G.1-1 Generelle forudsætninger for budgetlægningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "G.1-1 Generelle forudsætninger for budgetlægningen"

Transkript

1 1 G.1-1 Generelle forudsætninger for budgetlægningen Indhold Side 01/ HOVEDBUDSKABER / DEN KOMMUNALE LØNUDVIKLING Den generelle lønudvikling / BUDGETÅRSVIRKNINGEN Budgetårsvirkningen Reguleringsordningen og Privatlønsværnet Forligene med Forhandlingsfællesskabet og organisationerne Budgetårsvirkning 2017 specificeret / DEN KOMMUNALE PRIS- OG LØNUDVIKLING / KONJUNKTURSITUATIONEN Nye skøn for den økonomiske udvikling Overordnede tendenser i de nye skøn Skattelovsændringer Efterreguleringsgrundlaget for 2015, 2016 og / DET KOMMUNALE UDSKRIVNINGSGRUNDLAG Udviklingen i indkomster Fradragene i det kommunale skattegrundlag Indkomstudvikling pr. skattepligtig Tilskud til skattenedsættelser i / STATSGARANTIEN FOR / EJENDOMSSKATTER Regeringsudspil til ændret boligbeskatning Fastfrysning af grundskyld Udskydelse af nyt vurderingssystem og fremrykket beskatningsgrundlag Reguleringsprocenten Tilbagebetalinger / SELSKABSSKAT / DET SKRÅ SKATTELOFT / BILAG Bilag 1. Indberetning af prisstigningsprocenter til økonomisystemet Bilag 2. De reviderede skøn over pris-, løn og indkomstudviklingen sammenholdt med tidligere skøn Bilag 3. Skøn over udviklingen i skattegrundlaget baseret på komponentfordelingen i budgetwebben / KONTAKTPERSONER... 47

2 2 01/ HOVEDBUDSKABER KL redegør i denne skrivelse for den seneste vurdering af udviklingen i lønninger og priser samt kommunernes udskrivningsgrundlag i perioden Skønnene er baseret på forliget med Forhandlingsfællesskabet, kaldet O.15, overenskomstforligene med de enkelte organisationer og forudsætningerne i økonomiaftalen for 2017, herunder de seneste oplysninger om dansk økonomi i Økonomisk Redegørelse fra december KL orienterede sidst om udviklingen i lønninger og priser i Budgetvejledning 2017, G.1-3 og for skattegrundlag i G.1-4. Alle ændringer i KL s skøn skal ses i forhold til disse skrivelser. KL s nye overordnede skøn for løn, priser og væksten i udskrivningsgrundlaget fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1. KL s nye overordnede skøn fra 2015 til 2021 Vækst i pct. 2015/ / / / / /2021 Lønstigning for kommunalt ansatte 1,59/1,61* 2,06 2,50 2,50 2,50 2,50 Prisstigning 0,89 1,64 2,11 2,11 2,11 2,11 Løn- og prisstigning 1,4 1,9 2,4 2,4 2,4 2,4 Væksten i udskrivningsgrundlaget Faktisk grundlag*** 4,0 2,9 3,4 3,0 3,3 3,5 Efterreguleringsgrundlag*** 3,2 2,6 3,4 3,0 3,3 3,5 * hhv. inkl. og ekskl. 0,02 pct. til døgnarbejdstidsområdet ** Tidligere er det kun udviklingen i faktisk skattegrundlag, som er vist i tabel 1. Se afsnit 5.4. for forskellen mellem faktisk og efterreguleringsgrundlag. KL s lønskøn KL s seneste lønskøn i Budgetvejledning 2017, G.1-3, var baseret på overenskomsterne for perioden 1. april 2015 til 31. marts 2018, økonomiaftalen for 2017 og Finansministeriets skøn for den private lønudvikling på 1,9 pct. for 2015, 2,1 pct. for 2016 og 2,5 pct. for 2017 i Økonomisk Redegørelse, maj Siden da er følgende forhold ændret: 1. Økonomi- og Indenrigsministeriet er i december 2016 kommet med en ny Økonomisk Redegørelse med nye skøn for den private lønudvikling for på 1,9 pct. for 2015, 2,2 pct. for 2016, 2,5 pct. for 2017 og for første gang et skøn for 2018 på 2,7 pct. Dvs. en mindre stigning fra på 0,2 pct.point. 2. Danmarks Statistik har foretaget en endelig opgørelse af den kommunale og private lønudvikling for perioden maj og august Skønnet for udmøntningen fra reguleringsordningen/privatlønsværnet pr. 1. oktober 2017 er sænket til -0,17 pct. fra 0,23 pct. Det kan nævnes, at Moderniseringsstyrelsen dvs. på det statslige område har fået medhold i en sag om arbejdsgiveres adgang til at opsige arbejdsgiverbetalte fridage med et passende varsel, normalt 3 måneder. I mange overenskomster på det kommunale område er det reguleret i de enkelte overenskomster, hvordan dage som juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag skal behandles ift. medarbejdernes arbejdstid. Det gælder fx døgnområdet.

3 3 Der er dog også overenskomster, hvor der ikke er fastlagt særlige regler for disse dage. Her gælder det, at de er at betragte som arbejdsdage. Dvs. at holder institutionen lukket, kan der varsles ferie, afspadsering el. lign. for disse medarbejdere. KL s nye skøn for den kommunale lønudvikling og budgetårsvirkningen er uddybet i afsnit 2 og 3. KL s prisskøn KL s nye skøn for prisudviklingen i 2016 og 2017 frem er sænket med omkring 0,3 pct.point i forhold til de seneste skøn i Budgetvejledning 2017, G.1-3. For 2018 og frem er der omvendt tale om et løft i prisskønnet på lige under 0,2 pct.point. KL s samlede pris- og lønskøn Lille nedjustering af skattegrundlaget i 2017 og frem Engangsindtægter i 2015 kan forårsage lavere vækst i 2016 Positiv konjunkturvurdering Kommende ændringer i boligbeskatningen? Grundskylden fastfryses i 2017 Den samlede pris- og lønudvikling for serviceudgifterne er for 2016 og 2017 sænket med henholdsvis 0,1 pct.point og 0,2 pct.point i forhold til de tidligere skøn i Budgetvejledning 2017, sektorskrivelse G.1-3. For 2018 og frem er der omvendt tale om et løft på 0,2 pct.point.. Skønnet er uddybet i afsnit 4. Skønnet for væksten i det kommunale skattegrundlag er nedjusteret med 0,4 pct.point i 2016, men omvendt opjusteret med 0,3 pct.point i Samlet giver det et lidt lavere skøn for udskrivningsgrundlaget i 2017 sammenlignet med G.1-4 fra september måned. Det lidt lavere skønnede niveau for udskrivningsgrundlaget i 2017 indebærer, at skønnene for skattegrundlaget i 2018 og frem også er på et lidt lavere niveau end i G.1-4, idet skønnene for væksten efter 2017 samlet set kun er ændret marginalt. Det skal bemærkes, at KL s besked til kommunerne af 16. september 2016 om mulige ekstraordinære engangsindtægter i skattegrundlaget for 2015 som kan bevirke en lavere vækst i 2016 end skønnet, fortsat er aktuel. Regeringen lægger fortsat til grund, at der ikke er ekstraordinært store engangsindtægter i skattegrundlaget for 2015, og dette er derfor også forudsat i KL s nye skøn. KL vurderer dog, at der fortsat er risiko for, at der er ekstraordinære engangsindtægter i 2015 i en størrelsesorden af 3 mia. kr. Overordnet kan det siges primært at være tekniske forhold, der forklarer det lavere skøn for skattegrundlaget, idet den nye konjunkturvurdering for dansk økonomi er positiv. Den skønnede vækst i lønindkomster er således også hævet på baggrund af højere skøn for væksten i beskæftigelse og lønninger, særligt i De nye skøn over skattegrundlaget er uddybet i afsnit 6, mens regeringens bagvedliggende konjunkturvurdering er beskrevet i afsnit 5. Regeringen har endnu ikke fulgt op på sit boligskatteudspil fra oktober 2016 med lovgivning eller en politisk aftale om de kommende års rammer for boligbeskatningen. Det forlyder, at regeringen forventer at indgå en aftale i løbet af dette forår. Foreløbig indgår det i finanslovsaftalen for 2017, at grundskylden skal fastfryses i 2017 for alle ejendomme. Der er fremsat lovforslag herom, hvor det bl.a. indgår, at kommunerne igen skal kompenseres individuelt for deres provenutab ved fastfrysningen i Lovforslaget forventes vedtaget i løbet af foråret. Regeringen har desuden fremsat lovforslag om at fremrykke ejendomsskatternes beskatningsgrundlag med et år, sådan at de nye ejendomsvurderinger pr. oktober 2018 skal lægges til grund for den kommunale beskatning allerede i skatteåret I afsnit 8 om ejendomsskatter er disse nye tiltag uddybet.

4 4 Ingen skattesanktion i 2017 og fuldt tilskud til nedsættelser 22 kommuner nedsatte med budget 2017 en eller flere skattesatser, mens fire kommuner hævede indkomstskatten. På landsplan gik det akkurat op, sådan at der ikke bliver skattesanktioner for De 22 kommuner, der nedsatte skatten, får alle fuldt tilskud til nedsættelserne, jf. reglerne herom fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Af bilag 1 fremgår ØS33-skemaet. I bilag 2 sammenholdes de nye skøn med de senest offentliggjorte skøn i Budgetvejledning 2017, G.1-3/4. I bilag 3 vises KL s skøn over skattegrundlaget på budgetwebbens data og komponentfordeling.

5 5 02/ DEN KOMMUNALE LØNUDVIKLING Den indeværende overenskomstperiode er treårig og løber fra den 1. april 2015 til den 31. marts Der er derfor for årene foretaget et beregningsteknisk skøn på 2,5 pct., der ligger i underkanten af Økonomi- og Indenrigsministeriets skøn fra december 2016 for den private lønudvikling i 2018 på 2,7 pct. (0,2 pct.point under). For er lønskønnet uændret 1,61 pct. For 2017 er lønskønnet sænket med 0,10 pct.point til 2,06 pct. fra 2,16 pct. Det skyldes, at reguleringsordningen/privatlønsværnet skønnes at udmønte 0,40 pct.point mindre pr. 1. oktober For budgetårene er der tale om en opskrivning på 0,20 pct.point i hvert af de fire år, idet Økonomi- og Indenrigsministeriets nye skøn over den private lønudvikling 2018 er 0,2 pct.point over det hidtidige skøn for 2017 på 2,5 pct. Tabel Forventet lønstigning for kommunalt ansatte fra 2015 til 2021 Vækst i pct. 2015/ / / / / /2021 Lønstigning for kommunalt ansatte: Nyt skøn 1,59/1,61* 2,06 2,50 2,50 2,50 2,50 Gammelt skøn (G.1-3, BV 2017) 1,59/1,61* 2,16 2,30 2,30 2,30 - Ændring, pct. point 0,00-0,10 0,20 0,20 0,20 - * hhv. inkl. og ekskl. 0,02 pct. til døgnarbejdstidsområdet Tilpasninger af lønbudgettet: Hvis kommunen har baseret lønbudgetterne på Budgetvejledning 2017, G.1-3, bør kommunen som følge af de nye lønskøn foretage følgende tilpasninger af lønbudgetterne: 2016: Lønbudgetterne ændres ikke 2017: Lønbudgetterne nedskrives med 0,10 pct.point til 2,06 pct. fra 2,16 pct : Lønbudgetterne opskrives i hvert af de tre år med 0,20 pct.point til 2,50 pct. fra 2,30 pct. 2021: Der indsættes 2,5 pct. I praksis kan ovenstående gøres ved at fremskrive art 1 Løn med de fremskrivningsprocenter, der er angivet som nyt skøn i tabel Lønskøn dækker ikke reststigning Ovenstående lønskøn dækker kun den skønnede budgetårseffekt af forliget med Forhandlingsfællesskabet og overenskomster med de enkelte organisationer og ikke effekter herudover, kaldet reststigningen. I det følgende uddybes KL s lønskøn: Afsnit 2.1 omhandler den generelle overenskomstmæssige lønudvikling og særlige forhold ved budgetlægningen af løn, bl.a. reststigning og principper for lønfremskrivning Afsnit 3 og 3.1 omhandler budgetårsvirkningen i de enkelte år samt forhold omkring differentiering af fremskrivningsprocenten Afsnit 3.2 omhandler Reguleringsordningen og Privatlønsværnet Afsnit 3.3 uddyber forhold omkring de enkelte elementer i O.15

6 6 Afsnit 3.4 omfatter tabeller over, hvor meget de enkelte elementer fra O.15 vejer budgetmæssigt i de enkelte år. 2.1 Den generelle lønudvikling Den 16. februar 2015 indgik KL overenskomstforlig med Forhandlingsfællesskabet. Forliget kaldes O.15. Efterfølgende blev der indgået forlig med de enkelte organisationer. O.15 og de enkelte overenskomster blev tiltrådt og godkendt. Følg med i O.15 og færdiggørelsen af de generelle aftaler og overenskomster på KL s hjemmeside Der findes yderligere information om overenskomsterne på hvor man kan finde det generelle forlig med Forhandlingsfællesskabet, Løn- og Personalenyt samt de enkelte forlig, generelle aftaler og overenskomster mv. Særligt for det generelle forlig med Forhandlingsfællesskabet kan henvises til Forligene giver alt i alt aktuelt en skønnet budgetomkostning på 1,61 pct. i 2016 og 2,16 pct. i Forskellene mellem overenskomstgrupperne er ret begrænsede i Kommunerne skal være opmærksomme på, at O.15 på nogle overenskomstområder indebærer en større omlægning af løndele. Dette gælder især lærerområdet og døgnområdet. Dette behandles særskilt i afsnit 3.3. Rammestigninger og skønnene for udmøntningen fra reguleringsordningen og privatlønsværnet (jf. afsnit 3.2) i forligene fremgår af nedenstående tabel. Rammestigning og reguleringsordning Tabel Rammestigninger og reguleringsordning i O.15 Pct. 1/4 1/10 1/1 1/4 1/10 1/1 1/10 I alt Ramme 0,99 0,35 0,50 0,42 1,00 1,20 0,80 5,26 Reguleringsordningen* 0,11-0,12-0,17 (0,23) -0,18 (0,22) (skøn fra 2017) I alt 0,99 0,46 0,50 0,42 0,88 1,20 0,63 (1,03) 5,08 (5,48) Ændringer fremhævet, tidligere skøn er i parentes *Ved O.15 omlagt til Reguleringsordning og Privatlønsværn jf. afsnit 3.2. Ud over de overenskomstmæssige lønstigninger skal kommunerne budgetmæssigt forholde sig til, at de på den ene side får tilskud fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) og på den anden side betaler et bidrag pr. fuldtidsansat til AUB, jf. afsnit 3.1. KL s lønskøn er baseret på de landsgennemsnitlige stigninger i lønudgifterne KL s lønskøn er baseret på de landsgennemsnitlige stigninger i lønudgifterne. Disse udgifter kan derfor variere mellem kommuner og/eller personalegrupper.

7 7 Beregningsgrundlag SBG15 Beregningerne ved overenskomstfornyelsen laves på et særligt beregningsgrundlag, dvs. en særligt detaljeret statistik over lønninger mv., kaldet SBG. Statistikken laves af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). SBG15 omfatter samtlige ansatte i kommunerne, dvs. også de 2-3 pct. ansatte ved selvejende institutioner, som ikke indgår i den almindelige statistik fra KRL. Det særlige beregningsgrundlag samt KL s regneregler for virkning af forskellige typer af lønændringer er samlet i KRL s elektroniske beregningsmodul, som er tilgængeligt for alle. Programmet findes på 10 pct. reduktion ved grundlønsforhøjelser med fuldt gennemslag I økonomiaftalerne gives fuld dækning for overenskomsterne, men ikke for reststigningen Specielt for år med udmøntning af organisationsforhandlinger, fx 2016, er det vigtigt at være opmærksom på, at der som standardforudsætning ved grundlønsforhøjelser med fuldt gennemslag indgår, at de beregnede omkostninger for kommunerne under ét reduceres med 10 procent. Reduktionen skyldes den modregningsadgang, der findes i nogle kommuners lokale lønaftaler. I beregningsmodulet SBG15 er indholdet i de forskellige modeller for lønændringer nærmere beskrevet. Til kommunerne er der lavet en særlig udgave af beregningsmodulet, hvor statistikgrundlaget er begrænset til kun at omfatte kommunens egne ansatte. Den enkelte kommune kan få adgang til sin egen SBG15 ved henvendelse til KRL. Lønskøn og reststigning Med den hidtil anvendte metode dækker lønskønnet i økonomiaftalerne kun aftaleelementerne fra forligene med Forhandlingsfællesskabet inkl. organisationsforligene, herunder bidrag til Den Kommunale Kompetencefond, Tryghedspuljen mv. samt et skøn for udviklingen i nettoudgifterne til arbejdsgiverudgifter. Den faktiske kommunale lønudvikling har de seneste par år ligget lidt højere end de aftalte lønstigninger. Denne forskel kaldes reststigningen. Reststigningen skønnes til 0,2 procent i gennemsnit på landsplan. Dette gælder dog ikke nødvendigvis for den enkelte kommune eller for de enkelte budgetområder. Den enkelte kommune må selv vurdere behovet for eventuelt at budgettere med en reststigning og i givet fald skønne over størrelsen af en sådan. Følgende faktorer har indflydelse på reststigningen: Erfaringsbaseret lønudvikling (anciennitet) Lokalt aftalte lønstigninger Personaleomsætning og sammensætning Eventuelle teknikaliteter hos fx datacentralerne (KMD og SD). Reststigningen skyldes bl.a., at der også fremover indgår en erfaringsbaseret lønudvikling i en række overenskomster, hvilket betyder, at der er en vis automatik i lønstigningerne for visse grupper. Herudover kan der være tale om, at der lokalt gives midler til lokal løndannelse. Endelig kan personaleomsætningen både give mindre- og merudgifter. Ved ansattes fratræden vil der ofte blive frigjort midler, der fx er givet til lokal løndannelse. Hvis disse ikke genanvendes, vil det sænke reststigningen. Lønudvikling er ikke det samme som opskrivning af lønbudgettet Lønfremskrivning og lønudvikling Det er i denne sammenhæng vigtigt at skelne mellem opskrivningen af lønbudgettet og lønudviklingen. Lønudviklingen er udviklingen i gennemsnitsudgiften pr. løntime, mens lønbudgettet forholder sig til den samlede lønsum til fordeling blandt nuværende og kommende medarbejdere. Ved en reduktion og/eller udskiftning af medarbejderstaben vil lønudviklingen fx blive højere, såfremt der primært reduceres blandt lavtlønsgrupper eller ansættes medarbejdere med et højere lønniveau, end de medarbejdere de erstatter. Lønudviklingen i den enkelte kommune og for de enkelte personalegrupper kan følges via Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL s) hjemmeside og værktøjet Lokale løndata, som udbydes af KRL.

8 8 03/ BUDGETÅRSVIRKNINGEN KL s lønskøn er lig budgetårsvirkningen I det følgende angives den samlede skønnede budgetårsvirkning af O.15 forliget med Forhandlingsfællesskabet og organisationerne. Budgetårsvirkningen udtrykker den gennemsnitlige lønudvikling som følge af overenskomstelementerne inklusiv udmøntningen fra reguleringsordningen og privatlønsværnet for en kommunalt ansat. I skønnet er indarbejdet ændringer i bidraget til AUB - Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag - samt skøn over udviklingen i tilskud fra AUB. O.15 s budgetårsvirkning er beregnet ved at vægte lønstigningsprocenterne med det antal måneder, stigningerne har effekt i de enkelte år. Hertil lægges overhæng fra året før samt nettoændringen i bidrag til og tilskud fra AUB, udover hvad der er dækket ind ved fremskrivningen af nettoudgifterne til AUB ved lønfremskrivningen af art 1. Overhænget er mereffekten af lønstigninger fra året før, idet disse først vil have en helårseffekt året efter, hvis de ikke er udløst pr. 1. januar. Endvidere er der fra 2016 taget hensyn til, at de aftalte procentvise lønstigninger i en overenskomstperiode gives i indgangsniveauet til overenskomstperioden, dvs. aktuelt i 31. marts 2015 niveau. Som det fremgår af ovenstående, omfatter KL s lønskøn udelukkende overenskomsteffekten og AUB og ikke virkningen af ændringer i det lokale service- og aktivitetsniveau samt virkningen af personaleomsætningen i den enkelte kommune. Opgørelse af lønsummen Lønsummen, der benyttes i forbindelse med beregning af lønstigninger ved overenskomstfornyelsen, omfatter alle lønudgifter, inkl. tillæg, lønafhængige særydelser, overarbejde, øvrige særydelser, genetillæg, pensionsbidrag og gruppelivsforsikring samt særlig feriegodtgørelse. Arbejdsgivers ATP-bidrag, AUB-bidrag samt politikervederlag indgår ikke i lønsummen, der anvendes ved overenskomstforhandlingerne. Det bemærkes dog, at arbejdsgivers ATP-bidrag og AUB-bidrag indgår i art 1 Løn, jf. afsnit 3.3, ad. 6 under overskriften Puljemidler bl.a. fra manglende regulering af ATP-bidrag i afsnit 3.3 i skrivelse G.1-1 samt sidst i afsnit 3.1 om AUB. 3.1 Budgetårsvirkningen Budgetårsvirkningen 2016 uændret 1,61 pct.point Forliget med Forhandlingsfællesskabet giver for 2016 uændret (set i forhold til G.1-3, Budgetvejledning 2017) en samlet skønnet omkostning på 1,61 pct. inkl. overhænget fra 2015 og udmøntningen fra reguleringsordningen/privatlønsværnet på -0,12 pct. pr. 1. oktober Bemærk at 0,02 pct. af den samlede lønsum er anvendt til døgnarbejdstidsområdet og tæller 0,06 pct. for dette område, da døgnarbejdstidsområdet udgør 31,4 pct. af den samlede lønsum i den kommunale sektor (0,02/0,314). Den generelle fremskrivning på løn bør derfor være 1,59 pct. for 2016, og døgnarbejdstidsområdet bør tillægges yderligere 0,06 pct. af områdets lønsum. Det er fortrinsvis det døgnpædagogiske område, der har fået del i disse midler. Økonomi- og Indenrigsministeriet kommer med en endelig opgørelse til maj 2017.

9 9 Budgetårsvirkningen 2017 fald på 0,10 pct.point Med de aktuelle skøn og hensyntagen til hvilket niveau, de aftalte lønstigninger gives i, giver forliget med Forhandlingsfællesskabet for 2017 en samlet omkostning på 2,06 pct. inkl. overhænget fra 2016, hvilket er 0,10 pct.point højere end de 2,16 pct., der var skønnet i Budgetvejledning 2017, G.1-3. Faldet i lønskønnet på 0,10 pct.point hidrører fra, at skønnet for udmøntningen fra reguleringsordningen og privatlønsværnet pr. 1. oktober 2017 er sænket til -0,17 pct. fra 0,23 pct. Tabel Budgetvirkningen i 2017 Pct. Skøn over overenskomstelementer i ,31 (1,41) Beregning 1,20*1+0,63*3/12-0,05 (Stigning 1.1 og ) niveaukorrektion 0,05 pct. Overhæng fra ,75 3/12*0,42+9/12*(1,00-0,12)-0,02 (Stigning pr.1/4 og 1/ ) niveaukorrektion 0,02 pct. AUB-bidrag 0,00 Bidrags- og tilskudsforøgelse mm. skønnes at I alt 2,06 (2,16) Noter: Ændringer er fremhævet, foregående skøn er i parentes udligne hinanden for kommunerne under et Budgetårsvirkningen 2018 og beregningsteknisk skøn Lønskønnet for budgetårene ligger uden for aftaleperioden med Forhandlingsfællesskabet og organisationerne. Der er derfor indlagt et beregningsteknisk skøn på 2,5 pct. for hvert af årene Dette skal ses i sammenhæng med, at de private lønstigninger i 2018 er skønnet til 2,7 pct. i Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomisk Redegørelse, december Det beregningstekniske skøn ligger dermed 0,2 pct.point under Økonomi- og Indenrigsministeriets skøn for den private lønudvikling i Økonomi- og Indenrigsministeriets skønnede i december 2016 ikke over den private lønudvikling efter Tabel Budgetvirkningen i 2018 Pct. Skøn over overenskomstelementer i ,05 (1,55) Beregning Skøn for overenskomsteffekt af O.18 Overhæng fra ,45 (0,75) 0,63*9/12-0,02 (Lønstigning pr. 1/ ) - niveaukorrektion 0,02 pct. AUB-bidrag 0,00 Bidrags- og tilskudsforøgelse mm. skønnes at udligne hinanden for kommunerne under et I alt 2,50 (2,30) Noter: Ændringer er fremhævet, foregående skøn er i parentes I tabel er anført KL s skøn for den gennemsnitlige udvikling i lønomkostningen for en kommunalt ansat, såfremt der tages udgangspunkt i lønnen pr. 31. december 2016.

10 10 Reststigningen, dvs. den lønudvikling, der ligger ud over de overenskomstmæssige lønstigninger, skønnes uændret til 0,20 pct. årligt. Tabel Skøn over udviklingen i lønomkostninger for kommunalt ansatte (budgetvirkning) Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit ,31 pct. 2,50 pct. 2,50 pct. 31. december 2016 gennemsnit ,31 pct. 31. december 2016 gennemsnit ,84 pct. 31. december 2016 gennemsnit ,44 pct. Stigningen fra 31. december 2016 til gennemsnit 2017 kan beregnes til 1,31 pct (1,20*1+0,63*3/12-0,05((Stigning 1.1 og ) niveaukorrektion 0,05 pct.) Da stigningen fra 31. december 2016 til gennemsnit 2017 er på 1,31 pct. beregnes stigningen fra 31. december 2016 til gennemsnit år 2018 til 3,84 pct. (((1,0131 * 1,025)-1)*100 pct. = 3,84 pct.) Da stigningen fra 31. december 2016 til gennemsnit 2018 er på 3,84 pct. beregnes stigningen fra 31. december 2016 til gennemsnit år 2019 til 6,44 pct. (((1,0384 * 1,025) - 1)*100 pct. = 6,44pct.) Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) Ud over de overenskomstmæssige lønstigninger skal kommunerne budgetmæssigt forholde sig til, at de på den ene side får tilskud fra Arbejdsgivernes UddannelsesBidrag (AUB, tidligere AER) og på den anden side betaler et bidrag pr. fuldtidsansat. Det er vigtigt, at kommunen tager i betragtning, at mens bidragene er jævnt fordelt i kommunen, er tilskud, eventuel præmiering og bonus sandsynligvis ikke tilsvarende jævnt fordelt på budgetområderne. I 2017 er AUB-bidraget fastsat til kr. pr. fuldtidsmedarbejder inkl. bidrag til VEUgodtgørelse. Tilskuddene er faldet i de senere år med bortfaldet af bonus- og præmeieringsordningerne. For 2018 og årene fremefter er ikke indlagt en regulering af bidraget og tilskuddene udover det lovfastsatte, hvilket skønnes ikke at overstige den almindelige fremskrivning med lønskønnet af nettoudgifterne til AUB på art Reguleringsordningen og Privatlønsværnet Reguleringsordningen er videreført ved O.15, men omlagt til en ny, kombineret ordning kaldet Reguleringsordningen og Privatlønsværnet. Indholdet i omlægningen er, at hvis den kommunale lønudvikling har ligget under den private sektors lønudvikling, udmønter reguleringsordningen som hidtil 80 pct. af forskellen (positiv udmøntning). Hvis den kommunale lønudvikling derimod har ligget over den private sektors lønudvikling, udmønter privatlønsværnet 100 pct. af forskellen (negativ udmøntning). Udmøntning fra reguleringsordningen var suspenderet i 2016, hvis udmøntningen varpositiv. Men som det er fremgået blev der en negativ udmøntning på -0,12 pct. Dermed aktiveredes privatlønsværnet for første gang ligesom det også skønnes at blive det i Selve beregningsformlerne findes i O.15 Forligets bilag 1.

11 11 Omlægningen af reguleringsordningen sammen med suspensionen af en positiv udmøntning fra reguleringsordningen i 2016 skal adressere den problemstilling, at den kommunale lønudvikling siden 2008 har ligget over den private lønudvikling. Reguleringsordningen og Privatlønsværnet opgøres på baggrund af den private og den kommunale lønudvikling og udmøntes årligt 1. oktober Skønnet over udmøntningen fra reguleringsordningen og privatlønsværnet afhænger dels af skønnet over lønudviklingen på det private arbejdsmarked og dels af skønnet over den kommunale lønudvikling. Skønnet for den kommunale lønudvikling til beregningen af reguleringsordningen og privatlønsværnet er de aftalte lønstigninger plus en skønnet reststigning. Skønnet over reststigningen er set i lyset af det seneste års opgørelser af lønudviklingen sat til 0,2 pct. Skønnet over den private lønudvikling tager udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets skøn i Økonomisk Redegørelse. I reguleringsordningen og privatlønsværnet anvendes et gennemsnit over fire kvartalsmålinger fra Danmarks Statistiks konjunkturstatistik afsluttende med februar-målingen i udmøntningsåret. Udmøntningen fra privatllønsværnet pr. 1. oktober 2016 er beregnet til -0,12 pct. Tabel Skøn over udmøntning fra reguleringsordning og privatlønsværnet Pct. Skøn februat 2017 (denne skrivelse) Skøn juni 2016 (skrivelse Ændring i pct.point G.1-3, BV 2017) 1. oktober ,11* 0,11-1. oktober ,12* -0,12-1. oktober ,17 0,23-0,40 I alt -0,18 0,22-0,40 * Endelig opgjort Den lavere skønnede udmøntning i 2017 skyldes primært, Danmarks Statistiks opgørelser af den private og kommunale lønudvikling for maj og august , hvor den kommunale lønudvikling har ligget noget højere end skønnet og den private noget lavere end skønnet. 3.3 Forligene med Forhandlingsfællesskabet og organisationerne Forligene med Forhandlingsfællesskabet og de enkelte organisationer med bilag kan downloades fra KL s hjemmeside på adressen Her orienteres også løbende om de enkelte overenskomster og aftaler. Endvidere findes information i Løn- og Personalenyt samt på den elektroniske konference Arbejdsgiverweb under KL s dialogportal. Der gøres opmærksom på, at det er vigtigt lokalt at anvende overenskomster og arbejdstidsaftaler målrettet og effektivt. I det følgende redegøres der nærmere for økonomien og indholdet i det generelle forlig. For en mere tilbundsgående omtale end i nedenstående henvises til selve forligene med eventuelle fortolkningsbidrag. I nedenstående er der fokuseret på de elementer, der har budgetmæssig betydning.

12 12 Hovedpunkterne i forliget med Forhandlingsfællesskabet De økonomiske hovedpunkter i forliget med Forhandlingsfællesskabet inkl. organisationsforhandlingerne er: En tre årig overenskomstperiode gældende fra 1. april 2015 til 31. marts 2018 En omlægning af reguleringsordningen med inkorporering af et privatlønsværn, der udmønter 100 pct. ved negativ udmøntning og som hidtil 80 pct. ved positiv udmøntning. En positiv udmøntning fra reguleringsordningen suspenderes i Lokal løndannelse videreføres, men fortsat uden forlodsfinansiering Et samlet resultat, der aktuelt skønnes til 5,08 pct. inkl. 0,40 pct. fra forligene på de enkelte overenskomstområder og en samlet skønnet udmøntning fra reguleringsordningen og privatlønsværnet på -0,18 pct. Alt i alt med de skønnede udmøntninger fra Reguleringsordningen og Privatlønsværnet fås samlet 5,08 pct. fordelt med 1,45 pct. i 2015, 1,80 pct. i 2016 og 1,83 pct. i 2017 fordelt med: 4,63 pct. i satsstigninger inkl. de skønnede udmøntninger fra Reguleringsordningen og Privatlønsværnet 0,40 pct. yderligere til organisationsforhandlingerne samt 0,02 pct. til en generel ATP-forhøjelse samt 0,03 pct. til diverse økonomisk set mindre krav Hovedelementerne i forligene og deres pris målt i procent af lønsummen fremgår af nedenstående tabel, der vedrører stigninger på et givet tidspunkt. Det bemærkes, at ændringerne i forhold til tidligere er det nye og noget lavere skøn for udmøntningen fra reguleringsordningen og privatlønsværnet pr. 1. oktober 2017 jf. tabel Tabel Lønstigninger 1/ / iflg. O.15-forliget inkl. skønnet udmøntning fra Regulerings ordning og Privatlønsværn Pct. 1/ / / / / / / I alt 1 Aftalte generelle lønstigninger 2 Reguleringsordningen og Privatlønsværn (skøn) 3 Organisationsfor-handlinger 0,96 0,35 0,50 1,00 1,20 0,80 4,81 0,11* -0,12* -0,17 (0,23) -0,18 (0,22) 0,40 0,40 4 ATP-forhøjelse 0,02 0,02 5 Indsats, psykisk arbejdsmiljø 6 Øvrige elementer 0,02-0,02 0,00 0,01 0,02 0,03 7 I alt 0,99 0,46 0,50 0,42 0,88 1,20 0,63 Noter: Ændringer er fremhævet, foregående skøn er i parentes * endeligt opgjort (1,03) 5,08 (5,48) Tabellen omfatter: En overordnet oplistning af de enkelte elementer forliget med Forhandlingsfællesskabet Den beregnede omkostning i pct. af den samlede lønsum samt Det aftalte ikrafttrædelsestidspunkt i forligene med Forhandlingsfællesskabet og de enkelte organisationer.

13 13 For en uddybning af de enkelte elementer henvises tilbudgetvejledning 2017, skrivelse G.1-1., afsnit 3.3. Bemærk dog særligt følgende: Ad. 3 Organisationsforhandlingerne 0,40 pct. 1. april 2016 Midlerne til organisationsforhandlingerne er anvendt til formål, der fastlægges i de enkelte overenskomster. Der er på flere overenskomstområder, primært lærerområdet, FOA-området og døgnområdet, sket større omlægninger af løndele mv. På lærerområdet er der som en del af forliget omlagt en række tillæg, herunder undervisningstillægget for timer under 751 undervisningstimer samt tillægget for udfasning af aldersreduktionen. Disse omlægninger finansierer over 90 pct. af de lønforbedringer, der er aftalt i forliget. Med så store omlægninger i lønelementerne kan der være afvigelser imellem, hvad dette betyder for de enkelte kommuner og for de enkelte skoler. Omkostningsberegningerne i såvel det generelle forlig som i de enkelte overenskomstforlig er baseret på landsgennemsnit. Men der kan naturligvis - afhængig af de lokale forhold - være forskel på gennemslaget i den enkelte kommune og på de enkelte budgetområder/institutioner. Dette er naturligvis særligt relevant ved større omlægninger. I forhold til arbejdstidsreglerne på døgnområdet er der gennemført en harmonisering og forenkling. Som led heri er der aftalt personlige overgangsordninger, som på kort sigt kan give en meromkostning, der på langt sigt modsvares af mindreomkostninger. 3.4 Budgetårsvirkning 2017 specificeret I tabel er vist beregningen af budgetvirkningen af de enkelte elementer i forliget med Forhandlingsfællesskabet for 2017 inklusiv virkningen af AUB. For er der ikke indgået overenskomster. Budgetvirkningen kan derfor ikke udspecificeres på elementer for disse år. I afsnit 3.1 er budgetårsvirkningen opdelt på hvilket år, den stammer fra (året før eller budgetåret). I dette afsnit er budgetårsvirkningen derimod opdelt på overenskomstelementer. Kommunen har dermed et grundlag for at vælge, hvilke elementer fra det samlede skøn over lønudviklingen, der skal placeres i en generel fremskrivning, og hvilke der eventuelt skal placeres særskilt i en pulje. Budgetvirkningen af O.15 I tabel er budgetvirkningen af O.15 således beregnet for hvert enkelt element i budget I tabellen er anført: Budgetvirkningen for hvert enkelt element Formlen for beregningen, samt En uddybende bemærkning - såfremt der er behov herfor Effekten af ændringer i AUB. Ud over de udgifter der fremgår af tabellerne, kommer nettovirkningen af reststigningen dvs.: Erfaringsbaseret lønudvikling Lokale lønstigninger til fx lokal løndannelse Personaleomsætning

14 14 Skønnet budgetvirkning 2017 opdelt på elementer 1+2 Generelle lønstigninger inkl. reguleringsordning 3 Organisationsforhandlingerne 1,95 (2,05) Beregning Tabel Skønnet budgetvirkning i 2017 Pct. Budgetvirkning (1,00-0,12)*9/12+1,20*1,00+(0, 80-0,17)*3/12-0,07 pct. i niveaukorrektion Bemærkning Ens for alle ansatte 0,10 0,40*3/12 Meget få forskelle mellem grupperne 6 Øvrige elementer 0,01 0,02*3/12 Ulige fordelt AUB 0,00 12/12 * 0,00 7 I alt 2,06 (2,16) Noter: Ændringer er fremhævet, foregående skøn er i parentes Bidragsændring og ændring i tilskud skønnes at udligne hinanden for kommunerne under et De 2,27 pct. er det seneste skøn (skrivelse G.1-1, Budgetvejledning 2017)

15 15 04/ DEN KOMMUNALE PRIS- OG LØNUDVIKLING Den kommunale pris- og lønudvikling for serviceudgifterne fremgår af tabel nedenfor. Lønskønnet for 2017 er nedjusteret. For 2018 og frem er omvendt det løftet Prisudviklingen for 2016 og 2017 er lavere end tidligere forventet Skønnet for prisudviklingen for 2018 og frem er løftet Det samlede pris- og lønskøn for 2016 og 2017 reduceret. For 2018 og frem er det løftet Lønskønnene for 2017 er sænket i forhold til det seneste skøn i Budgetvejledning 2017, G.1-3. Nedjusteringen på 0,10 pct.point i forhold til økonomiaftalen skyldes nye skøn for udmøntningen fra reguleringsordningen og privatlønsværnet. I 2018 og overslagsårene er lønskønnene omvendt løftet med 0,2 pct.point. Forklaringen på løftet er, at Økonomi- og Indenrigsministeriet i den seneste udgave af Økonomisk Redegørelse har løftet ministeriets skøn for den private lønudvikling. KL s forudsætninger om lønudviklingen er nærmere beskrevet i afsnit. 3.1 i denne skrivelse. KL s nye skøn for prisudviklingen i 2016 og 2017 frem er sænket med omkring 0,3 pct.point i forhold til de seneste skøn i Budgetvejledning 2017, G.1-3. Skønnet for de forskellige udgiftsarter tager afsæt i den seneste Økonomiske Redegørelse og er for næsten alle arter lavere end tidligere forudsat. For 2018 og frem er der omvendt tale om et løft i prisskønnet på lige under 0,2 pct.point. Løftet skyldes bl.a. et løft af skønnene for Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) samt skønnene for Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9). Den samlede pris- og lønudvikling for serviceudgifterne er for 2016 og 2017 sænket med henholdsvis med 0,1 pct.point og 0,2 pct.point i forhold til de tidligere skøn i Budgetvejledning 2017, sektorskrivelse G.1-3. For 2018 og frem er der omvendt tale om et løft på 0,2 pct.point. Ændringerne i skønnet skyldes primært de ændrede skøn for den kommunale lønudvikling.

16 16 Tabel 4.0.1: Den kommunale pris- og lønudvikling for serviceudgifterne Vægt ifølge regnskab 2015, drift (pct.) Løn (hovedart 1 og 5.1) 68,8% 1,61* 2,06 2,50 2,50 2,50 2,50 Brændsel (art 2.3) 1,6% -3,62 2,19 2,91 1,02 1,02 1,02 Øvrige varer og anskaffelser (art 2.2, 2.6, 2.7 og 2.9) 5,2% -0,44 0,02 0,44 1,02 1,02 1,02 Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) 2,5% 1,00 1,69 2,38 2,38 2,38 2,38 Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9) 20,8% 1,60 1,93 2,38 2,38 2,38 2,38 Tilskud til kollektiv trafik (konto grp. 001) 1,2% 0,10 2,88 3,16 3,16 3,16 3,16 Priser i alt 31,2% 0,89 1,64 2,11 2,11 2,11 2,11 Løn og priser i alt, nye skøn 100,0% 1,4 1,9 2,4 2,4 2,4 2,4 Løn og priser i alt Gamle skøn G.1-3 i BV2017 1,5 2,1 2,2 2,2 2,2 - * Inklusiv 0,02 pct. til døgnarbejdstidsområdet i Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomisk Redegørelse, december 2016, overenskomsterne samt egne beregninger. Pris- og lønskønnene for anlægsudgifterne KL s skøn for pris- og lønudviklingen for anlægsudgifterne for 2016 og 2017 er sænket i forhold til de seneste skøn i Budgetvejledning 2017, G.1-3. For 2016 er der tale om et fald på 0,4 pct.point og for 2017 et fald på 0,1 pct.point. Nedjusteringen skyldes bl.a. nye og lavere forudsætninger om udviklingen i priserne til entreprenør- og håndværkerydelser. Tilsvarende gælder for udviklingen i priserne for øvrige tjenesteydelser. For 2018 og frem er der omvendt tale om en stigning i skønnet for pris- og lønudviklingen for anlægsudgifterne på 0,5 pct.point. Stigningen skyldes bl.a. nye og højere forudsætninger i de pågældende år om udviklingen i priserne til entreprenør- og håndværkerydelser. Tabel 4.0.2: Den kommunale pris- og lønudvikling for anlægsudgifterne Løn og priser i alt 1,2 1,7 2,3 2,3 2,3 2,3 Pris- og lønskønnene inkl. overførselsudgifter Til regulering af bloktilskuddet anvendes pris- og lønskønnet inkl. overførselsudgifter. I forhold til skrivelse G.1-3 i budgetvejledningen for 2017 er KL s pris- og lønskøn inkl. overførselsudgifter for 2016 og 2017 sænket med 0,1 pct.point. For 2018 og frem er der omvendt tale om et løft på 0,2 pct.point. Ændringerne skal bl.a. ses i sammenhæng med de ændrede skøn for den kommunale lønudvikling.

17 17 Det skal bemærkes, at der i skønnene for 2016 og frem er taget højde for, at der med skattereformen fra 2012 blev der aftalt en afdæmpet regulering af visse indkomstoverførsler i årene En lang række ydelser på overførselsområdet fremskrives derfor med en nedjusteret satsreguleringsprocent. Denne dæmpning er også medtaget i skønnet for art 5.2 i det såkaldte ØS33 skema i bilag 1. til denne skrivelse. KL s nye skøn pris- og lønudvikling inkl. anlæg og overførsler fremgår af fremgår af tabel Tabel 4.0.3: Den kommunale pris- og lønudvikling inkl. anlæg og overførsler Løn og priser i alt 1,3 1,9 2,2 2,2 2,2 2,2

18 18 05/ KONJUNKTURSITUATIONEN Udviklingen i udskrivningsgrundlaget for indkomstskat er nært forbundet med konjunktursituationen, og udviklingen i økonomien internationalt, nationalt og lokalt er helt afgørende for udviklingen i kommunens skattegrundlag. I dette afsnit beskrives først de nye overordnede skøn for økonomisk vækst og skattegrundlag, og disse holdes op mod de tilsvarende skøn i Budgetvejledning 2017, skrivelse G.1-4 fra september Dernæst redegøres kort for de makroøkonomiske bevægelser, som ligger til grund for ændringerne. Endelig beskrives i afsnit 5.3 de lovændringer, som påvirker udviklingen i skattegrundlaget fra 2015 og frem, og i afsnit 5.4 hvilke af lovændringerne, der skal tages højde for i skønnet over kommunens efterreguleringsgrundlag. I afsnit 6 gennemgåes skønnene for de enkelte komponenter i udskrivningsgrundlaget. 5.1 Nye skøn for den økonomiske udvikling Skønnene i denne skrivelse er som udgangspunkt baseret på oplysninger i Økonomisk Redegørelse fra december Disse skøn er i nogen grad holdt op imod tilsvarende skøn fra Det Økonomiske Råd og fra Nationalbanken for at vurdere skønnenes usikkerhed, holdbarhed og forudsætninger. BNP-skønnet for 2016 er uændret I den nyeste økonomiske prognose fra december 2016 fastholder regeringen sit skøn for BNP-udviklingen i 2016 og 2017 stort set uændret. I august forventede regeringen en vækst på 0,9 pct. i Det er nu justeret til 0,8 pct. For 2017 er skønnet uændret på 1,5 pct. vækst. De nye skøn skal dog ses på baggrund af, at Danmarks Statistik i november 2016 har offentliggjort en ekstraordinær revision af nationalregnskabet, hvor tallene for BNP-niveau såvel som vækst er hævet. I perioden er BNP-væksten ca. ½ pct.point højere i gennemsnit hvert år med de største revisioner for de seneste år. I 2018 skønner regeringen en vækst i BNP på 1,7 pct. Fortsat optimistiske vækstskøn De nye skøn understøtter sammen med de bagvedliggende indikatorer regeringens forventning om, at dansk økonomi er på vej ind i en højkonjunktur. Overordnet er prognosen samstemmende med prognoserne fra Nationalbanken og de økonomiske vismænd. Nedenfor redegøres for elementerne i den ventede økonomiske udvikling, der ligger til grund for KL s skatteprognose. 5.2 Overordnede tendenser i de nye skøn Hvor væksten frem til 2014 primært var båret af offentlige investeringer og fremgang i eksport, bekræfter den nye prognose, at væksten nu er bredere funderet. Vækstforventningerne er således i høj grad baseret på forventninger om fortsat fremgang i det private forbrug, boliginvesteringer og ikke mindst voksende beskæftigelse. Højere beskæftigelse risiko for mangel på arbejdskraft Beskæftigelsen er vokset markant de seneste år, og ledigheden er faldet. Cirka halvdelen af den højere beskæftigelse siden 2012 skyldes lavere ledighed, mens den anden halvdel kan tilskrives, at arbejdsstyrken er udvidet. Beskæftigelsen er nu så høj og ledigheden så lav, at både regeringen og Nationalbanken advarer om risoko for kapacitetsbegrænsninger. Faren herved er, at mangel på (kvalificeret) arbejdskraft kan

19 19 hindre virksomhedernes produktionsvækst og dermed bremse det økonomiske opsving. Såvel lokalt som nationalt er der derfor en vigtig opgave at understøtte virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft både på kort og længere sigte. Her spiller kommunerne som bekendt en central rolle. Privatforbruget vokser og ventes at vokse yderligere Eksporten har udviklet sig svagt i 2016 Usikkerheden er større ude end hjemme Flere i job og større jobsikkerhed bidrager samtidig til den positive udvikling i det private forbrug. Stigende boligpriser øger boligformuen og skaber også basis for øget forbrug. For 2017 og 2018 er der udsigt til tiltagende prisstigninger, om end fra et historisk lavt niveau. Forbruget ligger dog stadig lavt i forhold til indkomsterne, hvilket giver potentiale for yderligere vækst i forbruget. På eksportmarkederne er fortsat præget af usikkerhed bl.a. efter Brexit og det amerikanske præsidentvalg. En lille åben økonomi som den danske er afhængig af frie rammer for international handel. Både den politiske udvikling i USA og Brexit trækker i den modsatte retning, om end Brexit vurderes i første omgang primært at påvirke udviklingen i Storbritannien. Eksporten har det seneste år udviklet sig svagt, men på de danske eksportmarkeder er beskæftigelsen også i god fremgang, hvorfor regeringen forventer en stærkere vækst i 2017 og Der er betydelig usikkerhed i regeringens skøn for den økonomiske udvikling. Regeringen ser generelt positivt på udviklingen i både den indenlandske efterspørgsel og på udviklingen på Danmarks eksportmarkeder, men især fra udlandet vurderes risici at være negative og betydelige. En primær risiko for udviklingen i dansk økonomi er yderligere handelsristriktioner internationalt. 5.3 Skattelovsændringer Skattelovsændringer påvirker også udskrivningsgrundlaget i de kommende år. Nedenfor ses en oversigt de senere års skattelovsændringer med betydning for det kommunale udskrivningsgrundlag. Skattelovsændringer med forventet betydning for skattegrundlaget Fra folketingssamlingen 2016/17 vil følgende skattelovsforslag få betydning for det kommunale udskrivningsgrundlag, såfremt de vedtages: L27 (lavere beskatning af ikkealmennyttige uddelinger fra fonde) L103 (begrænsning af fradrag for underskud i visse anpartsprojekter) Fra folketingssamlingen 2015/16 har følgende skattelove betydning for det kommunale udskrivningsgrundlag: L95 (Grøn BoligJobordning i 2016 og 2017) L64 (Forhøjelse af fradrag for passage af Storebæltsforbindelsen) L149 (Medarbejderaktier) Fra folketingssamlingen 2014/15 har følgende skattelove betydning for det kommunale udskrivningsgrundlag: L 74 (forhøjelse af loftet over fradrag for fagforeningskontingenter) L 63 (lempelse af forskerskatteordningen) L 41 (forhøjet befordringsfradrag i ni yderkommuner) L 10 (medarbejderinvesteringsselskaber) L 5 (Genindførelse af BoligJobordningen) Fra folketingssamlingen 2013/14: L 103 (fremrykning af forhøjelse af beskæftigelsesfradraget Finanslov 2014) L 200 (ændring af virksomhedsskatteloven mv.)

20 20 Nedenfor redegøres for indholdet af lovændringer fra indeværende og foregående folketingssamlinger. For en gennemgang af øvrige lovændringer henvises til G.1-3, Budgetvejledning Alle skattelovsændringer er indarbejdet i KL s skøn over udskrivningsgrundlaget, som gennemgås i afsnit 6. L27 L103 Grøn BoligJobordning Fradrag for passage af Storebælt Medarbejderaktier Genindførelse af Boligjobordningen i 2015 For at bringe fondsbeskatning i overensstemmelse med EU-retten foreslår regeringen med L27 at fjerne fondes fradrag for ikkealmennyttige uddelinger. Dette vil øge indtægten fra selskabsskatten. For at balancere dette foreslås det samtidig at sænke beskatningen af uddelingerne ved, at modtagerne fremadrettet kun skal medregne 80 pct. af uddelingerne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Denne ændring skønnes at reducere det kommunale skattegrundlag med ca. 100 mio. kr. i 2016 og 400 mio. kr. i 2017 og frem. Med L103 foreslår regeringen af begrænse muligheden for at anvende underskud i visse typer af anpartsprojekter til fradrag i indeværende eller kommende års beskatning af anden indkomst. Forslaget omfatter de såkaldte 10-mandsprojekter, som vurderes ofte at være skattemotiverede. Det skønnes, at forslaget vil øge det kommunale udskrivningsgrundlag med ca. 340 mio. kr. fra Den 16. februar 2016 er L95 om ændring af ligningsloven vedtaget. Med loven indføres en grøn BoligJobordning i 2016 og Den grønne BoligJobordning målrettes grønne håndværkerydelser, mens fradraget til ikke-grønne håndværkerydelser bortfalder. Der ydes et fradrag på op til kr. pr. person i husstanden. Derudover gives der fradrag på op til kr. til serviceydelser i hjemmet pr. person i husstanden. Regeringen skønner, at forslaget vil reducere det kommunale udskrivningsgrundlag med 2,1 mia. kr. i 2016 og Folketinget har vedtaget Lov nr.1890 af 29. december 2015, hvormed det særlige brofradrag for passage af Storebæltsforbindelsen i bil forhøjes. Brofradraget hæves fra 90 kr. til 110 kr. Forhøjelsen gælder fra og med indkomståret Regeringen skønner, at forslaget vil reducere det kommunale udskrivningsgrundlag med 14 mio. kr. Forslaget er en udmøntning af et element i finanslovsaftalen for 2016 om at genindføre muligheden for medarbejderaktier, som medarbejderen først beskattes af ved et evt. salg. Beskatningen sker da som aktieindkomst. Ændringen skønnes at reducere det kommunale udskrivningsgrundlag med ca. 750 mio. kr. fra Genindførelsen af Boligjobordningen i 2015 blev vedtaget den 30. august 2015 (og dermed efter G blev skrevet) med tilbagevirkende kraft for hele Det skønnes at reducere udskrivningsgrundlaget i 2015 med ca. 5,4 mia. kr. 5.4 Efterreguleringsgrundlaget for 2015, 2016 og 2017 En kommunes efterreguleringsgrundlag er det udskrivningsgrundlag, som kommunen ved valg af selvbudgettering bliver efterreguleret, dvs. afregnet, på. Efterreguleringsgrundlaget er korrigeret for lovændringer efter fastsættelsen af statsgarantien Efterreguleringsgrundlaget adskiller sig fra det faktiske skattegrundlag ved at være korrigeret for de lovændringer, der har effekt i et indkomstår, og som er vedtaget efter fastsættelsen af statsgarantien for det pågældende indkomstår. Skøn over kommunens efterreguleringsgrundlag hænger således nært sammen med skattelovsændringerne, som er beskrevet i afsnit 5.3.

21 21 Dette sikrer, at selvbudgetterende kommuner afregnes på de samme vilkår, som ligger til grund for statsgarantien. Med andre ord får lovændringer, der vedtages efter statsgarantiens fastsættelse, ikke økonomisk betydning for de selvbudgetterende kommuner. 16 kommuner selvbudgetterer i 2017 Efter flere år hvor få eller ingen kommuner har valgt at selvbudgettere, har 16 kommuner valgt selvbudgettering for I 2016 selvbudgetterede 5 kommuner. Nedenfor ses det seneste skøn for udviklingen i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig borger opgjort på efterreguleringsgrundlaget. Tabel Skønnet udvikling pr. skattepligtig, efterreguleringsgrundlag Pr. skattepligtig, pct. vækst 2015/ / / / / /2021 A-indk.,off. ansat 0,6 1,6 2,4 2,0 2,1 2,2 A-indk.,privat 4,0 3,2 3,2 3,1 3,2 3,2 Lønindkomst ekskl. AM-bidrag 3,0 2,7 3,0 2,8 2,9 2,9 Pensioner mv. 0,4 0,7 0,7 2,1 2,3 2,4 Dagpenge -9,6-1,9 0,0-0,7-0,6 0,7 Kontanthjælp -3,2-3,5-3,2-2,7-2,4-1,6 SU 0,1 3,0 1,5 1,6 1,7 1,8 Øvrige overførsler o.lign. 1,4 2,1 3,0 2,4 2,4 2,4 Pensioner og skpl. overførsler i alt -0,1 0,8 1,0 1,8 2,0 2,1 A-indkomst 2,1 2,2 2,4 2,5 2,6 2,7 Virksomhedsoverskud mv. -0,6 3,5 4,2 4,3 4,4 4,5 Anden personlig indkomst 5,3 5,6 8,5 0,8 1,4 1,5 Personlig indkomst i alt 2,1 2,3 2,7 2,5 2,7 2,7 Renteindtægter -4,4 4,8 12,4 4,3 4,4 4,5 Anden kapitalindkomst -0,3 2,0 2,7 2,3 3,4 3,5 Kapitalindkomst i alt -2,5 3,4 7,8 3,4 4,0 4,0 Bruttoindkomst ialt 2,0 2,3 2,8 2,6 2,7 2,8 Fradrag i personlig indkomst 0,4 0,0 2,7 2,7 2,8 2,9 Fradrag i kapitalindkomst -8,1-1,0 2,9 1,3 1,4 1,5 Beskæftigelsesfradrag 5,2 11,6 10,0 7,4 5,5 2,7 Servicefradrag (boligjobordningen) ,0 - - Øvrig ligningsmæssige fradrag 8,1 2,2 2,5 2,7 2,8 2,9 Overførte underskud o.l. -0,9 9,8-10,3-0,7-0,6-0,5 Indkomstfradrag i alt -1,9 4,2 4,2 4,1 3,5 2,4 Negativ skattepligtig indk. 19,8-0,8-0,7-0,7-0,6-0,5 Skattepligtig indkomst positiv 2,8 2,0 2,5 2,3 2,6 2,8 Beregningsfrd. 1,6 1,8 2,1 2,0 2,0 2,0 Dødsboer i ud.skr.gr.lag 1,8 2,1 3,2 3,7 4,4 4,8 Virk.indk. (virk.sk.lov 10 stk.2) 4,2 1,7 2,8 2,9 3,0 3,1 Nedslag for udl. Indkomst mm. 4,0 1,6 1,9 2,0 2,2 2,3 Udskrivningsgrundlag (USG) 2,2 1,7 2,6 2,4 2,7 3,0 Antal skattepligtige 1,0 0,8 0,8 0,7 0,6 0,5 Efterregulering af 2015 I 2015 er der ingen kommuner, der har selvbudgetteret, hvorfor der ikke sker en efterregulering af indtægtsbudgetterne for Havde der været selvbudgetterende kommuner, skulle skattegrundlaget korrigeres for ændringen af virksomhedsskatteloven (L200), det forhøjede loft over fradrag for fagforeningskontingent, lempelse af forskerskatteordningen, forhøjet befordringsfradrag i ni yderkommuner, for lovændringen om medarbejderinvesteringsselskaber og genindførelse af BoligJobordningen, jf. afsnit 5.3.

Generelle forudsætninger for budgetlægningen

Generelle forudsætninger for budgetlægningen Generelle forudsætninger for budgetlægningen 2017-2020 Indholdsfortegnelse Side Generelle forudsætninger for budgetlægningen 2017-2020...1 1. Hovedbudskaber... 2 2. Den kommunale lønudvikling... 4 2.1

Læs mere

Generelle forudsætninger for budgetlægningen

Generelle forudsætninger for budgetlægningen Generelle forudsætninger for budgetlægningen 2017-2020 Indholdsfortegnelse Side 1. Hovedbudskaber... 2 2. Den kommunale lønudvikling... 3 2.1 Den generelle lønudvikling... 4 3. Budgetårsvirkningen... 7

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Sundheds-PL ekskl. medicintilskud (sygesikring) 1,1 1,1 1,8

Sundheds-PL ekskl. medicintilskud (sygesikring) 1,1 1,1 1,8 N O T A T 30-06-2016 Sag nr. 16/1130 Dokumentnr. 31240/16 Pris- og lønudviklingen 2015-17 Denne vejledning indeholder en endelig opgørelse af pris- og lønudviklingen i 2015, et revideret skøn for 2016

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Pris- og lønudvikling

Pris- og lønudvikling Danske - Økonomisk Vejledning 2009 Udsendt Marts 2009 Pris- og lønudvikling 2008-2010 Sidste skøn for pris- og lønudviklingen blev udmeldt af Danske i juni 2008, og indeholdt en endelig opgørelse for 2007

Læs mere

Konjunkturudviklingen, udviklingen i pris, løn og indkomster

Konjunkturudviklingen, udviklingen i pris, løn og indkomster Konjunkturudviklingen, udviklingen i pris, løn og indkomster Pris- og lønudviklingen 2005-2007 Sidste budgetvejledning blev udsendt i juni 2005. Denne budgetvejledning fra juni 2006 forholder sig til den

Læs mere

Pris- og lønudvikling

Pris- og lønudvikling Danske - Økonomisk Vejledning 2008 Udsendt juni 2008 Pris- og lønudvikling 2007-2009 Sidste skøn for pris- og lønudviklingen blev udmeldt af Danske i juni 2007, og indeholdt en endelig opgørelse for 2006

Læs mere

Pris- og lønudviklingen , juni udsendt d

Pris- og lønudviklingen , juni udsendt d N O T A T Pris- og lønudviklingen 2006-2008, juni 2007 - udsendt d. 25-06-2007 Sidste skøn for pris- og lønudviklingen blev udmeldt af Danske Regioner i april 2007, og indeholdt skøn for pris- og lønudviklingen

Læs mere

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Valg af skattegrundlag 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering Dette notat har til formål at beskrive konsekvenserne af ved et valg af henholdsvis selvbudgettering

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Pris og lønudvikling

Pris og lønudvikling Pris og lønudvikling 2011-2013 Denne vejledning indeholder en endelig opgørelse af pris- og løn (PL-)udviklingen i 2011 samt et nyt skøn for 2012 og skøn for 2013. Skønnene indgår i de økonomiske forudsætninger

Læs mere

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget N O TAT Opdatering september 2010 Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2009 til 2014. De nye skøn har konsekvenser for KL s skøn for balancetilskuddet

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Pris- og lønudviklingen

Pris- og lønudviklingen N O T A T Pris- og lønudviklingen 2013-2015 Denne vejledning indeholder en endelig opgørelse af pris- og lønudviklingen i 2013, et revideret skøn for 2014 samt et første skøn for 2015. Skønnene for 2014

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

NOTAT. Indtægtsskøn budget

NOTAT. Indtægtsskøn budget NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.

Læs mere

NOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

NOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune NOTAT Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune 2018-2021 Notatet viser resultatet af den nye indtægtsprognose for Helsingør Kommune for 2018 2021 og de forudsætninger, der er anvendt. Prognosen er beregnet

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Indtægtsskøn for

Indtægtsskøn for Indtægtsskøn for 2014-2017 Der er udarbejdet en ny indtægtsprognose for Fredensborg Kommune medio april 2013. Prognosen er beregnet med udgangspunkt i KL s nye skatte- og tilskudsmodel. NOTAT Center for

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2017

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2017 Bilag 6 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2017 Forudsætninger for budget 2017 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2016 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets nomiske redegørelse fra maj 2012 24. juli 2012 Sagsbehandler: JJJ Dok.nr.: 2012/0062713-3

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune september 2017 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2018 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Økonomisk

Læs mere

Skatteprocenter. Indkomstskat

Skatteprocenter. Indkomstskat Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel

Læs mere

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: 1. skøn på skat og tilskud/udligning i budget 2016-2019 20. august

Læs mere

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-09-2015 Indtægtsprognose 2016 Økonomisk udvikling og sammenfatning I slutningen af august fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering,

Læs mere

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016.

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016. Bilag 4 Skatteskøn 27. april 2012 Sagsbeh: JJJ Sagsnr.: 2012/0045609 Økonomiafdelingen Skatteskøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende skatteskøn er skønnet efter samme metode,

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2016-2019 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2016-19. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2017-2020 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2017-20. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning i budget august 2014

NOTAT: Skat og tilskud/udligning i budget august 2014 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 261990 Brevid. 1959010 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning i budget 2015-2018 20. august 2014 Sammenfatning

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Det er frit, hvilken metode der vælges det enkelte år, men beslutningen har bindende virkning for budgetåret.

Det er frit, hvilken metode der vælges det enkelte år, men beslutningen har bindende virkning for budgetåret. NOTAT Dato: 14. september 2017 Budget 2018 budgettering af skatter, tilskud og udligning Indledning Byrådet skal i forbindelse med vedtagelsen af budgettet vælge om kommunen selvbudgetterer det skattegrundlag

Læs mere

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2011 10. august 2011 Sagsbeh: JJJ Sags nr.: 2011-9626/2

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen N O TAT Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen Tilskudsmodellen er nu tilpasset det beregningsgrundlag, Indenrigs- og Socialministeriet forventes at anvende for tilskudsåret 2010. Det skal dog understreges,

Læs mere

Indtægtsprognose 2015-18

Indtægtsprognose 2015-18 Indtægtsprognose 2015-18 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i det nuværende beregnede basisbudget i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2015, dvs. det er

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Notat Side 1 af 8 Til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Til Drøftelse Kopi til Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2017 BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Byrådet

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 8 2013 Dato: 4. september 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1269 Dok.nr: 2013-152514 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 7 2016 Dato: 22. september 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder: Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 5 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning Indledning

Læs mere

AFTALE OM GENNEMSNITSLØNGARANTI

AFTALE OM GENNEMSNITSLØNGARANTI REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET 11.20.6 Side 1 AFTALE OM GENNEMSNITSLØNGARANTI **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse

Læs mere

Notat. Budget Valg af statsgaranti eller selvbudgettering. Indledning

Notat. Budget Valg af statsgaranti eller selvbudgettering. Indledning Notat Budget 2011 - Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Økonomidirektørens område Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg 6. oktober 2010 Indledning Notatet er en uddybning af de forudsætninger, som

Læs mere

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen N O TAT Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen Tilskudsmodellen er nu tilpasset det beregningsgrundlag, Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventes at anvende for tilskudsåret 2011. Det skal dog understreges,

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 06.07.2016 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Administrative korrektioner af udgiftslofter på FFL september 2015

Administrative korrektioner af udgiftslofter på FFL september 2015 Administrative korrektioner af udgiftslofter på FFL16 29. september 2015 Der er med finanslovforslaget for 2016 foretaget en række administrative korrektioner af udgiftslofterne for 2016-2018 i medfør

Læs mere

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er: Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Administrative korrektioner af udgiftslofter på teknisk FFL august 2015

Administrative korrektioner af udgiftslofter på teknisk FFL august 2015 Administrative korrektioner af udgiftslofter på teknisk FFL16 25. august 2015 Der er med finanslovsforslaget for 2016 foretaget en række administrative korrektioner af udgiftslofterne for 2016-2018 i medfør

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 18.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

Noter til privatlønsværn for aftaleperioden 2016 og 2017

Noter til privatlønsværn for aftaleperioden 2016 og 2017 BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2015 1 Noter til privatlønsværn for aftaleperioden 2016 og 2017 Statistikgrundlaget for privatlønsværnet Danmarks Statistiks lønindeks for virksomheder og

Læs mere

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009 Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt

Læs mere

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold Bilag 6 NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 31. august 2015 Valg mellem statsgaranti eller i budget 2016 Sagsnr. - Sagsbehandler: -

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft)

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft) Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 123 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft (Tilpasning af det skrå

Læs mere

BORGMESTERENS AFDELING Økonomi Aarhus Kommune. Tekniske korrektioner til budgetforslaget for

BORGMESTERENS AFDELING Økonomi Aarhus Kommune. Tekniske korrektioner til budgetforslaget for Til Til Byrådets medlemmer Drøftelse ved 1. fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget om budget 2018-2021 Side 1 af 5 Tekniske korrektioner til budgetforslaget for 2018-2021 Indledning I dette notat

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 07. maj 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR JANUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR JANUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 15. april 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 7 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. marts 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2011-2014 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 27. september 2010 Tlf. dir.: 4477 2231 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2010-3566 Dok.nr: 2010-177995 Budgetbilag

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning

Notat. Budget indtægter. Indledning Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2017 - indtægter 17. august 2016 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2017-2020. Vurderingen af indtægtsudviklingen er baseret

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Arbejdsliv OK18. For at du kan have et godt arbejdsliv er der navnlig to forudsætninger, som er vigtige:

Arbejdsliv OK18. For at du kan have et godt arbejdsliv er der navnlig to forudsætninger, som er vigtige: Arbejdsliv For at du kan have et godt arbejdsliv er der navnlig to forudsætninger, som er vigtige: Et godt arbejdsmiljø, hvor krav og ressourcer hænger sammen og En fornuftig balance mellem arbejdsliv

Læs mere

Regeringen og Kommunernes Landsforening har den 3. juni 2014 indgået aftale om den kommunale økonomi i 2015.

Regeringen og Kommunernes Landsforening har den 3. juni 2014 indgået aftale om den kommunale økonomi i 2015. HVIDOVRE KOMMUNE 1. BEHANDLING AF BUDGETFORSLAG 2015-18 Oplæg vedrørende finansieringsmulighederne 1. Baggrund Med udgangspunkt i budgetforslaget for 2015-2018, samt Økonomiaftalen mellem Regeringen og

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

DATA FOR APRIL 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR APRIL 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR APRIL ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA INDHOLD 2 Lockout 3 Lønudvikling 5 Personaleforbrug 6 Personaleomsætning 7 Datagrundlag 03. juli Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 15. april 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Indtægtsprognose budget

Indtægtsprognose budget Indtægtsprognose budget 2016-2019 Indtægtsprognosen for 2016-19 er beregnet og viser i hovedtræk en forøgelse af indtægterne i budgetperioden på 92,8 mio. kr. Merindtægterne afspejler imidlertid også væsentlige

Læs mere