VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!"

Transkript

1 VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær RoskildeUniversitet Juni, Indledning, Biogaserkommetifokussomenvæsentligdelafomstillingenfraen energiforsyningbaseretpåfossilebrændslermodbrugafvedvarendeenergi. Dersatsespåenvæsentligudbygningafvindeenergiogforøgetanvendelseaf biomasse herunderfastbiomasseogbiogas.medaftalenmellemregeringenog øvrigepartierframarts2012(kliman,energin,ogbygningsministeriet,2012er rammernelagtforblandtandetudbygningafbiogasproduktionenidanmark, hvorenrækkevigtigeøkonomiskevilkårforvurderingafkonkrete biogasprojekternuervedatblivelagtfast.deoverordnedevilkåreri2012: Elproduceretfraanlæg,derudelukkendebrugerbiogassombrændselvil modtagepristillæg,såledesatafregningsprisenerca.1,15kr./kwh. Biogas,deropgraderestilnaturgaskvalitetvilmodtagepristillægpåialt 115kr./GJ. Renset gasderleverestiletbygasnetvilmodtagesamme tilskud. BiogastiltransportNogprocesformålmodtagerstøttepåialt75kr./GJ. Dettegælderogsåprocesformålpåbiogasanlægget,hvorderf.eks.kræves energitilatopvarmereaktortanke. Tilskuddenereguleresblandtandetafhængigafmarkedsprisenpånaturgas.En mindredelattilskuddenenedtrappesgradviststartendei2016. Formåletmeddenneredegørelse,samtdentilhørenderegnearksmodeler,at fungeresomgrundlagforvurderingafenergiproduktion,miljøeffekterog økonomiforkonkretebiogasprojekter.detharværethensigtenatopbygge modellensåledes,atdendelskanbrugestilvurderingerietprojektsindledende faser( feasibilitystudy udfraetgivetråvaregrundlag,ogdelskanbrugestilat vurderekonsekvenserafændringerundervejsiprojektplanlægningen,hvor værdierneforparametrederindgårimodellenudskiftesmedmere projektspecifikkeværdier. Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 1

2 Biogaskananvendestilflereenergiformål:Kraftvarme,opgraderingtil naturgaskvalitet,transportogprocesenergi.dettegør,atderkantænkesen rækkeanlægskoncepterdervariereriforholdtilenergiudnyttelse.i beregningernederindgåridennevurderingerdertagetudgangspunktito eksemplerpåanlægskoncepter: Eksempel,1:,Kraftvarme, Ieksemplettilføresalproduceretbiogastilanlæggetsegen gasmotor/generatoranlæg,hvordenproduceredeelsælgestilelnettet.den produceredevarmesælgesdelstiletfjernvarmenet(ellerandenvarmeaftager, ogbrugesdelstilatdækkebiogasanlæggetsegetforbrugafprocesvarme.brugaf biogastilkraftvarmeproduktionermestalmindeligidanmark,hvortilskudtil biogasharværetgivetviaenfastelafregningspris. Eksempel,2:,Opgradering,til,naturgaskvalitet, Ieksempletopgraderesbiogassenianlæggetsegetopgraderingsanlæg.En mindredelafgassenvildoganvendestilatdækkebiogasanlæggetsegetforbrug afprocesvarme.denopgraderedegassælgestilnaturgasnettet. Detharværethensigten,atmodellenskalkunnebrugesafinteressentermedet grundlæggendekendskabtilexcel,medhjælpafvejledningeniafsnit2.dersom grundlagforberegningerneividestmuligtomfanganvendtkilder,derer offentligttilgængelige. Rammerneforudarbejdelsenafmodellenharværetetsamarbejdemellem BiogassekretariatetogRoskildeUniversitet.Deterfaringsmæssigegrundlagfor udarbejdelsenafmodellenharværetdeltagelseienforundersøgelse,vvmn redegørelseogselskabsdannelseforsolrødbiogas,samtbiogasprojekterimere tidligestadieriregionsjælland. 2 Modelbeskrivelse,og,vejledning, Regnearksmodelleneropbyggettilvurderingafbiogasfællesanlæg,hvorder beregnesgasproduktion,indtægterogomkostningersamtmiljøeffektermed fokuspådrivhusgasser.etcentraltinputtilmodellenerråvaregrundlaget,hvor derskalangivesmængder(ton/år,samtcentraleparametresåsom tørstofindhold,organisktørstofoggasudbytte.imodellenerderlistettypiske værdierfordemestalmindeligeråmaterialer. Disseværdierindtastesifanenmednavnet 1Basistabel Råvarer.Ifanerne2, 3,4,5og6uføresmellemregninger,hvorderermulighedforatindtaste projektspecifikkeværdier.idefølgendedelafsnitgennemgåsgrundlagetfor beregningerne,ogderforklareshvordanderkan,ogbør,indtastes projektspecifikkeværdier. Nøgletallistesunderfanen7"Nøgletal: Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 2

3 Tabel1.Nøgletalforeteksempelpåetbiogasprojekt. Enhed, Kraftvarme, Opgradering, til,naturgas, Materialer,>,produktion,,,,,,, Biomassebehandlet ton/år Tørstofindholdibiomasse % 10,0 10,0 Biogasproduktion m 3 CH 4/ton 31,0 31,0 m 3 CH 4/år m 3 biogas/år Anlæggetsbruttoeffekt MW 4,52 4,52 Elproduktion MWh/år Varmeproduktion(netto MWh/år Naturgasproduktion(netto m 3 naturgasækv./år Økonomi, Anlægsomkostninger 1000kr Evt.anlægstilskud(30% 1000kr Driftsomkostninger 1000kr./år Indtægter 1000kr./år Miljø, Reduktionafdrivhusgasser(min. tonco 2ækv./år Reduktionafdrivhusgasser(max. tonco 2ækv./år N Øgetrecirkulationaf næringsstoffer kgn/år kgp/år Somdeterbeskrevetiindledningen,ogsomdetfremgårafTabel1udføres beregningerfortoeksemplermht.energiudnyttelseafdenproduceredebiogas: Eksempel1:KraftvarmeogEksempel2:Opgraderingtilnaturgas. NedenståendefigurerillustrererdevæsentligstemasseNogenergistrømmefor detoeksempler. Biomasse Eltilomrøring, pumpermm. Biogasanlæg Biogas Gasmotor/ generator Eltilelnettet Udrådnetbiomassetil jordforbedring Varmetil procesenergi Varmetil fjernvarmenet Figur1.Anlægskonceptforeksempel1:Kraftvarme. Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 3

4 Figur2.Anlægskonceptforeksempel2:Opgraderingtilnaturgas. Ieksemplerneerdertagetudgangspunkti,atdeterbiogasselskabetderejerog driverhhv.gasmotor/generatorogopgraderingsanlæg.mankanforestillesig andreejerskabsstrukturer,hvorbiogasselskabeteksempelvissælgerbiogastilet energiselskabdervaretageropgraderingtilnaturgaskvalitet.denvalgte afgrænsningergjort,foratkunnevurdereetbiogasprojektsøkonomisamlet. Udrådnetbiomasseanvendestiljordforbedringilandbruget. 2.1 Basistabel,,råvarer, Råvaregrundlageterstyrendeforbiogasanlæggetsproduktionafenergi,og dermedindtægtsgrundlag.deterderforvigtigtforetgiventprojekt,atmængder ogsammensætningerkendtividestmuligomfang. Icellerimodellenmarkeretmedgrønbaggrundindtastesværdierne.Celler markeretmedblåbaggrundanbefalesdetikkeatændre,dadegeneresaf modellen.dennesystematikergennemgående. Undertabellenerderangivettypiskeværdierforenrækkeråmaterialer,derkan indtastes. Biomasse Biogasanlæg Udrådnetbiomassetil jordforbedring Eltilomrøring, pumpermm. Biogas Varmetil procesenergi Eltilopgradering OpgraderingsN anlæg Opgraderetbiogas tilnaturgasnettet Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 4

5 Tabel2.Eksempelpåindtastningafråvaremængder,sammensætningogbiogasudbytte. Materiale, Mængde, tilført, Tørstof> indhold, Organisk, tørstof, Biogas> udbytte, Biogas> udbytte, ton/år TS(% ots(% m 3 CH 4/ton ots m 3 CH 4/ton Husdyrgødning, Kvæggylle , ,8 Svinegylle , ,1 Minkgylle 0 6, ,1 Dybstrøelse,kvæg 0 30, ,6 Dybstrøelse,fjerkræ 0 42, ,8 0 0,0 0 0,0 Restprodukter, Grødeskær/parkaffald , ,4 Sort. husholdningsaffald 0 30, ,3 Brugerdefineret 0 22, ,2 0 0,0 0 0,0 Energiafgrøder, Majs 0 33, ,7 Roer , ,0 Græs 0 33, ,2 0 0,0 0 0,0 Total/vægtetgns ,0 82,9 327,7 31,0 Detbemærkesher,atbiogasudbyttetangivesim 3 metan/tonorganisktørstof(= lch4/kgvs,dererdenenhedderoftestangivesilitteraturen.modellenregner biogasudbyttetpertonmaterialetilførtudfratørstofindholdogindholdaf organisktørstof.pådenmådekankonsekvenserneaffxenændringaf tørstofindholdetforetgivenråmaterialeindregnesvedatindtasteværdienfor TS(%formaterialetudenatskulleændreandet. Ikolonnenlængsttilvenstreangivesnavnpåmaterialer.Denavnederer indtastetkanfritændres,doganbefalesdetatladematerialernekvæggylleog svinegyllestå,damængdernefordisselæggertilgrundforsenereberegninger. Enandenofteanvendtparameterforgasdannelseermetanpotentialer.Disseer etmåltibatchnforsøg,hvormetandannelsenmålesvedatladeblandematerialet medfxslamfraeteksisterendebiogasanlæg,ogladeudrådningenløbeifx50 dage(hansenet.al,2004.pådenmådefindesenmaksimumværdi,derkan opnåsvedatladeudrådningenløbetilende.ietbiogasanlægkandetvære driftsøkonomiskoptimaltmedenkortereopholdstid.ideublein&steinhauser, 2008nævnes,atdettypiskvilværedriftsøkonomiskoptimaltatopnå75% udnyttelseafmetanpotentialet.hvismanpåbaggrundafetkendt metanpotentialevilangivemetanudbyttetimodellenanbefalesdetpåden baggrund,atindtasteværdienformetanpotentialegangetmed0,75. IdennedersterækkeiTabel2udregnestotalværdier(mængdetilførteller vægtetgennemsnit(øvrigeparametre.vægtningenergjortudfratilførte Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 5

6 mængder,såledesateksempelvisdetvægtedegennemsnitforbiogasudbytte svarertildetsamlederåvaregrundlagsbiogasudbytte. Udfrahvertråmaterialeerderlistetkildertildeværdierderiforvejener indtastetitabellenforsammensætningoggasdannelse.detbemærkesher,at derikkeerenighedkilderneimellemmht.dissetal.detteskyldesgivetvisden variationdermåforventes.eksempelvisvarierertørstofindholdafgylle afhængigtafhusdyrbesætningernessammensætningogdriftenafdetenkelte husdyrbrug. Påside2,tilhøjreifanenangivesafstandtilleverandør,næringsstofindhold samteventuellemodtagegebyrerellerråstofpriser.afstandtilleverandørbruges tiludregningaftransportomkostninger,dererenvæsentligudgiftspostfor biogasanlæg.afstandenbrugesdesudentilatudregnedrivhusgasemissioner, transportenafråmaterialerogudrådnetbiomassemedfører. Dererimodellentagetudgangspunktiennettoprispå0kr.forhhv. husdyrgødningogrestprodukter.disseprisermågivetvistafhængeaffordeleog ulemperfordedeltagendelandbrugogleverandørerafrestprodukter.meden gennemsnitligafregningsprispåkr.0forgylleantagesdet,atdenøgede gødningsværdifrabiogasbehandlingafgylleertilstrækkeligtincitamenttilat tilskyndelandbrugatlevereogaftagegylle.derbemærkesher,atder forudsættesatbiogasselskabetafholdertransportomkostninger,samtatderi mindregraderindregnetgårdinvesteringerianlægsbudgettet. PriserpåenergiafgrødererangivetpåbaggrundafLarsen,2010omregnetfra 2010til2012priser. 2.2 Gasproduktion,og,egetforbrug, Påbaggrundafmængder,sammensætningerogbiogasudbytterafråmaterialer angiveti1"basistabel" "råvarerudregnesgasproduktionenudregnes gasproduktionogegetforbrug.itabellenøverstunderfanen2"gasproduktion"og" egetforbrug"kandetses,hvormegetdeforskelligematerialerbidragermedtil densamledeproduktion. Derkanindtastesenforventetgassammensætningangivetsomvol.%metan. Denneværdiersomudgangspunktsattil65%.Fradenangivnesammensætning, ogunderdenforudsætningatdenresterendedelafgassenudgøresafco2 beregnesdetsamledevolumenogmasseafbiogassen. Nedenforangivesbruttoenergiproduktionogbruttoeffektafbiogassenberegnet udfrahhv.øvreognedrebrændværdierformetan.forskellenmellemøvreog nedrebrændværdierdenenergiderkanudnyttes,vedkondensationafdenvand derdannesvedforbrændingafmetan.daderikkeentydigtrefererestilenten deneneellerandenværdi,vedfxangivelseafvirkningsgraderafgasmotorer, beregningaftilskududfraenergiindholdmm.erdervalgtatangivebegge.i fanen7"nøgletalerdervalgtatangivebruttoeffektenberegnetudfradenøvre brændværdi. Biogasanlægoggasopgraderingsanlægkræverendelprocesenergi.For biogasanlæggetkrævesdereltilomrøring,pumpningmm.,oghvisgassenskal opgraderesmedførerdetetyderligerevæsentligtelforbrugmeddagens teknologi.udgangspunktetforberegningerneharværetenergistyrelsens Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 6

7 energikatalog(energistyrelsen,2010.hererelforbrugetforbiogasanlægget angivetsomafhængigtafanlægsstørrelsen jostørreanlæggetermåltpå mængdenafråmaterialeranlæggetbehandler,jomindreelbrugesderpr.ton råmaterialer.denneskalaeffekterindregneticellenmarkeretmedgrøntved Elforbrug"(kWh/ton"biomasse,såledesatdenneændresitrin(6,5og4kWh el/tonbiomasseafhængigafdemængderderindtastesi1"basistabel" "råvarer svarendetildetreanlægsstørrelserienergistyrelsen,2010.brugerenaf modellenkandogændreelforbruget,samtvarmeforbrugetidengrønnecelle nedenforhvisderkendesmereprojektspecifikketal. Detbemærkesher,atgrundlagetforberegningafegetforbrugetafelfor biogasanlæggetertalforfællesanlæg,dermodtagermellem300og800tons råmaterialeromdagen(energistyrelsen,2010.dettebørmanvære opmærksompå,hvismodellenbrugesiforbindelsemedplanlægningafanlæg, hvisråvaregrundlagafvigerbetydeligtfradetteinterval fxmindregårdanlæg. Nedenforberegneselforbrugettilenevt.opgraderingafbiogassen,ligesomder beregnesetenergiforbrugtilenevt.komprimeringtil200bar.sidstnævnte energiforbrugvilikkeværeaktueltidetoeksemplerpåanlægskoncepter. 2.3 Energiproduktion, Energiproduktionenudregnesfordetoeksemplerpåanlægskoncepterifanen3" Energiproduktion. CentraltforkraftvarmeanlæggetsenergiproduktionermotoranlæggetselNog varmevirkningsgrader.deindtastedeværdiererfraenergistyrelsen,2010,oger relaterettilgassensnedrebrændværdi.detbemærkes,atproducenteraf motoranlægikkealtidangiveromdeopgivnevirkningsgraderhenvisertiløvre ellernedrebrændværdier.detervigtigtatværeopmærksompå,hvilken brændværdiderhenvisestil,daforskellenpådetobrændværdiererca.10%, hvilketkangiveanledningtilenfejliberegningafenergiproduktion ogdermed indtægterisammestørrelsesorden. UdfraelNogvarmeproduktionenangivetiMWoggangetmedantaltimerprår omregnesdertilhhv.mwhel/årogmwhvarme/år.vedudregningenerder implicitgjortdenforudsætning,atalbiogasanvendestilenergiproduktion.dette forudsætterigen,atderergaslagerpåbiogasanlæggetmedtilstrækkelig kapacitettilatopbevareproduceretgasvedservicepåmotoranlægget. VedVarmeproduktion"E"netto"(MWh/årangivesvarmeproduktionenfratrukket biogasanlæggetsegetforbrugafvarme,derforanlægskonceptetforudsættesat blivedækketafvarmeenergiframotoranlægget.denneenergimængdeangiver såledeshvormegetenergidervilværemuligtatafsættetilfjernvarme. Ieksempel2 opgraderingtilnaturgasforudsættesdetpåsammemåde,at biogasanlæggetsegetforbrugdækkesafegenproduktionafenergi.hererdet dogmuligt,atendelafdetelforbrugdererforbundetmedopgraderingkan genindvindesoganvendessomprocesvarmeibiogasanlægget.dette forudsætter,atopgraderingsanlæggeterfysiskplaceretinærhedenaf biogasanlægget,hvilketikkeergivetforalleprojekter.hvisdetteikkeer tilfældetbørandel"af"energi"til"opgradering,"der"kan"genindvindes"og"tilføres" gasanlæg"til"procesenergiændresfra40til0idengrønnecelle. Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 7

8 Detresterendevarmebehovibiogasanlæggetvildækkesafegenproduktionaf biogas.jf.folketinget,2012,ydesdertilskudtilbiogasbrugttilprocesenergin inkl.biogasanlæggetsegetforbrug.detvurderesderforikkerelevantidefleste projekteratbrugeandreenergikildertilprocesvarmeianlægget. Imodellenregnesdermedtabafmetanvedopgraderingsprocessenpå1,5% somangivetidanskgastekniskcenter,2009.denneværdikanerstattes. Fratrukketgasforbrugtilbiogasanlæggetsprocesenergiogmetantab,udregnes derennettogasproduktionforeksempletudtryktienhedernem 3 CH4/årogm 3 naturgasækvivalent/år.omregningengøresudfraforholdetmellem brændværdierformetanognaturgas.brændværdienafnaturgaskanvariere dererheranvendtgennemsnitliggaskvalitetfor2011opgjortafenerginet.dk. 2.4 Transport, Ifanen4"Transport"udregnesdetsamledetransportarbejdeforhhv.råmaterialer ogrestprodukter.derkanherindtastesengennemsnitligafstandtilaftagereaf restprodukter.ieksempleterdetsatligdengennemsnitligeafstandtil leverandørerafråmaterialer,mendetvilikkeværegældendeforalleprojekter. Udgiftertiltransport,ogmiljøeffekteraftransportarbejdetberegnesunder følgenedeleafmodellen. 2.5 Økonomi, AnlægsNogdriftsøkonomifordetoeksemplerudregnesifanen 5Økonomi. Grundlagetforatberegneanlægsomkostningerforbiogasanlæggetharværet Energistyrelsensteknologikatalog(Energistyrelsen,2010,hvorderangives anlægsomkostningerfortrestørrelserafbiogasfællesanlægudfra råvaregrundlaget:300tons/dag,550tons/dagog800tons/dag. Teknologikatalogetreferertilrapportenfra Samfundsøkonomiskeanalyseraf biogasfællesanlæg fra2002,hvordererberegnetanlægsomkostningerforde trenævnteanlægsstørrelservedatundersøgepriserforhveranlægskomponent, jordarbejder,grundmm.prisenindeholderdesudenrådgivningogtypiske investeringerhoslandbrugiforbindelsemedetbiogasprojekt,menindeholder ikkemotoranlægelleropgraderingsanlæg. Modellenberegnerenprisforbiogasanlæggetudfraenregressionsanalyseaf sammenhængenmellemstørrelsenpåråvaregrundlagetoganlægsprisenbaseret pådetreanlægsstørrelser.sammenhængenmellemanlægsstørrelseogpris,der brugesiudregningenfremgåraffigur3. Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 8

9 Anlægspris,,biogasfællesanlæg,(mio.,2008,kr., y=0,0002x+25,296 R²=0, Råmaterialer,tilført,(tons/år, Figur3.Anlægsprisforbiogasfællesanlægsomfunktionafråvaregrundlag,deranvendesimodellen. Derantagesenlineærsammenhængmellemråvaregrundlag,oganlægspris,der fremgåraffigur3.dersesenskalaeffekt,derbevirkeratstørreanlæger billigereatbyggeprtonråvaregrundlagsammenlignetmedmindreanlæg.der henvisestilnielsenet.al,2002side126forenspecifikationaf anlægsinvesteringerne. Detvurderes,atmodellenikkeeregnettilatberegneanlægspriserformindre gårdbiogasanlæg.endelafdeposter,derermedregnetiprisernefordetre biogasfællesanlæg,kanudelukkesimindreogtekniskmeresimpeltopbyggede gårdanlæg. PrisenforgasmotoranlægberegnesudfraoplysningerangivetiEnergistyrelsen, 2010forgasmotorermellem1N10MW.Herangivesenprispå0,9 1,4mio. pr. MW.Derregneshermedenanlægsinvesteringpå1,15mio. /MW. INielsenet.al,2002beregnesudgiftertiltransportmaterielforhverafdetre anlægsstørrelser,dersvarertildestørrelserderregnesanlægsomkostningerfor. Idennemodelanslåsudgiftertiltransportmaterielatværeenten4,6eller8mio. 2012kr.,afhængigafråvaregrundlaget. Anlægsomkostningerforhhv.biogasanlæg,gasmotoranlægog opgraderingsanlægomregnesfra2008priser(somienergistyrelsen,2010til 2012priservedatdergangesmed1,0653.Denneomregningsfaktorkanændres icellenmarkeretmedgrønt. Ligesomforanlægsomkostningerforbiogasanlæggeterderenskalaeffektfor driftsomkostningernedermedfører,atdriftsomkostningerpr.tonråmaterialer erlidtmindreforstoreanlægendsmå.foretanlægdermodtagerca tonsmaterialepr.årderdriftsomkostningerneca.15kr./tonmodtageti2008 priser,mensderforetanlægdermodtagerca tonser driftsomkostningersvarendetilca.22kr./tonmodtaget.denneskalaeffekt skyldesihøjgradpersonaleomkostninger(nielsenet.al,2002. Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 9

10 ReinvesteringerdefinereshersomiNielsenet.al,2002somudskiftningaf tekniskekomponenteroganlægsdele,derikkemåforventesathavesamme levetidsombiogasanlæggetsomhelhed.somfordriftsudgifterneerderforskeli niveauafreinvesteringeriforholdtilanlægsstørrelsen.inielsen,et.al,2002er omfangetafreinvesteringerfordetreanlægsstørrelserdererregnetpåmellem 1,45kr./tonbehandletog2,25kr./tonbehandlet(2002priser.Imodellen angivesdegennemsnitligeårligereinvesteringer.reinvesteringernemådog forventesatværeujævntfordeltoveranlæggetslevetid. Biogasmotoranlægpåover1MWerpålagtenmetanafgiftpå1,1kr./GJgældende fra1/12011(skatteministeriet,2010.lovenåbnermulighedforen begrænsningafdenneafgift,hvisdergørestiltagmedhenblikpåatreducere udledningafuforbrændtmetanframotoranlægget.dereridennemodelregnet med,atbiogasanlægmedmotoranlægbetaler1,1kr./gj altsåuden afgiftsnedsættelse. BiogasanlægbetalerNOxafgift,dervariererhvorvidtgassenbrugesi motoranlægellertilandreformål.formotoranlægertakstensattil5kr./gjpr. 1/72012,hvordenneafgiftforøgesvæsentligt.Forandreformålertaksten1,3 kr./gj,derligeledesforøgesvæsentligt1/72012.taksternekanændresi cellernemarkeretmedgrønt. Udgifternetiltransportafråvarerersomudgangspunktsattil2,66kr./tonkmud frainformationerangivetienergistyrelsen,2010.ikildentagesder udgangspunktigennemsnitsafstandetilleverandører/aftagerepå4n8km. FølgendeberegnessamledeanlægsNogdriftsomkostningersamtindtægterfor detoeksemplerpåanlægskoncepter. ForEksempel1 Kraftvarmeudgøresanlægsomkostningeraf: Biogasfællesanlæg Gasmotoranlæg Transportmateriel Driftsomkostningerneudgøresaf: Driftogvedligeholdafbiogasanlæg Reinvesteringer Metanafgift NOxafgift(motor Transportafråvarerogrestprodukt Købafenergiafgrødermm. Detbemærkes,atpostenDrift"og"vedligehold"af"biogasanlægharendel underposter,dererlistetinielsenet.al,2002påside122.postenindeholderfx biogasanlæggetselforbrug,lønudgifter,administration,forsikringerog vedligeholdafenrækkeanlægskomponenter. IndtægterforEksempel1 Kraftvarmeudgøresaf: Elsalg Varmesalg Modtagegebyrer Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 10

11 Salgspriserneforhhv.elogvarmeersattil1150kr./MWhelog300kr./MWhvarme. ElprisenerbestemtudfraFolketinget,2012,mensvarmeprisenvilafhængeaf detenkeltevarmemarked.dissetalkanændresicellernemarkeretmedgrønt. Herkanderdesudenangiveshvorstorendelafvarmenderkanudnyttes.Hvis etbiogasanlægeksempelvissælgervarmetiletfjernvarmenetmedforholdsvisfå kunder,erderenbegrænsningihvormegetafvarmeenergienderkan nyttiggøres,ogdermedskabeindtægtforbiogasanlægget. ForEksempel2 Opgraderingtilnaturgasudgøresanlægsomkostningeraf: Biogasfællesanlæg Opgraderingsanlæg Transportmateriel Driftsomkostningerneudgøresaf: Driftogvedligeholdafbiogasanlæg Reinvesteringer NOxafgift(andet Transportafråvarerogrestprodukt Købafenergiafgrødermm. Elkøbtilopgradering Detantages,atudgiftertildriftogvedligeholdsamtreinvesteringererensforde toeksemplerpåanlægskoncepter.inielsen,et.al,2002regnesdermedudgifter tilvedligeholdafkraftvarmenanlægpå kr.fordenmellemste anlægsstørrelse.idennemodelforudsættesder,atvedligeholdaf opgraderingsanlægvilværeisammestørrelse.detbøridennesammenhæng bemærkes,atopgraderingafbiogaserenteknologiikraftigudvikling,hvorfor udgifterforbundetmedopgraderingafbiogas(anlægsomkostninger, energiforbrugmm.kanforventesatændresidekommendeår. IndtægterforEksempel2 Opgraderingtilnaturgasudgøresaf: Gassalg Modtagegebyrer Tilskudprocesvarme Salgsprisenforopgraderetgasersattil7,44kr./m 3 naturgasækvivalent,der svarertil6,77kr./m 3 CH4.Denneerudregnetsom: Salgsprisforbiogas=engrospris,naturgas+tilskud+merværdi,biogas Engrosprisenfornaturgasersattil2,11,dervargennemsnitprisenpåden danskegasbørs,nordpoolgasfor2011.tilskuddetsstørrelseangivesi Folketinget,2012.Detteerialt115kr./GJ,deromregnetveddennedre brændværdifornaturgassvarertil4,54kr./m 3 naturgasækvivalent.tildette læggesenmerværdiforbiogaspå0,8kr./m 3 naturgasækvivalent.denneværdi ernogetusikker,daderikkeerfundetdanskemarkedserfaringer.værdienbør dogsomminimumvære0,3kr./m 3 naturgasækvivalent,dadettesvarertilden afgiftsfordeletkraftværkvilhavevedatkøbebiogasfremfornaturgas (Sørensen,2012.Dadersandsynligviskanfindesgaskunderdervilbetale yderligereforetco2neutraltbrændsel,ermerværdiensattil0,8kr./m 3. Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 11

12 Jf.Folketinget,2012ydesdertilskudtilbiogasanlæggetsegetforbrugafbiogastil procesenergi.dettetilskududgør75kr./gj,ogskalderformedtagesieksemplet, daderforudsættesatvarmebehovetnetopdækkesafbiogas. 2.6 Drivhusgasser, Ifanen 6Drivhusgasser udregneseffekteriforholdtildrivhusgasemissioner fordetoeksemplerpåanlægskoncepter. Følgendeeffekterermedtaget,derbidragertilreduktioner: Substitutionafel(vedkraftvarme Substitutionafvarme(vedkraftvarme Substitutionafnaturgas(vedopgradering Afgasningafbiomasse(mindreemissionafmetanoglattergassomfølge afbiogasbehandlingafgylle Erstatningafkunstgødning(såfremtderskerennettotilførselaf næringsstoffertillandbruget Følgendeeffekterermedtaget,derbidragertiløgetudledning: Elforbrug Transportafråmaterialerogrestprodukter Imodellenerderlistetenrækkeemissionsfaktorericellermarkeretmedgrønt., derkanjusteres. ReduktionafCO2udledningvedelNogvarmesubstitutionafhængerafhvilken betragtningsmådederanvendes.energistyrelsen,2011beskriverfire betragtningsmåder.hererdervalgttobetragtningsmåder,dertages udgangspunktivedberegningafco2reduktionsomfølgeafelproduktionfra biogasanlægget: Gennemsnitsbetragtningen og Langtidsmarginalbetragtningen.Vedgennemsnitsbetragtningen(gns.elerder anvendtenemissionsfaktordersvarertilelsystemetsgennemsnitligeudledning, meddenaktuellesammensætningafenergikilder. Dererfrapolitisksideerfastlagtvilkår,dermåformmodesatfremme udbygningenafvedvarendeenergipåbekostningafelfrakulkraft(kliman EnergiNogBygningsministeriet,2012;Energistyrelsen,2012.Derforkandet medrimelighedantages,atbiogasnelnetopfortrængerkulneludfra langtidsmarginalbetragtningen.udfradenneforudsætningkanderregnesmed enhøjereemissionsfaktorforel,dermedførerenstørreco2reduktiongrundet biogasanlæggetselproduktion. ImodellentagesderhøjdefortrescenarieriforholdtilCO2reduktionved varmeproduktion: 1. Substitutionafindividuelopvarmningvedfxudvidelseaf fjernvarmeforsyningen(oliefyrognaturgas 2. Tilførseltiletfjernvarmenetmedblandetforsyning (gennemsnitsbetragtningen 3. Substitutionafandenvedvarendevarmekilde(fxhalm HvilketscenariederbedstbeskriverCO2fordelenvedvarmeproduktionen vurderesatihøjgradafhængeafdetenkelteprojektoglokalevarmemarked. Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 12

13 Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 13 Scenarie1kanværerelevant,såfremtbiogasanlæggetopføresisammenhæng medetableringellerudvidelseafetfjernvarmenet.scenarie2vilværerelevanti forholdtiltilførseltiletstørrenet.detbemærkes,atderhereranvendt gennemsnitsbetragtningen jf.beskrivelsenforelnsubstitution. EmissionsfaktorendereranvendterfraVEKS forsyningsnet(miljødeklaration fratransmissiontilselskaber.denneemissionsfaktorbørjusteresiforholdtil detlokalevarmemarked. Derkanhervælgesatanvendeenandenemissionsfaktor,hvisderkan argumenteresfor,atbiogasvarmenvilfortrængeenspecifikandenvarmekildei detblandedevarmenet. Hvisdersubstitueresenandenvedvarendevarmekilde(scenarie3er nettoreduktionensattil0. Vedopgraderingtilnaturgaskvaliteterderforudsat,atopgraderetbiogas erstatternaturgas1:1måltpåenergienheder. BiogasanlæggetsegetforbrugafelmedførerCO2udledninger,derberegnesfor hvertafdetoeksemplerpåanlægskoncepter(kraftvarmeogopgradering.der eranvendtelnettetsgennemsnitligeudledning. Modellenantager,ataltransportafråvarertilanlæggetogrestprodukterfra anlæggeterudtrykforenøgningaftransportarbejdetsammenlignetmed 0N scenariet.emissionsfaktorenfortransporterbestemtudfrainformationerfra Transportministeriet,2010omCO2udledningerfralastbiltransport(Lastbil,Solo 28N32brt: Emissionsfaktor,transport=1,055kgCO2km N1 /30ton=0,35kgCO2/tonkm Vednoglebiogasprojekter,indgårråvarerhvisindholdafnæringsstoffer medføreretnettobidragtillandbruget.dettevilikkeværegældendeforgylle, deralligevelvilspredesud.imodellen(fanen6"drivhusgasser,side2kander angivesudfrahvertråmateriale,hvorvidtmaterialeterstatterkunstgødningved atindtaste1eller0icellermarkeretmedgrønt.denæringsstofferderinddrages antagesaterstattenogpikunstgødning,ogdermedmedføreenco2reduktion, derisærgrunderidetenergiforbrugtilfremstillingafkunstgødningderundgås. Detvurderes,atderdenneCO2reduktionvilværerelativtbeskedenfordefleste projekter. Endelig,udregnesCO2reduktionsomfølgeafafgasningafbiomasse.Vedat tilføregylletilbiogasanlæg,istedetforatopbevaredenindtiludbringningpådet enkeltelandbrugundgåsemissionerafmetanoglattergas,dererrelativtkraftige drivhusgasser(sommeret.al,2001.vedatanvendeipcc s(intergovernmental PanelonClimateChangeberegningsmetodetilatestimererNielsenet.al,2011 dennefordel.omregnetfratabel6.18inielsenet.al,2011,reducerede biogasbehandlingmetanemissioni2009frakvæggyllemed0,31kgch4/ton gylleog0,60kgch4/tongyllefrasvinegylle.medenomregningsfaktorpå25kg CO2ækv./kgCH4(Forsteret.al,2007svarerdissetaltilhhv.7,64kgCO2 ækv./tongylleog14,89kgco2ækv./tongylle. Omregnetfratabel6.27reduceredebiogasbehandlingi2009lattergasemission med0,025kgn2o/tongylle(bådesvineogkvæggylle.meden omregningsfaktorpå298kgco2ækv./kgn2osvarerdettetil7,48kgco2

14 ækv./tongylle.densamledeeffektforafgasningafhhv.kvægnogsvinegylle grundetmindreudledningafmetanoglattergasfåsdermedtil15,12kgco2 ækv./tonkvæggylleog22,37kgco2ækv./tonsvinegylle. Dererimodellenkunangivettalforafgasningafgylle,idetderikkeerfundet tilsvarendeopgørelserforandrematerialer.vedatindtasteco2reduktionide medgrøntmarkeredecellerunderco2"reduktion"ved"afgasning,kanestimateraf tilsvarendeeffekterforandrematerialermedtages.derbørdogbemærkesher, atdetikkeerallematerialer,dervilmedføreenco2reduktionsomfølgeaf afgasning. Deforskelligeeffekteriforholdtildrivhusgasseropsummeresitabellennederst ifanen: Tabel3.Opsummeringafeffekteriforholdtildrivhusgasemissionerudtryktsomreduktionerafudledning. Årsag, Kraftvarme, (min., Kraftvarme, (max., Opgradering,,, tonco 2ækv./år Elproduktion Varmeproduktion Naturgasproduktion Erstatningafkunstgødning Afgasningafbiomasse Biogasanlæggetselforbrug N333 N333 N1.656 Transportafbiomasse N207 N207 N207 Nettoreduktion 8.296, , 6329, Detbemærkes,atderangivestoværdierforkraftvarme:min.ogmax.Vedsøjlen angivet Kraftvarme(min. erderanvendtgennemsnitsbetragtningeniforhold tilelnsubstitution(seovenforsamtatvarmeproduktionerstatteranden vedvarendeenergikilde.ved Kraftvarmemax. erderanvendt langtidsmarginalbetragtningen,samtatvarmeproduktionenerstatter individuelle,fossilekilder. 3 Diskussion, Dererudarbejdetenmodel,derkananvendessomværkstøjtilenindledende vurderingafanlægsnogdriftsøkonomisamtmiljøeffektermedfokuspå drivhusgasser,hvordetvæsentligsteinputtilmodellenerråvaregrundlagetfor detenkelteprojekt.vedattilføjeprojektspecifikketal,kanmodellenanvendes somplanlægningsværktøj. TalforanlægsNogdriftsøkonomipåudgiftssidenerivæsentliggradbaseretpå Energistyrelsensteknologikatalog(Energistyrelsen,2010,hvistaligener baseretpåårtierserfaringermedanlægogdriftafdanskebiogasfællesanlæg.det vurderes,aterfaringsgrundlagetforestimatafomkostningerneerrelativtsolidt, meddenundtagelseatopgraderingafbiogastilnaturgaskvaliteterenteknologii udvikling,hvilketkanresultereilavereenergiforbrugogfærre anlægsomkostningerfordisseanlægifremtiden. Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 14

15 Derunderstregesdog,attallenegælderforetgennemsnitligtanlæg.Derkan tænkesøgedeomkostningerforforskelligescenarier: Langafstandtilgas,el,varmetransmissionsnetmedførerøgede omkostningertiltransmissionsledninger. Dermedtagesråmaterialer,derkræverforbehandlingellerensilering ( biomixer,vaskeanlæg,ensilagepladsel.lign.. Gastransmissionsellerdistributionsselskabkræverpropantilsætning. Enellerflereafråmaterialerneer sæsonvare,dermedførerøgedekrav tilopbevaringskapacitetpåbiogasanlægget. Nærhedtilboligermedførerskærpedekravtillugtreduktionogdermed øgedeomkostningertilluftfilter. Gyllenskalsepareresifiberogvæske,hvilketmedførerudgiftertil separeringsanlæg. Øgederåvarepriser. Påindtægtssidenerdermedenergiaftalenaf22.marts2012muligtmedretstor sikkerhedatberegneindtægterforbiogasnelogopgraderetbiogasudfraen givengasproduktion.derbemærkesher,atendelaftilskuddettilopgraderetgas justeresiforholdtilprisenpånaturgas.detteøgersikkerhedenfordetenkelte biogasprojekt,menbetyderogsåatnaturgasprisenskalstigemedca.50%før øgedegasprisermedførerøgedeindtægter. Somnævntiafsnit2.2,erderendelvariationkilderneimellemiforholdtil listedesammensætningerogmetanudbytterforråmaterialerne.dettekan skyldesdenvariationdermåforventesaforganiskematerialergenerelt.derfor anbefalesder,atderindgårmålingerafgasdannelseogsammensætningaf råmaterialernesomendelafplanlægningenafdetenkelteprojekt.en reaktortest,hvordermålesgasdannelseogandreparametre(vfa,ammonium afråmaterialerneidetblandingsforholdderforventes,vilværeideelt. Etableringafbiogasanlægmedførerofteeffekter,derkanværesværeat værdisættefordetenkelteprojekt,ogiendnuhøjeregradforbiogasprojekteri almindelighed.somnævntlugterudrådnetbiomassefrabiogasanlægmindre endrågylle.mindskningaflugtgenerhargivetvisenværdifordepersonerder borogfærdesiområderhvorderspredesgylle.inielsenet.al,2002erder udregnetensamfundsøkonomiskværdiaflugtreduktionforetanlægseksempel ( tonsbiomasse/årudfrahvaddetvilkosteatnedfældeendelafgyllen, hvilketkansessomenalternativlugtreduktion.denneværdierberegnettilca. 0,7mio.kr./år.Enandenpositiveffekterøgetudnyttelseafnæringsstoffer 1, samtengunstigændringafsammensætningafplantenæringsstofferiafgasset biomassesammenlignetmedrågylle.idetførnævnteeksempelinielsenet.al, 2002ermerværdienberegnettilca.1,4mio.kr./år.Denmodeldererbeskrevet herværdisætterikkedisseeffekter.dergøresindirektedenforudsætning,at dissepositiveeffekterkommerlandbrugenetilgavn,ogmedvirkertilatdeer villigetilatindgåietbiogasnsamarbejde.imodellenkvantificeresdenøgede recirkulationafnæringsstoffermåltikgnogkgpårligtudfraindholdetaf 1 Såfremtdertilføresråmaterialertilbiogasanlægget,hvisindholdafnæringsstofferikke nyttigøresiudgangspunktet. Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 15

16 næringsstofferimaterialernesamtbrugerenafmodellensangivelseaf,omde enkelteråmaterialermedførerennettotilførselafnæringsstofferellerej. SomvistiTabel3,erresultatetafberegningerafdrivhusgasreduktionerfordeto anlægskoncepteratkraftvarmemedførerenstørrenettoreduktioniforholdtil opgraderingtilnaturgas.grundentildetteeretrethøjtelforbrugtil opgradering,samtafnaturgas(somopgraderetbiogasvilerstatteeretfossilt brændselmedenrelativtlavco2emissionsfaktor.ændresforudsætningernepå længeresigt,vildettebilledekunneændrestilsvarende.daopgraderingtil naturgasskermedteknologierdererietrelativttidligtudviklingsstadie,erder mulighedforatelforbrugetogmetantabkanreduceres. 4 Referencer, DanskGastekniskCenter,2009:Biogastilnettet,projektrapport DieterDeublein&AngelikaSteinhauser,2008:BiogasfromWasteand RenewableResources:AnIntroduction.WILEYNVCHVerlagGmbH&Co.KGaA. Energistyrelsen,2010:TechnologyDataforEnergyPlants.ISBNwww:978N87N 7844N857N6. Energistyrelsen,2011:Forudsætningerforsamfundsøkonomiskeanalyserpå energiområdet.isbnwww:978n87n7844n895n8. Energistyrelsen,2012:Samledeeffekterforperioden2012N2020somfølgeaf Energiaftalenaf22.marts2012.Notat. Folketinget,2012.LovforslagL182.ForslagtilLovomændringaflovom fremmeafvedvarendeenergi,lovomelforsyning,lovomnaturgasforsyningog lovomenerginet.dk.vedtagetved3.behandlingden8.juni2012. Forster,P.,V.Ramaswamy,P.Artaxo,T.Berntsen,R.Betts,D.W.Fahey,J. Haywood,J.Lean,D.C.Lowe,G.Myhre,J.Nganga,R.Prinn,G.Raga,M.Schulzand R.VanDorland,2007:ChangesinAtmosphericConstituentsandinRadiative Forcing.In:ClimateChange2007:ThePhysicalScienceBasis.Contributionof WorkingGroupItotheFourthAssessmentReportoftheIntergovernmental PanelonClimateChange[Solomon,S.,D.Qin,M.Manning,Z.Chen,M.Marquis, K.B.Averyt,M.TignorandH.L.Miller(eds.].CambridgeUniversityPress, Cambridge,UnitedKingdomandNewYork,NY,USA. Hansen,T.L.Schmidt,J.E.,Angelidaki,I.,Marca,E.,laCourJansen,J,Mosbæk,H., Christensen,T.H.,2004:Methodfordeterminationofmethanepotentialsofsolid organicwaste.wastemanagement24( n400. KlimaN,EnergiN,ogBygningsministeriet,2012:Aftalemellemregeringen (Socialdemokraterne,DetRadikaleVenstre,SocialistiskFolkepartiogVenstre, DanskFolkeparti,EnhedslistenogDetKonservativeFolkepartiomdendanske energipolitik2012n2020. Larsen,S.Ø.,2010:Energiafgrødertilbiogasproduktion.Præsentationved seminarombiomassetilbiogas.agrotech.tilgængeligtpå biomassentiln biogas/energiafgroedertilbiogasproduktionvedsoerenugiltlarsen.pdf Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 16

17 Nielsen,L.H.,HjortNGregersen,K.,Thygesen,P.,Christensen,J.,2002. FødevareøkonomiskInstitutRapportnr.136:Samfundsøkonomiskeanalyseraf biogasfællesanlæg. Nielsen,O.NK.,Mikkelsen,M.H.,Hoffmann,L.,Gyldenkærne,S.,Winther,M., Nielsen,M.,Fauser,P.,Thomsen,M.,Plejdrup,M.S.,Albrektsen,R.,Hjelgaard,K., Bruun,H.G.,JohannNsen,V.K.,NordNLarsen,T.,BastrupNBirk,A.,Vesterdal,L., Møller,I.S.,Rasmussen,E.,Arfaoui,K.,Baunbæk,L.&Hansen,M.G.2011: Denmark snationalinventoryreport2011nemissioninventories1990n2009n SubmittedundertheUnitedNationsFrameworkConventiononClimateChange andthekyotoprotocol.nationalenvironmentalresearchinstitute,aarhus University,Denmark.1199pp. Petersen,J.,Sørensen,P.,2008:Gødningsvirkningafkvælstofihusdyrgødning Grundlagforfastlæggelseafsubstitutionskrav.BaggrundsnotattilVandmiljøplan III midvejsevaluering.detjordbrugsvidenskabeligefakultet,aarhus Universitet. Skatteministeriet,2010.LOVnr722af25/06/2010:Lovomændringaflovom afgiftafelektricitet,lovomkuldioxidafgiftafvisseenergiprodukterogforskellige andrelove. Sommer,S.G.,Møller,H.B.,Petersen,S.O.,2001:Reduktionaf drivhusgasemissionfragylleogorganiskaffaldvedbiogasbehandling.djf rapportnr.31,husdyrbrug. Sørensen,K.B.,2012.PersonligkommunikationmedKnudBoesgaardSørensen vedenerginet.dk Transportministeriet,2010:Værdisætningaftransportenseksterne omkostninger.rapport. Vurderingafenergiproduktion,miljøeffekterogøkonomiforbiogasanlæg. 17

18

19 Bilag!! Modeleksempel!!!!

20

21 Tilførte!råstoffer Materiale!1!Basistabel!+!Råvarer Mængde! Tørstof+ Organisk! tilført indhold tørstof Biogas+udbytte Biogas+udbytte ton/år TS(% ots(% m 3 CH 4 /tonots m 3 CH 4 /ton Husdyrgødning Kvæggylle , ,8 Svinegylle , ,1 Minkgylle 0 6, ,1 Dybstrøelse,kvæg 0 30, ,6 Dybstrøelse,fjerkræ 0 42, ,8 0 0,0 0 0,0 Restprodukter Grødeskær/parkaffald , ,4 Sort.husholdningsaffald 0 30, ,3 Brugerdefineret 0 22, ,2 0 0,0 0 0,0 Energiafgrøder Majs 0 33, ,7 Roer , ,0 Græs 0 33, ,2 0 0,0 0 0,0 Total/vægtetgns ,0 82,9 327,7 31,0 Reference!værdier!+!husdyrgødning Materiale Referencer Tørstof+ indhold Organisk! tørstof Biogas+udbytte Biogas+udbytte TS(% ots(% m 3 CH 4 /tonots m 3 CH 4 /ton Kvæg Kvæggylle 1,3,4,6,28 7, Staldgødning,kvæg 6 20, Ajle,kvæg 6 3, Dybstrøelse,kvæg 3,6 30, Svin Svinegylle 1,3,4,6,28 5, Staldgødning,svin 6 23, Ajle,svin 6 2, Gyllefibre,svin 3 28, Andre!husdyr Minkgylle 5,6 6, Staldgødning,mink 2,6 12, Dybstrøelse,fjerkræ 5,6 42, Fjerkrægylle 6,28 12, Staldgødning,fjerkræ 2 42, Hestegødning 2 30, Græs Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx

22 Tilførte!råstoffer Materiale!1!Basistabel!+!Råvarer Gns.!afstand!til! leverandør Kvælstof! konc. Fosfor! konc. Modtage+ gebyr Råstofpris km kgn/ton kgp/ton kr./ton kr./ton Husdyrgødning Kvæggylle 5,4 5,2 0,9 0 0 Svinegylle 5,4 5,0 2,3 0 0 Minkgylle 0 5,9 1,4 0 0 Dybstrøelse,kvæg 0 10,2 3,2 0 0 Dybstrøelse,fjerkræ 0 22,0 3,5 0 0,0 0 0,0 0 0 Restprodukter Grødeskær/parkaffald 10 4,8 0,5 0 0 Sort.husholdningsaffald 0 5,0 1,0 0 0 Brugerdefineret 0 3,0 1,0 0 0,0 0 0,0 0 0 Energiafgrøder Majs 0 3,6 0, Roer 5,4 1,8 0, Græs 0 4,8 0, ,0 0 0,0 0 0 Vægtetgennemsnit 5,4 4,4 1,1 0,0 43,9 Reference!værdier!+!restprodukter!og!energiafgrøder Materiale Referencer Tørstof+ indhold TS(% Organisk! tørstof ots(% Biogas+ Biogas+ udbytte udbytte m 3 CH 4 /ton ots m 3 CH 4 /ton Slam Spildevandsslam,primær 32,5 4, Spildevandsslam,biologisk,forafvandet 32,5 5, Flotationsslam,fedtudskiller1,2 20, Slagteriaffald!o.!lign. Mave/tarmindhold,kvæg 1 14, Mave/tarmindhold,svin 1 13, Fedt 2 90, Fiskeriaffald,fiskeriafrens 2 42, Fiskeriaffald,slam/olie 33 10, Andre!restprodukter Grødeskær/parkaffald 14 27, Sort.husholdningsaffald 2,5,21 30, Mejerirest,valle 1 5, Bryggerirest,mask 1,33 20, Friturefedt 2 90, Energiafgrøder Majs 1,2,5,23,24,25 33, Roer 1,2,24 20, Græs 5,22,24 33, Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx

23 !2!Gasproduktion!og!egetforbrug Gasproduktion Materiale Mængde!tilført Biogas+udbytte Gasproduktion ton/år m 3 CH 4 /ton m 3 CH 4 /år Husdyrgødning Kvæggylle , Svinegylle , Minkgylle 0 17,1 0 Dybstrøelse,kvæg 0 57,6 0 Dybstrøelse,fjerkræ 0 78,8 0 Restprodukter Grødeskær/parkaffald , Sort.husholdningsaffald 0 90,3 0 Brugerdefineret 0 85,2 0 Energiafgrøder Majs 0 112,7 0 Roer , Græs 0 91,2 0 Total/vægtetgns , Metanindholdibiogas(% 65 Gasproduktionomregnettilm 3 biogas/år Gasproduktionomregnettilm 3 biogas/h Gasproduktionomregnettilkgbiogas/år Bruttoeffekt ØvrebrændværdiZmetan (MJ/m 3 39,8 (KWh/m 3 11,1 Bruttoenergiproduktion(MWh/år Bruttoenergiproduktion(GJ/år Bruttoeffekt(MW 4,52 NedrebrændværdiZmetan (MJ/m 3 35,9 (KWh/m 3 10,0 Bruttoenergiproduktion(MWh/år Bruttoenergiproduktion(GJ/år Bruttoeffekt(MW 4,08 Egetforbrug!+!gasanlæg Elforbrug(kWh/tonbiomasse 6 Elforbrug(MWh/år 693 Varmeforbrug(kWh/tonbiomasse 34 Varmeforbrug(MWh/år 3927 Kilde:7 Notetilegetforbrug:Ivissenyeretyperanlægrecirkuleresnogetafvarmeenergienfra udrådnetmateriale.idisseanlægeregetforbrugafvarmemarkantlavere. Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx

24 !2!Gasproduktion!og!egetforbrug Egetforbrug!+!opgraderingsanlæg Elforbrugtilopgradering(kWh/m 3 biogas 0,5 Elforbrugtilopgradering(MWh/år 2756 Elforbrugtilkomprimering(MWh/år 1458 Note1:Forbrugettilopgraderingvariereriforholdtilanvendtteknologi. Note2:Såfremtgassenanvendestiltransportformål,skaldenkomprimerestilca.200 bar.vedsalgtilnaturgasnettet,erdennekomprimeringikkenødvendig. Note3:Overskudsvarmefraopgraderingkananvendestilprocesenergi Kilder:7og8 Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx

25 !3!Energiproduktion Eksempel!1!+!Kraftvarme Motoranlæg: Elvirkningsgrad(% Varmevirkningsgrad(% Tab(% 42,5 49,5 8,0 Kilde:7(gasmotorermellem1Z10MW Bruttoeffekt(MW Bruttoeffekt(MW Elproduktion(MW Elproduktion(MWh/år (øvrebrændværdi 4,52 (nedrebrændværdi 4,08 1, Varmeproduktion(MW 2,02 Varmeproduktion(MWh/år VarmeproduktionZnetto(MWh/år* *:Hvisbiogasanlæggetsvarmeforbrugdækkesafmotoren Eksempel!2!+!Opgradering!til!naturgas Andelafenergitilopgradering,derkangenindvindesogtilføresgasanlægtil procesenergi(kilde:9 (% 40 Procesenergifraopgradering (MWh/år Gasforbrugtilprocesenergi (MWh/år Note:Ieksempletregnesdermed,atgasanlæggets egetforbrugafvarmedækkesafbiogas. (m 3 CH 4 /år Metantab(% 1,5 Note:VedopgraderingfjernesCO2fragassen.Detteskertypiskefterat gassensrensesforfugt,partikler,svovlbrinteogammoniak(kilde:7. Afhængigafteknologi,tabesmetan.Kemiskkatalysekanreducereemissionaf metantilomgivelsernetil0,1z0,2% NedrebrændværdiZnaturgas (MJ/m 3 39,5 (KWh/m 3 11,0 Kilde:10 Omregningsfaktor(Naturgasækv./metan Nettogasproduktion (m 3 CH 4 /år ,10 (m 3 naturgasækv./år Note:Foratopnåsammebrændværdisomnaturgas,kandenopgraderede biogastilsættespropan.dererhergjortdenforudsætning,atgassensælges udenpropantilsætning. Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx

26 !4!Transport Transport!af!råstoffer!til!anlægget Gns.!afstand!til! Materiale Mængde!tilført leverandør Transport!i!alt ton/år km tonkm/år Husdyrgødning Kvæggylle , Svinegylle , Minkgylle 0 0,0 0 Dybstrøelse,kvæg 0 0,0 0 Dybstrøelse,fjerkræ 0 0,0 0 Restprodukter Grødeskær/parkaffald , Sort.husholdningsaffald 0 0,0 0 Energiafgrøder Majs 0 0,0 0 Roer , Græs 0 0,0 0 Total/vægtetgns , Transport!af!restprodukt!fra!anlægget Gennemsnitligafstandtilaftagerafrestprodukt(km Produktionafrestprodukt(ton/år Transportafrestproduktfraanlægget(tonkm/år 5, Note:Produktionafrestprodukterudregnetmedden forudsætning,atderikketilføresellerfraføresvæsentlige mængderaffxvandtil/fraprocessen.mængdenafrestprodukt erdermedligmængdeafråstofferfratrukketgasproduktion. Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx

27 !5!Økonomi Anlægsomkostninger Biogasfællesanlæginkl.grund,jordarbejder,montageogrådgivning,tanke, reaktorerosv.,menudengasmotor,opgraderingsanlægogkøretøjer. 1000kr Kilde:7 Omregnetfra2008taltil2012:omregningsfaktor 1,0653 Gasmotoranlæg: 1000kr Opgraderingsanlæg: 1000kr Kilder:7og11 Transportmateriel Kilde: kr Driftsomkostninger Driftogvedligeholdafbiogasanlæginkl.lønudgifter,energiforbrugtilgasanlæg, vedligeholdafanlægsdele,administrationmm.,menudentransportafråvarer, købafråvarer,finansieringsudgifter,energiforbrugtilopgraderingsamt reinvesteringer.kilder:7og kr./år Reinvesteringer:reinvesteringerdefinereshersomudskiftning/renoveringaf anlægsdeleudoveralm.vedligeholdelseogudskiftningafsliddele.kilder:7og kr./år 311 Metanafgift: Kilder:26,27 kr./gj 1,1 1000kr./år 141 NO x afgift(motor: Kilde:26 kr./gj kr./år 643 NO x afgift(andet: kr./gj 1,3 1000kr./år 167 Transportafråvarerogrestprodukt kr./tonkm 2,66 Kilde:7 1000kr./år Købafenergiafgrødermm. 1000kr./år Elpris: Kilde:27(gennemsnitforhhv.storeogsmåvirksomheder kr./kwh 0,771 Elkøbtilopgradering: 1000kr./år Eksempel!1!+!Kraftvarme Anlægsudgifter 1000kr Driftsudgifter 1000kr./år Salgsprisforel: kr./mwh 1150 Salgsprisforvarme: kr./mwh 300 Andelafvarme,derkanafsættes % 100 Kilder:13og14 IndtægtZelsalg IndtægtZvarmesalg IndtægtZmodtagegebyrer 1000kr./år kr./år kr./år 0 Indtægterialt 1000kr./år Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx

28 !5!Økonomi Eksempel!2!+!Opgradering!til!naturgas Anlægsudgifter 1000kr Driftsudgifter 1000kr./år Salgsprisforopgraderetgas kr./m 3 n.gasækv. 7,44 IndtægtZgassalg IndtægtZmodtagegebyrer 1000kr./år kr./år 0 Tilskudprocesvarme kr./gj 75 kr./mwh 270 IndtægtZprocesvarme 1000kr./år 763 kilde:13 Indtægterialt 1000kr./år Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx

29 !6!Drivhusgasser Emissionsfaktorer Elforbrug(gns.el Elforbrug(elfrakulkraft Fjernvarme(blandetforsyning Naturgas Fyringsolie Transport Kunstgødning(NZsubstitution Kunstgødning(PZsubstitution tonco 2 ækv./mwh 0,48 tonco 2 ækv./mwh 0,81 tonco 2 ækv./mwh 0,09 tonco 2 ækv./mwh 0,21 tonco 2 ækv./mwh 0,27 kgco 2 ækv./tonkm 0,35 kgco 2 ækv./kgn 7,03 kgco 2 ækv./kgp 0,46 Kilder:15,16,17,18og31 CO 2 reduktionzbiogasbehandlingafkvæggylle CO 2 reduktionzbiogasbehandlingafsvinegylle (Danskegennemsnitstal Kilde:19 kgco 2 ækv./tonrågylle 15,12 kgco 2 ækv./tonrågylle 22,37 CO 2!reduktion!+!elproduktion!(ved!kraftvarme Elsalgtilnettet MWh/år CO 2 reduktion(gns.el CO 2 reduktion(elfrakulkraft CO 2!reduktion!+!varmeproduktion!(ved!kraftvarme Andelafvarme,derkanafsættes Varmesalgtilfjernvarmenet tonco 2 ækv./år tonco 2 ækv./år % 100 MWh/år CO 2 reduktion(udvidelseaffv.forsyning CO 2 reduktion(blandetforsyning CO 2 reduktion(halmo.lign. tonco 2 ækv./år tonco 2 ækv./år tonco 2 ækv./år 0 Note:Vedudvidelseaffv.forsyningerdergjortdenforudsætning,atproduceretvarmefortrænger50% CO 2!reduktion!+!naturgasproduktion!(ved!opgradering Nettogasproduktion m 3 naturgasækv./år MWh/år CO 2 reduktion tonco 2 ækv./år CO 2!udledning!+!egetforbrug!af!el ElforbrugZgasanlæg ElforbrugZopgraderingsanlæg CO 2 udledning(vedkraftvarme CO 2 udledning(vedopgradering MWh/år 693 MWh/år 2756 tonco 2 ækv./år 333 tonco 2 ækv./år Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx

30 !6!Drivhusgasser CO 2!udledning!+!transport Samlettransportafråstofferogrestprodukt tonkm CO 2 udledning tonco 2 ækv./år 207 CO 2!reduktion!+!erstatning!af!kunstgødning Materiale Mængde!tilført Kvælstof!konc. Fosfor!konc. Erstatter! kunstgødning ton/år kgn/ton kgp/ton 1=ja,0=nej Husdyrgødning Kvæggylle ,2 0,9 0 Svinegylle ,0 2,3 0 Minkgylle 0 5,9 1,4 0 Dybstrøelse,kvæg 0 10,2 3,2 0 Dybstrøelse,fjerkræ 0 22,0 3,5 0,0 0,0 0 Restprodukter Grødeskær/parkaffald 500 4,8 0,5 1 Sort.husholdningsaffald 0 5,0 1,0 0,0 0,0 0,0 0 Energiafgrøder Majs 0 3,6 0,7 0 Roer ,8 0,3 0 Græs 0 4,8 0,5 0,0 0,0 0 Total/vægtetgns ,4 1,1 Kvælstofsubstitution kgn/år CO 2 reduktion(nsubstitution tonco 2 ækv./år 17 Fosforsubstitution kgp/år 250 CO 2 reduktion(psubstitution tonco 2 ækv./år 0 TotalCO 2 reduktion 17 Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx

31 !6!Drivhusgasser CO 2!reduktion!+!afgasning!af!biomasse Materiale Mængde!tilført CO 2!reduktion!ved!afgasning ton/år kgco 2 ækv./ton tco 2 ækv./år Husdyrgødning Kvæggylle ,1 915 Svinegylle ,4 615 Minkgylle 0 0,0 0 Dybstrøelse,kvæg 0 0,0 0 Dybstrøelse,fjerkræ 0 0,0 0 Restprodukter 0 Grødeskær/parkaffald 500 0,0 0 Sort.husholdningsaffald 0 0,0 0 Energiafgrøder Majs 0 0,0 0 Roer ,0 0 Græs 0 0,0 0 Total Miljøvurdering!+!drivhusgasser Kraftvarme! Årsag (min. Kraftvarme! (max. tonco 2 ækv./år Opgradering Elproduktion Varmeproduktion Naturgasproduktion Erstatningafkunstgødning Afgasningafbiomasse Biogasanlæggetselforbrug Z333 Z333 Z1.656 Transportafbiomasse Z207 Z207 Z207 Nettoreduktion Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx

32 !7!Nøgletal Enhed Kraftvarme Opgradering!til! naturgas Materialer!+!produktion Biomassebehandlet ton/år Tørstofindholdibiomasse % 10,0 10,0 Biogasproduktion m 3 CH 4 /ton 31,0 31,0 m 3 CH 4 /år m 3 biogas/år Anlæggetsbruttoeffekt MW 4,52 4,52 Elproduktion MWh/år Varmeproduktion(netto MWh/år Naturgasproduktion(netto m 3 naturgasækv./år Økonomi Anlægsomkostninger 1000kr Evt.anlægstilskud(30% 1000kr Driftsomkostninger 1000kr./år Indtægter 1000kr./år Miljø Reduktionafdrivhusgasser(min. tonco 2 ækv./år Reduktionafdrivhusgasser(max. tonco 2 ækv./år Z Øgetrecirkulationafnæringsstoffer kgn/år kgp/år Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx

33 Referencer 1 DieterDeublein&AngelikaSteinhauser,2008:BiogasfromWaste andrenewableresources:anintroduction.wileyzvchverlag GmbH&Co.KGaA 2 MyCarlsson&MartinaUldal,2009:Substrathandbokför biogasproduktion.rapportudarbejdetforsvenskgastekniskt CenterAB ult/files/imagearchive/pdf/substrat handbokzfoerzbiogasproduktion.pdf 3 KurtHjortZGregersen,2011:Tørstofindholdetsbetydningfor økonomien.agrotech /Biogas/Filer/pl_11_548_b2.pdf 4 ThorkildBirkmose,2011:Kvalitetafgylle,dertilføres biogasanlægget.videncentretforlandbrug /Biogas/Filer/pl_11_548_b1.pdf 5 PeterJacobJørgensen,PlanEnergi,2009:BiogasZgrønenergi. Proces,Anlæg,Energiforsyning,Miljø.Det ontakt/besog_djf/oevelsesvejlednin JordbrugsvidenskabeligeFakultet,AarhusUniversitet g_og_baggrundsmateriale/biogas_z _Groen_Energi_2009_AU.pdf 6 HanneDamgaardPoulsen(ed.:Normtalforhusdyrgødning BS/Normtal_2010.pdf 7 Energistyrelsen,2010:TechnologyDataforEnergyPlants oghandel%20z %20publikationer/2010/Technology _data_for_energy_plants.pdf 8 DanskGastekniskCenter,2009:Biogastilnettet,projektrapport pporter/data/09/biogas_til_nettet.pd f 9 TorbenK.Jensen,2009:Opgraderingafbiogastilnaturgaskvalitet. Gastekniknr.4,2009 tikler/pdf_09/tkj_opgrad_biogas.pdf 10 Energinet.dk.Gennemsnitliggaskvalitet,årsgennemsnitfor azogzkvalitet/gaskvalitet/sider/visz gaskvalitet.aspx?visning=aarsgennem snit 11 InternationalEnergyAgency,2010:IEAETSAPTechnology TechnologyBriefE04ZMay FødevareøkonomiskInstitut,2002.Rapportnr.136: Samfundsøkonomiskeanalyserafbiogasfællesanlæg 13 Folketinget,2012:ForslagtilLovomændringaflovomfremmeaf vedvarendeenergi,lovomelforsyning,lovomnaturgasforsyning oglovomenerginet.dk.vedtagetved3.behandlingden8.juni SolrødKommune,2010:Udnyttelseaftangogrestproduktertil produktionafbiogas,fase1zforundersøgelse.projektrapport TechDS/PDF/E04ZCHPZGSZ gct_adfinal.pdf er/rapporter/~/media/migration%2 0folder/upload/foi/docs/publikation er/rapporter/nummererede%20rapp orter/130z139/136.pdf.ashx pdf/samling/20111/lovforslag/l182 /20111_L182_som_vedtaget.pdf doc.asp?id= &type=do c&pdf=true 15 Energinet.dk:GenerelDeklaration, MILJOE/Miljoedeklarationer/TilZ elhandlere/sider/generelz deklaration.aspx 16 DanskGastekniskCenter,2005:NaturgasZEnergiogMiljø ochurer/enermilbroch.pdf Vurdering af energiproduktion, miljøeffekter og økonomi for biogasanlæg.xlsx

BIOGASANLÆG)I)VORDINGBORG(KOMMUNE!

BIOGASANLÆG)I)VORDINGBORG(KOMMUNE! BIOGASANLÆG)I)VORDINGBORG(KOMMUNE! Vurdering)af)muligheder)for)udbygning)af)biogasproduktion) * Samarbejdsprojekt*mellem*Energiklyngecenter*Sjælland,*Vordingborg*Kommune* og*roskilde*universitet.* Af*Anders*M.*Fredenslund*&*Tyge*Kjær,*Roskilde*Universitet,*juni*2012*

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser. 16. december 2014

Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser. 16. december 2014 Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser 16. december 2014 Indledning En VVM-redegørelse skal påvise, beskrive og vurdere anlægsprojektets direkte, indirekte sekundære,

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

Biogasprojektet. På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan 65.000 ton / år 4.000.000 m 3 / år

Biogasprojektet. På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan 65.000 ton / år 4.000.000 m 3 / år Biogasprojektet På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan 65.000 ton / år 4.000.000 m 3 / år Svingödsel, 7 500 m3, varav 4 500 från WG Biomassa från Findus, 30 000 m3. Den består av slam

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

FJERNVARME FYN PROJEKTFORSLAG: ETABLERING AF BIOGAS- OG KRAFTVARMEANLÆG I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

FJERNVARME FYN PROJEKTFORSLAG: ETABLERING AF BIOGAS- OG KRAFTVARMEANLÆG I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Fjernvarme Fyn A/S Dokumenttype Rapport Dato Juni, 2013 FJERNVARME FYN PROJEKTFORSLAG: ETABLERING AF BIOGAS- OG KRAFTVARMEANLÆG I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE FJERNVARME FYN PROJEKTFORSLAG: ETABLERING AF

Læs mere

BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING AF BIOGAS 7. DECEMBER 2015 NIELS BAHNSEN

BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING AF BIOGAS 7. DECEMBER 2015 NIELS BAHNSEN BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING AF BIOGAS 7. DECEMBER 2015 NIELS BAHNSEN NBA@NIRAS.DK DAGSORDEN Hvad Hvorfor Hvordan Værktøj Baggrund Præsentation af værktøj Testeksempel CO 2 beregning Spørgsmål HVAD Er bæredygtighedscertificering

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015

Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015 Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015 Svend Marker, Krüger A/S f. Helle Strandbæk, Afdelingsingeniør, Aalborg Forsyning, Kloak A/S 2 Forbedret energiudnyttelse

Læs mere

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt Til: Att.: Norddjurs Kommune Teknik- og Miljøchef Lotta Dybdahl Sandsgaard, Norddjurs Kommune Djurs Bioenergi biogasanlæg ved Grenå Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Den danske situation og forudsætninger

Den danske situation og forudsætninger BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 1 Biogasressourcer Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 2

Læs mere

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3.

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3. Dok.Case.3.10 Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Opdateret

Læs mere

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Biogasanlægget - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Brancheforeningen for Biogas Hvem er Brancheforeningen?

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Fjernvarme Fyns bemærkninger har samme inddeling som NGF s høringssvar.

Fjernvarme Fyns bemærkninger har samme inddeling som NGF s høringssvar. NOTAT Projekt Fjernvarme Fyn - Projektforslag Faaborg-Midtfyn Kunde Fjernvarme Fyn Notat nr. 2 Dato 2013-10-11 Til Faaborg-Midtfyn Kommune Fra Søren Vesterby Knudsen Kopi til Peer Andersen, Fjernvarme

Læs mere

Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig

Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. (+45) 96 82 04 00 Fax (+45) 98 39 24 98 E-mail: planenergi@planenergi.dk Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig Hovedrapport Juni 2009 F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for biogas

Oversigt over støtteregler mv. for biogas NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for biogas Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende støtteregler for biogas. Afregningsreglerne i dette notat er angivet

Læs mere

Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Bionaturgas Danmark A/S Natur- og Erhvervsstyrelsen 39 mio. kr. Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a.

Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Bionaturgas Danmark A/S Natur- og Erhvervsstyrelsen 39 mio. kr. Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Bionaturgas Holsted er et projekt opstartet af landmandsforeningen Brørup-Holsted Biogas a.m.b.a. Foreningen har siden 2008 arbejdet på planerne om et biogasanlæg og indgik i 2013 en aftale med Bionaturgas

Læs mere

MACRO Lav følsomhedstabel. MACRO Beregn intern forrentning

MACRO Lav følsomhedstabel. MACRO Beregn intern forrentning GENERELLE FORUDSÆTNINGER Kalkulationsrente 4,0% Varierende beregningshorisont Tid Fordel Basisår (år 0 i beregningerne) 2017 11 31,1 mio Intern forrentning ####### Prisniveau for beregningerne 2017 15

Læs mere

Biogas - en mulighed for fjerkræ

Biogas - en mulighed for fjerkræ Fjerkrækongressen 27. februar 2017 Biogas - en mulighed for fjerkræ Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

remtidens biogas med høj tørstof

remtidens biogas med høj tørstof en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - askepal@ruc.dk Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge

Læs mere

Ansøgning fra Djurs Bioenergi om kommunegarantistillelse for optagelse af lån i Kommunekredit til biogasanlæg ved Andi.

Ansøgning fra Djurs Bioenergi om kommunegarantistillelse for optagelse af lån i Kommunekredit til biogasanlæg ved Andi. Ti byrådet i Syddjurs Kommune Att.: direktør Poul Møller D. 28. januar 2011 Ansøgning fra Djurs Bioenergi om kommunegarantistillelse for optagelse af lån i Kommunekredit til biogasanlæg ved Andi. Indledning

Læs mere

Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning

Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning 7. januar 2011 Lars Baadstorp Lars.Baadstorp@PlanAction.dk Faaborg-Midtfyn kommune Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Rebild Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato September 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF KRONHJORTEN STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Energikataloget: Beregninger af produktionspriser

Energikataloget: Beregninger af produktionspriser Energikataloget: Beregninger af produktionspriser Solvarme, store anlæg Anlæg fra 1996 Nyt anlæg Anlæggets kapacitet Min. pris Max. pris Min. pris Max. pris Kapacitet (m2) 8038 8038 1) 10.000 10.000 1)

Læs mere

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere

Læs mere

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt Norddjurs Kommune Att.: Teknik- og Miljøchef Lotta Dybdahl Sandsgaard, Norddjurs Kommune Dato. 2.7.2012 Hermed fremsendes som aftalt ansøgning om kommunalgarantistillelse til etablering af biogasanlæg

Læs mere

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas som økologisk columbusæg Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg

Læs mere

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Kom godt i gang med biogasanlæg Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Energi, klima- og miljøeffekter, selvforsyning MT1 Recirkulering, ns. optimering, højere produktivitet ->

Læs mere

1 Resume Baggrund for undersøgelsen Det nødvendige ressourcegrundlag for etablering af biogasanlæg...

1 Resume Baggrund for undersøgelsen Det nødvendige ressourcegrundlag for etablering af biogasanlæg... Horsens Kommune Skitsevurdering af mulighederne for etablering af biogasanlæg i den vestlige del af Horsens Kommune September 2015 Indhold 1 Resume... 2 2 Baggrund for undersøgelsen... 2 3 Det nødvendige

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Anklægskoncepter og råvaresammensætning

Anklægskoncepter og råvaresammensætning 2017 Anklægskoncepter og råvaresammensætning Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Introduktion Tre emner Organisk affald: - KOD - Organisk affald fra produktion og distribution Biogas på KOD - Tre

Læs mere

Energiforligt eller energiforladt

Energiforligt eller energiforladt Temadag 2012 13. marts 2012 Energiforligt eller energiforladt - hvor står biogassen pt i energipolitikken? Bruno Sander Nielsen Biogas aktuelt og potentiale 13. marts 2012 Biogas - aktuelt og potentiale

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech Energiafgrøder til biogasproduktion Søren Ugilt Larsen AgroTech Disposition Hvorfor energiafgrøder i biogasanlæg? Regler i Danmark Eksempler fra Tyskland Afgrøder til biogas Danske forsøg med energimajs

Læs mere

Biogasutvecklingen i Danmark

Biogasutvecklingen i Danmark Årsmøde Biogas Syd, Malmø, 17. september 2013 Biogasutvecklingen i Danmark Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Energinet.dk Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Energinet Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Denne

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning

Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på ren husdyrgødning Landbrug & fødevarer, februar 2010 Michael Groes Christiansen, Videncenter for Svineproduktion 1 Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på

Læs mere

UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE TIL FJERNVARMEFORSYNING AF FLÅDESTATIONEN

UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE TIL FJERNVARMEFORSYNING AF FLÅDESTATIONEN JANUAR 2014 FREDERIKSHAVN FORSYNING A/S UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE TIL FJERNVARMEFORSYNING AF FLÅDESTATIONEN PROJEKTFORSLAG IHT. VARMEFORSYNINGSLOVEN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus

Læs mere

Optimal udnyttelse af biogasressourcen ved hjælp af opgradering til naturgaskvalitet

Optimal udnyttelse af biogasressourcen ved hjælp af opgradering til naturgaskvalitet Optimal udnyttelse af biogasressourcen ved hjælp af opgradering til naturgaskvalitet Salling som eksempel Udarbejdet for Naturgas Midt-Nord PlanEnergi, Januar 29 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG RESUMÉ

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Temadage om landbrug og biogas Åbenrå 29. april 2009 Aalborg 30. april 2009 Søren Ugilt Larsen, AgroTech Program Hvorfor og lidt regler Majs

Læs mere

Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser

Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Bilag - Energi I det følgende er kort beskrevet de anvendte forudsætninger for de miljømæssige og samfundsøkonomiske vurderinger i forbindelse med

Læs mere

Grønt lys for biogas

Grønt lys for biogas Årets Gaskonference 2014 13. november 2014 Grønt lys for biogas? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Biogas - muligheder og udfordringer

Biogas - muligheder og udfordringer 12. april 2013 Temadag BGORJ Biogas - muligheder og udfordringer Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? 12. April 26. juni 20132012 Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Faxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk. Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard)

Faxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk. Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard) MEMO TITEL Faxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk DATO 16. januar 2013 TIL Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard) KOPI FRA PROJEKTNR Kurt Madsen A035445 1 Indledning

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Biogassens potentiale

Biogassens potentiale ATV 28. februar 2012 Gasnettet nøglerolle i fremtidens danske energisystem? Fra energiforlig til handlingsplan Biogassens potentiale Bruno Sander Nielsen Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere leverandører

Læs mere

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE Forretningsmodeller for biogas Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Randers Kommune og Innovationsnetværket for Biomasse

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5.

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. Tilgængelige biomasser og optimal transport Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. april 2016 Agenda Hvilke biomasser skal vi satse på til biogasanlæggene? Hvordan

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

Det danske biogassamfund

Det danske biogassamfund Biogasseminar afdækning af forsknings- og udviklingsbehov Energinet.dk 28. august 2008 Det danske biogassamfund - anno 2015 Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen leverandører Biogasfællesanlæg Gårdbiogasanlæg

Læs mere

Biogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18.

Biogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18. Biogas til nettet Torben Kvist Jensen, DGC Biogas til nettet Faseopdeling af projekt Fase 1: Rammebetingelser for afsætning af biogas via gasnettet. Projektperiode 01.04.2008-31.12.2008. Fase 2: Opsætning

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Grundlag for politisk godkendelse af. Planlægningsmæssige arbejder i forbindelse med etablering af biogasanlæg på Langeland

Grundlag for politisk godkendelse af. Planlægningsmæssige arbejder i forbindelse med etablering af biogasanlæg på Langeland Grundlag for politisk godkendelse af Planlægningsmæssige arbejder i forbindelse med etablering af biogasanlæg på Langeland. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning... 3 2. Projektbeskrivelse... 4 3. Beliggenhed...

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 2. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere