, særligt i løbet af vinteren. Der har været færre influenzaanfald, og humøret er blevet mærkbart bedre. Det er dejligt, at så forholdsvis simple tiltag kan gøre en stor forskel, fortæller Annemette Andersen. Og brugerne har med stor glæde spist vitaminerne, fortæller hun: De ville aldrig selv bruge pengene på det. Men nu står de der, og vi husker dem på det. Der er kommet et helt ritual, hvor de tager det sammen med morgenmaden hos os. Annemette Andersen er ikke i tvivl om, at vitaminerne kan takkes for meget: Der har været så lidt sygdom, at det er helt vildt. De kommer også selv og siger: Jeg har slet ikke været forkølet, som jeg plejer hele vinteren. De er virkelig glade for det. Bad og vask: Varme, ro og velvære Et varmt bad giver ro, og hygiejne er sundt for kroppen. Det er ikke sært, at der er stor efterspørgsel på Guldborgsunds tilbud om bad og tøjvask for hjemløse og misbrugere. Det er naturligt tilknyttet vores sundhedsklinik. De skal helst nå omkring et bad, før sygeplejersken kigger til dem, fortæller centerleder Grete Odder Nielsen om tilbuddet, hvor brugerne også kan låne rent tøj at have på, mens deres tøj bliver vasket og tørret. Men det har udviklet sig til at være et rigtig attraktivt tilbud. Meget ofte hører vi: Ahh, hvor

15 15 dejligt, nu fik jeg varmen. Men det handler også om selvrespekt. Mange har ikke et bad derhjemme eller bor på gaden, men de er præcis lige så forfængelige som alle os andre. Der har da også på centret udviklet sig en selvjustits, hvor brugerne minder hinanden om, at de trænger til et bad. Brugerne tager som regel bad 1-2 gange ugentligt. Men der er også dem, der stadig skal nødes, fortæller Grete Odder Nielsen: Vi havde en mand, som var så beskidt, at sygeplejersken var bange for at skrubbe ham. Når man har så mange lag skidt, er huden helt tynd og sårbar indenunder. Derfor tog det 4-5 bade hen over en længere periode, før han var vasket helt ren. Han er en af dem, som stadig holder sig væk fra badet, indtil vi og de andre brugere siger: Nu er det vist tid til et bad. Rygestop: Redskaber til at håndtere dårlige vaner Jeg var også selv i tvivl, men grundlæggende: Hvorfor skal man ikke tilbyde denne her gruppe af borgere de samme sundhedstilbud, som man tilbyder alle andre? Forebyggelseskonsulent Regitze Nyeland fra Langeland er glad for resultaterne af rygestopkurserne for de mest udsatte. Det er en succeshistorie. Der er få, der er holdt helt op, og flere, der har skåret ned på deres forbrug. Men det er mennesker, som ikke rykker sig med syvmileskridt, så vi skal glæde os over alle fremskridt. Også i Herlev har man med succes sat fokus på rygestop. Der ligger en rigtig vigtig anerkendelse i, at man tilbyder netop denne gruppe et rygestopkursus: Du fortjener de samme tilbud som alle andre! Samtidig handler det om meget andet end rygning. Kurset handler jo om at kunne foretage ændringer i sit liv, at kunne skabe forandring, tillægge sig nye vaner. Og det kan man overføre på rigtig mange andre punkter i sit liv, siger udviklingskonsulent Lisbeth Naver fra Herlev. I Herlev og på Langeland er man enige om, at fordomme spiller en rolle, når man taler rygestop og udsatte borgere. Vi har oplevet skepsis hos personalet, som mente, at denne type indsats ikke havde hjemme i det socialfaglige arbejde. Men det mener jeg, det har. Fordi man giver nogle mennesker redskaber til at få det lidt bedre, siger Regitze Nyeland fra Langeland. Det er i virkeligheden meget fordomsfuldt, at man ikke mener, at den gruppe skal have tilbud om rygestop. Det er et lillebitte problem ud af deres mange og store problemer. Men det kan jo også være deres indgang til at skabe større ændringer i deres liv, supplerer Christine Hoff Hansen fra Herlev.

16 16 Rygestop Rygestopkurserne har været efterspurgte blandt brugerne. Resultaterne er øget selvværd samt redskaber til at gøre op med dårlige vaner også andre end rygning. På Langeland har 15 misbrugere gennemført rygestopkurserne, i Herlev er det 5. Rygestopkurserne på Langeland og i Herlev har kun ført til få egentlige rygestop. Til gengæld har de fleste nedsat antallet af daglige cigaretter. Begge steder blev der anvendt standard-metoder for rygestop. Men selve kurset blev afholdt særligt for gruppen. De færreste borgere havde lyst til at deltage i kommunens generelle rygestopkurser. På Langeland gjorde værestedet Hjørnet en særlig indsats for at få medarbejderne med. Ud over lederen er seks medarbejdere stoppet med at ryge. Flertallet af medarbejdere er nu ikke-rygere. At der skete et stemningsskifte hos medarbejderne, var væsentligt for succesen med borgerne.

17 17 Rygestop: Rygerummet blev til motionsrum På Hjørnet på Langeland blev rygerummet forvandlet til motionsrum. Det var brugerne selv, der svingede malerpenslen, da rummet skulle gøres klar til de nye maskiner. En 42 tommer tv-skærm og en Nintendo Wii er seneste anskaffelse til Hjørnets motionsrum. Side om side står det med motionscykler, løbebånd, vægte og benpresser. Det ligner ethvert andet fitnessrum. Det eneste usædvanlige er de folk, som bruger det: Her kommer Langelands stofmisbrugere, alkoholikere og psykisk syge. Rygestopkurser Og så er der også det, at rummet bestemt ikke altid har været brugt til at motionere i. For bare et år siden var det stedet, man fik sig en smøg. Men det ændrede sig, efter at Hjørnet gennemførte rygestopkurser for både ansatte og brugere. Hjørnets leder, Ole Sørensen, viser rundt blandt de skinnende maskiner, mens han fortæller om rygestopkurserne, som var optakten til motionsrummet: Da først vi var begyndt på kurserne, kom der mere fokus på det med rygning. Lige så stille bredte der sig en generel stemning for, at rygning blev flyttet over i et hus på den anden side af vejen. Alle KRAM-faktorerne Derfra var der ikke langt til ideen om et motionsrum. Hjørnet havde gennem længere tid sat fokus på sundhed. Ikke bare rygevanerne, men også kosten havde fået sig en tur mindre smør og fløde, flere grøntsager og fibre. Nu var det tid til også at motionere. Ikke alene var det brugerne, der tog beslutningen. Det var også brugerne, som vaskede væggene ned, malede og indrettede rummet med det nye fitnessudstyr. I starten var der stor interesse, og folk var i gang hver dag. Men det kræver en vedholdende indsats at holde folk til ilden, så vi har en dygtig træner, som kommer forbi en gang om ugen. Folk skal spørges igen og igen til gengæld nyder de det, når de først kommer i gang, fortæller Ole Sørensen. Dokumentation Evalueringen af modelprojekterne viste: Brugernes viden 45 % har opnået større viden om sundhed 43 % har opnået større viden om rygning 44 % har opnået større viden om ernæring. Brugernes tilstand 51 % har opnået en forbedret sundhedstilstand 49 % ryger mindre 44 % spiser oftere og får bedre kost. Kilde: Slutevaluering af Modelprojekter for gruppen af socialt udsatte stof- og alkoholmisbrugere samt hjemløse, Sundhedsstyrelsen 2011.

18 18 Lindrende behandling Fokus Lindrende behandling Det giver masser af sidegevinster at skabe kontakter uden for det sociale system og tilknytte ambulante behandlere og terapeuter i arbejdet med de allermest udsatte. Hjemløse og misbrugere lever en tilværelse, der er hård for både krop og sind. Men behandlerne kan give dem både ro, fred og smertelindring. Det har vist sig at have enorm betydning for velværet, selvværdet og sundhedstilstanden generelt. Med mange smerter er det nærmest umuligt at skære ned på misbruget. Med færre smerter er der ikke længere behov for selvmedicinering, og smertelindring kan derfor i sig selv lede til mindre misbrug.

19 19 Fodterapeut: En indgang til kontakt Livet på gaden er hårdt for fødderne. Billigt og dårligt fodtøj med huller, sommersko om vinteren og vinterstøvler om sommeren, sår, vabler og svamp sætter sine spor. Derfor tilbyder flere kommuner fodterapi til stor glæde og velvære for brugerne. Men behandlingen har vist sig at have en anden positiv effekt, fortæller sygeplejerske Lone Hviid fra Sundhedsrummet i København: Fodterapien er en ideel kombination af velvære og ro. De løsner op og fortæller om deres smerter og sundhedsproblemer generelt. Mange ved knapt nok, hvad der er i vejen. De har det bare ad helvede til. Men opmærksomheden fra fodterapeutens side giver dem ro til at reflektere. Et godt eksempel er en stofafhængig mand, der kom for at få fodterapi. Da han fik støvlerne af, havde han tydeligvis diabetes han havde kroniske sår, og huden var medtaget. Da fodterapeuten spurgte, fortalte han, at han ikke gik til behandling, fordi han ikke havde lyst til at gå til sin egen læge. De blev enige om, at han i hvert fald skulle blive ved at komme til behandling hos hende diabetespatienter har ofte stort behov for fodbehandling pga. nedsat følsomhed, dårlig sårheling og nervebetændelse i fødderne. Hun fortalte derefter, at der jo var sygeplejersker lige uden for døren, som kunne hjælpe. Det tog han imod, og han kom derfor med det samme ind til sygeplejersken, som hjalp ham med at påbegynde en behandling. Senere betroede han hende, at han lige var blevet hjemløs. Fodterapeuten formidlede derfor også kontakt til vores socialrådgiver. Det var en mand, som virkelig var på vej helt ud i tovene, men efter en time hos fodterapeuten havde han pludselig hele pakken. I dag har han faktisk fået en lejlighed og er i behandling for sin diabetes, fortæller Lone Hviid. Tandlæge: Selvrespekten tilbage Nogle havde ikke været til tandlæge i 20 år. Det var en kæmpe overvindelse for dem at gå til tandlæge, så vi holdt i hånd og beroligede. Men sikke en forandring, da først de havde gjort det! Sygeplejerske Christine Hoff Hansen fra Herlev er ikke i tvivl om, at tandbehandling har været en kæmpe gevinst for kommunens mest udsatte misbrugere: Tandsættet betyder meget for selvværdet man kan kigge sig selv i spejlet, smile til verden.

20 20 Også i Aalborg har tandlægebesøg haft stor betydning. Rent fysisk gør det meget. De kan pludselig spise igen. Mave- og tarmsystem fungerer. Man slipper for at hoste og være nær ved at blive kvalt, fordi man ikke kan tygge kødet ordentligt, siger Annemette Andersen, leder af Kirkens Korshærs Gårdprojekt. været dybt alkoholiseret i mange år. Efter tandbehandlingen så vi, at han fik et helt andet syn på sig selv og sin hygiejne. Det var ikke bare tænderne, der skulle passes og plejes. Nu begyndte han også at vaske sig, skifte tøj, vaske tøj. I det hele taget at holde sig selv bedre. Det var fantastisk at opleve, at tænderne gav ham en helt ny selvrespekt. Tandproblemer er også forbundet med mange smerter. Og smerterne øger misbruget. Det giver en ond cirkel af selvmedicinering med alkohol, hash og piller. Med kroniske smerter er forudsætningerne for at skære ned på misbruget meget små. Det nye smil har for flere været trædestenen mod et bedre liv, fortæller Christine Hoff Hansen: Vi oplevede for eksempel en ældre herre, som havde Laborant: Mange flere til rutinetjek Det var næsten umuligt at motivere borgerne til rutinetjek på hospitalet, fortæller sygeplejerske Flemming Als fra Behandlingscenter Odense. Borgere i substitutionsbehandling (red. abstinensnedsættende medicin) skal tjekkes årligt, men bliver det sjældent. De føler sig ikke syge og kan derfor

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed.

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. 01. december 2011 Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. På socialudvalgets temamøde med Misbrugsnetværket vedr. udsatteområdet i april 2011 blev temaet ulighed i sundhed sat på dagsordenen. Eet af

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune.

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Bilag 1 Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Skrevet af speciallæge i almen medicin, leder af Sundhedsteam i København, Henrik Thiesen, oktober

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE Lungeforeningens Årsmøde 12. juni 2014 Marlene Lindharth Thykjær (Andersen ) Sundhedsfaglig konsulent Sundhedscenter Vollsmose i Odense Kommune KOL INDSATS

Læs mere

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Jo mere udsat jo mere syg Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Kolofon Oplag: 2. Grafisk produktion og layout:

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Den lille Rygestop-guide

Den lille Rygestop-guide Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Socialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1

Socialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1 Socialsygeplejerskens hverdag 15-11-2010 1 Praktiske oplysninger 4 projektstillinger i 22 måneder Bispebjerg og Hvidovre Hospital PC Glostrup og Hillerød Ansat i KABS 15-11-2010 2 Projekt Socialsygepleje

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Arbejdsark alkohol og stoffer

Arbejdsark alkohol og stoffer 1 Vibeke Zoffmann 04-01-2007 Arbejdsark alkohol og stoffer 2 Vibeke Zoffmann Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 04-01-2007 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Island, byen Selfoss avn: Janet Yasmin Tekaia E-mail: janet_smukke@hotmail.com Tlf. nr: 28122086 Rejsebrev fra udvekslingsophold Hjem-institution: University College Lillebælt, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere