Mogens Moos. Alkohol DRÆBER. - Kontra Lykkelig Ædru. Hvad er årsagen til afhængighed? Hvem udvikler afhængighed? Hvem er misbruger?

Transkript

1 Mogens Moos Alkohol DRÆBER - Kontra Lykkelig Ædru Hvad er årsagen til afhængighed? Hvem udvikler afhængighed? Hvem er misbruger? Alkohol Dræber er en faktuel debatbog og AB-Z-leksikon, der giver de afhængige familier værktøjerne til at få et godt liv uden rusmidler. - Der sætter fokus på myterne og tabuerne om alkoholens svøbe. - Der gør op med hykleriet og dobbeltmoralen om tobak kontra alkohol. Med genstandsanbefalingerne der virker modsat. Der skaber mere afhængighed. - Der er årsag til øget legalt drikkeri frem for at mindske overforbruget.

2 Forord Det etablerede systems tanker om alkohol har skadet mere, end den har hjulpet. - Genstandsanbefalingerne er årsag til øget legalt drikkeri frem for at mindske overforbruget. Lykkelig ædru I Danmark snøvles der om at være pinlig ædru. Om, at det er sjovere at være en tørstig drukmås, end en ulykkelig ædru. Men, aldrig noget om at være en lykkelig ædru. For, det er der få, der ønsker at være, mens de fleste gerne vil være lykkelige fulde. (Læserbrev i Jyllands Posten om Alkohol og Ministre side-135). Mange dødsfald og familietragedier kunne være undgået, hvis de sygdomsorienterede, biokemiske behandlingstanker var blevet anerkendt i Danmark i 1970erne, hvor international alkoholforskning endnu engang anerkendte alkoholens svøbe* som en sygdom. I USA i Men, rygepolitik, overvægt, dyrevelfærd, farvestoffer i sodavand, skruelåg på mælkekartoner. Ja, stort set alt andet end det farligste rusmiddel af alle, alkohol, får nærmest hyklerisk opmærksomhed. Den officielle danske alkoholpolitik er kørt af sporet. Læserbrev i Jyllands Posten 6. oktober Er det etablerede system i gang med at ligge røgslør ud om den fejlagtige danske alkoholpolitik gennem de sidste år? Bl.a. deres manglende accept af, at alkoholafhængighed er en genetisk disponeret sygdom for mindst 75 % af hele alkoholproblematikken. Sundhedsstyrelsens 17 års skæbnesvangre rundkørsel om 14/21 genstande om ugen har gjort flere afhængige. Og skadet flere, end den har hjulpet. Er 14/21 genstande for meget for de disponerede. Alkoholpolitisk Landsråds formand Johan Damgaard Jensen kræver alkoholforbud på flere områder, fordi han pludselig i 2009 har fundet ud af, at drikkeri går hårdt ud over familie, venner, naboer og kollegaer. Specialkonsulent Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen har i det sidste års tid været ude med udtalelser om, at alkohol er kræftfremkaldende. Relaterer til 60 sygdomme. At gravide ikke bør drikke alkohol. Alt dette har undertegnede, der er professionel alkoholrådgiver, vidst i de sidste år. Hvorfor har det etablerede system ikke? Så længe der behandlingsmæssigt ikke skelnes skarpt mellem afhængighed, der er en genetisk sygdom, og misbrug der er en socialpsykologisk lidelse, så længe vil børne- og familietragedierne fortsat stige. Samfundsudgifterne også. Det offentliges medarbejdere kan snakke om Freud og de socialpsykologiske forståelsestanker fra nu af og til dommedag. Men, de er nyttesløse og livsfarlige for de genetisk disponerede alkoholafhængige. Forbud om alkohol er der få politikere, der tør indføre. Hvis de da ikke vil begå politisk selvmord. Men, der kunne lovgives om, at alkohol kun kan købes hos købmænd og supermarkeder. Ikke, hos tankstationer, byggemarkeder, sportshaller, frugtforretninger, bagere. Sundhedsstyrelsen har ingen lavrisikogrænse. - Alkoholanbefalingerne virker modsat I januar 2010 overvejede Sundhedsstyrelsen deres drikkeanbefalinger. Én af de øverste chefer, Else Smidt, udtalte, måske efter ovenstående læserbrev, at 14/21 grænsen var et absolut maksimum for, hvad man burde drikke. Chefen mente, at alkohol var mindre skadelig for nogle grupper end for andre. Det må så betyde, at alkohol også er mere skadelig for nogle = de genetisk afhængige. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan det ikke garanteres, at der findes en såkaldt lavrisiko-grænse. Jo, det gør der. Og, det har der altid gjort. Når, en genetisk afhængig ønsker at få et godt liv igen efter flere års barske alkoholproblemer, er grænsen = 0 genstande. Alkoholanbefalingerne virker modsat. Skaber endnu mere afhængighed. Er årsag til øget legalt drikkeri frem for, at mindske forbruget. 8. juli 2010 kom Sundhedsstyrelsen med nye anbefalinger som supplement til de 17 års gamle, uprofessionelle 14/21 genstandsgrænser. De vrøvler om 7/14 om ugen. Og, ikke noget om, at for disponerede, uanset titel, social status og indkomst, er det også 7/14 for mange. Børne- og familietragedierne fortsætter. Else Smith har udtalt til TV, at Sundhedsstyrelsen ikke har været gode nok til at oplyse de højtuddannede og velstillede om, at alkohol også er farlig for denne gruppe. Alkohol er farlig for alle genetisk disponerede uanset IK, social status, titel, indkomst. Else Smith talte ikke om genetik. Men om, at vi kun burde drikke af nydelse. Mange danskerne drikker ikke for at nyde. Men, for at blive fulde.

3 Passiv drikning virker som fremmedord. - Alkohol koster 5 gange så meget som tobak Den umulige eventyrdrøm om kontrolleret drikning Den umulige eventyrdrøm om kontrolleret drikning har medført mange tragiske dødsfald. Når genetisk afhængige, med års alkoholproblemer, drikker 1 genstand, fortsætter de som regel. Kontroltab*. Men, et alkostop slår ingen ihjel. Og, der er mange livgivende fordele for tidligere afhængige ved at stoppe med at drikke. Så, undgås også alle de barske følgesygdomme og bivirkninger som angst*, depression*, maniodepression*, den uhyggelige, ustyrlige drikketrang*, abstinenser*, blackout*, hallucinationer, paranoide tvangstanker, delirium*. Et elendigt liv for hele familien. De veluddannede og velstillede vil ikke tro på, at afhængighed er en genetisk sygdom. Derfor har Sundhedsstyrelsen et stort medansvar for, at landets alkoholproblemer er blevet så store. Både for de velstillede og højtuddannede. Og, for de unge, der permanent har Europarekorden i druk. Gennem mange år har det været en uofficiel hemmelighed, at velstillede, højtuddannede danskere er storforbrugere/afhængige af alkohol. Er overrepræsenteret i statistikkerne over alkoholrelaterede skader og sygdomme. Straks denne gamle nyhed blev til en ny nyhed, ville politikere fra SF, socialdemokraterne, de konservative, en konsulent fra Sundhedsstyrelsen, en overlæge fra Bispebjerg Hospital, have oprettet kurser, hvor velfungerende storforbrugere kunne lære at styre deres alkoholvaner. Ikke, behøvede at være tørlagt resten af livet. Sikke noget livsfarlig, akademisk sludder. En hån mod de genetisk afhængige. Storforbrugere er ikke velfungerende. Er tit disponeret. Kan ikke lære at drikke kontrolleret. (Læserbrev om farlige alkoholkurser side-134). Det var langt mere relevant, hvis de disse samfundskloger ville sørge for, at der blev gjort massivt opmærksom på, at 75 % af landets alkoholproblemer er genetisk arvelig. Generation efter generation. Det ville mindske de massive alkoholproblemer. Min erfaring er, at når nogle foreslår, at afprøve tankerne om kontrolleret drikning, der altid har været en livstruende fiasko for disponerede, så har forslagsstillerne måske selv et ufornuftigt drikkemønster. Sådant, lidt i stil med, at dem, der vil have legaliseret hash, selv bruger hash. (Læserbrev til Berlingske Tidende side-138). Uge-40 kampagnen i 2008 viste, at Sundhedsstyrelsen ikke har forstået de barske problematikker i relation til alkohols uhyggelige bivirkninger for hele samfundet. Budskabet i den nye kampagne var, at der maksimalt burde drikkes 5 genstande ad gangen til en fest eller sammenkomst. Et sådant tiltag vil kun møde hovedrysten fra de tørstige danskere. Har som genstandsanbefalingerne ikke én promilles chance for at blive fulgt. For disponerede er det altid 5 genstande for meget. Passiv drikning virker som fremmedord. - Alkohol koster 5 gange så meget som tobak Hykleriet og dobbeltmoralen om tobak og passiv rygning kontra alkohol og passiv drikning er absurd, useriøs, skæbnesvanger. Det organiske opløsningsmiddel alkohol er landets største problem menneskeligt, familiemæssigt, socialt, økonomisk, fysisk, psykiatrisk, psykisk. Og, det er grotesk, at der fokuseres betydeligt mere på tobak og passiv rygning, end på alkohol og passiv drikning. Det overses*, at hver afhængig, ca , i gennemsnit har 4 pårørende. Passiv drikning, der belaster uskyldige pårørende, virker som fremmedord. Hver eneste dag er det alkohol, der opløser ægteskaber, familier, parforhold, børnetryghed, venskaber, arbejdsrelationer, de fleste af kroppens organer, hjernen, livet. Sygdomme og problematikker der også opstår, selv om Sundhedsstyrelsens farlige* 14/21 genstandsgrænser overholdes. Det er alkohol og passiv drikning, der medfører ufattelige, menneskelige lidelser, i hundredtusindvis af børne- og familietragedier, uhørt mange dødsfald. Koster samfundet gigantiske milliardbeløb hvert år. År efter år. Samfundsudgifterne til alkoholens svøbe* og passiv drikning er 5 gange større end til tobak og passiv rygning. I et område med indbyggere vurderes udgifterne ved rygning, ifølge Institut for Sundhedsvæsen, at være 13,6 millioner årligt. Udgifterne ved alkohol, ifølge Sundhedsstyrelsen, 70 millioner årligt. Det er alkohol. Og, ikke tobak, der er årsag til de fleste dødsfald, talrige sygdomme, fedme, angst, dårlige nerver, depression, voldtægt, vold, voldskriminalitet, slagsmål, incest, mord, familiestridigheder, familietragedier, børnemishandling, tvangsfjernelser, promillekørsel, skadestuebesøg, hospitalsindlæggelser, graviditetsproblemer, nedsat fertilitet, barnløshed, dårligt immunforsvar, allergi, ernæringssygdomme, overvægt, hyperaktive børn, dampbørn, skils-

4 Lovgivning om en ½ liter cola om ugen. - Hvilken slags usundt er farligst misser, utroskab, HIV, AIDS, ulykker, selvmordsforsøg, selvmord, arbejdsskader, arbejdsforringelser, produktionstab. Og, det er alkohol, der medfører kræftsygdomme, testikelkræft, brystkræft, psykiatriske sindssygdomme, bugspytkirtelbetændelse, fedtlever, skrumpelever, nervebetændelse, hjerneskader, alkoholdemens*. Antallet med alkoholproblemer stiger og stiger. Har efterhånden karakter af en kronisk* folkesygdom*. (Samfundsøkonomi side-49). Lovgivning om en ½ liter cola om ugen. - Det danske fordærv Hvor lidt nogle politikere har fattet om, hvor livsfarligt alkohol er, kom frem, da politikere fra Venstre, Socialdemokratiet og de Radikale i ramme alvor i 2005 foreslog, at lovgive om maksimalt ½ liter cola om ugen til børn og unge på grund af fedmerisikoen. Der blev selvfølgelig ikke talt om lovgivning om en ½ liter øl om ugen til unge. Og, det selv om alkohol er usunde*, flydende kalorier, der hos disponerede medfører kronisk afhængighed allerede i 20-års alderen. Danske unge har gennem mange år været de mest fordrukne i Europa. Men, alligevel er priserne på alkohol blevet nedsat. For omkring 150 år siden opfattedes den danske alkoholkultur af udlandet som udsvævende og frisindet. (Svenske udtalelser fra dengang taler om det danske fordærv på alkoholområdet). I Sverige og Norge blev der tradition for en stram alkoholkultur, mens de danske alkoholtraditioner ikke blev restriktive på grund af bl.a. Grundtvigs frisind og folkelighed. Indenfor det offentlige er der brugt milliarder og atter milliarder af kroner på de traditionelle* socialpsykologiske* behandlingsteorier, talen og atter talen, antabus, benzodiazepiner, kontrolleret drikning, en lang række medicintyper. Har alle disse milliarder, og al denne medicin så hjulpet? Nej. Tværtimod. For, i så fald ville der være blevet færre med afhængighed. Men, flere drikker mere. Og, flere drikker mere og mere. Det hænger helt sikkert sammen med manglende forståelse, indsigt og den store ulyst til i alle samfundsgrupper, at ændre på egne alkohol-u-vaner. Det gælder også for ministre, politikere, chefer og behandlere, der burde være et godt eksempel til efterfølgelse af en sund livsform og livsstil. Alkoholbehandlere bør ikke drikke alkohol. Politikere, Sundhedsstyrelsen og det etablerede systems behandlere har i de sidste år rystet på hovedet af, og benægtet den genetiske årsag* til afhængighed. Helt tilbage i 1956 anerkendte A.M.A, Den amerikanske Lægeforening alkoholafhængighed som en sygdom. WHO midt i 1970erne. Hvilken slags usundt er farligst? MM læserbrev i Jyllands Posten 30. august Tobak, cola, slik. Eller øl, vin, spiritus? I sundhedens hellige navn skal priserne på tobak, slik, sodavand forhøjes. Det mener socialdemokraternes Helle Thorning, SF s Willy Søvndal, den konservative sundhedsminister Jacob Axel Nielsen, de radikales Margrethe Vestager, forebyggelseskommisionens formand Mette Wier. Og, det for at få flere penge i statskassen. Skatteminister Kristian Jensen fra venstre siger nej på grund af grænsehandelen. Men, i sædvanlig stil ikke noget om forhøjelser på alkohol. Altså, mammon før familieskæbner. En undersøgelse i 2009 viser, at hele 33 % af den danske befolkning = million har, hvad der betegnes som et risikabelt alkoholforbrug. Det gør danskerne til et meget tørstigt folkefærd. Det er alkohol, der slår flest mennesker ihjel. Er kræftfremkaldende. En kaloriebombe. 1: Hvor mange får psykiatriske sygdomme af tobak sammenlignet med alkohol? 2: Hvor mange ordineres depressionsmedicin på grund af tobak sammenlignet med alkohol? 3: Hvor mange skilsmisser sker i forbindelse med tobak sammenlignet med alkohol? 4: Hvor mange børn får en ulykkelig opvækst på grund af tobak sammenlignet med alkohol? Det ville være ekstremt sundhedsfremmende og livgivende for de hundredtusindvis af tragiske børne- og familieskæbner, der lider under alkoholens svøbe, hvis Socialdemokraterne, SF og de Radikale, turde gøre det, den borgerlige regering ikke tør. At, hæve priserne betragteligt på alkohol. Det ved man historisk virker. Og, ville der komme rigtig mange milliarder i statskassen. Men, det tør Helle Thorning og Co. ikke, da ministertaburetter er vigtigere end folkesundheden. Hykleriet om tobak og alkohol fortsætter. 5: Hvor mange belastes af passiv rygning sammenlignet med passiv drikning? 6: Hvor mange arbejdsforringelser og produktionstab sker i forbindelse med tobak sammenlignet med alkohol? 7: Hvor mange selvmordsforsøg og selvmord sker af tobak sammenlignet med alkohol? 8: Hvor mange voldsepisoder, knivstikkeri og trafikdrab sker af tobak sammenlignet med alkohol? 9: Hvor mange bliver tykke og overvægtige af tobak sammenlignet med alkohol? 10: Hvor mange dødsfald og sygdomme opstår af tobak sammenlignet med alkohol? 11: Hvor mange ulykkestilfælde og brækkede

5 Det etablerede systems skæbnesvangre teorier. - Talentløse kampagner. - Kræftforskning lemmer sker af tobak sammenlignet med alkohol? 12: Hvor mange milliarder årligt koster tobak sammenlignet med alkohol? Alkohol koster samfundet omkring 5 gange så meget som tobak om året. Det etablerede systems skæbnesvangre teorier Det etableredes system og dets behandlere har i årtier dumstædigt og ideforladt fastholdt de gamle teorier* om, at det er den sociale arv, der medfører alkoholproblemer. Det er forkert*, skæbnesvangert* og dybt bekymrende i et moderne, videnskabeligt samfund, at den etablerede, officielle alkoholpolitik er præget af så gammeldags teorier. Og, ikke som man kunne forvente i det århundrede af faktuelle* kendsgerninger* og anderledes* nytænkning om bl.a. genetik og hjernens biokemi i forbindelse med alkohol, piller, hash og andre stemningsændrende rusmidler. Ifølge Sundhedsstyrelsen dør hver 20. dansker over 14 år = 5 % i forbindelse med alkohol. Uofficielt nærmer dødsfaldene sig om året. Amerikanske undersøgelser vurderer det til 3 promille af befolkningen ved 7 liter alkohol. Disse tragiske alkoholdødsfald har næsten ingen bevågenhed hos politikere og embedsmænd. Er nogle* af disse mon selv tørstige? De politikere, embedsmænd eller chefer, både i det offentlige og i det private erhvervsliv, der selv har et ufornuftigt drikkemønster, bremser alle tiltag i relation til stramninger på alkoholområdet. Hvem tør sætte sig op i mod disse magtfulde mennesker? Rent statistisk har 2 ministre og 18 folketingsmedlemmer et ufornuftigt drikkemønster. Glem ikke den magtfulde alkohollobby, Folketingets øl-klub, interesseorganisationer. Alkoholens svøbe. Talentløse kampagner: I 1990erne blev den danske indsats mod alkohol betegnet som en fiasko af den danske leder af WHO s alkoholprogram. WHO-chefen udtalte, at indsatsen mod alkohol var håbløst bagud i forhold til de lande, vi kunne sammenligne os med. Den politiske indsats var halvhjertet, og præget af dyre ord samt talentløse kampagner frem for handling og realitet. Forespurgt hvorfor andre lande kan, når Danmark ikke kan, svarede WHO-chefen: De fleste folketingmedlemmer er middelaldrene mænd med høje uddannelser. Pudsigt nok de grupper, der drikker mest. Er det anderledes i 2010? Engelsk kræftforskning fra 2009 Forskningen konkluderer, at kræftrisikoen stiger ved dagligt at drikke alkohol. Én genstand om dagen øger risikoen betydeligt for brystkræft, endetarmskræft, leverkræft. Typen af alkohol, øl, vin, spiritus er underordnet. Tidligere undersøgelser har vist, at ét glas vin om dagen kunne være sundt. Hvem mon sponsorerede disse undersøgelser? Men, kun for ældre mænd i relation til hjerte-/karsygdomme. Selv, små mængder kan også forårsage hjerte-/karsygdomme. (Usundt side-125). Hvor tørstigt det står til med danskernes alkohol-u-kultur, ses i en 2009-undersøgelse, hvor mange* giver udtryk for, at de ikke drikker for meget. I en 2010-undersøgelse glemmes det, hvor meget man selv drikker. Ifølge Sundhedsstyrelsen* drikker mere end genstandsgrænserne. Danskerne har ikke fattet en kapsel af, hvor mange uhyggelige* skadesvirkninger og følgesygdomme dette opløsningsmiddel medfører. Alkohol er i folkeopfattelsen bare et socialt-hyggeligtufarligt-område. Men, kun når gælder dem selv. For, det er jo altid alle de andre, der drikker for meget*. Og, det glemmes* altid, at alkohol er en arvelig, genetisk sygdom. Et sundhedsproblem. Ikke, et socialt problem. Alkoholens svøbe. Afhængighed i overklassen: I et overklassemiljø drak både faderen, moderen og de 2 sønner. Moderen var gennem 30 år gået ind og ud af Psykiatriske Afdelinger. Den ældste søn, Ib på 34, havde flere gange været indlagt på Psykiatriske Afdelinger. Her brugte de ikke tid på hans alkoholafhængighed, men koncentrerede sig udelukkende om hans fortid. Ib udtalte senere, at han brugte 2 år i selskab med psykologiens teoretiske behandlingstanker. Det var som at få bearbejdet hele sit liv psykologisk baglæns. Efter, han fik sig arbejdet igennem teorierne, gik det op for ham, at han ikke kunne bruge psykologien i det virkelige liv. Alle de problemer han fik fortalt, at han havde, var der ikke. Havde aldrig været der. Efter 2 år gik det op for ham, at jo flere af de såkaldte socialpsykologiske problemer, der ikke eksisterede, jo mere drak han. En anderledes* terapeut havde en anden indgangsvinkel end psykologen og psykiateren. Betragtede alkohol som årsagen* til, at de psykiatriske problemer var opstået. Ib var genetisk disponeret*. Ophobede derfor morfinbasen THIQ* i hjernen. Han er stabil ædru gennem mange år. Fri for angst og depression.

6 Kritik af kommunernes alkoholbehandling. - Sådan klarer man ærterne. Hæv priserne på alkohol Ligner det kvaksalveri? Udover landets massive problemer med alkohol er en anden stor menneskelig tragedie de hundredtusindvis, der gennem de sidste år, via lægeordineret medicin, er blevet afhængige af de stærkt afhængighedsskabende piller fra benzodiazepingruppen. Piller, der også fremprovokerer depression. Men, det tales der ikke meget om. Mange med alkoholproblemer har gennem 1, 3, 5, 10, 15, 20, 25 år fået udskrevet medicinen, der er tørsprit* = at smide benzin på bålet. Ifølge Sundhedsstyrelsen og WHO må pillerne kun bruges i 2-4 uger. Nu, er der noget, der tyder på, at de samme læger, der via deres recepter har været medvirkende til, at titusindvis af mennesker er blevet afhængige af benzodiazepiner*, også skal tjene penge på at nedtrappe dem igen. Bl.a. de ca som Sundhedsstyrelsen vil tage kørekortet fra, hvis de fortsætter med deres lægeskabte, mangeårige benzodiazepinafhængighed. Ligner det kvaksalveri? (Benzodiazepiner side-57). Dansk alkoholpolitik er omvendt proportional. Når, der skabes effektive, stabile resultater med de sygdomsorienterede, biokemiske tanker, bliver denne behandling tit talt hånligt om, grint af, rystet på hovedet af, latterliggjort som sekterisk hjernevask, kaldt plattenslageri med religiøst islæt, forsøgt bortforklaret, arrogant nedvurderet af bedrevidende, akademiske eksperter. Det ville være langt mere relevant, at det var de autodidakte*, professionelle* rådgivere, der opnåede de mest effektive, stabile behandlingsresultater, der blev lyttet til. (Supplerende side-128). Alkoholens svøbe. Alkoholundersøgelse fra august 2004 offentliggjort i dagspressen og Ugeskrift for Læger: Når en alkoholafhængig søger hjælp hos det offentlige, er det højst usikkert om behandlingen nytter. Der bruges årligt ca. 200 millioner kroner på behandling af landets mellem og mennesker med alkoholproblemer. Hvert andet af det offentliges alkoholrådgivninger bruger ikke videnskabelige anerkendte behandlingsmetoder. Kun 25 % undersøger, hvordan deres behandling virker. De fleste steder ved ikke om behandlingen hjælper. Samtidig med, at det offentliges behandlingstilbud er ude af kontrol, er det en meget lille del af landets alkoholafhængige, der får hjælp, da kun 5 % er i behandling. Kritik af kommunernes alkoholbehandling Sundhedsstyrelsen advarede i 2006 om, at den faglige kvalitet måske helt gik fløjten, når kommunerne i forbindelse med kommunesammenlægningen skulle overtage opgaven. Landets 98 nye kommuner ville få rigeligt at se til, når de den 1. januar 2007 overtog behandlingen fra amterne. Siden kommunerne i 2007 overtog alkoholbehandlingen, er det kun gået tilbage. Det konkluderer Lægeforeningen, ifølge Politikken i oktober 2009, på baggrund af en landsdækkende undersøgelse af kommunernes indsats. Efter kommunalreformen er der ikke fokus nok på, at alkoholafhængighed er en meget alvorlig sygdom. Hvornår mon kommunerne finder ud, at afhængighed af alkohol er en sygdom? Ikke et socialt anliggende? Kun hver fjerde kommune har en fast læge tilknyttet alkoholbehandlingen. Endnu færre har fast psykiatrisk assistance. De praktiserende læger er langtfra tilfredse med alkoholindsatsen i kommunerne. Kun et mindretal af kommunerne orienterer borgerens egen læge ved behandlingsstart eller ved behandlingens afslutning. Utroligt, at kommunerne ikke fokuserer meget mere på alkohol. Her kunne der reddes mange tragiske familieskæbner. Og, spares enorme summer. (Samfundsøkonomi side-49). (Det etablerede ligger røgslør ud side-50). Sådan klarer man ærterne. Hæv priserne på alkohol. Læserbrev i Ekstra Bladet 24. januar 2010: Sygehusene mangler 800 millioner i budgetterne, og fyrer derfor personale. Det er noget skidt. Men, så har vi heldigvis 2 visionære oppositionspolitikere, Helle Thorning og Willy Søvndal, der ved, hvordan den klares. Hæv prisen på en pakke cigaretter med 10 kr., så er de 800 millioner i statskassen igen. Det er faktisk en stigning på 30 %. Populistisk sødsuppe. (Hvad mon EU siger til det?). Jeg har et endnu mere visionært forslag. Hæv priserne på øl, vin og spiritus med 30 %. Det vil give de 800 millioner plus de milliarder, den borgerlige regering nu mangler efter, at have give skattelettelser på samme beløb til de bedst lønnede i Danmark. Da flere undersøgelser viser, at det er de rige og veluddannende, der drikker mest, har vi her en god udgave af gyngerne og karrusellen.

7 Indhold Det etablerede systems tanker om alkohol har skadet mere, end den har hjulpet 8 Pinlig ædru. Lykkelig ædru. Den officielle danske alkoholpolitik er kørt af sporet. Sundhedsstyrelsen har ingen lavrisikogrænse. Eventyrdrømmen om kontrolleret drikning. Passiv drikning er fremmedord. Alkohol koster 5 gange så meget som tobak. Lovgivning om en ½ liter cola om ugen. Hvilken slags usundt er farligst? Det etablerede systems skæbnesvangre teorier. Engelsk kræftforskning fra Ligner det kvaksalveri? Kritik af kommunernes alkoholbehandling. Sådan klarer man ærterne. AFSNIT-1 - Indhold side 13 1: Benægtelse. 14 Ét af mange faresignaler. Eksempler på benægtelser. Selvbedrag. 4 danske nationalsporte. 2: Hvilket rusmiddel er farligst? 15 Glemt folkesygdom. Holdningsændring. Årgangsvine af krystalglas. De rigtige kloge. Den hykleriske dobbeltmoral om tobak kontra alkohol. Afhængighed er en arvelig, genetisk sygdom. 3: Afhængighed eller Misbrug. 17 Alkohol er årsag og skurk. Afhængighed af alkohol. Overdødelighed. Misbrug af alkohol. Individuelt drikkemønster. Samfundsudgifterne til alkohol er ekstremt meget større end til tobak. 4: THIQ. Hjernens biokemiske alkoholskurk alarmerende faresignaler. Ekstrem anderledes hjernebiokemi. En usynlig grænse. 5: Sygdomsbegrebet. Genetik. 22 En skæbnesvanger, tragisk misforståelse. Sygdom, selvmord, død. 75 % er genetisk disponeret. AFSNIT-2 - Indhold side 26 6: Graviditet. 27 Gravide, danske gravide har Europarekord i druk. Fulde babyer. Damp-børn. Hyperaktivitet. Graviditetsproblemer. Decemberfødsler. 7: Det uskyldige børneguld % af børnene drikker selv meget. Omsorgssvigt. Små voksne børn. Hvem drikker mest? Incest. 8: Familien eller flasken. 32 Alkoholens svøbe. Født eller brygget. Bums i eget hjem. Familien eller flasken. Ultimatum. Sammenligningsgrundlaget. Skilsmisse. Ingen er skyld i en genetisk sygdom. AFSNIT-3 - Indhold side 36 9: Alarmerende faresignaler. 37 Overflodssyndom. Fattigdomssyndrom. Blackout. Hjerneskader. Personlighedsændring. Faresignaler i FASE-1, 2 og 3. Så skæbnesvangert ser det ud. - 6 % drikker de 50 %. Bænkene. 10: Den uhyggelige drikketrang. 41 Socialt og kontrolleret. Flaskevalsen. Tilbagefald. Uhyggelig mareridtsdrøm. 11: Kontrolleret drikning. 42 1stor fjende. Juleaftener. Ekstrem, dårlige resultater. Svovlpillen antabus. 12: Tilbagefald. Efterbehandling. 43 Smuttere. Sådan startes et tilbagefald. Faresignaler der kan medføre et tilbagefald. Efterbehandling. 13: Sammenlignende drikkemønstre. 45 Europarekord i druk. Det danske fordærv. Verdensrekord? Fiasko. 10-dobling af problemerne. Lægers afhængighed. De rige, veluddannede drikker mest. Overflodssyndrom. Penge. Intelligens. 14: Samfundsøkonomi. 49 Ligge røgslør ud. 2-5 % af bruttonationalproduktet. 25 % af lønsummen er uden værdi.

8 Indhold AFSNIT-4. - Indhold side-52 15: Serotonin. Depression. Angst. 53 Genforandring. Lykkepiller. SSRI-Prozacmedicin. Alkohol fremprovokerer depression. 16: Kendsgerninger om antabus. 54 THIQ-produktionen fortsætter. Talrige bivirkninger. Bilkørsel. Maskinpasning. Overdosering. Kraniets dødsdrom. Falsk illusion. Antabus-farcen. Grotesk og absurd. Kvaksalveri? 17: Fakta om benzodiazepiner. 57 Milliarder af benzodiazepiner. Tørsprit. Forfærdelige bivirkninger for titusindvis. Bilkørsel. Hverdagens legale narkomaner. Livsfarlige bivirkninger. Medicin der kan medføre tilbagefald. Bumser. Forstyrrelser i sindet. Medicinsk pillekatastrofe. Benzodiazepiner burde forbydes. 18: Ernæring. Blodsukkerbalancer. Stress. 63 Forebyggelse gennem ernæring. Bugspytkirtlen. Symptomer på lavt blodsukker. Stress. 19: Hash. Et farligt eller ufarligt rusmiddel? 65 Varig, kronisk afhængighed. Professionelt om hash. Mere om hash side : Narkotiske rusmidler. 65 Alle afhængige har et favoritrusmiddel. Tragisk menneskespild. Mere om narkotika Side AFSNIT-5 - Indhold side 66 21: Hvordan drikker du? - Spørgsmål om alkohol 67 Spørgsmål om alkohol Side-68 Facitliste spørgsmål om alkohol side : Alkoholens A-BZ. - Leksikon. 73 Indhold leksikon. Side-71 23: Supplerende : Læserbreve : Prosadigte om alkohol. 143 Alkoholens A-BZ. Stikordsregister 144 Litteraturliste 149 International forskning passer 100 % med mine erfaringer : Selvstændig virksomhed. Markedsføring. Korrespondance 150 Alkohol & Psyke side-150. AlkoStop side-151 Markedsføring, korrespondance 151 Mail fra Sundhedsstyrelsen 151 Svar til Sundhedsstyrelsen 152 Mail til formanden for Folketingets socialudvalg Preben Rudiengaard + flere : Sundhedsstyrelsens 14/21 og 7/14 anbefalinger er en hån mod alle gentisk afhængige /21 genstandsgrænserne er meget uheldige i relation til de genetisk afhængige 156 Hykleriet om tobak kontra alkohol er absurd, useriøs og skæbnesvanger 157 Ambulant og døgnforløb. Undervisning. Foredrag /21 og 7/14 anbefalingerne virker nærmest modsat. Er årsag til øget legalt drikkeri frem for 159 Til Pressen: Hykleriet om tobak kontra alkohol er absurd, useriøs og skæbnesvanger : Jobansøgning til sundhedsminister Bertel Haarder og sundhedsstyrelsens direktør Else Smith 161 CV. Erfaringer. Mogens Moos. 161 * Henviser til Alkoholens A-BZ - Leksikon - Side

9 Korte uddrag fra bogen Alkohol Dræber. 1 Benægtelse Side-14 Benægtelse er ét af mange alarmerende faresignaler i relation til afhængighed* eller misbrug* af alkohol. Og, nok det farligste* af alle. Så længe mennesker på en eller anden måde afviser eller benægter, at de drikker ufornuftigt*, eller har problemer med alkohol. Så længe vil de ikke lytte til familie eller venners advarsler om de øvrige alarmerende faresignaler. (Side-37). Benægtelse af afhængighed* betyder, at du benægter noget, der er en realitet. Noget der virkelig har fundet sted. Du benægter, at alkohol er årsag til problemerne. Familie, omstændigheder, andre eller andet, får altid skylden. Glem alt om dette. Det er alkohol, der både er årsag*, virkning og skurk. Kun når du selv drikker Kontroltab* medfører, at du drikker meget* mere end planlagt. Under rusen indtræffer der blackout*. Du benægter, at have gjort de ting, du så inderligt foragter. Når, andre fulde gør det samme. Du overser* igen og igen. At, alle de ubehagelige ting kun sker, når du selv drikker. Eksempler på benægtelser 1: Du benægter hårdnakket, at du har nogen som helst problemer med alkohol. 5: Du finder værre eksempler end dig selv. Men, mener ikke, at du selv er så langt ude. 8: Accepterer du ikke magtesløsheden* overfor alkohol, vil du fortsætte med at benægte. 2 Alkohol Dræber Hvilket rusmiddel er farligst Side-15 Forløjede myter Myterne om, at det er Arbejdsmand-Jensen, arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og karaktersvage mennesker fra de lavere samfundsgrupper, der drikker mest, er forløjede myter. Det er en kendsgerning, at alkohol har været brugt gennem flere tusinde år. Og, det er ligeledes en kendsgerning, at mens de fleste kan drikke øl, vin, spiritus på en normal* måde. Så, er det i den disponerede gruppe på 10 %, at der udvikles kronisk* afhængighed. (Drikkemønstre Side-45). Hvilket rusmiddel er farligst? Alkohol? Benzodiazepiner? Hash? Narkotika? Det er hos de genetisk disponerede, at de fleste dødsfald sker. Alkohol: Ifølge Sundhedsstyrelsen dør omkring hver 20. dansker over 14 år = 5 % i forbindelse med alkohol. Med omkring der har problemer med alkohol, svarer det til ca alkoholrelaterede dødsfald om året. Et rystende tal få taler højt om. Benzodiazepiner/ alkohol: Umiddelbart ingen officielle tal. Uofficielt drejer det sig om flere tusinde. Hash: Få af hash alene. Ecstasy: 10. Narkotika: 300. Metadon: Omkring 500. Det rusmiddel, alkohol, der kræver de fleste dødsfald, sygdomme, kræft, angst, depression, skilsmisser, børne- og familietragedier, er selvfølgelig det farligste. (Sundhedsstyrelsen side-119).