Følelsesflashback-håndtering i behandlingen af Kompleks PTSD af Pete Walker, MFT Oversat til dansk af mandlig overlever.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Følelsesflashback-håndtering i behandlingen af Kompleks PTSD af Pete Walker, MFT Oversat til dansk af mandlig overlever."

Transkript

1 Følelsesflashback-håndtering i behandlingen af Kompleks PTSD af Pete Walker, MFT Oversat til dansk af mandlig overlever. Tidligt i min karriere behandlede jeg David*, en nydelig, intelligent klient, som var professionel skuespiller. Engang opsøgte David mig efter en mislykket audition. Ude af sig selv udbrød han: Jeg plejer ikke at sige det til nogen, men jeg ved, at jeg i virkeligheden er meget grim; det er så dumt af mig at prøve at være skuespiller, når jeg nu er så hæslig at se på. Davids barndom var præget af følelsesmæssigt misbrug, vanrøgt og svigt. Som det sidstfødte og uønskede barn i en stor familie, terroriserede hans alkoholiserede far ham gang på gang. For at gøre ondt værre ydmygede hans familie ham ofte ved at udvise overdreven afsky i deres udtryk, når de så på ham. Hans ældre brødres yndlingsfornærmelse, akkompagnieret af en kvalmende grimasse, var "jeg kan ikke holde ud at se på dig" og "synet af dig gør mig dårlig!". David var så traumatiseret af den foragt, hans familie havde behandlet ham med, at han nemt blev trigget af hvad som helst andet end det mildeste udtryk i mit ansigt. Hvis han var trigget, når han ankom til behandling, projicerede han ofte afsky over i mig uanset, hvor meget ægte velvilje og hensyn jeg følte for ham på det tidspunkt. Disse reaktioner, typisk for David og mange andre klienter igennem årene, kalder jeg for følelsesflashbacks pludselige og ofte udstrakte regressioner ( amygdala**-kapringer ) til frygtindgydende og svigtmæssige følelsesstadier fra barndommen. De er akkompagnieret af uhensigtmæssig og intens ophidselse af kamp- /flugtinstinktet og det sympatiske nervesystem. Typisk er de manifesteret som intense og forvirrende sekvenser af frygt, ødelæggende skam og/eller fortvivlelse, som ofte foranlediger vredesreaktioner mod selvet eller andre. Når frygt er den dominerende følelse i et følelsesflashbacks, føler individet sig overvældet, panisk eller endda selvmordstruet. Når fortvivlelse er fremherskende, skaber det en fornemmelse af dyb følelsesløshed, lammelse og et presserende behov for at gemme sig. At føle sig lille, skrøbelig, magtesløs og hjælpeløs er også almindeligt i følelsesflashbacks. Oplevelser som disse er typisk overdænget med ødelæggende skam, der, som beskrevet i John Bradshaw's Healing The Shame That Binds, udsletter et individs selvværd med en overvældende fornemmelse af, at hun er lige så værdiløs, dum, foragtelig eller fatalt mangelfuld, som hun blev set af sine oprindelige omsorgspersoner (misbrugere). Ødelæggende skam hæmmer individet fra at søge trøst og støtte og i en genoplevelse af det barndomssvigt, hun er i flashback til, isoleres hun i en overvældende og ydmygende fornemmelse af mangelfuldhed. Klienter, der ser sig selv som værdiløse, mangelfulde, grimme eller foragtelige, viser tegn på at være fortabt i et følelsesflashback. Når de sidder fast i denne tilstand, er de ofte affektivt polariserede i intenst selvhad og selvafsky og kognitivt i ekstrem og ondartet selvkritik. Adskillige klienter fortæller mig, at forståelsen af begrebet følelsesflashbacks giver dem en følelse af stor lettelse. De fortæller, at for første gang giver deres ekstremt problematiske liv mening. Nogle med misbrug forstår, at misbruget er vildledte forsøg på selvmedicinering. Nogle forstår ineffektiviteten i at søge de psykologiske og spirituelle svar, som de hidtil har forfulgt og føler sig til gengæld befriet fra en beskæmmende overflod af fejldiagnoser. Nogle kan nu meningstilskrive deres ekstreme perioder af risikoadfærd og selvdestruktivitet, som desperate forsøg på at distrahere dem selv fra deres smerte. Mange aner håb for at 1

2 kunne gøre sig fri for den vane at samle beviser på, at de er defekte eller tossede. Mange beretter om en spirende erkendelse af, at de kan udfordre det selvhad og den selvafsky, som typisk ødelægger deres fremskridt i terapi. * Alle navne og identificerende oplysninger er blevet ændret for at beskytte klientens fortrolighed. **Amygdala (på dansk mandelkernen) er et lille område i hjernens tindingelap, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner. Følelsesmæssigt svigt: En primær årsag til Kompleks PTSD? Tidligt i arbejdet med denne model, var jeg overrasket over, at en række klienter med moderat og til tider minimalt seksuelt eller fysisk misbrug i barndommen var plaget af følelsesflashbacks. Jeg indså dog over tid, at disse personer havde lidt ekstremt følelsesmæssigt omsorgssvigt: den form for omsorgssvigt, hvor ingen omsorgsperson nogensinde var til rådighed for støtte, trøst eller beskyttelse. Ingen kunne lide dem, hilste på dem, eller lyttede til dem. Ingen havde empati for dem, viste dem varme, eller inviterede til nærhed. Ingen brød sig om, hvad de tænkte, følte, gjorde, ville, eller drømte om. Sådanne traumeofre lærte tidligt i livet, at uanset hvor ondt det gjorde, hvor fremmedgjorte eller rædselsslagne de var, ville det at henvende sig til en forælder faktisk forværre deres oplevelse af afvisning og svigt. Det barn, der er svigtet på denne måde, oplever verden som et skræmmende sted. Jeg tænker på, hvordan mennesket var jægere og samlere i det meste af vor tid på denne planet - barnets overlevelse og sikkerhed for rovdyr i de første seks år af livet i disse tider afhang af at være meget tæt på en voksen. Børn er instinktivt programmerede til at føle sig bange, når de er alene og til at græde og protestere for at tilkalde deres omsorgspersoner. Men når omsorgspersonerne vender ryggen til sådanne råb om hjælp, er barnet overladt til at klare en mareridtsagtig indre verden alene - dette er årsagen til følelsesflashbacks. På grund af dette kan følelsesflashbacks bedst forstås som det vigtigste symptom på Kompleks PTSD, et syndrom der plager mange voksne, der har oplevet vedvarende misbrug eller vanrøgt i barndommen. Som beskrevet af førende traumeteoretiker Judith Herman (Trauma and Recovery) og anerkendt PTSD forsker Bessel van der Kolk, er Kompleks PTSD forårsaget af 'vedvarende, gentagne traumer' og 'en historik af udsættelse for totalitær kontrol' sådan som det sker i ekstremt dysfunktionelle familier. Det adskiller sig fra den mere velkendte form for PTSD, hvor traumet er specifikt og defineret; på grund af den langvarige karakter af traumet, kan Kompleks PTSD være endnu mere ondartet og gennemgribende skadelig i sine virkninger. (Kompleks PTSD er endnu ikke medtaget i DSM (diagnosemenuen)). Løbende erfaringer overbeviser mig om, at nogle børn reagerer på det fuldstændige følelsesmæssige omsorgssvigt og vanrøgt med en overidentificering eller endda ved at fusionere deres identitet med den indre kritiker og indoptage en intens form for perfektionisme, der trigger dem i smertefulde svigtflashbacks, hver gang de er mindre end perfekte. Når jeg opfordrer disse klienter til fri associering i løbet af deres følelsesflashbacks, hører jeg ofte en version af denne spiral af ødelæggende skam: "Hvis bare jeg var perfekt. Hvis blot jeg var en '12' elev... en baseballhelt... en skønhedsdronning... en helgen. Hvis bare jeg ikke var så dum og egoistisk, så ville de måske elske mig. Men hvem snyder jeg? Jeg vil aldrig komme i nærheden af det, for jeg er bare et stykke lort. Hvem i denne verden ville nogensinde kunne bekymre sig om nogen så patetisk?" 2

3 Funktionel respons på følelelsesflashbacks Følelsesflashbacks efterlader klienter i de tanker og følelser af fare, hjælpeløshed og håbløshed, der karakteriserede deres oprindelige omsorgssvigt, da der ikke var nogen sikker forælderfigur at gå til for trøst og støtte. Derfor bliver Kompleks PTSD nu nøjagtigt identificeret af visse traumatologer som en tilknytningsforstyrrelse. Følelsesflashback-håndtering, skal derfor læres i en tryg relation. Klienterne har brug for at føle sig trygge nok med terapeuten til at beskrive deres ydmygelse og overvældelse og terapeuterne har brug for at føle sig trygge nok til at give den empati og rolige støtte, der manglede i klienternes tidlige erfaringer. Fordi de fleste følelsesflashbacks ikke er visuelle og ej heller indeholder konkrete erindringer, går det sjældent op for det triggede individ, at hun genoplever en traumatisk sekvens fra barndommen. Psykoedukation er derfor et afgørende første skridt i processen med at hjælpe klienter til at forstå og håndtere deres flashbacks. De fleste af mine klienter oplever mærkbar lettelse, når jeg forklarer Kompleks PTSD for dem. Diagnosen giver genklang dybt i deres intuitive forståelse af deres lidelser. Når de erkender, at deres følelse af overvældelse oprindeligt opstod som en normal instinktiv reaktion på deres traumatiske situation, begynder de at forkaste den tro, at de er skøre, håbløst overfølsomme og/eller uhelbredeligt defekte. Uden hjælp midt i et følelsesflashback kan klienter typisk ikke finde anden udvej, end deres egen særlige vifte af primitive, selvssårende reaktioner på deres uhåndterlige følelser. Disse dysfunktionelle reaktioner åbenbarer sig generelt på fire måder: [1] kæmpende eller ved at overhævde sig på narcissistiske måder, såsom at misbruge magt eller fremme overdreven egeninteresse; [2] flygtende i obsessiv-tvangsmæssig aktivitet såsom arbejdsafhængighed, sex- og kærlighedsafhængighed eller stofmisbrug ("stimulanter"); [3] frysende/stivnende og gøren sig følelsesløs på dissociative måder, som fx at sove for meget, fantasere, eller flygte fra virkeligheden med TV eller medicin ("depressiver"); [4] sleskende/overbehagende på selvudslettende/selvsvigtende måder, såsom at finde sig i narcissistiske chefer eller misbrugende partnere. Jeg erfarer, at de fleste klienter kan guides til at se skadeligheden af deres tidligere nødvendige men nu forældede forsvar som ukontrollable udbrud af deres kamp-, flugt-, frys- eller behag-reaktion. I forbindelse med en tryg terapeutisk alliance kan de begynde at erstatte disse forsvar med sund, stresslindrende respons. Jeg præsenterer denne fase af arbejdet ved at give klienten en liste over 13 kognitive, affektive, somatiske og adfærdsmæssige teknikker (opført i slutningen af denne artikel), som de kan benytte uden for sessionen. Jeg uddyber disse teknikker i vore sessioner. Efterhånden som klienterne begynder at reagere mere funktionelt på at blive trigget, opstår der oftere muligheder for at arbejde med flashbacks i sessionerne. Faktisk ser det ud til at deres ubevidste ønske om mestring "timer" deres flashbacks til at forekomme lige før eller under sessionerne. Jeg har for nylig oplevet dette med en klient, der styrtede ind på mit kontor fem minutter for sent, synligt blussende og ængstelig. Hun åbnede mødet ved at sige, "Jeg er sådan en taber. Jeg kan ikke gøre noget rigtigt. Du må være godt træt af at arbejde sammen med mig." Og det var en klient, der ved tidligere lejligheder havde accepteret og endda var blevet bevæget af min anerkendelse af hendes løbende resultater i vores arbejde. Baseret på, hvad hun havde afsløret om hendes mors straffende perfektionisme i tidligere sessioner, var jeg sikker på, at hendes sene fremmøde havde trigget et følelsesflashback. I øjeblikket oplevede hun sandsynligvis hvad Susan Vaughans MRIforskning (The Talking Cure) beskriver, som en grov overbelastning af højre hjernehalvdels følelsesbearbejdning 3

4 med et fald i kognitiv forarbejdning i venstre hjernehalvdel til følge. Vaughan tolker dette som et midlertidigt tab af adgang til venstre hjernehalvdels viden og forståelse. Dette synes at være en dissociationsmekanisme og i dette tilfælde udviste min klient hukommelsestab overfor min høje agtelse af vore fremskridt. Jeg tror, at denne form for dissociation også er skyld i det tilbagevendende tab af tidligere etableret tillid, der almindeligvis opstår med følelsesflashbacks. Dette fænomen gør det bydende nødvendigt, at vi psykoedukerer klienter i at flashbacks kan få dem til at glemme at etablerede alliancer, faktisk stadig er pålidelige, fordi de er i flashback til deres barndom, hvor ingen var pålidelige. Tillidsreparation er en vigtig proces for at hele tilknytningsforstyrrelser skabt af gennemgribende barndomstraumer. PTSD klienter har ikke en viljesbestemt "tænd" knap for tillid, omend deres "sluk" knap ofte er automatisk udløst under flashbacks. Terapeuten skal derfor være parat til at arbejde på reetablering af tryghed og tillid igen og igen. Jeg har hørt alt for mange klienthistorier om tidligere terapeuter, der blev vrede på dem, fordi de simpelthen ikke valgte at stole på dem. Tilbage til ovenstående situation: Jeg spekulerede højt til min klient, "Tror du, at du kunne være i et flashback?" På grund af de mange gange, vi tidligere havde identificeret og navngivet hendes nuværende type oplevelse, som et følelsesflashback, indså hun straks dette og gav slip i dyb hulken. Hun faldt i dyb sorg, der tillod hende at frigive flashback'et - en form for sørgen med restituerende kraft, som jeg har været vidne til utallige gange. Det er en gråd, der kombinerer tårer af lettelse med tårer af sorg: lettelse over at være i stand til at indtage en andens empati og meningstilskrive forvirrende, overvældende smerte og sorg over barndommens svigt, der skabte denne følelse af dyb fremmedgørelse i første omgang. Min klient slap nogle af smerterne fra hendes oprindelige traume. Hun blev ligeledes i stand til at slippe nogle af de smerter, der har været forbundet med gentagne gange at føle sig låst fast i flashbacks affødt af det oprindelige svigt. Efterhånden som hendes tårer aftog, mindedes hun og betroede mig, at hun engang, som lille barn, bogstaveligt talt havde modtaget et stykke kul i sin julestrømpe, som straf for at komme ti minutter for sent til middag. Hendes tårer forvandledes til en sund vrede over dette misbrug og hun følte at hun kom tilbage til en handlekraftig selvfølelse. Sorgen bragte hende tilbage til nutiden og brød hukommelsestabet omkring det flashback. Hun kunne nu anvende de selvbeskyttende ressourcer, vi efterhånden havde opbygget igennem hendes behandling, som bl.a. bestod af rollespil, assertionstræning og psykoedukation, med henblik på, at hun skulle blive i stand til at reparere sine forældres ødelæggelse af hendes sunde instink til at forsvare sig selv mod misbrug og uretfærdighed. Den allestedsnærværende barndomssætning "Det er ikke fair!" var blevet hårdt straffet og nedtrykt af hendes forældre. Hun genforenede sig med sin ret til at have brug for grænser, at dømme forældrenes skruppelløse handlinger og til bestemt at sige "nej" til sin indre kritikers efterfølgende vane med at dømme hende hårdt for hver en lille forsømmelse. Endeligt mindede jeg hende om at hidkalde sin følelse af sikkerhed ved at anerkende, at hun nu bebor en voksen krop, fri for forældrekontrol, og at hun havde mange ressourcer at trække på: intelligens, styrke, modstandsdygtighed og en voksende følelse af at høre til et fællesskab. Hun boede i et sikkert hjem, hun havde støtte fra sin terapeut og to venner, der var hendes allierede og som med lethed så hendes grundlæggende værdi. Jeg bemærkede også, at hun gjorde stadige fremskridt i håndteringen af sine flashbacks, så de forekom sjældnere og mindre intense. Håndtering af den indre kritiker I vejledningen af klienter til at udvikle deres evne til at håndtere følelsesflashbacks er mit mest almindelige 4

5 indgreb at hjælpe dem til at dekonstruere den indre kritikers panikmager-tendenser. Dette er vigtigt, som Donald Kalshed forklarer i The Inner World of Trauma, fordi den indre kritiker vokser uhæmmet i traumatiserede børn og fordi den indre kritiker ikke kun forværrer flashbacks, men i sidste ende udvikler sig til en psykisk overmagt, der trigger dem. Kontinuerligt misbrug og omsorgssvigt tvinger barnets indre kritiker (overjeg) til at overudvikle perfektionisme og hyperårvågenhed. Perfektionismen i Kompleks PTSD stævner hvert af barnets tanker, ord eller handlinger og dømmer hende som fatalt mangelfuld, hvis de ikke er hundrede procent fejlfri. Perfektionismen er dermed ansvarlig for barnets tvangsmæssige forsøg på at udrydde reelle eller indbildte fejl for at opnå uovertruffen mestring i et forsøg på at vinde et minimum af sikkerhed og trøstende tilknytning. Hyperårvågenheden i Kompleks PTSD er et overophedet sympatisk nervesystems fiksering på trusselsbilleder, der kommer af langvarig udsættelse for reelle farer i barndommen. I et forsøg på at genkende, forudsige og undgå farer, udvikler hyperårvågenhed i et traumatiseret barn sig til en uophørlig, vagtsom scanning af både de virkelige omgivelser og især i forestillede fremtidige situationer. Hyperårvågenheden er typisk ansvarlig for intens præstationsangst på alle niveauer af selvudfoldelse, og perfektionismen udvikler sig til en altoverskyggende ondartet indre stemme, der manifesterer sig som selvhad, selvafsky og selvsvigt. Når barnet med Kompleks PTSD engang bliver gammelt nok og flytter fra den traumatiserende familie, er hun så domineret af følelser af fare, skam og svigt, at hun ofte er uvidende om, at voksenalderen tilbyder nye ressourcer til at opnå intern og ekstern tryghed og sund tilknytning til andre. Hun er uvidende om, at en stor del af hendes identitet er opslugt af den indre kritiker - hendes dysfunktionelle omsorgspersoners stedfortræder - og at hun har haft meget lidt plads til at udvikle et sundt selv med et dertilhørende sundt ego. Dette scenario opstår ofte i min praksis: En klient er midt i at fortælle om nogle ligegyldige fejl i den foregående uge og pludselig kaster hun sig ud i en panikmagers fortælling om, at hendes liv er ved at udvikle sig til en lind strøm af katastrofer. Hun har flashbacks til de farefyldte tider af hendes barndom og hendes angst lyder nogenlunde sådan her: "Min chef kiggede mærkeligt på mig, da jeg kom tilbage fra toiletbesøg i morges og jeg ved, at han tror, jeg er dum og doven og at han vil fyre mig. Jeg ved bare, at jeg ikke vil være i stand til at få et andet job. Min kæreste vil synes, jeg er en taber og forlade mig. Jeg bliver syg af stress og uden penge til at betale mine forsikringer og husleje, vil jeg snart være en posedame på gaden." Det er foruroligende, hvor mange katastrofeskabende indre kritiker- rablerier, der ender med posedamen på gaden. Hvilket symboliseret tegn på svigt! At lære sådanne klienter at erkende, at de er polariserede/tænker i absolutter på grund af den indre kritikers katastrofemageri og præge dem til at modstå dette med tankestandsning og tankesubstitution, er væsentlige skridt i håndteringen af flashbacks. I dette tilfælde mindede jeg min klient om de mange gange, vi tidligere havde fanget den indre kritiker i at opremse enhver tænkelig måde, hvorpå en vanskelig situation kunne udvikles i en ond spiral til katastrofer og jeg inviterede hende til at bruge tankestandseren til at nægte at gå med på denne proces. Jeg foreslog, at hun visualiserede et stopskilt og sagde "nej" til kritikeren hver gang den forsøgte at skræmme eller nedværdige hende. Jeg mindede hende om, at hun havde lært at katastrofetænke af sine forældre, der opfattede hende på en overvejende negativ og intimiderende måde. Jeg genopfordrede også til tankesubstitutionsprocessen, som vi havde øvet ved talrige lejligheder, opmuntrede hende til at huske og fokusere på alle de positive ting, hun vidste om sig selv. Endeligt mindede jeg hende om alle de positive oplevelser, som hun rent faktisk havde haft med sin chef og jeg opremsede de essentielle kvaliteter og resultater, vi arbejdede på at integrere i hendes selvopfattelse: hendes intelligens, integritet, robusthed, venlighed og mange succeser på arbejdet og i skolen. 5

6 At redde det sårede barn I løbet af en behandling, omformulerer jeg ofte følelsesflashbacks, som meddelelser fra det sårede indre barn. Følelsesflashbacks er designet til at udfordre benægtelsen eller minimeringen af barndommens traumer. Det er som om, det indre barn råber på anerkendelse af tidligere misbrug og omsorgssvigt fra forældrene: "Forstår du hvor slemt det var - hvor overvældet, forskrækket, skamfuld og forladt jeg følte mig det meste af tiden." Når det ses i dette lys, er følelsesflashbacks også signaler fra det sårede barn om, at mange af hendes udviklingsmæssige behov ikke er blevet opfyldt. Vigtigst blandt disse er behovet for tryghed og iflg. Winnicottian god nok tilknytning. Der er intet behov, der er vigtigere end forældrenes beskyttelse og empati, uden disse kan et barn ikke eje og udvikle sine instinkter for selvbeskyttelse og selvmedfølelse - hjørnestenene i et sundt ego. Uden vækning af behovet for denne form for basal selvhævdelse, sidder klienterne fast i den tillærte selvopgivelse og udvikler sjældent effektiv modstand mod internt eller eksternt misbrug og de får sjældent den fornødne motivation til konsekvent at bruge de 13 værktøjer, som beskrives i slutningen af denne artikel, til at håndtere følelsesflashbacks med. Når klienterne erkender, at deres følelsesmæssige storme er signaler fra et indre barn, der stadig hungrer efter en sund indre tilknytningsfigur og når de er i stand til at internalisere terapeutens accept og støtte, bliver de gradvist mere selvaccepterende og des mindre skammer de sig over deres flashbacks, deres mangler og deres ulykkelige humør. Når terapeuten gentagne gange udviser følelsesbaseret forargelse over, at klienten lærte at hade sig selv, vil klienten i sidste ende føle sig opildnet nok af denne oplevelse til at begynde at stå den indre kritiker imod og investere i det omfattende arbejde med at opbygge en sund selvhævdelse. Når terapeuten konsekvent reagerer medfølende på klientens lidelse, begynder klientens evne til selvempati og selvtilgivelse at vækkes. Hun vil gradvist begynde at ønske at trøste og lindre sig selv i tider med kognitiv forvirring, følelsesmæssig smerte, fysisk lidelse eller ved almindelige skuffelser i livet, snarere end at overgive sig til en indre tortur af selvhad, selvskuffelse, og selvsvigt. På omkring dette tidspunkt i terapien, rodfæstes klientens forståelse også for, at størstedelen af den energi, der er indeholdt i hendes intense følelsesflashbacks faktisk er hensigtsmæssige men forsinkede reaktioner på forskellige temaer i barndommens misbrug og omsorgssvigt af hende. Gradvist - ofte med en hastighed på to skridt frem og et tilbage - er hun i stand til at nedbryde disse følelser på en måde, der ikke kun løser hendes traume, men også opbygger en ny, sund, selvbemyndigende psykisk struktur. Dette vil igen føre til en løbende reduktion af den uløste psykiske smerte, som nærer hendes følelsesflashbacks, der efterfølgende bliver mindre hyppige, intense og vedvarende. Med tiden vil en person der oplever et følelsesflashback begynde at påberåbe sig en følelse af selvbeskyttelse, så snart hun indser hun er trigget, eller endda umiddelbart efter at være blevet trigget. Efterhånden som flashbacks'ene aftager og bliver mere håndterlige, vil de defensive strukturer, der er bygget op omkring dem (narcissistisk, obsessiv-kompulsiv, dissociativ og / eller codependent) lettere kunne dekonstrueres. At bevæge sig igennem svigt til intimitet: En sagsgennemgang En af mine klienter, en sød, midaldrende mand fra en øvre middelklassefamilie, havde lidt alvorligt følelsesmæssigt svigt i barndommen. Begge forældre var arbejdsnarkomaner og dermed utilgængelige; som den yngste af fem børn, var min klient fanget i søskendekonkurrence om forældrenes knappe ressourcer. Hans voksenliv genspillede den relationelle forarmelse fra barndommen. Han blev meget let trigget til tilbagetrækning og isolation. Han havde aldrig oplevet et vedvarende forhold. Som et resultat af vores 6

7 langsigtede arbejde blev han dog mere motiveret til at søge et forhold og datede med held en sund og tilgængelig partner. I de første seks måneder af deres forhold gjorde hendes venlige natur, sammen med min coaching, ham i stand til at vise hende mere og mere af sig selv og han blev belønnet med en tiltagende følelse af tryghed og kærlighed i relationen til hende. Da han accepterede hendes anmodning om at flytte sammen, blev det imidlertid sværere for ham at skjule sine tilbagevendende følelsesflashbacks til den overvældende angst og tomhed i hans barndom. Han var mere end nogensinde overbevist om, at svigtets blanding af frygt, skam og depression - kernen i hans flashbacks - var det mest foragtelige af hans mange fatale fejl. Da vi arbejdede med denne tro i terapien, huskede han mange tilfælde, hvor selv det mindste dyk i hans humør triggede hans psykoterapeut-mor til at vende ryggen til ham og flygte til sit aflåste værelses ukrænkelighed. Han så, at den lejlighedsvise nytte hans mor fandt i ham, afhang af, om han holdte hende oppe og i godt humør. Han blev traumatiseret i en trofast overbevisning om, at social inklusion afhang af, at han manifesterede en kærlig, lyttende og underholdende personlighed. En gensidig afhængighedsreaktion med sleskeri og skuespil var blevet indpodet i ham. Nu kunne han ikke ryste frygten af for, at hvis han nogensinde afveg fra at være kærlig, sjov og smart, ville hans nye partner væmmes ved og svigte ham. Han fortalte, at i virkeligheden var hans flashbacks derhjemme steget og havde fremprovokeret et desperat behov for at isolere og skjule sig. Hans frysrespons blev aktiveret og i stigende grad forsvandt han fra hende i tavshed, computeren, overdreven søvn og maraton sportstvkiggeri. I løbet af sine mest intense flashbacks blev hans frygt og selvafsky så intens, at hans flugtreaktion overtog og han fandt på enhver undskyldning for at flygte ud af huset. Han blev belejret af tanker og fantasier om at være single igen. Hans indre kritiker var ved at vinde slaget; han var sikker på at hans partner var voldsomt væmmet, ved den indflydelse hans mor havde haft på ham. Han var på randen af en fuldbyrdet flugtreaktion i den gamle vane med brat at afslutte relationer, som han altid havde gjort i fortiden, når de korte forelskelsesstadier af hans få tidligere forhold kom til en ende. Vi har brugt mange efterfølgende sessioner på at håndtere disse følelsesflashbacks fra hans oprindelige svigt. Han forstod dybere, at hans tavse tilbagetrækninger var bevis for, at han var i flashback, og han forpligtede sig på ny til at genlæse og bruge de 13 trin i flashback-håndteringen i situationerne. Med min opmuntring og blide tilskyndelse, sørgede han dybere og mere selvmedfølende end nogensinde før i vores samarbejde over sit oprindelige svigt. Igen og igen konfronterede han kritikerens projektion af hans mor på partneren. Han praktiserede at rodfæste sig selv i nutiden og derhjemme begyndte han at tale med sin kæreste om sine oplevelser med flashbacks til svigtets onde følelsesspiral. Et kulminationsresultat opstod, da han endelig var i stand til at afsløre for hende, at det at snakke om sårbare emner gjorde, at han følte sig endnu mere bange og skamfuld - og fortjente svigt. Til hans store lettelse blev han belønnet ikke kun af hendes empatiske svar men også af hendes taknemmelighed for hans sårbarhed og hun begyndte at dele et endnu dybere niveau af sin egen sårbarhed. For første gang, begyndte han at tale til hende, når han faktisk var deprimeret. Deres kærlighed begyndte derefter at udvide sig til den særligt dybe intimitet, der kun opnås, når folk føler sig trygge nok til at kommunikere om alle deres kognitive, følelsesmæssige og adfærdsmæssige erfaringer - de gode og de dårlige, de glædelige og de skuffende, de kærlige og de tossede. (En af de store fordele ved denne form for bedringsarbejde er, at den enkelte opnår en dybde og rigdom af kommunikation og kontakt, som mange ikketraumatiserede mennesker går glip af, fordi bredere sociale kræfter har skræmt og skammet dem væk fra nogensinde at dele noget virkelig sårbart). Eftersom min klient blev dygtigere til at være sårbar, blev han belønnet med den uerstattelige intimitet, der kommer af medfølelse - endnu en gave, som mange mindre traumatiserede medlemmer af vores kultur aldrig kommer til at opdage. I hvor høj grad to personer deler alle 7

8 aspekter af deres erfaringer gensidigt, viser i hvilken grad, de har ægte kærlighed og intimitet. Efterhånden som klienter lærer at identificere flashbacks som normale reaktioner på unormalt belastende opvækstvilkår, bliver de fri for den frygt og skam, der har fået dem til at isolere sig, overreagere, eller skubbe andre væk i disse tilfælde. De fleste klienter oplever enorm lettelse, når de lærer at fortolke deres overvældende eller uforholdsmæssigt følelsesløshedsskabende oplevelser som værende følelsesflashbacks, snarere end som bevis for, at de er dårlige, defekte, værdiløse eller sindssyge. Sådanne erkendelser - hvor hurtigt fordampende de end kan være i tidlige stadier af bedringsarbejdet - helbreder den frygt og skam der er så central for følelsesflashbacks. Efterhånden som klienter lærer at forblive i kontakt og kommunikere funktionelt ud fra deres smerte, begynder de at helbrede kernen i deres svigtdepression; de opdager gradvist, at de ikke er afskyelige men elskelige og acceptable i deres dybeste sårbarhed. Det begynder at helbrede deres tilknytningsforstyrrelser, den mest skadelige del af Kompleks PTSD. Det giver dem mulighed for at udvikle sig i retning af, hvad nogle traumatologer kalder en fortjent tryg tilknytning. For mange klienter er denne første tilknytning opnået med terapeuten, hvilket giver dem mulighed for at vide, at en sådan uvurderlig erfaring er mulig. Med løbende psykoedukation og coaching fra terapeuten, kan dette første tryg nok forhold blive en affyringsrampe for at søge et sådan forhold uden for terapi. Den afsluttende fase af terapien er typisk kendetegnet ved at klienten opbygger mindst ét godt nok, fortjent trygt tilknytnings-forhold uden for terapi - en relation, hvor hun har lært at håndtere sine flashbacks uden at reagere uforholdsmæssigt mod andre eller sig selv. Terapeutens udfordringer og belønninger Det, som jeg finder sværest ved dette arbejde, er, at det ofte er ulideligt langsomt og gradvist. Intetsteds er dette mere sandt end i arbejdet med formindskningen af den ødelæggende indre kritiker. Fremskridtene er ofte udenfor klientens bevidsthed, især i et flashback, og flashbacks er desværre aldrig helt ude af verden. Det sværeste af alt er at få klienten til at se, at følelsesflashbacks, lidt ligesom sukkersyge, er en livstidstilstand, der altid skal have et minimum af håndtering. God nok håndtering skaber et godt nok liv - ét hvor flashbacks markant og løbende falder i styrke men uundgåeligt vender tilbage fra tid til anden. Manglende accept af denne realitet forårsager typisk, at klienten vil genoptage hendes gamle reaktionsmønstre på flashbacks, som igen forårsager, at hun vil fare vild i selvsvigt og skyld og udskamme sig selv. Det, som jeg elsker mest ved denne form for traumebearbejdning, er at se klienter med en lang historie af udviklingsmæssig forstyrrelse samt en følelse af hjælpeløshed og håbløshed begynde at bemægtige sig selv. Jeg glædes, hver gang en klient reagerer på sin egen lidelse med venlighed eller fortæller om en handling i den store verden ud fra selvbeskyttertrang. Jeg elsker at bevidne den gradvise vækst af selvtillid og selvudfoldelse i mine klienter. Dette vokser utvivlsomt frem af deres genvundne evne til at blive vred over, hvad der skete med dem i barndommen og til at bruge den vrede til at styrke og motivere sig selv til at stå imod frygten i nye forsøg på mere selvhævdende adfærd. Jeg er især også rørt, når en klient lærer at græde for sig selv på den fuldt funktionelle, skamløse måde, hvor tårer frigiver frygt og skam. I min erfaring er der intet, der befrier frygt og katastrofetænkningstvang mere end selvmedfølende tårer. Jeg har ved tusindvis af lejligheder bevidnet, at klienter sørger på en måde, der genopliver dem fra et flashback tilbage til deres voksende selvværd og ressourcefuldhed. Et andet højdepunkt i dette arbejde for mig kommer i de tidlige og midterste stadier af terapien. Jeg ynder at kalde det 'at redde klienten fra kritikerens herredømme'. Jeg mener, der er et uopfyldt barndomsbehov for 8

9 redning, som jeg hjælper til med at få opfyldt, når jeg "redder" min klient fra kritikeren - i modsætning til mor der ikke reddede ham fra hans misbrugende far, eller i modsætning til nabolaget der ikke reddede ham fra hans alkoholiske familie. Årtiers traumebearbejdning har bragt mig til et sted, hvor mit hjerte ikke længere tillader mig at være tavs og dermed give en stiltiende godkendelse af, at klienterne verbalt og følelsesmæssigt misbruger sig selv i en grov overidentifikation med den indre kritiker. Jeg er desuden motiveret til at gøre dette på grund af det svigt jeg led gennem min egen første lange psykoanalytiske terapierfaring, hvor min "udtryksløse" terapeut lod mig flagre og hænge i endeløse gentagelser af mit PTSD-erhvervede selvhad og selvafsky. Det blev aldrig nævnt for mig, at jeg kunne og burde udfordre denne anti-selv-adfærd. UCSF traume ekspert Harvey Peskin ville kalde dette et manglende vidne til traumatisering af barnet. Jeg har lært at tage dette et skridt videre ved ikke kun verbalt at bevidne klientens flashback ind i hjælpeløsheden af hans oprindelige svigt men også at give ham en hånd til at kravle ud af den afgrund af frygt og skam. Udtrykket redning og hvad det repræsenterer er blevet et tabu i 12-trinsbevægelsen (f.eks. Anonyme Alkoholikere, Voksne børn af Alkoholikere, Incest Survivors Anonymous, etc.) og i mange psykoterapeutiske kredse. Ordet "redning" bruges ofte i sådan en alt-eller-intet måde, at enhver form for aktiv hjælp er patologiseret. Men jeg tror, at det at hjælpe klienter ud af afgrunden i følelsesflashbacks er en nødvendig form for aktiv hjælp eller redning. Den redning, jeg henviser til, er forskellig fra den slags, som mange terapeuter korrekt betragter som umyndiggørende og usundt for klienten. Et eksempel på denne type af anti-terapeutisk redning er upassende eller overdrevent forsvar. Hemmeligt samarbejde eller at tilskynde personlig uansvarlighed som at fritage en klients regressive eller infantile opførsel uden at styre ham i retning af at lære at interagere mere ansvarligt og helsefremmende med sig selv og verden er også en almindelig type problematisk redning. En sidste stor belønning jeg erfarer ved at hjælpe klienterne til at håndtere deres følelsesflashbacks er at bevidne udviklingen af deres følelsesmæssige og relationelle intelligens. Med risiko for at lyde overoptimistisk tror jeg, at Kompleks PTSD faktisk har en lysere side: potentialet til at genskabe forbindelsen med disse intelligenser på langt dybere niveauer end dem, der ikke er traumatiserede i familien, men som lider under en begrænsning af deres følelsesmæssige selvudfoldelse og relationelle kapacitet. Bredere sociale kræfter kan afskærme individer udi en ensom overfladisk relatering og kan få dem til at skjule væsentlige aspekter af deres følelsesmæssige oplevelse. En række af mine klienter har i de senere faser af bedringsarbejdet opbygget relationer, hvori de har opnået en dybde af intimitet, jeg sjældent ser i den almindelige befolkning. Håndtering af følelsesflashbacks 1. Sig til dig selv: "Jeg har et flashback." Et flashback fører os ind i en tidløs del af psyken, der føles ligeså hjælpeløs, håbløs og omringet af fare, som vi var i barndommen. De følelser og sansninger, du oplever, er fortidsminder, som ikke kan skade dig nu. 2. Mind dig selv om: "Jeg er bange, men jeg er ikke i fare! Jeg er tryg nu, her i nutiden." Husk, at du er i nutidens tryghed langt væk fra fortidens farer. 3. Erkend din ret og dit behov for at have grænser. Husk dig selv på, at du ikke behøver at lade nogen mishandle dig; du kan frit forlade farlige situationer og protestere imod uretfærdig behandling. 9

10 4. Tal beroligende til dit indre barn. Barnet har brug for at vide, at du elsker hende betingelsesløst - at hun kan komme til dig for trøst og beskyttelse, når hun føler sig fortabt og er bange. 5. Dekonstruer evighedstænkningen. I barndommen føltes frygt og svigt endeløse - en mere tryg fremtid var utænkelig. Husk på at flashbacks ophører igen. Da de har gjort det mange gange før. 6. Mind dig selv om, at du er i en voksenkrop med allierede, færdigheder og ressourcer til at beskytte dig med, som du ikke havde som barn. (At føle sig lille og skrøbelig er et sikkert tegn på at du er i et flashback) 7. Før dig roligt tilbage i din krop. Frygt fører dig op i hovedet i bekymrede tanker eller i følelsesløshed og virkelighedsflugt/dissociation/dagdrømmeri. Bed nænsomt din krop om at slappe af. Mærk dig dine store muskelgrupper og opfordr dem blidt til at slappe af. (Strammet muskulatur, sender unødvendigt faresignaler til din hjerne.) Træk vejret dybt og langsomt. (At holde på vejret signalerer også fare på færde.) Tag det roligt. At skynde sig trykker på psykens panikknap. Find et trygt sted at slappe af og trøste dig selv: tag et tæppe om dig selv, kram en bamse, læg dig ned i et skab eller i et karbad, tag dig en lur. Mærk frygten i din krop uden at reagere på den. Frygt er bare en energi i din krop, der ikke kan skade dig, hvis du ikke løber fra den eller reagerer selvdestruktivt på den. 8. Modstå den indre kritikers katastrofetænkning. (a) Brug tankestandsning til at stoppe dens overdrivelse af fare og behov for at kontrollere det ustyrlige. Nægt at skamme, hade eller svigte dig selv. Kanalisér vreden i dine angreb på dig selv imod urimelig selvkritik. (b) Brug tankesubstitution til at erstatte negative tanker med en husket liste med dine gode kvaliteter og gode resultater. 9. Tillad dig selv at sørge. Flashbacks giver dig muligheden for at frigive gamle uudtrykte frygt-, smerte- og svigtfølelser, og til at anerkende - og derpå trøste - barnets fortidige oplevelser af hjælpeløshed og håbløshed. Sund sorg kan forvandle vore tårer til selvmedfølelse og vor vrede til selvbeskyttelse. 10. Fremelsk trygge bekendtskaber og søg støtte. Brug tid alene når du har brug for det, men lad ikke skam isolere dig. At føle skam betyder ikke at du er skammelig. Lad dine nærmeste vide om flashbacks og bed dem hjælpe dig tale og føle dig igennem dem. 11. Lær at identificere hvilke typer triggere, der fører dig til flashbacks. Undgå utrygge personer, steder, aktiviteter og triggende tankemønstre. Opøv dig i præventiv vedligeholdelse med disse trin når triggende situationer er uundgåelige. 12. Find ud af, hvad det er, du har flashback til. Flashbacks giver dig mulighed for at finde ud af, anerkende og hele dine sår fra fortidige misbrug og svigt. De peger også på dine stadigt uopfyldte udviklingsbehov og kan give motivation til at få dem opfyldt. 13. Vær tålmodig med en langsom bedringsproces. Det tager tid i nuet at blive fri for adrenalinsus, og betydelig tid i fremtiden for en gradvis aftagen af intensiteten, varigheden og frekvensen af flashbacks. Ægte bedring er en gradueret proces - ofte med to skridt frem og et tilbage. Dunk ikke dig selv i hovedet for at have et flashback. 10

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L.

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L. GUDRUN BOOST Føler du dig låst fast i livet? Tror du på at du fortjener et godt liv? Saboterer din underbevidsthed din fremgang? Trænger du til et skud kærlighed fra dig selv? Skal de pessimistiske briller

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Interview om spiseforstyrrelser med Mary O Malley

Interview om spiseforstyrrelser med Mary O Malley at vågne af forhekselsen Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med traf jeg første gang, da hun var i Danmark for et par år siden for at holde foredrag om afhængighed. Det gjorde mig nysgerrig,

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Beck Depression Inventory (BDI)

Beck Depression Inventory (BDI) Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Personlig energi og engagement

Personlig energi og engagement Personlig energi og engagement Hvordan du kan udvide din kapacitet og styre din energi som chauffør i dit eget liv Den offentlige sektor 3.0. laboratorium den 31. marts 2014 Det personlige energisystem

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 med Elaine Aron og Lise og Martin August Bestyrelsen i HSP foreningen var blandt de 500 deltagere i seminaret. Oplæg med Elaine Aron Hovedemnet

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve..

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Hvilke særheder har du? Jeg er alene fordi... Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Manden er jægeren... eller? Hvordan/hvornår afviser du en date og hvordan føles det? Hvor mange må man date

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Til trods for at 40% af alle ægteskaber ender med skilsmisse, passer det sjældent, at folk går fra hinanden for et godt ord.

Til trods for at 40% af alle ægteskaber ender med skilsmisse, passer det sjældent, at folk går fra hinanden for et godt ord. Skilsmisse Står du midt i et overvældende følelsesmæssigt kaos? Er samarbejdet med din eks. gået i hårdknude, og frygter du oveni, at det vil gå ud over børnene? - Måske er det en god idé, at søge professionel

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Hvor ofte føler, tænker eller siger du nedenstående udsagn?

Hvor ofte føler, tænker eller siger du nedenstående udsagn? Mentalitetsanalyse Dette er en analyse af dit niveau af offermentalitet, passivitet og væren. Det er vigtigt for din selvindsigt at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Er jeg en addict? Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.

Er jeg en addict? Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Er jeg en addict? Dette er en oversættelse af litteratur, godkendt at NA Fællesskabet. Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Kun du kan svare på dette

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere