Forstå dine blodprøver. Et hæfte til hiv-smittede, der kan hjælpe til en bedre forståelse af de relevante prøver der tages ved kontrolbesøg.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forstå dine blodprøver. Et hæfte til hiv-smittede, der kan hjælpe til en bedre forståelse af de relevante prøver der tages ved kontrolbesøg."

Transkript

1 Forstå dine blodprøver Et hæfte til hiv-smittede, der kan hjælpe til en bedre forståelse af de relevante prøver der tages ved kontrolbesøg.

2 Indhold 3 Velkommen 4 Forord af Susse Wold 5 Hvad er en blodprøve? 6 Hvorfor får du taget blodprøver? 8 Blodprøvernes normalværdi Aktindsigt 9 Blodets univers 10 Beskrivelse af relevante blodprøver Hæmoglobin Leukocytter 12 Thrombocytter Koagulationsfaktor 2, 7 og CD4 celler CD8 celler 14 CD4/CD8 ratio 15 Hiv-kvantitering/virusmængde 16 Kalium/natrium 17 Leverprøver 19 Nyreprøver 20 Lactat-dehydegenase Amylase 21 Creatin-Kinase 22 Glucose blodsukker Kolesterol LDL/HDL 24 Triglycerid 25 Toxoplasmose/Haresyge 26 Epstein Barr Virus Cytomegalovirus 27 Hepatitis A-B-C Virus Syfilis 29 Noter din næste tid til kontrol 30 Notater Kolofon Redaktionen på Forstå dine blodprøver består af Michael Thomsen og Pernille Frydensbjerg, der begge har mere end 12 års erfaring med hiv/aids arbejde. Begge har været både initiativtagere og medstiftere af foreningerne Solstrålerne og Hivinfo. De har nu stiftet foreningen Hivzonen. Lægekoordinator: Uno Heldmann Design: Danielle Brandt Illustrationer: Oliver Shaun Jensen Udgiver: Hivzonen 2

3 Velkommen Hver dag året rundt, møder mange hiv-smittede op for at få taget blodprøver på landets hospitaler. Blodprøvekontrol er et fast rutinetjek ca. hver 3-4 måned, hvor udviklingen af din hiv-infektion og generelle helbredstilstand følges. Alle blodprøver du får taget, har hver deres rolle i overvågningen af din hiv-infektion. Nogle blodprøver tages fordi din hiv-infektion kan påvirke dem. Andre blodprøver tages fordi den medicinske behandling, eller andre former for medicin du måtte tage, kan påvirke dem. Overordnet bruges blodprøverne, til at overvåge din generelle helbredstilstand, hvad enten du tager medicin eller ej. Alle kommer i forskellige faser af deres liv. Nogle har været smittet i mange år, og har vænnet sig til at få taget blodprøver. Andre er nysmittede, og skal først til at blive en del af rutinetjekket. Nogle er på medicin, andre ikke. Nogle er syge, nogle er raske. Lige meget hvilken kategori du hører under, så er blodprøvekontrol en livslang og løbende påmindelse om ens situation. Derfor reagerer hiv-smittede meget forskelligt på rutinetjekket. Tanker som Er mine blodprøvetal gået op eller ned?, Hvordan ser min situation mon ud i forhold til sidste gang? kan fylde rigtigt meget i hovedet, når man sidder i venteværelset og skal ind til lægen og have svar. Det er derfor utroligt vigtigt, at du prøver at få et godt forhold til rutinetjekket, på lige fod med selve din hivstatus. Blodprøvekontrol er og bliver en meget vigtig del af din hiv-behandling og overlevelse. Så gå altid til kontrol både før og efter at du påbegynder medicin. Hivzonen har gennemgået de mest almindelige blodprøver der tages ved rutinetjekket og udarbejdet dette hæfte, skrevet i et sprog, der meget gerne skulle være forståeligt for alle. Dermed har du nu mulighed for at sætte dig lidt ind i, hvorfor du får taget de forskellige blodprøver, og ikke mindst hvad de betyder. Vi håber, at hæftet vil være dig en hjælp. Besøg os på Med venlig hilsen Redaktionen Viden fremmer forståelsen. 3

4 En fælles indsats I de snart 25 år år jeg har været præsident for Aidsfondet, har jeg hver dag glædet mig over det samarbejde, jeg har haft med utallige mennesker på hiv/aidsområdet. Det har været en rejse fyldt med både tro, håb, glæde, optimisme og fremgang. Jeg er glad for, at være vidne til den fælles utrættelige indsats som daglig gøres af alle som arbejder med hiv og aids. Den største glæde er dog oplevelsen af, at livet på mange områder er blevet nemmere for de hiv-smittede. Ny medicin har forbedret tilværelsen for mange, og dermed også givet dem et bedre liv. Men problemet er ikke løst. Vi har fortsat lang vej at gå, men med fælles indsats er det muligt at komme hele vejen frem til målet. Måske er vi alle engle med kun én vinge. Men jeg tror vi kan flyve, hvis vi holder om hinanden. Susse Wold 4

5 Hvad er en blodprøve? En blodprøve er en lille mængde blod udtaget fra en blodåre, som efterfølgende bliver testet for flere forskellige ting. Som regel tages blodprøven i en af albuebøjningerne, hvor der ligger store blodårer lige under huden. Men i princippet kan en blodprøve tages ethvert sted på kroppen. I forbindelse med blodprøvetagning sættes en elastik på overarmen, som hæmmer tilbageløbet af blodet. Det får blodet til at hobe sig op og årerne til at fyldes med blod. Derefter desinficeres huden med sprit, så der ikke kommer bakterier ind i blodet. Når spritten er fordampet stikkes en nål ind i blodåren og prøveglassene fyldes op. Der bruges kun sterile nåle, og de bruges kun én gang hvorefter de smides ud. På hospitalet får du udleveret et blodprøveskema, hvor det fremgår hvilke blodprøver du skal have taget. Dette skema medbringer du så til hospitalets afdeling for blodprøvetagning. Afkrydsningen af blodprøver på skemaet kan se lidt voldsomt ud men lad ikke dette afskrække dig. I dag har man på hospitalerne gode systemer, så man kun bliver stukket en gang, selvom man måske skal have taget forskellige blodprøver. Mange af prøverne kan tages i det samme glas, hvilket reducerer mængden af blodprøveglas, der bruges. Husk at få taget blodprøver 1-2 uger før du har tid til kontrol/rutinetjek hos din læge. 5

6 Hvorfor får du taget blodprøver? Blodprøver spiller en vigtig rolle i overvågningen af din hiv-infektion og generelle helbredstilstand. Kort efter at du er blevet konstateret hiv-smittet, vil hospitalet tilbyde at følge dig på tæt hold. Til at begynde med, vil man undersøge dig og tage en hel del blodprøver. De vil give en indikation af hvor godt dit immunsystem, lever og nyrer fungerer. De viser også om du eksempelvis måtte have andre sygdomme, relateret til hiv. Undersøgelsen og svarene på blodprøverne, giver din læge et overblik over dit udgangspunkt, også kaldet baseline. Fremtidige blodprøver, vil hjælpe din læge til at bedømme, hvor hurtigt eller langsomt din hiv-infektion udvikler sig. Kort og godt: 1. Når du konstateres hiv-positiv bruger din læge svarene på blodprøverne til, at følge hvordan din hiv-infektion/helbredstilstand udvikler sig. Blodprøverne giver din læge svar på hvornår det er hensigtsmæssigt for dig, at påbegynde medicinsk behandling. 2. Når du er påbegyndt medicinsk behandling, bruger din læge svarene på blodprøverne til, at følge din hiv-infektion/helbredstilstand, men også til at konstatere, om den medicinske behandling har den rette virkning på dig. Den medicinske behandling kan, for nogle, give uønskede bivirkninger. Dette vil kunne ses på blodprøverne, og ud fra dette besluttes, om du skal stoppe eller ændre din behandlingsform. Blodprøverne er derfor en meget vigtig del af din behandlingsplan og overlevelse. Vi understreger her vigtigheden af dine kontrolbesøg, både før og efter, at du påbegynder medicin. 6

7 Husk dine kontrolbesøg, de er vigtige, både før og efter du påbegynder medicin. Så hjælp dig selv til mere fred i sindet. Viden fremmer forståelsen. 7

8 Blodprøvernes normalværdi Det gælder for hver blodprøve der tages, at resultatet helst skal ligge indenfor normalværdien. Normalværdierne kan variere fra hospital til hospital, alt efter hvilke målemetoder der bruges. Når du får en kopi af dine blodprøver, vil der som regel stå, hvilken normalværdi de forskellige blodprøver har. Det er normalt, at blodprøveresultaterne igennem tiden, går op og ned. Selvom en eller flere af dine blodprøver ligger udenfor normalværdien, er det ikke ensbetydende med, at der er noget galt, eller at der skal gøres noget ved det. Det vigtigste er, at se på de overordnede tendenser i blodprøverne eksempelvis, om den pågældende prøve bliver ved med at være under eller over normalværdien. Din læge vil se hvilke prøver, der ligger udenfor normalværdien og vurdere, om det er en konstant tendens, af betydning. Når årsagen er fundet, besluttes det, om der skal gøres noget ved det. Kroppen er meget fintfølende, og mange faktorer kan have indflydelse på blodprøveresultatet. Hvis du eksempelvis har været på ferie, og drukket lidt for meget alkohol i forhold til hvad du plejer, kan det måske vise sig ved et forhøjet levertal. Næste gang prøven tages, vil det måske ikke længere være forhøjet. Visse former for medicin kan også påvirke leveren. Er du forkølet eller har en infektion, kan det samme forekomme, det vil igen justere sig, når problemet er løst. Så bare tag det roligt, din læge vil altid tale med dig om hvad det betyder, hvis en eller flere prøvesvar er udenfor normalværdien. Aktindsigt Du har til hver en tid ret til at få aktindsigt i dine journaloplysninger, det gælder også dine blodprøvesvar. Du skal bare bede din læge om en kopi af dine blodprøveresultater, når du har været på hospitalet eller send en skriftlig anmodning til afdelingen. 8

9 Blodets univers Blodet i vores krop er et fantastisk univers, som kan give os mange svar, når det gælder sygdom. Det indeholder milliarder af forskellige celler/blodlegemer, som hver især udfører forskellige opgaver. De er blandt andet med til at transportere ilt og næringsstoffer rundt i kroppen, fjerne affaldsstoffer, regulere vores temperatur, reparere skader og passe på vores immunsystem. Blodet består af: Plasma, som er en gullig væske der hovedsaligt indeholder vand, med en saltkoncentration på ca. 0,9 %. Til sammenligning, har havet omkring Danmark en saltkoncentration på ca. 2,5 3 %. Plasmaet indeholder også mange andre bestanddele, som proteiner (æggehvidestoffer), fedtstoffer, sukkerstoffer, hormoner, vitaminer og affaldsprodukter, der transporteres rundt med blodet. Blodplader, eller Thrombocytter som de også kaldes, er de mindste celler i plasmaet. Skulle det ske at der kom hul på et af blodkarrene, er det blodpladerne der først kommer i aktion for at udbedre skaderne. Røde blodlegemer, eller Erythrocytter som de også kaldes, har til opgave at transportere ilt fra lungerne ud til vævene, hvor ilten afgives. Derefter optager de kuldioxid, som føres til lungerne hvor den så udåndes. Et rødt blodlegeme lever 120 dage i blodbanen, og hvert sekund nedbrydes 2 millioner og samtidig dannes 2 millioner nye. Hvide blodlegemer, eller Leukocytter som de også kaldes, har til opgave at forsvare kroppen mod infektioner fra virus, parasitter, svampe og bakterier. De arbejder mest uden for blodbanen og slår sig ned i bindevæv, hud og organer, hvor de modarbejder og bekæmper forskellige former for angreb i kroppen. Hvide blodlegemer er meget større end de røde. Dog er der ikke så mange af dem, og deres levetid er også kortere, end de andre blodlegemers. Et voksent menneske indeholder 4-5 liter blod med ca milliarder røde blodlegemer, milliarder blodplader, 35 milliarder hvide blodlegemer og ca. 2,5 liter plasma 9

10 Beskrivelse af relevante blodprøver Hæmoglobin Hæmoglobin er bedre kendt som din blodprocent. Hæmoglobin er mængden af røde blodlegemer i blodet. De røde blodlegemer er fyldt med stoffet hæmoglobin, som giver blodet den røde farve. Det fortæller noget om blodets evne til at transportere ilt fra lungerne og derefter videre rundt i kroppen. Har du et lavt niveau af hæmoglobin, er det lig med blodmangel. Det betyder, at du ikke evner at transportere tilstrækkeligt ilt ud til organerne i kroppen. Har du blodmangel kan det forårsage, at du bliver bleg, hurtigt forpustet og træt i kroppen og musklerne. Blodmangel skyldes enten et nedsat antal røde blodlegemer, og/eller en nedsat mængde hæmoglobin i de røde blodlegemer. Hiv-smittede er i risiko for at udvikle blodmangel, idet selve hiv-infektionen, og visse former for hiv-medicin, kan forårsage tilstanden. Lægen vil foretage de nødvendige undersøgelser for at finde årsagen og dermed give den rigtige behandling. Leukocytter Leukocytter, eller de hvide blodlegemer, som de også kaldes, fortæller generelt noget om kroppens evne til at modstå infektioner. Dette kan både være fra virus, parasitter, svampe og forskellige former for bakterier. Hos hiv-smittede kan både selve hiv-infektionen og den medicinske behandling påvirke de hvide blodlegemer. Der er flere grupper og undertyper. Derfor angiver man dem i leukocytter; antal total og leukocytter; gruppe. Leukocytter; antal total: Hvis tallet er for lavt fortæller det, at kroppen kan få eller har problemer med at forsvarer sig imod, og bekæmpe diverse sygdomme. Hvis tallet bliver for højt, kan det være udtryk for, at du har en infektion. 10

11 Leukocytter; gruppe: Indeholder de forskellige undertyper, og kan fortælle noget om infektionstypen. Her kan man som regel aflæse hvilke undertyper af hvide blodlegemer du har for mange af. Lymfocytter er med til at forsvare kroppen mod virus og bakterier, og husker de infektioner vi har haft gennem tiden. Dermed kan de hurtigere komme os til undsætning hvis den samme form for infektion rammer os igen. De er også med til at opretholde immunsystemets nøgleberedskab ved at kunne identificere celler, der er blevet ramt af enten et virus eller en bakterie. Lymfocytter er typisk forhøjet ved virussygdomme. Neutrophilocytter er med til at kontrollere kroppens reaktioner mod angreb fra forskellige mikroorganismer. Ved beskadigelse af kroppens væv absorberer netrophilocytterne de beskadigede celler og bakterier. Størstedelen af den hvidgullige væske fra betændt væv, bedre kendt som pus, er døde neutrophilocytter. Neutrophilocytter forhøjes ved bakterieinfektioner. Basophilocytter er med til at frigive stoffer, der holder årernes vægge rene og sørger for at blodkarrene ikke stopper til. Basophilocytter spiller derfor en vigtig rolle ved allergiske reaktioner (overfølsomhedsreaktioner). Eosinophilocytter er en vigtig del af immunsystemet. Eosinophilocytter forhøjes kraftigt når kroppen oplever allergiske reaktioner. Det samme sker ved infektioner, og ved forskellige parasitter, eksempelvis orme eller husstøvmider. Monocytter er med til at rydde op i kroppen, og fungerer som en slags skraldemænd. De både optager og tilintetgør mikroorganismer og udslidte celler. Monocytter forhøjes typisk ved virussygdomme. 11

12 Thrombocytter Thrombocytter, eller blodplader, som de også kaldes, er med til at lappe huller i blodkarrene. Hvis der kommer hul i et blodkar på grund af en blødning hæfter blodpladerne sig til hinanden, og stopper således blødningen. Det er lidt det samme som, at lappe et hul i slangen på et cykeldæk, så luften ikke siver ud af hjulet. Thrombocytterne er derfor med til at opretholde blodets evne til at størkne. For lavt antal thrombocytter kan medføre en større blødningstendens og kan forårsage, at du lettere får blå mærker eller næseblod. Hos hiv-smittede kan der forekomme et lavt niveau af thrombocytter, idet selve hiv-infektionen, såvel som visse former for hiv-medicin kan påvirke disse. Koagulationsfaktor 2, 7 og 10 Koagulationsfaktoren er i lighed med thrombocytterne med til at få blodet til at størkne, dog på en lidt anden måde. Hvor thrombocytterne lapper og fylder hullerne, fungerer koagulationsfaktorerne mere som selve limen, der får blodpladerne til at klistre til hullet, der hvor blødningen er opstået. Koagulationsfaktorerne får altså lappen til at sidde fast på cykelslangen. Den har derfor et samspil med thrombocytterne. Koagulationsfaktoren er derfor medvirkende til, at blodet ikke bliver ved med at løbe fra et sår. Man kan sige, at thrombocytterne aktiverer koagulationsfaktoren, og sammen får de blodet til at størkne, på hver sin måde. Et for lavt tal betyder, at blodets størkningsevne er dårlig, og du har større tendens til at bløde. Til tider udtrykkes koagulationsfaktorerne som INR, hvilket er en omvendt faktor for, de før nævnte koagulationsfaktorer 2, 7 og 10 og benyttes primært i behandlingsøjemed, når man får blodfortyndende medicin. Værdierne er således modsatte og en høj værdi udtrykker her, at du har øget blødningstendens. 12

13 CD4 og CD8 celle prøver CD4 celler: Hiv angriber i særdeleshed nogle af de hvide blodlegemer, der spiller en afgørende rolle i det normale immunsystem. De kaldes for T-hjælpe celler, men de er bedre kendt som CD4 celler. Jo mere fremskreden din hiv-infektion er, jo mere nedbrydes CD4 cellerne, og kroppen får sværere og sværere ved at forsvare sig mod diverse infektioner. Immunsystemet bliver kort sagt nedbrudt, og til sidst udvikler man Aids. Overordnet betyder det, at jo flere CD4 celler du har, jo bedre fungerer immunsystemet. Måling af CD4 celler er derfor meget vigtig, fordi det giver mulighed for at følge udviklingen af din hiv-infektion (sammen med Hiv-kvantitering testen/virusmængden, se side 15) og indikerer, hvornår det er hensigtsmæssigt for dig at begynde medicinsk behandling. Når du er i medicinsk behandling, vil lægen kunne se om behandlingen virker efter hensigten, som er at få CD4 cellerne til at stige til et niveau, hvor immunsystemet fungerer tilfredsstillende. Alt efter resultatet, vil det blive besluttet om behandlingen skal ændres eller justeres. CD8 celler: CD8 celler, er også en del af de hvide blodlegemer og immunsystemet. De er med til at angribe og dræbe inficerede celler, f.eks. hiv-inficerede CD4 celler. Ligesom CD4 cellerne, kan CD8 cellerne også variere i antal. Typisk øges mængden af CD8 celler igennem tiden, hos hiv-smittede. Men i modsætningen til CD4 cellerne, forudsiger antallet af CD8 cellerne ikke noget om din sygdomsudvikling. 13

14 CD4/CD8 ratio: CD4/CD8 ratio, er en udregning man kommer frem til ved, at dividere CD4 celle tallet med CD8 celle tallet. Jo lavere niveau af CD4/CD8 ratio, jo mere svækket er dit immunsystem. Hos hivsmittede personer, kan denne ratio være alt for lav, med mange flere CD8 celler end CD4 celler. CD4/CD8 ratio vil generelt gradvist falde gennem årene i kraft af selve hiv-infektionen, og uden medicinsk behandling. Med medicinsk behandling, kan CD4/CD8 ratio stige, når behandlingen igen styrker immunsystemet. 14

15 Hiv-kvantitering/Virusmængde Hiv-kvantitering er en prøve, der måler hvor meget hiv-virus du har i blodet. Mængden af virus i blodet har indflydelse på dit immunsystem. Forskningsresultater viser, at jo mere virus der er i blodet, jo mere belastet bliver immunsystemet, som tiden går. Testen bruges til at følge, hvor meget virusmængden dit blod stiger, og kan sammen med resultatet af CD4 cellerne (se side 13), give lægen en indikation om, hvornår det er hensigtsmæssigt for dig, at påbegynde medicinsk behandling. Når du er i medicinsk behandling, bruges prøven også til at se, om behandlingen har den ønskede effekt på dig. Målet med den medicinske behandling er, at sænke virusmængden i dit blod til under måleligt niveau og holde den der. Hvis medicinen ikke sænker din virusmængde i blodet tilstrækkeligt, vil testen kunne påvise dette, og dermed give din læge mulighed for at ændre din behandling i tide. Prøven bruges også til at overvåge, om din hiv-medicin holder op med at virke. At sænke virusmængden til under måleligt niveau betyder, at der er så lidt virus i blodet, at det ikke længere kan måles. Dette betyder ikke, at hiv-virus er væk eller sygdommen kureret. Der kan fortsat være aktivt virus i eksempelvis lymfeknuder og andre af kroppens organer, og stoppes den medicinske behandling, vil virusmængden igen stige. 15

16 Kalium og Natrium Er to livsvigtige mineralsalte, der eksisterer i og udenfor kroppens celler. De har indflydelse på regulering af vores væskebalance og blodtryk. De er også vigtige for kroppens syre-base balance, muskel og nervefunktion, og optagelse af en lang række næringsstoffer. Natrium kender vi som husholdningssalt. Kalium får vi gennem frugt, grønsager og anden naturlig mad. Kalium findes også som kosttilskud og dette kan i nogle tilfælde være en god løsning. Kalium findes overvejende inde i cellerne og natrium udenfor cellerne. Begge salte binder væske. Et overskud af kalium vil trække væske ind i cellerne, og et overskud af natrium vil trække væske ud af cellerne. Kommer der ubalance mellem disse salte giver det væskesamling i vævet, og sker det i blodårerne, giver det forhøjet blodtryk. Ved for lavt indhold af kalium i kroppen kan der forekomme svækkelse af bevidstheden, mens der ved for højt indhold af kalium i kroppen kan forekomme forvirring og talebesvær. Årsagerne til lavt natrium er mangfoldige. Det er hyppigst ved overdrevent indtagelse af natriumfattige væsker, alkohol og ved nyresygdomme. Forøget indhold af natrium ses oftest ved væskemangel og nyresygdomme. Ligeledes kan der forekomme psykiske symptomer, eksempelvis hallucinationer og svækkelse af bevidstheden. Ved en normal nyrefunktion, og hvis du i øvrigt er sund og rask, regulerer nyrerne selv niveauet for kalium og natrium. Det er ikke unormalt at se en ubalance i disse salte hos mennesker med en akut eller kronisk lidelse, f.eks. hiv. Visse medikamenter kan også påvirke niveauet i blodbanen. 16

17 Leverprøver Alanin-aminotransferase, Aspartat-aminotransferase og Basisk phosphatase Alanin-aminotransferase (forkortet ALAT) Aspartat aminotransferase (forkortet ASAT), samt Basisk phosphatase, er alle leverenzymer, som eksisterer i leverceller. Disse blodprøver kendes som levertal. Hvis du har et forhøjet niveau af disse enzymer i blodbanen, er det som oftest et udtryk for, at leverceller er gået til grunde. Dette kan ses i forskellige situationer, eksempelvis ved leverbetændelse/hepatitis, for højt alkoholforbrug, men også som følge af galdesten og andre ondartede sygdomme, der har spredt sig til leveren. Da leveren fungerer som vores rensningsanlæg, kan disse prøver indikere, om den fungerer korrekt og ikke er overbelastet. Der vil ofte blive taget andre supplerende prøver, for at fastslå en evt. mistanke om leverskade. En påvirkning af leveren hos hiv-smittede, er ofte forårsaget af den medicinske behandling, eller andre former for medikamenter du måtte tage. De er derfor alle, en god indikator for, om du kan tåle medicinen, eller om du evt. skal have en mindre dosis. 17

18 Bilirubin Det fjerde levertal, der oftest måles er Bilirubin. Bilirubin er et naturligt nedbrydningsprodukt fra de røde blodlegemer. Bilirubin frigives når de røde blodlegemer nedbrydes. Et forhøjet niveau af bilirubin kan indikere en nedsat leverfunktion, galdesten eller forhøjet nedbrydelse af de røde blodlegemer. En ophobning af bilirubin bevirker gulfarvning af huden og det hvide i øjnene, en tilstand vi kender som gulsot. Bilirubin niveauet hos hiv-smittede kan også ses forhøjet, grundet den medicinske behandling, eller andre medikamenter du måtte tage. 18

19 Nyreprøver Creatinin Creatinin fortæller noget om nyrernes funktion og deres evne til at udskille affaldsstoffer. Det er et affaldsstof som dannes i vores muskler og findes i blodet. Nyrerne sørger for at fjerne creatinin fra blodet ved at udskille det i urinen. Derfor er mængden af creatinin konstant, hvis nyrerne er raske og fungerer normalt. Overordnet skal nyrerne rense blodet for affaldsstoffer og regulere vandindholdet i vores krop. Denne prøve fortæller, om vores nyrer fungerer normalt. Hvis creatinin niveauet stiger for kraftigt, er det et udtryk for, at nyrernes samlede evne til at udskille affaldsstoffer er nedsat. Kort sagt, nyrernes funktion er ikke optimal. En påvirkning af nyrernes funktion hos hiv-smittede er ofte forårsaget af den medicinske behandling, eller andre medikamenter du måtte tage. Et kraftig forhøjet creatinin niveau kan bevirke, at du måske skal have mindre dosis af medicinen. Der skal dog en væsentlig nedsat nyrefunktion til, før dette er relevant. 19

20 Andre Lactat-dehydegenase Lactat-dehydegenase (forkortet LDH) er et enzym, som findes i næsten alt væv i kroppen. LDH forhøjes i blodbanen, når celler går til grunde. Testen er ikke særlig specifik, da den ikke fortæller om det er muskelceller, leverceller eller andre typer af celler der går til grunde. Hvis du eksempelvis løber et maraton, vil du dermed ødelægge nogen af dine muskelceller. Lægen bruger testen til, at vurdere sværhedsgraden af en påvirkning/sygdom, og vil ofte tage supplerende prøver for at fastslå hvorfor LDH er forhøjet. Amylase Amylase er et enzym, der dannes i bugspytkirtlen. Bugspytkirtlen producerer enzymer til nedbrydelse af de forskellige typer mad vi indtager. Blokeres bugspytkirtlens udførselsgang til tyndtarmen, eksempelvis ved galdesten, forhøjes niveauet af amylase i blodet. En anden hyppig årsag til amylase forhøjelse, kan være påvirkning af alkohol. Typisk vil en forhøjet amylase, være ledsaget af voldsomme mavesmerter. Derfor bruges testen typisk til, at vise noget om bugspytkirtlens tilstand. Dermed kan man konstatere om der er en akut eller kronisk inflammation/betændelsestilstand i bugspytkirtlen. Hiv-smittede personer i medicinsk behandling, har risiko for at udvikle betændelse i bugspytkirtlen. 20

21 Creatin-Kinase Creatin-Kinase er et enzym som findes i muskelceller. Ved nedbrydning af muskelvæv frigøres creatin-kinase til blodet. Mængden af creatin-kinase i blodet er derfor en god indikator for muskelskader. Et forhøjet niveau kan eksempelvis ses ved hård sportsudøvelse, hvor kroppens muskler udsættes for stor belastning. Det kan også være forgiftning af musklerne, forårsaget af medicin. Et kraftigt forhøjet niveau tyder på at der er unormal muskeldestruktion. Prøven kan også bruges ved undersøgelse af skade på hjertemusklen, eksempelvis ved hjertetilfælde. Skader eller sygdom i skeletmuskulaturen er den hyppigste årsag til stigninger i den totale mængde creatin-kinase i blodet. 21

22 Blodsukker og kolesterol Glucose blodsukker Den mad vi spiser nedbrydes til glucose, som betyder sukker. Glucose er cellernes brændstof, som er med til at give os energi. Da glukosen ligger i blodet, kaldes det for blodsukker. Blodsukkeret skal helst være nogenlunde stabilt, da for høje værdier kan være tegn på diabetes/sukkersyge. Det kan indikere, at bugspytkirtlen ikke producerer nok insulin, eller at kroppen ikke responderer normalt på den insulin der produceres. En tilstand der er kendt som insulin resistens. Insulin er et hormon, som produceres i bugspytkirtlen. Hormonets hovedfunktion er, at regulere cellernes optagelse af sukker i kroppen. Niveauet for blodsukker måles typisk efter en faste på 12 timer. Hiv-smittede kan på grund af den medicinske behandling udvikle et forhøjet niveau af glucose og insulin resistens, med risiko for sukkersyge. Din levevis har også en stor indflydelse på dette. Kolesterol LDL/HDL Kolesterol er en type fedtstof (lipid) i blodet, der indgår som en byggesten forskellige steder i kroppen. Kroppen kan ikke undvære kolesterol, men den kan samtidig heller ikke tåle for meget af det. Det er især de to kolesteroler LDL og HDL man interesser sig for. LDL kolesterol kaldes det dårlige kolesterol, eller det uhensigtsmæssige kolesterol, da det fremmer åreforkalkning i blodårerne, med risiko for hjerte/karsygdomme. Især det mættede fedt i kosten har betydning for forhøjelse af det dårlige LDL kolesterol i blodet, specielt animalsk fedt fra kød og mejeriprodukter. Men også de transfedtsyrer, som der dannes, når man varmer fedt og olier op. Mængden af LDL må helst ikke være for høj. 22

23 HDL kolesterol kaldes det gode kolesterol, eller det hjertebeskyttende kolesterol, da det modvirker åreforkalkning i blodårerne, og dermed mindsker risikoen for hjerte/karsygdomme. Sunde umættede fedtstoffer som f.eks. oliven, hørfrøolie og fiskeolie har stor betydning for det det gode kolesterol. Men også motion, sund og grov kost hjælper med at skabe en god balance. Mængden af HDL, må derfor, som ovenfor, helst ikke være for lille Det skal dog her nævnes, at værdien for et acceptabelt totalt kolesteroltal er individuelt og afhænger af forskellige andre faktorer, når man vurderer det i relation til ens risiko for at få hjerte/kar sygdomme. Eksempelvis, om du er ryger, dit blodtryk samt køn og alder. Generelt er for højt kolesterol ikke en sygdom i sig selv, men værdien af blodprøverne viser, at noget i kroppen er i ubalance. Dette skyldes oftest din livsstil. Eksempelvis ved for stor indtagelse af mættet fedt i kosten, rygning, overvægt og mangel på motion. Også for lille indtagelse af frugt og grønt, fibre og sunde fedtstoffer, kan være en medvirkende årsag For lavt kolesterol kan skyldes en række tilstande, som eksempelvis for højt stofskifte, underernæring, sygdomme i mave-tarmkanalen og blodsystemet. 23

24 Triglycerid Triglycerider er også fedtstoffer og kaldes også de frie fede syrer i blodet. De er vigtige energikilder og virker som en form for opbevaring af energi. Deres funktion virker som en slags isolering af kroppen. Det fedt du har på kroppen, består derfor af triglycerider. Ligesom ved for meget af det dårlige LDL kolesterol, vil et for højt triglyceridtal øge risikoen for åreforkalkning af blodårerne og for hjerte/karsygdomme. I nogle tilfælde kan du også få forstørret lever og betændelse i bugspytkirtlen. Der er derfor samspil mellem kolesterol og triglycerid. Hiv-smittede kan, grundet den medicinske behandling, få et for højt niveau af det dårlige LDL kolesterol og af triglycerid. Dette skal behandles hvis det bliver meget for højt, da det som omtalt kan give mulighed for hjerte/karsygdomme. Din levevis har også stor indflydelse på dette. 24

25 Supplerende blodprøver Din læge kan også anbefale, at du får taget supplerende blodprøver. Følgende blodprøver er relevante for hiv-smittede, da de kan have en vigtig indflydelse på din generelle helbredstilstand. Toxoplasmose/Haresyge Haresyge skyldes en parasit ved navn Toxoplasma gondii. Det er en af de mest almindelige parasitsygdomme hos mennesker og dyr. En stor del af alle mennesker i Danmark, vil på et eller andet tidspunkt i deres liv blive smittet. Du bliver smittet ved at indtage parasittens cyster (æg). Parasitten formerer sig, og spreder sig til bl.a. muskler, hjerte, øjne, lymfekirtler og hjerne via blodet. Når du bliver smittet, vil kroppens immunsystem bekæmpe parasitten, så den ikke kan formere sig. Immunsystemet kan dog ikke helt udrydde parasitterne, og derfor kan der ligge nogle cyster (æg) tilbage i vævene. Man kan sige, at parasitten ligger i dvale. Hvis immunsystemet svækkes, kan parasitten igen blive aktiv og formere sig. Det kan give anledning til sygdomme som f.eks. hjernebetændelse med lammelser og kramper, øjenbetændelse med synsbesvær og hjertebetændelse. Det er derfor vigtigt for hiv-smittede at vide om de har denne parasit i kroppen, og hvis ikke, så gøre alt for at undgå at blive smittet. Få vejledning om smitterisiko og behandling på hospitalet. 25

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

PRP (Platelet Rich Plasma)

PRP (Platelet Rich Plasma) Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Ansigtet viser kroppens tilstand

Ansigtet viser kroppens tilstand Ansigtet viser kroppens tilstand Dit ansigt er en åben bog, der afslører, hvordan din krop har det. Problemer med fordøjelsen, lungerne, hjertet og fertiliteten kan alt sammen aflæses i det lille område

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Din Medicin. Et hæfte, der kan hjælpe og støtte dig, når du skal begynde eller er under medicinsk behandling for hiv/aids.

Din Medicin. Et hæfte, der kan hjælpe og støtte dig, når du skal begynde eller er under medicinsk behandling for hiv/aids. Din Medicin Et hæfte, der kan hjælpe og støtte dig, når du skal begynde eller er under medicinsk behandling for hiv/aids. Indhold 3 4 5 6 6 8 9 10 11 13 15 16 23 24 25 Velkommen Håb og mirakler Immunforsvar

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER www.bloddonor.dk Hvorfor har vi blod i kroppen? Hvad laver blodet? Du tænker nok ikke ret meget over det i hverdagen, men blodet har en lang række vigtige opgaver i kroppen,

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere