Høje Taastrup. Sikker profil. Side 4-5. Hvor er argumenterne, Ziegler? 3F Høje Taastrup som rollemodel. Jeg blev behandlet som en hund

Transkript

1 Høje Taastrup Nr. 2 Juni 2007 Sikker profil Side 4-5 Side 8 Side 18 Side 12 Hvor er argumenterne, Ziegler? 3F Høje Taastrup som rollemodel Jeg blev behandlet som en hund Medlemsblad for 3F Høje Taastrup Juni 2007 HØJE TAASTRUP

2 3F Høje Taastrup, Pile Allé 18-20, 2630 Taastrup Telefon: Telefax: Åbningstider: Mandag Tirsdag lukket. Onsdag Torsdag og fredag KONTORET Formand Ole Schneider, Køgevej 132, 2., dør Roskilde, tlf , mobil Næstformand Jan Petersen, Industri, Tranehaven 17, st. tv Brøndby Strand, tlf , mobil Kasserer: Henriette Christiansen, Tejstgården 86, 2670 Greve, tlf A-kasseleder: Annette Børjesen Darré, Randersvej 37, 4200 Slagelse, tlf , mobil Steen Nielsen, Den Grønne Gruppe, Vaskeri, Lager, Møllerager 100, 2640 Hedehusene, tlf , mobil Aksel E. Jensen, Bygge og anlæg samt offentlig-gruppe, Topperne 6, lejl. 23, 2620 Albertlund, tlf , mobil Benny Unterschlag, Chauffør, Renhold, Moseagervej 12, 2680 Solrød Strand, tlf , mobil Øvrige bestyrelse: Benny Sørensen, DSB, Emdrup Kærvej 5, 2400 København NV, tlf Kent Jensen, Metropak A/S, Vejledalen 272, 2635 Ishøj, tlf Jan Kjær Rasmussen, Spæncom A/S, Parkvej 229, 2630 Taastrup, tlf Klaus Dahl, Spæncom, Hareskovhvilevej 8, 2-28, 3500 Værløse, tlf Finn Kristiansen, Marius Pedersen, Parkvej 227, 2630 Taastrup, tlf Johnny Brøgger Jensen, Kløverhaven 10, 2630 Taastrup, tlf Vildfred Post, Høje-Taastrup Kommune, Egevangshusene 19, 2630 Taastrup, tlf Adishetu Mangu, Alba, Akelejehave 24, 2630 Taastrup, tlf Jan Bergerud Hansen, Air Liquide A/S, Cederlunden 29, 2630 Taastrup, tlf Poul Vestergaard, Danske Fragtmænd Sj., Øksen 2., 2. tv., 2630 Taastrup, tlf Bent Salvesen, Arla Foods, Dalhuset 4, 2. th., 2670 Greve, tlf Efterlønsklubben Taastrup v/ib Melby, tlf / Efterlønsklubben Hedehusene v/alf Jørgensen, tlf Ansvarshavende: Ole Schneider Tryk: Salg: Holbæk Kontorforsyning Engros, tlf Socialrådgivning Socialrådgiver: Frank Petersen Mandag , onsdag samt torsdag Deadline til stof til næste nummer 31. august Hjemmeside: www3f.dk/hoeje-taastrup hoeje-taastrup@3f.dk Formanden har ordet Et rungende NEJ til mæglingsforslaget Af formand Ole Schneider Hvorfor er forbundets kompetente forsamlinger med forbundsformand Poul Erik Skov Christensens i spidsen ude af trit med medlemmerne? Selvom over 55% af LO-medlemmerne har stemt ja til mæglingsforslaget, så har nej et blandt medlemmerne af 3F været markant over 62% har stemt nej. Jeg mener, at isoleret set er det uden tvivl det bedste overenskomstresultat i mange år. Det er mærkværdigt, at langt de fleste LO-forbund havde mellem 60 og 70% ja-sigere i modsætning til 3F medlemmerne. Vi må konstatere, at medlemmerne af Industrigruppen, Transportgruppen og Byggegruppen alle har vendt tommelfingeren nedad. Hvorfor er nej et blevet så markant? Mit bud er, at medlemmerne som udgangspunkt læner sig opad, hvad de lokale 3F afdelinger melder ud i deres anbefaling til medlemmerne. Det ses blandt andet på resultatet i 3F Høje-Taastrup, hvor afstemningen viste et markant JA til mæglingsforslaget. Samtidig tror jeg også, det drejer sig om, hvad det enkelte medlem mener er væsentligt netop for hans»overenskomst«af forbedringer. Vi kan jo bare kigge på fornyelsen i Industriens overenskomst, hvor mange medlemmer, der arbejder på skiftehold, havde sat næsen op efter forbedringer. De udeblev, og derfor har mange stemt nej. Resultatet er trods alt langt bedre end de alternative»fagforeninger«nogensinde vil kunne præsentere. Men det er tid til at analysere, hvorfor det gik, som det gjorde!

3 Udsigt til fast arbejde System Vikar i Taastrup Personalekonsulent Søren Christensen, System Vikar i Taastrup, har arbejdet i mange år som både produktionsleder og arbejdsleder inden for områderne fødevarer, lager og industri. Så han er godt klædt på til at matche forskellige jobs. mangler kandidater til vikarjobs Af Palle Aarøe På System Vikars kontor i Taastrup kan man i øjeblikket ikke få kandidater nok ind for at kunne servicere kundernes behov. Kontoret åbnede 1. september sidste år, og siden da har omkring 250 personer været til samtale og er oprettet i firmaets data base. - Nogle har fået fast arbejde for længst, men lige nu er det svært at tiltrække vikarer hertil, siger Søren Christensen, System Vikar i Taastrup. Han oplyser, at man typisk formidler vikarer inden for lager og produktionsområdet med arbejdsopgaver som f.eks. plukning og pakning, truckkørsel og container-tømning. - Vi har også en del ledige chaufførjobs, specielt som afløsere i sommerperioden for vikarer med stort eller lille kørekort. Hvis man kommer med et truckkort, er man næsten 100% sikker på fastansættelse, hvis man ellers har gjort et godt indtryk under vikarperioden. - Det gør heller ikke noget, hvis man har en masse erfaring og er oppe i alderen. Vi har vikarer på 60 år, og også én på 67 år, som plukker på et lager, og som arbejdsgiveren er utrolig glad for, siger Søren Christensen og understreger, at man som vikarkandidat ikke er forpligtet til at sige ja til et anvist muligt job. Man kan også sige nej. - Mange frygter måske, at der er tale om skoddejobs, når det gælder job som vikar. Men jeg mener, det også er en chance for at få afprøvet forskellige ting med sig selv, inden man måske senere finder det job, man på sigt har lyst til. System Vikar har i forvejen et godt samarbejde med 3F Høje Taastrup, og har bl.a. for nylig indgået protokollat til lokaloverenskomsten om kontrakt for fastansatte vikarer. Lønmæssigt følger System Vikar overenskomsterne på virksomhederne, så vikarer får det samme som de fastansatte. Dog ikke anciennitetstillæg. Kontoret som ligger på Taastrup Hovedgade 64 i Taastrup dækker typisk områderne Høje Taastrup, Albertslund, Glostrup, Hedehusene og Roskilde og arbejder tæt sammen med System Vikars kontorer i Rødovre, Herlev og Køge. Firmaet har 16 kontorer i alt på landsplan inkl. et i h.h.v. Flensborg og Malmø. Lige nu mangler man at besætte tilsammen omkring 30 jobs på kontorerne i Rødovre, Herlev og Taastrup, her et tale om vikariater af kortere eller længere varighed samt faste stillinger. - Det er lagerarbejdere med eller uden truckkort, og både mænd og kvinder til produktionsarbejde hovedsageligt i forbindelse med sommerferien. Det kan både være dag-, afteneller nathold og/eller weekender ind imellem, oplyser Søren Christensen, som sammen med Rikke, Pernille og Karin, sidder klar på telefon , hvis nogen skulle være interesseret i et job som vikar, med gode muligheder for efterfølgende fast ansættelse. Man kan også se de forskellige stillingsopslag på Juni HØJE TAASTRUP

4 Vil være endnu bedre Ledelsen hos anlægsgartner- og entreprenørfirmaet Krogh & Molin i Ishøj glade for samarbejde og positiv dialog med 3F Krogh & Molin a/s I 1976 stiftede Klaus Molin og Niels Krogh firmaet Krogh & Molin a/s, Anlægsgartnere & Entreprenører i Bagsværd. De var begge konduktører ved et firma i Sengeløse, og købte al værktøj og et par biler fra et konkursbo til at starte op med. Niels Krogh døde i 1980, og Klaus Molin kørte firmaet videre. I 1987/1988 flyttede firmaet til Roskildevej i Brøndby, og for 4 år siden flyttede man til den nuværende adresse på Broenge 25 i Ishøj. I april 2007 trådte Klaus Molins søn Hagbard Molin ind som medejer. Han er daglig leder sammen med brolæggermester Jens Petersen og udlært anlægsgartner, anlægstekniker og også autoriseret kloakmester. Firmaet beskæftiger omkring 40 medarbejdere med cirka halvdelen fordelt i brolæggerafdelingen og den anden halvdel i gartnerafdelingen. Årlig omsætning ligger på mio.kr. For blot 4 år siden var der 15 medarbejdere og en omsætning på 9 mio. kr. Maskinparken består af to 8 tons-, to 3-tons-, en 1800 kg.- og en 900 kg. gravemaskiner, fire frontlæssere, tre minidumpere, to traktorer, en lastbil samt en hel del andet maskinelt udstyr, bl.a. motoriserede trillebører og plænefræsere og -klippere. Ved alt udstyr er der lagt vægt på, at det skal være så let at betjene som muligt for medarbejderne. Af Palle Aarøe med»jens over bagsmækken«, som det hedder. - Vi vil gerne have en god arbejdsplads. Derfor har vi netop gennemført et kendetegn for vores firma, at vi - Gennem tiden har det også været individuelle medarbejderudviklende har haft et fornuftigt, konstruktivt og samtaler i vores gartnerafdeling. positivt samarbejde med 3F, og jeg Det har været utroligt positivt, og håber det fortsætter, siger Hagbard før sommerferien vil vi komme med Molin, der oplyser, at alle er ansat vores overordnede udviklingsstrategier siger Hagbard Molin, medejer af - Det var dejligt, at faglig sekretær efter overenskomst. Krogh & Molin, Anlægsgartnere og Steen Nielsen kom ud til os sidste Entreprenører i Ishøj. år og præsenterede sig og 3F. Vi har Sammen med lederen af brolæggerafdelingen, brolæggermester Jens også, at fagforeningen er til for os haft en fornuftig dialog, og jeg synes Petersen, er udviklingsarbejdet sat ét eller andet sted. Nu har vi fået på skinner, og der er bl.a. lavet fem valgt en sikkerhedsrepræsentant, og enkle spørgsmål til de ansatte i brolæggerafdelingen for at gøre det lidt tillidsrepræsentant, siger Hagbard jeg håber også, vi snart får valgt en lettere. Brolæggere har jo som lidt Molin, og gør samtidig opmærksom mere frie fugle tradition for at klare på, at det måske kan blive lidt svært tingene selv på deres egen måde at samle alle medarbejdere til et ønsket informationsmøde på én gang i den travle sommerperiode, fordi de arbejder mange forskellige steder på Sjælland. - Det er jo en selvstændig branche, hvor der er lagt an til, at medarbejderne og ikke mindst brolæggerne, som arbejder på akkord tænker selvstændigt og for det meste gør tingene selv. Krogh & Molin skal screenes i år og har også ansat en nyuddannet tekniker, som bl.a. er ved at lave en personalehåndbog og arbejder på et nyhedsbrev til medarbejderne, og som i samarbejde med sikkerhedsrepræsentanten skal implementere endnu mere sikkerhed på arbejdspladsen. Firmaets kernekompetencer er alle former for anlægsarbejder fra A til Z, belægningsopgaver og planteopgaver. Desuden udføres kloakarbejde. Opgaverne kommer via tilbudsgivning på opgaver til entreprenører og landskabsarkitekter og direkte fra andre kolleger i branchen. Juni HØJE TAASTRUP

5 Mange fingeraftryk Krogh & Molin har i tidens løb sat adskillige fingeraftryk rundt omkring i landskabet. Firmaet har bl.a. lavet belægningen ved den nye Flintholm Station, leveret og plantet nye træer på Krinsen på Kongens nytorv, restaureret Rådhushaven i København og genskabt den efter Nyrops oprindelige tegninger, lavet den store forplads og indgangsparti ved IC Company på Amager, 3 entrépriser i Ørestaden med fortove, kantsten og vejbelægning, al ny træplantning på Holmen og nu også foretaget omfattende renovering af Egmont Kollegiet. Firmaet sponsorstøtter Dansk Røde Kors og gamle arbejderrelaterede sportsaktiviteter som Danmarksserie-klubben B1908 og Team Visions Bikes Løgstør Parkhotel, hvis moderklub er ABC. Medindehaver Hagbard Molin (tv) og brolæggermester Jens Petersen - klar til udrykning fra den omfattende og moderne maskinpark Græs rulles ud, og der skal også laves en petanque bane Teamleder og sikkerhedsrepræsentant Rasmus Juel Jensen har også kontakt til arkitekter og bygherrer, når opgaverne skal løses. Når et arbejde er færdigt, kan det være lidt vemodigt at skulle videre til noget nyt, fordi der er opstået en slags ejerskab undervejs Her ved Egmont Kollegiet er al gammel belægning pillet af og jorden gravet op. Nye kabler er lagt ned, jord påfyldt og den gamle belægning er lagt i et nyt mønster Opgaven ved Egmont Kollegiet startede og sluttede Rasmus og en håndmand og 2 4 brolæggere var på opgaven, som er en typisk 4-mands-sag Juni HØJE TAASTRUP

6 Udenomsarealer med ny belægning samt ny have færdigt og smukt arbejde Sten fra Kina er 9 cm. tykke. De gamle sten fra Bornholm er 30 cm. tykke Jarmo Larsen,(bagerst) har arbejdet 4 år som brolægger hos Krogh & Molin. Det samme har makkeren Casper Winther kvm belægning udført i chausse sten og badursten fra Kina 9 cm tyk, 30 cm bred og fra 80 til 100 m lange Sigurd Kjær planter roser Pernille Hansen er i lære som gartner og to år henne i uddannelsen. Hun planter roser og taks og stauderne kommer i morgen. Roserne har været på køl Der bor 450 i kollegiet, men der er 750 cykler som skal parkeres, og som måtte flyttes rundt i takt med fornyelsen af udenomsarealerne Gartnerfirmaet Anders Mathiesen vandt licitationen, og entreprenørdelen blev solgt til Krogh og Molin. Den inkluderer belægning (af brosten, fliser, chaussésten), afgravning og bortkørsel samt udlægning af muld. Anders Mathiesen står for den grønne del af opgaven Juni HØJE TAASTRUP

7 Ja tak til overenskomstdækning! Høje-Taastrup Kommune skal efter vor opfattelse klart og entydigt stille krav til alle virksom heder, der skal udføre arbejde for kom munen og dermed for borgerne at man arbejder efter danske overenskomster Af Svend-Erik Hermansen, gruppeformand for Socialdemokraterne Det er en sag, der har været længe undervejs og nu er der en indstilling fra det borgerlige flertal om, at det faktisk ikke er nødvendigt, at vi ved udbud af opgaver stiller krav om ikke også udtrykker klart, at»høje- Taastrup kommune overordnet set i hvert enkelt tilfælde vil kræve at et udbud af en konkret opgave baserer sig på krav om, at danske overens- Der må og skal der være orden i tingene. Jeg ved selvfølgelig godt, at borgmesteren til Lokalavisen tidligere har udtalt,»at han er imod usolidarisk Svend-Erik Hermansen, th. vil gerne have borgmester Michael Ziegler, tv. og hans borgerlige flertal ud af busken overenskomster. komster følges«. udelukkelse af polske håndværkere De 11 af byrådets 21 medlemmer Byrådet skal finde en politisk løs- fra det danske arbejdsmarked «er dog indtil nu gået så langt, at ning, så man både følger juraen og Derfor behøver polske arbejdere man godt tør være med til følgende samtidig også klargør det overord- ikke at arbejde efter danske over- beslutning:»at Høje-Taastrup Kom- nede politiske ønske om, at vi kun enskomster, når de arbejder for kom- mune fremover i forbindelse med vil acceptere, at man arbejder efter munen! udarbejdelsen af udbud af bygge- og danske overenskomster. Socialdemokraterne har intet imod anlægsopgaver medtager vurderingen Sidste år var Høje-Taastrup Kom- tilbud på kommunale opgaver fra af, hvorvidt det i det konkret tilfælde mune ude i en sag dog uden involve- udenlandske firmaer og / eller danske vil være sagligt, relevant og propor- ring af udenlandsk arbejdskraft med firmaer med udenlandsk arbejdskraft, tionalt at optage bestemmelser om, et underbud på rengøring, som det men vi kræver fair og lige vilkår for at evt. udenlandsk i Danmark udsta- borgerlige flertal gennemførte imod alle virksomheder; derfor det na- tioneret arbejdskraft skal aflønnes A-gruppens råd. Det var helt tydeligt, turlige krav om, at vi ved udbud af efter danske overenskomster. at det ikke kunne hænge sammen opgaver kræver overholdelse af den Det skal i givet fald fremgå af økonomisk. såkaldte danske model med aftaler udbudsvilkårene, at kontrakten vil Folk blev kørt fuldstændigt ned og mellem parterne på arbejdsmarkedet indeholde sådanne bestemmelser«. forlod firmaet, og det borgerlige fler- som det fælles grundlag. Denne indstilling er egentlig væl- tal fyrede selv rengøringsselskabet dig fornuftig efter den lovgivning, efter mindre end 8 måneder. som vi alle er forpligtiget til at følge, Sådanne forhold vil vi ikke accep- men det er efter min opfattelse et tere uanset om det er på rengørings- forkert signal at sende, at byrådet området eller i byggeprojekter m.m. Juni HØJE TAASTRUP

8 Hvor er dine argumenter, Ziegler? 3F afdelingsformand hamrende skuffet over Høje Taastrups borgmester, som slet ikke vil samarbejde om at sikre, at udenlandske arbejdere ved kommunale bygge- og anlægsopgaver aflønnes efter danske overenskomster.»han er dybt utroværdig«siger Ole Schneider Af Palle Aarøe Bl.a. Aalborg og Hvidovre kommuner har gjort det: Stillet krav til virksomheder om, at kommunale bygge- og anlægsopgaver bliver udført af arbejdskraft, som aflønnes efter danske overenskomster. Men Høje Taastrups borgerlige flertal med borgmester Michael Ziegler i spidsen fortsætter hårdnakken med at sige nej til et sådant kommunalt krav om, at danske overenskomster skal følges et krav som oppositionen i byrådet med Socialdemokraterne i spidsen forgæves har forsøgt at få igennem. Den politik, som Hvidovre Kommune har vedtaget på området, er nøjagtig enslydende med det forslag, som afdelingsformand Ole Schneider har holdt møde med Høje Taastrup borgmester om, og som han ønskede skulle behandles i byrådet. Michael Ziegler rakte ellers hånden frem til et samarbejde med fagbevægelsen, da han tiltrådte som borgmester. I lyset af en tidligere sag med en entreprenør, der arbejdede for kommunen og beskæftigede illegal polsk arbejdskraft opfordrede han dengang 3F til at komme med et forslag til kommunen om, hvad man konkret skulle gøre og beslutte i byrådet. Så ville han se meget åbent på det. 3F-afdelingsformand Ole Schneider: Høje Taastrups borgmester er dybt utroværdig Afdelingsformand Ole Schneider, 3F, sendte en forslag til borgmesteren, som dog ikke ønskede at lade byrådet behandle det. Med hjælp fra Socialdemokraternes gruppeformand Svend-Erik Hermansen kom forslaget alligevel til behandling i byrådet, hvor det spinkle borgerlige flertal afviste det. Borgmesteren mener, at det som kommune ikke er lovligt at stille krav omkring arbejdsmarkedsforhold, og kommunens juridiske afdeling vurderer tilmed, at det vil være direkte ulovligt og i strid med de almindelige udbudsretlige og konkurrenceregulerende regler at vedtage en bestemmelse, som bl.a. Aalborg og Hvidovre kommuner allerede har gjort. - Jeg er meget skuffet over borgmesteren, som lader sig føre rundt i manegen af sine jurister. Han er en ulv i fåreklæder, når han siger, han gerne vil samarbejde med fagbevægelsen. Men vi må konstatere, at han siger et og gør noget andet. Han vil ikke samarbejde med os, men vasker blot hænder. Det er ikke en borg mester værdig. Han er dybt utroværdig, siger Ole Schneider, som stærkt savner argumenter fra de andre borgerlige byrådsmedlemmer. - Hvad er Venstres og de øvrige borgerlige partiers holdning. Er de bare stemmekvæg, eller har de en mening eller holdning til problemet? Det kunne da være interessant at vide. Venstre er jo er meget liberalt parti, hvor tingene normalt skal være i orden, så man ikke medvirker til at undergrave de danske overenskomster. - Jeg ser meget gerne østarbejdere på job i Danmark. Men det skal være Juni HØJE TAASTRUP

9 under ordnede løn- og arbejdsforhold. Også når de arbejder for kommunen. Ellers kommer de jo også under pres, understreger Ole Schneider. Ok fra førende eksperter Flere førende eksperter i arbejdsmarkedsforhold mener, at et byråd uden problemer godt må vedtage bestemmelser, der sikrer, at udenlandske arbejdere ved kommunale bygge- og anlægsopgaver skal aflønnes efter danske overenskomster. En topjurist i KL henviser til, at Danmark har ratificeret EU traktat 94, som forpligter staten til, at leverandører til byggeog anlægsopgaver aflønner deres medarbejdere i overensstemmelse med lokale forhold. Staten opfordrer oven i købet kommunerne til at følge disse regler, og også Kommunernes Landsforening opfordrer kommuner, der henvender sig om spørgsmålet, til at vedtage disse bestemmelser. Men det vil det borgerlige flertal i Høje Taastrup altså bare ikke. - Borgmesteren tørrer det af på sine jurister under henvisning til, at det ikke er juridisk holdbart at indføre de krav, vi ønsker. Han har ikke orden i eget hus, og det er for dårligt, siger Ole Schneider, som bl.a. ønsker: at virksomheder skal have pligt til at påse, at underleverandører og underentreprenører betaler hvad de skal til deres ansatte. at tillidsfolk får ret til indblik i lønog arbejdsvilkår også hos underentreprenører. at reglerne for indlejning af arbejdskraft strammes. - Vi har eksempler på, at overenskomstdækkede entreprenører løber fra deres ansvar ved at bruge underentreprenører, som ikke har orden i tingene, og som ikke betaler, som de skal. Derfor skal en hovedentreprenør simpelthen tildeles ansvaret for, at også underleverandører overholder love og overenskomster, siger Ole Schneider, og henviser bl.a. til, at en hovedentreprenør hæfter for skat, hvis en underentreprenør stikker af fra regningen til det offentlige. Også EU-kommissionen har tidligere fremsat anbefalinger i samme retning. Afdelingsformanden efterlyser generelt en langt større vilje til at give fagbevægelsen de nødvendige redskaber for at kunne værne bedre om den danske model. Han nævner f.eks. krav om skiltning ved alle byggepladser med information om aktører på pladsen, krav om ID-kort, adgang til oplysninger om udstationerede virksomheder og hvor de befinder sig samt krav om ansættelsesbevis fra første dag. - Det vil være redskaber, som kan medvirke til at holde orden i den danske model. Ikke alene redskaber til fagforeningernes arbejde men i høj grad også for myndighederne, som også behøver en kraftig opgradering af indsatsen. - Vi skal allerede nu tænke på den dag, hvor Østaftalen ikke eksisterer længere. Derfor er det tvingende nødvendigt at tænke i brugbare redskaber til både fagbevægelse og myndigheder. Vi har jo alle en fælles interesse i, at der er ordnede løn- og arbejdsforhold på arbejdsmarkedet, understreger Ole Schneider, som lægger et stort arbejde i at undgå evt. konflikter på det lokale arbejdsmarked. Jobcentre uden jobformidling Mens arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft, bliver tre ud af fire ledige ikke tilbudt arbejde i jobcentrene. Siden Ugebrevet A4 sidste år afslørede tilsvarende tilstande på landets arbejdsformidlinger, AF, har det ellers været et ufravigeligt krav fra Folketingets partier, at der er et kontant og direkte fokus på job i den offentlige jobformidling. Men tre måneder efter landets 91 nyetablerede jobcentre slog dørene op, får størstedelen af de ledige fortsat lov til at sejle deres egen sø, når det gælder om at komme tilbage i job. Det fremgår af en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A personer, der enten er ledige eller har været det, mens de nye jobcentre har eksisteret, er blevet spurgt om deres oplevelser med den offentlige jobformidling. Og resultaterne er nedslående for jobcentrene, hvor beskæftigelsesindsatsen for både de dagpengeforsikrede og kontanthjælpsmodtagerne er slået sammen. Ifølge undersøgelsen hersker der forvirring, langsommelighed og alt andet end jobfokus på jobcentrene. Tre ud af fire ledige er ikke blevet tilbudt et eneste job i løbet af den seneste måned. Og kun fem procent er blevet tilbudt flere end 10. Værst står det til for kontanthjælpsmodtagerne. Her har hele 82% ikke fået tilbudt et eneste job. Blandt de ledige, der har fået et jobtilbud, mener færre end hver tredje, at det var relevant. Og flere end hver anden mener, at jobtilbuddet var irrelevant. Tre ud af fire ledige søger selv flittigt job, men den samme andel afviser, at de får nogen hjælp eller støtte til det fra jobcentret. Kun hver sjette ledige føler, at jobcentret hjælper dem med at komme tilbage i job. Blandt dem, der også har været ledige før nytår, da AF stadig eksisterede, oplever kun 14% jobcentrene som en forbedring, mens 6 ud af 10 mener, at servicen er den samme eller dårligere. Kun 10% er blevet tilbudt job eller aktivering uden for deres kommunegrænse. Rådighedsreglerne giver ellers mulighed for at anvise job med en daglig transporttid på helt op til fire timer. 45% mener, at indsatsen på jobcentrene virker forvirrende, og hver tredje oplever, at de bliver sendt fra medarbejder til medarbejder. Færre end hver femte kan erklære sig enig i, at der er»hurtig ekspedition«. Juni HØJE TAASTRUP

10 Lokalt ja til OK-07 Medlemmer af 3F Høje Taastrup stemte markant ja til overenskomst 07, mens det blev et rungende samlet nej fra 3F på landsplan Af Palle Aarøe Medlemmerne af 3F Høje Taastrup fulgte bestyrelsens opfordring om at stemme ja til resultatet af forårets OK-07 forhandlinger. Ud af stemmeberettigede medlemmer stemte 503 ja og 210 nej. Det svarer hhv. til 71% på jasiden og 29% nej. Den samlede stemmeprocent var 37. På landsplan blev det et rungende nej fra 3F-medlemmerne, selvom Forbundet havde anbefalet at stemme ja. 63% stemte nej, mens 37% stemte ja. Stemme procenten var 40 ud af stemmeberettigede. For alle forbund blev det samlede resultat et nej på 44,43% og ja fra 55,57% Dermed blev det samlede afstemningsresultat et ja. På industriområdet sker en række forbedringer, hvoraf bl.a. kan fremhæves følgende hovedpunkter: Indførelse af en Fritvalg Lønkonto 3 ugers øremærket forældreorlov til mænd Ny ret til 2 ugers selvvalgt betalt uddannelse Udligning af pensionsefterslæb for kvinder på barsel Tillidsrepræsentanter styrkes Skifteholdsansatte varsles med 5x24 timer ved holdskift Elev-, lærlinge- og praktikantsatser hæves med 3,5% i snit pr. år. Satser for holddrift hæves med 1,50 kr. den i år og de næste 2 år. Det samlede pensionsbidrag op på mindst 12% medio Mindstebetaling hæves fra 95,15 kr. med sammenlagt 8 kr. over 3 år. Der laves kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere Der laves et udvalgsarbejde omkring seniorpolitik På byggeområdet er reallønnen og lidt til sikret alene i kraft af regule- I de respektive grupper blev det lokale afstemningsresultat: ja nej stemmeprocent Byggegruppen Industrigruppen Transportgruppen Private Servicegruppe F landsresultatet blev for de enkelte grupper: ja nej stemmeprocent Byggegruppen Industrigruppen Transportgruppen Private Servicegruppe Den grønne gruppe ringen i mindstebetalingssatserne, som er et rigtigt godt udgangspunkt for de lokale forhandlinger. Murere og murerarbejdsmænd får en ekstraordinær forhøjelse på i første omgang 25 kr. i timen til minimallønnen, hvor der arbejdes på timeløn. Desuden får alle, der har gennemgået den nye stenindustriarbejderuddannelse et tillæg på 18 kr. i timen til minimallønsatsen. Akkordsatserne forhøjes med 3% om året og også her er der tale om minimumsbestemmelser, som ude på arbejdspladserne i den nuværende situation kan veksles til endnu mere. Elevers og lærlinges løn forhøjes med 3,5% hvert år i alle overenskomster. Der sker også forbedring af S/Hog feriefridagskontoen, ligesom pensionsbidraget i alle overenskomster forhøjes til 12% af lønnen i løbet af perioden. I de fleste overenskomster stiger sygelønnen til 130 kr. i timen sidst i perioden. Desuden sikre alle ret til 2 ugers selvvalgt, relevant uddannelse. På transportområdets ATL-overenskomst får eksport- og godschauffører, lager- og terminalarbejdere, i 2007, 2008 og Hvis man bliver faglært, er der yderligere 400 kr. om måneden. Alt i alt når man som ansat under overenskomsten op på en direkte lønstigning på mindst 16,77 kr. mere i timen i løbet af de næste 3 år. Pensionsbidraget stiger fra 10,8 til 12,0%, og der indføres 3 ugers ekstra forældreorlov. Endelig stiger tillæggene for arbejde på forskudt tid og på holddrift. Transportområdets fællesoverenskomst giver langt de fleste kr. mere om måneden hvert år, samt bedre pension og fordelagtige muligheder for uddannelse. En typisk chauffør eller lagerarbejder når under denne overenskomst op på 18,59 kr. mere i timen over de næste 3 år, og pensionen stiger også her til 12% Hvis man tager en faglært uddannelse inden for området, får man yderligere 4 kr. i timen over de næste 3 år. Timen mellem kl. 6 og kl. 7 om morgenen er fremover normal arbejdstid, og man skal fremover kun været ansat i 2 måneder for at blive omfattet af pensionsordningen. Desuden indføres 3 ugers ekstra barsel. flyttemænd og renovationsarbejdere 900 kr. mere om måneden hvert år Læs også lederen side 2 Juni HØJE TAASTRUP

11 Det mener vi om OK-resultat 2007 JA NEJ Faglig sekretær og afdelingens næstformand, Jan Petersen, Industri: Faglig sekretær Benny Unterschlag, Chauffør, Renhold: - Nogle af de bedste ting var, at vi fik pæne lønstigninger inden for normallønsområdet. De er aldrig set så store tidligere. Barsel blev forlænget, og pensionsbidraget kommer op på 12% Desuden blev der taget hul på Industriens Kompetenceudviklings Fond, hvortil arbejdsgiverne indbetaler, så der kan gives yder ligere 2 ugers selvvalgt uddannelse. - Det man kunne ønske sig var bedre forhold for skifteholdsarbejdere, både mere løn og nedsat arbejdstid. Desuden havde jeg gerne set en større lønstigning til lærlingearbejdere. - Nu skal vi forhandle løn på de lokale arbejdspladser og jeg tror på pæne lønstigninger. - Jeg er ikke tilfreds med resultatet. Det er godt, men ikke godt nok. Lønnen er langt bagud for mine medlemmer på transportområdet. De får for lidt ud af det og er låst af overenskomsten. Chaufførtimelønnen er kommet op på 115 kr., og stiger med godt 19 kr. med det hele over 3 år. Jeg kunne godt have tænkt mig flere kroner i lønningsposen. - Lønnen i byggebranchen er væsentlig højere end for chaufførområdet. Det er en af grundende til den store chaufførmangel. Andre grunde er stress og ubekvemme arbejdstider. JA NEJ Faglig sekretær Steen Nielsen, Lager og Vaskeri: Faglig sekretær Aksel Jensen, Bygge og Anlæg: - Jeg synes, det er et godt resultat. Problemstillingen med ATL var, at dér skulle man i modsætning til fællesoverenskomsten betale for at fastholde arbejdstidsbestemmelsen. Og det kostede 1,20 kr. i alt over 3 år eller 40 øre pr. år. - Jeg havde ingen problemer med at stemme ja. Mit største problem var de manglende reelle forhandlinger. Arbejdsgiverne slap billigt ved at henlægge det hele til Forligsinstitutionen. - Jeg vil kalde det kynisk kalkule. - Jeg anbefalede ikke at stemme ja til resultatet. Jeg synes ikke de peanuts, vi har fået ud af det, harmonerer med det billede, vi næsten hver dag oplever i pressen om gigantiske bonusordninger, forhøjede direktørlønninger og optionsordninger. Tænk bare på Henning Dyremoses løn på 100 mio. kr. - Når man samtidig ser på de høje boligpriser, så har vores medlemmer slet ikke mulighed for at spare op til en ejerbolig på grund af de små lønstigninger. Vi får også for lidt i pension. Vi skal helt op på 17%, før at det er muligt at leve et fornuftigt liv som pensionist. Juni HØJE TAASTRUP

12 Behandlet som en hund Adam Gocal føler sig behandlet som en hund af Odense-firmaet JS Consulting ApS, som lejer polske vikarer ud til danske virksomheder. Han står frem, fordi han vil respekteres som menneske J.S. Consulting har bl.a. lejet sig ind på Hovedgaden 147 i Taastrup, hvor 16 polakker et stuvet sammen. De arbejder på forskellige fabrikker i hovedstadsområdet og er alle hyret via et kontor i Poznan, som arbejder sammen med J.S. Consulting. Nogle tør ikke stå frem af frygt for at blive fyret Af Palle Aarøe - Jeg kom til Danmark for at arbejde som et menneske, og jeg forventede at blive behandlet som et menneske. Men jeg er blevet behandlet som en hund. Sådan siger 31-årige Adam Gocal fra Warzcawa. Gift og har kone og to mindreårige børn bosiddende i Polen. Han har en 3-årig uddannelse i Polen inden for marketing og ledelse med speciale i finansiering en uddannelse han dog aldrig har brugt. Han og konen flyttede efter endt udannelse til London, hvor de var i 5 år og havde eget firma indenfor boligbranchen. Senere flyttede han og familien til Irland, men konen kunne ikke trives i udlandet, og derfor vendte familien tilbage til den polske hovedstad, hvor Adam gik arbejdsløs Adam Gocal med kontrakten, som ikke er det papir værd, den er skrevet på, selvom teksten er på polsk. De er meget smarte i J.S. Consulting, siger han i en mindre periode og bl.a. ernærede sig ved udlejning af sine 3 små lejligheder. Indtægterne var utilstrækkelige, og han så sig derfor om efter muligheder for job. På internettet stødte han på tilbud om chaufførjob i Danmark. Det skete via det polske rekrutteringskompagni Todex, der er hjemmehørende i en lille by udenfor Poznan. Han kom til interview og blev godtaget til et chaufførjob som vikar formidlet af det danske firma J.S. Consulting ApS, der har hovedbase i Odense, og som også opererer på bl.a. Sjælland. Todex arrangerede kort efter transport til Odense, hvor 8 forventningsfulde, arbejdssøgende polakker plus chauffør kørte til adressen Jervelundhaven i en VW Transit T5. - Todex oplyste, at jeg skulle arbejde for J.S. Consulting, men oplyste ikke hvor. Blot at jeg skulle arbejde som chauffør. De sagde også, at de sørgede for arbejdstilladelse. Men det fandt jeg ud af senere, at de ikke gjorde alligevel, siger Adam. De 8 polakker, som aldrig havde været i Danmark før, ankom til Odense natten mellem 14. og 15. januar i år på en mørk vinternat. De skulle bl.a. aflevere kopi af pas og forskellige kvitteringer. På det grundlag fik de oplyst skulle de blot betale 8% arbejdsmarkedsbidrag og ikke regulær skat. Adam var den eneste, der skulle videre den nat. De øvrige skulle arbejde i Odense-området. Han fik derfor udleveret en gul Fiat Panda og et Krak-kort med adressen Hovedgaden 147 i Taastrup. Han nåede frem ved 03-tiden om morgenen og skulle møde på job på en virksomhed kl Men det var ikke et job som chauffør men som produktionsmedarbejder. Horrible regninger Adam blev indlogeret på et topersoners værelse i ejendommen, hvor der i alt bor 16 polakker, og som er lejet af J.S. Consulting. Der er 1 toilet og 1 lille køkken. Kontrakten fik han først 2 3 dage senere fra J.S. Consulting. Og selvom den er skrevet på polsk, er den ifølge Adam ikke en pind værd. Alt bliver tilsidesat. - Der står f.eks., at jeg skal have 105,42 kr. i timen brutto. Men jeg har højst en enkelt gang fået 57 kr. i timen og ellers ligget på kr. efter en lang række fradrag. I begyndelsen fik jeg penge udleveret i en konvolut og noget der lignede lønsedler fik vi først efter 3 måneder, siger Adam, der er utilfreds med, at firmaet konstant lavede om på Juni HØJE TAASTRUP

13 lønperioderne, så det var umuligt at kontrollere udbetalingerne i forhold til antallet af arbejdstimer. - Jeg skulle betale knap kr. om måneden for værelset, og et forbrug på 640 kr. Altså kr. for en seng. Administration løb op i omkring kr., og transport blev på kr. hver måned, hvor Odense-firmaet således fik næsten kr. om måneden af min løn. Nogle kolleger blev trukket i transport, selvom de ikke brugte transport, og jeg kender nogle malere, som blev sure over det og selv fik ansættelse udenom vikarbureauet. Adam spurgte også efter en arbejdstilladelse, da han ankom til Danmark. Han fik at vide, at den ville blive sendt til København. Nogle dage senere rykkede han for den, men den kom ikke. Han rykkede igen og fik så at vide, at han skulle holde op med at rykke. Vi har 300 der venter på dit job, var det kyniske svar han fik af den polske medarbejder Zofia Wasniewski, der arbejder hos J.S. Consulting sammen med 3 4 andre polsktalende og meget skrappe damer. Adam mener, at Zofias efternavn muligvis kan være et dæknavn. Den 8. marts kl fik Adam besked på, at han skulle stille i Odense om formiddagen dagen efter for at få en arbejdstilladelse. Og det var jeg jo tvunget til, så jeg følte mig behandlet som en hund, siger han. En uge efter at have fået arbejdstilladelsen fik Adam på eget initiativ et personnummerbevis. Dette skulle ellers være dækket af de høje administrationsomkostninger, han afkræves, men han måtte selv betale og bruge tid på det. Kontrakten lovede også TV og internet i hvert værelse. Men heller ikke den ydelse er leveret. Værdigheden i behold Den 10. maj blev Adam fastansat i det danske firma, hvor han var vikar. Det betød højere og løn til tiden. Til gengæld blev han omgående smidt på gaden fra tomandsværelset i Taastrup. Han traf tilfældigvis en anden polak på Hovedbanegården i København, og et par dage senere kunne han flytte ind i et single værelse i Husum til 2000 kr. om måneden med alt betalt, forbrug, TV og internet inkl. Adam er glad for sit nye job omgivet af gode og hjælpsomme kolleger. Men han har ikke meget tilovers for den behandling, han har fået og andre får af J.S. Consulting: - Jeg fik aldrig løn til tiden. Beløbene var altid forkerte. Jeg blev behandlet som andenrangs menneske, og nu skal jeg kæmpe for mit tilgodehavende, som nok ligger på godt kr. Men jeg har stadigvæk min værdighed i behold og ønsker retfærdighed. Derfor har jeg søgt hjælp hos 3F, siger Adam, som besøger sin familie i Polen hver weekend.. J.S. Consulting leverer især mange polske vikarer til de fynske gartnerier men også til forskellige produktionsvirksomheder på Sjælland. Firmaet har bl.a. lejet lokaler til vikarerne i Roskilde og Taastrup og har udover hovedkontoret i Odense rekrutteringskontorer i bl.a. Ishøj og København. Adam Gocal skønner, at firmaet har gang i omkring 300 polske vikarer, og at mange af dem affinder sig med usle løn- og boforhold af frygt for at miste jobbet. Vi snyder ikke Jesper Skoev, J.S. Consulting ApS: - Vi kører lige efter reglerne. Vikarerne får den løn de skal have efter de forskellige overenskomster, og vi snyder ikke. Men vi kan jo ikke gøre alle tilfreds. For os er det vigtigt at overholde alle regler juridiske, overenskomstmæssige og lovmæssige. - Vikarer behøver heller ikke sige ja tak til tilbudet om at bo hos os. De har en uges opsigelse og betaler ikke depositum. Tilbudet om transport til og fra arbejde er også frivilligt. Vi stiller en leaset bil til rådighed, og nogle gange er der 1 og andre gange 4 om at bruge den. - Jeg er da ked af at høre, hvis nogen føler sig dårligt behandlet af os, siger Jesper Skoev. - Angående skat betaler vikarerne arbejdsmarkedsbidrag og har ellers et skattefradrag/rejsefradrag på næsten 600 kr. om dagen, fordi de er på rejse. De skal betale skat i Polen, og Danmark har en sambeskatningsaftale med Polen. Så skat er ikke vores problem, siger Jesper Skoev, som ikke finder de fremsendte opkrævninger urimelige. Afdelingsformand Ole Schneider, 3F Høje Taastrup vil nu forfølge sagen, og bl.a. undersøge, om den aftale, J.S. Consulting har med den lokale virksomhed rent overenskomstmæssigt også bliver overholdt. Og det er urimeligt, at Adam skal betale de udgifter, han nævner. Jeg hæfter mig bl.a. ved, at der er to forskellige CVR-numre på de fremsendte opkrævninger. Der er heller ikke angivet et bankkonto-nummer på lønopgørelserne, hvilket tyder på manuel udbetaling af lønnen, siger Ole Schneider. Juni HØJE TAASTRUP

14 Store miljødag Sikkerhedsrepræsentanter til miljødag i afdelingen, hvor der blev udvekslet erfaringer og diskuteret arbejdsmiljø Af Palle Aarøe Den 10. maj stod i arbejdsmiljøets tegn, da afdelingen holdt miljødag for sikkerhedsrepræsentanter. Miljøkonsulent Henrik Hansen, 3F og Ib Kock fra Arbejdstilsynet kom med oplæg til gruppearbejde om arbejdsmiljøet og input til diskussion. Sikkerhedsrepræsentanterne diskuterede problemer fra hverdagen i arbejdsmiljøet på deres arbejdsplads og fortalte om deres erfaringer, som andre også lærte noget af. På det lidt mere overordnede plan kom man bl.a. ind på»hvordan får vi vores ting igennem«, når akademikerne for det meste vinder dagsordenen for debatten med museskader og psykisk arbejdsmiljø.»vi har jo nedslidninger og den slags«, som det blev sagt. Og det kan man godt undre sig over, medgav Henrik Hansen og mente, at en del af forklaringen måske kan være bl.a. dårlig ledelse og stærke fagforeninger. - Når en arbejdsgiver skal lede og fordele, handler det ikke kun om løn, men også om arbejdsmiljø, sagde Henrik Hansen, som mente, at ordentlige ledelser kan og heldigvis gør noget effektivt ved arbejdsmiljøet. En deltager fandt det meget tilfredsstillende, når der sker synlige resultater på arbejdsmiljøområdet og at man bruger sikkerhedsarbejdet positivt. Han anbefalede, at sikkerhedsrepræsentanten inddrages i planlægningen på en virksomhed og er medbestemmende. En anden gjorde opmærksom på, at man ikke må glemme, at sikkerhedsrepræsentanter er med til at udvikle virksomhederne og peger på nogle ting, der kan gøres bedre Også den svære diskussion om det brogede marked med sundhedsforsikringer blev berørt. Hvem skal betale, og hvem har mest glæde af det? På nogle arbejdspladser er man i fuld gang med at diskutere sundhedsforsikring. Mange steder er det centrale spørgsmål, hvem der skal betale for ordningen Debatten omhandlede mange andre emner, og lysten til diskussion og til at få mere viden om arbejdsmiljø var stor. - Det er godt, 3F laver temadage. Man går aldrig tomhændet herfra. Det er også godt at udveksle erfaringer fra hverdagen, sagde en af deltagerne. Se indlæg fra gruppearbejdet med udgangspunkt i det daglige arbejde. lændinge. Vi har lige fået 3 gode folk fra udlandet som ikke forstår dansk, så jeg kører fuld fart på den sproglige sikkerhed. Under dette kursus blev jeg ringet op fra min arbejdsplads, fordi én af de 3 nye måtte på skadestuen efter at have fået en kemisk væske i øjnene netop på grund af sprogvanskeligheder imellem ham og hans makker. John Rasmussen, Albertslund Kloak, sikkerhedsrepræsentant i 2 måneder: - Både kolleger og ledelse har peget på mig som sikkerhedsrepræsentant, fordi jeg kender firmaet inde fra efter 18 års ansættelse, og kollegerne kender mig. Så jeg trækker for tiden lidt på tillidsmanden. - Ellers tror jeg, der mange steder mangler instrukser og brugsanvisninger, som vores udenlandske kolleger kan forstå. Man kunne f.eks. lægge ud med at tilbyde et koncentreret danskkursus, når man ansætter ud- Karl Erik Sørensen, Metropak, sikkerhedsrepræsentant siden december: - Man skal tro, man gør en forskel som sikkerhedsrepræsentant. Anne-Marie Uldall, Bredekærgård, sikkerhedsrepræsentant siden 2001: - På min arbejdsplads kom en medarbejder til skade, da en hest skulle spændes for en vogn. I dag er vi flere om den slags opgaver og vi er blevet mere opmærksomme og laver mundtlige faste aftaler. - Uheldet har mundet ud i retningslinjer og et forbedret arbejdsmiljø. Men hvis man bruger sin sunde fornuft er der som regel ikke de helt store problemer. Juni HØJE TAASTRUP

15 36 medlemmer kunne fejre jubilæum i løbet af 2006 Jubilarer hædret Afdelingsformand Ole Schneider uddelte hæder og gaver til de mange jubilarer I løbet af 2006 kunne 4 medlemmer overrakte en lille gave til de glade fejre 40-års jubilæum som medlem jubilarer. af fagforeningen, og hele 32 kunne - Det er for mig noget helt særligt at være den person, der har den fejre 25-års jubilæum. De fleste af dem var mødt frem mulighed at byde Jer velkommen. til en lille sammenkomst i 3F-huset i Høje Taastrup i marts, hvor er fagbevægelsen en nødvendighed. Uanset hvad andre i øvrigt påstår, så afdelingsformand Ole Schneider Sidste år skaffede alene Høje Taa- strup afdelingen mere end 23 mio. til medlemmerne. - Det havde vi i afdelingen gerne været foruden. Men fakta er, at der stadigvæk er mange arbejdsgivere, der snyder og bedrager vores medlemmer og andre ansatte. Ikke alle forstår vigtigheden af at være organiseret. Men det gør I, og det er vi glade for og også lidt stolte over, sagde afdelingsformanden til jubilarerne og fortsatte: - Men dengang I blev medlem af fagforeningen, var det et helt andet samfund præget af solidaritet ikke bare med sig selv men også med sine arbejdskammerater. Allerede når man startede sit arbejdsliv, var det naturligt at lade sig organisere også ikke mindst fordi sammen er vi stærke. - Skal fagbevægelsen overleve, så skal vi have genskabt solidariteten. Kun ved at stå sammen kan vi opnå resultater og matche arbejdsgiverne og de gule foreninger, sagde Ole Schneider. screenes i år. Firmaet har betalt for briller, handsker, hjelm og sikkerhedssko til alle, og jeg har lavet plancher om regler for at betjene køretøjer og bruge værktøj. Jeg er medbestemmende og er fuldt ud tilfreds med de opnåede resultater indtil nu. Søren Dall, Ishøj Kommune, sikkerhedsrepræsentant i 4 år: - Min arbejdsgivers vilje til at satse på arbejdsmiljøet er god nok. Men driftschefen får flere og flere opgaver pålagt ovenfra, som betyder, at daglig leder nedprioriterer arbejdsmiljøet. Hverdagen er ved at være alt for travl i den offentlige sektor. Jacob Stephansen, Klingenberg Entreprenør, sikkerhedsrepræsentant godt 1 år: - Vi har godt gang i arbejdet med at starte sikkerhedsarbejdet op og er ved at implementere sikkerhedssystemer. Vi har f.eks. også drøftet det objektive ansvar, som arbejdsgiverne ikke har mere, og hvor f.eks. en medarbejder selv hæfter, hvis han tages uden hjelm. Så kan han få en bøde på kr. for det. - Hos os bruger vi sikkerhedsarbejdet positivt og fortsætter med det. Som entreprenørvirksomhed skal vi Juni HØJE TAASTRUP

16 Ledige er DOVNE, SNU eller SYGE dyr Den borgerlige regerings politik har åbnet for en debat om de ledige, som vi ganske enkelt ikke kan være bekendt, sagde afdelingsformand Ole Schneider på generalforsamlingen Af Palle Aarøe kan betale sig at arbejde, sagde Ole kan kalde undertrykkelsens tyranni, Schneider. sagde Ole Schneider. I den politiske del af sin beretning fremsatte afdelingsformand Ole Schneider på generalforsamlingen - Helt galt går det for ministeren, når vi taler om kollegaer, der ender på kontanthjælp. For han kender nemlig De svage mister milliarder Afdelingsformanden kom også ind på den 28. april skarp kritik af den indtil flere eksempler på, at kontant- den voksende ulighed i samfundet og d Ole Schneider: re arbejdsglæde eller ansatte, når de skal e«sig til en ordentlig lle burde have borgerlige regering og især beskæftigelsesministeren for at have åbnet en urimelig debat over for de svage grupper i samfundet. - Vores ledige medlemmer har i de hjælpsmodtagere kun vil få et udbytte på 500 kr. om måneden ved at tage et rigtigt arbejde. Ja, det er da noget af en påstand. - Man kan mene, hvad man vil om forskellige borgerlige ministres kluntede forsøg på bortforklaringer. - Forskellen på rig og fattig er vokset markant det sidste årti, hvilket regeringen har et stort ansvar for. Fra senere år fået kærligheden at føle. beskæftigelsesministeren og regerin til 2005 er uligheden steget Hvad enten vi taler om sygefravær gens politik. Men de har åbnet for en med 25 pct, og den er i dag større eller arbejdsløshed, har især beskæf- debat om de ledige, som vi ganske end nogensinde siden 60 erne. tigelsesminister Klaus Hjort Frederik- enkelt ikke kan være kendt. - Èn af de vigtigste årsager til det sen igen og igen malet et billede af - Hverken politikere eller andre er VK-regeringens skattelettelser og en gruppe mennesker, der kynisk og debattører holder sig i dag tilbage skattestop, som har begunstiget de med slet skjulte hensigter sniger sig for at kalde de ledige for dovne, snu i forvejen mest velstillede på især uden om de ledige job for at kunne eller syge dyr. I dag taler vi ikke læn- ejendomsværdi. Her er den sociale smæske sig på velfærdssamfundets gere om retten til et arbejde, men slagside påfaldende, fordi den rigeste overdrev på dagpenge. De er efter snarere om pligten til at arbejde, og 10.del af befolkningen har opnået hans mening alt for høje til, at det nogle forskere taler endda om tvangs- hovedparten af skattelettelserne, lige- arbejde, sagde afdelingsformanden, som det også er de rigeste, der har som på mange måder frygter, at der nydt størst fordel af friværdier eller er tale om en veltilrettelagt politisk»kapitalgevinster«. kampagne for at gyde grunden for - Især siden 2001, da regeringen flere stramninger over for ledige. tiltrådte, har de skattepolitiske ind- - Klaus Hjort Frederiksen burde greb været stærkt medvirkende til en måske i stedet for se på, hvordan markant voksende ulighed i samfun- man kan genskabe arbejdsgivernes det. Dertil kommer det seneste årtis lyst eller pligt til at hjælpe ledige reduktion af overførselsindkomster tilbage til arbejdslivet og ikke mindst til de svageste, som har mistet 2,3 skabe nye og målrettede uddannel- mia. kr. på grund af starthjælpen, sestilbud til de ledige, der har behov kontanthjælpsloftet, en mindre in- for at få børstet kvalifikationerne af, troduktionsydelse samt en ringere inden de igen tager fat. boligsikring. Også kravet om sam- - Hvis ikke det sker, bliver menlagt 600 timers aktivering af den offentlige debat om de ægtefæller, der begge får kontant- ledige blot til et redskab, hjælp, har skabt forringelser, påpe- der hjælper regeringen til at gede Ole Schneider. holde de offentlige udgifter - I børneinstitutionerne skal hver i ro, så der stadig er råd til ansat passe stadig flere børn, og på at give de mest velstillede trods af mange fine ord om at inve- rabat på skatten. stere i uddannelse og vidensamfund, - Det er om så har folkeskolen fået lov til at for- noget, man falde både fysisk og indholdsmæs- Juni HØJE TAASTRUP

17 Er der to der står sammen, er det Carsten Rützou, th og Knud Rasmussen kolleger gennem lang tid ved firmaet Morten Larsen, Albertslund Vibeke Nielsen, th, var med til generalforsamling sidste år, mens barnebarnet Rikke, 12 år debuterede i år sammen med sin tvillingsøster Anna Fra venstre Janni, Lea, 10 år og mormor Kirsten. Alle Christensen til efternavn. Lea glædede sig til at opleve Danmarks Akvarium Forbundssekretær Per Christensen kom med en frisk faglig/politisk hilsen til generalforsamlingen. Han oplyste bl.a., at arbejdspladserne og de tillidsvalgte fremover bliver højest prioriterede 3F-fokusområder Fra venstre Nicky Bondesen, Nicklas, 5 år, Mathias, 10 år og Linda Pedersen ventede på bussen til København sigt, sagde afdelingsformanden og kritiserede også sygehusområdet for indkøb af kostbart udstyr til kræftbehandling, som står stille i alt for lang tid, fordi man ikke ofrer penge nok til uddannelse af personale. - Også på ældreområdet har regeringen og støtterne i Dansk Folkeparti fremsat store løfter. Men ikke desto mindre er der sket forringelser, fordi kommunerne ikke har fået penge nok til at udføre opgaverne. Regeringens store nedskæringer på velfærdsområdet er med fuld ret blevet skarpt kritiseret af borgmestrene også borgerlige - i en række store byer. Statsministerens nye trick - Men danskerne har opdaget, at de bliver snydt af regeringen og dens støtteparti. Statsministeren er smart nok til at se faren og prøver derfor et nyt trick: Nu snakker han pludselig om lønforhøjelse til offentligt ansatte i bl.a. sundhedssektoren. - Det er helt rigtigt, at lønnen til de offentligt ansatte i snart mange år er sakket agterud, så det bliver svært at få kvalificeret arbejdskraft til disse nødvendige og også livsvigtige opgaver. - Men Anders Fogh Rasmussen vil ikke give højere løn til alle som det ellers er normalt i de overenskomster, de danske samfund bygger på. Nej, han vil kun belønne enkelte medarbejdere, så det hele stadig skal være»udgiftsneutral«, som han siger. Det betyder, at andre skal miste noget, hvis nogle skal have mere. - Regeringens model vil skabe ulighed og utilfredshed på de enkelte arbejdspladser. Det giver ikke større arbejdsglæde eller engagement for de ansatte, når de skal»fedte«eller»smiske«sig til en ordentlig løn, som de alle burde have. Samtidig vil det undergrave de kollektive overenskomster og modarbejde arbejderbevægelsens gamle princip om»lige løn for lige arbejde«. - Anders Fogh Rasmussen og hans regering er ude i et desperat ærinde, og han regner nok med, at Pia Kjærsgaard og hendes parti som sædvanligt stemmer for hvad som helst. - Men jeg er overbevist om, at danskerne også gennemskurer dette nye trick, der ikke vil give os mere velfærd, sagde Ole Schneider. Juni HØJE TAASTRUP

18 En afdeling i udvikling Ambitionen er, at 3F Høje Taastrup skal udvikle sig som rollemodel for andre 3F-afdelinger På den årlige generalforsamling gav afdelingsformand Ole Schneider udtryk for stor tilfredshed med den måde, 3F Høje Taastrup afdeling og dens medarbejderstab fungerer på i det daglige. Han fremhævede blandt mange andre positive ting, at der alene sidste år blev inddrevet mere end 23 mio. kr. til medlemmerne mere end dobbelt så meget, som afdelingens medlemmer tilsammen betalte i kontingent for hele Vi har et godt hold internt i afdelingen, som altid skal være klar til nytænkning og kan være omstillingsparat. Derfor er det nødvendigt, at vi har fokus på de strømninger, der kommer fra medarbejderne. Vi skal være lydhøre og kunne træffe beslutninger, og vi vil have en arbejdsplads, vi kan være bekendt, og som konstant er i udvikling, sagde afdelingsformanden. - Målsætningen er, at vi alle har et ejerskab til vores arbejdsplads, hvilket i den sidste ende vil have kolossal betydning for medlemmerne, kollegerne og vores faglige netværk. Vi vil tilstræbe at udvikle afdelingen, så vi kan være rollemodel for andre 3F afdelinger. Vi formulerede i starten af 2005 en målsætning, der tager udgangspunkt i så vidt det er muligt at fastholde et medlemstal, som sikrer, at vi kan bevare et tilstrækkeligt højt serviceniveau under skyldigt hensyn til størrelsen på vores kontingent. - Vi vil skabe forandringer til det bedre for os alle sammen, og det handler om at nedbryde»grænserne«mellem valgte og ansatte. Og det gør vi på en måde ved at arbejde i teams, som vi så småt er gået i gang med for bl.a. at få en højere grad af holdånd med inspiration og større arbejdsglæde. På bundlinjen vil det betyde en meget fladere struktur og dermed også forhåbentlig en bedre service til medlemmerne. Vi skal fortsætte den gode udvikling, som afdelingen er inde i både hvad angår service og synlighed med det sigte at få flere medlemmer, som jo er en forudsætning for, at vi kan fortsætte som en selvstændig afdeling. Bestyrelsens vision er, at vi skal fastholde og udvikle medlemstallet, så vi løbende i takt med medlemmernes krav til os også er gearet til fremtidens udfordringer og krav. Vi er også nødt til at forholde os til gratisterne eller om I vil»nasserøvene«alle dem, der nyder godt af LO-fagbevægelsens overenskomster uden at betale medlemskontingent. Dem er der desværre kommet flere af gennem de senere år. Men nu bør det være nok, mener vi i fagbevægelsen. Vi skal dog passe på ikke at underminere fagbevægelsens historiske bedrift at alle skal arbejde efter samme overenskomst for at modvirke negativ konkurrence på løn og arbejdsvilkår i arbejdet med at gøre os selv mere attraktive for det nye»fagforeningsmarked«. - Det er helt i orden, at vi skal have noget for os selv ved at forbeholde særlige privilegier til vores egne medlemmer. Men det kan måske blive en faldgrube, at fagbevægelsen i jagten efter at slå den nye»gule konkurrenter«på»fagforeningsmarked«i stadig højere grad kommer til at ligne en privat virksomhed, der sælger ydelser til»kunderne«i form af attraktive overenskomster og serviceydelser. Bent Salvesen det faglige og politiske kan ikke skilles ad. Støt derfor op om S-Klubben og kom til afdelingens 1. majarrangementer Henrik Konradsen de nyvalgte tillidsog sikkerhedsrepræsentanter har lidt svær ved at se, at kurser er en fordel. Dem over 50 på min arbejdsplads gider ikke bruge tid på efteruddannelse Carsten Rützou afdelingen skal stå mere sammen og få de gule nassere smidt helt ud Juni HØJE TAASTRUP

19 - Lommeregner og privatøkonomiske kalkuler over, hvilken butik, det beds kan betale sig at være kunde i, skal helst ikke være det, der binder fagbevægelsen sammen, sagde Ole Schneider og rettede en tak til kolleger i afdelingen, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og bestyrelsen for et velfungerende samarbejde. - Jeg synes godt, vi kan være os selv bekendt. Mange genvalg På generalforsamlingen blev der foretaget en del valg, hvoraf de fleste var genvalg: Valg til bestyrelsen Industri: For 2 år Kent Jensen, i stedet for Tonny Mønster Madsen For 1 år Ebbe Sørensen, suppleant i stedet for Kent Jensen Konstruktiv debat Efter fælles morgenmad kørte børn og ledsagere i bus til Danmarks Akvarium i Charlottenlund for at opleve eksotiske fisk og andre spændende dyr i vandmiljøet. Forbundssekretær Per Christensen, 3F, medbragte en frisk hilsen til deltagerne på generalforsamlingen, og oplyste bl.a., at arbejdspladsen fremover bliver et af 3F s kærnemål. - Nogle mere politisk betonede temaer vil blive sorteret fra til fordel for en større fokusering på arbejdspladsen og vore tillidsvalgte, sagde han. Efter afdelingsformandens beretning kom der gang i debatten om politik, det faglige og solidaritet og mangel på samme. Bent Salvesen betegnede regeringens holdning til ledige og syge som forfærdelig og elendig og ønskede at»smide de sorte møgdyr ud«. Henrik Konradsen oplyste, at nyvalgte tillidsfolk på hans arbejdsplads har lidt svært ved at se, at kurser er en fordel. De valgte ved ikke rigtigt, hvad kurserne går ud på, og han efterlyste mere informationsmateriale i den forbindelse. Hans erfaring er også, at folk over 50 ikke gider bruge tid på efteruddannelse. Han var glad for afdelingens klare signal om viljen til nytænkning, omstillingsparathed og fornyelse. Carsten Rützou var ikke tilfreds med overenskomstresultatet og»alle de gule sataner«der lukrerer på fagbevægelsens resultater. Afdelingen skal stå sammen om at få»de dér«smidt ud. Gert Bollerslev var utilfreds med, at arbejdsgiverne nu skal betale de første uddannelsesdage af tillidsfolk. Det har altid været en dyd at klare det selv. Han kritiserede også Dansk Folkeferies tilbud til LO-toppen om Transport: For 2 år Finn Kristiansen, genvalg For 2 år Poul Vestergård, genvalg For 1 år Claus Stenholm Jensen, suppleant, genvalg GLS: For 1 år Jan Jørgensen, suppleant, genvalg Anlæg/Byg: For 2 år Klaus Dahl, genvalg For 2 år Jan Rasmussen, i stedet for Arne Rasmussen For 1 år Kai Olsen, suppleant, genvalg Offentlige: For 1 år Jimmy Eversen, suppleant, genvalg Benny Sørensen, blev valgt som kongresdelegeret Bilagskontrollant: For 2 år Niels Anker Olsen, genvalg For 1 år Erland Larsen, suppleant, genvalg Fanebærer: For 1 år Niels Anker Olsen, genvalg For 1 år Benny Sørensen, suppleant i stedet for Svend E. Andersen Lønudvalg: For 3 år Preben Lund, genvalg Flemming Ø. Larsen blev genvalgt til stemmeudvalget, som yderligere består af Jan Rasmussen, Bent Mortensen, Niels Anker Olsen og Thomas Andersen med Anni Bakker og Vagn Larsen som suppleanter. Der blev også vedtaget en række ændringer af vedtægterne, bl.a. i anledning af, at man fremover ønsker at ansætte afdelingens kasserer. Juni HØJE TAASTRUP

20 Gert Bollerslev ikke godt, at arbejdsgiverne nu skal betale de første uddannelsesdage for tillidsfolk. Tilbudet til LO-toppen om førstehåndsret til køb af Dansk Folkeferies boliger som dog blev trukket tilbage lynhurtigt, da det kom frem i pressen - er også meget pinlig for hele fagbevægelsen Jimmy Eversen måske skræmmer det nogle væk, hvis vi sviner regeringen og Venstre for meget til Henriette Christiansen fremlagde et flot regnskab på en overbevisende måde, selvom det var første gang, hun prøvede den øvelse over for en generalforsamling Genre: Der blev diskuteret godt og grundigt, når der var mulighed for det. Måske også bagt en lille fed rævekage? førstehåndsret til valg af ferieboliger i forbindelse med et planlagt salg. - Det er en af de dårlige sager, som får folk til at sige om fagbevægelsen, at det dér pamperi gider vi ikke betale til. Der er slet ingen grund til, at LO medvirker til at bekræfte folks fordomme, sagde han. Jimmy Eversen roste beretningen, men rejste spørgsmålet, om den hårde kritik af regeringen og Venstre måske kunne skræmme nogen væk. Afdelingsformand Ole Schneider svarede til Jimmy, at det altid er en balancegang, når der er politik med i beretningen, men at man ikke kan være enige i de borgerliges ideologi og det menneskesyn, som DF-støtterne har. - Det kan da godt være, man måske støder nogen væk. Men bestyrelsen har sagt ja til også den politiske del af beretningen, sagde Ole Schneider, og gav Gert Bollerslev medhold i kritikken af»kvajhovederne i LO-toppen«Det er med til at give de gule medvind, og vi har altså overstået tiden med Willy Strube, nævnte afdelingsformanden. Han begrundede afdelingens markante ja-anbefaling af overenskomstresultatet og betegnede det»som det bedste overenskomstresultat uden sidestykke i min tid«. Til Carsten Rützou oplyste Ole Schneider, at man lægger an til at få skabt forskelle på dem, der er organiseret, og dem der ikke er, mens Henrik Konradsen blev orienteret om, at afdelingen har fulde tasker liggende klar med informations materiale til alle nyvalgte. - Vi skal selvfølgelig have rettet op på de forhold, der blev nævnt. Men noget kan måske beklageligvis blot skyldes en ren og skær forglemmelse. Juni HØJE TAASTRUP