December Viden til tiden. Nyt om erhvervsudvikling og vækst fra Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "December Viden til tiden. Nyt om erhvervsudvikling og vækst fra Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut."

Transkript

1 December 2015 Viden til tiden Nyt om erhvervsudvikling og vækst fra Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut.

2 INDUSTRI 4.0 Industriens tre første store bevægelser var: 1. Mekaniseringen i 1500-tallet, der introducerede vandmøllen og den mekaniske væv. 2. Industrialiseringen i tallet, der skabte fabrikken og samlebåndet. 3. Automatiseringen i erne, der bragte robotter ind på linje med arbejdere i fremstillingen. Industri 4.0 er den bevægelse, vi ser ind i lige nu. Det er integrationen mellem den digitale verden og den fysiske produktion. Det er ideen om, at intelligente, samtænkende produktions- og servicenetværk kan selvstyre elementer på kryds og tværs af industrielle værdikæder. Det er visionen om på én og samme tid uanset hvor på kloden de findes at integrere unikke kompetencer og viden i produkter og processer og samtidig udvikle, drive og markedsliggøre autonome, selvstyrende, videnbaserede og sensorstøttede produktionssystemer på hvilken som helst lokalitet. Det er den nu realistiske idé om realtidsproduktion og produktudvikling ved hjælp af de efterhånden kendte fænomener som Big Data, Internet of Things, avanceret og automatiseret produktion som fx ved brug af 3D-printere samt levering af ydelser fra et cloud-baseret serviceinternet. Industri 4.0 betyder, at industriel styrke konkurrenceevne flytter sit fokus fra evnen til udelukkende at fremstille hurtigere, bedre eller billigere til evnen til at omsætte produkter og processer til digitale formler og distribuere disse formler som serviceydelser, der er tilgængelige på tværs af alle værdikæder, der evner at integrere sig. 2

3 Kære Læser Så er endnu et år snart gået. Moores lov kører ufortrødent videre. Det lyder stabilt. Det er det ikke. I 1965 forudså medstifteren af chipgiganten Intel, Gorden E. Moore, at antallet af transistorer i et integreret kredsløb bliver fordoblet for hver andet år. I 2015 regnede Intel sig frem til, at farten er taget en anelse af. Nu er fordoblingstiden snarere to et halvt år. Der er ikke desto mindre tale om, at kapaciteten for digital regnekraft eksploderer om ørene på os. Og der er ikke udsigt til, at det holder op. Det hele bliver hurtigere og billigere og klogere og smartere især da det hele knyttes sammen med netværk. Det sætter en ny dagsorden for vores hverdag og for virksomheder. Morgendagen industri er et helt centralt erhvervspolitisk tema i de gamle industrinationer som USA, Storbritannien og Tyskland. I Tyskland er Industri 4.0 overskriften på denne dagsorden. Og i Danmark er fremtidens industri også en helt central erhvervspolitisk dagsorden. I det store udviklingsprojekt Produktion i Danmark har Teknologisk Institut sammen med Force Technology i det forløbne år sat fokus på, hvordan vi får den danske fremstillingsindustri med ind i fremtiden. Det er afgørende at være med. Blot et eksempel. Tænk 10 år tilbage til dengang en mobiltelefon var en Nokia med SMS-funktion til i dag, hvor smartphones har overflødiggjort kameraer, billetkontorer, adressebøger, leksika, kortsamlinger, GPS er, boghandlere, telefonbøger, CD ere, musikanlæg, fjernsyn, skridttællere, computerspil og mange andre gode produkter. De gav beskæftigelse i både produktion, distribution og salg. I 1990 erne var den slags helt almindelige produkter. I dag er de væk, og i mange gågader er der tomme butiksruder til deres minde. Men det slutter ikke. Det går hurtigere. Ved juletid i 2020 behøver vi måske kun tænke tilbage på nu 2015 for næsten ikke at kunne genkende den verden, vi omgiver os med nu. Det er effekten af blandt andet Moores lov. Vores analyser viser, at Industri 4.0 stadig er ukendt hos mange danske fremstillingsvirksomheder. En del af erhvervsdiskussionen i Danmark og i Europa er gået på, at arbejdspladserne forsvinder til det billige arbejdsudbud i fx Kina. Teknologi skal være en afgørende del af vores erhvervsdiskussion i Danmark. Læg fx mærke til stigningen i antallet af patenter inden for 3D-print. Vi vil derfor være der, hvor produktiviteten er høj, og vi må ikke sakke bagud på teknologi. Det kræver modige og visionære beslutninger i danske virksomheder og i det danske samfund. Automatisering, digitalisering og innovation står på dagsordenen. I morgen bliver ikke som i går. I nyhedsbrevet sætter vi denne gang fokus på udfordringerne i Industri 4.0, som vi har analyseret det seneste år i flere sammenhænge med surveys, casestudier, tech-mining og workshops læs her om digitalisering, 3D-print og robotter, om innovationsaktiviteten i Danmark, om High Tech Pilot Production, om behovet for kompetencer og om Big Data. Kineserne udfordrer os med formlen: billig arbejdskraft x højteknologi x Moores lov. I Tyskland bliver der målrettet skubbet på Industri 4.0 -udviklingen. Vi står heldigvis stærkt i Danmark til at tage udfordringen op men kun hvis vi bruger vores position som springbræt og ikke som sovepude. Moores lov er også vores lov. Glædelig jul og godt nytår til alle. STIG YDING SØRENSEN CENTERCHEF / 3

4 FoU-investeringslysten sat på hold i dansk erhvervsliv Danske virksomheders FoU-investeringer er de senere år stagneret med en tendens til fald. Det er en trussel mod en fornyelse af produktsortimentet samt for udviklingen og implementeringen af nye, avancerede digitale produktionssystemer. Og også for, at Danmark kan indtage en væsentlig plads i den reindustrialisering, som er på vej ind over Europa ofte omtalt som Industri 4.0. Siden 2010 er erhvervslivets investeringer i FoU målt i løbende priser steget svagt. En fremskrivning af erhvervslivets FoU-investeringer skønner, at den stabile tendens er fastholdt i 2014 med en tendens til udfladning i I forhold til den samlede samfundsøkonomi (målt som pct. af BNP) er FoU-investeringerne derimod ikke steget. At aktivitetsniveauet er uændret understøttes af, at der i perioden årligt har været godt årsværk beskæftiget med FoU i dansk erhvervsliv. I de senere år udgør FoU-investeringerne en stigende andel af erhvevslivets samlede investeringer. Men med til dette billede hører også, at de samlede investeringer er faldet efter krisen og ikke er kommet op på niveauet fra før krisen. Investeringer i udlandet stiger Samtidig med at FOU-investeringsniveauet blandt danske virksomheder er stagnerende, har danske virksomheder i de senere år øget deres FoU-investering i udlandet gennem øget køb af FoU fra udenlandske leverandører. Det er imidlertid ikke kun de udenlandske FoU-investeringer, der er steget. Danske virksomheders samlede investeringer i udlandet er betydeligt større end de indenlandske investeringer. Ifølge Danmarks Nationalbank er de udenlandske investeringer steget med 36 pct., mens de indenlandske er steget med 11 pct. fra 2009 til VIRKSOMHEDSØKONOMISKE GEVINSTER Vi ved, at FoU-investeringer resulterer i positive økonomiske gevinster, som i et videre perspektiv er forbedrende for levevilkår og løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Investeringerne kan resultere i nye produkter, i innovationer, i øget produktivitet, i beskæftigelse og eksportvækst samt i teknologisalg. Økonomisk har danske virksomheders FoU-investeringer en marginal afkastgrad på 34 pct. Det vil sige, at hver gang danske virksomheder øger FoU-investeringerne med 100 kr., opnår de gennemsnitligt en gevinst på 34 kr. Endelig har virksomheder, der investerer i FoU, i gennemsnit 15 pct. højere produktivitet per medarbejder end virksomheder, der ikke forsker eller udvikler. 4

5 Prognose for erhvervslivets køb af FoU i mia. kr. og som procent af BNP i 2014 og i 2015 Søjlerne angiver mia. kr. i løbende priser, mens cirklerne angiver erhvervslivets køb af FoU som pct. af BNP Vi har spurgt virksomhederne, om de oplever barrierer for at øge deres investeringer i FoU. 66 pct. af virksomhederne oplever ingen barrierer. Og blandt de 34 pct., som oplever barrierer, er det 21 pct., som oplever interne barrierer, og 13 pct., som oplever eksterne barrierer. Interne finansielle forhold en barriere De to hyppigst nævnte begrænsninger er adgang til finansiering (61 pct.) og adgang til kvalificeret arbejdskraft (22 pct.). Blandt de virksomheder, som fremhæver finansiering, peger 50 pct. af virksomhederne på interne finansielle forhold. Disse forårsager, at virksomhederne ofte selv er tilbageholdende med at øge investeringerne i FoU. Alt i alt er de danske virksomheders investeringer sat på hold i Danmark. Samtidig ser der ikke ud til at være økonomiske barrierer for, at danske virksomheder kan øge deres investeringer i FoU i Danmark med sigte på at udvikle eller omstille deres produkter og produktionsprocesser til nye, avancerede digitale produktionssystemer ofte omtalt som Industri 4.0. VED INVESTERINGER I FOU Artiklen bygger på rapporten Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2015 udarbejdet af Teknologisk Institut for Styrelsen for Forskning og Innovation. erhvervslivets-investeringeri-forskning-og-udvikling-i-danmark-2015 LEIF JAKOBSEN SEKTIONSLEDER / 5

6 Kompetencer og teknologi gør tilsammen forskellen Danske virksomheder inden for industrien gennemfører i disse år med varierende tempo og ambitionsniveau en tiltagende digitalisering og automatisering af deres produktionsprocesser og produktionsanlæg. Udviklingen i retning af mere avancerede og automatiserede produktionsanlæg betyder også, at arbejdsorganiseringen ændrer sig og stiller nye krav til alle og især til de faglærte. Konsekvenserne kan på den ene side være nedlagte job, men på den anden side er perspektiverne mere udviklende job og en styrket konkurrenceevne. Traditionelt har de faglærte i produktionen varetaget specifikke, afgrænsede funktioner. I dag skal de i stigende grad varetage opgaver og funktioner på tværs af den samlede produktionsproces. Den typiske jobfunktion for faglærte i produktionen er at monitorere, vedligeholde og optimere produktionsanlægget, så det fungerer så effektivt som muligt. Den øgede automation og digitalisering giver dansk fremstillingsindustri nye potentialer for at øge værditilvæksten. Men udviklingsvejen er brolagt med udfordringer. Selv de avancerede produktionsteknologier er i dag globalt tilgængelige, så i sig selv giver de ikke konkurrencefordele. De avancerede produktionsteknologier er en forudsætning for en dybere integration som leverandør og udviklingspartner i de globale værdikæder. For at lykkes skal produktionen hermed tilrettelægges på en ny måde, hvor vi udnytter den nye teknologi i alt lige fra arbejdsorganisering, forretnings- og servicemodeller og udvikling af virksomhedernes kompetencebase. Forskellig tilgang til efteruddannelse i fremstillingsvirksomheder Man har traditionelt sagt, at der er beskeden tradition for formaliseret efter- og videreuddannelse inden for fremstilling. Under den tidligere regering blev der derfor i samarbejde med arbejdsmarkedets parter afsat midler til, at flere ufaglærte kan blive opkvalificeret til faglærte og flere faglærte til teknikere bl.a. inden for det produktionstekniske område og knyttet til strategien for avanceret produktion i Danmark. På vegne af Styrelsen for de Videregående Uddannelser har Teknologisk Institut afdækket kompetencebehovet for korte videregående uddannelser bl.a. inden for avanceret produktion. Analysen viser, at de danske fremstillingsvirksomheder er uddannelsesaktive, men det er på forskellige vis. Det viser sig, at der er en tæt kobling mellem virksomhedernes tilgang til efteruddannelse og virksomhedernes arbejdsorganisering, deres brug af automation og digitalisering og deres grundlæggende forretningsmodel. De reaktive virksomheder Den ene gruppe virksomheder har en reaktiv tilgang til kompetenceudvikling af de faglærte. Her er der en klar rollefordeling mellem ingeniører og faglærte. Og investeringer i automation og digitalisering har primært til formål at reducere produktionsomkostningerne. 6

7 De investerer i efteruddannelse, men kompetenceudviklingen omfatter typisk specifikke tekniske færdigheder eller certifikater, der er knyttet til bestemte jobfunktioner og varetages internt af AMU og af leverandører og kun når der opstår specifikke behov. Medarbejdere deltager kun i videregående voksenefteruddannelse, hvis jobbet er der, og medarbejderen selv er aktivt opsøgende. I virksomhedernes optik er en videregående VEU-grad lig med, at medarbejderen bliver uddannet ud af produktionen. De proaktive virksomheder Den anden gruppe af virksomheder har en mere proaktiv tilgang til automation og digitalisering. Disse proaktive virksomheder ser videregående VEU inden for avanceret produktion som en mulighed for, at den faglærte bliver en slags ingeniør light, der stadig har base i produktionen. Kravet til innovationshastighed øger kompetencekravene, og derfor er det ikke længere nok at uddanne de faglærte til specifikke jobfunktioner og færdigheder. Ifølge virksomhederne skal den faglærte kunne forstå og indgå i komplekse og stadigt skiftende sammenhænge, som spænder over produktion og udvikling. Nye teknologi- og produktionsmåder udgør et potentiale for at øge virksomhedernes agilitet og innovationsevne. Det er imidlertid også væsentligt, at Erhvervsakademierne kan sandsynliggøre, at en avanceret automations- og digitaliseringsstrategi også er en kompetencestrategi, hvis innovationspotentialerne i den nye teknologi fuldt skal udnyttes, og hvis markedet for videregående voksenefteruddannelse skal vokse inden for produktionsområdet. Læs mere om undersøgelsen her: kortlaegning-af-kompetencebehov-og-barrierer-for-videregaende-veu-for-faglaerte-inden-fordet-tekniske-og-produktionsrettede-omrade HANNE SHAPIRO INNOVATIONSCHEF / 7

8 Dansk fremstillingsindustri risikerer digital død Industri 4.0 er integrationen mellem den digitale og den fysiske verden. Der er enorme konkurrencefordele for de virksomheder, som formår at udnytte computere og netværk til at binde virksomheden sammen internt og eksternt til leverandører, kunder og helt ud til produktet. Industri 4.0 dækker over, at virksomhederne kan skalere produktionen og individualisere produkterne, nedsætte produktionspris og leveringstid, øge kvaliteten og skabe nye forretningsmuligheder. Det kræver innovation, investeringer og indsigt at kunne dette. Vores analyser viser, at seks ud af ti danske fremstillingsvirksomheder udnytter data til at binde virksomheden sammen. PRODUKTION I DANMARK FAKTA OM ANALYSEN Analysen bygger på en repræsentativ interviewundersøgelse med 578 SMV-virksomheder med fremstilling i Danmark. Analysen er udformet og gennemført af Analyse og Erhvervsfremme. Data er indsamlet af Jysk Analyse. Analysen er lavet i regi af Produktion i Danmark og finansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation. Link til undersøgelsen: query=digitale+novicer Men der er stor forskel på, hvor effektivt de digitale forbindelser er trukket. Det kan fx være fra lager til produktion, mellem systemerne i produktionen, til salgsafdelingen og helt ud til det solgte produkt. Figuren nedenfor viser, i hvilket omfang virksomhederne har skabt digitale flows. Blot en ud af tyve fremstillingsvirksomheder kan svare ja til alle punkter. Dem har vi kaldt digitale champions. Det er typisk de større SMV-virksomheder og eksportvirksomheder. Digitale flows i danske fremstillingsvirksomheder Kilde: Teknologisk Institut. 8

9 Fra digitale novicer til digitale champions Fire ud af ti fremstillingsvirksomheder formår ikke at udnytte data og binde virksomheden sammen. Hvis virksomhederne forpasser de digitale muligheder, er det højrisikoadfærd og en alvorlig væksthæmmer. For nogen virksomheder vil det være et spørgsmål om overlevelse, når konkurrenterne tager fat på digitalisering. Digitaliseringsstigen Analyse og Erhvervsfremme har målt fremstillingsvirksomhedernes digitale modenhed. For mange virksomheder er der fornuft i at digitalisere processerne, og for en stor del af virksomhederne giver det mening at forbinde flere dele af virksomheden. På basis af fire spørgsmål har vi opstillet en digitaliseringsstige, som viser graden af modenhed. Hvis virksomheden ikke anvender nogen af de fire muligheder i høj grad eller i meget høj grad, er de placeret på digitaliseringsstigens nederste trin. For hver mulighed virksomhederne anvender i høj grad eller i meget høj grad, er de løftet et trin op. Det giver fem trin på digitaliseringsstigen: Digitale novicer: De virksomheder, som ikke udnytter de digitale muligheder, kalder vi digitale novicer. Det er 38 procent af de danske fremstillingsvirksomheder. Der er muligt, at det er meningsløst og irrelevant for disse virksomheder at udnytte data i virksomheden. Det er også muligt, at de nye muligheder er overset. For mange vil det kræve investeringer i kompetencer, udstyr og udvikling af forretningsmodellen. Kilde: Teknologisk Institut. Digitale startere: De virksomheder, som har svaret ja til en af mulighederne, er sat på stigens andet trin. Der kan være tale om ganske avanceret anvendelse af digitale muligheder på det område, virksomheden peger på. Men det kan også være, at virksomheden har flere muligheder for at styrke sig. 22 procent er digitale begyndere. Digitalt parate: Virksomheder, der har svaret ja til to af mulighederne, kan være digitalt parate. Systemerne er ikke nødvendigvis koblet sammen, men der kan være muligheder. 18 procent er digitalt parate. Digitale frontløbere: Virksomheder, der har svaret ja til tre af mulighederne, er godt på vej. Og hvis de ikke allerede har gjort det, er der flere muligheder for at koble datasystemer. 17 procent er digitale frontløbere. Digitale champions: Virksomheder, der har svaret ja til alle muligheder, er digitale champions. De har datasystemer, der rækker fra lager over fremstilling, salg og frem til det færdige produkt. Det er ikke sikkert, at alt er koblet optimalt endnu. Men her kan potentialet været stort, da kun 5 procent tilhører denne gruppe. Hvor datadreven er din virksomhed? Se mere her: STIG YDING SØRENSEN CENTERCHEF / 9

10 Viden til tiden December 2015 Dataanvendelse betaler sig i produktionsvirksomheder Øget dataanvendelse kan bidrage til effektiviseringer, bedre ledelsesbeslutninger og nye forretningsmodeller. Kort og godt innovation på alle niveauer, som eksempelvis kan komme til udtryk i form af nye og bedre produkter og services, lavere produktionsomkostninger og bedre kendskab til kunderne. Med et højt lønniveau og en høj specialisering i de danske produktionsvirksomheder giver det derfor afgørende konkurrencefordele at komme med på databølgen. 10 Data skaber værdi Dataanvendelse skaber værdi i virksomheden. Det slår 10 casestudier af produktionsvirksomheders dataanvendelse fast. Der er imidlertid flere måder at gribe det an på, og selve værdiskabelsen varierer ikke blot fra forretningsmodel til forretningsmodel, men i høj grad også fra virksomhed til virksomhed. Samtidig peger casestudierne på, at det kun er de allerstørste produktionsvirksomheder som Vestas og Grundfos der har den umiddelbare kapacitet til at udnytte datarevolutionens muligheder i stort omfang. For de mindre produktionsvirksomheder, som udgør langt størstedelen af danske produktionsvirksomheder, handler det på nuværende tidspunkt mere om at blive gradvist mere datadreven i takt med, at der opstår nye behov for og gevinster ved at bruge data. Derfor er der selvsagt ikke en universel tilgang til dataanvendelse, hvilket også er tydeligt i de 10 casestudier.

11 PRODUKTION I DANMARK På Teknologisk Institut har vi samlet 10 virksomhedscases, der afdækker, hvordan produktionsvirksomheder har anvendt data på nye måder, i takt med at digitalisering og automation genererer data overalt i hele værdikæden fra produktudvikling, produktion, forsyningskæde og over til salg og service. Virksomhedscasene er udarbejdet til det nationale projekt Produktion i Danmark, der er støttet af Styrelsen for Forskning og Innovation. Du kan læse historierne her: En case om hurtigere leveringstid Virksomheden Thürmer Tools, som producerer gevind, bor og spåntagende værktøjer, valgte at satse på en ny datadreven forretningsmodel med fokus på hurtig leveringstid og et dybere kendskab til kunden. Derfor fokuserer Thürmer Tools hovedsageligt på at udnytte kunde- og markedsdata. Men på sigt er ambitionen at anvende data i flere forskellige henseender. Det har gjort Thürmer Tools mere konkurrencedygtig, hvilket også afspejles på bundlinjen, og for virksomheden blev det vejen ud af finanskrisen. En case om smartere produkter Oliefilterproducenten C.C. Jensen har valgt en anden tilgang til datadreven forretningsudvikling. Gennem et storstilet udviklingsprojekt er C.C. Jensen i gang med at skabe sig et helt nyt forretningsområde nemlig smartere produkter. Grundtanken i de nye smartere produkter er, at indbyggede sensorer i hydraulik- og gearingssystemer genererer en masse data, som anvendt på en smart måde gør det muligt at gribe ind, før der opstår nedbrud på systemerne. Derved er der skabt et grundlag for en serviceforretning på deres produkter, som skaber stor værdi for kunderne. Udviklingsprojektet fokuserer på systemer på Mærsks offshoreforsyningsskibe, men C.C. Jensen har allerede installeret lignende systemer i eksempelvis vindmølleparker og på kraftværker. SIMON ØSTERGAARD KONSULENT / 11

12 Nu vil robotterne samarbejde Tænk på robotter på arbejdspladsen, og du kan høre: Robotterne er store, farlige monstre, der skal hegnes ind for ikke at kappe hovedet af en medarbejder. De kan kun én bestemt ting, og der skal programmører og ingeniører til at omprogrammere den mindste funktion. De er, sidst, men ikke mindst, dyre. Det er en gængs opfattelse. Og en survey blandt 825 danske fremstillingsvirksomheder viser også, at tre ud af fire danske fremstillingsvirksomheder slet ikke benytter robotter i deres produktion. Over halvdelen af 825 adspurgte fremstillingsvirksomheder mener ikke, at de kan bruge robotter i deres virksomhed. Fire ud af 10 mener, at deres produktion er for lille, og to ud af 10 synes ganske enkelt, at robotter er for dyre. Men co-worker robotterne spås at kunne forandre landskabet i produktionsvirksomhederne og er en vigtig del af Industri 4.0. Gevinster for både arbejdsgiver og -tager Co-worker-robotter er fleksible, billige og skal ikke indhegnes. De kan arbejde direkte sammen med medarbejderne på produktionslinjerne, og de behøver ikke avanceret programmering. Idealet er en robot, der er lige så let at instruere i rutineprægede opgaver som en ferieafløser. I stedet kan medarbejderne bruges til de mere spændende og alsidige opgaver. De kan aflaste nogle af de farlige og nedslidende arbejdsprocesser, som også koster penge i form af sygefravær eller tab af knowhow pga. arbejdsskader eller tidlig førtidspension. Når robotterne er godt og fuldt implementerede, kan de gøre delprocesser billigere. Dermed kan en virksomhed opnå større effektivitet og potentielt større konkurrencedygtighed ved at kunne udvikle andre og nye produkter. Teknologien er moden Co-worker-robotten er en ny generation af robotter, der spås større fremmarch, fordi teknologien nu er ved at være moden. Co-worker-robotterne bruger supplerende teknologier som lysgitre og meget følsomme sensorer, så de ikke skader de menneskelige medarbejdere. Co-workerrobotten stopper således bevægelserne, hvis den registrerer, at et menneske er inden for dens arbejdsradius eller ved berøring fra en medarbejder. Virksomhederne er ved at få øje på de nye muligheder i co-workerrobotter, selvom der stadig skal udvikling til. Ud over sikkerheden på arbejdspladsen, skal en coworker-robot også kunne arbejde i eksempelvis meget fugtige miljøer, som eksempelvis en fødevarevirksomhed kan være. MENNESKE OG MASKINE Teknologisk Institut har oprettet LinkedIn-gruppen Menneske og Maskine, hvor du kan følge debatter, indlæg og arrangementer vedrørende temaet. Menneske og maskine I september blev der på Teknologisk Institut afholdt en workshop om anvendelsen af co-workerrobotter. Det var et samarbejde mellem centrene Analyse og Erhvervsfremme og Automatisering DMRI. Her blev det bl.a. debatteret, hvad der sker i arbejdsmiljøet, når en robot bliver din nærmeste kollega. 12

13 De skal i højere grad have procesoverblik og kunne reagere på fejl eller stop. Medarbejderne skal dermed aktivt være med i omstillingen fra rutinearbejde til mere komplekse problemløsningssituationer. Samtidig skal de ikke miste fornemmelsen for det tekniske i det arbejde, som robotten udfører. Det er derfor afgørende, at den nye teknologi tages i brug og udnyttes, men at introduktionen sker i samarbejde med og under opkvalificering af faglærte som ikke-faglærte medarbejderne. Der var en livlig diskussion mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, og robotleverandører demonstrerede mulighederne og de tekniske specifikationer ved en co-worker-robot. Der samlede sig også opmærksomhed omkring, hvordan arbejdet organiseres, når produktionsteamet består af mennesker og robotter samt hvilke kompetencer medarbejderne får brug for, når robotter indgår i produktionsmiljøet. Medarbejderens job under forandring Robotten kan med fordel lave det fysiske rutinearbejde og ofte det løntunge arbejde, som robotterne hermed giver en fornyet mulighed for at kunne forankres i Danmark. Medarbejderne skal i højere grad overvåge processer, sørge for at de fornødne materialer er til stede eller gennemføre fejlretninger m.m. på rette tid og sted. NIELS B. CONRADSEN KONSULENT / EVA-CARINA NØRSKOV FAGLIG LEDER / PRODUKTION I DANMARK Teknologisk Institut har i samarbejde med Jysk Analyse gennmeført en repræsentativ interviewundersøgelse blandt 825 danske fremstillingsvirksomheder med fokus på avanceret produktion. Fremstillingsvirksomhederne, som har mellem ansatte i Danmark, er interviewet i perioden fra den 15. maj til den 29. maj Her har vi spurgt specifikt ind til emner omkring Industri 4.0 blandt andet 3D-print, digitalisering, automatisering og Internet of Things. 13

14 High Tech Pilot Production vejen til teknologisk fornyelse Øget digitalisering, automatisering og nye teknologiske egenskaber ved produkter er drivkræfter for en ny højteknologisk produktion også omtalt som Industri 4.0. Ikke alle virksomheder magter at tage springet til højteknologisk produktion. High Tech Pilot Production er en teknologisk serviceydelse udviklet af Teknologisk Institut, der kan imødekomme dette behov og samtidig understøtte en transformation af dansk industri. Teknologisk Institut har gennem en årrække udviklet faciliteter for test, udvikling og opskalering af højteknologisk pilotproduktion. I dag udgør det en teknologisk serviceydelse, der hjælper virksomheder især små og mellemstore med at få deres idé frem til pilotproduktion og således et skridt nærmere markedet. Hidtidige erfaringer peger på, at High Tech Pilot Produktion er en ydelse, som virksomhederne efterspørger og oplever som værdiskabende. Blandt små og mellemstore fremstillingsvirksomheder er det i øjeblikket ca. halvdelen, der arbejder med pilotproduktion. Se figur på side 17. Et skridt hen imod højteknologisk produktion er helt centralt, hvis virksomhederne skal kunne klare sig i den fremtidige, nye industrielle måde at producere på. Virksomheder med pilotproduktion kommer typisk til Teknologisk Institut med to typer af behov: Behov for ekstra kapacitet og behov for kompetencer, som virksomheden ikke selv besidder. Behov for ekstra kapacitet Her har virksomhederne typisk behov for en teknologisk serviceydelse. Først og fremmest i form af at få mulighed for at arbejde med nye teknologiske produktionsmåder og nye teknologiske produktegenskaber. Ofte er det ikke økonomisk bæredygtigt for virksomhederne selv at anskaffe produktionsanlæg til at gennemføre pilottest og -produktion. Der er dermed ikke nødvendigvis tale om at få adgang til kompetencer, som virksomhederne ikke selv besidder. Det handler snarere om at få adgang til teknisk avancerede faciliteter fx i form af faciliteter til at teste produktegenskaber og/eller produktionsprocessens egnethed til den pågældende produktionsopgave. 14

15 YDELSER TEST AF PRODUKTER, SOM VIRKSOMHEDERNE SELV UDVIKLER Teknologisk Institut kan teste et produkt, som en virksomhed selv har udviklet i eget laboratorium. Hvis kvaliteten af produktet er tilstrækkelig høj, kan virksomheden markedsføre produktet. Hvis ikke, går udviklingen tilbage til virksomhedens eget laboratorium, og senere foretages en ny test hos Teknologisk Institut. PILOTPRODUKTION MED HENBLIK PÅ OPSKALERING Flere centre på Instituttet har fokus på at samarbejde med virksomheder, der er relativt langt i deres udviklingsproces. Det vil sige, de er tæt på at have et markedsparat produkt. I den forstand bruges pilotproduktion til at vurdere, hvorvidt der er potentiale for at sætte et emne i produktion og opskalere produktionen. TEKNOLOGILEVERANDØR Teknologisk Institut løser produktionsmæssige udfordringer og bidrager med viden til at udvikle specialløsninger, som kan være ukendte for kunden i starten af et projekt. Dette indebærer risici for virksomheden, som Teknologisk Institut kan være med til at minimere. PRODUKTUDVIKLING OG OPTIMERING AF PRODUKTER Flere centre på Instituttet arbejder med at udvikle pilotproduktionsanlæg målrettet specifikke brancher, hvor der er et særligt potentiale for pilotproduktion. Dette er typisk brancher, hvor det er meget omkostningsfuldt for virksomhederne at lukke deres storskalaproduktion ned for at udvikle på deres produkter. Behov for kompetencer Her har virksomhederne typisk et behov for at blive hjulpet videre med deres produktion. Og ofte er de ikke helt afklaret med, hvordan de bedst kommer videre. Den teknologiske service består ofte af løbende sparring/rådgivning om High Tech Pilot Produktion, og rammerne for opgaven er ikke altid givet og kan udvikle sig i rådgivningsforløbet. Det drejer sig fx om assistance til opskalering blandt andet i form af (videre)udvikling af produktionsanlæg samt om at sikre sammenhæng mellem udvikling, rådgivning og produktion. Et skridt nærmere markedet Den højteknologiske pilotproduktion er således med til at hjælpe virksomhederne et skridt tættere på et marked, som i høj grad fokuserer på højteknologiske produkter og ydelser. Teknologisk Institut arbejder fortsat med at udvikle teknologisk service inden for High Tech Pilot Produktion, som ikke bare skal imødekomme den teknologiske udvikling, men også imødese mere komplekse behov i spændingsfeltet mellem idé og marked. Analyse og Erhvervsfremme har for nylig evalueret udviklingsinitiativet højteknologisk pilotproduktion. BENITA KIDMOSE RYTZ CHEFKONSULENT / 15

16 Stort potentiale for 3D-print i fremstillingsindustrien Blot fire procent af danske fremstillingsvirksomheder anvender 3D-printere i deres innovationsarbejde. En bedre udnyttelse af teknologien ville stille danske virksomheder solidt i den internationale konkurrence. Antal patentansøgninger om 3D-print Globalt set eksploderer interessen for 3D-print, som giver fremstillingsvirksomheder mulighed for at arbejde effektivt med prototyper, små serier eller individualiseret produktion. 3D-print kan desuden tilføre materialer nye egenskaber. I Analyse og Erhvervsfremme analyserer vi løbende teknologiudviklingen ved at anvende globale patentdata. For 3D-print er det tydeligt, at interessen er stor. I 2004 var der globalt 47 patenter og i 2014 blev der godkendt patenter. Tech-mining analyser af patentdata i verdens førende patentdatabase: Derwent World Patent Index. I en analyse af 501 danske SMVfremstillingsvirksomheder, der udvikler enten nye produkter, nye processer, organisatoriske ændringer eller markedskoncepter, kan vi se, at 3D-print kun i begrænset omfang indgår som et integreret udviklingsværktøj i produktudviklingen. PRODUKTION I DANMARK FAKTA OM ANALYSEN Analysen bygger på en repræsentativ spørgeundersøgelse med 578 SMV-virksomheder med fremstilling i Danmark. Analysen er udformet og gennemført af Analyse og Erhvervsfremme. Data er indsamlet af Jysk Analyse. Analysen er lavet i regi af Produktion i Danmark og finansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation. Desuden bygger analysen på resultater af tech-mining, hvor Analyse og Erhvervsfremme de seneste tre år har opbygget kapacitet til at udnytte patentdata til strategisk kortlægning af teknologier, vidensmiljøer og førende virksomheder. 16

17 Virksomhedernes anvendelse af 3D-print og pilotproduktion i produktudvikling Kilde: Teknologisk Institut. Note: n = 501, Kun virksomheder, der har udviklet enten nye produkter, nye processer, organisatoriske ændringer eller markedskoncepter, har kunnet angive svar. Til trods for en hastig udvikling i 3D-print-mulighederne anvender blot 4 procent af virksomhederne 3D-print i meget høj grad eller i høj grad som en del af deres produktudvikling. Langt størstedelen af alle virksomheder ca. 80 procent anvender dog slet ikke 3D-printere i produktudviklingen. En naturlig forklaring på denne fordeling kan være, at virksomhedens nuværende processer ikke egner sig til produktiv anvendelse af teknologien. Virksomheden kan have en kort produktudviklingsproces eller fremstille produkter, der ikke egner sig til at teste med små serier og pilotproduktioner. Det er nyt med 3D-print og det har været kostbart. En analyse fra Singularity University (Salim Ismail, 2015) viser, at priserne på 3D-print falder eksponentielt. Hvad der kostede $ for industrien i 2005, var opnåeligt for almindelige forbrugere for $500 i 2012 og kostede i 2014 tilsvarende blot 100$. Med skalering i den hast og størrelsesorden bliver 3D-print snart tilgængelig for selv meget små virksomheder. Teknologisk Institut følger den udvikling nøje og giver løbende virksomheder adgang til at teste og afprøve nye 3D-print faciliteter. STIG YDING SØRENSEN CENTERCHEF / 17

18 Annonce Dansk Deponerings Institut Hvem er vi Dansk Deponerings Institut er en del af Teknologisk Institut og har eksisteret siden Vi er en neutral tredjepart. Vi tilbyder fleksible og effektive løsninger i forbindelse med deponering af kildekoder. Helt konkret formidler vi en aftale mellem køber og udvikler og Dansk Deponerings Institut, hvor vi deponerer kildekoderne til jeres software, så I kan få fat på dem, hvis noget skulle gå galt. Hvorfor deponere kildekoder Fordi I får opbevaret kildekoderne til jeres softwareprogram sikkert og professionelt. Fordi I undgår alvorlige og uoverskuelige konsekvenser, hvis kildekoderne til jeres nyindkøbte program går tabt. Fordi selv de dygtigste systemleverandører kan gå konkurs og tage nøglen til jeres software med i faldet. Fordi jeres softwareleverandør efter aftale med jer løbende kan indlevere fejlretninger, opdateringer og tilpasninger, så det altid er de nyeste kildekoder, der er i depotet. Vi tilbyder Gratis udkast til deponeringsaftaler Fleksible løsninger Professionelt og effektivt kontraktarbejde Opbevaring af kildemateriale på et neutralt og sikkert sted Administration af depotet Sikkerhed for, at materialet kan udleveres, hvis nødvendigt Sikkerhed imod uberettiget udlevering Fuld diskretion Kontakt LISBETH ØSTERGAARD LEDER AF DANSK DEPONERINGS INSTITUT / Læs mere på: 18

19 Om Analyse og Erhvervsfremme Analyse og Erhvervsfremme leverer overblik, indsigt og dokumentation til ny politik eller strategiske beslutninger. Vores kunder spænder fra EU-Kommissionen til kommuner, organisationer og private virksomheder. Vi henter inspiration i den nyeste forskning og trækker på et stort netværk af internationale eksperter. Vi arbejder under fire hovedoverskrifter: Teknologi Moderne samfund kræver teknologi. I analyser af teknologiske muligheder trækker vi på den samlede styrke på Teknologisk Institut. Her er mere end 100 års erfaring i teknologiudvikling tæt på virksomhederne. Vi har adgang til globale teknologidatabaser. Vores teknologianalyser er udviklet i samarbejde med Georgia Tech, USA, og giver ny viden til politiske prioriteringer om forskning og erhvervsudvikling. Vi hjælper virksomheder med at styrke deres strategiske prioritering af teknologisk forskning, udvikling, innovation og konkurrentovervågning. Temaerne er bl.a. teknologiområder som Key Enabling Technologies, automatisering, velfærdsteknologi og digital understøttelse af produktion og services. Kompetencer Vi analyserer udviklinger på arbejdsmarkedet og hjælper arbejdsmarkedsaktører til at blive bedre til at levere service til jobsøgere og virksomheder. Vi er specialister i både ungdomsuddannelser og voksenuddannelse - herunder erfaring og analytisk indsigt i udfordringer for erhvervsuddannelser og voksen efter- og videreuddannelse. Vi har procesfaglig erfaring og sammensætter udviklings- og læringsforløb for medarbejdere og ledere i private og offentlige virksomheder og organisationer. Det kan fx være i forhold til at styrke trivsel, øget produktivitet og kvalitet, at lære på nye måder eller udvikle ny praksis. Velfærd Vi udvikler morgendagens velfærdsløsninger sammen med kommuner, regioner og civile organisationer. På velfærdsområdet arbejder vi med strategiformulering, analyse og effektmåling, udvikling, facilitering og match-making. Vi driver Det kommunale netværk for social innovation, hvor vi klæder ledere og medarbejdere i kommuner på til at samarbejde med virksomheder og almindelige borgere om at skabe nye og bedre velfærdsløsninger. Vi beskæftiger os med temaer som livskvalitet, social innovation og socialøkonomiske virksomheder. Vi er ofte en del af både analysearbejdet og den strategiske opfølgning hos vores kunder. Erhverv Virksomhedernes vilkår, vækst, virkelyst og innovation står centralt. Vores analyser giver indsigt og dokumentation til fx erhvervs- og regionaludvikling, miljøpolitik, forskning og innovationspolitik, klyngeudvikling og innovationssystemer. Vi kortlægger vækstmuligheder og udfordringer i kommuner og for hele EU. Vores opmærksomhed er der, hvor virksomhederne kan vokse bæredygtigt. Vi har velafprøvede metoder til at kortlægge brancher og vækstmuligheder i en kommune eller i et land. Vi spiller på hele klaveret Vi kan hele det samfundsøkonomiske metoderegister. Fra observation, kvalitative interview, fokusgrupper og panelundersøgelser til evaluering af programmer og lovgivning, effektmålinger, benchmarking, brancheanalyser og fremtidsscenarier. Desuden tech-mining og teknologianalyser, kompetencevurderinger og udviklings- og læringsforløb. Vi har forskeradgang til databaserne i Danmarks Statistik og stor erfaring med specialundersøgelser, hvor surveydata kombineres med registerdata. Vi involverer kunderne og deres interessenter gennem workshops, seminarer og konferencer. 19

20 Viden til tiden udgives af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 2630 Taastrup Telefon Tilmeld dig nyhedsbrevet på: Redaktion: Leif Jakobsen Line Ankerstjerne Kruuse Redaktionen kan kontaktes på:

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Produktion i Danmark. Førende fremstillingsvirksomheder satser. på digitalisering

Produktion i Danmark. Førende fremstillingsvirksomheder satser. på digitalisering Produktion i Danmark Førende fremstillingsvirksomheder satser på digitalisering Titel: Førende fremstillingsvirksomheder satser på digitalisering Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme

Læs mere

Kina vinder frem i kapløbet om robotter

Kina vinder frem i kapløbet om robotter Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning

Læs mere

3D-printpotentiale i danske virksomheder

3D-printpotentiale i danske virksomheder Rapid prototyping og produktion i små serier 3D-printpotentiale i danske virksomheder Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser massivt potentiale for 3D-print i dansk fremstilling Blot 4 procent

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Thürmer Tools. Finanskrisen ramte hårdt. En ny datadrevet forretningsmodel med fokus på hurtig leveringstid og

Thürmer Tools. Finanskrisen ramte hårdt. En ny datadrevet forretningsmodel med fokus på hurtig leveringstid og Thürmer Tools Finanskrisen ramte hårdt. En ny datadrevet forretningsmodel med fokus på hurtig leveringstid og dybere kendskab til kunderne banede vejen ud af krisen. Fremadrettet ser Thürmer Tools store

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark 7. september, 2016 Niels B. Christiansen,

Læs mere

Digitalisering er lige nu

Digitalisering er lige nu Digitalisering er lige nu Indlæg på Erhvervsforum Roskildes netværksmøde Torsdag den 19. juni 2014 Hos Sydbank Uddannelseskonsulent John Wallin Pedersen Trusler er der nok af Teknologien er en bombe under

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

APRIL 2015. Viden til tiden. Nyt om erhvervsudvikling og vækst fra Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut.

APRIL 2015. Viden til tiden. Nyt om erhvervsudvikling og vækst fra Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut. APRIL 2015 Viden til tiden Nyt om erhvervsudvikling og vækst fra Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut. 2 Om Analyse og Erhvervsfremme Analyse og Erhvervsfremme leverer overblik, indsigt og dokumentation

Læs mere

Kortlægning af Industri 4.0 i Region Syddanmark Resultater og anbefalinger i korte træk

Kortlægning af Industri 4.0 i Region Syddanmark Resultater og anbefalinger i korte træk Område: Regional Udvikling Afdeling: Vækstforum og Erhvervsudvikling Journal nr.: 16/40716 Dato: 29. januar 2017 Udarbejdet af: Björn Snorri Gudmundsson Bøg E-mail: bsgb@rsyd.dk Telefon: 29201752 Notat

Læs mere

DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser

DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser Den 25. oktober 2011 DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser En ny undersøgelse fra DI viser, at omkring hver fjerde virksomhed har oprettet arbejdspladser i udlandet de seneste to

Læs mere

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

Industrialisering Hvad betyder det for din virksomhed?

Industrialisering Hvad betyder det for din virksomhed? Business & Technology Innovation Industrialisering 4.0 - Hvad betyder det for din virksomhed? Tom Togsverd, Ph.D., partner Indesmatech ApS Hvem er Tom Togsverd? Civilingeniør og Ph.D. fra DTU Compute 18

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Øget produktivitet og kompleksitet

Øget produktivitet og kompleksitet Øget produktivitet og kompleksitet Intelligente netværk af mennesker, maskiner og produkter Kompleksitet, Produktivitet Dampen skaber industrielt samfund Elektriciteten og samlebånd skaber masseproduktion

Læs mere

APRIL 2015. Viden til tiden. Nyt om erhvervsudvikling og vækst fra Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut.

APRIL 2015. Viden til tiden. Nyt om erhvervsudvikling og vækst fra Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut. APRIL 2015 Viden til tiden Nyt om erhvervsudvikling og vækst fra Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut. 2 Om Analyse og Erhvervsfremme Analyse og Erhvervsfremme leverer overblik, indsigt og dokumentation

Læs mere

DI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet

DI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet DI s produktivitetsundersøgelse 212 De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet Produktivitet som konkurrenceparameter Hvordan sikrer vi fortsat velfærd i Danmark? Det gør vi blandt andet

Læs mere

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Automatisering og digitalisering Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Notat SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet 22.12.2015 Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Forretningsudvikling i

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

SEPTEMBER 2015. Viden til tiden. Nyt om erhvervsudvikling og vækst fra Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut.

SEPTEMBER 2015. Viden til tiden. Nyt om erhvervsudvikling og vækst fra Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut. SEPTEMBER 2015 Viden til tiden Nyt om erhvervsudvikling og vækst fra Analyse og Erhvervsfremme, Teknologisk Institut. 2 Kære Læser I Center for Analyse og Erhvervsfremme gennemfører vi tusindvis af interview

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum - en del af den Regionale Udviklingsaftale 2016-19 mellem Region Syddanmark, Trekantområdet Danmark og kommunerne Billund, Fredericia,

Læs mere

NY TEKNOLOGI STJÆLER IKKE VORES JOB

NY TEKNOLOGI STJÆLER IKKE VORES JOB NY TEKNOLOGI STJÆLER IKKE VORES JOB ØKONOMISK ANALYSE 10. juli 2017 Ny teknologi stjæler ikke vores job Mere end halvdelen af de virksomheder, der arbejder målrettet med implementering af ny teknologi,

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Hvordan skaber vi produktion i verdensklasse i Danmark?

Hvordan skaber vi produktion i verdensklasse i Danmark? Hvordan skaber vi produktion i verdensklasse i Danmark? blev lanceret i 2014 for at skabe en platform for anvendt forskning, udvikling og innovation i danske produktionsvirksomheder. Gennem et unikt samarbejde

Læs mere

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

REVISOR- BRANCHEN 2016

REVISOR- BRANCHEN 2016 REVISOR- BRANCHEN 2016 Nøgletal www.fsr.dk Revisorbranchen: Vækst giver største omsætning nogensinde Med en omsætning på knap 17. mia. kroner i 2016 har revisorbranchen opnået den højeste omsætning målt

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Hvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark?

Hvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark? LO s arbejdsmarkeds- uddannelses- og erhvervspolitiske konference 2013 Hvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark? Erhvervspolitisk konsulent Henrik Keinicke Dansk Metals

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Dorte Stigaard Direktør Region Nordjylland Samspil mellem politikker og aktører Erhvervsudvikling Virksomheder,

Læs mere

De nye standarder for kundeengagement

De nye standarder for kundeengagement De nye standarder for kundeengagement : Sammenfattende rapport April 2015 www.decisioningvision.com Indledning Hvordan kan du vide, om din forretningsmodel er velegnet i dag, og om fem år? Den teknologiske

Læs mere

Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber.

Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber. Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber. Vejle, 4. april 2017 1 PROGRAM Velkomst og introduktion Flere veje til kvalificeret

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Fremtidens industri i Danmark

Fremtidens industri i Danmark Fremtidens industri i Danmark En sammenhængende indsats overfor industrivirksomheder - Set fra det lokale perspektiv Kim Kofod Hansen, Randers Kommune Aarhus den 18. september 2012 1 Industry Smart Center

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Industri 4.0 INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN

Industri 4.0 INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN Industri 4.0 INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2017-2018 Indhold Introduktion 3 Definition 4 Beskrivelse 5 Hvorfor investerer Innovationsfonden? 6 Vision og mål 7 Investeringsområder 7 Investeringskriterier

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system

Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system 1 Traditionel markedsføring-> et produkt du har på hylden Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system Strategiske alliancer og partnerskaber er ofte nødvendige pga. kompleksiteten

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Chr. Hansen. virksomheden.

Chr. Hansen. virksomheden. Chr. Hansen Gennem konkrete use cases har man i Chr. Hansen løbende opbygget virksomhedens Big data-kapacitet og samtidig skabt forretningsmæssige resultater. Visionen er at favne alle data i og uden for

Læs mere

Automatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder

Automatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder Automatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder Rune Scharff Andreasen Teamleder, Erhvervsstyrelsen Industri 4.0 i Praksis IDA-konference 13. december 2016 Hvorfor produktion? Produktion

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

MADE FORSKNINGEN. De ni temaer i MADE Forskningen

MADE FORSKNINGEN. De ni temaer i MADE Forskningen MADE FORSKNINGEN De ni temaer i MADE Forskningen MADE Forskningen MADE vil generere og implementere ny viden om produktion, som giver danske virksomheder det globale forspring, der er afgørende for virksomhedernes

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K

S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K 2013: STOR HYPE. OG FORUDSIGELSER OM STORE POTENTIALER Virksomheder, der baserer sig på big data, klarer sig 5-6 procent bedre målt på indtjening end

Læs mere

7. Marts Nationalt vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder

7. Marts Nationalt vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder 7. Marts 2016 Nationalt vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder Dagsorden Velkomst ved Anna Maria Sønderholm, Væksthus Midtjylland Gennemgang af programmets ydelses beskrivelse ved

Læs mere