Evaluering af entreprenøraftaler Alkoholbehandlingen Version VII, 26. marts 2007

Transkript

1 Evaluering af entreprenøraftaler Alkoholbehandlingen Version VII, 26. marts 2007 A. Arbejdsgruppe Følgende personer deltager i arbejdsgruppens arbejde i forbindelse med evaluering af tilbud Anette Søgård Nielsen leder af Alkoholbehandlingen, Odense Anne Marie Berntsen leder af Alkoholbehandlingen, Svendborg Jesper Due Pedersen Svendborg Kommune Kristian Laurbjerg Odense kommune B. Konkretisering af evalueringernes indhold 1. Dokumentation af ydelser Beskrivelse af ydelserne Akut behandling Alkoholbehandlingen tilbyder ambulant afrusning (behandling af abstinenser). Der er her tale om en form for skadestue-funktion, hvor patienterne kan henvende sig uden tidsbestilling i den akutte åbningstid og få gennemført et afrusningsforløb, typisk af dages varighed. Akut behandling varetages af sundhedsfagligt personale. Når patienten er blevet ædru og abstinensfri, skal patienten tage stilling til, hvorvidt han ønsker egentlig behandling for alkoholmisbruget. Afklarende samtaler Hvis patienten ikke har behov for akut afrusning, kan patienten få en eller flere afklarende samtaler, hvor han kan få information om mulighederne for behandling, samt få afklaret evt. ambivalens i forhold til behandling. Kortlægning Alkoholbehandlingen har gennem de sidste mange år i samarbejde med Enheden for Klinisk Alkoholforskning, OUH, udvalgt en vifte af de allermest veldokumenterede behandlingsmetoder til behandling af alkoholmisbrug, samt udviklet en visitationsmetode til at kunne tilbyde den enkelte patient det mindst indgribende behandlingstilbud med den bedste prognose- i forhold til patientens individuelle belastnings- og ressourceprofil. Forudsætningen for at kunne tilbyde patienten det mindste indgribende og mest effektive behandlingstilbud, er en grundig kortlægning af patientens behov. Behandling indledes derfor med en grundig kortlægningssamtale. Kortlægningssamtalen er et længerevarende interview med patienten, hvor behandleren skaber sig et overblik over patientens situation. Interviewet er struktureret og baseret på interviewinstrumentet Addiction Severity Index (ASI). ASI er et spørgeskema, der stiller spørgsmål indenfor 7 hovedområder: Fysisk helbred, arbejdsmæssig fungeren, alkoholmisbrug, stofmisbrug, kriminalitet, social/familiemæssig fungeren og psykisk helbred. På hvert område undersøges, om der er problemer og såfremt der er problemer, Evaluering af entreprenøraftaler - Misbrugsbehandlingsområdet 1

2 vurderes alvorlighedsgraden og behandlingsbehovet af både patienten selv og den behandler, der interviewer patienten. Dele af ASI danner baggrund for Alkoholbehandlingens indberetning til det lovpligtige Nationale Alkoholbehandlingsregister. Visitationen Kortlægningen danner grundlaget for den interne visitation til de enkelte ambulante behandlingstilbud, som Alkoholbehandlingen råder over. Visitationen foregår på baggrund af den patient-profil, der tegner sig under kortlægningen, og visitationen er funderet på analyser af effekten af de patientforløb, der er indgået i forskningsprojekterne. Visitationsproceduren bygger således på den indsamlede viden om, at en patient med præcist den og den problemstilling i kombination, har den bedste prognose indenfor dette eller hint specifikke behandlingstilbud. Der er med andre ord tale om en visitationsmodel, der er udviklet på baggrund af analyser af statistiske data på, hvordan det går forskellige patienter, der er behandlet med forskellige behandlingsmetoder. Parathed til behandling Mange patienter er ambivalente i forhold til ændring af alkoholvaner og behandling i det hele taget. Ofte sker henvendelsen til Alkoholbehandlingen på grund af pres fra pårørende eller andre snarere end udfra et eget ønske. Derfor begynder et behandlingsforløb med et antal samtaler, der fokuserer på selve overvejelserne om at ændre alkoholvaner og beslutningen om at gå i behandling. Samtalerne har til hensigt at hjælpe patienten til at blive mere klar over, hvad han ønsker og regner med at få ud af behandling - og en hjælp til at se, at der ikke er andre end ham selv, der kan træffe de valg, der skal til. Behandlingstilbuddene Når patienten i løbet af disse samtaler bliver afklaret i forhold til, hvad han ønsker, og såfremt det ender med, at han ikke blot ønsker at ændre alkoholvaner, men også ønsker alkoholbehandlingens hjælp til dette, så påbegynder man det behandlingstilbud, man i henhold til visitationsmodellen finder har den bedste prognose. Det vil sige, at man går i gang med kognitiv adfærdsterapi, familieterapi, kontraktbehandling, støttende samtaler eller i samarbejde med primærkommunen henvises til anden behandling (såfremt patienten har en ringe prognose i det ambulante behandlingssystem). I fald primærkommunen følger anbefalingen om at visitere patienten til døgnbehandling, kan patienten fortsætte i ambulant alkoholbehandling i Alkoholbehandlingen efter endt døgnbehandling, enten på patientens eget initiativ, eller som led i en handleplan, udarbejdet i samarbejde med primærkommunen eller aftalt med patienten i forbindelse med kommunens visitation til døgnbehandling. Alle behandlingstilbuddene gives individuelt til den enkelte patient, evt. sammen med dennes familie (men ikke som gruppebehandling), og kan evt. gives som telebehandling. Varigheden af behandlingsforløbene aftales ligeledes individuelt med den enkelte patient. I gennemsnit varer et behandlingsforløb ca. 7 måneder, hvor patienten i begyndelsen af behandlingsforløbet møder til samtale hver uge eller hver fjortende dag. Der etableres samarbejde med andre relevante samarbejdspartnere hvor der er behov, i tæt samarbejde med patienten. Dette kan omfatte samarbejde med arbejdsgiver, sagsbehandler, pårørende, kriminalforsorg o.lign. Al psykosocial behandling er udvalgt blandt de evidensbaserede behandlingsmetoder, beskrevet i den medicinske teknologivurdering af alkoholbehandlingen, der blev gennemført i 2006 af Center for Medicinsk Teknologivurdering i Sundhedsstyrelsen. Evaluering af entreprenøraftaler - Misbrugsbehandlingsområdet 2

3 Farmakologisk behandling Efter behov iværksættes relevant farmakologisk behandling, herunder behandling med de nye evidensbaserede farmakologiske behandlingsregimer, beskrevet i den medicinske teknologivurdering af alkoholbehandlingen, gennemført af Center for Medicinsk Teknologivurdering i Sundhedsstyrelsen. Medicin, udleveret i Alkoholbehandlingen, er uden merudgift for patienten og køberkommunen. Ved behandling med de nyere farmakologiske behandlingsmetoder, påbegyndes behandlingen i Alkoholbehandlingen, og hvis patienten i løbet af nogle uger føler sig hjulpet heraf, udskrives recepter til patienten, som herefter betales og administreres af patienten selv. Alkoholbehandlingen kan være behjælpelig med at søge individuelt tilskud i Lægemiddelstyrelsen. Alkoholkonsulentfunktionen Samarbejdspartnere kan få hjælp, råd og vejledning, både generelt som undervisning og som supervision og rådgivning i individuelle sager af alkoholkonsulenterne. Konsulenterne er til rådighed for forvaltningerne i forhold til spørgsmål om alkoholmisbrug og hjælp til at få klienter i behandling. Børn i Alkoholfamilier (BiFA) Børn i Alkoholfamilier er et landsdækkende projekt, finansieret af Sundhedsstyrelsen til og med 31. juli Projektet er en videreførelse og udvidelse af det fynske modelprojekt Børn i Misbrugsfamilier, som blev gennemført i periode i samarbejde mellem Fyns Amt og 10 fynske kommuner. Projektet tilstræber at skabe fokus på børn i familier med alkoholmisbrug og sikre, at disse børn får den fornødne støtte. Grundtanken i projektet er, at alle de konkrete fagpersoner omkring barnet giver den relevante støtte, som de kan. Målet med projektet er således at opkvalificere pædagoger, lærere, dagplejere, børn- og unge-sagsbehandlere, sundhedsplejersker mv. så disse både ser og handler i relation til børnene og samtidig at børnenes forældre kommer i behandling. Som led i projektet har også Alkoholbehandlingens personale fået øget fokus på børnene i familierne, så Alkoholbehandlingen kan bidrage til at sikre, at børnene får den relevante støtte. Alkoholbehandlingen på Fyn har ansat to børnekonsulenter, finansieret af Sundhedsstyrelsen, som tilbyder undervisning, rådgivning, supervision og hjælp i enkeltsager, som involverer børn. Hvor Alkoholkonsulenterne nævnt ovenfor tilbyder rådgivning og vejledning i, hvorledes man håndterer forældres misbrug og motiverer forældrene til behandling, tilbyder børnekonsulenterne rådgivning og vejledning i, hvorledes man i dagligdagen støtter børnene. Børnekonsulenterne har i mange tilfælde udviklet handlevejledninger til frontpersonalet i samarbejde med kommunerne. Børnekonsulenterne er ansat i Alkoholbehandlingen i Odense, men servicerer hele Fyn. Pårørende Pårørende kan frit henvende sig til Alkoholbehandlingen for råd og vejledning. Kvalitetsarbejdet Alkoholbehandlingen på Fyn fik i 2005 årets Kvalitetspris fra Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren for sit mangeårige systematiske arbejde med udvikling af kvalitet i alkoholbehandlingen. Evaluering af entreprenøraftaler - Misbrugsbehandlingsområdet 3

4 Yderligere oplysninger Man kan læse mere om behandlingen i Alkoholbehandlingen på Man kan læse mere om BiFA på Man kan læse mere om evidensbaseret alkoholbehandling og mtv-rapporten på Man kan læse mere om kvalitetsprisen på Talmateriale: Oversigt over ydelser fordelt på kategori i perioden Det er af personalemæssige/tekniske årsager ikke muligt at få tallene før efter 2. april. Opgørelser til køberkommunerne Hvert kvartal vil kommunerne få tilsendt en opgørelser over: Hvor mange patienter fra kommunen, der har været i behandling i kvartalet Patienternes køn, gennemsnitsalder, civilstand samt erhvervstilknytning Hvor patienten evt. er henvist fra. Hvilken behandlingsform, patienten modtager/modtog i alkoholbehandlingen Hvert år i januar vil kommunerne få tilsendt en samlet opgørelse over: Patienternes gennemsnitlige udbytte af behandling det foregående år, målt på gennemførelse af behandling samt ændring i drikkemønster. Resultatet af foregående års patienttilfredshedsundersøgelser En kort beskrivelse af det samarbejde, der i det foregående år er foregået med den enkelte kommune vedr. koordination af indsats mellem kommune og alkoholbehandling. Hvis kommunerne ønsker det kan Alkoholbehandlingen muligvis på sigt udarbejde opgørelsen hvert halve år, det kræver nogle ændringer i de tekniske rutiner. 2. Vurdering af betalingsmodel Analyse af den aktuelle betalingsmodel med en oplistning af fordele og ulemper ved denne. På alkoholområdet har man valgt en abonnementsmodel som betalingsmodel. Abonnementets størrelse afgøres med udgangspunkt i befolkningsunderlaget. Fordele ved abonnementsmodellen er, at 1. den er administrativt enkel at håndtere 2. en relativt mindre del af betalingen går derfor til administration 3. den er upåvirkelig af, at borgerne i henhold til sundhedsloven har krav på at kunne komme anonymt i behandling. 4. den sikrer, at den meget store gruppe alkoholmisbrugende borgere, der er tilknyttet arbejdsmarkedet, ikke registreres som kommunale klienter. 5. den øger derved sandsynligheden for, at alkoholmisbrugere på arbejdsmarkedet, søger behandling relativt tidligere, dvs. før de mister arbejdet og bliver kommunale klienter. Der Evaluering af entreprenøraftaler - Misbrugsbehandlingsområdet 4

5 findes på landsplan alkoholafhængige og yderligere storforbrugere. Langt størsteparten af dem befinder sig på arbejdsmarkedet. 6. den kommunale udgift til alkoholbehandling er kendt, på trods af, at borgeren har krav på selv at kunne vælge at gå i ambulant behandling uden at en kommunal visitator har skullet bevilge behandling. Dette har især betydning, da mindre end en tiendedel af patienterne er henvist fra de kommunale forvaltninger. 7. kommunerne solidarisk finansierer et ensartet niveau i det afgrænsede område, som Fyn udgør, og dermed hver især er upåvirkede af, hvilken afdeling af alkoholbehandlingen borgeren benytter, når vedkommende går i behandling. 8. modellen øger den enkelte kommunes incitament til at motivere og henvise både medarbejdere og klienter med alkoholmisbrug til behandling. Ulemperne ved abonnementsmodellen er, at 1. man kan som kommune komme i tvivl om, om man får behandlet nok borgere for pengene. Eftersom den største andel af alkoholmisbrugere ikke findes blandt kontanthjælpsmodtagerne, men derimod i gruppen af borgere på arbejdsmarkedet, er det vanskeligt for en kommune umiddelbart at skønne, hvor mange alkoholmisbrugere, der ikke er i behandling, men som potentielt er målgruppe for behandling. 2. Det kan være vanskeligt at vurdere prisen på det enkelte behandlingstilbud, når abonnement dels giver mulighed for et åbent træk på behandlingskapaciteten, dels også omfatter konsulentfunktion til samarbejdspartnerne i kommunerne, rådgivning til pårørende mv. Operationalisering af en alternativ betalingsmodel, som tager udgangspunkt i mere markedslignende vilkår, herunder med en sammenligning af fordele og ulemper i forhold til den eksisterende betalingsmodel. Takst efter forbrug Et alternativ til den nuværende abonnementsmodel kunne være en takstmodel, hvor kommunerne afregner for deres faktiske forbrug. En sådan model indebærer at der beregnes én samlet dagstakst for alkoholbehandling, hvad enten borgeren er i familiebehandling, afrusning, almindelig behandling e. lign. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at lave differentierede takster for hvert af Alkoholbehandlingens forskellige tilbud, da det vil være alt for besværligt at administrere. Differentierede takster vil således medføre forøget arbejdsbyrde for medarbejderne, hvilket dermed vil medføre øgede omkostninger. For at udregne en samlet dagstakst for ex 2008 tager man budgettet 2008 og dividerer det med det samlede antal behandlingsdage 1 i Ved en takstmodel modtager kommunerne hvert kvartal en opgørelse over, hvor mange behandlingsdage kommunen har haft og dette antal dage ganges så med den fastsatte dagstakst. Man kan så vælge at efterregulere med køberkommunerne efter årets udgang, når man har det endelige regnskab og det samlede antal behandlingsdage. En anden mulighed er at indregne et evt. under- eller overskud i det efterfølgende års takster. 1 Såfremt borgeren ex er indskrevet 1. marts 2008 og afslutter behandlingen 30. juni 2008 er antallet af behandlingsdage 122. Evaluering af entreprenøraftaler - Misbrugsbehandlingsområdet 5

6 Udgifterne for de anonyme patienter vil blive finansieret af samtlige fynske kommuner. Alkoholbehandlingen vil så vidt muligt forsøge at få lokaliseret, hvilken kommune de anonyme patienter kommer fra, ex ved at bede om patienternes postnummer/bopælskommune. Såfremt Alkoholbehandlingen får oplyst den anonyme patients postnummer/bopælskommune, vil man kunne sende regningen for patientens behandling til den pågældende kommune. Abonnement baseret på kommunens tidligere forbrug En anden betalingsmodel kunne være at man bibeholdte den nuværende abonnementsmodel, men i stedet for at udregne kommunernes udgifter til alkoholbehandling ud fra befolkningstallet, udregnes abonnementsprisen på baggrund af kommunernes forbrug de foregående år. Har Nyborg Kommune ex forbrugt 10 % af det samlede antal behandlingsdage i 2006, bliver deres abonnementspris i 2008 således 10 % af budgettet for alkoholbehandling i Økonomisk konsekvens ved indførelse af ny betalingsmodel For at få et indblik i de økonomiske konsekvenser ved at skifte fra den nuværende betalingsmodel, der er baseret på befolkningstal til en model, der baseres på kommunernes tidligere forbrug, henvises der til bilag 2. Det skal dog i den forbindelse understreges at kommunernes forbrug ændrer sig fra år til år er første år, hvor Alkoholbehandlingen måler specifikt på antallet af behandlingsdage og ikke som tidligere år udelukkende på antallet af behandlingsforløb. Derfor har det ikke været muligt at sammenligne antallet af behandlingsdage i 2006 med tidligere års forbrug. Det må dog forventes at opgørelsen over kommunernes forbrug i 2006 giver et godt pejlemærke for, hvorledes fordelingen mellem de fynske kommuner vil være i Vurdering af muligheder for justering af serviceniveauet for 2008 Beskrivende gennemgang af det aktuelle serviceniveau i tilbuddet med fokus på behandlingselementer, fysisk- /geografiske vilkår og personalets faglighed Behandlingen i Alkoholbehandlingen er beskrevet under punkt 1. Behandlingen omfatter som nævnt dels akutbehandling af abstinenser, dels psykosocial behandling af selve misbruget, evt. suppleret med farmakologisk behandling. Det aktuelle serviceniveau i forhold til Behandlingselementer Akutbehandling: Den akutte behandling varetages gennem en skadestue-funktion, hvor der er åbent for akut henvendelse uden tidsbestilling 2-4 formiddage om ugen. Her kan alkoholmisbrugeren få behandlet abstinenser og på denne måde få hjælp til at blive ædru på betryggende vis. Behandlingen varetages af sygeplejersker og læger, og består i vurdering, farmakologisk behandling og opfølgning med få dages mellemrum i en fjortendages periode. Alkoholbehandlingen kan på denne måde behandle mere 90 % af henvendelserne ambulant, og indlægger kun patienten, hvis der er risiko for udvikling af kramper, delirium tremens eller hvis patienten er selvmordstruet. I tilfælde af indlæggelse, kombineres indlæggelsen ofte med ambulant afrusning. Afklarende samtaler: Senest 5 hverdage efter henvendelsen, tilbydes patienten en afklarende samtale med henblik på information om tilbuddet, samt styrkelse af motivation i forhold til behandling. Evaluering af entreprenøraftaler - Misbrugsbehandlingsområdet 6

7 Kortlægningssamtale: Indenfor 14 dage efter at patienten har besluttet sig for at gå i behandling, tilbydes patienten en kortlægningssamtale. Såfremt patienten gentagne gange er blevet kortlagt uden derefter at deltage i behandling, tilbydes alternativt et længere motiverende forløb forud for kortlægningssamtalen. Intern visitation: Når kortlægningssamtalen er gennemført, tilbydes patienten det behandlingstilbud, hvori han har den bedste prognose. Behandlingsintensitet: Al behandling er individuel, evt. sammen med familien. Behandler og patient aftaler indbyrdes, hvorledes behandling tilrettelægges. Det tilstræbes, at patienten de første uger møder til samtale hver uge. Derefter kan aftaltes, at intervallet mellem samtalerne øges. Behandling varer gennemsnitligt ca. 7 måneder. I slutningen af behandling er der typisk 1 måned mellem samtalerne. En samtale varer typisk 3 kvarter, en familiesession dog længere. Der er hjemmearbejde mellem samtalerne. Farmakologisk behandling: der iværksættes farmakologisk behandling, når patienten ønsker det og Alkoholbehandlingens læger samtidig vurderer det relevant. Sikring af behandlingsfokus: Der er ugentlige behandlingskonferencer med deltagelse af læge. Hver 3. måned i behandlingsforløbet gennemføres desuden i samarbejde med patienten en struktureret status på patientens tilstand og behandlingsbehov. Alle patientforløb behandles på behandlingskonference mindst hver tredje måned i forbindelse med denne status. Samarbejde: Såfremt patienten samtykker, kan der etableres samarbejde med relevante samarbejdspartnere, fx kommunale myndigheder, arbejdspladser, kriminalforsorg, psykiatriske hospitalsafdelinger, somatiske hospitalsafdelinger o. lign. Børn: Hvis patienten har hjemmeboende børn under 18 år, spørges til børnenes trivsel og tilbydes hjælp til etablering af eventuel støtte til børnene. Der foretages underretning hvor det skønnes nødvendigt. Det aktuelle serviceniveau i forhold til fysisk- /geografiske vilkår Alkoholbehandlingen har afdelinger i Svendborg, Odense, Middelfart, Nyborg samt en mindre satellit i Assens. Åbningstid: Svendborg Individuel samtalebehandling: Efter aftale. Familiebehandling: Visiterede patienter behandles i Odenseafdelingen efter aftale. Akut behandling: mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl Odense Individuel samtalebehandling: Efter aftale. Familiebehandling: Efter aftale. Akut behandling: mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl Middelfart Evaluering af entreprenøraftaler - Misbrugsbehandlingsområdet 7

8 Individuel samtalebehandling: Efter aftale. Familiebehandling: Visiterede patienter behandles i Odenseafdelingen efter aftale Akut behandling: mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl Nyborg Individuel samtalebehandling: Efter aftale. Familiebehandling: Visiterede patienter behandles i Odenseafdelingen efter aftale Akut behandling: mandag og torsdag kl Assens Individuel samtalebehandling: Efter aftale. Al individuel samtalebehandling kan foregå som telebehandling via sundhedsdatanettet, såfremt der etableres telebehandlingsudstyr i de enkelte kommuner. Dette har de senere år været praktiseret på Ærø og Langeland med stor tilfredshed til følge. Det aktuelle serviceniveau i forhold til personalets faglighed Der er i alt 61 medarbejdere fordelt som følger: Middelfart: 3 sygeplejersker (heraf 1 afdelingsleder), 1 socialrådgiver, 3 FOA, 1 lægesekretærer, 1 rengøringsassistent. 1 af sygeplejerskerne arbejder delvist som familiebehandling i Odense. Svendborg: 4 sygeplejersker, 4 socialrådgivere (heraf 1 leder), 2 lægesekretærer. 1 af socialrådgiverne arbejder delvist som familiebehandler i Odense. Nyborg: 1 sygeplejerske, 1 socialrådgiver, 1 lægesekretær. Odense: 12 sygeplejersker (heraf 1 leder), 10 socialrådgivere, 3 læger, 6 sekretærer (heraf en administrativ medarbejder), 1 FOA (IT- og kvalitetsudviklingsmedarbejder), 1 socialpædagog, 3 læger, 1 AC er (leder). De tre læger erlægger arbejdsdage i alle afdelingerne. IT- og kvalitetsudviklingsmedarbejderen erlægger arbejdstid i alle afdelingerne. Alle sygeplejersker har psykiatrisk erfaring. Flere er uddannet psykiatriske sygeplejersker. Lægegruppen omfatter en speciallæge i psykiatri, en speciallæge i social medicin og en speciallæge i almen medicin. De sidstnævnte har endvidere psykiatrisk erfaring. Al det social- og sundhedsfaglige personale er efteruddannet i kognitiv behandling, familiebehandling, motivationsskabende samtaleteknik samt misbrugsspecifik specialviden. Nyansat personale gennemgår et 2 måneders introduktionsforløb, suppleret med motivationsskabende og kognitiv efteruddannelse indenfor det første år efter ansættelsen. Der ydes ekstern supervision af erfarne psykologer/psykiatere indenfor de relevante behandlingsmetoder (kognitiv terapi og familiebehandling). Der gennemføres kollegial supervision. Ca. hvert 3. år etableres overbygningskurser (arbejdspladskurser) indenfor de anvendte behandlingsmetoder med henblik på sikring af den konstante anvendelse af evidensbaseret praksis. Enkelte medarbejdere er uddannet i dels tegnsprog, dels etnicitet. Evaluering af entreprenøraftaler - Misbrugsbehandlingsområdet 8

9 Benchmarking af institution med min. 2 andre leverandører på ovenstående 3 fokuspunkter. Denne gennemgang skal desuden indeholde en sammenligning på pris. I evalueringens benchmarking har vi valgt at benytte os af rapporten: Alkoholbehandlingsindsatsen i Danmark - sammenlignet med Sverige fra Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet og Center for Alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed (2004), hvori der foretages en komparativ analyse af de alkoholbehandlingsinstitutioner, der på daværende tidspunkt hørte under de danske amter. Vi vil desuden kort nævne en randomiseret undersøgelse af Minnesotadagbehandling og den offentlige ambulante behandling på Fyn, som blev offentliggjort januar Det er vurderingen, at de fleste institutioner, der er beskrevet i Alkoholbehandlingsindsatsen i Danmark sammenlignet med Sverige ikke har ændret sig betydeligt, hverken fagligt eller budgetmæssigt siden rapporten blev udarbejdet, om end det naturligvis er muligt, at nogle behandlingsinstitutioner i forbindelse med kommunalreformen er blevet opdelt. Arbejdsgruppen har således vurderet, at man på nuværende tidspunkt ikke kan benytte data fra disse nye institutioner i en komparativ analyse, idet konsekvenserne af de evt. faglige og budgetmæssige ændringer endnu ikke er fuldt klarlagte. Af rapporten fremgår det at Fyns Amt i 2003 i gennemsnit brugte kr. pr. patient, hvilket er lidt mere end landsgennemsnittet på kr. (se bilag 1). Dette skyldes hovedsageligt at Alkoholbehandlingen på Fyn generelt har ansat mere højtuddannet personale (læger, socialrådgivere og sygeplejersker). Hertil skal det dog pointeres at Fyns Amt adskiller sig fra de øvrige amter ved at have en relativ høj dækning af formodede alkoholafhængige (antal borgere i behandling i forhold til det formodede antal afhængige i det pågældende amt) og samtidig ligge i den mellemste tredjedel, hvad angår behandlerkontakt (antal patienter pr. behandler) (se bilag 1). Generelt fremhæves Fyns Amts alkoholbehandling som et godt og effektivt behandlingstilbud med et relativt lavt omkostningsniveau: Der er Odense-modellen, som klart har vist, at man til rimelige penge kan nå mange med en høj behandlingsintensitet. Samtidig er det en producerende model (højt klient-flow), som tillige er velbeskrevet, og som anvender metoder, for hvilke der er evidens. Modellen indikerer altså høj effekt (side 79) I rapportens hovedkonklusion fremgår det blandt andet at: Én af de modeller, man bl.a. fra ministeriets side har været interesseret i at få vurderet, har været Fyns-(eller Odense-)modellen. Det er tidligere vist, at Fyns Amt nåede 18,7 % af det skønnede antal afhængige på Fyn, hvilket placerede dem på en tredjeplads kun overgået af Viborg og Vestsjælland. Samtidig har man på Fyn indført følgende: a) en form for behandling, som må betragtes som struktureret, evidens-baseret og velbeskrevet (se Odense-modellen 2001), hvilket indikerer en god effekt, b) en model, som har en relativ lav klient-behandler ratio på 28 klienter pr. behandler. Også dette indikerer god effekt/høj intensitet. Antallet af klienter pr. behandler pr. år stiger dog markant fordi c) der er tale om en behandlingsmodel med et stort flow og dermed en høj grad af produktion. (side 70) Evaluering af entreprenøraftaler - Misbrugsbehandlingsområdet 9

10 Hvis man ønsker at læse mere om den komparative analyse kan rapporten hentes via følgende link: Den randomiserede undersøgelse A randomized controlled trial of Minnesota day Clinic udarbejdet af Morten Grønbæk & Bent Nielsen beskriver resultaterne af behandling af 148 patienter, der blev randomiseret til henholdsvis Minnesota-dagbehandling i 6-8 uger med efterfølgende efterbehandling i selvhjælpsgrupper og til ambulant, offentlig behandling på Fyn, som den er beskrevet ovenfor. Alle patienterne blev efter-undersøgt ét år efter behandlingsstart, og man fandt ikke signifikant forskel på effekt af behandling, men fandt blot, at behandling i Minnesota-dagbehandling var 2,5 gange dyrere end den offentlige behandling. Det beskrives samtidig i artiklen, at ud af 502 konsekutive patienter, der blev spurgt om de ville være med i undersøgelsen, afviste 157 af være med, fordi Minnesota dagbehandling indebar sygemelding fra arbejdet, og yderligere 179 afviste deltagelse, fordi de ikke ville risikere at trække Minnesotabehandlingen. Deltagerne i undersøgelsen var således relativt mere belastede end den behandlingsgruppe, der samlet set behandles i den offentlige behandling, idet patienter på kontakthjælp/pension var overrepræsenterede i undersøgelsen. Forslag til hvilke parametre kvalitets- og serviceniveau kan fastsættes/måles ud fra. Kvalitets-parametre 1. Patienttilfredshed (målt i patienttilfredshedsundersøgelser 2 ) 2. patient-inddragelse i behandlingstilrettelæggelse (målt i patienttilfredshedsundersøgel-ser) 3. gennemførelse af behandling (målt i patientjournalen) 4. effekt af behandling (opnået afholdenhed eller nedsat alkoholforbrug til under sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser ved afslutning af behandling, målt ved statusskemaer)) Service-parametre 1. tilgængelig af behandling (ventetid på afklarende samtaler) 2. tilgængelighed af ambulant afrusning i regelmæssige tidsrum uden tidsbestilling En operationalisering af hvilke parametre der kan benyttes i forhold til at justere service, med en faglig diskussion af hvad konsekvensen vil være på kort og på længere sigt. Servicen kan justeres gennem nedskæring på: 1. Antallet af behandlere. Dette vil medføre mindre intensiv eller korterevarende behandling, eller alternativ ventetid på behandling (manglende overholdelse af behandlingsgarantien). Hvor man tidligere så de samme patienter gå i behandling igen og igen, færdigbehandles patienterne nu i langt højere grad, så over halvdelen af patienterne i dag er nye patienter, der kommer i behandling for første gang (om end de har været alkoholafhængige i år ved påbegyndelse af behandlingen). Dette skyldes fokus på behandlingsintensiteten, nedskæring af ventelister og systematisk efteruddannelse (se senere). 2 Den seneste undersøgelse fra uge kan ses vi følgende link: Evaluering af entreprenøraftaler - Misbrugsbehandlingsområdet 10

11 2. Midler til efteruddannelse: Dette vil medføre ringere behandling. Alkoholbehandlingen har gennem forskningsprojekter (se vist, at gennem efter- /videreuddannelse af personalet og systematisk supervision i evidensbaserede behandlingsmetoder, øges effekten af behandling fra godt 30 % til godt 60 %. 3. antallet af læger: en af Alkoholbehandlingens styrker er tilbuddet om ambulant afrusning. Dette kan kun gennemføres, hvis man har læger og sygeplejersker ansat. Den ambulante afrusning i Alkoholbehandlingens regi sparer mange indlæggelser på psykiatrisk afdeling, samt øger sandsynligheden for, at patienten fortsætter i egentlig behandling for alkoholmisbruget efter endt afrusning. Psykiske lidelser som angst, depression og personlighedsforstyrrelser er hyppigt forekommende blandt alkoholmisbrugere, og relevant behandling for disse, hvor det er påkrævet, øger behandlingseffekten for misbruget. Udarbejdelse af forslag til model for fremtidig evaluering af tilbuddene på både kort og langt sigt, herunder hvordan brugersynspunkter kan indgå i evalueringen. Det foreslås, at Alkoholbehandlingen stiller information om antal patienter i behandling, patienternes demografiske profiler, patienternes belastningsgrad, patienternes gennemførelse af behandlingsforløbene og ændring i alkoholvaner til rådighed. Herudover stilles resultaterne af Alkoholbehandlingens halvårlige patienttilfredsundersøgelse til rådighed for evaluering af behandlingstilbuddet. Der vil desuden være mulighed for gennemførelse af tilsyn, fx gennem anvendelse af bikvametoden (bruger inddragelse i kvalitetsudvikling), jf. hidtidige tilsyn gennemført af Fyns Amt. 4. Forslag til faglig udvikling af tilbud på sigt og tilpasning i forhold til eventuelle ændringer i lovgivning Faglige udviklingsperspektiver for tilbuddene Der er et udviklingsperspektiv i øget samarbejde mellem jobcentrene og alkoholbehandlingen med henblik på at bedre klienternes jobchancer gennem behandling af deres alkoholmisbrug. Der er ligeledes et udviklingsperspektiv i at udvikle behandlingstilbud for udsatte alkoholmisbrugere. Der tænkes her især på alkoholmisbrugere, som har vanskeligt ved at profitere af ambulant behandling, og hvor problemerne ikke er løst gennem gennemførelsen af et døgnbehandlingsophold, og hvor behandlingsmulighederne endnu ikke er udtømte. Her kan formentlig etableres et konstruktivt samarbejde mellem Alkoholbehandlingen og SKP-ordningerne, evt. gennem mere intensiv ambulant behandling. Nye lovgivningskrav og deres konsekvenser for området Der er umiddelbart ingen nye lovforslag på vej. Kommende lovgivning og krav til tilbud fra statslig side Sundhedsstyrelsen er i gang med at beskrive kvalitetsstandarder på Alkoholområdet. Disse standarder vil relatere sig til MTV-rapporten for behandling for alkoholmisbrug, som udkom i Evaluering af entreprenøraftaler - Misbrugsbehandlingsområdet 11

12 efteråret Alkoholbehandlingen på Fyn opfylder de nationale kvalitetskrav, som de nu foreligger i skitseform. Den Danske Kvalitetsmodel er et lovkrav for udbydere af sundhedsydelser, herunder i nær fremtid kommunerne. Alkoholbehandlingen på Fyn har i en årrække arbejdet med kvalitetsudvikling indenfor rammerne af Den Danske KvalitetsModel, og kan derfor umiddelbart leve op til de kommende krav på dette område. 5. Forlag til integration af entreprenørtilbuddene i forhold til kommunernes øvrige tilbud på sigt Diskussion af tilbuddets målgruppe herunder med fokus på sammenhængende klientforløb for køberkommunerne. Alkoholbehandlingens konsulentbistand til kommunerne, samt individuelle behandlingstilrettelæggelse er yderst fleksibelt i relation til at skabe sammenhængende klientforløb. Alkoholbehandlingen har taget initiativ til at etablere lokale samarbejdsfora mellem de enkelte køber-kommuner og Alkoholbehandlingen (lokale afdelingsleder og lokale konsulent). Der vil især være fokus på samspil mellem behandling for alkoholmisbrug og aktivering af borgeren. I disse netværk kan kommunerne og Alkoholbehandlingen i dialog, drøfte hvorvidt der er yderligere mulighed for en integration af entreprenørtilbuddene i forhold til kommunernes øvrige tilbud. Eventuelle forslag til sådanne tiltag kan så tages op til drøftelse på de fastlagte kommunemøder. Børnekonsulenternes bistand til frontpersonalet på børneområdet (dagplejere, sundhedsplejersker, pædagoger, skolelærere) øger sandsynligheden for etablering af støtte til børnene, givet af frontpersonalet selv, uden at det behøver at ende med en underretning til forvaltningen. Den koordinerede indsats mellem børnekonsulenterne og alkoholkonsulenterne øger sandsynligheden for at de misbrugende forældre kommer i behandling. Vurdering af hvilke justeringer af målgruppen der kan påtænkes fremadrettet. Umiddelbart ingen. Alkoholbehandlingen behandler i princippet alle alkoholmisbrugere, der ikke i forvejen er eller burde være tilknyttet et primær-system. I de tilfælde, hvor alkoholmisbrugere er i behandling andetsteds på grund af en primær-lidelse (fx skizofreni eller udviklingshæmning), tilbydes primærbehandlingssystemet konsulentbistand på alkoholbehandlingsdelen. Evaluering af entreprenøraftaler - Misbrugsbehandlingsområdet 12