Virksomhedsplan for Odder Produktionsskole

Transkript

1 Virksomhedsplan for Odder Produktionsskole Virksomhedsplanen er gældende for året 2017 Udarbejdet og senest revideret den af André Gremaud, forstander Side 1

2 Navn Odder Produktionsskole Adresse Rønhøjvej Odder Telefon Fax Hjemmeside Kommune Odder SE Nr Skolekode Odder Produktionsskole er en selvejende undervisningsinstitution jfr. lov om produktionsskoler nr. 456 af Odder Produktionsskole blev oprettet af Odder Kommune i 1987 Indhold side 1 Målsætninger og forventninger Årselever 4 3 Formål og virksomhed 4 4 Målgruppen 5 5 Undervisning og produktion 5 6 Undervisning i dansk og matematik 6 7 Ekskursioner og andre aktiviteter 7 8 Værkstedsundervisning 7 9 Sikkerhed og arbejdsmiljøet 8 10 Undervisningsmiljøet 8 11 Værkstederne Optag, vejledning og udslusning Praktik EGU, STU og KUU Kombinationsforløb Projekter, konsortiet Fysiske rammer Energi (vand, varme, el) Regler Madordning Uddannelse Organisation og ledelse Elevrådet Samarbejdspartnere Organisationer Økonomien Lovgrundlaget 21 Appendiks A: Forklaringer af forkortelser 22 Side 2

3 1 Målsætninger og forventninger for 2017 I afsnittet målsætninger og forventninger beskrives overordnede pejlemærker for skoleformen og specifikt for vores skole. Som i alle tidligere år må vi forvente ændringer i skoleformens grundlæggende vilkår. Allerede inden det nye år er oprunden, har regeringen varslet en såkaldt harmonisering af skoleydelsen. Harmoniseringen betyder en massiv nedsættelse af taksterne for alle unge, der påbegynder et produktionsskoleophold efter 1. januar I skrivende stund forventes nedskæringerne ikke at gælde for erhvervsgrunduddannelsen, EGU og den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse, PBE. Som i de foregående to år, vil der også i 2017 blive sparet 2 % på tilskuddene til vores skoleform. Et ekspertudvalg, nedsat af undervisningsministeren, vil i begyndelsen af 2017 komme med anbefalinger til en ny organisering af hele det såkaldte forberedende område. Dertil hører også produktionsskolerne. Af gode grunde kender vi endnu ikke udvalgets anbefalinger, som vil blive genstand for politiske drøftelser, når de er blevet fremlagt. Produktionsskolerne vil også i 2017 markere sig som en anden vej til en ungdomsuddannelse, med stor vægt på den praktiske tilgang til læring. På Odder Produktionsskole vil det konkret udmønte sig i en fortsat udvikling af de målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelsernes grundforløb. 1.1 Undervisningen i fagene dansk og matematik vil fortsat spille en væsentlig rolle. Antallet af elever, der stiler mod at tage folkeskolens afgangseksamen forventes at stige yderligere. 1.2 I løbet af foråret 2017 har vi til hensigt at indgå aftaler om op til fem produktionsskolebaserede erhvervsuddannelser, PBE. Værkstederne grafisk, træ og metal er i efteråret 2016 blevet godkendt som uddannelsesansvarlige praktiksteder. Aftalerne skal indgås i samarbejde med en erhvervsskole. Forventninger til 2017 De planlagte erhvervsuddannelsesforløb forventes at bidrage positivt til værkstedernes evne til at løse kundeopgaver samt give et generelt fagligt løft. Desuden forventes efter en indkøringsfase at ordningen på længere sigt vil resultere i en delvis aflastning af faglærerne. De overordnede vilkår for skolerne må forventes at blive genstand i ekspertgruppens anbefalinger. Den politiske proces på den baggrund vil tegne det uddannelsespolitiske landskab for skoleformen i årene fremover. Hvordan det kommer til at se ud, vil først blive afklaret i løbet af Forventningerne til ekspertgruppens anbefalinger er, at der bliver tale om vidtgående forslag om en reorganisering af hele området. I skrivende stund forventes at ekspertgruppens anbefalinger offentliggøres ultimo februar Derefter vil den politiske proces blive afgørende for det endelige udfald, sandsynligvis med nye love og regler for produktionsskolerne. Side 3

4 2 Årselever Antallet af årselever 1 er den vigtigste økonomiske enkeltfaktor. Årselevtallet har i de foregående 2-3 år ligget på ca Dette niveau forventes at fortsætte i 2017, hvor der er budgetteret med lige under 40 årselever. 60 Årselever ,5 33, , , Formål og virksomhed Skolens formål bygger på lovbestemmelserne i lov om produktionsskoler og de dertil hørende bekendtgørelser. I loven beskrives formålet således: Produktionsskolen tilbyder kombinerede undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion for unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Tilbuddet skal styrke elevernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked. Der kan optages personer som led i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik og til lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik. Produktionsskolen kan indgå aftaler med en kommune eller andre om indtægtsdækket virksomhed. En elev skal have dansk statsborgerskab eller være bosat i Danmark (have opholdstilladelse og være tilmeldt folkeregistret) for at tælle med som årselev, og dermed udløse statstilskud. Unge kan kun optages med statstilskud efter forudgående afklaring hos en sektoruafhængig vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning, herefter kaldet UU. Der kan for den enkelte elev højst medregnes et års produktionsskoleophold. Indenfor en kvote, der udgør 10 % af skolens samlede årselevtal i det forudgående finansår, kan der i særlige tilfælde medregnes ophold af længere varighed. Alle tidligere forløb på en produktionsskole, dog ikke som aktiveret elev, skal medregnes. 1 Se appendiks A, for beregning af en årselev Side 4

5 4 Målgruppen Skolens målgruppe udgøres af unge op til 25 år, der har opfyldt undervisningspligten. Der må ikke hjemtages statstilskud, hvis en ung allerede har gennemført en ungdomsuddannelse. Unge optages som led i deres afklaring mht. valg af uddannelse eller arbejde og med det formål, at de kan erkende egne styrker og muligheder. Det er alene skolens ledelse, der kan afgøre om en ung optages eller får mulighed for at fortsætte på skolen. Skolens leder kan uddelegere afgørelsen til en medarbejder. Indenfor 14 dage fra start skal en vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU, gennem sin vurdering 2 sikre, at en ung, der ønsker optag på produktionsskolen, tilhører målgruppen. Produktionsskolen er primært et uddannelses- og erhvervsrettet afklarings- og kvalificeringstilbud. Skolens målgruppe forventes ikke at ændre sig væsentligt i løbet af Siden efteråret 2014 tilbyder skolen den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, for unge under 25, som har fået bevilliget et sådant treårigt, individuelt forløb (pkt. 14.2). Det er den unges bopælskommune, der bevilliger et evt. STU forløb. Der har hidtil ikke været ønske fra kommunen om et sådant forløb. Vi tilbyder fortsat erhvervsgrunduddannelsen, EGU, til unge, der visiteres til denne toårige uddannelse. Odder Kommune har nedsat et visitationsudvalg, der godkender unge til EGU (pkt. 14.1). Iværksættelse af EGU forløb har et beskedent omfang. Der udbetales skoleydelse til: Unge under 25 år, der optages under frit optag eller som led i aktivering i op til et år. Og unge, der efter 12 mdr. skønnes at have gavn af et forlænget ophold, hvortil skolen kan gøre brug af en særlig kvote. Denne kvote beregnes hvert år som 10 % af det foregående års elevtal (antal elever, der udløser statstilskud). Skoleydelsen er nedsat fra i forhold til det hidtidige niveau. Der udbetales ikke skoleydelse til: Unge i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik og til lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik (kan medregnes i årselevopgørelsen). Med henblik på refusion af statens udgifter indberetter skolen de aktiverende myndigheder kvartalsvis om aktiviteten. Elever, der er optaget som led i EGU modtager løn i hht. lov om EGU. Unge, der er i et STU forløb modtager forsørgelse fra bopælskommunen. 5 Den kombinerede undervisning og produktionsvirksomhed 5.1 For produktionsskoledeltagerne gælder: Produktionsskolens undervisnings- og produktionsaktiviteter skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs styrker, forudsætninger og personlige mål. Produktionen i værkstederne er det centrale omdrejningspunkt for produktionsskolens virke. Produktionen er såvel middel som mål. Produktion kan kun virke som et effektivt pædagogisk middel, hvis den samtidig er et mål for skolens virke. Værkstederne danner rammen omkring produktive arbejdsfællesskaber. Antallet af unge i hvert værksted (normeringen) giver mulighed 2 Ungdommens Uddannelsesvejledning i den unges bopælskommune udsteder en målgruppevurdering Side 5

6 for, at løsning af konkrete opgaver tilrettelægges som et individuelt kvalificerende forløb, hvor personlig udvikling, faglige kvalifikationer og almene færdigheder styrkes. Produktionen kan have form af varer eller tjenesteydelser, der sælges på ikke konkurrenceforvridende vilkår. Produktionsskoleforløbet er især kendetegnet ved at tage udgangspunkt i det praktiske arbejde. Eleverne indgår i et forpligtende praksisfællesskab i værkstedet med det formål at udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Den teoretiske undervisning bygger på elevernes praktiske erfaringer og foregår hovedsageligt i tilknytning til arbejdet i værkstedet. Undervisningen retter sig i størst muligt omfang mod de krav, der stilles på erhvervsuddannelsernes grundforløb (1 og 2). Løsning af praktiske opgaver, og det dertil knyttede praktiske arbejde, skal styrke den enkelte elevs personlige udviklingsproces. For mange vil læringsmålene orientere sig mod optagelse på grundforløb 1 eller 2 på en erhvervsuddannelse. Eleven skal inddrages i udformningen af sin uddannelsesplan og tilskyndes til aktivt at arbejde for at nå de mål, der er udstukket i planen. Almen dannelse, demokratiske værdier med rettigheder, pligter og ansvar skal være en naturlig del af denne proces. Produktionsskolens elever skal i hverdagen kunne møde et bredt spektrum af synspunkter, holdninger og udfordringer med det formål at gøre dem åbne overfor nye ideer og anderledes tanker, der kan få positiv indflydelse på deres nuværende situation og fremtiden. Produktionsskoleeleverne gives medbestemmelse og medansvar i dagligdagen i anliggender, som de berøres af, og hvor der reelt kan gives dem et råderum (i henhold til love og vedtægter mm). Gennem medbestemmelse søges ansvarlighed og engagement øget (pkt. 23 Elevrådet) 5.2 For lærlinge i den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse, PBE, er læringsmålene for grundforløb 1 og 2 retningsvisende. Det er ikke en undervisning, der i form og indhold ligner erhvervsskolernes, men netop en anderledes og mere praktisk præget form, der kendetegner PBE forløbene. Så meget som muligt skal læres ud fra praktiske (kunde-)opgaver. Enkelte delelementer kan tilegnes på en erhvervsskole (dele af G2) eller som praktik i en erhvervsvirksomhed. I hovedforløbet følges skoledelen på en erhvervsskole, praktikdelen foregår på produktionsskolen eller i en virksomhed som delpraktik. Se også pkt Undervisning i dansk og matematik Skolen tilbyder undervisning i fagene dansk og matematik på skolen i op til 14 timer pr. uge. Der er ansat to undervisere på deltid. Undervisningen er tilrettelagt sådan, at emner og opgaver i størst mulig omfang tager udgangspunkt i de fagområder og produktioner, eleverne beskæftiger sig med i værkstederne. I samarbejde med Odder Ungdomsskole kan produktionsskolens elever gå op til Folkeskoleprøven på hhv. 9. eller 10. klasses niveau. Det er dog en forudsætning, at en elev følger undervisningen over længere tid og rettidigt kan tilmeldes til eksamen, som typisk foregår i maj måned. Vi tilstræber, at alle skolens unge deltager i undervisningen i fagene dansk og matematik. Vi tilbyder en screening til alle elever. Produktionsskolen tilbyder også screening af unge, der visiteres direkte gennem jobcentret. I foråret dannes et eksamenshold med de elever, der ønsker at tage folkeskolens afgangseksamen (FA). En del af undervisernes timer bruges til at udvide omfanget af opgaver, som eleverne kan relatere til værkstederne. Desuden skal undervisningen i høj grad gøre eleverne i stand til at klare kravene på grundforløbene 1 eller 2. Undervisningen har to primære formål: 1. at understøtte de elever, Side 6

7 som skal til EUD optagelsesprøven, før de kan starte på en erhvervsuddannelse. 2. at forberede de elever, der mangler minimumkarakteren til optagelse på en erhvervsuddannelse (02), til folkeskolens afgangseksamen, som afholdes i regi af ungdomsskolen. 7 Ekskursioner og andre aktiviteter udenfor skolen Ekskursioner og ture kan arrangeres for eleverne. Der er oftest tale om endags ture med et fagligt indhold, fx en fagmesse, besøg på en uddannelsesinstitution, Folketinget på Christiansborg etc. Højskoleaktiviteter er integreret i skolens hverdag og gennemføres efter ideer og fælles drøftelser; f.eks. kulturelle arrangementer, temadage, foredrag, idræt, ekskursioner m.v. Enkelte værksteder kan tilbyde deltagelse i fysisk træning (fx fitness). Det er frivilligt at deltage. 8 Værkstedsundervisning Det centrale omdrejningspunkt for den enkelte elev er det praktiske arbejde og opgaveløsning i et af produktionsskolens værksteder. Lærerne skal stille relevante krav til eleverne ud fra de tilbud og muligheder, der kan skabes. En kundeorienteret produktion er det primære pædagogiske middel og udgør et selvstændigt mål (jfr. pkt. 5). Produktionen er skoleformens helt særlige kendetegn og kan kun virke hensigtsmæssigt, hvis den foruden middel også er et selvstændigt mål. De unge på produktionsskolen går en anden vej til uddannelse: den praktiske vej, hvor man lærer ved at gøre. Med udgangspunkt i elevens valg af værksted, tilrettelægger produktionsskolelæreren rammerne således, at eleven kan udvikle sig personligt, fagligt og socialt i den retning, som er mest hensigtsmæssigt i forhold til den unges fremtid. For unge, der ønsker at påbegynde en erhvervsuddannelse, vil målet være optagelse på et af grundforløbene. Elementer fra den praktiske undervisning og opgaveløsning beskrives i elevens forløbsplan i registreringssystemet Nordplaner (nyt fra 2014). Såfremt en elev har opholdt sig på skolen i mindst tre måneder, skal skolen udstede et kompetencebevis. Kompetencebeviset er siden august 2012 lovpligtigt (se pkt. 12.5). Læreren drager omsorg for, at de teoretiske læringsmuligheder, der opstår ved det praktiske arbejde, bruges til konkret faglig læring. Det praktiske arbejde, med læring som vigtigste formål, skal fremmes mest muligt, fx gennem opgaver med varierende indhold og sværhedsgrad. Tilbud og muligheder skal stå i forhold til relevante krav, der udfordrer den enkelte elev og i videst mulig omfang understøtter læringsmålene på eud grundforløbene. Omgangsformen i værkstederne skal være fremmende for arbejdslyst, faglig glæde og ansvarsbevidsthed. Eleven kan efter aftale med skolens ansatte skifte mellem flere værksteder. De enkelte værksteder kan samarbejde på tværs af faggrænser, fx i fælles projekter. Side 7

8 Afsætning af produkter i form af varer eller serviceydelse kan for alle værksteders vedkommende ske på normale betingelser til private kunder såvel som til institutioner, virksomheder og foreninger. Produktionen må ikke give urimelig konkurrence til erhvervsdrivende. Det er et mål for skolen, at værkstedernes indtægter fra produktionen kan dække de direkte omkostninger i værkstederne. Når produktionen opleves som nødvendighed i hverdagen, virker den som et befordrende pædagogisk redskab. Produktionen er skolens vigtigste pædagogiske drivkraft. Det tilstræbes, at en evt. manglende egen motivation kompenseres af værkstedets og produktionens nødvendighed. Det er faglærerens ansvar at tydeliggøre denne nødvendighed, så den opleves umiddelbart af hver enkelt elev. Skoleydelsen reguleres efter den enkelte elevs tilstedeværen og indsats. Eleven trækkes i lønnen, når vedkommende udebliver eller ikke yder det, der kan forventes. Denne hidtidige praksis, har givet god mening for alle. Efter den massive reduktion i skoleydelsen fra 1. januar 2017 er skoleydelsen på et symbolsk niveau, der ikke længere giver en reelt mulighed for at regulere i ydelsen (efter modregning af kostpenge og udgifter til transport bliver der reelt ikke noget at trække i længere). 9 Sikkerhed og arbejdsmiljø Forstanderen og sikkerhedsrepræsentanten har det overordnede ansvar for sikkerheden. Alle ansatte og elever skal overholde sikkerhedsbestemmelserne. På de enkelte værksteder er det lærerens opgave at sørge for den nødvendige instruktion i sikker brug af maskiner og redskaber samt anvendelse af sikkerhedsudstyr. Det er den enkelte værkstedslærers ansvar at gøre sikkerhedsrepræsentanten eller skolens leder opmærksom på sikkerhedsmæssige problemer. Odder Produktionsskole har i 2012 modtaget godkendelser fra Arbejdstilsynet, således at unge under 18 år fortsat kan bruge værkstedernes maskiner og eldrevne værktøj. Denne godkendelse udløb i efteråret 2016, men er blevet forlænget administrativt indtil den nye ansøgning er blevet sagsbehandlet i Arbejdstilsynet. 10 Undervisningsmiljøet Produktions- og undervisningsvirksomhed skal foregå på en sådan måde, at et godt undervisningsmiljø sikres. Der skal jfr. lov nr. 166 af udarbejdes en vurdering af undervisningsmiljøet på skolen, det sker i samarbejde mellem skolens ansatte og elever. Undervisningsmiljøvurderingen er første gang udarbejdet i efteråret I 2006, 2008, 2011 og senest i 2014 er der lavet en undersøgelse, som er offentlig tilgængeligt på skolens hjemmeside. Næste vurdering vil blive udarbejdet i løbet af Side 8

9 11 Værkstederne 11.1 Grafisk værksted Værkstedets omdrejningspunkt er opgaver for eksterne kunder samt øvelsesopgaver. Værkstedet har kunder, der kommer og får lavet alt fra logo og layout til færdigt tryk. Dvs. der bliver produceret tryksager som f.eks. visitkort, flyers, brochurer, plakater, medlemsblade og mindre bogproduktioner. Vi tilbyder også foto til tryksager i mindre omfang og kan tilbyde skæreplot til vinduer, skilte og tekstil. Kundeopgaverne vil kræve at man skal være kreativ og finde på, men også det at lære at arbejde systematisk og vedholdende med tingene, idet der arbejdes ud fra et fagligt omdrejningspunkt, så eleven kan se, at bag det at arbejde på computer ligger der også en grafisk faglighed, som f.eks. normer og sprogbrug og at det at være kreativ også kræver kendskab til metoder og visuelle teorier (fx farvelære). Gennem produktionen og oplevelser med kunder, møder eleven de krav, der stilles til tryksager, f.eks. at der skal rettes tekster til (også kunder kan stave forkert), og processen med at rette til, så kunden er tilfreds. Dette møntes ud i en dagligdag, hvor vi gennem året veksler mellem (lettere) teoretiske med emner, som farvelære og brug af typografi og læsbarhed, layout, målgrupper og hvad der passer ind i flowet på værkstedet. Vi bruger til kommunikation internt og til eksternt kommunikation med kunder. Der arbejdes i perioder med engelske videoinstruktioner i programmerne Adobe InDesign, Illustrator og Photoshop og vi har abonnement på Lynda.com (1-bruger). Side 9

10 I perioder starter dagen fx med tegneøvelser. Tegneøvelserne skal ses i forlængelse af metoder til ideudvikling og træning i at SE, mere end at blive god til at tegne. Hvor der er mulighed for det, samarbejder grafisk værksted med almen undervisning, og forsøger at tænke grafisk faglighed ind, hvor det er muligt. Fx. har vi udviklet stavehæfter, lavet et tema om skriftbrug og typografi, arbejdet med formulering i s. osv. Hvis det er overskueligt for eleven, arbejder vi også med dokumentation af eget arbejde via blogportfolie. Værkstedet er velegnet for unge, der gerne vil forberede sig til f.eks. mediegrafiker, digital medie, skiltetekniker, teknisk designer, handel og kontor, HF, HTX, men de fleste elever vil have god brug for at få arbejdsrutine på en computer. Der er mulighed for at arbejde med portfolie ifht. evt. optagelsesprøve på de kvotebelagte eud uddannelser. Værkstedet tager også på ture i løbet af året, som f.eks. besøg på uddannelsessteder, kunstudstillinger eller hvad der kan understøtte de mål vi arbejder med indenfor visuel kommunikation og grafisk produktion samt i forhold til almen dannelse og vejledning. Fokuspunkter 2017 Værkstedet er fra 2016 godkendt til en mediegrafiker PBE lærling. Det forventes, at der vil indgås lærekontrakt fra primo 2017 og fokus i 2017 vil derfor ligge på udvikling af værkstedets dagligdag, der kan løse udfordringen med både at have elever, der har store udfordringer personligt og fagligt til også at give et godt indhold til en struktureret og mere teoretisk udvikling for en lærling samt de elever, der evt. vil arbejde målrettet på en grafisk uddannelse Køkkenet Køkkenet et selvstændigt værksted, der primært tilbyder unge undervisning i madlavning. Skolens køkken fremstiller den daglige kost for skolens elever og personale. Hovedsageligt til formiddagspausen og frokost, hvortil der tilberedes et egentligt måltid. Skolen har en sund kost politik, der har som formål at fremme god og varieret kost. Der kan lejlighedsvis leveres mad ud af huset afstemt efter elevernes formåen. Eleverne og personalet betaler for forplejningen. I undervisningen indgår hygiejne, korrekt behandling af madvarer og sikkerhed i omgang med redskaber og maskiner, i overensstemmelse med kravene herom. I elevernes opgaver indgår også rengøring, vask af arbejdstøj og kontrol af fødevareleverancerne. Køkkenet er underlagt løbende tilsyn af levnedsmiddelkontrollens smiley ordning. Egenkontrollen er indført som sikring af gode standarter mht. hygiejne og sund kost. Odder Produktionsskole har siden 2009 opretholdt sin Elite smiley status for god køkkenhygiejne. Køkkenet fremstiller måltider til skolens elever og personale. Der leveres mad ud af huset til arrangementer og møder for private og virksomheder. Side 10

11 11.3 Metalværkstedet Metalværkstedet udfører en bred vifte af bestillingsopgaver, for private, kommuner, butikker, kunstnere, grundejerforeninger, højskoler, efterskoler og virksomheder (underleverandør). Eleverne oplæres i sikkerhed på arbejdspladsen og sikker betjening af værktøj og maskiner, der anvendes i de grundlæggende bearbejdningsteknikker inden for metalfagene, det være sig, skære, bukke, slibe, file, svejse, save etc. Derudover instrueres eleverne i at forstå og overholde de arbejdsmiljøkrav, der stilles. Eleverne får i forbindelse med svejsning det obligatoriske 26 kursus, der omhandler sikkerhed omkring svejsning og termisk skæring. Ved bestillingsopgaver og tilbudsgivning, er eleverne med til at udregne tilbud, finde priser på materialer samt udregne et cirka timeforbrug. Alle priser skal udregnes uden/med moms og der skal pålægges en procentsats på materialer. Som eksempler på opgaver på metalværkstedet kan nævnes: fremstilling af skure til Reno Syd, vogne til at flytte hospitalssenge med, borde til glaskunstner, skilte til kommune, bord til et lerværksted, skilte til golfbane, metalstativer til blomsterforretning etc. Metalværkstedet har en aftale med selskabet Reno Syd om istandsættelse af brugte cykler, der efterfølgende bliver solgt i deres genbrugsbutik. Ud over kundeopgaver er eleverne også med til at vedligeholde og reparere skolens maskiner, der består af fræser, havetraktor, sneslynge, fejemaskine og plæneklipper Træværkstedet På skolens træværksted fremstiller vi produkter, som er bestilt af vores kunder. Det kan også være noget, som vi selv finder relevant at lave, ud fra at det skal være lærerigt for eleverne. Opgaverne kan være fremstilling af frugtkasser, strandstole, fuglehuse, bogkasser, butiksdeske, bordbænkesæt mm. Opgaver kan også laves ude af værkstedet, det vil hovedsagelig være udførsel af mindre tømrer- og anlægsopgaver. I arbejdes bl.a. for Moesgaard Museum med fremstilling af Vikingehuse til et kulturby 2017 arrangement. Side 11

12 Eleverne på værkstedet bliver introduceret til værktøj, maskiner og materialer der er tilknyttet træfaget. De lærer også korrekt anvendelse og sikker brug af materialer. Eleverne vil i deres daglige arbejde på værkstedet blive oplært og instrueret i korrekt brug af diverse maskiner og værktøj, samt brugen af personlige værnemidler, som altid skal overholdes. Eleverne skal til enhver tid udvise respekt for skolens og værkstedets maskiner og inventar. Eleverne lærer, at de produkter de er med til at fremstille, bliver lavet og leveret med en kvalitet og omhu, der gør, at kunderne bliver fuldt ud tilfredse. Eleverne vil desuden opleve at være en del af et forpligtende arbejds- og undervisningsfællesskab. De skal udvise gensidig respekt for andre elever og undervisere, samt drage omsorg for at der dannes positive sociale relationer med de andre elever på skolen Pædagog sosu/sundhedsværkstedet På pædagogik/social og sundhedsværkstedet arbejder vi med pleje og omsorg af mennesker i alle aldersgrupper. Vi arbejder med teorier og opnår færdigheder, som eleven kan bruge som forberedelse til uddannelse og arbejde inden for områderne pædagogik, socialt omsorgsarbejde og sundhed. Vi gennemgår en stor del af det materiale, der arbejdes efter på social- og sundhedsskolens grunduddannelser (grundforløbet, sosu-hjælper og pædagogisk assistent). Pædagogik/sosu værkstedet, prioriterer det sociale samvær højt. En meget vigtig faktor for værkstedets ånd er, at der er plads til forskellighed og at man behandler hinanden med respekt. På værkstedet lærer vi meget om sundhed og livsstil. Emner som kost, motion, søvn og andre basale menneskelige behov er emner, vi beskæftiger os med i praksis og teori. Et par gange om ugen dyrker vi sport eller går en lang tur. Det kan være en gåtur i naturen og om vinteren går vi i fitnesscenter to gange om ugen. Eleverne får hjælp til at skrive en ansøgning og de kan komme i praktik i forskellige virksomheder/institutioner mens de går her (praktik kan vare op til fire uger pr. halvår). Da vi er en produktionsskole, producerer vi foruden pædagogiske forløb også forskellige varer, som vi sælger på påske- og julemarkeder eller bruger som præmier til bankospil på andre skoler eller plejehjem. Der er derfor en relativ stor kreativ produktion på pædagogik og sundhedsværkstedet. Side 12

13 En gang om ugen får vi besøg af en flok børnehavebørn. Vi laver hhv. kreative aktiviteter samt fysiske aktiviteter/lege med dem. Besøget af børnene giver grundlag for megen læring om børn og deres udvikling. 12 Optag, vejledning og udslusning 12.1 Optagelse og opfølgning. Siden 2005 har landets UU-centre kompetencen til at vurdere og afgøre, hvorvidt en ung tilhører målgruppen for produktionsskolen eller ej. Alle unge skal ved optagelse igennem en samtale på et UU-center i deres bopælskommune. UU-vejlederne skal forud for optaget udfylde og underskrive et målgruppevurderingsskema. Skemaet tilsendes produktionsskolen. Kriterierne for optagelse på produktionsskolerne blev ændret i forbindelse med Ungepakke II med ikrafttræden fra 1. januar 2011 se under Målgruppen. For unge under 18 gælder, at ændringer i deres uddannelsesplaner skal meddeles UU. Skolens vejleder meddeler UU når der sker ændringer i elevens uddannelsesplan Den primære, situationsbestemte vejledning af den enkelte elev foregår i forbindelse med arbejdet og undervisningen i hverdagen. Det er den unges faglærer, der varetager denne vejledning Den planlagte vejledning sker typisk ved periodiske samtaler, hvor der bl.a. aftales delmål for den kommende periode. Der er afsat fire hele dage i løbet af året udelukkende til individuelle vejledningssamtaler. For hver elev udarbejdes en skriftlig plan for forløbet. Denne plan indeholder delelementer, som revideres i forbindelse med de periodiske samtaler (mindst hver 3. måned). Forløbsplanen består Side 13

14 af tre dele: den første samtale, en eller flere fortsættelser og afslutning. I sidste delen registreres, hvortil eleven udsluses (uddannelse, arbejde, andet). Der sendes meddelelse til en vejleder i den respektive kommunes UU-center med oplysninger om, hvor den unge fortsætter efter produktionsskolen. Fra 2014 har skolen indført et databaseret system Nordplaner, der bruges til forløbsplaner og andet registrering af elevernes forløb: praktik, samtalenotater, kombiforløb, kompetencebevis etc. Vejledning foregår i et samarbejde mellem den enkelte faglærer og skolens vejleder. Vejledningen af den enkelte elev skal rette sig mod realistiske mål, både erhvervs- og uddannelsesmæssigt. Med baggrund i bekendtgørelsen om vejledning om valg af uddannelse og erhverv (kapitel 5) udvides kontakten og samarbejdet med UU. Al vejledning skal ske under hensyntagen til god etik og respekt for kravene om fortrolighed mht. udveksling af personfølsomme oplysninger. Alle unge, der indskrives på skolen, bedes godkende en aftale om at skolen må udveksle relevante oplysninger med andre myndigheder, UU, kommune, andre institutioner etc. Den enkelte elev forventes at være aktiv i planlægningen af sit eget videre forløb i forlængelse af produktionsskoleopholdet. I det omfang det er muligt, bør den vejledningsansvarlige lærer eller vejlederen følge eleven i opstartsfasen af det efterfølgende forløb. For unge under 18 år, kan forældre inddrages, såfremt det skønnes at være gavnligt. Forældre til unge over 18 år kan inddrages med samtykke fra den unge. Skolens vejleder understøtter faglærerne og varetager kontakten til UU, Jobcentret, uddannelsesinstitutioner og andre aktører. Elevkonference. Som noget nyt, afprøves elevkonferencen som en opfølgning efter de fælles vejledningsdage. Faglæreren fra hvert værksted mødes med skolens vejleder og efter behov forstanderen. Formålet med elevkonferencen er, at der laves konkrete aftaler (hvem gør hvad, hvornår) på baggrund af elevsamtalen. Der er etableret et formelt samarbejde i den såkaldte ungegruppe, hvor UU, Jobcenter, Ungdomsskolen, Stof- og alkoholbehandlingen og Odder Produktionsskole mødes for at skabe en sammenhængende indsats til gavn for de mest sårbare unge Udslusningsstrategi Jfr. Lovbestemmelse af 27. december 2003 er en strategi for udslusning af eleverne formuleret og godkendt af bestyrelsen. Udslusningsstrategien fornys efter behov Kompetencebeviset Siden marts 2012 skal produktionsskolerne udstede kompetencebeviser til elever, der har været på skolen i mindst 3 måneder. Jfr. lov nr. 270 af 27. marts Det er hvad den unge kan, der skal vurderes det er ikke den unge som person. Kompetencebeviset skal dokumentere varighed og indhold af det konkrete forløb og dokumentere de faglige kompetencer, som eleven har opnået under produktionsskoleforløbet. Det forventes, at kompetencebeviset vil kunne forbedre de unges chancer for efterfølgende at opnå merit i forbindelse med påbegyndelse af en erhvervsuddannelse eller for eventuelt at indgå Side 14

15 en uddannelsesaftale med en virksomhed, fordi beviset dokumenterer, hvad eleven har lært på produktionsskolen. Kompetencebeviset udarbejdes med baggrund i værkstedernes kompetencetavler og de samtaler, der holdes med hver enkelt elev. Det it baserede registreringssystem Nordplaner understøtter udarbejdelsen af kompetencebeviset. Den unges kompetencer beskrives efter en taksonomi med fire trin (begynder, øvet, rutineret, kompetent). Denne taksonomi er fælles for alle produktionsskoler. Der medtages kun kompetencer, der knytter sig til faglige færdigheder. Personlige og sociale kompetencer der knytter sig til de faglige kan ligeledes medtages. Praktikbevis og andre relevante dokumenter (fx svejse- eller hygiejnebevis) vedlægges. Skolen er forpligtet til at opbevare en kopi af kompetencebeviset. 13 Praktik I forbindelse med vejledningen oplyses eleverne om mulighed for praktik i private virksomheder eller offentlige institutioner, samt tilbud om evt. supplerende anden undervisning. Vi bruger praktikmuligheden i stort omfang, da den bidrager væsentligt til elevernes afklaring mht. valg af uddannelse. Skolen tilsender praktikstedet et skema til vurdering af praktikantens indsats under opholdet. Praktikophold er uden lønomkostninger for arbejdsgiveren. Udtalelser fra praktiksteder kan vedlægges kompetencebeviset. 14 Andre forberedende tilbud 14.1 Erhvervsgrunduddannelsen, EGU 14.2 Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU 14.3 Den kombinerede ungdomsuddannelse, KUU 14.4 Den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse, PBE 14.1 EGU. Det er aftalt med Odder Kommunes jobcenter, at visiteringen til EGU foregår via et visitationsudvalg, der mødes efter behov. Elever med bopæl i Århus Kommune visiteres til EGU Århus; det sker efter aftale med den unges UU vejleder. Der er behov for at iværksætte flere EGU forløb, men adgangen begrænses af manglen på pladser i private virksomheder. Der er en betydelig udgift for en virksomhed forbundet med en EGU elev, idet elevlønnen skal afholdes af praktikvirksomheden. Hidtil er aftaler hovedsageligt indgået med offentlige institutioner. Tilskuddet til elevlønnen bortfaldt i 2014, hvilket gør det endnu sværere at finde private praktiksteder STU. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, er et treårigt individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb for unge med særlige behov. Det er den unges bopælskommune, der bevilliger uddannelsen. Siden 2014 tilbyder vi denne uddannelse som et dagtilbud med følgende fagretninger: servicefag indenfor mad og ernæring det pædagogiske område, omsorg og børn og håndværk. Side 15

16 14.3 KUU. Der blev indgået en aftale mellem Odder, Skanderborg og Horsens kommuner om placeringen af KUU (jfr. pkt. 1.2). Efter ønske fra Horsens Kommune blev KUU placeret på Learnmark (erhvervsskolen i Horsens). Trods målsætningen om det modsatte i bestemmelserne om KUU, er der ingen samarbejde med nogen produktionsskoler i den region, som vi er underlagt (den regionale opdeling er foretaget af Undervisningsministeriet). Disse forhold uagtet er det vores hensigt at bruge KUU i det omfang det giver mening for den konkrete elev, og vi får mulighed for det PBE. Fra foråret 2017 gør vi et nyt tilløb til at etablere erhvervsuddannelser på skolen. PBE giver unge mulighed for at komme i en erhvervsuddannelse med en praktisk tilgang. Unge, der har evner til at lære et fag ad den praktiske vej, får hermed en chance for at blive faglært. Grundforløbet foregår typisk på produktionsskolen, hvor undervisningen tager udgangspunkt i de produktioner, der afvikles samt den afledte undervisning. Der undervises i dansk og matematik. Det er planen at PBE startes op på tre værksteder: træ, metal og grafisk. 15 Kombinationsforløb Almindeligvis skal unge tilbydes et kombinationsforløb på en erhvervsskole indenfor tre måneder fra start. Et kombinationsforløb aftales med en erhvervsskole (teknisk skole, handelsskole, SOSU etc.), varigheden er mindst to og højst fem uger. De timer, der anvendes til kombinationsforløb, skal medregnes i 1/3 regel (max. 1/3 af den ugentlige undervisningstid må anvendes til undervisning efter anden lovgivning). Et evt. fravalg af kombinationsforløb skal begrundes (særligt skema skal udfyldes). Det har vist sig at være endog meget svært at få forløbene til at passe sammen med elevernes behov. Udbyttet af kombiforløbene er meget svingende Samarbejdsaftaler om kombinationsforløb Vi har et formaliseret samarbejde med flertallet af erhvervsskoler i området, særligt med henblik på kombinationsforløb. Der er indgået samarbejdsaftaler om kombinationsforløb med alle erhvervsskoler, der er relevante; herunder Aarhus Tech, Jordbrugets Uddannelsescenter i Beder, Aarhus Social- og Sundhedsskole, Sansestormerne i Risskov. 16 Projekter, jobtræning, praktiksteder, konsortiet Der kan igangsættes nye projekter, der er forenelige med elevernes behov, skolens udvikling i øvrigt, samt lokale interesser. Kursusaktiviteter kan i projektform udbydes som indtægtsdækket virksomhed. Produktionsskolen tilbyder jobtræningsforløb, praktikforløb for elever fra 9. eller 10. klasse og praktikforløb for studerende. Produktionsskolen tilbyder ansættelse i job på særlige vilkår m.v. (socialt kapitel) og erhvervspraktik for voksne under revalidering eller forrevalidering fortrinsvis for borgere fra Odder Kommune Særlige projekter. Siden 2010 samarbejder vi med den tyske WerkstattSchule i Hannover om et udvekslingsprogram, IdA 3. Formålet er at give især tyske unge mulighed for et to-fire ugers 3 Integration durch Austausch, et EU projekt med base på WerkstattSchule i Hannover Side 16

17 ophold hos os. Vi har igen indgået en aftale om ophold på vores skole, et i foråret og et i efteråret Konsortiet af danske Produktionsskoler. Odder Produktionsskoler har i 2009 indgået et formaliseret samarbejde, som er beskrevet i en egentlig samarbejdsaftale for de fem skoler, der tilsammen danner Konsortiet af Danske Produktionsskoler. Disse skoler er Korsør, Randers, Kalundborg, Nykøbing-Falster og Odder. Odder Produktionsskole kan som medlem af Konsortiet indgå i projekter, der omhandler skoleudvikling, international udveksling mm. Projekterne gennemføres i samarbejde med andre danske og udenlandske produktionsskoler. 17 De fysiske rammer og infrastrukturen Odder Produktionsskole ejer sine bygninger der ligger på Rønhøjvej 26 og 28 i Odder by. Odder Produktionsskole købte 1. april 2003 bygningerne af Odder Kommune. Indtil da lejede skolen de samme bygninger af kommunen. Postadressen er Rønhøjvej 28, 8300 Odder. Bygningerne er velegnede til produktionsskoleformål. Bygningerne renoveres løbende og tilpasses til evt. nye formål. Fx blev det tidligere tekstilværksted i 2008 indrettet som til grafisk værksted. I blev den tidligere lagerbygning (vinkel på hovedbygningen) brudt ned til sokkel og genopbygget som nyt metalværksted. På den måde er det samlede værkstedsareal forøget med 145 m2. Desuden blev varmesystemet (oliefyret kaliorefer) udskiftet med fjernvarme i såvel metalsom træværkstedet. I 2012 blev træværkstedets loft isoleret med yderligere 200 mm glasuld, ny loftsbeklædning (troltekt) opsat og nye belysningsarmaturer installeret (opfylder nutidens krav til belysning) jfr. pkt. 18 I 2013 har skolen investeret i et nyt, tidssvarende telefonsystem, der gør den centrale omstilling overflødig. Al telefoni er digital og baseret på mobiltelefoni. Skolen er blevet opkoblet på det fiberoptiske datanet i efteråret I 2015 er træværkstedet blevet totalrenoveret: Gulve og vægge er nymalede, alle maskiner er opstillet på ny og udsugningsanlægget er komplet ombygget og optimeret. I 2016 fik træværkstedet en hejseport, der letter adgangen til værkstedet med store emner. 18 Energi (vand, varme, el) Skolen bestræber sig på at spare på el, vand og varme. Varme: Der spares på varmen ved at sænke rumtemperaturen i weekender og ferier. El: Der spares på el ved at overvåge tørretiden på vasketøjet og ved at slukke unødvendig belysning og udsugninger. Almindelige glødepærer er blevet erstattet af lavenergipærer. Ældre armaturer med lysstofrør er udskiftet indenfor de seneste år på grafisk, metal, træ og pædagog/sosu Side 17

18 værkstederne. Senest er konventionelle lysarmaturer på kontorerne erstattet med højfrekvente lysstofrør og i køkkenet er lysarmaturerne ligeledes udskiftet med nye tilsvarende. I sommeren 2012 har skolen etableret et 6 KW solcelleanlæg på den nye, sydvendte tagflade på metalværkstedet. Samtidig blev et større energirenoveringsarbejde sat i gang: træværkstedets loft på 236 m2 blev isoleret med yderligere 200 mm og er desuden blevet beklædt med lyddæmpende loftsplader og nye lysarmaturer. Ejendommen Rønhøjvej 26 blev i efteråret 2010 tilsluttet til fjernvarmenettet. Alle bygninger er herefter tilsluttet fjernvarme. 19 Regler på skolen Skolen har et regelsæt, der løbende vurderes og justeres. Dette regelsæt omhandler bestemmelser om god opførsel, orden, sikkerhed, pauser, spisetider, udlån af skolens lokaler og udstyr etc. I skolens velkomstpjece er de vigtigste regler formuleret. Alle elever får udleveret en sådan pjece forud for optagelse på skolen. Det er skolens politik at regler dannes i et forpligtende samvær mellem elever og skolens personale. Det tilstræbes at have så få regler som muligt og fremme Elevernes evne til at begå sig uden stram regelstyring Rygepolitik: rygning tillades kun udendørs. De enkelte værksteder administrerer selv, hvornår der må ryges Alkoholpolitik: det er ikke tilladt at indtage alkohol på skolen. Siden 2014 er al indtagelse af alkohol også til festlige lejligheder ophørt. På ture og ekskursioner ud af huset er al konsum af alkoholiske drikke forbudt. Skolens leder kan ved særlige lejligheder dispensere fra reglen Narkotikapolitik: Skolen har et nul tolerance i forhold til narkotika. Hvis vi har en mistanke om misbrugsproblemer hos en ung, henviser vi den unge til en misbrugskonsulent. Såfremt en ung har et erkendt misbrugsproblem eller vi vurderer at han/hun har et, så forlanges at vedkommende elev er i et behandlingsprogram. Opbevaring, handel med eller konsum af narkotiske stoffer nogen steds på skolen medfører bortvisning fra skolen. Skolen har et tæt samarbejde med Stof- og alkoholbehandlingen i Odder Kommune. Formålet er at forebygge og tilbyde råd- og vejledning til unge. 20 Madordningen Alle elever og medarbejdere er med i skolens madordning. Betalingen reguleres i forhold til omkostninger og prisstigninger. Ordningen reguleres således, at den balancerer økonomisk. Ansatte og elever over 18 år betaler fuld pris, elever under 18 år betaler en reduceret pris, der gradueres efter om en ung er ude- eller hjemmeboende. Der lægges vægt på ernæringsrigtig og alsidig kost. 21 Uddannelse af medarbejdere De ansatte kan efter forudgående aftale med forstanderen og under hensyntagen til skolens budget deltage i relevante efteruddannelseskurser af faglig og pædagogisk art. Skolens ansatte bør i videst mulig omgang deltage i de faglige kursustilbud, som udbydes af skoleforeningen, PSF. Side 18

19 Det er fx introduktionskursus for nye medarbejdere, grundkurser i pædagogik, vejledning og psykologi. Deltagelse i disse og andre kurser aftales med skolens forstander og under hensyntagen til skolen drift (budget). 22 Organisation og ledelse Bestyrelsen er produktionsskolens øverste myndighed. Der henvises til skolens vedtægter og forretningsorden Bestyrelsen Bestyrelsen konstituerer sig efter hvert kommunevalg, dvs. hvert 4. år. Efter det seneste kommunalvalg, den 19. november 2013, er skolens bestyrelse sammensat på følgende vis: Rie Ramsdal Jensen Hans Hammann Elsebeth Bertelsen Anette Pedersen Bent Jochumsen Inge Jensen Pedersen Marianne Tellerup Gitte Soelberg formand, udpeget af Odder Kommune næstformand, udpeget af Odder Kommune Jobcenter Odder udpeget af Odder Kommune udpeget af DA repræsentant for LO Medarbejderrepræsentant UU og Odder Ungdomsskole, udpeget af skolens bestyrelse som medlem uden stemmeret 22.2 Skolens ansatte Per Madsen Claus Nedergård Jensen Faglærer metal og sikkerhedsrepræsentant Faglærer træ Bente Asbjørn Jørgensen Faglærer IT/grafisk Ulla Boyer Christensen Kirsten Dahl Marianne Tellerup Annette Bondesen Pernille Andersen Faglærer pædagog/sosu Administrativ medarbejder, bogholder Faglærer køkken, medarbejderrepræsentant i bestyrelsen Vejleder, deltid Underviser, deltid Side 19

20 Pia Rohde Underviser, deltid Skolen er omfattet af organisationsaftalen med LC/Uddannelsesforbundet og finansministeriet. Per Madsen er sikkerhedsrepræsentant Skolens ledelse André Gremaud er skolens leder siden Samarbejdspartnere Produktionsskolen tilstræber et godt og aktivt samarbejde med relevante lokale myndigheder og instanser; særligt med henblik på unge indenfor skolens målgruppe. Odder Kommunes sagsbehandlere, Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU Odder/Skanderborg og vejlederne fra de tilstødende kommuners UU, Aarhus, Skanderborg, Samsø og Horsens er vigtige samarbejdspartnere. SSP er rammen om det kommunale samarbejde mellem de sociale myndigheder, skolerne og politiet. Odder Produktionsskole er i løbende kontakt med SSP konsulenten, som deltager i udvalgte møder sammen med skolens ansatte. Formålet er at skabe en tæt kontakt mellem de ansatte og konsulenten, der bl.a. har som opgave at koordinere det kriminalpræventive arbejde. Skolens leder deltager desuden i 115 møder, der har som formål at forebygge kriminalitet blandt unge. Vi har et formaliseret samarbejde med stof- og alkoholbehandlingen i Odder Kommune. Misbrugskonsulenterne kommer på besøg to gange om året for at fortælle eleverne om deres arbejde. Indsatsen har som primært formål at forebygge misbrug. Unge kan løbende visiteres til behandlingstilbuddet. Medarbejderne fra Ungdomsskolen og Produktionsskolen er repræsenteret i hinandens bestyrelser (som bisiddere). Vi samarbejder med SSP koordinatoren og misbrugscentret i Odder Kommune. Kalundborgegnens Produktionsskole, Korsør Produktionshøjskole, Randers Produktionsskole, Multi-Center Syd i Nykøbing Falster og Odder Produktionsskole har tilsammen dannet Konsortiet af Danske Produktionsskoler, jfr. pkt Produktionsskolernes organisationer i Danmark: Produktionsskoleforeningen, PSF Uddannelsesforbundet, sektionen for ansatte ved produktionsskoler Forstanderkredsen, FK Ledernes organisation for produktionsskoler, LP Side 20

21 26 Økonomien Odder kommune yder et årligt grundtilskud (lovbestemt jfr. finansloven). Grundtilskuddet udbetales hvert år i januar måned. Staten yder taxametertilskud til de elever, der ikke har mere end 12 måneders produktionsskoleophold bag sig (frit optag). Undtagen er de elever, der indgår i 10 % kvoten efter særlige regler herfor. Desuden medregnes ikke ophold, hvor eleven er aktiveret (i henhold til Lov om aktiv social- eller arbejdsmarkedspolitik) i optællingen. En årselev beregnes som en elev med 30 timer pr. uge i 40 uger, dvs timer. Finansieringsomlægningen betyder at produktionsskolen hvert år skal underrette elevernes bopælskommune pr om varigheden af opholdet for de unge, der på skæringsdagen havde bopæl i kommunen. Kommunerne skal orientere produktionsskolen forud for optagelsen om en elev er aktiveret. Revisionsfirma: Dansk Revision, v/per Laursen, reg.revisor, Viby J. Bank forbindelse: NORDEA BANK, Odder afdeling. For at sikre skolens kontante indestående bedst muligt (statsgaranti for indskud) har skolen desuden et indestående i Spar Nord Bank. Realkreditinstitut: Nordea Kredit Skolen udbetaler skoleydelse til eleverne. Undtaget er de i bekendtgørelse om statstilskud, skoleydelse m.v. 13 nævnte elever. Skoleydelsen refunderes med 100 % af staten. Deltagernes skoleydelse er med virkning fra blevet stærkt reduceret (Finanslov 2017) 27 Lovgrundlaget LBK nr. 456 af om produktionsskoler LBK nr. 298 af om vejledning om valg af uddannelse og erhverv LBK nr. 166 af om deltageres og studerendes undervisningsmiljø LBK nr. 737 af om betaling for uddannelse i forbindelse med aktivering mm. LBK nr. 270 af 27. marts 2012 om udstedelse af kompetencebeviser LBK nr. 789 af 16. juni 2015 om erhvervsuddannelser, kapitel 7c om den produktionsskolebaserede erhververvsuddannelse, PBE 27.1 Bekendtgørelser Nr om sociale klausuler Nr om revision og tilskudskontrol Nr om regnskab Side 21

22 Nr om kommunalt bidrag Nr om statstilskud Nr. 12 om ophævelse af BEK om kommunale bidrag for deltagere Nr. 545 om ophævelse af BEK om indtægtsdækket virksomhed Nr. 725 om elevråd Nr. 683 om indhold og tilrettelæggelse 27.2 Skrivelser SKR nr om ændring af reglerne for ekskursioner og udvekslingsophold i BEK 683 Appendiks A: Forklaringer af forkortelser og begreber, der anvendes i teksten UU SU EUD G1 G2 Ungdommens Uddannelsesvejledning. Den kommunale, sektoruafhængige vejledningsinstans for kommunens unge Statens Uddannelsesstøtte. SU er for unge over 18 år i uddannelse. Erhvervsuddannelse Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse, 20 uger (ingen mulighed for forlængelse) Grundforløb 2 på en erhvervsuddannelse, 20 uger (ingen mulighed for forlængelse) Der er adgangskrav til begge grundforløb (min. karakter 02 i hhv. dansk og matematik) EGU STU KUU PBE PSF SSP Årselev LC Erhvervsgrunduddannelsen. Toårig ungdomsuddannelse med fortrinsvis praktisk indhold. Elevløn, ikke SU berettiget. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. En treårig ungdomsuddannelse, der kan iværksættes af bopælskommunen. Er ikke SU berettiget. Den kombinerede ungdomsuddannelse er ny med opstart KUU er SU berettiget. Der er i alt 2500 pladser fordelt over hele landet. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse Produktionsskoleforeningen. Skoleforeningen er fællesorganisationen for landets 83 produktionsskoler Samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og politiet Et teknisk begreb, der er udtrykt for beregningsgrundlaget for statens bidrag/taksameter. 1 elev undervises i 30 timer pr. uge, i 40 uger = 1200 undervisningstimer = 1 årselev Lærernes Centralorganisation Side 22