'De fire behandlingsskridf. En introduktion til den morfologiske musikterapi.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "'De fire behandlingsskridf. En introduktion til den morfologiske musikterapi."

Transkript

1 'De fire behandlingsskridf. En introduktion til den morfologiske musikterapi. v. Forskningsassistent Julie Exner. (Der henvises undervejs til en casestudy i årsskriftet s. 107 som behandler den samme sygehistorie, hvorved en sammenligning af analysemodeller vil være mulig). Indledning. For at introducere den morfologiske musikterapi vil jeg gerne stille nogle grundlæggende spørgsmål, som jeg som musikterapeut bygger min daglige musikterapipraksis på, og prøve at 'svare morfologisk' på disse spørgsmål. Hvis jeg prøver at spørge helt grundlæggende, er der ting jeg oftest tager som en selvfølge: "Jeg ved, at patienten kan udtrykke sig musikalsk, også i tilfælde af at vedkommende aldrig har spillet et instrument før". Hvilken evne fra patientens side hentyder jeg til, når jeg beder vedkommende om at spille sammen med mig? "Jeg ved, at musikken er i stand til at transportere følelser ud i toner og klange, og lede spillerne til at spille således, at det der ubevidst 'venter på at komme til udtryk', bliver hørbart". Hvilken evne tilskriver jeg musikken, når jeg mener, at det er det rette medium til at forstå og omsætte hvad patienten vil udtrykke? "Jeg ved, at når jeg har improviseret med patienten, har jeg forstået noget via den musikalske dialog". Hvordan kan det lade sig gøre at oversætte musikalske fænomener til psykologiske fænomener? Når en patient påbegynder et musikterapibehandlingsforløb, forholder jeg mig til ting, jeg ved udfra anamnesen og assessment, der er gået forud for behandlingens opstart. "Jeg ved, at jeg skal behandle 'sammen' med patienten, således at behandling udgår aktivt fra begge parter". Hvad forstår jeg ved behandling, og hvad kan man definere som værende behandlingens begyndelse? 91

2 Hvis jeg formulerer disse spørgsmål endnu mere grundlæggende, kunne det lyde sådan: Hvad er det patienten kan? Hvad er det musikken kan? Hvad er det musikterapien kan? Hvordan oversætter vi musik til psykologi? Hvor begynder behandling? Hvis jeg prøver at svare på disse spørgsmål udfra den morfologiske musikterapis metateori, kunne det være på grundlag af følgende udredninger: 1/ Morfologiens grundforståelse er, at psyken er gestalt og forvandling og at psyken er, idet den virkeliggør sig selv på en kunstanalog måde hele tiden. 2/ Musikken 'forstår' hvad patienten vil sige, fordi kunst og musik kan visualisere og gøre psykiske sammenhænge hørbare. 3/ På baggrund af paradigmet psyken er gestalt og forvandling kunne man definere musikterapi som et forsøg på at bringe en ny bevægelse ind i gestalt og forvandlingen. Improvisationen i musikterapien kan lydliggøre lidelsen, muliggøre en ny oplevelse af lidelsen og ydermere formidle muligheder for at have en indflydelse på lidelsen. 4/ Musikalske fænomener skal forstås som psykiske fænomener. Man kunne sige, at der i musikken mere gives et " aftryk" af psyken end blot et udtryk, fordi en psykisk organisation i sin helhed, og ikke blot bestemte følelser, afspejles i musikken. 5 / Behandling begynder længe før patienten kommer til mig. Man kan sige, at psyken har en lang erfaring med behandling, som man kunne kalde vedkommendes selvbehandling.hermed menes den samlede behandlingserfaring i aktiv og passiv forstand, som har præget vedkommendes interpsykiske og relationelle omgang med sig selv og andre indtil nu. Disse svar skal i det følgende gælde som 'morfologiske overskrifter' for det, jeg vil forsøge at uddybe nærmere. 92

3 morfologisk musikterapi, 'de fire behandlingsskridt' Den morfologiske musikterapis herkomst og indplacering: Den morfologiske psykologi blev formuleret og forelæst ved universitetet i Køln, Tyskland af Prof. Wilhelm Salber, professor i psykologi ved Psychologischen Institut 2 i Køln indtil for få år siden. Den morfologiske psykologi kan jeg ikke komme ind på i enkeltheder men blot beskrive de elementer i denne forståelse af det sjælelige, som gjorde, at den blev adapteret af fire diplommusikterapeuter som grundlag for den morfologiske musikterapi. W. Salber beskæftigede sig med dagligdagen og kunsten som "prototypiske behandlingssteder".han hævder, at vi altid er forviklet i behandling, at psyken er behandling. Den side af behandling som han kalder selvbehandlingen er fra begyndelsen kunstanalog, idet vi "psykisk ikke eksisterer på grundlag af sammenkædninger, associationer, lineære årsag/ virkning begivenheder, men i form af sjælelige sammenhænge som er " spil, kompositioner, værk. "" (Salber, 1980). Dette belyser overskriften om musikken som " et sted", hvor psyken som helhed afspejler sig i måden instrumenterne, samspillet osv. håndteres på. Den morfologiske psykologi kan på den ene side indplaceres som en videreførende udvikling af gestaltpsykologien, men er derudover beslægtet med mange andre af de nyere teoretiske udviklinger indenfor specielt selvpsykologien. Her kan nævnes teorien om selvets udvikling ved D.N. Stem, der også repræsenterer opfattelsen af, at det sjælelige fra begyndelsen af er kendetegnet ved helhedstrukturer og gestaltagtig sansning. (Tupker 1996.) Se desuden artiklen 'musikterapiens historie'. De fire diplommusikterapeuter, uddannet i Herdecke 1980, fandt frem til, at netop den morfologiske psykologi havde en for musik- og kunstterapeuter meget relevant måde at forstå og beskrive psykiske, og analog dertil musiske processer på. Der blev dannet forskningsgruppen FMM, "Forschungsgruppe fur Morphologie und Musiktherapie" som senere dannede Instituttet for Morfologi og Musikterapi, IMM. IMM eksisterer nu i form af uddannelsesinstitutter og forskningsenheder spredt over Tyskland. 93

4 Min aktuelle tilknytning er til IMM Munster, -en arbejds- og forskningsgruppe. Jeg har i forbindelse med min ansættelse i Musikterapiklinikken haft muligheden for at deltage i dette arbejde og udveksle kliniske erfaringer og teoretiske overvejelser. For at uddybe den morfologiske musikterapis behandlingsforståelse og tilgang i praksis, vil jeg nu gå over til at beskrive, hvorledes teorien afspejler sig metodisk i de såkaldte fire behandlingsskridt. De fire behandlingsskridt: De fire behandlingsskridt indbefatter det, som en behandling i sin helhed behøver udfra en morfologisk forståelse. Samtidig kan de bruges som analysemodel i forhold til såvel en enkelt session, som et helt afsluttet behandlingsforløb. De fire skridt kan bruges som psykologiske parametre for at beskrive og forstå psykiske bevægelser. De beskriver et helt system og dets dele, som både er det "selvbehandlingssystem" patienten kommer til os med i terapi, som det system der skal være den røde tråd i den terapeutiske behandling. De fire skridt hedder på tysk: "Leiden konnen", "Methodisch werden", "Anders werden" og "Bewerkstelligen". Oversat til dansk: At kunne lide, at blive metodisk, at blive anderledes og iværksættelse. Oversat til dansk, mister de en vis sproglig elegance. Jeg håber dog, at der rådes bod på dette ved redegørelsen for det, de fire behandlingsskridt står for. At kunne lide. I ordet " at lide" ligger der både det at lide under noget, og det at kunne lide og ikke kunne lide. Det er vigtigt, at der spørges differentieret ind til, hvad det er patienten lider under, da man vil kunne opdage, at det både handler om en lidelse og en kunnen. En stor del af behandlingen handler om at finde ud af, hvad vedkommendes lidelse i sin helhed drejer sig om. For patientens vedkommende betyder helhedsforståelsen af lidelsen, som tager udgangspunkt i hvordan den viser sig i den terapeutiske her-og-nurelation, at lidelsen kan være med til at skabe en bedre integration. Den komplekse sammenhæng bag vedkommendes lidelse kan der spørges ind til på mange forskellige måder. Både "banale detaljer", som en raffineret test vil kunne give delsvar på lidelsessammenhængene. Forsøget på at møde og komme til en forståelse for patientens " at kunne lide", foregår i flere trin. Et vigtigt udgangspunkt ville være mødet med patienten i assessmentsammenhæng. Jeg danner mig et indtryk af, hvad det er vedkom- 94

5 morfologisk musikterapi, 'de fire behandlingsskridt' mende kan lide og ikke kan lide i musikken, i samspillet og i terapien i det hele taget. Dette indtryk kan jeg måske ikke i første omgang forstå fuldt ud, men der vil i dette være vigtige henvisninger til hvad der i fællesskab med patienten kan formuleres som værende den psykologiske problemstilling og den hensigtsmæssige behandlingstilgang. At blive metodisk. Dette betyder flere ting: Der spørges ind til hvilken metode patientens lidelse og kunnen har haft i vedkommendes liv også kaldet livsmetode. Ved at betone at der eksisterer en livsmetode, og at denne metode har kunnet fungere 'på godt og ondt' henvises der samtidig til patientens ressourcer. At blive metodisk for terapeuten er at danne sig et helhedsbillede af patientens evne til at kunne lide, og af den ubevidste metode der konstellerer sig i overføringsrelationen. De metodiske skridt kommer desuden fra terapeuten i form af interventioner og tolkninger. En vigtig del af at blive metodisk er også supervisioner, lytninger med kollegaer, og de teamsamtaler terapeuten opsøger undervejs. Den vigtigste del af dette behandlingsskridt er dog den terapeutiske samhandlingsmetode. som er selve den terapeutiske proces. Når patient og terapeut betræder det terapeutiske rum, betyder det at en "brydningsproces" imellem den terapeutiske behandling og den selvbehandling der i forvejen eksisterer i patientens liv påbegyndes. Denne del af at blive metodisk følger komplekse psykodynamiske mønstre i de enkelte sessioner og i forløbet som helhed. Efter hver session og i supervisioner vil terapeuten kunne få indsigt i dette, men først efter at behandlingsforløbet er helt afsluttet, vil det i sin helhed stå klart hvilken udvikling den terapeutiske relation har gennemlevet og på baggrund af hvilken 'interpsykisk metode' denne udvikling kunne finde sted. At blive anderledes. Dette betyder, at der ses på forandringer indenfor de to ovennævnte områder. Det er væsentligt for det terapeutisk arbejde at have et system i forhold til at " måle" eller i det hele taget at observere forandringer Man kan forstå dette helt konkret ved at se på, hvad der er anderledes i måden patienten spiller på og i det hele taget i måden at være sammen på i musikken, samtalerne osv. Kan man se på det som en forandring i evnen 95

6 til at kunne lide? Handler det om en forandring i vedkommendes metode, eller er det fordi, terapeuten metodisk forholder sig anderledes? Det er også muligt at bruge det til at forstå vigtige forandringer indenfor vedkommendes liv. Hvis jeg 'lytter' til anamnesen, vil sådanne forandrende episoder eller øjeblikke være af betydning for den samlede forståelse. Der vil i selve den terapeutiske proces ofte være øjeblikke, som viser en forandring, jeg måske i første omgang ikke fuldt ud forstår, men blot observerer. Det kunne svare til det D. N. Stem kalder " Now moments" (Foredrag. København, Herlev Sygehus, januar 1996), som handler om en forandring i måden at kunne mødes på i terapien. Et sådant øjeblik kan have en væsentlig forandrende indflydelse på terapien fremover. Iværksættelse. Hermed menes det, der må 'virke' i terapien. For musikkens vedkommende er det at spille i musikterapi en en måde at opleve hvordan noget kan virke, og på den måde blive 'virkeligt'. 'Det samme sjælelige' som ellers opleves som f.eks. ubevægeligt, kedeligt, kaotisk, kan ved at blive spillet erfare en drejning til at blive livlig, spændende og pludselig lettere at forstå. Iværksættelsen kan ses i forhold til de andre tre skridt; hvordan 'lidelsen sættes i værk' i terapien, iværksættelsen af vedkommendes lidelseshistorie i musikken, samtalerne osv.hvis der har været metodiske forandringer i form af interventioner fra terapeutens side, hvorledes iværksættes disse da i terapien? Dette kunne f.eks. være en tolkning, som har en bestemt effekt på den terapeutiske relation. Oversættelse af psykoanalytiske! psykoterapeutiske fagord og gennemgang af sygehistorie på baggrund af de fire behandlingsskridt: På side 108 i dette skrift behandles temaet forsvarsmekanismer og udviklingstrin i forbindelse med gennemgang af en casestudy. Den samme sygehistorie vil i det følgende blive belyst udfra de fire behandlingsskridt. Indledende til dette, vil jeg gerne starte med at indordne forsvarsmekanismer og udviklingstrin på baggrund af præsentationen af de fire behandlingsskridt: Udviklingstrin i kontakten imellem patient og terapeut bevæger sig på trin, der kan forstås udfra forandringer indenfor evnen til at kunne lide. På baggrund af D.N. Winnicots modningsprocesser i den terapeutiske dialog (se ovennævnte artikel s. 107) kan jeg udfra en reflektering over min rolle i dialogen danne mig et billede af den terapeutiske relations 96

7 morfologisk musikterapi, 'de fire behandlingsskridt' udvikling i forhold til om den befinder sig på etholding, håndterings eller objektrepræsentationstrin. Jeg spørger via min involvering i patienten ind til, hvilken kontakt vedkommende kan lide og ikke lide. Jeg mærker dette i forhold til, om og hvor der sættes grænser i kontakten, og hvordan det i det hele taget er at " være sammen". Terapeutens at kunne lide og ikke kunne lide er vigtig for at kunne analysere udviklingstrin indenfor overføring og modoverføring. Behandlingsskridtene er efter min mening velegnede til at undersøge overføringens karakteristika og kvaliteter, og jeg oplever, at jeg kan danne mig et meget helt billede af, hvad det "handler om" i overføringen, og hvor overføringen er "på vej hen". Forsvarsmekanismerne kan forstås som patientens at blive metodisk. Jeg kan forstå forsvarsmekanismer som en væsentlig del af den allerede beskrevne livsmetode. Livsmetoden vil understrege, at forsvarsmekanismer skal forstås som en måde at komme klar på - som en vigtig ressource. Når jeg ser på forsvarsmekanismer som en vigtig del af livsmetoden, giver det også mening, at det psykiske forsvar ikke blot er et symptom der skal fjernes, men at der i terapiens forløb sker noget i vedkommendes evne til at kunne lide, som muliggør en lempelse i forsvaret. Det psykiske forsvar som en evne til at regulere kontakten med omgivelserne, skal kunne udvikle sig i overensstemmelse med den proces behandlingsskridtene beskriver. At blive anderledes har med den psykoanalytiske forståelse at blive sig bevidst at gøre.lidelsen undergår derved en transformation, hvad enten det sker i verbalisering af følelser, eller det er en oplevelse på et nonverbalt plan. Synlige, hørbare eller mærkbare forandringer indenfor evnen til at kunne være i kontakt og indenfor forsvarsmønstret kan tydeligvis forstås som hørende til det tredje behandlingsskridt,at blive anderledes. Der bliver blot fokuseret mere på selve processen, hvor man ellers ofte nøjes med at se på forandringsresultatet. Begrebet kontakt, den terapeutiske alliance og behandling via overføring og modoverføring/ projektiv identifikation som det centrale i den psykodynamiske behandlingsforståelse, beskrives i det morfologiske omfattende fagord "det fælles værk" (Salber 1980). 97

8 Det fælles værk er ikke kun musikken men hele terapien, hvor improvisationen med patienten er en del af denne helhed. Improvisationen er det sted, hvor det er muligt at mødes og forstå noget. Samtalerne, der går forud for spillet og som følger op på musikken bagefter, er væsentlige for terapiens forandrende impulser. Det fælles værk indeholder dog alle de momenter, der opstår i mødet imellem patienten og terapeuten. De handlinger, som udgår fra såvel patient som terapeut er lige væsentlige for den forandringsproces, der muligvis kan sættes i gang. Kunstanalog behandling finder sted på baggrund af en tydeliggørelse og tilspidsning af den psykiske konstruktion patienten kommer til behandling med. Musikken vil være det sted, hvor en tydeliggørelse og tilspidsning kan fremmes. Samtidig vil musikken kunne fremme indflydelses- og håndteringsmuligheder. De fire behandlingsskridt i forhold til assessment. (Se venligst sygehistorie i dette skrift som baggrund for følgende udredninger). I løbet af assessmentforløbet kan jeg starte med at undersøge, hvor det er muligt at få øje på patientens at kunne lide, at blive metodisk at blive anderledes og iværksættelsen både i det jeg oplever sammen med patien-ten og udfra det, jeg ved fra anamnesen og fra henvisningen. Sygehistorien omhandler en ung mandlig skizofren patient, som efter tre gange prøveforløb i musikterapien, startede på et fast behandlingstilbud som afsluttedes efter knap 2 års behandling. Analyse af assessmentforløbet. Patientens at kunne lide: Jeg prøvede i første omgang at spørge ind til, hvad det var han kunne lide og ikke kunne lide, i den umiddelbare kontakt med musikterapien. Først og fremmest bemærkede jeg, at han kunne lide at spille. Vi spillede meget i sessionerne, hvorimod samtalerne om musikken til at begynde med var meget kortfattede og træge. Han sagde også selv, at han "bedst kunne li' at spille, og ikke synes at han var god til at snakke". Hvad var det, han kunne lide ved at spille? Jeg fandt ud af dette ved at spille sammen med ham, og i udgangspunktet følge hans spil. Spilleoplæggene indkredsede måder at spille sammen på, - hvilke instrumenter han selv foretrak at spille på, og hvilke han bedst kunne lide, at jeg spillede på. Han gav udtryk for at kunne lide musikterapien, selvom han blev træt. Trætheden kunne vi senere i fællesskab belyse nærmere. 98

9 morfologisk musikterapi, 'de fire behandlingsskridt ' Patientens at blive metodisk: Ved henvisningen hed det, at patienten havde svært ved at verbalisere følelser, og det var svært at få en god kontakt med ham. Desuden kunne jeg erfare, at patienten allerede før indlæggelsen havde isoleret sig mere og mere. Jeg fornemmede at isolationen, det autistisk prægede forsvar, beskrev en del af hans at blive metodisk og at det som han primært led under, var gået forud for hans isolation. Jeg forstod også hans behov for ikke at ville tale om sin historie i terapien som en beskyttelsesmetode, der var vigtig i første omgang at holde fast ved, da det gjorde det muligt for ham overhovedet at komme til terapi. Hans interesse og motivation for at spille gjorde det muligt at tage udgangspunkt i det, der viste sig i musikken, og at undersøge hvorvidt det var muligt terapeutisk at arbejde videre derudfra. Terapeutens at blive metodisk: Jeg prøvede at blive en del af denne måde at være i musikken på, for derved at danne mig et indtryk af hvordan det føles at være i musikken, og hvad et sådant udtryk kunne handle om i forhold til at kunne lide. Jeg prøvede at få et indtryk af, hvordan han kunne lide at være sammen med mig i musikken, og hvordan han reagerede på min måde at møde ham i musikken og samtalerne på. Jeg kunne fastslå at min identifikation med hans spillemåde åbnede op for en intens musikalsk udveksling, som udenfor musikken ikke syntes mulig. Patientens at blive anderledes: Hans evne til at bruge musikken til at udtrykke sin uro og rastløshed, og evne til at være sammen i rastløsheden åbnede op for muligheden for at noget kunne forandre sig. En hørbar forandring kunne allerede beskrives indenfor de første sessioner. Via forskellige spilleoplæg var det muligt at arbejde med rastløsheden som en energi, der kunne reguleres i samspillet Det var muligt at strukturere den endeløse klangbølge og være i en intensiv musikalsk kontakt, som gav oplevelsen af at forstå hinanden i den musikalske dialog. 99

10 Iværksættelsen: Dette var på det tidspunkt, at han tillod sig selv at komme til udtryk i musikken, og var komplient i fremmødet til terapien. Han ville gerne fortsætte med musikterapi, fordi han oplevede, at han " kunne bruge det til noget". Han havde oplevet, at det efter musikterapi en havde været muligt for ham at regulere en følelse af uro i kroppen oppe på afdelingen, ved at han " trommede på bordet" og bagefter følte sig roligere. Det var i begyndelsen primært denne fysiske/ psykiske regulering af bevægelse/ energi som var det centrale udgangspunkt. Som noget sekundært dertil stod på dette tidspunkt det egentlige musikalsk udtryk og dets oversættelse i ord. Der opstod således på baggrund af assessmentforløbet følgende helhedsindtryk: Patienten viste evne til at kunne bruge musikken tilat vise og dele det, han led under. Hans spillemåde afspejlede den rastløshed, han fornemmede i kroppen, men han oplevede, at rastløsheden i musikken føltes som en energi han kunne bruge til noget, mens den udenfor musikken blot føltes som uro. Udenfor musikken følte han tomhed, kedsomhed og træthed. Musikken var alt andet end tom og træt. Det var svært for patienten at samtale over musikken, da han umiddelbart efter at musikken var slut, igen følte træthed og tomhed. Han kunne ikke forholde sig til musikken som værende et udtryk for noget, der var i ham. Patientens spillemåde afspejlede hans lidelse og livsmetode/ selvbehandling ved, at såvel hans beredskab og evne til at være i kontakt, som det autistisk prægede forsvar blev tydeligt via samspillet. De improvisationer, der opstod indenfor de første sessioner, afspejlede også muligheden for at 'noget måtte blive anderledes', ved at det var muligt at strukturere og variere det fælles musikalske udtryk. Spillemåden kunne formuleres til på den ene side at være en metode, som han ellers brugte til at holde svære følelser i skak med. På den anden side oplevede han, at måden at kunne regulere energi på i musikken, også kunne iværksættes som en ny måde at regulere samværet med andre på. Patienten formåede således sammen med terapeuten at' sætte sin at kunne lide og at blive metodisk og at blive anderledes i værk' og viste beredskab til at denne iværksættelse kunne være basis for et fast behandlingsforløb. Ud fra denne helhedsvurdering af de tre gange assessment, blev følgende foreløbige terapeutisk målsætning i fællesskab med patienten formuleret: 100

11 morfologisk musikterapi, 'de fire behandlingsskridt' 1/ At bruge musikken til at udtrykke sig med og til at få bedre kontakt til følelser. At lære at blive bedre til at sætte ord på følelser og tilstande med henblik på at kunne kommunikere bedre med sin omverden". De fire behandlingsskridt i et helt behandlingsforløb. Hvis jeg ser på den udvikling, der var mulig indenfor det fælles terapeutiske værk i sin helhed, kan jeg anvende de fire behandlingsskridt som analysemodel. At kunne lide i det fælles værk: Det som patienten i begyndelsen beskrev at han led under, rastløshed, tomhed, træthed, blev via terapien langsomt tydeligt i form af følelser som vrede og savn. Rastløsheden blev tydelig som energi, der kunne formuleres som vrede og som længsel efter 'at leve'. Fra at have " ingen følelser", ikke mærke lidelse eller nydelse, blev et afsavn tydeligt, som handlede om at mangle kontakt. Patienten kunne lide at indgå en musikalsk kontakt, hvor det var muligt at være fraværende og til dels at benægte kontakten, uden at kontakten blev brudt. Det var på dette grundlag muligt at videreudvikle kontakten trinvis til at blive mere bevidst og mere moden: Fra at være præget af en tidlig mor/barn kontakt, båret af terapeutens identifikation med patientens at kunne lide, opstod der efterhånden en bror / søster præget overføring som mod slutningen udviklede sig til en paroverføring. Patienten blev samtidig klar over sit behov for stadig at kunne "trække sig ind bag sin skal", når det hele blev for meget. Han blev klar over, at trætheden, at han kunne lide at sove og sov mere end nødvendigt, hang sammen med dette behov. At blive metodisk i det fælles værk: På baggrund af det split, der var imellem det, der kunne leve i musikken, og det som levede udenfor musikken, opstod der et metodisk skridt i form af oversættelse af musikken til 'billeder' i stedet for ord. Disse billeder, som både var billeder, der opstod via en fælles visualisering af musikken og med farver på papir, åbnede op for, at patientens historie måtte blive fortalt efterhånden. Følelser kunne blive tydelige, uden at de behøvede at blive relateret direkte. 101

12 Metodisk forandrede sessionens forløb sig fra at prøve at formulere konkrete spilleregler forud for spillet til i stedet at spille udfra spilleoplægget; "at lade det blive tydeligt som følelsesmæssigt var i 'rummet' for derefter i fællesskab at sætte ord på dette". Det betød, at her og nu situationen var udgangspunkt for det, der blev givet udtryk for i musikken og tydeliggjort via billeder og samtaler. At blive anderledes i det fælles værk: Det, som først var en tilstand af rastløshed, uro og træthed, som patient og terapeut kunne være sammen om i musikken, undergik en forandring via den fælles musikalske bearbejdning. Ved at lidelsen efterhånden 'fik et navn' i form af vigtige følelser og kunne formuleres som vigtige psykologiske problemstillinger, integreredes langsomt det, der levede i musikken til at blive en væsentlig selvoplevelse. Øjeblikserfaringer som patientens udbrud, "er det virkelig mig'?, var typisk at indordne som et trin i at blive anderledes. Det var over en længere periode i begyndelsen af terapien kun muligt at opleve, at noget blev anderledes indenfor musikterapiens fire vægge, og det var tydeligt, at forandringsprocessen behøvede det beskyttede terapeutiske rum. Iværksættelsen i det fælles værk: Det, som kunne blive virkeligt i det fælles værk i terapien, kunne virke ind i patientens selvoplevelse, således at hans egen historie kunne blive genfortalt, og han selv dermed kunne blive 'mere virkelig'. Hans forestilling om at kunne få en kæreste igen viste også, at han nu oplevede sig selv ikke kun som en mere hel person igen men også som en mand med følelser, lidenskab og længsel. I drømme og associationer blev 'kvinden i hans liv' tydelig, og hun fik, efter først at have været taget ud fra ugeblade og film, efterhånden også en mere virkelig gestalt. Det var nu vigtigt, at hun skulle kunne forstå ham og kunne lide ham Ilsom han er". Med tiden blev det tydeligvis muligt for patienten at iværksætte forandringer udenfor terapien og udenfor behandlingssystemet i det hele taget. Han begyndte at gå i skole igen og oplevede, at han havde en bedre kontakt til sine omgivelser. Han havde fremtidsvisioner som viste, at han havde fået et langt større, men også mere realistisk selvbillede. 102

13 morfologisk musikterapi, 'de fire behandlingsskridt ' Oversigt over behandlingens skridt: Jeg vil nu forsøge med et skema at skitsere den samlede proces indenfor de fire behandlingsskridt i forhold til assessmentforløbet og det samlede behandlingsforløb. I artiklen om forsvarsmekanismer og udviklingstrin i dette skrift beskrives en spiralagtig udvikling,hvor patienten, fra at være inde bag en 'lukket lydmur', efterhånden bevægede sig længere og længere 'udenfor muren'. Det indre 'rum bag muren', som var hans følelsesliv, blev mere levende, således at det ikke kun var muligt at komme længere ud i kontakten til omverdenen men også længere indad i kontakt med sig selv. De fire behandlingsskridt kan betragtes på ethvert 'trin på vejen' i denne spiralagtige bevægelse. Det er således muligt at belyse en forskellig kvalitet af at kunne lide når det foregår 'inde bag lydmuren' og senere 'udenfor lydmuren. Udviklingstrinnet som præg af en tidlig mor/ barn overføringsagtig at kunne lide og behøvede en bestemt ramme og bestemte 'regler' for samværet og samspillet. Denne metode til dialogføring hvor der var små tegn på at blive anderledes i form af en videreudvikling, kunne høres i det konkrete musikalsk materiale. Jo mere denne samspilsform kunne iværksætte sig i terapien, jo mere åbnede det op for muligheden for at tage et næste skridt. Jeg har kunnet observere hvordan evnen til at kunne lide, at blive metodisk at blive anderledes og at iværksætte forandrede sig fra udviklingstrin til udviklingstrin: Det, som patienten ikke kunne lide ved det første udviklingstrin i terapien, f.eks. at tale om sin historie, blev til dels først forståeligt i det øjeblik terapien befandt sig på et mere modent udviklingstrin. Ved at benytte de fire behandlingsskridt som 'spørgsmål' på hvert trin i processen, kunne jeg begynde at forstå den forandring, patientens følelsesliv gennemlevede under behandlingen. Til sidst var det muligt at danne sig et billede af hvorvidt det lykkedes terapien at iværksætte patientens lidelse, således at en forandring og bedring var mulig. På denne måde blev de fire skridt lukket til en hel gestalt. Dette skema skal forstås som supplerende overskrifter på spiralmodellen i den anden artikel: 103

14 Til venstre beskrives de fire behandlingsskridt anvendt i forhold til assessment. Til højre beskrives den bevægelse indenfor de fire skridt, der var mulig i det fælles værk imellem patient og terapeut. Patientens at kunne lide Patienten led under den historie som førte til at han blev indlagt og desuden under rastløshed, træthed, manglende koncentration og kedsomhed. Han led under "ingen følelser" at have, og at savne kontakt til andre. Han kunne lide at spille og føle sig båret af terapeutens toner. At kunne lide i det fælles værk Det fælles værk kunne nyde godt af at spille og af en gennemgående positiv alliance. Terapien var et sted, hvor patieten kunne åbne op for at udtrykke sig og være i kontakt med energi og livslyst. Det fælles værk led under et vist split imellem det, der skete i musikken og samtalerne. Patientens at blive metodisk Hans metode havde været at lukke sig inde bag en beskyttende skal, at holde vigtige følelser som vrede og længsel nede. Vreden oplevede han som negativ og farlig, men den kunne i musikken arbejdes med som en positiv energi. Patientens at blive anderledes; De vigtigste livsbegivenheder udfra anamnesen var adoptionen som lille barn, at han blev slået som 18årig og derefter isolerede sig. Indlæggelsen på psykiatrisk sygehus. Patientens erfaringer med iværksættelsen, Indlæggelsen og behandlingen igangsatte en forandrende proces. Vigtige følelser blev 'i-værk-sat'. Musikterapien måtte med tiden have en aktiv indflydelse på hans liv. At blive metodisk i det fælles værk, Der blev taget udgangspunkt i den kontakt til egen følelser og til terapeuten som var mulig fra patientens side. Billeder blev inddraget som overgang fra musik til ord. Terapeutisk metodisk var en præverbal dialogform og trinvis videreudvikling derudfra fremherskende. At blive anderledes i det fælles værk Måden at kommunikere i musikken på forandrede sig sammen med udviklingen indenfor den terapeutiske kontakt. Livshistorien dukkede op i små glimt, blev mere hel. Iværksættelsen i det fælles værk, Centrale følelser måtte med tiden antage klare gestalter, fra at være rastløshed og tomhed til at være vrede og længsel. Den terapeutiske relation modnedes fra et holdingplan over håndtering til at iværksætte objektrepræsentation. 104

15 morfologisk musikterapi, 'de fire behandlingsskridt' Konklusion: Patientens at kunne lide havde gennemgået en længere "behandlingshistorie" via det fælles værk. Dette tillod, at den historie han kom med til behandling måtte blive hørbar, og i små bidder efterhånden blive mere hel. Patienten havde oplevet, at begyndelsen på hans livshistorie via adoptionen blev abrupt afbrudt, og lå tilbage i en " tåge", som aldrig helt ville kunne blive lettet. Han havde senere befundet sig i en " psykotisk tåge", som gjorde, at han " blev væk" for omverdenen. Det autistiske forsvar, havde fungeret som en beskyttelse overfor at fo rstå og blive fo rstået og dermed også overfor at blive konfronteret med følelser, som måske havde en sammenhæng helt tilbage til den tidlige barndom. At han ikke ville tale om baggrunden for indlæggelsen, kunne jeg ved behandlingens afslutning bedre forstå. Jeg måtte tænke på G. Benedettis forklaring på den meget vigtige beskyttende funktion symptomerne kan have for de psykotiske patienter. Ved at være i en 'psykotisk verden' er der sørget for en vis beskyttelse overfor forståelse udefra. Forståelsen er 'farlig' for patienten, tågen er ikke kun beskyttelse, men også et stykke frihed, som terapeuten, ifølge Benedetti, ikke blot må fratage patienten. Derfor er det for den psykodynamiske forståelse i udgangspunktet vigtigt, at kunne møde patienten i hans symptom. Afsluttende bemærkning De fire behandlingsskridt er udfra den morfologiske terapiforståelse, som beskrevet i indledningen, nødvendige trin i enhver terapeutiske udvikling. De kan derfor gælde som en slags checkliste, når jeg analyserer en session eller et helt terapiforløb. De kan da bruges forskelligt og supplerende i forhold til andre analysernodeller, som demonstreret med den efterfølgende sygehistorie. Morfologiens force er i såvel observations- som analysesammenhæng at den holder sig så tæt som muligt op ad de fænomener der viser sig. Behandlingsskridtene skal være et forsøg på at lade behandling og analyse/ forskning gå hånd i hånd i forhold til genstand og metode. 105

16 Jeg oplever dem som gode, i forhold til at observere og beskrive den transformation patienten befinder sig i under et behandlingsforløb. De omfatter det sunde og det syge, der vises interesse for detaljer som i første omgang kan syntes uvæsentlige, og der bliver samtidig spurgt efter de helt dybe sammenhænge bag patientens lidelseshistorie. De er derfor egnede til at undersøge musikalske fænomener i terapien, hvor både såvel det legende, nye, 'frie' og afprøvende plan, som det alvorlige, og ud fra historien uomgængelige plan, kan mødes samtidig. Litteratur: Benedetti, G. (1991) Todeslal1dschaften der Seele. Gottingen: Vandenhoeck & Ruprecht. Salber, W. (1980) Konstruktion Psychologischer Behandlung. Køln: Bouvier Verlag. Tiipker, R. (1996) [ch singe was ich nicht sagen kall/l. Miinster: LIT verlag. Winnicot, D.W. (1965) Familien og den individuel/e udvikling. Oversat til dansk 1996 København: DET lille FORLAG. 106

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Casestudy med fokus på paralleliteten imellem udviklingstrin indenfor den terapeutiske kontakt og forandringer i givne forsvarsmønstre.

Casestudy med fokus på paralleliteten imellem udviklingstrin indenfor den terapeutiske kontakt og forandringer i givne forsvarsmønstre. Casestudy med fokus på paralleliteten imellem udviklingstrin indenfor den terapeutiske kontakt og forandringer i givne forsvarsmønstre. v. Forskningsassistent Julie Exner Indledning Jeg vil gerne i den

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Jeg har gennem årene haft forskellige Co.-terapeuter med i grupperne, dels en socialrådgiver, siden en ergoterapeut og sidst en musikterapeut.

Jeg har gennem årene haft forskellige Co.-terapeuter med i grupperne, dels en socialrådgiver, siden en ergoterapeut og sidst en musikterapeut. Praksisbeskrivelse for Karen Collin 2005 Baggrund: Jeg er uddannet ergoterapeut i 1990 fra Kbh. og har siden arbejdet i psykiatrien. Dels på Sikringsafsnittet, dels forskellige åbne døgnafsnit. I de sidste

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

INTERVIEW MED MOZZAFAR GHAREMAN FARSITOLK I OASIS

INTERVIEW MED MOZZAFAR GHAREMAN FARSITOLK I OASIS INTERVIEW MED MOZZAFAR GHAREMAN FARSITOLK I OASIS Af Ulrik Jørgensen; fra tidsskriftet Matrix ; nr. 2/1991; Hvad kræves der efter din mening af en god tolk i psykoterapi, dels hvad angår tekniske færdigheder,

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben Samtalens indhold Oversigt: Uge 1+2: TRIN 1 Session 1-6. Medicinsk fokus, 0-12 dage efter ophør Uge 3+4: TRIN 2 Session 7-12. Psykologisk fokus, -21 dage efter ophør Uge 5+6: TRIN 3 Session 13-18. Socialt

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

SELVORGANISERING Awareness og kontakt

SELVORGANISERING Awareness og kontakt Henriette Boysen i samarbejde med Hanne Bloch Gregersen SELVORGANISERING Awareness og kontakt Menneskets grundlæggende behov er at overleve og trives. Vores færden i verden er kontinuerligt rettet mod

Læs mere

LURE BOG FOR TOSPROGEDE

LURE BOG FOR TOSPROGEDE Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Lysten til. livet. Det er fem

Lysten til. livet. Det er fem Psykiatri Af Eva Nitschke Lysten til På Glim Refugium har en gruppe sindslidende med misbrug mulighed for at skabe sig en anderledes hverdag langt væk fra det gængse hospitalsmiljø. Egen permanent bolig

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

At undersøge virkningen af idræt

At undersøge virkningen af idræt Idrætspsykologisk forskningsprojekt Retspsykiatrisk Afdeling Nyk. Sj. Mål: At undersøge virkningen af idræt v. Jim Toft, Ph.D. studerende i Idræt t og psykologi Projekt design 2 års forberedelse til design

Læs mere

HER & NU DET VIGTIGSTE

HER & NU DET VIGTIGSTE Til Region og kommuner i Region Hovedstaden 2015 HER & NU DET VIGTIGSTE Når man på en arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en recovery-medarbejder, vil der i medarbejdergruppen altid opstå en række

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2016

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2016 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 6 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 6. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Kunstterapeutisk udviklingsforløb

Kunstterapeutisk udviklingsforløb Institut for kunstterapi Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten tlf:26 14 95 44 E-mail: kunstterapi@kunstterapi.dk Kunstterapeutisk udviklingsforløb Sammenlagt 7 kurser á 4 dage Dette kursusforløb henvender sig

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier

Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier Ofte læser man, at Hvad er skizofreni? Men hvad ligger bag alle symptomerne? Symptomer ved skizofreni Psykose-symptomer (positive symptomer) Hallucinationer (stemmer, syner)

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?

med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse? 15. December 2011. Temadag for specialuddannede psykiatriske sygeplejersker. Hvordan arbejdes der i Sønderjylland med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder: Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Biologi eller fup? Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Svend Aage Madsen Det biologiske og psyken Det Psykologiske og det Biologiske Hjernens størrelse: ca. 23 milliarder nerveceller ca. 19

Læs mere

Psykodynamisk efteruddannelse

Psykodynamisk efteruddannelse Helhedsforståelse, dybde og nærvær i den professionelle relation Institut for Relationspsykologi tilbyder i samarbejde med Vedfelt Instituttet en 2-årig Psykodynamisk / Psykoanalytisk efteruddannelse.

Læs mere

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende!

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Forumspil for deltagere til sommermødet på Snoghøj Folkehøjskole den 14. august 2004 Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Workshop

Læs mere

Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Overvejelsesgruppe for patienter med BMI mindst 20 Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Overvejelsesgruppe, intro En spiseforstyrrelse kan

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

PeakStates k l i n i k k e n

PeakStates k l i n i k k e n PeakStates k l i n i k k e n Methods for Fundamental Change in the Human Psyche 99% af alle traumer starter før fødslen Nye veje til et liv i balance med PeakStates Harmoni, balance og momentvis lykkefølelse

Læs mere

Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester,

Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester, Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester, 18.10-1.11-2011 Antal tilbagemeldinger: 89 af 93 mulige 1: Havde du problemer med at finde det rigtige mødested? 24

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi () 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi med

Læs mere

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.

Læs mere