CENAPS MODELLEN. for Helbredelse og Tilbagefaldsforebyggelse*

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CENAPS MODELLEN. for Helbredelse og Tilbagefaldsforebyggelse*"

Transkript

1 CENAPS MODELLEN for Helbredelse og Tilbagefaldsforebyggelse* *Sammensat og redigeret efter The Gorski-CENAPS Model for Recovery and Relapse Prevention af Terence T. Gorski, President The CENAPS Corporation Et overblik over et forskningsbaseret system, der virker. 1

2 Forord... 3 Bemærkning til den danske oversættelse... 3 Oversigt over CENAPS modellen Forskningsfundament... 4 Kliniske metoder... 4 Litteratur og studier... 4 Teoretisk struktur Udviklingsmodel for helbredelse (The Developmental model, DMR) Tilbagefaldsforebyggelsesmodellen Målgrupper Tilpasning til særlige målgrupper Niveauer af klinisk anvendelse Niveau 1 Håndtering af højrisikosituationer og andre problemer Niveau 2 Grundlæggende personligheds- og livsstilsproblemer Behandling 1. Tilbagefaldsforebyggende rådgivning Behandling 2. Tilbagefaldsforebyggende terapi Vejlederens egenskaber Rådgiverens helbredelsesstatus Ideelle egenskaber hos rådgiveren: Terapeutisk adfærd: Rådgiverens/terapeutens rolle: Typiske sessioner: Emner eller temaer: Behandling med arbejdsbøger: Basale helbredelsesfærdigheder Introspektive og kognitive færdigheder: Social bevågenhed og affektive færdigheder: Adfærdsmæssige færdigheder: Sociale færdigheder: Færdigheder til identifikation af advarselstegn: Færdigheder til udarbejdelse af helbredelsesprogram: Forenelighed med andre modeller og standarder Lignende tilgange Forskellige tilgange Forenelighed med andre behandlingsformer Forenelighed med standarder

3 Forord Gennem de sidste tredive år er udbredelsen af CENAPS modellen blevet en realitet, der hjælper mennesker i USA, Island, England, Danmark, Sverige, Ungarn og mange andre lande verden over. Mere end fagfolk er trænede i at anvende modellen og dens systematiske redskaber indenfor et bredt spektrum lige fra det konkrete misbrug over den adfærdsmæssige sundhed til de økonomiske og samfundsmæssige problemer. CENAPS modellen imødegår desuden mange af de mentale helbredsmæssige problemer, der ofte ses i sammenhæng med misbrug og afhængighed. Eksempelvis depression, selvmordstanker og antisocial adfærd. I det følgende får du en overordnet gennemgang af CENAPS modellen, som har til formål at skabe et overblik over hele systemet og vise, hvordan de forskellige delkomponenter fungerer sammen. Vi håber, at du både vil nyde og drage fordel af en forståelse for modellens aktuelle status, og at denne forståelse vil hjælpe dig til at bruge dens komponenter mere effektivt. Bemærkning til den danske oversættelse Vi har i den danske oversættelse tilpasset dele af indholdet til danske forhold. Visse begreber er formet efter generelle standarder indenfor dansk misbrugsbehandling, og endeligt er passager udeladt af hensyn til det lettilgængelige overblik. Enkelte afsnit er dog beholdt, uagtet de beskriver amerikanske forhold, da vi finder, at de er nødvendige for at give et samlet billede af CENAPS modellen. 3

4 Oversigt over CENAPS modellen Del 1 CENAPS modellen er et omfattende system til diagnosticering og behandling af misbrugsforstyrrelser, sameksisterende psykiske lidelser og situationsbetingede livsstilsproblemer. Modellen er baseret på en bio-psyko-social model for afhængighed, en udviklingsmodel for helbredelse og en tilbagefaldsforebyggende model, hvor der til hver komponent hører behandlingsmetoder der er baseret på anerkendte kognitive, affektive, adfærdsbetingede og sociale terapier. 1.1 Forskningsfundament CENAPS modellen er et forskningsbaseret behandlingssystem designet til kontinuerligt at udvikle sig ved at være i stand til at integrere nye videnskabelige resultater og samtidig tilpasse sig aktuelle økonomiske krav. Modellen er tilrettelagt med udgangspunkt i en tværfaglig behandlingsindsats og kan tilpasses den personlige, kliniske stil hos terapeuter og behandlingspersonale, mens den samtidig imødekommer de individuelle behandlingsbehov hos klienterne. Det forskningsmæssige ophav for modellen er blandt andet hentet fra: Kliniske metoder Den oprindelige version af CENAPS modellen blev udviklet på grundlag af kliniske observationer af afhængighed, helbredelse og tilbagefald. Gennem disse kliniske erfaringer med afhængige patienter på tre forskellige behandlingscentre opstod muligheden for at observere symptomerne på afhængighedsudvikling i forskellige stadier, helbredelsesprocessen i perioder på op til to års ambulant behandling samt tilbagefaldsprocessen. Disse observationer blev omhyggeligt dokumenteret og sammenfattet i en beskrivende model. Litteratur og studier Undersøgelser og litteratur fra 1973 og fremefter blev gennemgået, og nye videnskabelige fremskridt blev integreret i en række af modellens komponenter. Casestudier: Over tusind tilbagefaldsforebyggende cases blev gennemført i overensstemmelse med The National Relapse Prevention Certification School. Herigennem blev det demonstreret, at over 80 % af klienterne formåede at stoppe deres tilbagefaldsmønster ved hjælp af CENAPS modellen. Resultatorienterede studier: Flere resultatorienterede studier blev gennemført i samarbejde med behandlingsprogrammer, der benyttede CENAPS modellen og herefter sammenlignet med resultatet fra andre programmer. Studierne viste entydigt, at generel afholdenhed blev opnået efter et års behandling for mellem 60 til 80 % af de deltagende klienter, og klienter med særlig risiko for tilbagefald var i stand til at opnå gode resultater ved brug af den tilbagefaldsforebyggende behandlingskomponent. Kontrollerede studier: Et NIDA (The National Institute on Drug Abuse) studie af Miller 1 om Gorski s advarselstegn på tilbagefald blev gennemført. Det viste at disse advarselstegn i høj grad kunne forudsige tilbagefald. 1 W. R. Miller og J. R. Harris, Simple Scale af Gorski s Warning Signs for Relapse, Journal og Studies on Alcohol, 61(5) (September 2000):

5 Teoretisk struktur CENAPS modellen er konstrueret ud fra tre primære teoretiske modeller: 1. Den bio-psyko-sociale model for misbrug 2. Udviklingsmodellen for helbredelse 3. Tilbagefaldsforebyggelsesmodellen 1. Den bio- psyko- sociale model Den bio-psyko-sociale model for misbrug er en integration af fire videnskabeligt funderede afhængighedsforståelser: A. Neuropsykologisk prædisposition, B. Neuropsykologisk respons, C. Social indlæring og D. Kognitiv terapi vedrørende misbrug. Elementerne i disse forståelser er blevet oversat til almindeligt sprogbrug og igennem CENAPS-modellen sammenfattet i en helhed. Delelementerne vil i det følgende blive forklaret, så deres anvendelse i forhold til CENAPS modellen nemt kan genkendes. A. Neuropsykologisk prædisposition 2 Den neuropsykologiske prædisposition beskriver de præeksisterende hjerne- og centralnervesystems problematikker, som øger risikoen for at blive afhængig. Disse prædisponerede neuropsykologiske risikofaktorer kan være koblede til genetisk arvelige træk, hjerneforstyrrelser forårsaget af forkert pleje før fødslen, effekter af alkohol- eller stofmisbrug før fødslen, misbrug i det tidlige spædbarnsstadie såsom fysisk vanrøgt, manglende berøring og kærlig menneskelig kontakt eller svære psykologiske traumer påført på forskellige tidspunkter gennem barndommen og ungdomsårene. De præeksisterende neuropsykologiske problemer gør mennesker mere sårbare eller modtagelige overfor misbrug og afhængighed af alkohol og andre stoffer og mindre modstandsdygtige overfor de skadelige konsekvenser på hjernen, som alkohol og stoffer har. Disse præeksisterende problemer bliver ofte forværret af alkohol og stoffer, og gør det vanskeligere at holde op med at drikke og tage stoffer. Prædisponerende neuropsykologiske symptomer kan være: (1) tendens til svære humørsvingninger; (2) koncentrationsbesvær; (3) besvær med at fastholde og færdiggøre opgaver; (4) manglende impulskontrol; (5) tendens til at være hyperaktiv og irritabel; (6) kognitive skader, der forstyrrer selvopfattelsen, opfattelsen af de direkte omgivelser, den abstrakte tænkning, problemløsning, læring af tidligere erfaringer og logiske konsekvenser af den aktuelle adfærd samt undgåelse af fremtidige problemer. Den tidlige forskningsbasis for den neurobehavioristiske model var analysen af 139 understøttende videnskabelige studier. 3 2 I litteraturen bliver denne model og dens relaterede teorier ofte kaldt den neurobehavioristiske model. Eftersom modellen inddrager de neuropsykologiske reaktioner, som prædisponerer mennesker til hurtigt at udvikle svære problemer i relation til brugen af alkohol og stoffer, anvendes termen neuropsykologisk prædisponeringsmodel, fordi den er mere beskrivende og bidrager til at skelne denne model fra de øvrige modeller, der var inddraget i den bio-psyko-sociale model. 3 Ralph E. Tarter, Arthur I. Alterman and Kathleen L. Edwards Neurobehavioral Theory of Alcoholism Etiology, IN: EDS: C. D. Chaudron and D.A. Wilkinson, Theories on Alcoholism (Toronto, Canada: Addiction Research Foundation, 1988). 5

6 B. Neuropsykologisk responsmodel for afhængighed 4 Den neuropsykologiske responsmodel beskriver de primære reaktioner i hjernen og i nervesystemet ved indtagelsen af alkohol og stoffer, som motiverer mennesker til at fortsætte med at bruge stadig større mængder, og gør det svært at stoppe, selvom alvorlige problemer og konsekvenser udvikler sig. Neurobiologisk styrke: Mennesker med høj risiko for at blive afhængige oplever såkaldt neurobiologisk styrke, når de bruger alkohol eller stoffer, fordi rusmidlerne medfører en behageligt sanset kemisk respons i hjernen. Denne respons forårsager en tilstand af eufori, der opleves som en unik følelse af nydelse og velvære og således som en positiv styrke, som motiverer mennesker til at fortsætte med at bruge alkohol og stoffer. Tolerance: Mennesker med høj risiko for at blive afhængige udvikler øget tolerance, når de begynder at bruge alkohol og andre stoffer regelmæssigt og i store mængder. Tolerance opstår gennem neurokemiske processer i hjernen, der tilpasser sig brugen af alkohol og stoffer på en måde, som får mennesker til at føle sig mere normale, når de er påvirkede. Det betyder, at efterhånden som tolerancen stiger, er de nødt til at bruge stadig større mængder af alkohol og stoffer for blot at føle sig normale og endnu mere for at opnå den ønskede eufori. Kombinationen af neurobiologisk styrke og tolerance motiverer mennesker til oftere og oftere at bruge stadig større mængder af alkohol og stoffer. Fysisk afhængighed: Når mennesker med høj risiko for at blive afhængige bruger alkohol og stoffer oftere og i større mængder, udvikler de efter al sandsynlighed fysisk afhængighed. Dette sker, fordi deres hjerner ved tilvænning får brug for en bestemt mængde alkohol eller stoffer for at fungere normalt. Hvis den mængde alkohol eller stoffer, som er nødvendig for at opnå en normal funktionsevne, ikke opfyldes, opleves abstinenssymptomer i form af følelsesmæssig og fysisk stress. Abstinenssymptomerne opleves desuden i to forskellige stadier: akutte abstinenser, som opstår umiddelbart efter, at brugen af alkohol og stoffer ophører; post akutte abstinenser, som varer ved over længere tid efter ophøret af brugen af alkohol og stoffer. Alkohol- og stofabstinenser motiverer mennesker til at begynde at bruge alkohol og stoffer, når de forsøger at stoppe. Akutte abstinenser producerer øjeblikkelige og alvorlige symptomer, som ofte medfører en tilbagevenden til brug af rusmidler i timer eller dage efter forsøget på at stoppe. Post akutte abstinenser medfører en kronisk tilstand af mild depression efterfulgt af vanskeligheder med at tænke klart, en tendens til at svinge mellem perioder med følelsesmæssig overreaktion og følelsesmæssig lammelse, besvær med at kontrollere impulser og problemer med selvmotivationen. Disse symptomer bliver mere alvorlige i perioder med et højt stressniveau. Post akutte abstinenser motiverer desuden mennesker til at begynde at bruge alkohol og stoffer i perioder med højt stressniveau selv efter lang tids afholdenhed. Progressiv hjerneforstyrrelse: Mennesker, som bliver afhængige, udvikler progressive hjerneforstyrrelser, der kan blive så alvorlige, at de lever op til kriteriet for mental forstyrrelse forårsaget af rusmiddel. Denne alvorlige hjerneforstyrrelse gør personen ude af stand til at leve med et samtidigt fuldt og helt ansvar for sit liv. I svære tilfælde ødelægges evnen til at udføre normale dagligdags handlinger. 4 I litteraturen kaldes denne model og dens relaterede teorier ofte den neurobiologiske model. Eftersom modellen inddrager de direkte neuropsykologiske reaktioner på alkohol- og stofmisbrug bruges termen neuropsykologisk responsmodel, da dette er mere beskrivende og hjælper til at adskille denne model fra de andre modeller, som er integrerede i den biopsykosociale model. 6

7 Den tidlige forskningsbasis for den neurobiologiske model var analysen af 160 understøttende videnskabelige studier. 5 C. Social læringsmodel Læringsmodellen er baseret på omfattende beviser for, at udvikling af afhængighed af alkohol og stoffer er relateret til en kompleks interaktion mellem personlige, interpersonelle og miljømæssige faktorer, som motiverer mennesker til at bruge alkohol og stoffer for at kunne rumme og håndtere forskellige oplevelser. Disse faktorer og deres indbyrdes forhold kan opsummeres på følgende måde: Indirekte læring: Mennesker tillærer sig et sæt af selvregulerende reaktioner i forhold til alkohol og stoffer ved at observere andre menneskers håndtering af netop stoffer og alkohol eller begivenheder, der relaterer sig til disse. De selvregulerende reaktioner udvikles allerede i barndommen og bliver enten styrket eller udfordret som et resultat af kontinuerlige udviklings- og livserfaringer. De selvregulerende reaktioner omfatter: overbevisninger om alkohol- og stofmisbrug. færdigheder til at få fat i og bruge alkohol og stoffer. færdigheder der opnås ved at observere alkohol- og stofpåvirket adfærd. færdigheder til at bedømme fordele og ulemper forbundet med brugen af alkohol og stoffer. selvbelønnende adfærd, når brugen af alkohol og stoffer går i spænd med personens overbevisninger og værdier selvstraffende adfærd, når en persons brug af alkohol og stoffer ikke går i spænd med deres overbevisninger og færdigheder til at tackle konsekvenserne af deres alkoholog stofmisbrug. Personlig erfaring med alkohol- og stofmisbrug: De personlige erfaringer, observationer og generelle oplevelser knyttet til alkohol og stoffer danner grundlaget for de selvregulerende reaktioner, som er forbundet med selve brugen af alkohol og stoffer. Positiv forventning: Mennesker kan udvikle den overbevisning, at brugen af alkohol og stoffer vil give dem positive oplevelser og resultater. De vil heraf begynde at forvente og regne med disse resultater. Betinget trang: Særlige erfaringsbestemte eller følelsesbestemte oplevelser bliver kædet sammen med de positive effekter af alkohol og stoffer og aktiverer derfor en trang til at bruge alkohol og stoffer. Tilpasning af selvregulerende processer: Mennesker kan langsomt tilpasse deres selvregulerende reaktioner for at maksimere positiv effekt og/eller minimere negativ effekt. Det betyder, at der udvikles en forvrængning af opfattelse, samt irrationelle tankegange, som understøtter en positiv 5 Boris Tabakoff and Paula L. Hoffman, A Neurobiological Theory of Alcoholism, IN:EDS C.D. Chaudron and D.A. Wilkinson, Theories of Alcoholism (Toronto, Canada: Addiction Research Foundation, 1988) 7

8 overbevisning omkring brug af alkohol og stoffer på trods af alvorlige, negative og til tider fremskredne konsekvenser. Selvforstærkende afhængighedscyklus En selvforstærkende afhængighedscyklus kan udvikle sig og låse personen fast i et mønster med en fortsat stigende grad af dysfunktionel tankegang og adfærd. Den tidlige forskningsbasis for den sociale læringsmodel var analysen af 111 understøttende videnskabelige studier. 6 D. Kognitiv terapi i forhold til misbrug CENAPS modellen er fuldt ud forenelig med kognitive terapeutiske principper for misbrugsbehandling. 7 8 Den kognitive model for misbrugsbehandling er baseret på den observation, at misbrugere udvikler et sæt af irrationelle overbevisninger, der understøtter deres fortsatte brug af alkohol og stoffer samtidig med, at de blokerer for eller bagatelliserer vigtigheden af de problemer, som deres misbrug forårsager. Ved behandling etableres et samarbejde med klienten, som skal hjælpe ham eller hende til at identificere og udfordre disse basale afhængighedsbetingede overbevisninger. Aaron Beck bidrager med 239 videnskabelige referencer, som understøtter den kognitive terapimodel til behandling af misbrug. Albert Ellis bidrager med 139 videnskabelige referencer, som understøtter anvendelsen af The Rational Emotive Behavior Terapi (REBT) til behandling af misbrugere. Hovedpunkterne i de fire ovennævnte forståelser af afhængighed blev i sin tid oversat til et fællessprog, sammenfattet og integreret i hinanden for dermed at skabe grundlaget for den nuværende CENAPS model. Modellen er siden da blevet opdateret for at sikre, at den stemmer overens med en nyere bio-psyko-social analyse af afhængighed. Den tidlige forskning var baseret på analysen af 49 understøttende videnskabelige studier. 9 6 G. Terence Wilson, Alcohol Use and Abuse: Social Learning Analysis, IN: EDS: C.D. Chaudron and D.A. Wilkinson, Theories on Alcoholism (Toronto, Canada: Addiction Research Foundation 1988) 7 Aaron T. Beck, Fred D. Wright, Cory F. Newman and Bruce S. Liese, Cognitive Therapy of Substance Abuse (New York: 8 Albert Ellis, John F. McInerney, Raymond DiGuiseppe and Raymond J. Yeager, Rational Emotive Behavior Therapy with Alcoholics and Substance Abusers (Pergamon Press, 1988) 9 NIAA National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism, Alcoholism Report No. 33: Neuroscience Research and Medications Development, PH 366, July

9 2. Udviklingsmodel for helbredelse (The Developmental model, DMR) Udviklingsmodellen for helbredelse blev oprindelig udformet udfra observationer af klienters helbredelsesproces over en toårig periode med ambulant behandling af misbrug. Denne model blev første gang offentliggjort som et kapitel i en lærebog om helbredelse i , senere som en undervisningsmanual i og igen af Hazelden i Udviklingsmodellen for Helbredelse anvendt i CENAPS modellen er i overensstemmelse med den model, der omhandler Stadier i Forandrings Processen, som er udviklet af Prochaska og DiClemente 13 samt Udviklingsmodellen for Helbredelse udformet af Stephanie Brown Tilbagefaldsforebyggelsesmodellen Tilbagefaldsmodellen er i overensstemmelse med den oprindelige kognitive model for tilbagefaldsforebyggelse 15 og de bedste metoder til forebyggelse af tilbagefald, som er beskrevet i Substance Abuse: A Comprehensive Textbook. 16 Tilbagefaldsforebyggelse har ved en række forskningsstudier vist sig at være effektiv. En meta-analyse (Bowers et al., 1999) blev udført for at vurdere den overordnede effektivitet af tilbagefaldsforebyggelse, og i hvilken grad bestemte faktorer kan relateres til behandlingsresultaterne. Seksogtyve publicerede og upublicerede studier med 70 hypotetiske forsøg, som omfattede deltagere, var indeholdt i analysen. Resultaterne viste, at tilbagefaldsforebyggelse generelt var effektiv - især for klienter med alkohol- og stofproblemer Merlene Miller, Terence T. Gorski and David K. Miller, Learning to Live Again: A guide to Recovery from Alcoholism (Independence, MO: Independence Press, 1982), Terence T. Gorski, The Developmental Model of Recovery: A Workshop Manual (Hazel Crest, I.L: The CENAPS Corporation, 1985) 12 Terence T. Gorski, Passages through Recovery: An Action Plan for Preventing Relapse (Center City, MN: Hazelden, 1989). 13 James O. Proschaska, John C. Norcross and Carlo C. DiClemente, Changing for Good (New York: William Morrow and Company, 1994). 14 Stephanie Brow, Treating the Alcoholic: A Development Model of Recovery (New York: John Wiley and Sons, 1985). 15 G.A. Marlatt and J.R. Gordon, eds., Relapse Prevention: Maintenance Strategies in the Treatment of Addictive Behavior (New York: Guilford Press, 1988). 16 Dennis C. Daley and G. Allan Marlatt, Relapse Prevention, IN EDS: Joyce H. Lowinson, Pedro Riuz, Robert B. Millman and John G. Langrod, Substance Abuse: A Comprehensive Textbook (Baltimore, MD: Williams & Wilkins, 1997). 17 J.E. Irwin, C.A. Bowers, M.E. Dunn and M.C. Wang, Efficacy of Relapse Prevention: A Meta-Analytic Review Journal of Consulting and Clinical Psychology, Source ID: 67(3)(1999),

10 1.2 Målgrupper De klienter, der har gavn af CENAPS modellen, er den samme type klienter, der profiterer af andre kognitive/adfærdsmæssige tilgange til afhængighedsbehandling. Modellen viser ligeledes god effekt på klienter, der tidligere har modtaget anden form misbrugsbehandling med efterfølgende tilbagefald. Den generelle karakteristik af klienter, der klarer sig godt, er dem, der: har begrebsdannende færdigheder på gennemsnitligt niveau eller derover. har læse- og skrivefærdigheder svarende til sjette klasse eller derover. er alkohol- og stoffri samt symptomfri, når det gælder akutte alkohol- og stofabstinenser. ikke har alvorlige indlæringsvanskeligheder, kognitive skader eller andre aktive psykiatriske symptomer, der griber forstyrrende ind i evnen til at deltage i et struktureret kognitivt/adfærdsbetinget terapiprogram. Klienter, der har svært ved at benytte CENAPS modellen, er klienter med alvorligt ødelagt abstraktionsevne, betydelige læsevanskeligheder, alvorlige organiske skader, der påvirker evnen til at lære og behandle informationer, indlæringsvanskeligheder eller andre mentale skader, som har indflydelse på deres evne til at reagere på kognitiv/adfærdsbetinget terapi. Tilpasning til særlige målgrupper CENAPS modellen er tilpasset, så den imødekommer behovet hos en bred målgrupper inklusive, der inkluderer følgende: Klienter, der er afhængige af flere bevidsthedsændrende stoffer inklusive alkohol, hash, marihuana, beroligende medicin, sovepiller, stimulanser (såsom kokain, metamfetamin og amfetamin), narkotika (såsom heroin og kodein), psykedeliske stoffer (såsom LSD) og designerdrugs (såsom Ecstasy, MDA) Voksne, unge og familier Afhængige klienter med smerteforstyrrelser Klienter med tilbøjelighed til tilbagefald Afhængige klienter med parallelle spiseforstyrrelser Svingdørsklienter med behov for afgiftning Fysisk og seksuelt misbrugte mænd og kvinder Afhængige kriminelle i retssystemet - både de fængslede og dem under kriminalforsorgen Afhængige klienter med en række parallelle psykiatriske afvigelser (efter at de indledende symptomer er blevet stabiliseret med medicin) Afhængige klienter med en række parallelle personlighedsforstyrrelser 10

11 1.3 Niveauer af klinisk anvendelse CENAPS modellen er udviklet til brug på følgende niveauer: Niveau 1 Håndtering af højrisikosituationer og andre problemer Klienter har brug for at lære nye tanke- og handlingsmønstre, som gør det muligt for dem at styre højrisikosituationer og andre problemer, der dukker op i deres liv, når de ikke længere gør brug af alkohol eller stoffer. Det primære fokus er her rettet mod at lære klienten, hvordan man handler anderledes, når disse situationer opstår. Klienterne lærer desuden at identificere og håndtere de tanker og følelser, der forhindrer skabelsen af nye og mere effektive måder at tackle problematiske situationer på. Niveau 2 Grundlæggende personligheds- og livsstilsproblemer Problematiske situationer skabes ved gentagen selvdestruktiv adfærd, som er styret af *grundlæggende personligheds- og livsstilsproblemer. Basale fejlagtige opfattelser om sig selv, andre og verden får klienterne til at havne i uhåndterbare højrisikosituationer på trods af bevidste hensigter om at undgå disse. Grundlæggende personlighedsproblemer er selvdestruktive vaner, tanker, følelser, handlinger og forhold til andre. Grundlæggende livsstilsproblemer beror på en vanemæssig problematisk måde at leve på, som vi etablerer med andre mennesker på eksempelvis arbejdspladsen, i lokalsamfundet og med venner, familie og kærester. Disse grundlæggende livsstilsproblemer er sociale strukturer, som både understøtter og retfærdiggør personlighedsproblemer. Der er udviklet to forskellige typer behandlingstilgange til henholdsvis Håndtering af Højrisikosituationer og Grundlæggende Personligheds- og livsstilsproblemer: Behandling 1. Tilbagefaldsforebyggende rådgivning Rådgivning er en proces, der lærer klienten at identificere og håndtere højrisikosituationer samt genkende og ændre tanke- og handlemønstre, der afholder dem fra effektivt at håndtere en given situation. Behandling 2. Tilbagefaldsforebyggende terapi Den tilbagefaldsforebyggende terapi er en procesorienteret psykoterapi, der lærer klienten at identificere og håndtere grundlæggende personligheds- og livsstilsproblemer, der får ham/hende til at sætte sig selv i højrisikosituationer. Herefter indlæres, hvordan man kan identificere og ændre grundlæggende mønstre af overbevisninger og ubevidste leveregler, der skaber og opretholder personlighed og livsstil. CENAPS modellen indeholder komponenter, der kan dække begge problemniveauer, men det anbefales, at behandlere, der arbejder på det psykoterapeutiske niveau, har en baggrund inden for både afhængighedsrådgivning og videregående klinisk uddannelse i psykoterapi. De følgende generelle kriterier anvendes for at bestemme, om der skal arbejdes på det rådgivende eller det psykoterapeutiske niveau: 11

12 Klienter skal være i stand til at afholde sig fra alkohol og stoffer, før de med succes kan arbejde med psykoterapeutiske problemstillinger. Klienter skal være i stand til at identificere og håndtere højrisikosituationer på et rådgivningsniveau uden brug af alkohol eller stoffer, før de fortsætter i psykoterapi. At målrette behandlingen mod grundlæggende personligheds- og livsstilsmæssige problemstillinger kan fjerne klientens fokus fra at identificere og håndtere højrisikosituationer, som kan forårsage brug af alkohol og stoffer. Som et resultat kan en for tidlig fokusering på psykoterapi øge risikoen for tilbagefald. At arbejde med psykoterapeutiske problematikker kan øge klientens smerte og stress, hvilket gør det endnu vanskeligere for klienten at håndtere højrisikosituationer. Enhver højrisikosituation er ligesom toppen af et isbjerg. Under det synlige er en langt større mængde underliggende personligheds- og livsstilsrelaterede problemer. Disse underliggende problemer dukker ofte op til overfladen, når klienten begynder at lære at identificere og håndtere højrisikosituationen. Det er ofte vanskeligt at holde klientens fokus på at lære, hvorledes man håndterer højrisikosituationer, når disse dybere problemstillinger aktiveres. Klienten vil ønske at fokusere på den dybere problematik, fordi det er lettere at se på psykoterapeutiske problemstillinger end at fokusere på at lære basale færdigheder om afholdenhed. Eftersom disse problemstillinger er reelle og påfører patienten smerte og ubehag, føler behandleren sig ofte tvunget til at arbejde med dem på et for tidligt tidspunkt i helbredelsesprocessen. Det er upassende at ignorere grundlæggende personligheds- og livsstilsrelaterede problematikker eller give klienten indtryk af, at disse problematikker ikke er vigtige. Klienterne må skam løse disse problemstillinger, hvis de skal lære at fastholde en langvarig afholdenhed. Problemet er, at der er andre påtrængende situationer, der repræsenterer en direkte og akut risiko for afholdenheden. Disse problemer skal først tackles ved en anerkendende samtale, der vil gøre det muligt for os at anerkende de grundlæggende personligheds- og livsstilsproblemer efterhånden, som de dukker op samtidigt med, man holder det primære fokus på det at identificere og håndtere de højrisikosituationer, der kan forårsage brug af alkohol og stoffer. 12

13 1.4 Vejlederens egenskaber Professionelle med en række videregående uddannelser - lige fra certificerede afhængighedsrådgivere til kliniske psykologer med en doktorgrad - er blevet trænet i CENAPS modellen for tilbagefaldsforebyggende terapi og har anvendt den i praksis. Jo mere træning i behandling af kemisk afhængighed og kognitiv adfærdsterapi, des mere effektiv er behandleren til at drage nytte af CENAPS modellen. Som en generel regel bruger rådgivere uden en bachelorgrad modellen på rådgivningsniveau under supervision af en certificeret afhængighedsrådgiver med en kandidatgrad eller en doktorgrad. De videregående psykoterapeutiske tilgange er som regel begrænsede til certificerede afhængighedsrådgivere med en kandidatgrad eller tilsvarende erfaring. Mange rådgivere og terapeuter er i stand til at anvende CENAPS modellens teknikker i praksis efter at have læst den publicerede litteratur om modellen. Eksempelvis har mange programmer inkorporeret tilbagefaldsforebyggelse baseret på Hvordan man forbliver ædru: En vejledning i forebyggelse af tilbagefald, The Staying Sober Workbook, og Staying Sober Recovery Education Modules. Nyere publikationer har desuden opdateret og udvidet CENAPS modellens anvendelsesområder: Vurdering og behandlingsplanlægning: En arbejdsbog til screening, vurdering og behandlingsplanlægning (ATP). Rådgiveren samarbejder her med klienten om at udarbejde en omfattende og struktureret bio-psykosocial behandlingsplan med det formål at aktivere en målrettet behandlingsindsats så tidligt i forløbet som muligt. Benægtelse: En arbejdsbog i håndtering af benægtelse (DMC) og Benægtelse: En vejledning for professionelle i håndtering af benægtelse (DMC). Denne arbejdsmetode og -bog er særligt rettet mod de klienter, der er i stærk benægtelse og har behandlingsmodstand. Tilbagefaldsforebyggende rådgivning: En arbejdsbog, praktiske øvelser i håndtering af højrisiko situationer (RPC). Tildeler modellen specifik anvendelse til håndtering af højrisikosituationer. Tilbagefaldsforebyggende Terapi: En arbejdsbog, identifikation af tidlige advarselstegn i forbindelse med personligheds- og livsstilsproblemer (RPT). Fokuser på identifikation og håndtering af grundlæggende personligheds- og livsstilsproblemer, der fører til tilbagefald på et senere tidspunkt i helbredelsen. Arbejdet kan begynde efter den indledende stabilisering har fundet sted. Håndtering af antisociale personlighedstræk: En arbejdsbog, praktiske øvelser i identifikation og håndtering af antisociale personlighedstræk (MAPT). Hjælper mennesker, der er misbrugere og samtidig benytter sig af antisocial og kriminel adfærd. Kognitiv restrukturering af afhængighed: En arbejdsbog, praktiske øvelser i håndtering af afhængighedsprægede tanker, følelser og adfærd (CRFA). Fokuserer på identifikation af tanker, følelser og adfærd og beskriver fem indbyrdes afhængige færdigheder, som er vigtige for at helbredelse af afhængighed kan finde sted. The Addiction-Free Pain Management Workbook og den relaterede Addiction-Free Pain Management Professional Guide. Anvender modellen til de særlige behov, der findes hos mennesker i helbredelse med kroniske smerter og hos mennesker, som er blevet afhængige af receptpligtig smertestillende medicin. Ovenstående materiale fremhæver blot de grundlæggende teorier og kliniske procedurer. Træningsprogrammer i kliniske færdigheder og en valgfri certificeringsprocedure er desuden tilgængelig for de fleste komponenter i CENAPS modellen. 13

14 Rådgiverens helbredelsesstatus Hvorvidt, en rådgiver selv er i helbredelse fra en afhængighed eller ej, er irrelevant for formidlingen af CENAPS modellen for tilbagefaldsforebyggende terapi. Det er vigtigt, at terapeuten tror på afholdenhedsbaseret behandling, undgår brugen af pågående hård konfrontation, har gode kommunikationsevner, har en veludviklet vilje til at hjælpe og er i stand til at fungere som rollemodel for en sammenhængende og ædru livsstil. Evnen til at føle empati for den tilbagefaldstilbøjelige er desuden essentiel. Ideelle egenskaber hos rådgiveren: Ideelt set vil terapeuter, som bruger CENAPS modellen, være personer, som selv har gennemgået modellens terapeutiske metoder med godt resultat. De vil have mere end fem års ubrudt ædruelighed bag sig samt en kandidatgrad kombineret med videregående træning i kognitive, affektive og adfærdsmæssige terapeutiske teknikker Terapeutisk adfærd: CENAPS modellen træner terapeuter i at indgå i et samarbejde med deres klienter og nærme sig dem på en støttende og vejledende måde, som udelukker hård konfrontation. Terapeuter må beside evnen til klart og tydeligt at håndhæve grænser og samtidig undgå det ekstreme. En ekstrem, som bør undgås, er eksempelvis at blive overkontrollerende og straffende. En anden ekstrem, der ligeledes bør undgås, er at blive for eftergivende overfor klientens krav og at udvise medafhængighed. Der kræves et solidt fundament af rådgivende og terapeutiske færdigheder. Rådgiverens/terapeutens rolle: Rådgiveren eller terapeuten har rollen som underviser, samarbejdspartner og terapeut. Rådgiveren har en række af tilrettelagte helbredelses- og tilbagefaldsforebyggende øvelser, som guider klienten gennem indholdet i både det individuelle og gruppebaserede terapiforløb samt strukturerede psykologiske undervisningsprogrammer. Terapeuten bør forklare hver enkelt procedure eller øvelse, give en passende mængde hjemmearbejde og forberedelse og desuden samarbejde med klienten om resultaterne af øvelserne i gruppe eller individuel terapi. Formålet er at hjælpe klienten til større selvindsigt, selvregulering og følelsesmæssig stabilitet. Typiske sessioner: CENAPS modellen benytter struktureret problemløsende gruppeterapi, individuel terapi og psykoedukation. Klienter bliver bedt om at engagere sig i et struktureret helbredelsesprogram, som kan omfatte selvhjælpsgrupper og holistiske sundhedsprogrammer, der inkluderer sund kost, motion og sociale og åndelige aktiviteter. Emner eller temaer: Terapien er primært rettet mod identificering og håndtering af de barrierer, som potentielt kan hindre klienten i at opnå stabil stoffrihed og ædruelighed. Modellen består af strukturerede øvelser, som er blevet udviklet gennem mere end tyve års klinisk erfaring. Behandling med arbejdsbøger: De mest succesfulde behandlingsprogrammer benytter et klinisk system, som omfatter læseopgaver, optegnelsesopgaver, selvvurderende spørgeskemaer og forberedende øvelser til gruppe- og individuelle terapiforløb. Effektiv behandling skal matche indholdet i de arbejdsbøger, der er tilknyttet behandlingen og tilpasses klientens problemer. Ved alle sessioner bør klienten vejledes til at fuldføre de strukturerede øvelser, som er indeholdt i de forskellige arbejdsbøger. Følgende arbejdsbøger er tilgængelige: 14

15 Vurdering og behandlingsplanlægning: En arbejdsbog til screening, vurdering og behandlingsplanlægning. Starting Recovery with Relapse Prevention: En arbejdsbog til den primære behandling. Benægtelse: En arbejdsbog i håndtering af benægtelse. Tilbagefaldsforebyggende rådgivning: En arbejdsbog, praktiske øvelser i håndtering af højrisiko situationer. Tilbagefaldsforebyggende terapi: En arbejdsbog, identifikation af tidlige advarselstegn i forbindelse med personligheds- og livsstilsproblemer Håndtering af antisociale personlighedstræk: En arbejdsbog til identifikation og håndtering af antisociale personlighedstræk. Kognitiv restrukturering af afhængighed: En arbejdsbog med praktiske øvelser i håndtering af afhængighedsprægede tanker, følelser og adfærd. Addiction-Free Pain Management: En arbejdsbog til mennesker i helbredelse med kroniske smerter og mennesker, som er blevet afhængige af receptpligtig smertestillende medicin. Food Addiction: Recovery and Relapse Prevention Workbook. Således er arbejdsbøgerne formet efter specifikke tilbagevendende problemstillinger, der bør håndteres, for at opnå en succesfuld misbrugsbehandling. Basale helbredelsesfærdigheder Al anvendelse af CENAPS modellen betinger brugen af grundlæggende kliniske kompetencer målrettet mod undervisning af klienterne i helbredelsesfærdigheder. De basale helbredelsesfærdigheder, der er anvendt på hvert niveau af en klients helbredelse er følgende: Introspektive og kognitive færdigheder: Evnen til at identificere indre dialog, følelser, stemninger og handlingstrang samt evnen til at identificere og udfordre afhængighedsbetingede og irrationelle tankemønstre. Social bevågenhed og affektive færdigheder: Evnen til at observere og foretage præcise vurderinger af andres adfærd samt evnen til at anerkende følelser og stemninger, beskrive dem præcist og formidle dem til andre, når det er passende. Adfærdsmæssige færdigheder: To grundlæggende adfærdsbetingede færdigheder er kontrol over impulser og selvmotivation. Kontrol over impulser er evnen til at genkende uimodståelig lyst og selvdestruktiv trang med en samtidig styrke til at undlade at handle herpå. Selvmotivation er evnen til at overbevise sig selv om at gå ind i en sund og konstruktiv adfærd, også når man ikke har lyst til det. Sociale færdigheder: En relationsopbyggende model, der tager højde for forskellige niveauer af sociale forhold, bruges til at vejlede klienten i langsomt at genopbygge et socialt netværk. De afgørende færdigheder, der er involveret i den sociale genopbygningsproces, er evnen til at indgå i en konstruktiv kommunikation ved at lytte aktivt, sætte passende grænser i sociale situationer, ophøre med at bruge kontrollerende og manipulerende adfærd samt indgå i forhandling og konfliktløsning. Færdigheder til identifikation af advarselstegn: Disse færdigheder indbefatter evnen til at identificere og udarbejde en personlig liste over de helt personlige problemer, som fører klienten tilbage til alkohol- og stofmisbrug samt indlæring af konkrete situations- og adfærdsstrategier til håndtering af advarselstegnene uden at vende tilbage til kemisk misbrug. 15

16 Færdigheder til udarbejdelse af helbredelsesprogram: Klienterne lærer, hvordan de skal udarbejde et struktureret helbredelsesprogram, som giver en daglig struktur, der er med til at opretholde en sund, rolig og ædru livsstil. Brud på helbredelsesprogrammet anses som kritiske advarselstegn på tilbagefald, og intervention sættes i gang i det øjeblik, disse bliver synlig. 16

17 1.5 Forenelighed med andre modeller og standarder CENAPS modellen for behandling af misbrug og relaterede personligheds-, mentale og livsstilsbetingede problemer har været under udvikling siden begyndelsen af 1970 erne. 18 Den integrerer de grundlæggende principper fra Tolv Trins-programmerne med de seneste fremskridt inden for de biologiske, kognitive, affektive, adfærdsmæssige og sociale terapier for at tilgodese personer med tilbøjelighed til tilbagefald. CENAPS modellen kan beskrives som den tredje bølge inden for behandling af kemisk afhængighed. Første bølge var introduktionen til de Anonyme Alkoholikeres Tolv Trin. Anden bølge var sammenlægningen af AA med professionel behandling i én model - bedre kendt som Minnesota Modellen - hvor CENAPS modellen er den tredje bølge inden for behandlingen af kemisk afhængighed, fordi den integrerer viden om kemisk afhængighed i en bio-psyko-social model, som er forenelig med principperne i de Tolv Trin og med principperne i biologisk, kognitiv, affektiv, adfærdsbetinget og social terapi. Den udgør en model til vurdering og behandlingsplanlægning inden for alle stadier af helbredelsesprocessen. CENAPS modellen er et omfattende system til at diagnosticere og behandle forskellige former for misbrug og relaterede mentale forstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og livsstilsproblemer. Modellen har været anvendt med succes siden begyndelsen af 1970 i behandlingsprogrammer for afhængighed, mental sundhed og adfærdsmæssig sundhed. Modellen har været anvendt inden for alle grene af omsorg og på en bred vifte af klienter, både mænd, kvinder, unge, anden etnisk baggrund, klienter med kroniske smerter og klienter med øvrige forstyrrelser, som sideløbende blev behandlet på psykiatriske institutioner. CENAPS modellen er blevet oversat til en række sprog blandt andet spansk, polsk, dansk, svensk, ungarsk, japansk, koreansk, bangladeshisk, russisk, arabisk og slovensk. CENAPS modellen har vist sig brugbar i forskellige økonomiske regi herunder privat forsikring, offentlig finansiering, statslig finansiering, managed care, organisationer for sundhedsvedligeholdelse og betalingspligtig privat lægepraksis. Grunden til at CENAPS modellen har overlevet og trivedes under så forskellige økonomiske ordninger, er, at den er baseret på klippefaste kliniske principper, som er fleksible nok til at kunne tilpasses forhold under forandring på sundhedsområdet. Lignende tilgange CENAPS modellen for tilbagefaldsforebyggende terapi er et anvendt og udvidet kognitivt og adfærdsmæssigt terapeutisk program med en indarbejdet biologisk og social behandling. Modellens kognitive dele er sammenlignelige med Albert Ellis Rational Emotive Behavior Therapy (REBT) og Aaron Becks Cognitive Therapy Model. Dens affektive dele er sammenlignelige med Affective and Experimental Therapies og dens sociale interventioner er bygget op omkring systemer af familieterapi og den offentlige sundhedsmodel. Den primære forskel mellem CENAPS modellen og andre former for terapi er, at CENAPS modellen anvender kognitive og adfærdsbetonede terapeutiske principper målrettet omkring behandling af misbrug. Den bliver brugt til undervisning af kemisk afhængige klienter og deres familier i, hvordan afholdenhed fra alkohol og stoffer opretholdes. 18 Terence T. Gorski, the CENAPS Model of Relapse Prevention Planning in Dennis W. Daly, Relapse: Conceptual, Research, and Clinical Perspectives (Hayworth Press, 1989), ; Journal of Chemical Dependency Treatment, vol. 2, no. 2,

18 CENAPS modellen for tilbagefaldsforebyggende terapi understreger værdien af affektive terapeutiske principper ved at fokusere på identifikation, at bruge præcise ord og kommunikere følelser og stemninger assertivt. CENAPS modellen integrerer en kognitiv og affektiv terapeutisk model til at forstå følelser ved at lære klienten, at negative følelser genereres ved irrationel tænkning (kognitiv teori), som lagres eller undertrykkes (affektiv teori). Arbejdet med emotionel integration involverer både at sætte præcise ord på tanker og udtrykke følelser samt billeddannende terapi udformet til at frembringe undertrykte erindringer. Modellen støtter sig meget op ad guidet billeddannelse, spontan billeddannelse, sætningsfærdiggørelse og arbejdet med sætningsgentagelse, som har til formål at skabe korrigerende følelsesmæssige oplevelser. CENAPS modellen har ligheder med og er stærkt påvirket af the Cognitive-Behavioral Relapse Prevention Model udviklet af Marlatt og Gordon 19, 20. Den største forskel er, at CENAPS modellen integrerer afholdenhedsbaseret behandling og er mere forenelig med Tolv Trinsprogrammer, end Marlatt & Gordon-modellen. CENAPS modellen fungerer godt sammen med en lang række af kognitive, affektive, adfærdsmæssige og sociale terapiformer. Dens primære styrke er at modellen tillader behandlere med meget forskellig baggrund at overføre deres færdigheder direkte på arbejdet i misbrugsbehandlingen. Den er således ideel som værktøj for et tværfagligt behandlerteam. Forskellige tilgange CENAPS modellen for tilbagefaldsforebyggelse adskiller sig væsentligst fra følgende typer af terapi: (1) dem, der anser kemisk afhængighed for et symptom på et underliggende mentalt eller psykologisk problem; (2) tilgange, som fremmer kontrolleret eller ansvarlig brug for kemisk afhængige klienter, som har udvist fysisk og psykisk afhængighed af alkohol eller andre stoffer; (3) tilgange, som ikke er vejledende og klientcentrerede; (4) alle former for terapi, der udelukkende fokuserer på et enkelt område indenfor fysisk, psykologisk eller social trivsel. CENAPS modellen er meget forskellig fra rigide kognitive terapimodeller, der påstår, at udfordring af irrationel tænkning automatisk medfører emotionel integration. Den er heller ikke forenelig med rigide affektive terapimodeller, der mener, at emotionel forløsning automatisk vil forårsage spontane kognitive og adfærdsmæssige forandringer. Forenelighed med andre behandlingsformer CENAPS modellen er forenelig med en lang række andre behandlingsformer - herunder Tolv Trinsprogrammer, familieterapi samt flere forskellige kognitive, affektive og adfærdsmæssige terapimodeller. CENAPS modellen fungerer godt sammen med behandling af alkohol- og stofrelateret kriminalitet og hjælpeprogrammer til virksomhedernes alkoholpolitik (AP). Der er blandt andet udarbejdet en særlig procedure omkring arbejde og tilbagefaldsforebyggelse til brug i samarbejde med AP-programmerne. Her fokuseres på at identificere advarselstegn på tilbagefald på jobbet samt at lære AP-rådgiverne og 19 G.A. Marlatt and J.R. Gordon, eds. Relapse Prevention: Maintenance Strategies in the Treatment of Addictive Behavior (New York: Guilford Press, 1988), William H. George, Marlatt and Gordon s Relapse Prevention Model: A Cognitive-Behavioral Approach to Understanding and Preventing Relapse, Journal of Chemical Dependency Treatment, vol. 2, no. 2 (1989),

19 supervisorerne, hvordan de skal gribe ind og reagere på disse advarselstegn som en del af supervisionen og forandringsprocessen. En særlig behandlingsprocedure til brug i arbejdet med kemisk afhængige kriminelle er også blevet udviklet. Den integrerer behandlingen af kriminelle tankemønstre og antisociale personlighedsforstyrrelser med helbredelse for kemisk afhængighed og tilbagefaldsforebyggende metoder. En speciel anvendelsesform af CENAPS modellen er desuden blevet udviklet til klienter med Post Traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD) forårsaget af fysisk og seksuelt misbrug i barndommen. 21 Eftersom behandlingsproceduren identificerer og udvikler håndteringsstrategier for en lang række af de problemer, der forårsager tilbagefald, bliver sameksisterende mentale forstyrrelser og livsstilsproblemer ofte identificeret og behandlet sammen med tilbagefaldsforebyggende terapi. En speciel behandlingsprocedure for familieterapi er blevet udviklet for at igangsætte engagement fra familiernes side vedrørende identifikation og håndtering af advarselstegn. 1.6 Forenelighed med standarder CENAPS modellen er fuldt ud tilpasset DSM IV, ASAM Patient Placement Criteria, standarderne for the Joint Commission of the Accreditation og Healthcare Organizations (JCAHO), standarderne for CARF og the Core Counselor Competencies, som de er udgivet af the Center for Substance Abuse Treatment (CSAT), the International Certification and Reciprocity Consortium (IC&RC) og the National Association of Alcohol and Drug Abuse Counselors (NAADAC). 21 Caryl Totter, Double Bind: Recovery and Relapse Prevention for the Chemically Dependent Sexual Abuse Survivor (Independence, MO: Herald House/Independence Press, 1992). 19

GORSKI-CENAPS MODELLEN for Helbredelse og Tilbagefaldsforebyggelse

GORSKI-CENAPS MODELLEN for Helbredelse og Tilbagefaldsforebyggelse GORSKI-CENAPS MODELLEN for Helbredelse og Tilbagefaldsforebyggelse Udarbejdet af Terence T. Gorski, President The CENAPS Corporation Et omfattende overblik over et forskningsbaseret system, der virker.

Læs mere

CENAPS Europe Uddannelse og supervision af professionelle behandlere

CENAPS Europe Uddannelse og supervision af professionelle behandlere GORSKI-CENAPS MODELLEN for Helbredelse og Tilbagefaldsforebyggelse Udarbejdet af Terence T. Gorski, President The CENAPS Corporation Et omfattende Overblik over et Forsknings-Baseret System, Der Virker

Læs mere

Hvem kan deltage? 2. Certificering 3. Supervision 3. Priser 3. Hvor begynder jeg? 5. Sammensatte kursusforløb 6. Håndtering af benægtelse (DMC) 9

Hvem kan deltage? 2. Certificering 3. Supervision 3. Priser 3. Hvor begynder jeg? 5. Sammensatte kursusforløb 6. Håndtering af benægtelse (DMC) 9 CENAPS DANMARK KURSUS- OG UDDANNELSESCENTER 2 En samlet efteruddannelse til behandling af stofmisbrugere og alkoholikere 2 Hvem kan deltage? 2 Certificering 3 Supervision 3 Priser 3 DE SYV UDDANNELSESMODULER

Læs mere

Terence T. Gorski, 2011, 1982

Terence T. Gorski, 2011, 1982 Undgå tilbagefald efter indledende stabilisering Identificere og håndtere grundlæggende personlighedsog livsstilsproblemer, som giver unødvendig smerte i helbredelsesprocessen Få afholdenhed fra alkohol

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON 1 Kriterier for deltagelse i RPC 1. Problem relateret til misbrug af AoS 2. Stabil og fri af abstinenssymptomer 3. Genkender AoS

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

træk, ved at give dem traditionel misbrugsbehandling (ofte Minnesota-behandling). efter endt primær- og/ eller tilbagefaldsbehandling

træk, ved at give dem traditionel misbrugsbehandling (ofte Minnesota-behandling). efter endt primær- og/ eller tilbagefaldsbehandling antisociale Behandling af klienter med en antisocial personlighedsforstyrrelse? Jo, det kan nytte Det handler om at skabe en god og tryghedsgivende relation til den bange, usikre og sårbare side af personligheden.

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

HØJLØKKE BEHANDLINGSCENTER KVALITETSSTANDARD

HØJLØKKE BEHANDLINGSCENTER KVALITETSSTANDARD HØJLØKKE BEHANDLINGSCENTER KVALITETSSTANDARD Navn, hjemsted, organisation Navn: Højløkke Behandlingscenter Fyn ApS. Højløkke blev etableret den 01.11.2000 som et I/S selskab. Fra 01.01.2005 omdannes Højløkke

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Misbrugsbehandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Stoffri behandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Udfordringer i kognitiv terapi

Udfordringer i kognitiv terapi Udfordringer i kognitiv terapi Judith S. Beck Udfordringer i kognitiv terapi Hvad gør man, når standardmetoderne ikke virker? Forord af Aaron S. Beck Oversat af Ole Lindegård Henriksen Udfordringer i

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling

Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling DAT-teamet i KKUC Signe Trøst, psykolog Thomas Collier, psykolog John Eltong, psykolog Casper Aaen, psykolog og faglig konsulent Ursula Vasegård,

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Kognitivt baseret træning af sociale færdigheder Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk

Kognitivt baseret træning af sociale færdigheder Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk Kognitivt baseret træning af sociale færdigheder Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 1 Vi kender det selv! Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær -13.30 2 3 4 5

Læs mere

Anna Marie Aggerholm Addiction Counselor. Marco Guarino Alkolog Dansk Misbrugsbehandling

Anna Marie Aggerholm Addiction Counselor. Marco Guarino Alkolog Dansk Misbrugsbehandling Anna Marie Aggerholm Addiction Counselor Marco Guarino Alkolog Dansk Misbrugsbehandling Program for dagen Misbrugsberedskab hvorfor? Former for misbrug Typiske profiler Misforstået omsorg (medafhængighed)

Læs mere

Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til:

Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til: Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til: Misbrugere i substitutionsbehandling eller i en uafklaret misbrugssituation og som har et ønske om at ændre denne, samt eksmisbrugere, der efter et afsluttet

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

ALLAH. Når terapien møder. Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem?

ALLAH. Når terapien møder. Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem? modelfoto: bam/scanpix Religion Af Ida Andersen Når terapien møder ALLAH Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem? Traumatiserede

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Program dag 4 OVERBLIK OVER METODER. Ballonøvelse INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI. 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden

Program dag 4 OVERBLIK OVER METODER. Ballonøvelse INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI. 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden Program dag 4 INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden 9.00 10.20 Sagsformulering / adfærdseksperimenter 10.20 10.40 Kaffepause 10.40 12.00 Adfærdseksperimenter

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC Indhold Præsentation af KKUC s tilgang til Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som misbrugsbehandling for klienter med borderline Eksempler på justeringer af behandlingen og

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER Odense 10.1.2014 Cand. Psych. Bo Søndergaard Jensen Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Afd. Q, Risskov PTSDjag2012 Psykoterapeutisk behandling

Læs mere

Status på døgnbehandling 2013

Status på døgnbehandling 2013 Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Mindfulness i hverdagen

Mindfulness i hverdagen Mindfulness i hverdagen Mindfulness i Hverdagen En workshop for dig, der vil være dit bedste jeg. Hver dag. Dette vil være den dag, du bagefter husker som den bedste investering i 2014. På få timer giver

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose 1 John Schmidt, psykiater Marie Madsen, sygeplejerske og cand. pæd. pæd. psyk. Louise Duus, kunst og musikterapeut Nathalie Larsen, pædagog. 2 Diagnosegrupper

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Velkommen til Aktivgruppe 4 og til et 12 ugers behandlingsprogram. Dette hæfte vil være din manual, og på de følgende sider vil du blive introduceret

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Crimestop.dk v/ Henrik Beck Artikel om behandling af klienter med Antisocial personlighedstræk 2008

Crimestop.dk v/ Henrik Beck Artikel om behandling af klienter med Antisocial personlighedstræk 2008 Crimestop.dk v/ Henrik Beck Artikel om behandling af klienter med Antisocial personlighedstræk 2008 BEHANDLING AF KLIENTER MED ANTISOCIALE PERSONLIGHEDSTRÆK FORFATTER: HENRIK BECK TILBAGEFALDSSPECIALIST

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Uddannelse / efteruddannelse - overblik

Uddannelse / efteruddannelse - overblik Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 47 Offentligt BILAG 2 Uddannelse / efteruddannelse - overblik Indholdsoversigt Uddannelse / efteruddannelse - overblik 4-årig uddannelse / efteruddannelse til

Læs mere

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten Fakta Kommunikation er den afgørende faktor for, om du lykkes med dine mål og dit liv. Uddannelsen handler om, hvordan vores tanker udtrykkes gennem vores ord, og om hvordan vi kan påvirke egne tankemønstre

Læs mere

Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj. Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au.

Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj. Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au. 1 Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au.dk Definition på mindfulness 2 Mindfulness er at være opmærksom

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Sidder du fast i angstens spil?

Sidder du fast i angstens spil? INDLEDNING Sidder du fast i angstens spil? Det er, som om alt, der er forbundet med mulige og umulige katastrofer, tiltrækker din hjerne som en magnet. Du går i virkeligheden og bekymrer dig om og lægger

Læs mere