Se mere på vores hjemmeside Kirkebladet. for Kerteminde & Drigstrup kirker. Nr Mar Maj

Transkript

1 Se mere på vores hjemmeside Kirkebladet for Kerteminde & Drigstrup kirker Nr Mar Maj 1

2 2 kontakt Præster Provst, kirkebogsførende sognepræst Lone Wellner Jensen Præstegade Kerteminde Tlf lwj@km.dk Sognepræst Betina Noer Rasmussen (barselsorlov) Sognepræst Anne Bundgaard Hansen Langegade 13, 2. sal Tlf anbh@km.dk Sognepræst Maria-Louize Veronica Helbo Langegade 13, 1. sal Tlf mlh@km.dk Præsterne træffes ikke mandag Kirkekontoret Præstegade Kerteminde Tlf kerteminde.sogn@km.dk Åbningstider: Mandag: Lukket Tirsdag-onsdag: kl Torsdag: kl Fredag: kl Kordegn Lizette M. Petersen Tlf limp@km.dk Organist Ole Eriksen Tlf ole.eriksen@stofanet.dk Kirketjenere Claus Steen Larsen Tlf csl5300@stofanet.dk Kurt Lund Tlf kurt.h.d.lund@gmail.com Kirkegårdskontor Kirkegårds Allé Kerteminde Tlf ktmdrkirkegaarde@mail.dk Kontortid: Mandag-fredag kl Telefontid: kl Kirkegårdsleder Ulrik Christiansen Menighedsrådsformand Carsten Weisz Tlf carsten@weisz.se Sognets hjemmeside Redaktion Anne Bundgaard Hansen, Elisabeth Møller Løye, Inge Hintze og Lone Weisz Foråret så sagte ko Af Sognepræst Anne Bundgaard Hansen Det er titlen på digterpræsten Kaj Munks erindringer. Jeg har altid syntes, at det var sådan en smuk titel. For foråret er en sagte affære. Vi afventer, at de grønne spirer pibler op af jorden, at træernes knopper vokser sig store og til sidst ser ud, som om de er ved at eksplodere. Og endelig en dag gør de det, og i løbet af kort tid er træerne atter grønne og dagene fulde af sang. Og det er lige forunderligt hver gang. Efter en lang og mørk tid, så bryder foråret endelig igennem, og vi glædes over alt det lysegrønne og forårets første blomster, der bryder den sorte muld.»hvad var det dog, der skete? Mit vinterfrosne hjertes kvarts må smelte ved at se det den første dag i marts. Hvad gennembrød den sorte jord og gav den med sit sølvblå flor et stænk af himlens tone? Den lille anemone, jeg planted dér i fjor«. Kaj Munks smukke sang om den blå anemone beskriver netop forundringen over forårets og livets kraft, der sætter sig igennem. Hvad var det dog, der skete? Livets under - livet i Kaj Munks blå anemoner bryder på forunderlig vis den sorte muld og vækker gensynets glæde. Sådan minder alle vores små forårsblomster - vintergækker, erantis og senere blå og hvide anemoner - os om livets under, og at livet altid vender tilbage.

3 mmer Forårsblomsternes gennembrud minder os om det, som er kirkens mest centrale begivenhed - opstandelsesunderet påskemorgen. De minder os om, at uanset hvor sort det kan se ud - når vi tror død og mismod har fået overtaget, når disciplene mistede modet og troede, at den Jesus, som de havde fulgt var død og borte - at dér vender livet tilbage. At livet altid vender tilbage, er det håb vi mennesker har - måske det sker pludseligt en morgen og måske det er en sagte bevægelse inden i os, hvor vi langsomt opdager, at det ikke længere er så mørkt, som det var før. Vi bemærker, at blomsterne er begyndt at pible frem, der hvor der før blot var sort muld. Foråret så sagte kommer livets tilbagevenden, udtrykker Guds nåde imod os, en nåde som er ny hver morgen og en nåde som udtrykker hans skabervilje med os. At døden aldrig får det sidste ord, og at livet altid vender tilbage.»for denne rene farve den er mig som en vårens dåb, den la r mig nyfødt arve en evighed af håb. Så bøjer jeg mig da mod jord og stryger ømt dit silkeflor, en flig af nådens trone. Du lille anemone, hvor er din skaber stor!«kaj Munk 1943 Glædelig påske og forårstid!... det er lige forunderligt hver gang... 3

4 Traditionen fortsætter 4 Af sognepræst Maria-Louize Helbo Det er altid spændende, når et nyt hold konfirmander begynder. Hvem er de og hvordan vil tiden med dem blive. Forhåbentlig er de engagerede og spørgelystne og er de det, bliver man ofte selv opmærksom på kristendommen på ny i lyset af det, de bringer med. Og måske er man også så heldig at der gennem undervisningen og tiden med dem bliver givet inspiration til prædikenskrivningen. Men hvad tænker de egentlig om det hele, når de begynder til konfirmationsforberedelse. Det har jeg taget en snak med et par af mine konfirmander om.»inden vi begyndte her, var jeg mest nervøs for, om vi ville få en sur præst«, siger Clara. Martha giver hende ret og supplerer,»ja, jeg var også bange for, at det ville blive kedeligt«. De andre nikker, men fortæller heldigvis, at ingen af delene skete. Sigurd tilføjer,»man frygtede nok, at vi bare skulle sidde og læse i en bog, men vi får lov til at være med i tingene her og det gør det spændende«. De er enige om, at de regnede med, at de ville lære mere om kristendommen ved at gå til konfirmationsforberedelse.»jeg synes historierne fra biblen er spændende at høre og tale om, man kommer jo til at forstå dem på en ny måde«, siger Martha. Drengene nikker og siger, at de især husker den gang, hvor vi inden jul spillede vendespil, med alt hvad de havde lært fra det gamle testamente, og selvom det hele ikke sad helt fast, var det stadig sjovt.»jeg vil gerne konfirmeres, fordi man bliver en del af fællesskabet«, siger Oliver.»Ja, det er jo noget alle i ens familie har gjort, så man bliver en del af en lang tradition«, siger Martha og det kan de alle hurtigt blive enige om.»jeg synes, det er bedre at blive konfirmeret end nonfirmeret«, fortæller Victor, der sidste år blev døbt forud for sin konfirmation.»jeg vil gerne sige, at jeg er kristen og derfor hører det med. Min dåb var rigtig fin og det var dejligt at der var så mange af mine venner, der også deltog den dag«. Også Sigurd skal døbes forud for sin konfirmation.»jeg tror det bliver lidt underligt, men jeg vil gerne være en del af fællesskabet med de andre, der skal konfirmeres. Det betyder noget for mig«. De er alle sammen enige om, at den tradition og fællesskabsfølelse, der følger med deres konfirmation er vigtig for dem.»man kan ikke blive døbt igen, vel?«, spørger Oliver, nu hvor begge venner bliver det her forud for konfirmationen. Nej, svarer jeg, det kan man jo ikke. Men man kan godt blive konfirmeret mere end en gang, hvis man har lyst til det. Jeg tror dog nok, at konfirmanderne her synes, det er okay bare med en enkelt gang. Nu hvor nytåret står for døren og mange har nytårsforsæt, slutter jeg med at spørge dem, hvad de ville give af råd til kirken, for fremtiden, hvis de skulle give kirken et godt råd.»jeg synes godt, gudstjenesterne af og til kunne være lidt kortere«, siger Clara. De andre nikker, så jeg spørger dem, hvad man kunne korte.»måske salmerne«, svarer hun og bliver sammen med Martha enige om, at det også er vigtigt, at man kan forstå prædikenen og det synes de ikke altid har været nemt.»de kunne også spille salmerne lidt hurtigere«foreslår Oliver og Victor slutter af med, at det heller ikke ville gøre noget, hvis nu sæderne var lidt blødere. Jeg forstår godt, deres sidste ønske, for en stor del af deres undervisning foregår i bløde omgivelser, alligevel kan de se frem til en konfirmation på hårde sæder, men forhåbentlig ikke af en sur præst og gerne med en prædiken som de kan forstå.

5 Hvorfor markerer vi reformationen? Af sognepræst Lone Wellner Jensen Vi er i stigende grad blevet opmærksomme på, hvor vigtigt det er at kende til fortiden. Hvis vi ikke kender vores historie, bliver vi dumme på nutiden og nemme at manipulere med. Hvis vi er fortrolige med fortiden, bliver vi sikre og rodfæstede mennesker, der er i stand til at komme andre i møde. Vi taler også meget om værdier. Vi har fået en danmarkskanon med de ti vigtigste danske værdier, vi har fået en kulturkanon. Vores opmærksomhed er rettet imod, at der skal kæmpes for værdier. De er ikke selvfølgelige og stationære. Martin Luther var for 500 år siden med til at give os de værdier, vi bygger på i dag. I år 2017 er det 500 år siden han påbegyndte det, der senere blev til reformationen. Begyndelsen var hans offentliggørelse af 95 kritiske teser/udsagn om den katolske kirke. Han byggede sine tanker på en intens bibellæsning, men tankerne kom til at øve indflydelse langt ud over kirken og dens anliggender. Det er ikke muligt at beskrive her, hvordan Luthers tanker stadig er centrale i vores samfund, men jeg vil dog nævne et par forhold, hvor reformationen har sat sig spor: Vi er som lutheranere i besiddelse af en høj grad af frihed i forhold til autoriteter og autoritative måder at leve livet på. Vores velfærdssamfund er efter manges opfattelse bygget på den for Luther vigtige kaldstanke: Alle er uden undtagelse kaldet af Gud til at udføre deres arbejde, uanset hvad det måtte være. Ethvert menneske har derfor sin værdighed fra Gud, og den forpligter på næstekærlighed. Luther havde som en af sine hovedtanker, at det er tro, der frelser, og ikke vores gerninger. Det betyder, at det vigtigste i livet er noget, man får. Den tanke sætter os frie til at være ægte til stede i fællesskaber, og sætter fællesskaber i højsæde - frem for optagethed af egen succes i livet. Luther havde den tanke, at enhver døbt har samme adgang til Gud som en præst. Der er ingen mellemmænd mellem Gud og det enkelte menneske. Derfor var det vigtigt, at alle kunne læse deres bibel. Den tanke blev afgørende for undervisning, og modet til at stå frem og påvirke samfundet. Der er meget, meget mere at sige om reformationens betydning for os og vores samfund. Man kan blive klogere på det ved at deltage i de mange arrangementer, der fremgår af reformationskalenderen herunder. God fornøjelse! Aktiviteter i Kerteminde Provsti 5

6 Husk Babysalmesang Palmesøndag d. 9. april kl i Kerteminde Kirke Gudstjeneste for børn, men voksne må også gerne være med. Vi ruller påskedugen ud fra indgangsdøren til døbefonten, og så»går vi sammen påske«. Hører og ser hele historien. Gudstjeneste i Kerteminde Kirke d. 12. marts kl. 10 Årets konfirmander har lavet billeder med bibelsk tema i samarbejde med kunstneren Estrid Maria Eriksen, og der vil på denne dag være fernisering af billederne. og musikalsk legestue Kerteminde Kirke hver torsdag henholdsvis kl og kl Skole-Kirke dage»lær kirken at kende«uge 12 og 13 i Kerteminde Kirke for skolens 3. klasser.»de små danser«for skolens 1. klasser: Kerteminde Kirke Torsdag d. 27 april og fredag d. 28. april kl Måle fortælleteater medvirker. Salmecafé kl på følgende datoer Torsdag d. 16. marts Torsdag d. 20. april I salmecafeen hygger vi os med at synge salmer og drikke kaffe. Hver gang vi mødes, lærer vi nye salmer at kende og nyder derudover også at synge nogle af de gode, velkendte salmer. 6 En sanselig rejse i forårets tegn Gudstjeneste d. 6. april kl i Kerteminde Kirke Gudstjenesten er for ældre og personer som er ramt af demenssygdom og deres pårørende. Gudstjenesten varer 45 minutter.

7 Konfirmation 2017 St. Bededag d. 12. maj: Kerteminde Kirke kl v/ sognepræst Maria-Louize Helbo Kerteminde Kirke kl v/ sognepræst Rikke Aagaard Nielsen Drigstrup Kirke kl v/ sognepræst Maria-Louize Helbo Menighedsrådsmøder Afholdes i Sct. Laurantisalen, Langegade 13 d. 21. marts, 11. april og 18. maj. Møderne er offentlige. Søndag d. 14. maj: Kerteminde Kirke kl v/sognepræst Maria-Louize Helbo Kollekten marts - maj 2017 SOS Børnebyerne SOS Børnebyerne er en af verdens største private humanitære børneorganisationer. I over 60 år har vi arbejdet på at sikre forældreløse og udsatte børn et kærligt hjem og en tryg opvækst i en familie. SOS Børnebyerne er i dag til stede i over 130 lande over hele verden. 2. pinsedag, mandag d. 5.juni kl Haven ved Viby sognegård Kerteminde og Hindsholm kirkesogne fejrer pinsen med en fælles gudstjeneste i det fri. Kirkerne er efterfølgende vært ved en let frokost. Øl og vand kan købes. Der er fælles transport i bus fra Kerteminde kirke kl De syv ord på korset Koncerter Stubberup Kirke Søn. d. 12. marts kl »Fra Bach til Blues«med Duolog: Torben Sminge, Trompet og Jens Krøgholt, bas. Fri entré Dalby Kirke d. 21. maj kl Horne Lands Orkester Langfredag d. 14. april kl. 19 i Kerteminde Kirke Påskekvartetten med tilhørende musikere fra Odense Symfoni vil spille Haydens strygerkvartet»de syv ord på korset«fri entré En af landest ældste eksisterende amatør symfoniorkestre. Fri entré vi ses 7

8 Det nye menighedsråd Af Menighedsrådsformand Carsten Weisz Der var valg til menighedsrådet i 2016 og rådet konstituerede sig den 7. november 2016 på følgende måde: Formand Carsten Weisz, næstformand Jens Mathiesen, kirkeværge Tommy Andersen, kasserer Lisbeth Aavang Jensen, kontaktperson Elisabeth Møller Løye og menige medlemmer Ester Larsen, Søren Nordborg, Inge Hintze, Rita Grønbæk Lauritsen og Nicolaj Rasmussen. Herudover er præsterne Betina Noer Rasmussen, Lone Wellner Jensen og Anne Bundgaard Hansen fødte medlemmer af rådet. Et menighedsrådsarbejde består af mange forskelligartede opgaver, disse opgaver varetages af udvalg med hver sit budget. Udvalgene tager aktivt del i budgetlægning og opfølgningen af budgettet. I Kerteminde-Drigstrup har vi oprettet 8 udvalg: Forretningsudvalget består af Carsten Weisz, Jens Mathiesen, Lisbeth Aavang Jens samt kirkegårdslederen og sognets præster. Kirkeudvalget består af Ester Larsen, Jens Mathiesen og Elisabeth Møller Løye. Kirkegårdsudvalget består af Ester Larsen, Lisbeth Aavang Jensen og Rita Grønbæk Lauritsen. Præstegårdsudvalget består af Jens Mathiesen og Rita Grønbæk Lauritsen. Aktivitetsudvalget består af Inge Hintze, Rita Grønbæk Lauritzen, Nicolaj Rasmussen og repræsentanter fra sognets præster. Kommunikationsudvalget består af Elisabeth Møller Løye, Inge Hintze og repræsentanter fra sognets præster. Koncertudvalget består af Elisabeth Møller Løye, Søren Nordborg, Nicolaj Rasmussen og repræsentanter fra sognets præster. Gudstjenesteudvalget består af Carsten Weisz, Ester Larsen, Elisabeth Møller Løye, Inge Hintze og repræsentanter fra sognets præster. Menighedsrådet konstituerer sig hvert år i november måned, hvorimod udvalgene gælder i menighedsrådets funktionsperiode som er 4 år. Carsten Weisz Jens Mathiesen Tommy Andersen Lisbeth Aavang Jensen Elisabeth Møller Løye Ester Larsen Søren Nordborg Inge Hintze Rita Grønbæk Lauritsen Nicolaj Rasmussen 8

9 Påske i Kerteminde kirke Af sognepræst Lone Wellner Jensen Påsken består af en række helligdage, hvor vi ved gudstjenesterne følges med Jesus fra hans ankomst til Jerusalem til Hans død på Golgata og opstandelse fra graven. Palmesøndag har vi børnegudstjeneste i Kerteminde - voksne må også gerne være med. Vi har rullet påskedugen ud fra indgangsdøren til døbefonten, og så»går vi sammen påsken«. Hører og ser hele historien. Skærtorsdag samles vi om aftenen. Gudstjenesten handler om nadver, for det var skærtorsdag Jesus spiste sidste gang med disciplene og grundlagde vores altergang, hvor vi modtager tilgivelse og fred. Langfredag holder vi en»gudstjenestekoncert«, eller»koncertgudstjeneste«. Påskekvartetten spiller»de syv ord på korset«af Haydn. Imellem de enkelte satser læses tekster fra det nye testamente. Dødens dag markeres på denne måde. Påskedag, livets dag, dagen for Jesu opstandelse er der gudstjeneste med festlige salmer og det bedste budskab i verden, at Gud vil og kan overvinde døde. Anden påskedag er der også gudstjeneste. Den markerer, at nu bliver det hverdag, nu spredes det gode budskab om dødens overvindelse ud i verden. 9

10 Frivillig i kirken Af Menighedsrådsmedlem Elisabeth Møller Løye 10 Hvem sørger for kaffe og kage til arrangementer i Kerteminde Kirkes Kulturhus? Hvem laver mad til ældrefrokost? Hvem giver en hånd med, når Kertemindes skolebørn skal opleve kirken? Svar: Det gør de frivillige. Tidligt i januar samledes gruppen af frivillige ved Kerteminde-Drigstrup sogn til en kombineret nytårs- og arbejdsfrokost og lavede arbejdsplan for det kommende halve år - dvs. aftalte opgaverne ved de enkelte arrangementer og fordelte dem mellem sig. Marianne Horn fortæller om arbejdet som frivillig: Man støtter præstens arbejde på det sociale område. Sidste år opstod der behov for mere organisering, fordi der blev flere aktiviteter, så der blev lavet et frivilligt korps. Vi laver en kalender for hele året, hvor præsterne lægger deres plan frem for kirkeåret, og så er vi frivillige, som fordeler arbejdet - til støtte for præsterne og til stor glæde for de frivillige. Hvorfor har du meldt dig som frivillig? For det første fordi det er i kirkeligt regi, og jeg vil gerne være med der, og for det andet synes jeg, det er sjovt at være med, når der foregår noget med børn. Så er der andre der er med, når det er noget med de ældre og gamle. Man kan melde sig til, hvor der sker noget man brænder for. Hvem melder sig som frivillige? Det er ikke børnefamilier, for de har ikke tid. Men tit når man går på efterløn eller bliver pensionist, så har man overskud af tid, og så vil man gerne bidrage med noget, man selv synes er meningsfyldt - for man bliver gammel, hvis man ikke har noget at beskæftige sig med. Er det især noget med at lave kaffe og servere kage? Ja, det er næsten altid noget med praktiske ting, men når man melder sig til, så er man med i aktiviteten og deltager i arrangementet med salmesang eller foredrag, eller når der foregår noget med konfirmander eller skolebørn. Det er så spændende at høre, hvad de får ud af det, høre deres samtaler indbyrdes, og hvad de tænker over, når f.eks. 6. klasserne besøger kirkegården og laver gravminder. Én lavede en gravsten for sin fisk - det er da sjovt og spændende at være med til. Annette Løkke og Birgit Hansen er frivillige, men ikke for at lave velgørende arbejde Birgit: Jeg har min gang i kirken alligevel til de mange arrangementer, hvor vi f. eks. synger, og når jeg er der, kan jeg lige så godt give en hånd med ved salmecaféen. Jeg har også meldt mig til nogle af de Luther-arrangementer, der er i år. Annette: Vi har også hjulpet med ved afslutningen på baby-salmesang. Min mand og jeg har boet rundt omkring i landet, og jeg har været med i menighedsrådet både i Langå og i Brønderslev. Jeg kan lide at komme i kirken og til de forskellige arrangementer. Når man er med, er det lige så meget for sin egen skyld. Man kommer i snak med nogen, som man ikke har kendt før. Birgit: Der er mange ting man kan være behjælpelig med, hvis der en nogen der har brug for en hånd - også uden at man behøver at være frivillig. Det har ikke noget at gøre med velgørenhed, for det går jo begge veje: man kan gøre lidt for nogen, men man får jo meget mere ud af det selv.

11 Siden sidst Døbte Drigstrup Kirke Alexander Krogh Johannes Suhr Reckeweg Døbte kerteminde Kirke Julius Bech Moos Victor Damsgaard Hyde Villads Bechmann Kristensen Fie Vølund Martinussen Villads Erik Pretzmann Hansen Sigrid Alberte Bæktoft Fangel Stella Veronica Sandayo Dinesen Oliver Mohr Ernst Viktor Mohr Ernst Viede i drigstrup Kirke Carina Ebbesen Jessen & Jesper Krogh Sarah Thurøe Jensen & Lars Thurøe Jensen Kirkelig velsignelse i Drigstrup Kirke Rebecca Pia Danner Bækgaard & Mie Danner Bækgaard begravede/ bisatte fra Kerteminde-Drigstrup sogn Ragnheidur Tybjerg Bendt Egelund Petersen Grethe Hansine Mohr Anne Lise Thomsen Hanne Amy Holst Max Egon Risager Jensen Birgit Aarenstrup Hansen Jørgen Gommesen Lillian Dall Solveig Evelyn Nielsen Torben Thor Hansen Conny Walker Knud Christensen Lilly Birgitt Inge Ladebo Christian Vittrup Jensen Eigil Jørgensen Kim Olsen Tove Christiansen Hvor henvender man sig? Dåb Kontakt kirkekontoret eller en af præsterne og aftal tidspunkt for dåben. I skal oplyse navn og adresse på mindst 2 og højst 5 faddere, som selv skal være døbt. Dåb foregår ved almindelige gudstjenester i kirken eller ved en dåbsgudstjeneste i Kerteminde Kirke den første lørdag i hver måned. Ca. 14 dage før dåben vil præsten kontakte dåbsforældrene for en samtale. Bryllup I kan blive gift i Kerteminde eller Drigstrup kirke, hvis I bor i sognet, eller har tilknytning til sognet. Kontakt kirkekontoret, som vil give jer de nødvendige informationer. I aftaler tidspunktet for vielsen, og hvilken præst, der skal medvirke. 14 dage før vielsen vil præsten kontakte jer og aftale et møde. Hvis I ønsker lys eller blomster i kirken under vielsen, skal I kontakte kirketjenerne. Begravelse/bisættelse Snarest muligt efter dødsfaldet skal I henvende jer til en af kirkens præster og aftale tidspunktet for bisættelsen eller begravelsen og et hjemmebesøg af præsten. Kordegnen kan hjælpe med indberetning af dødsfaldet. Bisættelse eller begravelse kan foregå fra kirkerne eller fra kapellet. Kapellet kan rumme op til 45 mennesker. Begravelser og bisættelser kan ikke foregå om mandagen på grund af personalets fridag. 11

12 Gudstjenester marts 4. Dåbsgudstjeneste Kerteminde: SHS s. i fasten Kerteminde: 9.00 ABH Drigstrup: ABH Mesinge: 9.30 SHS Stubberup: SHS 8. Skumringstime Mesinge: RAN s. i fasten Kerteminde: RAN + MLH Fernisering af konfirmandbilleder Mesinge: 9.30 SHS Dalby: SHS Sognekoret Stubberup: Koncert: Fra Bach til Blues s. i fasten Kerteminde: LWJ Drigstrup: LWJ Viby: RAN Stubberup: 9.30 RAN 23. Hverdagsgudstjeneste Kerteminde: ABH 26. Midfaste Kerteminde: ABH Viby: LWJ Alsang Dalby: SHS 30. Aftensang Dalby: SHS april 1. Dåbsgudstjeneste Kerteminde: MLH 2. Maria bebudelses dag Kerteminde: 9.00 MLH Drigstrup: MLH Mesinge: RAN Stubberup: 9.00 RAN 6. En sanselig rejse i forårets tegn Kerteminde: ABH + LWJ 6. Stillegudstjeneste Drigstrup: ABH 9. Palmesøndag Kerteminde: LWJ Børnegudstjeneste Viby: SHS Dalby: Korafslutning for Holmens Børne- og Voksenkor 13. Skærtorsdag Kerteminde: MLH Drigstrup: MLH Viby: RAN Dalby: RAN 14. Langfredag Kerteminde: MLH Mesinge: RAN Stubberup: 9.00 RAN 15. Påskelørdag Mesinge: RAN 16. Påskedag Kerteminde: LWJ Drigstrup: LWJ Mesinge: RAN Viby: 9.00 RAN Dalby: SHS Stubberup: 9.00 SHS 17. Anden Påskedag Kerteminde: ABH Stubberup: SHS Kirkefrokost 20. Hverdagsgudstjeneste Kerteminde: RAN s. e. påske Kerteminde: ABH Drigstrup: ABH Viby: RAN Konfirmation Dalby: 9.00 SHS s. e. påske Kerteminde: MLH Mesinge: RAN Konfirmation Stubberup: SHS Kirkekaffe Der er kaffe den første søndag i måneden i Drigstrup Kirke, og den sidste søndag i Kerteminde Kirke. Maj 4. Stillegudstjeneste Drigstrup: ABH 6. Dåbslørdag Kerteminde: LWJ s. e. påske Kerteminde: 9.00 LWJ Drigstrup: LWJ Viby: 9.00 RAN Stubberup: SHS Konfirmation 11. Bededagsaften Mesinge: RAN 12. Bededag Kerteminde: MLH Konfirmation RAN Konfirmation Drigstrup: MLH Konfirmation Dalby: ABH s. e. påske Kerteminde: MLH Konfirmation Mesinge: RAN Dalby: SHS Konfirmation 18. Hverdagsgudstjeneste Kerteminde: ABH s. e. påske Kerteminde: ABH Drigstrup: ABH Viby: RAN Dalby: Koncert: Horne lands Orkester 25. Kristi Himmelfart Kerteminde: MLH Salmesangsgudstjeneste Mesinge: Morgensangsgudstjeneste Dalby: 8.00 Kirkevandring til Mesinge kirke s. e. påske Kerteminde: MLH Viby: 9.00 SHS Stubberup: SHS Videbæk Bogtrykkeri A S Spejderne Det danske spejderkorps, Kerteminde gruppe uddeler kirkebladene. Området er opdelt i distrikter, så uddelingen foretages af flere personer, og det betyder at man nødvendigvis ikke får kirkebladet den samme dag som andre i området. Der kan evt. hentes ekstra blade i kirkerne. Kirkebilen Kirkebil kan rekvireres på tlf Præster ABH: Anne Bundgaard Hansen LWJ: Lone Wellner Jensen RAN: Rikke Aagaard Nielsen SHS: Søren-Herluf Mohr Sørensen MLH: Maria-Louize Helbo