Forstå dine blodprøver. Et hæfte til hiv-smittede, der kan hjælpe til en bedre forståelse af de relevante prøver der tages ved kontrolbesøg.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forstå dine blodprøver. Et hæfte til hiv-smittede, der kan hjælpe til en bedre forståelse af de relevante prøver der tages ved kontrolbesøg."

Transkript

1 Forstå dine blodprøver Et hæfte til hiv-smittede, der kan hjælpe til en bedre forståelse af de relevante prøver der tages ved kontrolbesøg.

2 Indhold 3 Velkommen 4 Forord af Susse Wold 5 Hvad er en blodprøve? 6 Hvorfor får du taget blodprøver? 8 Blodprøvernes normalværdi Aktindsigt 9 Blodets univers 10 Beskrivelse af relevante blodprøver Hæmoglobin Leukocytter 12 Thrombocytter Koagulationsfaktor 2, 7 og CD4 celler CD8 celler 14 CD4/CD8 ratio 15 Hiv-kvantitering/virusmængde 16 Kalium/natrium 17 Leverprøver 19 Nyreprøver 20 Lactat-dehydegenase Amylase 21 Creatin-Kinase 22 Glucose blodsukker Kolesterol LDL/HDL 24 Triglycerid 25 Toxoplasmose/Haresyge 26 Epstein Barr Virus Cytomegalovirus 27 Hepatitis A-B-C Virus Syfilis 29 Noter din næste tid til kontrol 30 Notater Kolofon Redaktionen på Forstå dine blodprøver består af Michael Thomsen og Pernille Frydensbjerg, der begge har mere end 12 års erfaring med hiv/aids arbejde. Begge har været både initiativtagere og medstiftere af foreningerne Solstrålerne og Hivinfo. De har nu stiftet foreningen Hivzonen. Lægekoordinator: Uno Heldmann Design: Danielle Brandt Illustrationer: Oliver Shaun Jensen Udgiver: Hivzonen 2

3 Velkommen Hver dag året rundt, møder mange hiv-smittede op for at få taget blodprøver på landets hospitaler. Blodprøvekontrol er et fast rutinetjek ca. hver 3-4 måned, hvor udviklingen af din hiv-infektion og generelle helbredstilstand følges. Alle blodprøver du får taget, har hver deres rolle i overvågningen af din hiv-infektion. Nogle blodprøver tages fordi din hiv-infektion kan påvirke dem. Andre blodprøver tages fordi den medicinske behandling, eller andre former for medicin du måtte tage, kan påvirke dem. Overordnet bruges blodprøverne, til at overvåge din generelle helbredstilstand, hvad enten du tager medicin eller ej. Alle kommer i forskellige faser af deres liv. Nogle har været smittet i mange år, og har vænnet sig til at få taget blodprøver. Andre er nysmittede, og skal først til at blive en del af rutinetjekket. Nogle er på medicin, andre ikke. Nogle er syge, nogle er raske. Lige meget hvilken kategori du hører under, så er blodprøvekontrol en livslang og løbende påmindelse om ens situation. Derfor reagerer hiv-smittede meget forskelligt på rutinetjekket. Tanker som Er mine blodprøvetal gået op eller ned?, Hvordan ser min situation mon ud i forhold til sidste gang? kan fylde rigtigt meget i hovedet, når man sidder i venteværelset og skal ind til lægen og have svar. Det er derfor utroligt vigtigt, at du prøver at få et godt forhold til rutinetjekket, på lige fod med selve din hivstatus. Blodprøvekontrol er og bliver en meget vigtig del af din hiv-behandling og overlevelse. Så gå altid til kontrol både før og efter at du påbegynder medicin. Hivzonen har gennemgået de mest almindelige blodprøver der tages ved rutinetjekket og udarbejdet dette hæfte, skrevet i et sprog, der meget gerne skulle være forståeligt for alle. Dermed har du nu mulighed for at sætte dig lidt ind i, hvorfor du får taget de forskellige blodprøver, og ikke mindst hvad de betyder. Vi håber, at hæftet vil være dig en hjælp. Besøg os på Med venlig hilsen Redaktionen Viden fremmer forståelsen. 3

4 En fælles indsats I de snart 25 år år jeg har været præsident for Aidsfondet, har jeg hver dag glædet mig over det samarbejde, jeg har haft med utallige mennesker på hiv/aidsområdet. Det har været en rejse fyldt med både tro, håb, glæde, optimisme og fremgang. Jeg er glad for, at være vidne til den fælles utrættelige indsats som daglig gøres af alle som arbejder med hiv og aids. Den største glæde er dog oplevelsen af, at livet på mange områder er blevet nemmere for de hiv-smittede. Ny medicin har forbedret tilværelsen for mange, og dermed også givet dem et bedre liv. Men problemet er ikke løst. Vi har fortsat lang vej at gå, men med fælles indsats er det muligt at komme hele vejen frem til målet. Måske er vi alle engle med kun én vinge. Men jeg tror vi kan flyve, hvis vi holder om hinanden. Susse Wold 4

5 Hvad er en blodprøve? En blodprøve er en lille mængde blod udtaget fra en blodåre, som efterfølgende bliver testet for flere forskellige ting. Som regel tages blodprøven i en af albuebøjningerne, hvor der ligger store blodårer lige under huden. Men i princippet kan en blodprøve tages ethvert sted på kroppen. I forbindelse med blodprøvetagning sættes en elastik på overarmen, som hæmmer tilbageløbet af blodet. Det får blodet til at hobe sig op og årerne til at fyldes med blod. Derefter desinficeres huden med sprit, så der ikke kommer bakterier ind i blodet. Når spritten er fordampet stikkes en nål ind i blodåren og prøveglassene fyldes op. Der bruges kun sterile nåle, og de bruges kun én gang hvorefter de smides ud. På hospitalet får du udleveret et blodprøveskema, hvor det fremgår hvilke blodprøver du skal have taget. Dette skema medbringer du så til hospitalets afdeling for blodprøvetagning. Afkrydsningen af blodprøver på skemaet kan se lidt voldsomt ud men lad ikke dette afskrække dig. I dag har man på hospitalerne gode systemer, så man kun bliver stukket en gang, selvom man måske skal have taget forskellige blodprøver. Mange af prøverne kan tages i det samme glas, hvilket reducerer mængden af blodprøveglas, der bruges. Husk at få taget blodprøver 1-2 uger før du har tid til kontrol/rutinetjek hos din læge. 5

6 Hvorfor får du taget blodprøver? Blodprøver spiller en vigtig rolle i overvågningen af din hiv-infektion og generelle helbredstilstand. Kort efter at du er blevet konstateret hiv-smittet, vil hospitalet tilbyde at følge dig på tæt hold. Til at begynde med, vil man undersøge dig og tage en hel del blodprøver. De vil give en indikation af hvor godt dit immunsystem, lever og nyrer fungerer. De viser også om du eksempelvis måtte have andre sygdomme, relateret til hiv. Undersøgelsen og svarene på blodprøverne, giver din læge et overblik over dit udgangspunkt, også kaldet baseline. Fremtidige blodprøver, vil hjælpe din læge til at bedømme, hvor hurtigt eller langsomt din hiv-infektion udvikler sig. Kort og godt: 1. Når du konstateres hiv-positiv bruger din læge svarene på blodprøverne til, at følge hvordan din hiv-infektion/helbredstilstand udvikler sig. Blodprøverne giver din læge svar på hvornår det er hensigtsmæssigt for dig, at påbegynde medicinsk behandling. 2. Når du er påbegyndt medicinsk behandling, bruger din læge svarene på blodprøverne til, at følge din hiv-infektion/helbredstilstand, men også til at konstatere, om den medicinske behandling har den rette virkning på dig. Den medicinske behandling kan, for nogle, give uønskede bivirkninger. Dette vil kunne ses på blodprøverne, og ud fra dette besluttes, om du skal stoppe eller ændre din behandlingsform. Blodprøverne er derfor en meget vigtig del af din behandlingsplan og overlevelse. Vi understreger her vigtigheden af dine kontrolbesøg, både før og efter, at du påbegynder medicin. 6

7 Husk dine kontrolbesøg, de er vigtige, både før og efter du påbegynder medicin. Så hjælp dig selv til mere fred i sindet. Viden fremmer forståelsen. 7

8 Blodprøvernes normalværdi Det gælder for hver blodprøve der tages, at resultatet helst skal ligge indenfor normalværdien. Normalværdierne kan variere fra hospital til hospital, alt efter hvilke målemetoder der bruges. Når du får en kopi af dine blodprøver, vil der som regel stå, hvilken normalværdi de forskellige blodprøver har. Det er normalt, at blodprøveresultaterne igennem tiden, går op og ned. Selvom en eller flere af dine blodprøver ligger udenfor normalværdien, er det ikke ensbetydende med, at der er noget galt, eller at der skal gøres noget ved det. Det vigtigste er, at se på de overordnede tendenser i blodprøverne eksempelvis, om den pågældende prøve bliver ved med at være under eller over normalværdien. Din læge vil se hvilke prøver, der ligger udenfor normalværdien og vurdere, om det er en konstant tendens, af betydning. Når årsagen er fundet, besluttes det, om der skal gøres noget ved det. Kroppen er meget fintfølende, og mange faktorer kan have indflydelse på blodprøveresultatet. Hvis du eksempelvis har været på ferie, og drukket lidt for meget alkohol i forhold til hvad du plejer, kan det måske vise sig ved et forhøjet levertal. Næste gang prøven tages, vil det måske ikke længere være forhøjet. Visse former for medicin kan også påvirke leveren. Er du forkølet eller har en infektion, kan det samme forekomme, det vil igen justere sig, når problemet er løst. Så bare tag det roligt, din læge vil altid tale med dig om hvad det betyder, hvis en eller flere prøvesvar er udenfor normalværdien. Aktindsigt Du har til hver en tid ret til at få aktindsigt i dine journaloplysninger, det gælder også dine blodprøvesvar. Du skal bare bede din læge om en kopi af dine blodprøveresultater, når du har været på hospitalet eller send en skriftlig anmodning til afdelingen. 8

9 Blodets univers Blodet i vores krop er et fantastisk univers, som kan give os mange svar, når det gælder sygdom. Det indeholder milliarder af forskellige celler/blodlegemer, som hver især udfører forskellige opgaver. De er blandt andet med til at transportere ilt og næringsstoffer rundt i kroppen, fjerne affaldsstoffer, regulere vores temperatur, reparere skader og passe på vores immunsystem. Blodet består af: Plasma, som er en gullig væske der hovedsaligt indeholder vand, med en saltkoncentration på ca. 0,9 %. Til sammenligning, har havet omkring Danmark en saltkoncentration på ca. 2,5 3 %. Plasmaet indeholder også mange andre bestanddele, som proteiner (æggehvidestoffer), fedtstoffer, sukkerstoffer, hormoner, vitaminer og affaldsprodukter, der transporteres rundt med blodet. Blodplader, eller Thrombocytter som de også kaldes, er de mindste celler i plasmaet. Skulle det ske at der kom hul på et af blodkarrene, er det blodpladerne der først kommer i aktion for at udbedre skaderne. Røde blodlegemer, eller Erythrocytter som de også kaldes, har til opgave at transportere ilt fra lungerne ud til vævene, hvor ilten afgives. Derefter optager de kuldioxid, som føres til lungerne hvor den så udåndes. Et rødt blodlegeme lever 120 dage i blodbanen, og hvert sekund nedbrydes 2 millioner og samtidig dannes 2 millioner nye. Hvide blodlegemer, eller Leukocytter som de også kaldes, har til opgave at forsvare kroppen mod infektioner fra virus, parasitter, svampe og bakterier. De arbejder mest uden for blodbanen og slår sig ned i bindevæv, hud og organer, hvor de modarbejder og bekæmper forskellige former for angreb i kroppen. Hvide blodlegemer er meget større end de røde. Dog er der ikke så mange af dem, og deres levetid er også kortere, end de andre blodlegemers. Et voksent menneske indeholder 4-5 liter blod med ca milliarder røde blodlegemer, milliarder blodplader, 35 milliarder hvide blodlegemer og ca. 2,5 liter plasma 9

10 Beskrivelse af relevante blodprøver Hæmoglobin Hæmoglobin er bedre kendt som din blodprocent. Hæmoglobin er mængden af røde blodlegemer i blodet. De røde blodlegemer er fyldt med stoffet hæmoglobin, som giver blodet den røde farve. Det fortæller noget om blodets evne til at transportere ilt fra lungerne og derefter videre rundt i kroppen. Har du et lavt niveau af hæmoglobin, er det lig med blodmangel. Det betyder, at du ikke evner at transportere tilstrækkeligt ilt ud til organerne i kroppen. Har du blodmangel kan det forårsage, at du bliver bleg, hurtigt forpustet og træt i kroppen og musklerne. Blodmangel skyldes enten et nedsat antal røde blodlegemer, og/eller en nedsat mængde hæmoglobin i de røde blodlegemer. Hiv-smittede er i risiko for at udvikle blodmangel, idet selve hiv-infektionen, og visse former for hiv-medicin, kan forårsage tilstanden. Lægen vil foretage de nødvendige undersøgelser for at finde årsagen og dermed give den rigtige behandling. Leukocytter Leukocytter, eller de hvide blodlegemer, som de også kaldes, fortæller generelt noget om kroppens evne til at modstå infektioner. Dette kan både være fra virus, parasitter, svampe og forskellige former for bakterier. Hos hiv-smittede kan både selve hiv-infektionen og den medicinske behandling påvirke de hvide blodlegemer. Der er flere grupper og undertyper. Derfor angiver man dem i leukocytter; antal total og leukocytter; gruppe. Leukocytter; antal total: Hvis tallet er for lavt fortæller det, at kroppen kan få eller har problemer med at forsvarer sig imod, og bekæmpe diverse sygdomme. Hvis tallet bliver for højt, kan det være udtryk for, at du har en infektion. 10

11 Leukocytter; gruppe: Indeholder de forskellige undertyper, og kan fortælle noget om infektionstypen. Her kan man som regel aflæse hvilke undertyper af hvide blodlegemer du har for mange af. Lymfocytter er med til at forsvare kroppen mod virus og bakterier, og husker de infektioner vi har haft gennem tiden. Dermed kan de hurtigere komme os til undsætning hvis den samme form for infektion rammer os igen. De er også med til at opretholde immunsystemets nøgleberedskab ved at kunne identificere celler, der er blevet ramt af enten et virus eller en bakterie. Lymfocytter er typisk forhøjet ved virussygdomme. Neutrophilocytter er med til at kontrollere kroppens reaktioner mod angreb fra forskellige mikroorganismer. Ved beskadigelse af kroppens væv absorberer netrophilocytterne de beskadigede celler og bakterier. Størstedelen af den hvidgullige væske fra betændt væv, bedre kendt som pus, er døde neutrophilocytter. Neutrophilocytter forhøjes ved bakterieinfektioner. Basophilocytter er med til at frigive stoffer, der holder årernes vægge rene og sørger for at blodkarrene ikke stopper til. Basophilocytter spiller derfor en vigtig rolle ved allergiske reaktioner (overfølsomhedsreaktioner). Eosinophilocytter er en vigtig del af immunsystemet. Eosinophilocytter forhøjes kraftigt når kroppen oplever allergiske reaktioner. Det samme sker ved infektioner, og ved forskellige parasitter, eksempelvis orme eller husstøvmider. Monocytter er med til at rydde op i kroppen, og fungerer som en slags skraldemænd. De både optager og tilintetgør mikroorganismer og udslidte celler. Monocytter forhøjes typisk ved virussygdomme. 11

12 Thrombocytter Thrombocytter, eller blodplader, som de også kaldes, er med til at lappe huller i blodkarrene. Hvis der kommer hul i et blodkar på grund af en blødning hæfter blodpladerne sig til hinanden, og stopper således blødningen. Det er lidt det samme som, at lappe et hul i slangen på et cykeldæk, så luften ikke siver ud af hjulet. Thrombocytterne er derfor med til at opretholde blodets evne til at størkne. For lavt antal thrombocytter kan medføre en større blødningstendens og kan forårsage, at du lettere får blå mærker eller næseblod. Hos hiv-smittede kan der forekomme et lavt niveau af thrombocytter, idet selve hiv-infektionen, såvel som visse former for hiv-medicin kan påvirke disse. Koagulationsfaktor 2, 7 og 10 Koagulationsfaktoren er i lighed med thrombocytterne med til at få blodet til at størkne, dog på en lidt anden måde. Hvor thrombocytterne lapper og fylder hullerne, fungerer koagulationsfaktorerne mere som selve limen, der får blodpladerne til at klistre til hullet, der hvor blødningen er opstået. Koagulationsfaktorerne får altså lappen til at sidde fast på cykelslangen. Den har derfor et samspil med thrombocytterne. Koagulationsfaktoren er derfor medvirkende til, at blodet ikke bliver ved med at løbe fra et sår. Man kan sige, at thrombocytterne aktiverer koagulationsfaktoren, og sammen får de blodet til at størkne, på hver sin måde. Et for lavt tal betyder, at blodets størkningsevne er dårlig, og du har større tendens til at bløde. Til tider udtrykkes koagulationsfaktorerne som INR, hvilket er en omvendt faktor for, de før nævnte koagulationsfaktorer 2, 7 og 10 og benyttes primært i behandlingsøjemed, når man får blodfortyndende medicin. Værdierne er således modsatte og en høj værdi udtrykker her, at du har øget blødningstendens. 12

13 CD4 og CD8 celle prøver CD4 celler: Hiv angriber i særdeleshed nogle af de hvide blodlegemer, der spiller en afgørende rolle i det normale immunsystem. De kaldes for T-hjælpe celler, men de er bedre kendt som CD4 celler. Jo mere fremskreden din hiv-infektion er, jo mere nedbrydes CD4 cellerne, og kroppen får sværere og sværere ved at forsvare sig mod diverse infektioner. Immunsystemet bliver kort sagt nedbrudt, og til sidst udvikler man Aids. Overordnet betyder det, at jo flere CD4 celler du har, jo bedre fungerer immunsystemet. Måling af CD4 celler er derfor meget vigtig, fordi det giver mulighed for at følge udviklingen af din hiv-infektion (sammen med Hiv-kvantitering testen/virusmængden, se side 15) og indikerer, hvornår det er hensigtsmæssigt for dig at begynde medicinsk behandling. Når du er i medicinsk behandling, vil lægen kunne se om behandlingen virker efter hensigten, som er at få CD4 cellerne til at stige til et niveau, hvor immunsystemet fungerer tilfredsstillende. Alt efter resultatet, vil det blive besluttet om behandlingen skal ændres eller justeres. CD8 celler: CD8 celler, er også en del af de hvide blodlegemer og immunsystemet. De er med til at angribe og dræbe inficerede celler, f.eks. hiv-inficerede CD4 celler. Ligesom CD4 cellerne, kan CD8 cellerne også variere i antal. Typisk øges mængden af CD8 celler igennem tiden, hos hiv-smittede. Men i modsætningen til CD4 cellerne, forudsiger antallet af CD8 cellerne ikke noget om din sygdomsudvikling. 13

14 CD4/CD8 ratio: CD4/CD8 ratio, er en udregning man kommer frem til ved, at dividere CD4 celle tallet med CD8 celle tallet. Jo lavere niveau af CD4/CD8 ratio, jo mere svækket er dit immunsystem. Hos hivsmittede personer, kan denne ratio være alt for lav, med mange flere CD8 celler end CD4 celler. CD4/CD8 ratio vil generelt gradvist falde gennem årene i kraft af selve hiv-infektionen, og uden medicinsk behandling. Med medicinsk behandling, kan CD4/CD8 ratio stige, når behandlingen igen styrker immunsystemet. 14

15 Hiv-kvantitering/Virusmængde Hiv-kvantitering er en prøve, der måler hvor meget hiv-virus du har i blodet. Mængden af virus i blodet har indflydelse på dit immunsystem. Forskningsresultater viser, at jo mere virus der er i blodet, jo mere belastet bliver immunsystemet, som tiden går. Testen bruges til at følge, hvor meget virusmængden dit blod stiger, og kan sammen med resultatet af CD4 cellerne (se side 13), give lægen en indikation om, hvornår det er hensigtsmæssigt for dig, at påbegynde medicinsk behandling. Når du er i medicinsk behandling, bruges prøven også til at se, om behandlingen har den ønskede effekt på dig. Målet med den medicinske behandling er, at sænke virusmængden i dit blod til under måleligt niveau og holde den der. Hvis medicinen ikke sænker din virusmængde i blodet tilstrækkeligt, vil testen kunne påvise dette, og dermed give din læge mulighed for at ændre din behandling i tide. Prøven bruges også til at overvåge, om din hiv-medicin holder op med at virke. At sænke virusmængden til under måleligt niveau betyder, at der er så lidt virus i blodet, at det ikke længere kan måles. Dette betyder ikke, at hiv-virus er væk eller sygdommen kureret. Der kan fortsat være aktivt virus i eksempelvis lymfeknuder og andre af kroppens organer, og stoppes den medicinske behandling, vil virusmængden igen stige. 15

16 Kalium og Natrium Er to livsvigtige mineralsalte, der eksisterer i og udenfor kroppens celler. De har indflydelse på regulering af vores væskebalance og blodtryk. De er også vigtige for kroppens syre-base balance, muskel og nervefunktion, og optagelse af en lang række næringsstoffer. Natrium kender vi som husholdningssalt. Kalium får vi gennem frugt, grønsager og anden naturlig mad. Kalium findes også som kosttilskud og dette kan i nogle tilfælde være en god løsning. Kalium findes overvejende inde i cellerne og natrium udenfor cellerne. Begge salte binder væske. Et overskud af kalium vil trække væske ind i cellerne, og et overskud af natrium vil trække væske ud af cellerne. Kommer der ubalance mellem disse salte giver det væskesamling i vævet, og sker det i blodårerne, giver det forhøjet blodtryk. Ved for lavt indhold af kalium i kroppen kan der forekomme svækkelse af bevidstheden, mens der ved for højt indhold af kalium i kroppen kan forekomme forvirring og talebesvær. Årsagerne til lavt natrium er mangfoldige. Det er hyppigst ved overdrevent indtagelse af natriumfattige væsker, alkohol og ved nyresygdomme. Forøget indhold af natrium ses oftest ved væskemangel og nyresygdomme. Ligeledes kan der forekomme psykiske symptomer, eksempelvis hallucinationer og svækkelse af bevidstheden. Ved en normal nyrefunktion, og hvis du i øvrigt er sund og rask, regulerer nyrerne selv niveauet for kalium og natrium. Det er ikke unormalt at se en ubalance i disse salte hos mennesker med en akut eller kronisk lidelse, f.eks. hiv. Visse medikamenter kan også påvirke niveauet i blodbanen. 16

17 Leverprøver Alanin-aminotransferase, Aspartat-aminotransferase og Basisk phosphatase Alanin-aminotransferase (forkortet ALAT) Aspartat aminotransferase (forkortet ASAT), samt Basisk phosphatase, er alle leverenzymer, som eksisterer i leverceller. Disse blodprøver kendes som levertal. Hvis du har et forhøjet niveau af disse enzymer i blodbanen, er det som oftest et udtryk for, at leverceller er gået til grunde. Dette kan ses i forskellige situationer, eksempelvis ved leverbetændelse/hepatitis, for højt alkoholforbrug, men også som følge af galdesten og andre ondartede sygdomme, der har spredt sig til leveren. Da leveren fungerer som vores rensningsanlæg, kan disse prøver indikere, om den fungerer korrekt og ikke er overbelastet. Der vil ofte blive taget andre supplerende prøver, for at fastslå en evt. mistanke om leverskade. En påvirkning af leveren hos hiv-smittede, er ofte forårsaget af den medicinske behandling, eller andre former for medikamenter du måtte tage. De er derfor alle, en god indikator for, om du kan tåle medicinen, eller om du evt. skal have en mindre dosis. 17

18 Bilirubin Det fjerde levertal, der oftest måles er Bilirubin. Bilirubin er et naturligt nedbrydningsprodukt fra de røde blodlegemer. Bilirubin frigives når de røde blodlegemer nedbrydes. Et forhøjet niveau af bilirubin kan indikere en nedsat leverfunktion, galdesten eller forhøjet nedbrydelse af de røde blodlegemer. En ophobning af bilirubin bevirker gulfarvning af huden og det hvide i øjnene, en tilstand vi kender som gulsot. Bilirubin niveauet hos hiv-smittede kan også ses forhøjet, grundet den medicinske behandling, eller andre medikamenter du måtte tage. 18

19 Nyreprøver Creatinin Creatinin fortæller noget om nyrernes funktion og deres evne til at udskille affaldsstoffer. Det er et affaldsstof som dannes i vores muskler og findes i blodet. Nyrerne sørger for at fjerne creatinin fra blodet ved at udskille det i urinen. Derfor er mængden af creatinin konstant, hvis nyrerne er raske og fungerer normalt. Overordnet skal nyrerne rense blodet for affaldsstoffer og regulere vandindholdet i vores krop. Denne prøve fortæller, om vores nyrer fungerer normalt. Hvis creatinin niveauet stiger for kraftigt, er det et udtryk for, at nyrernes samlede evne til at udskille affaldsstoffer er nedsat. Kort sagt, nyrernes funktion er ikke optimal. En påvirkning af nyrernes funktion hos hiv-smittede er ofte forårsaget af den medicinske behandling, eller andre medikamenter du måtte tage. Et kraftig forhøjet creatinin niveau kan bevirke, at du måske skal have mindre dosis af medicinen. Der skal dog en væsentlig nedsat nyrefunktion til, før dette er relevant. 19

20 Andre Lactat-dehydegenase Lactat-dehydegenase (forkortet LDH) er et enzym, som findes i næsten alt væv i kroppen. LDH forhøjes i blodbanen, når celler går til grunde. Testen er ikke særlig specifik, da den ikke fortæller om det er muskelceller, leverceller eller andre typer af celler der går til grunde. Hvis du eksempelvis løber et maraton, vil du dermed ødelægge nogen af dine muskelceller. Lægen bruger testen til, at vurdere sværhedsgraden af en påvirkning/sygdom, og vil ofte tage supplerende prøver for at fastslå hvorfor LDH er forhøjet. Amylase Amylase er et enzym, der dannes i bugspytkirtlen. Bugspytkirtlen producerer enzymer til nedbrydelse af de forskellige typer mad vi indtager. Blokeres bugspytkirtlens udførselsgang til tyndtarmen, eksempelvis ved galdesten, forhøjes niveauet af amylase i blodet. En anden hyppig årsag til amylase forhøjelse, kan være påvirkning af alkohol. Typisk vil en forhøjet amylase, være ledsaget af voldsomme mavesmerter. Derfor bruges testen typisk til, at vise noget om bugspytkirtlens tilstand. Dermed kan man konstatere om der er en akut eller kronisk inflammation/betændelsestilstand i bugspytkirtlen. Hiv-smittede personer i medicinsk behandling, har risiko for at udvikle betændelse i bugspytkirtlen. 20

21 Creatin-Kinase Creatin-Kinase er et enzym som findes i muskelceller. Ved nedbrydning af muskelvæv frigøres creatin-kinase til blodet. Mængden af creatin-kinase i blodet er derfor en god indikator for muskelskader. Et forhøjet niveau kan eksempelvis ses ved hård sportsudøvelse, hvor kroppens muskler udsættes for stor belastning. Det kan også være forgiftning af musklerne, forårsaget af medicin. Et kraftigt forhøjet niveau tyder på at der er unormal muskeldestruktion. Prøven kan også bruges ved undersøgelse af skade på hjertemusklen, eksempelvis ved hjertetilfælde. Skader eller sygdom i skeletmuskulaturen er den hyppigste årsag til stigninger i den totale mængde creatin-kinase i blodet. 21

22 Blodsukker og kolesterol Glucose blodsukker Den mad vi spiser nedbrydes til glucose, som betyder sukker. Glucose er cellernes brændstof, som er med til at give os energi. Da glukosen ligger i blodet, kaldes det for blodsukker. Blodsukkeret skal helst være nogenlunde stabilt, da for høje værdier kan være tegn på diabetes/sukkersyge. Det kan indikere, at bugspytkirtlen ikke producerer nok insulin, eller at kroppen ikke responderer normalt på den insulin der produceres. En tilstand der er kendt som insulin resistens. Insulin er et hormon, som produceres i bugspytkirtlen. Hormonets hovedfunktion er, at regulere cellernes optagelse af sukker i kroppen. Niveauet for blodsukker måles typisk efter en faste på 12 timer. Hiv-smittede kan på grund af den medicinske behandling udvikle et forhøjet niveau af glucose og insulin resistens, med risiko for sukkersyge. Din levevis har også en stor indflydelse på dette. Kolesterol LDL/HDL Kolesterol er en type fedtstof (lipid) i blodet, der indgår som en byggesten forskellige steder i kroppen. Kroppen kan ikke undvære kolesterol, men den kan samtidig heller ikke tåle for meget af det. Det er især de to kolesteroler LDL og HDL man interesser sig for. LDL kolesterol kaldes det dårlige kolesterol, eller det uhensigtsmæssige kolesterol, da det fremmer åreforkalkning i blodårerne, med risiko for hjerte/karsygdomme. Især det mættede fedt i kosten har betydning for forhøjelse af det dårlige LDL kolesterol i blodet, specielt animalsk fedt fra kød og mejeriprodukter. Men også de transfedtsyrer, som der dannes, når man varmer fedt og olier op. Mængden af LDL må helst ikke være for høj. 22

23 HDL kolesterol kaldes det gode kolesterol, eller det hjertebeskyttende kolesterol, da det modvirker åreforkalkning i blodårerne, og dermed mindsker risikoen for hjerte/karsygdomme. Sunde umættede fedtstoffer som f.eks. oliven, hørfrøolie og fiskeolie har stor betydning for det det gode kolesterol. Men også motion, sund og grov kost hjælper med at skabe en god balance. Mængden af HDL, må derfor, som ovenfor, helst ikke være for lille Det skal dog her nævnes, at værdien for et acceptabelt totalt kolesteroltal er individuelt og afhænger af forskellige andre faktorer, når man vurderer det i relation til ens risiko for at få hjerte/kar sygdomme. Eksempelvis, om du er ryger, dit blodtryk samt køn og alder. Generelt er for højt kolesterol ikke en sygdom i sig selv, men værdien af blodprøverne viser, at noget i kroppen er i ubalance. Dette skyldes oftest din livsstil. Eksempelvis ved for stor indtagelse af mættet fedt i kosten, rygning, overvægt og mangel på motion. Også for lille indtagelse af frugt og grønt, fibre og sunde fedtstoffer, kan være en medvirkende årsag For lavt kolesterol kan skyldes en række tilstande, som eksempelvis for højt stofskifte, underernæring, sygdomme i mave-tarmkanalen og blodsystemet. 23

24 Triglycerid Triglycerider er også fedtstoffer og kaldes også de frie fede syrer i blodet. De er vigtige energikilder og virker som en form for opbevaring af energi. Deres funktion virker som en slags isolering af kroppen. Det fedt du har på kroppen, består derfor af triglycerider. Ligesom ved for meget af det dårlige LDL kolesterol, vil et for højt triglyceridtal øge risikoen for åreforkalkning af blodårerne og for hjerte/karsygdomme. I nogle tilfælde kan du også få forstørret lever og betændelse i bugspytkirtlen. Der er derfor samspil mellem kolesterol og triglycerid. Hiv-smittede kan, grundet den medicinske behandling, få et for højt niveau af det dårlige LDL kolesterol og af triglycerid. Dette skal behandles hvis det bliver meget for højt, da det som omtalt kan give mulighed for hjerte/karsygdomme. Din levevis har også stor indflydelse på dette. 24

25 Supplerende blodprøver Din læge kan også anbefale, at du får taget supplerende blodprøver. Følgende blodprøver er relevante for hiv-smittede, da de kan have en vigtig indflydelse på din generelle helbredstilstand. Toxoplasmose/Haresyge Haresyge skyldes en parasit ved navn Toxoplasma gondii. Det er en af de mest almindelige parasitsygdomme hos mennesker og dyr. En stor del af alle mennesker i Danmark, vil på et eller andet tidspunkt i deres liv blive smittet. Du bliver smittet ved at indtage parasittens cyster (æg). Parasitten formerer sig, og spreder sig til bl.a. muskler, hjerte, øjne, lymfekirtler og hjerne via blodet. Når du bliver smittet, vil kroppens immunsystem bekæmpe parasitten, så den ikke kan formere sig. Immunsystemet kan dog ikke helt udrydde parasitterne, og derfor kan der ligge nogle cyster (æg) tilbage i vævene. Man kan sige, at parasitten ligger i dvale. Hvis immunsystemet svækkes, kan parasitten igen blive aktiv og formere sig. Det kan give anledning til sygdomme som f.eks. hjernebetændelse med lammelser og kramper, øjenbetændelse med synsbesvær og hjertebetændelse. Det er derfor vigtigt for hiv-smittede at vide om de har denne parasit i kroppen, og hvis ikke, så gøre alt for at undgå at blive smittet. Få vejledning om smitterisiko og behandling på hospitalet. 25

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion

BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion 2005 Denne pjece kan bestilles hos Schultz Information på tlf. 7026 2636, samt downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside Tapning af

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

guide TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 12 sider TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 BLODPRØVE INDHOLD SIDE 3 Har du en særlig høj risiko - sammenlignet med andre - for at få

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Du kan tage Pinex mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Pinex mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Pinex 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Pinex uden recept. For at opnå

Læs mere

PRP (Platelet Rich Plasma)

PRP (Platelet Rich Plasma) Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart

Læs mere

1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til

1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Retard 500 mg depottabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Nyrerne kroppens to banditter

Nyrerne kroppens to banditter Ny med nyresygdom Nyrerne kroppens to banditter Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

Menneskets anatomi og fysiologi

Menneskets anatomi og fysiologi Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer

Læs mere

Somatisk sygdomslære og farmakologi

Somatisk sygdomslære og farmakologi Somatisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Mikrobiologi og hygiejne Side 15 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1 Side 19 Side 25 Side 32 Side

Læs mere

Fødevareallergi og intolerance side 2-10

Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Cimzia Hvad er Cimzia? Cimzia indeholder stoffet Certolizumab og er et af de såkaldte biologiske lægemidler.

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 3 dage.

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 3 dage. Indlægsseddel: Information til brugeren Pinex 500 mg og 1 g suppositorier paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Behandling med Simponi (PEN)

Behandling med Simponi (PEN) Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder

Læs mere

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid. Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

DIABETES OG SVANGERSKAB

DIABETES OG SVANGERSKAB DIABETES OG SVANGERSKAB Hvad er diabetes? Diabetes påvirker den måde, hvorpå kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et sukkerstof kaldet glukose. Glukose er det brændstof,

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

2 år efter overvægtskirurgi

2 år efter overvægtskirurgi 2 år efter overvægtskirurgi Typiske problemstillinger Utryghed omkring komplikationer Hvad kan jeg forvente af fremtiden? Risiko for gensyn med gamle vaner og vægtøgning Risiko for mangel på næringsstoffer

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere