De danske regler for exitbeskatning af selskaber og deres forenelighed med etableringsretten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De danske regler for exitbeskatning af selskaber og deres forenelighed med etableringsretten"

Transkript

1 De danske regler for exitbeskatning af selskaber og deres forenelighed med etableringsretten efter Anti-tax avoidance-direktivet Maj 2017 Mark Dyhr Petersen Studienummer: Specialeafhandling, juridisk institut, Aalborg Universitet

2 Titelblad Projekttitel: De danske regler for exitbeskatning af selskaber og deres forenelighed med etableringsretten efter Anti-tax avoidance-direktivet. English title: The Danish regulation for exit taxation of companies and their compliance with the right of establishment following the Anti-tax avoidance directive. Uddannelse: Cand.merc.jur Fag: EU-skatteret Afleveringsdato: 10. maj 2017 Antal sider: 61 Antal anslag: Vejleder: Lektor, Ph.D. Thomas Rønfeldt Forfatter: Mark Dyhr Petersen Side 2 af 61

3 1. EMNEFELT VALG AF EMNE OG PROBLEMFORMULERING METODE OG EMPIRI AFGRÆNSNING OPGAVENS DISPOSITION 8 2. DE DANSKE REGLER FOR EXITBESKATNING AF SELSKABER LEDELSENS SÆDE OVERFØRSEL AF AKTIVER OG PASSIVER HENSTANDSORDNINGEN SAMMENFATTENDE OM DE DANSKE REGLER FOR EXITBESKATNING EXITBESKATNING OG FÆLLESSKABSRETTENS INDFLYDELSE RETTEN TIL FRI ETABLERING DISKRIMINATIONS- OG RESTRIKTIONSFORBUDDET EU-DOMSTOLENS RETSPRAKSIS FOR EXITBESKATNING AF PERSONER EU-DOMSTOLENS RETSPRAKSIS FOR EXITBESKATNING AF SELSKABER SAMMENFATTENDE OM EXITBESKATNING AF SELSKABER HARMONISERINGEN I EU ANTI-TAX AVOIDANCE-PAKKEN ATA-DIREKTIVET CCCTB CCCTB OG EXITSKAT ER DE DANSKE REGLER FORENELIGE MED EU-RETTEN? AFDRAG PÅ HENSTANDSSALDOEN 27, STK GENINDTRÆDELSE 27, STK SELVANGIVELSE 27, STK AUTOMATISK RENTEBETALING 27, STK HENSTAND PÅ SYV ÅR AF ALLE AKTIVER SAMMENFATTENDE OM DEN DANSKE HENSTANDSORDNING KONKLUSION 50 ABSTRACT 53 LITTERATUR- OG KILDEFORTEGNELSE 55 Side 3 af 61

4 1. Emnefelt Hensigten med denne specialeafhandling er at afdække gældende ret for exitbeskatning af danske selskaber, herunder at analysere, hvorvidt den danske henstandsordning kan findes forenelig med etableringsretten, efter Anti-tax avoidance-direktivet. De danske regler for exitbeskatning udgør en lille del af de danske værnsregler på det skatteretlige område. Værnsregler er overordnet kendetegnet ved, at en stat forsøger at fastholde sin beskatningsbase inden for medlemsstaten. I tilknytning til exitbeskatning vil aktiver kunne flyttes ud af dansk skattejurisdiktion til lavskattelande, med henblik på senere afhændelse, uden at blive beskattet af eventuelle avancer. Fraflytning ville da være en effektiv måde at reducere eller helt undgå beskatning og på den måde lede til uhensigtsmæssig skatteplanlægning. Danmark ville som konsekvens heraf miste de skatteindtægter, aktiverne havde genereret uden tilknytningen hertil. Exitbeskatningsregler er på den baggrund væsentlige for beskyttelse af den danske skattebase. Medlemsstaterne i EU har siden finanskrisen i 2008 haft stort fokus på beskyttelse af deres respektive skattebaser. Dette har ledt til en række initiativer fra Europa-Kommissionen og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) mod bekæmpelse af skatteunddragelse og uhensigtsmæssig skatteplanlægning. Europa-Kommission har i 2016 fremsat og vedtaget en Anti-tax avoidance-pakke i et forsøg på harmonisering af det selskabsskatteretlige område, herunder et direktiv indeholdende regler for exitbeskatning. 1 De danske regler for exitbeskatning er tidligere blevet underkendt af EU-domstolen for at udgøre en hindring, der begrænser muligheden for fri etablering omfattet af fællesskabsretten i TEUF art. 49. Danmark valgte på det grundlag, at indføre muligheden for henstand med skattebetalingen i Ikke desto mindre har det i retslitteraturen været omdiskuteret, hvorvidt de danske regler i deres nuværende udformning bringer overensstemmelse med EU-retten. 2 Vedtagelsen af Anti-tax avoidance pakken medfører, at der for første gang er et fælles sæt regler for exitbeskatningen indenfor EU. Det findes på den baggrund relevant at undersøge, hvorvidt de danske regler for exitskat i deres nuværende udformning kan findes forenelig med EU-retten, særligt set i lyset af det nye Anti-tax avoidance-direktiv. Direktivet er fremadrettet benævnt ATA-direktivet i denne afhandling. 1 Jf. pkt. 1 og 2 i ATA-direktivets præambel. 2 Se hertil eksempelvis Liselotte Madsen & Erik Werlauff i Selskabers exitskat fortsat i støbeskeen, TfS 2014, 184 samt Anders Nørgaard Laursen i International Skatteret , SR Side 4 af 61

5 1.1 Valg af emne og problemformulering I denne specialeafhandling behandles reglerne for fraflytterbeskatning i selskabsskattelovens 5, stk. 5 og 7, og 8, stk. 4, samt henstandsordningen i 26 og 27. Henstandsordningen blev indført på baggrund af EU-domstolens afgørelse i C-261/11 Kommissionen mod Danmark. 3 Den danske henstandsordning er imidlertid blevet kritiseret af både Europa-Kommissionen og i retslitteraturen. En række medlemsstater har over en årække fået underkendt deres nationale regler for exitbeskatning. Overordnet set blev de nationale regler fundet i strid med EU-retten, fordi indholdet var for indgribende i forhold til det forfulgte mål. Dette har medført et ønske om og et behov for harmonisering indenfor EU. Modsvaret hertil kom i Europa-Kommissionens Anti-tax avoidance-direktiv, der i artikel 5 indeholder et sæt fælles regler for exitbeskatning af selskaber inden for EU. Direktivet har til formål at løse de problematikker, der har været i forbindelse med exitbeskatning, bl.a. længden af henstandsperioden og renteopkrævning i forbindelse hermed. Det findes på den baggrund relevant at undersøge, hvorvidt de danske exitbeskatningsregler kan findes forenelige med de nye regler fra EU. Dette leder til følgende problemformulering: Er de danske regler for exitbeskatning af selskaber forenelige med etableringsretten i TEUF art. 49 efter vedtagelsen af Anti-tax avoidance-direktivet? I den forbindelse analyseres og vurderes, hvorvidt de elementer af den danske henstandsordning, der tidligere har været udsat for kritik, kan findes forenelige med etableringsretten, efter ATA-direktivet. Til dette benyttes analytisk metode på den danske henstandsordning, hvorved de enkelte delmomenter af henstandsordningen vurderes i relation til fællesskabsretten på baggrund af retspraksis, selskabsskatteloven, forarbejder, retslitteraturen samt skrivelser fra både Kommissionen og den danske stat. 4 Desuden vurderes, hvilke krav EU-retten opstiller til udformningen af de danske exitbeskatningsregler. Afslutningsvis vurderes, hvorvidt direktivforslaget for et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB) kan medføre ændringer i retstilstanden på området for exitskat af danske selskaber. 1.2 Metode og empiri Til besvarelse af denne afhandlings problemformulering anvendes retsdogmatisk metode, der har til formål at beskrive, analysere og fortolke gældende ret de lege lata. Den retsdogmatiske metode er 3 Jf. Folketingets lovforslag L 91 som vedtaget d. 6 februar Jf. Hansen & Werlauff (2016), s Side 5 af 61

6 nært forbundet med den juridiske metode. Den adskiller sig imidlertid ved at have til formål at afklare retstilstanden på et givent tidspunkt i modsætning til løsning af en konkret problemstilling. 5 Afhandlingen vil således analysere retstilstanden for exitbeskatning af selskaber i Danmark med udgangspunkt i den danske henstandsordning omfattet af selskabsskattelovens 26 og 27. Omdrejningspunktet herfor vil være selskabsskatteloven og dennes forarbejder samt retspraksis, da henstandsordningen er udformet på baggrund heraf. Udviklingen i den europæiske fællesskabsret acquies communitaire har en naturlig og fremtrædende indflydelse på dansk selskabsskatteret. Afhandlingen vil på den baggrund indeholde en analyse af de danske reglers forenelighed med retten til fri etablering, med afsæt i traktaten for Den Europæiske Unions funktionsmåde samt retspraksis fra EU-domstolen. En analyse af udvalgt retspraksis fra EU-domstolen er central, hvor retstilstanden skal fastlægges, idet harmoniseringen på området har været begrænset. Retspraksis udgør en vigtig retskilde i EU og bidrager til at fastlægge indholdet samt præcisere udstrækningen af de fællesskabsretlige regler. 6 Afhandlingen indeholder yderligere henstillinger og udtalelser fra blandt andet Europa-Kommissionen, der ikke er retligt bindende, men bidrager som fortolkningshjælp. Danmarks medlemskab i EU medfører, at fællesskabsretten kan gøres gældende i Danmark, og at Danmark er forpligtet til en unionskonform lovgivning på alle retsområder omfattet af EU-retten, herunder også selskabsskattelovgivningen. 7 I sin egenskab af retsskabende samt primærfortolker af fællesskabsretten har EU-domstolen kompetence til at udvikle udfyldende retsgrundsætninger, der indgår i fortolkningen af EU-lovgivningen, deriblandt proportionalitetsprincippet. 8 De nationale skatteregler for selskaber skal udformes og fortolkes i overensstemmelse med disse retsgrundsætninger. For at EU-domstolen kan opfylde sit virke som beskytter af det indre marked, er det nødvendigt, at EU-lovgivningen har forrang og direkte virkning i forhold til national ret. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at domstolen ikke anvender nordisk retstradition, men en retstradition der forbindes med Common Law. 5 Jf. Munk-Hansen (2014), s Jf. Naundrup Olesen & Lilja (2016), s Jf. Engsig Sørensen m.fl. (2014), s. 151 f. 8 Jf. Engsig Sørensen m.fl. (2014), s Side 6 af 61

7 Common Law er den dommerskabte ret, hvor tidligere retspraksis skal lægges til grund ved senere afgørelser af tilsvarende karakter, og hvor et grundigt kendskab til retspraksis er en forudsætning. EU-domstolen er som udgangspunkt ikke bundet af disse tidligere afgørelser, hvilket antageligvis skal ses i sammenhæng med, at domstolen anvender en dynamisk formålsfortolkning. Dette indebærer, at der lægges stor vægt på den pågældende regel eller retsakts betydning i forhold til EU s overordnede formål, når domstolen fortolker. 9 EU-retten udvikles og fortolkes på den baggrund dynamisk, hvorved domstolen formelt set ikke er bundet af tidligere retspraksis og ikke nødvendigvis tillægger tidligere afgørelser den samme betydning, som det er tilfældet ved den nordiske retstradition. Området for direkte skatter har traditionelt været underlagt medlemsstaterne selv, og harmoniseringen på EU-niveau har været begrænset. EU-domstolen har på den baggrund haft en afgørende betydning, idet retspraksis har medvirket til en negativ afgrænsning. I tilknytning til exitbeskatning har EU-domstolen taget stilling til, hvad de nationale exitregler ikke må indeholde. 10 Til analysen af de danske exitbeskatningsregler inddrages ligeledes retslitteratur, der indeholder fageksperters subjektive holdninger og kommentarer til den behandlede problemstilling. Retslitteraturen udgør ikke en retskilde, men bidrager til forståelse af problematikkerne i relation til de danske regler. I denne afhandling anvendes som udgangspunkt retsdogmatisk metode. Det kan dog ikke undgås, at specialet vil indeholde retspolitiske betragtninger de lege ferenda. Selskabsskatteretten er et produkt af dansk og international skattepolitik og påvirkes af fællesskabsretten, og på den baggrund er en fuldstændig afgrænsning fra retspolitiske udtalelser uundgåeligt Afgrænsning Specialeafhandlingen behandler exitbeskatning af anpartsselskaber og aktieselskaber omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 1. Der drages paralleller til retspraksis af exitbeskatning på fysiske personer, hvor dette kan bidrage til at beskrive og analysere retstilstanden for exitbeskatning af juridiske personer. De mest centrale hjemler for exitbeskatning af juridiske personer udgør selskabsskattelovens 5, stk. 5 og 7, samt 8, stk. 4, hvorved specialeafhandlingen vil behandle netop disse. Omdrejningspunktet vil være exitbeskatning af juridiske personer, der vælger at fraflytte eller overføre aktiver ud af dansk beskatningsret. Genindtrædelse i dansk skattepligt efter fraflytning og problematikker hermed behandles kortfattet. Udgangspunktet for besvarelse af problemformuleringen 9 Jf. Engsig Sørensen m.fl. (2014), s. 154 f. 10 Jf. Winther-Sørensen m.fl. (2013), s Jf. Munk-Hansen (2014), s. 202 f. Side 7 af 61

8 vil være selskabsskatteloven, Traktaten for Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) samt sekundære retskilder i form af de væsentligste direktiver og afgørelser på området. De anvendte EUretskilder behandles udelukkende i relation til exitskat. CCCTB-direktivet er i skrivende stund ikke vedtaget, hvorved udgangspunkt herfor vil være udkastet. Der tages på den baggrund forbehold for eventuelle indholdsmæssige ændringer fra udkastet til det endeligt vedtagne direktiv. EU-domstolen har traditionelt anvendt én frihedsrettighed i forbindelse med afgørelser på området for exitskat, hvor især etableringsretten har været benyttet. 12 Afhandlingen angår således udelukkende etableringsretten i TEUF art. 49 og Opgavens disposition Denne specialeafhandling indeholder seks afsnit. Hvert af disse afsnit indeholder en række underpunkter, der er både markeret og nummereret i indholdsfortegnelsen. Derudover vil enkelte ikkenummererede sektioner være markeret i selve afhandlingen af hensyn til læserens overblik. Afsnit 1 udgør en introduktion til de problemfelter, specialet strækker sig over, herunder metode, retskilder og afgrænsning. I afsnit 2 uddybes de danske regler for exitbeskatning af selskaber samt muligheden for henstand med skattebetalingen. For at kunne vurdere, hvorvidt de danske regler er forenelige med EU-retten, kræves et dybdegående kendskab til de danske regler for exitskat og deres opbygning. I afsnit 3 introduceres EU-retten og dennes indflydelse på dansk selskabsskatteret, herunder retten til frit at kunne etablere sig indenfor EU. Ydermere analyseres fire fundamentale domme på området for exitskat, idet retspraksis fra EU-domstolen er medvirkende til at fastlægge gældende ret. Ved gennemgangen af EU-domstolens praksis lægges fokus på de afgørende faktorer, hvorpå domstolen har baseret sin afgørelse. Domsanalysen tilstræbes at holdes kortfattet og præcis af hensyn til læseren. I afsnit 4 diskuteres det nyligt vedtagne Anti-tax avoidance-direktiv med henblik på at klarlægge EU-rettens nuværende udviklingstrin i forhold til exitskat. Ligeledes gennemgås direktivforslaget om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB), idet direktivet i fremtiden kan få stor betydning for den danske selskabsbeskatning. I afsnit 5 benyttes analytisk metode på den danske henstandsordning, hvorved de enkelte delmomenter af henstandsordningen vurderes i relation til EU-retten. Afslutningsvis inddrages det foreslåede CCCTB-direktiv. Slutteligt konkluderes i afsnit 6, hvorvidt de danske regler kan findes forenelige med fællesskabsretten på nuværende 12 Jf. Koerver Schmidt m.fl. (2015), s Side 8 af 61

9 tidspunkt. Ydermere konkluderes, hvorvidt ATA-direktivet og CCCTB-direktivet medfører ændringer på området for exitbeskatning af danske selskaber. Side 9 af 61

10 2. De danske regler for exitbeskatning af selskaber De danske regler for exitbeskatning af selskaber fremgår af selskabsskattelovens 5, stk. 5 og 7 ved flytning af ledelsens sæde, og i selskabsskattelovens 8, stk. 4, 3 pkt. ved overførsel af aktiver og passiver til et fast driftssted eller et hovedkontor til et andet EU-land. Danmark foretog i 2014 en lovændring som en konsekvens af EU-domstolens underkendelse af selskabsskattelovens 8, stk. 4, i C-261/11 Kommissionen mod Danmark. Lovændringen medførte ikke indholdsmæssige ændringer i selskabsskattelovens 8, stk. 4, men fastslog, at der skulle gives mulighed for henstand med skattebetalingen. Henstandsordningen blev indført i selskabsskattelovens 26 og 27. For at kunne vurdere, hvorvidt henstandsordningen kan findes forenelig med EU-retten kræves et dybere kendskab til reglerne for exitbeskatning af selskaber og deres opbygning. Selskabers skattepligt afhænger overordnet af deres tilknytning til Danmark. Skattepligten gælder for selskaber, der er registreret i Danmark, samt udenlandske selskaber, der driver virksomhed på dansk grund. Skattepligten gælder for selskaber, der er registreret i Danmark, jf. selskabsskattelovens 1, stk. 1. Ligeledes er selskaber, der kan anses som hjemmehørende i Danmark på grund af ledelsens sæde, skattepligtige, jf. selskabsskattelovens 1, stk. 6. Det er relativt simpelt at konstatere, hvornår et selskab opfylder registreringskriteriet, hvorimod der i situationer kan opstå tvivl om skattepligt på baggrund af ledelsens sæde. Betydningen af ledelsens sæde for skattepligt til Danmark behandles i det følgende afsnit. 2.1 Ledelsens sæde Hvorvidt et selskab har ledelses sæde her i landet, hviler på det enkelte selskabs ledelsesstruktur. Det væsentligste kriterium er, hvor den daglige ledelse af selskabet foretages. Der kan indenfor EU være forskelle i ledelsesstrukturer i de respektive medlemsstaters selskabslove. I Danmark benyttes ofte en struktur, hvor bestyrelsen varetager den overordnede strategiske ledelse, og hvor direktionen varetager den daglige ledelse. Dette medfører, at der her i landet ofte er sammenfald mellem den daglige ledelse og direktionen. Såfremt selskabet benytter en ledelsesstruktur, hvor der ingen direktion er, og det i stedet for er bestyrelsen, der varetager den reelle ledelse, er det afgørende, hvor bestyrelsen foretager sine beslutninger. Såfremt en aktionær i selskabet udøver den faktiske ledelse, eller selskabet drives i en form uden krav om direktion eller bestyrelse, kan aktionærens bopæl være afgørende for den skattepligtige tilknytning til Danmark. Hvor ledelsen har sit sæde, varierer på den baggrund efter selskabsform samt struktur og skal vurderes individuelt Jf. Rønfeldt (2010), s. 496 ff. Side 10 af 61

11 Vælger et selskab at flytte ledelsens sæde ud af Danmark, finder selskabsskattelovens 5, stk. 5 og 7, anvendelse, muligvis med exitbeskatning til følge. Overordnet kan bestemmelserne inddeles i to led. Selskabsskattelovens 5, stk. 5 og 7, lyder som følgende: Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter 1, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, finder stk. 1-3 og ligningslovens 16 A, stk. 3, nr. 1, tilsvarende anvendelse ( ). Stk. 7. Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter 1, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, anses aktiver og passiver, som ikke fortsat er omfattet af dansk beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet ( ). I det første led ophører den ubegrænsede skattepligt efter selskabsskattelovens 1, f.eks. hvor et udenlandsk registreret selskab flytter sin ledelses sæde fra Danmark til udlandet. Selskabet vil således fremadrettet være omfattet af den begrænsede skattepligt i selskabsskattelovens 2. Dette indebærer, at den danske stats beføjelser til at opkræve skatter begrænses. 14 Den ubegrænsede skattepligt i selskabsskattelovens 1 medfører, at selskaber som udgangspunkt skal beskattes af al indkomst, ( ) hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke ( ), hvilket også benævnes globalindkomstprincippet og fremgår af statsskattelovens 4. Dette udgangspunkt blev modificeret efter indførslen af selskabsskattelovens 8, stk. 2, der indebærer et territorialprincip. 15 Denne modificering medfører, at skatteindtægter eller udgifter, som vedrører et fast driftssted eller en fast ejendom i udlandet, ikke beskattes, jf. selskabsskattelovens 8, stk. 2. Der har tidligere hersket tvivl om, hvorvidt den ubegrænsede skattepligt til Danmark var betinget af, at ledelsen havde sit sæde her i landet. Denne problematik blev forelagt Højesteret i TfS H, hvor domstolen fastslog, at et dansk registreret selskabs ubegrænsede skattepligt til Danmark ikke var betinget af, at ledelsen havde sæde her i landet. Sagen omhandlede to dansk registrerede selskaber, der blev overtaget af en amerikansk virksomhed, hvor den nye ledelse var bosiddende i USA. Højesteret fandt, at indregistrering af selskabet var tilstrækkeligt til at konstituere ubegrænset skattepligt efter selskabsskattelovens 1. Et dansk selskab, der er registreret, kan derfor ikke ophøre 14 Jf. Trojahn Kølle (2009), s Jf. Rønfeldt (2010), s Side 11 af 61

12 med at være ubegrænset skattepligtig til Danmark ved at flytte ledelsens sæde til udlandet. 16 Et dansk registreret selskab, der flytter ledelsens sæde til udlandet, men hvor aktiver og passiver forbliver, skal på den baggrund ikke exitbeskattes. Selskabet er fortsat ubegrænset skattepligtig til Danmark på baggrund af dennes registrering. 17 Ledelsens sæde kan imidlertid have stor betydning for selskaber registreret i udlandet, hvor ledelsen er bosiddende i Danmark. Selskabet kan da ifalde ubegrænset skattepligt, da det efter en konkret vurdering anses som hjemmehørende i Danmark, jf. selskabsskattelovens 1, stk. 6. Vælger selskabet derefter at flytte ledelsens sæde til udlandet, vil flytningen være omfattet af selskabsskattelovens 5, stk. 5. Det andet led i bestemmelsens stk. 5 og stk. 7 er, hvor et selskab anses for hjemmehørende i udlandet, på baggrund af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dette medfører på samme vis en begrænsning i Danmarks beskatningsret, idet selskabet fremadrettet kun skal beskattes af de indkomster, Danmark som kildestat er tillagt i henhold til pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst. I OECD s modeloverenskomst foreskrives, at såfremt en ikke-fysisk person bliver hjemmehørende i begge kontraherende stater, findes vedkommende at være hjemmehørende i den stat, hvor den virkelige ledelse er. 18 Dette kunne tidligere medføre en juridisk dobbeltbeskatningsproblematik, 19 idet Danmark på baggrund af Højesterets afgørelse i TfS H anså selskabet som hjemmehørende i Danmark på baggrund af registreringen og i udlandet på baggrund af den virkelige ledelse. Et selskab kunne i denne situation få status af dobbeltdomicil, idet selskabet er registreret i et land og har ledelsens sæde i et andet, uden mulighed for lempelse i skattebetalingen. 20 Hvis et selskab ophører med at være skattepligtig efter selskabsskattelovens 1, anses dette som skatteretligt ophør, hvorved selskabsskattelovens 5, stk. 1 til 3, finder anvendelse, jf. selskabsskattelovens 5, stk. 5. Et selskab, der vælger at flytte sit faktiske hovedsæde til udlandet og ikke længere er omfattet af dansk beskatningsret, skal derfor ophørsbeskattes, med en afsluttende skatteansættelse til følge, jf. selskabsskattelovens 5, stk. 7. Aktiver og passiver anses for afhændet til handelsværdi på fraflytningstidspunktet til udlandet, hvilket udløser exitbeskatning. Idet aktiverne beskattes inden den faktiske afståelse, bryder bestemmelsen i udgangspunktet med dansk skatteret, hvor en eventuel gevinst eller et tab først skal medregnes ved realisation. Situationen er imidlertid anderledes, hvor aktiver og passiver fortsat er tilknyttet et fast driftssted eller en fast ejendom i Danmark. 16 Jf. Rønfeldt (2010) s Jf. Koerver Schmidt m.fl. (2015), s. 48 f. 18 OECD s modeloverenskomst, art. 4, stk Juridisk dobbeltbeskatning kendetegnes ved, at det samme skattesubjekt beskattes af to lande af samme indkomst, f.eks. hvor både fraflytterstaten og tilflytterstaten beskatter selskabet. 20 Jf. Rønfeldt (2010), s Side 12 af 61

13 Selskabet vil da fortsat være underlagt dansk beskatning efter flytning af ledelsens sæde i henhold til selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra a og b. Sammenfattende bemærkes, at det ved ubegrænset skattepligt efter selskabsskattelovens 1 er selskabets tilknytning til Danmark, der er afgørende, hvor det for ubegrænsede skattepligt, omfattet af selskabsskattelovens 2, er indkomstens tilknytning til Danmark, der er afgørende. Helt grundlæggende udgør selskabsskattelovens 1 og 2 den danske beskatningsbase på området for selskabsskat. En overførsel af aktiver ud af Danmark vil dermed nedbringe den danske skattebase og det danske skatteprovenu, hvilket illustrerer behovet for exitbeskatningsregler. 2.2 Overførsel af aktiver og passiver Beskatning i henhold til selskabsskattelovens 8, stk. 4, udløses, når aktiver og passiver overføres til et fast driftssted eller et hovedkontor i udlandet samt Færøerne og Grønland. Selskabsskattelovens 8, stk. 4, lyder som følger: Stk. 4. Overførsel af aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, internt i selskabet til et fast driftssted eller hovedkontor i Danmark sidestilles med erhvervelse fra koncernforbundet selskab. 8 B finder tilsvarende anvendelse. Overførsel af aktiver og passiver, som efter overførslen ikke længere er omfattet af dansk beskatning, internt i selskabet til et fast driftssted eller et hovedkontor i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland sidestilles med salg til koncernforbundet selskab til handelsværdien på overførselstidspunktet. Da et fast driftssted og tilsvarende hovedkontor udgør ét retssubjekt, sker der ved overførslen en fiktiv beskatning. Aktiverne og passiverne anses som afstået til handelsværdi på overførselstidspunktet uden reelt at være afhændet. 21 Begrebet fast driftssted fremgår af selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra a, og skal fortolkes i overensstemmelse med OECD s modeloverenskomst artikel For at statuere et fast driftssted skal der foreligge et forretningssted. Dette forretningssted skal være geografisk fast, og virksomhedsudøvelsen skal foretages gennem dette faste forretningssted (virksomhedsudøvelseskriteriet). 23 Som hovedregel vil et fast driftssted efter OECD s modeloverenskomst, der er placeret indenfor EU s grænser, blive anset som en etablering omfattet af TEUF art Jf. Trojahn Kølle (2009), s. 19 f. 22 Jf. Winther-Sørensen m.fl. (2013), s. 151 f. 23 Jf. Kommentaren til OECD s modeloverenskomst art. 5, stk. 1, pkt Jf. Engsig Sørensen (2014), s Side 13 af 61

14 Selskabsskattelovens 8, stk. 4, skal ses i tilknytning til territorialprincippet, hjemlet i 8, stk. 2. Princippet medfører, at indtægter og udgifter fra danske selskabers faste driftssteder i udlandet som hovedregel ikke skal indgå i den skattepligtige indkomst til Danmark. Dette udgangspunkt fraviges, såfremt regler for international sambeskatning efter selskabsskattelovens 31 A benyttes, hvormed selskabet beskattes efter globalindkomstprincippet, jf. selskabsskattelovens 8, stk. 1. Bestemmelsen sidestiller en rent intern overførsel i selskabet til et fast driftssted i udlandet med salg til et koncernforbundet selskab. Bestemmelsen hjemler på den baggrund skattebetaling ved en rent intern overførsel inden for det samme retssubjekt. 25 Det skattepligtige beløb udgør differencen mellem anskaffelses- og handelsværdi. En overførsel af aktiver og passiver skal fortolkes som en transaktion, hvor disse tilknyttes en erhvervsmæssig aktivitet i udlandet, hvor Danmark som konsekvens heraf mister retten til at opkræve skatter. 26 For at exitskatten udløses, kræves et grænseoverskridende element, forstået på den måde, at en overførsel af et aktiv fra Aalborg til København ikke udløser nogen beskatning. 2.3 Henstandsordningen Den danske henstandsordning blev indført i selskabsskattelovens 26 og 27 i 2014 på baggrund af Folketingets lovforslag L 91 af 4. december Af lovens 26 fremgår, hvornår henstandsordningen kan finde anvendelse, hvor 27 angiver, hvordan ordningen i praksis skal administreres. Motivet for indførelsen af den danske henstandsordning var at bringe de danske regler for exitskat i forenelighed med EU-retten på baggrund af C-261/11 Kommissionen mod Danmark. Udformningen af den danske ordning bygger på principper fra EU-domstolens retspraksis på området. 27 Selskaber, der er ubegrænset skattepligtige til Danmark, kan pålægges exitbeskatning, hvor den ubegrænsede skattepligt ophører, eller hvor selskabet bliver hjemmehørende i udlandet på baggrund af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. selskabsskattelovens 5, stk. 5 og stk. 7. Ligeledes ved overførsel af aktiver og passiver til faste driftssteder eller hovedkontor i et andet EU-land, jf. selskabsskattelovens 8, stk. 4. Udgangspunktet er fortsat, at selskaber skal exitbeskattes af aktiver og passiver umiddelbart, hvor der sker et ophør i den danske beskatningsret på baggrund af en flytning. Det er nu muligt for selskaberne at udskyde denne skat mod betaling af renter, såfremt der flyttes til et andet EU-land, jf. 26, stk. 1. Dette medfører en likviditetsmæssig byrde for selskaberne, idet beskatningen foretages på baggrund af en fiktiv realisation. Exitbeskatningsreglerne bryder derfor 25 Jf. Trojahn Kølle (2009), s. 21 f. 26 Jf. Trojahn Kølle (2009), s Jf. Skatteministeriets bemærkningerne til Folketingets lovforslag ved fremsættelsen af L 91, s. 1. Side 14 af 61

15 med realisationsprincippet i dansk skatteret, og skattebetalingen rykkes frem til ophøret i den danske beskatningsret. Det eneste opstillede krav for benyttelsen af henstand er en rettidig selvangivelse til told- og skatteforvaltningen i det indkomstår, hvori overførslen har fundet sted, jf. 26, stk. 2. Såfremt meddelelse om henstand ikke selvangives rettidigt, udløber muligheden. Henstandsordningen finder alene anvendelse, hvor der er betalbar exitskat hvis selskabet har fremført underskud, skal disse benyttes først. 28 Henstandsordningen blev senest revideret ved L , hvorefter det ikke er muligt at opnå henstand for exitskatten, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet. Henstandssaldoen For at benytte ordningen foretages en skatteansættelse af overførte aktiver og passiver på fraflytningstidspunktet svarende til en afståelse. Denne skatteansættelse udgør henstandssaldoen, jf. selskabsskattelovens 27, stk. 1. Henstandssaldoen anses som gæld til Danmark og skal afdrages, i takt med at de overførte aktiver omfattet af henstanden genererer indtægter. 29 Selskaber afdrager med alle afkast, herunder indtægter, udbytter og avancer, såfremt disse ville have været underlagt beskatning, havde aktiverne ikke været overført til udlandet. Der skal som minimum afdrages med en syvendedel årligt, hvormed henstandssaldoen skal være afbetalt inden år 7, jf. selskabsskattelovens 27, stk. 2. Værdien af afkastet fastsættes i henhold til ligningslovens 2, hvormed opgørelsen skal fastsættes på armslængdevilkår. Den skattemæssige værdi af de genererede indtægter opgøres årligt efter gældende skattesats for indkomståret, fastsat i selskabsskattelovens 17, stk. 1. Afdragene skal betales senest d. 1/11 året efter indkomståret i henhold til selskabsskattelovens 27, stk. 6. Såfremt selskabet misligholder sine betalingsforpligtelser, pålægges renter i overensstemmelse med opkrævningslovens 7. Genindtrædelse Skulle aktiver eller passiver genindtræde i dansk skattepligt, ændrer dette intet i forhold til henstandssaldoen. Det vil sige, at henstandssaldoen afdrages, som om genindtrædelse ikke var sket, jf. selskabsskattelovens 27, stk. 3. Hvis et selskab flytter retur til Danmark, fastsættes aktiver og passiver til handelsværdien på indflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens 4 A, stk. 1. Det gælder dog for afskrivningsberettigede aktiver, at disse skal anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler indtil tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens 28 Jf. Henriette Wetke Korsgaard & Kim Wind Andersen: Ny valgfri henstandsordning for betaling af selskabers exitskat, SR Skatteministeriets bemærkningerne til Folketingets lovforslag ved fremsættelsen af L 91, s. 4. Side 15 af 61

16 4 A, stk. 2. Dette medfører, at aktiver ved en tilbageflytning værdiansættes lavest muligt. Selskaber, der genindtræder i dansk skattepligt, kan på den baggrund havne i en dobbeltbeskatningssituation. Dobbeltbeskatningsproblematikken kan indtræde, hvor der er uoverensstemmelser mellem værdiansættelser på tværs af grænserne indenfor EU. Dobbeltbeskatningen opstår ikke udelukkende ved genindtrædelse i dansk skattepligt, men også ved en almindelig flytning til udlandet. Problematikken vises bedst ved et eksempel: Et selskab ejer et aktiv, der har genereret en avance på 500 kr., og ønsker at flytte dette aktiv til udlandet. Det antages, at anskaffelsessummen udgør 0 kr. Med en skatteprocent på 25 pct. giver dette 125 kr., der skal exitbeskattes, når aktivet forlader Danmark. Det står nu selskabet frit for at betale skatten umiddelbart eller få henstand med betalingen i maksimalt syv år. Det er imidlertid ikke sikkert, at tilflytterstaten værdiansætter aktivet til 500 kr. Dette er forståeligt, idet der er mere at beskatte ved at benytte lave indgangsværdier og høje udgangsværdier for den enkelte medlemsstat. Udlandet værdiansætter på den baggrund aktivet til 250 kr. i forbindelse med overførslen. Efter et år er aktivet steget i værdi til 500 kr. og har dermed genereret en avance på 250 kr. i udlandet. Aktivet afhændes derefter, hvilket udløser skat i udlandet på 20 pct. af denne avance svarende til 62,5 kr. Selskabet oplever da en beskatning, som havde aktivet opnået en avance på 750 kr., men reelt er værdien på aktivet kun 500 kr. Selskabet oplever da en dobbeltbeskatning, idet Danmark beskatter avancen fra 0 til 500 kr., hvor udlandet beskatter fra 250 kr. til 500 kr. Udgangspunktet for dobbeltbeskatning er lempelse efter ligningslovens 33, men idet dobbeltbeskatningen opstår på grund af forskellige værdiansættelser landene imellem, gives der ikke lempelse. Ligeledes findes løsningen heller ikke i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, idet dobbeltbeskatningen opstår med en tidsmæssig forskydning og dermed ikke omfattes af overenskomsterne. 30 Det samme princip gør sig gældende ved genindtrædelse i dansk skattepligt, idet Danmark benytter lavest mulige værdiansættelse i forbindelse med tilbageflytningen. Vælger selskabet at overføre aktivet retur til Danmark uden realisation, kan det risikere at skulle betale skat af det samme aktiv to gange. Danmark exitbeskatter først aktivet i forbindelse med fraflytningen til markedsværdien og igen senere, hvor aktivet reelt afhændes, efter tilbageførslen er sket, hvilket kan koste selskabet dyrt. Selvangivelse 30 Jf. Thomas Rønfeldt, Dobbeltdomicil en pseudo- problemstilling for fraflytterbeskatningen om dobbeltbeskatning og lempelse som følge af henstandsordningen for aktieavancer, TfS 2010, 402. Side 16 af 61

17 Selskaber, der benytter henstand, er underlagt dansk selvangivelsespligt for hvert år, hvor der fortsat er en positiv henstandssaldo, jf. 27, stk. 5. Samtidig skal selskabet årligt selvangive, i hvilket medlemsland aktiverne omfattet af henstandsordningen er placeret. Aktivernes geografiske placering skal ses i relation til 27, stk. 4, hvormed aktiver anses som afstået ved overførsel ud af EU. Sker overførslen alene indenfor EU, anses dette ikke som realisation. Ved en overførsel ud af EU gives der ikke kreditlempelse af eventuel skattebetaling i udlandet, idet henstandssaldoen udgør gæld. 31 Fristen for indbetaling af afdrag og selvangivelse er d. 1. november, kalenderåret efter indkomståret. Betales afdragene for sent, pålægges renter efter opkrævningslovens 7, stk. 1, jf. selskabsskattelovens 27, stk. 6. Rentebetaling Det står til hver en tid selskabet frit for at indfri den resterende henstandssaldo, hvilket kan være fordelagtigt, idet henstandssaldoen forrentes. Renten er fikseret til en procent over Nationalbankens diskonto, dog minimum tre pct. årligt, jf. selskabsskattelovens 27, stk. 7. Rentesatsen er svarende til den, der benyttes ved henstand med betaling af bo- og gaveafgift. 32 Fristen for betaling af renten er tilsvarende afdragsbetalingen i selskabsskattelovens 27, stk Sammenfattende om de danske regler for exitbeskatning Det kan på baggrund af ovenstående konstateres, at der ved flytning af ledelsens sæde til udlandet udløses exitskat, jf. selskabsskattelovens 5, stk. 7, dog ikke for aktiver, der fortsat er omfattet af dansk beskatning efter fraflytningen. Ligeledes udløses exitskat, hvor aktiver og passiver overføres til et fast driftssted eller hovedkontor i udlandet, jf. selskabsskattelovens 8, stk. 4. Selskaber er i begge disse situationer beskyttet under TEUF. Den skatteudløsende begivenhed er ophør af den danske beskatningsret. Selskaber exitbeskattes af eventuelle avancer genereret under tilknytning til Danmark eller genvundne afskrivninger. Udgangspunktet i dansk selskabsskatteret er fortsat, at exitskatten indtræder umiddelbart i forbindelse med fraflytningen, hvilket har været kritiseret i forhold til etableringsretten. Danmark indførte på den baggrund henstandsordningen, hvor det i forbindelse med en fraflytning eller overførsel af aktiver er muligt at udskyde skattebetalingen, mod betaling af renter. 31 Jf. Skatteministeriets bemærkninger til Folketingets lovforslag ved fremsættelsen af L 91, s Jf. Skatteministeriets bemærkninger til Folketingets lovforslag ved fremsættelsen af L 91, s. 4. Side 17 af 61

18 3. Exitbeskatning og fællesskabsrettens indflydelse Fællesskabsretten spiller uden tvivl en væsentlig rolle, når medlemsstaterne skal udforme deres nationale skattelovgivning. Ikke desto mindre har harmonisering på skatteområdet traditionelt været yderst begrænset. På den baggrund har området for direkte skatter historisk set været underlagt medlemsstaternes egne kompetencer. 33 Et af hovedformålene i EU er opretholdelse og effektuering af det indre marked, jf. EU-traktaten, art. 3, stk. 3. EU tilstræber at skabe en union uden indre grænser, hvor varer, tjenesteydelser og personer med videre kan bevæge sig frit. Disse rettigheder benævnes i EU-retslig sammenhæng for de grundlæggende frihedsrettigheder og er traktatfæstede, hvilket medfører, at de kan have direkte virkning og kan påberåbes for en national domstol. 34 De grundlæggende frihedsrettigheder udgør fundamentet i EU og er helt centrale for et velfungerende og effektivt indre marked. Danmark og de øvrige medlemsstater skal ved udøvelse af deres kompetencer overholde deres forpligtelser til fællesskabet samt de grundlæggende frihedsrettigheder på ethvert retsområde. Dette medfører i tilknytning hertil, at medlemsstaterne skal respektere etableringsfriheden i TEUF art. 49 og 54 ved udarbejdelse af national lovgivning på det selskabsskatteretlige område. 3.1 Retten til fri etablering Retten til frit at etablere sig i et andet medlemsland for fysiske personer fremgår af TEUF art. 49 og indebærer: ( ) adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed samt til at oprette og lede virksomheder, herunder navnlig selskaber i den i artikel 54 anførte betydning, på de vilkår, som i etableringslandets lovgivning er fastsat for landets egne statsborgere. Etableringsretten efter TEUF art. 49 finder tilsvarende virkning for juridiske personer, hvormed selskaber og borgere ligestilles i forbindelse med en etablering, jf. TEUF art. 54. Traktaten definerer delvist, hvad der forstås ved en etablering, og suppleres af retspraksis fra EU-domstolen. Det gælder for både fysiske som juridiske personer, at der skal være en vedvarende og stabil tilknytning til det økonomiske liv i den anden medlemsstat for at kunne påberåbe sig etableringsretten. 35 Ved etablering skelnes der overordnet mellem primær og sekundær etablering. 33 Jf. Engsig Sørensen (2014), s. 786 f. 34 Jf. C-26/62, Van Gend en Loos. 35 Jf. C-55/94, Gebhard, præmis 25. Side 18 af 61

19 Primær etablering som omfattet af fællesskabsretten finder sted, hvor selskabet stifter en ny virksomhed fra bunden, overtager en hel virksomhed eller flytter den eksisterende virksomhed til et andet EU-land. Denne form for etablering kan yderligere opdeles i to, oprindelig primær og efterfølgende primær etablering. En oprindelig primær etablering er, hvor et selskab stifter en ny virksomhed fra bunden eller overtager en hel virksomhed. Den efterfølgende primære etablering er, hvor selskabet ønsker at flytte den eksisterende virksomhed til et andet medlemsland. Det er særligt ved den efterfølgende primære etablering, at problemerne har opstået, idet der tidligere herskede tvivl om, hvorvidt denne etableringsform var beskyttet i TEUF art Denne situation er omfattet af selskabsskattelovens 5, stk. 5. EU-domstolen tog i afgørelsen C-81/87 Daily Mail første gang stilling til problematikken, hvor selskabet Daily Mail ønskede at flytte sit hovedsæde fra England til Holland. Domstolen fastslog, at denne form for etablering ikke var beskyttet i fællesskabsretten. Flytningen i Daily Mail-dommen kunne på EU-rettens daværende udviklingstrin ikke støtte ret på etableringsfriheden, og flytningen kunne alene ske, såfremt der var intern national lovgivning herom. 37 Tvivlen opstod, fordi selskaber kun eksisterer på baggrund af den nationale lovgivning, hvorpå de er stiftet. En flytning vil da alene kunne foretages ved at opløse det eksisterende selskab for derefter at stifte et nyt selskab i tilflytterstaten. 38 Afgørelsen C-81/87 Daily Mail konstaterede en immobilitet i forhold til selskabers flytning inden for EU uden at skulle lade sig opløse. Dette blev i en lang årrække anset som et problem i fællesskabsretten. På den baggrund blev SE-forordningen vedtaget i Denne skulle sikre mobilitet ved at tillægge SE-selskaber muligheden for at flytte til en anden medlemsstat uden opløsning. SE-forordningen fik imidlertid aldrig den forventede indflydelse eller succes, hvilket må ses i sammenhæng med EU-domstolens afgørelse i C-411/03 SEVIC. 39 Domstolens afgørelse i C-411/03 SEVIC medførte, at grænseoverskridende fusioner kan anses som en beskyttelsesværdig etableringsform i henhold til TEUF art. 49 og Afgørelsen ændrede retstilstanden, ikke blot for den efterfølgende primære etablering, men også ved at tillade fusion som etableringsform. En eftervirkning af dommen var, at en grænseoverskridende fusion skulle tillades, såfremt det var tilladt at fusionere indenlands. Selskaber kan på den baggrund flytte deres hjemsted ved at stifte et datterselskab i tilflytterstaten for derefter at fusionere det danske moderselskab ned i 36 Jf. Rønfeldt (2010), s. 186 ff. 37 Jf. C-81/87, Daily Mail, præmis Jf. Rønfeldt (2010), s Jf. Rønfeldt (2010), s. 185 ff. 40 Jf. Weber (2013), s Side 19 af 61

20 datterselskabet, også benævnt en modificeret hjemstedsflytning. 41 Såfremt der ikke foreligger et fast driftssted på dansk grund, og den erhvervsmæssige aktivitet fortsætter i udlandet, vil overførte aktiver og passiver ikke længere være omfattet af dansk beskatningsret. Disse aktiver og passiver skal da beskattes på tidspunktet for overførslen, jf. selskabsskattelovens 5, stk. 7. Ved den sekundære etablering forstås overtagelse eller oprettelse af et agentur, filial eller datterselskab i udlandet med henblik på erhvervsaktivitet, men hvor hovedaktiviteten forbliver i hjemlandet, jf. TEUF art Denne situation er omfattet af selskabsskattelovens 8, stk. 4, hvor hovedaktiviteten stadig foregår i Danmark, men passiver og aktiver føres ud af dansk beskatningsret til et fast driftssted eller hovedkontor i et andet EU-land. Danmark er på den baggrund forpligtet til at indrette de nationale regler for exitbeskatning i overensstemmelse med EU-retten, hvor en flytning medfører en reel etablering i en anden medlemsstat. Dette gælder både ved den primære og sekundære flytning til et andet EU-land. 43 EU-domstolens afgørelse i C-55/94 Gebhard var i vid udstrækning medvirkende til at definere, hvad der forstås ved en etablering. Domstolen udvidede ydermere det indbyggede diskriminationsforbud i art. 49 til også at indeholde et restriktionsforbud. 44 Omfanget heraf berøres i følgende afsnit. 3.2 Diskriminations- og restriktionsforbuddet Det står nu klart, at Danmark og de øvrige medlemsstater i deres indretning af exitbeskatningsregler skal efterleve EU-retten. Dette gælder ikke udelukkende på traktatniveau, men også ved sekundære EU-retskilder, herunder forordninger, direktiver samt retspraksis fra EU-domstolen. Der er i TEUF art. 49 indbygget et diskriminations- og restriktionsforbud. Forbuddet sikrer, at der ikke sker en forskelsbehandling af sammenlignelige situationer, f.eks. ved at favorisere egne statsborgere på grund af nationalitet. EU-domstolen lægger ved sine afgørelser stor vægt på, at der ikke må ske forskelsbehandling af sammenlignelige situationer. 45 Diskriminationsforbuddets anvendelsesområde er mere snævert end restriktionsforbuddet og omfatter alene diskrimination på baggrund af nationalitet, etnicitet og lignende forhold. 41 Jf. Werlauff (2016), s Jf. Winther-Sørensen m.fl. (2013) s Jf. Martin Poulsen, Exit-beskatning af selskaber og det EU-retlige proportionalitetsprincip, SU 2011, Jf. C-55/95, Gebhard, præmis Jf. Winther-Sørensen m.fl. (2013), s. 539 Side 20 af 61

21 Restriktionsforbuddet dækker et bredere spektrum og rammer situationer, hvor medlemsstaterne opstiller hindringer, der reelt gør det mindre attraktivt at etablere sig i en anden medlemsstat, fordi det bliver dyrere eller mere besværligt. 46 I tilknytning til denne afhandling må medlemsstaterne dermed som udgangspunkt ikke opstille skatteretlige hindringer, der kan hæmme et selskabs etablering i en anden medlemsstat. Der foreligger ingen nedre grænse for udstrækningen af restriktionsforbuddet, selv hindringer af begrænset rækkevidde og ringe betydning er i strid med traktaten. 47 Restriktionsforbuddet er i relation til exitbeskatningsreglerne interessant, idet medlemsstaterne ikke må opstille restriktive skatteregler, der forhindrer egne statsborgere eller selskaber i at etablere sig i andre medlemsstater. De danske exitbeskatningsregler udgør på den baggrund altid en restriktiv foranstaltning, fordi et dansk selskab, der overfører sine aktiver til et andet medlemsland, behandles anderledes end et selskab, der flytter aktiver fra Aalborg til København. Selskaber, der udelukkende foretager en rent intern, national flytning, skal først svare skat af eventuelle avancer ved afhændelsen, hvorimod selskaber, der vælger at flytte aktiver til udlandet, oplever en fiktiv realisation på fraflytningstidspunktet, hvilket kan udgøre en hindring. Der er imidlertid undtagelser, hvor nationale foranstaltninger, i form af skatteregler i denne kontekst, der har restriktiv virkning, kan opretholdes. Domstolen har i C-55/94 Gebhard angivet, hvilke fire trin den nationale skatteregel skal efterprøves med for at kunne findes proportionel og forenelig med EU-retten. 48 Disse fire trin eller kriterier benævnes ofte Gebhard-testen. De nationale foranstaltninger skal: anvendes uden forskelsbehandling være begrundet i tvingende almene hensyn være egnet til at sikre virkeliggørelsen af det formål, de forfølger må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå formålet. 49 Gebhard-testen fungerer kumulativt, hvormed den nationale foranstaltning skal kunne godkendes på alle fire trin. De tvingende almene hensyn er skabt af EU-domstolen og skal fortolkes dynamisk, hvorved udstrækningen ændres i takt med samfundsudviklingen. 50 Udover de dommerskabte hensyn er der en række traktatfæstede hensyn i TEUF art. 36, f.eks. menneskers sundhed, den offentlige orden mv., som dog sjældent finder anvendelse på skatteområdet. De dommerskabte og traktatfæ- 46 Jf. Engsig Sørensen m.fl. (2014), s Jf. C-9/02, du Saillant, præmis Jf. Engsig Sørensen (2014), s. 266 f. 49 Jf. C-55/95, Gebhard, præmis Jf. Koerver Schmidt (2015), s Side 21 af 61

22 stede hensyn benævnes samlet de retfærdiggørende hensyn. Såfremt en national skatteregel, der udgør en hindring, kan retfærdiggøres efter et tvingende alment hensyn, behøver reglen ikke nødvendigvis at være forenelig med EU-retten. Skattereglen skal ligeledes være egnet til at opfylde det påberåbte retfærdiggørende hensyn og må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå formålet (proportionalitetstesten). Proportionalitetsprincippet tillægges stor betydning ved afgørelser fra EUdomstolen og stiller særlige krav til indholdet i de nationale exitbeskatningsregler. 51 Retspraksis fra EU-domstolen har en central rolle ved fortolkning og vurdering af den selskabsskatteretlige lovgivning. På området for exitbeskatning har EU-domstolen været forelagt en række sager, hvor de nationale exitregler medførte en skattemæssig forskelsbehandling af grænseoverskridende aktiviteter og aktiviteter foretaget rent nationalt. Den første afgørelse på området kom i 2002, i C- 9/02 Lasteyrie du Saillant, hvor domstolen tog stilling til, hvorvidt de franske exitbeskatningsregler for fysiske personer var forenelige med fællesskabsretten. Denne afgørelse har en stor præjudikat værdi, ikke blot fordi den var den første afgørelse på området, men fordi den danner præcedens for hele udviklingen i medlemsstaternes exitbeskatningsregler både for fysiske og juridiske personer. Dommen er fremadrettet benævnt du Saillant og analyseres i det følgende afsnit. 3.3 EU-domstolens retspraksis for exitbeskatning af personer C-9/02 Lasteyrie du Saillant, afsagt d. 11. marts Afgørelsen omhandlede Lasteyrie du Saillant, der var skatteyder i Frankrig og i 1998 flyttede til Belgien. Du Saillant blev pålagt exitbeskatning af en ikke-realiseret avance i forbindelse med flytningen og gjorde gældende, at de franske regler var i strid med etableringsretten i TEUF art. 52 (nu art. 49). De franske regler forbød ikke du Saillant i at udøve hans etableringsfrihed, men udgjorde en hindring herfor, idet du Saillant ikke var blevet beskattet, såfremt han var blevet bosiddende i Frankrig. Domstolen fremhævede, at selv hindringer af ringe betydning er i strid med etableringsretten. De franske regler indeholdte muligheden for henstand med skattebetalingen. EU-domstolen var imidlertid ikke tilfreds med udformningen af denne ordning, idet henstanden var underlagt strenge betingelser i form af en selvangivelsespligt og et krav om sikkerhedsstillelse, hvilket domstolen i sig selv anså som en restriktion. 52 Domstolen benyttede derefter de fire trin på Gebhard-testen til at efterprøve, hvorvidt de franske foranstaltninger kunne retfærdiggøres. 51 Jf. Martin Poulsen, Exit-beskatning af selskaber og det EU-retlige proportionalitetsprincip, SU 2011, Jf. C-9/02, du Saillant, præmis 47. Side 22 af 61

23 Formålet med de franske regler var at hindre skatteydere i at flytte til udlandet midlertidigt, afhænde eventuelle aktiver og på den måde undgå avancebeskatning i Frankrig. De franske regler blev begrundet med effektiv skattekontrol og imødegåelse af skatteunddragelse som formål og retfærdiggørende tvingende almene hensyn. 53 EU-domstolen kom imidlertid frem til, at de franske regler var for abstrakte og generelle, idet lovgivningen ikke specifikt sigtede på at undgå kunstige konstruktioner, men ramte enhver flytning også transaktioner, der ikke havde misbrug for øje. 54 Domstolen konstaterede, at en mindre indgribende foranstaltning kunne finde anvendelse, f.eks. avancebeskatning af aktiver, hvor skatteyderen kun havde forladt landet midlertidigt, men hvor aktiverne var blev afhændet i udlandet i mellemtiden. 55 Ydermere vurderedes kravet om sikkerhedsstillelse ikke for proportionelt og for byrdefuldt for borgeren. 56 Afgørelsen fik således stor betydning, ikke kun for udformningen af de franske regler, men for alle medlemsstater, der havde tilsvarende lovgivning. Den kendsgerning, at fraflytterstaten opsætter en restriktion, der kan hindre statsborgere eller selskaber i at etablere sig i en anden medlemsstat, illustrerer uoverensstemmelsen mellem medlemsstaternes protektionistiske tilgang til deres skattebase og fællesskabsretten. EU-domstolen tog igen stilling til beskatningen af ikke-realiserede avancer for fysiske personer i C- 470/04 N, i det følgende benævnt: N. C-470/04 N, afsagt d. 7. september Afgørelsen omhandlede N, der flyttede fra Holland til England og blev exitbeskattet af de aktieavancer, hans aktier havde oparbejdet under tilknytning til Holland. N ansøgte de hollandske skattemyndigheder om henstand med denne skattebetaling. Den hollandske henstandsordning var betinget af en sikkerhedsstillelse, hvilket efter domsfældelsen i du Saillant ikke kunne opretholdes. N anlagde derefter sag ved den nationale domstol, idet de hollandske regler fandtes i strid med EU-retten. Den nationale domstol foretog derefter en præjudiciel forelæggelse ved EU-domstolen. Det bemærkedes ligesom i du Saillant, at de hollandske regler begrænsede udøvelsen af etableringsfriheden, da N ved fraflytningen blev pålagt en beskatning, som ikke havde været pålagt, såfremt han var blevet boende. De hollandske regler indeholdt en forskelsbehandling, der var egnet til at afholde skatteydere i at flytte ud af landet. Formålet med reglerne var at sikre en balanceret fordeling af 53 Jf. C-9/02, du Saillant, præmis Jf. C-9/02, du Saillant, præmis Jf. Genereal Advokatens forslag til afgørelsen i C-9/02, du Saillant, præmis Jf. C-9/02, du Saillant, præmis 37. Side 23 af 61

24 beskatningskompetence mellem medlemsstaterne samt at undgå dobbeltbeskatning. I modsætning til de tvingende almene hensyn, der blev gjort gældende i du Saillant, anerkendte EU-domstolen fordelingen af beskatningskompetence som et tvingende alment hensyn, der kunne retfærdiggøre en national foranstaltning. Ligeledes accepterer domstolen dobbeltbeskatningsbetragtningen på baggrund af daværende TEUF art Domstolen bevægede sig derefter ét trin ned ad Gebhard-testen og vurderede, hvorvidt reglerne var proportionelle i forhold til målet. Domstolen kom ligesom i du Saillant frem til, at kravet om sikkerhedsstillelse for at opnå henstand var uforholdsmæssig i forhold til det forfulgte mål. Domstolen påpeger, at proportionaliteten af en national foranstaltning ( ) ikke må gå videre, end hvad der er nødvendigt for at opnå det formål, den forfølger. 58 Domstolen opstiller på den baggrund høje krav til proportionaliteten af de nationale exitregler. Ligeledes, at det mindst indgribende middel til at opnå målet bør finde anvendelse. Domstolen fremhæver, at en betingelsesløs henstandsordning med skattebetalingen var et mindre indgribende middel til at opnå målet. 59 Domstolen godtager kravet om selvangivelsespligt i forbindelse med fraflytningen, men betoner, at dette kan gøre det mindre attraktivt at udøve de grundlæggende friheder. 60 Domstolen konkluderede derpå, at de hollandske regler udgjorde en hindring, der ikke var retfærdiggjort. Desuden påpeges problematikken i, at den hollandske ordning ikke tog hensyn til de kurstab, der kunne opstå efter fraflytningen. Det kan på den baggrund konstateres, at EU-domstolen anerkender nødvendigheden af exitbeskatningsregler. Det kan desuden udledes, at EU-domstolen ikke accepterer værnsregler, der rammer alle grænseoverskridende transaktioner, og at værnsregler skal beskytte mod specifikke situationer. 61 Der har tidligere hersket tvivl om, i hvor stor en udtrækning retstilstanden for fysiske personer kan udstrækkes til at gælde for juridiske personer på området for exitbeskatning. Det må antages, at de betragtninger og principper, domstolen benyttede i du Saillant og N, i et vist omfang også finder anvendelse på juridiske personer, idet rettighederne udspringer af de samme bestemmelser og principper. 57 Jf. C-470/04, N, præmis Jf. C-470/04, N, præmis Jf. C-470/04, N, præmis Jf. C-470/04, N, præmis Jf. C-9/02, du Saillant, præmis 51. Side 24 af 61

25 Ligeledes er begge afgørelser blevet tillagt betydning og har været benyttet i den retlige argumentation af EU-domstolen ved senere afgørelser angående exitbeskatning af juridiske personer. I hvor stort et omfang retstilstanden kunne udtrækkes til at dække selskaber, blev nærmere afklaret i C- 371/10 National Grid Indus, i det følgende benævnt: NGI. 3.4 EU-domstolens retspraksis for exitbeskatning af selskaber C-371/10 National Grid Indus, afsagt d. 29. november NGI var den første sag, hvor EU-domstolen tog stilling til exitbeskatning af juridiske personer. Dommen omhandlede det hollandske selskab NGI, der ønskede at flytte sit faktiske hovedsæde fra Holland til England. Idet NGI fortsatte som selskab i Holland, men havde hovedsæde i London, overgik beskatningskompetencen til de engelske skattemyndigheder i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Holland og England. NGI skulle derfor exitbeskattes af en ikke-realiseret valutagevinst, der var opstået på baggrund af det britiske punds kursstigninger i forhold til euroen på fraflytningstidspunktet. Holland benyttede på tidspunktet for afgørelsen registreringskriteriet som afgørende for selskabers skattemæssige tilknytning til landet. Flytningen af NGI s hovedsæde berørte således ikke dets egenskab af selskab, idet selskabet fortsat var registreret i Holland. NGI opfyldte på trods af hovedsædets flytning sin selskabsretlige status i Holland, hvorved selskabet kunne påberåbe sig etableringsretten i TEUF art Afgørelsen bryder på dette punkt med antagelsen i C-81/87 Daily Mail, hvor et selskab ikke kunne flytte sit faktiske hovedsæde uden at skulle lade sig opløse. Dette ræsonnement drager paralleller til SE-selskaberne, der netop kan flytte ledelsens sæde, uden at dette påvirker dets retssubjektivitet i fraflytterstaten. Afgørelsen bidrager på den baggrund til rækkevidden af etableringsretten. Efter at have konstateret, at NGI nød beskyttelse under etableringsretten, fandt domstolen, at de hollandske regler udgjorde en restriktion i strid med TEUF art. 49. NGI stilledes ved flytningen dårligere end et selskab, der ikke flyttede. Selskaber kunne på den baggrund afskrækkes fra at flytte deres faktiske hovedsæde til en anden medlemsstat. Denne forskelsbehandling kunne retfærdiggøres af hensynet til at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne, der udgjorde et egnet middel i forhold til målet Jf. C-371/10, NGI, præmis Jf. C-371/10, NGI, præmis 73. Side 25 af 61

26 Domstolen konstaterede imidlertid, at de hollandske regler var for indgribende overfor selskabet ved ikke at tillade henstand med skattebetalingen. Ydermere påpegedes, at en henstandsordning, hvor beskatningen først finder sted, når der er sket realisation, er et mindre indgribende middel. Domstolen erkendte i samme ombæring, at nogle selskabers aktiver kan være yderst komplekse, og at en nøjagtig opfølgning på alle aktiverne frem til realisation kunne være besværlig, med store administrative byrder for både stat og selskab til følge. 64 EU-domstolen fandt imidlertid, at den administrative byrde for staten var tålelig, hvor den for et selskab kunne udgøre en restriktion i sig selv, afhængig af udformningen. 65 I modsætning til domstolens afgørelse i N fandtes det ikke uforholdsmæssigt i forhold til det forfulgte mål, at fraflytterstaten ikke tog hensyn til eventuelle kurstab efter flytningen. 66 Den realitet, at tilflytterstaten muligvis ikke tager hensyn til eventuelle kurstab efter fraflytningen, kan ikke pålægges fraflytterstaten at skulle gøre det. 67 En væsentlig ændring i forhold til retstilstanden for fysiske personer var, at domstolen accepterer, at medlemsstaterne inden for rammerne af egen lovgivning, kan stille krav om bankgaranti for juridiske personer. Det må antages, at bankgarantien kan finde anvendelse, hvor der er reel risiko for, at skatten ikke kan opkræves efter fraflytningen. 68 Domstolen fandt på ovenstående baggrund, at den hollandske ordning for exitbeskatning ikke var forenelig med fællesskabsretten, idet skattebetalingen faldt umiddelbart. Dommen kan tillægges en anselig præjudikat værdi, fordi den fastlægger, at skatteansættelsen må foretages umiddelbart ved flytningen eller overførslen. Ligeledes antydes de første principper for, hvordan en henstandsordning for juridiske personer skal udformes for at kunne findes forenelig med EU-retten. EU-domstolen anerkender, at det er mindre indgribende, såfremt selskabet får valget mellem umiddelbar beskatning, hvilket medfører en likviditetsmæssig byrde, eller henstand med skattebetaling mod forrentning efter national lovgivning. Domstolen præciserer imidlertid ikke entydigt, i hvilke situationer der kan pålægges renter. Den hollandske lovgivning, der ligger til grund for sagen, indeholder ikke automatisk forrentning af henstandsbeløbet tilsvarende den danske ordning, kun morarenter ved for sen eller udeblivende betaling. 69 Det kan på den baggrund antages, at EU-domstolen har anerkendt morarenter ved udeblivende betaling. 64 Jf. Generaladvokatens forslag til afgørelse i sag C-371/10 NGI, præmis 69, jf. C-371/10, NGI, præmis Jf. C-371/10, NGI, præmis 65 ff. 66 Jf. C-371/10, NGI, præmis Jf. C-371/10, NGI, præmis Jf. C-371/10, NGI, præmis Jf. C-371/10, NGI, præmis 74. Side 26 af 61

27 Afgørelsen fastslår, at principperne for exitbeskatning af fysiske personer i du Saillant og N i et væsentligt omfang kan overføres på reglerne for juridiske personer. Allerede inden der faldt afgørelse i NGI-sagen, anlagde Kommissionen en traktatbrudssag mod Danmark. De danske regler foretog en umiddelbar opkrævning af ikke-realiserede avancer på aktiver og passiver uden mulighed for henstand med skattebetalingen. Kommissionen gør Danmark og skatteministeren opmærksom på problematikken i åbningsskrivelsen nr i 2008 og senere i en udtalelse til skatteministerens svar i Danmark fastholdte imidlertid sin daværende praksis, hvilket ledte til sagen C-261/11 Kommissionen mod Danmark, i det følgende benævnt: Kommissionen mod Danmark. C-261/11 Kommissionen mod Danmark, afsagt d. 18. juli Kommissionen gjorde i afgørelsen gældende, at Danmark ved at opretholde selskabsskattelovens 8, stk. 4, havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til TEUF art. 49, og at den daværende praksis udgjorde en hindring for etableringsfriheden. 71 Danmark anfægtede ikke, at den daværende ordning udgjorde en restriktion for etableringsfriheden. EU-domstolen skulle derfor ikke tage stilling til, hvorvidt de danske regler udgjorde en hindring, men hvorvidt hindringen kunne retfærdiggøres. Danmark begrundende restriktionen med hensynet til at sikre en balanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne og til at undgå en vilkårlig fordeling af det danske beskatningsgrundlag. 72 Hensynet til at sikre en balanceret fordeling af beskatningskompetencen anerkendes af Kommissionen til at kunne retfærdiggøre en restriktion, men påpeger, at reglerne i det konkrete tilfælde var uforholdsmæssige i forhold til det forfulgte mål. 73 Danmark gjorde gældende, at domstolen ikke havde taget stilling til, hvorvidt det er forholdsmæssigt at beskatte ikke-realiserede avancer af andre aktiver end finansielle aktiver, idet NGI-dommen kun omhandlede et finansielt aktiv. 74 Danmark var af den holdning, at der var betydelig forskel på finansielle aktiver og aktiver, som anvendes til erhvervsmæssige formål, og at de to situationer var objektivt forskellige. Problematikken lå i, at visse erhvervsmæssige aktiver efter overførslen til udlandet muligvis aldrig afhændes. Her tænkes primært på immaterielle aktiver, f.eks. patenter, goodwill, licenser mv. Denne type aktiver bibeholdes ofte over meget lang tid, hvorved skattebetaling ville kunne udskydes i det uendelige, såfremt der ikke foretages en umiddelbar beskatning. Et erhvervsmæssigt aktiv kunne ligeledes være et driftsaktiv, der ofte taber værdi i takt med dets anvendelse. Sådanne aktiver vil ofte benyttes, indtil de ikke længere har nogen reel værdi på grund af slid og 70 Jf. C-261/11, Kommissionen mod Danmark, præmis Jf. C-261/11, Kommissionen mod Danmark, præmis Jf. C-261/11, Kommissionen mod Danmark, præmis Jf. C-261/11, Kommissionen mod Danmark, præmis Jf. C-261/11, Kommissionen mod Danmark, præmis 12. Side 27 af 61

28 forældelse. 75 På baggrund af forskellene i de to typer af aktiver anser Danmark umiddelbar beskatning af erhvervsmæssige aktiver som både egnet og forholdsmæssigt i tilknytning til målet. I den henseende påpeger Danmark, at der ikke foreligger en mindre indgribende ordning, som kan sikre beskatning fyldestgørende. 76 Danmark gør subsidiært gældende, at medlemsstaterne har krav på betaling af renter samt en bankgaranti, fra det øjeblik hvor aktiverne forlader dansk beskatningsret, og indtil skatten betales. 77 De danske regler for overførsel af aktiver og passiver til udlandet findes at udgøre en hindring, fordi der sker en forskelsbehandling i forhold til en tilsvarende indenlands transaktion, hvor et aktiv flyttes fra Sjælland til Jylland. Denne forskelsbehandling udgør en restriktion for etableringsfriheden, således at selskabsskattelovens 8, stk. 4, og 5, stk. 5 og stk. 7, tilsidesætter TEUF art Denne hindring kunne ikke begrundes med, at situationen fra NGI til Kommissionen mod Danmark var objektivt forskellige. Domstolen angiver hertil, at retstilstanden ved flytning af hovedsæde til udlandet, fastslået i C-371/10 NGI, kan udstrækkes til at dække flytning af aktiver og passiver til udlandet. EU-domstolen konkluderede derpå, at retstilstanden for finansielle aktiver også gælder erhvervsmæssige aktiver, til trods for at disse muligvis aldrig afhændes. Domstolen accepterer dermed ikke umiddelbar beskatning af hverken finansielle eller erhvervsmæssige aktiver, men anerkender, at Danmark kan anvende et mindre indgribende kriterium for udløsning af beskatningen af aktiver, der ikke er bestemt til at skulle afstås. 79 Domstolen tager ikke stilling til Danmarks subsidiære påstande om rentebetaling i henstandsperioden. 3.5 Sammenfattende om exitbeskatning af selskaber De analyserede afgørelser fra EU-domstolen angik beskatning af latente avancer i forbindelse med en grænseoverskridende flytning eller overførsel af aktiver. Den umiddelbare beskatning, som skattesubjekterne oplevede, blev fundet uforholdsmæssig i forhold til det forfulgte mål og på den baggrund i strid med TEUF art. 49. Det kan fastslås, at exitbeskatning som udgangspunkt udgør en begrænsning af etableringsfriheden både for fysiske og juridiske personer. Ydermere anerkender domstolen exitbeskatning som et egnet middel til at gennemføre beskatning af ikke-realiserede avancer, såfremt lovgivningens indretning kan findes forenelig med EU-retten efter de fire trin i Gebhard- 75 Jf. C-261/11, Kommissionen mod Danmark, præmis 12 og Jf. C-261/11, Kommissionen mod Danmark, præmis Jf. C-261/11, Kommissionen mod Danmark, præmis Domstolen tog i den konkrete afgørelse kun stilling til selskabsskattelovens 8, stk. 4, men det lægges til grund, at afgørelsen fik virkning på 5, stk. 5 og stk. 7, idet bestemmelsen ligeledes medførte en umiddelbar beskatning. 79 Jf. C-261/11, Kommissionen mod Danmark, præmis 37. Side 28 af 61

29 testen. Det EU-retslige krav om proportionalitet udgjorde i alle fire domme den største hindring for opretholdelse af de nationale regler for exitbeskatning. I den behandlede retspraksis har flere forskellige retfærdiggørende hensyn været benyttet, bl.a. effektiv skattekontrol, imødegåelse af skatteunddragelse og undgåelse af dobbeltbeskatning m.fl. Flere af disse er imidlertid blevet afvist. Ikke desto mindre blev fordelingen af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne anerkendt af EU-domstolen i både C-470/04 N, C-371/10 NGI og C-261/11 Kommissionen mod Danmark. EU-domstolen fastslog, at nationale regler, hvor skattesubjekter bliver umiddelbart beskattet ved en flytning eller overførsel af aktiver, oplever en forskelsbehandling, idet skattesubjekter, der forbliver, først skal svare skat af eventuelle avancer ved afhændelse. Denne forskelsbehandling udgjorde en restriktion for etableringsretten. Restriktionen kunne i alle tre tilfælde retfærdiggøres. Det ville muligvis bringe fordelingen af beskatningskompetencen i fare, såfremt selskaber kunne overføre aktiver og passiver til udlandet uden at skulle lade sig beskatte. EUdomstolen konstaterede imidlertid, at det ikke var proportionelt at opkræve skattebetalingen umiddelbart i forbindelse med flytningen, og at selskaber i stedet skulle have mulighed for at opnå henstand hermed. Med effektiv skattekontrol som et retfærdiggørende hensyn tilsigtes, at skattemyndighederne har mulighed for at kontrollere skatteforhold, såfremt et selskab har aktiviteter i en anden medlemsstat. 80 De nødvendige skatteoplysninger er i dag lettere tilgængelige for skattemyndighederne end ved domsafsigelsen i du Saillant i Der er vedtaget flere direktiver med henblik på assistance og informationsudveksling på skatteområdet. Effektiv skattekontrol antages på den baggrund at få mindre betydning i dag end tidligere. Ikke desto mindre kan det ikke udelukkes, at hensynet finder anvendelse, hvor de nødvendige skatteinformationer ikke er tilgængelige. EU-domstolen accepterer, at skatteansættelsen foretages på overførselstidspunktet. Retstilstanden i relation til kurstab findes i relation til juridiske personer at være afvigende fra tidligere praksis. Hvor EU-domstolen i C-470/04 N krævede, at fraflytterstaten tog hensyn til efterfølgende kurstab, var dette ikke gældende for juridiske personer. Domstolen anerkender ligeledes, at muligheden for at opnå henstand mod forrentning fremfor umiddelbar opkrævning af det skattepligtige beløb er en mindre indgribende og mere proportionel foranstaltning. Hvordan en henstandsordning helt konkret skal indrettes, tager domstolen ikke direkte stilling til, men indikerer, at henstand frem til faktisk realisation vil være mindst indgribende 80 Jf. Rønfeldt (2013), s. 129 f. Side 29 af 61

30 som minimum for aktiver bestemt til at blive afhændet. Ved at tilbyde henstand frem til den faktiske realisation elimineres forskelsbehandlingen af sammenlignelige situationer, idet en grænseoverskridende flytning behandles, som hvis flytningen var foretaget rent nationalt. Side 30 af 61

31 4. Harmoniseringen i EU Den begrænsede EU-retlige harmonisering på området for direkte skatter har gennem tiden medført en lang række tvister og et behov for konformitet inden for EU. På området for indirekte skatter (afgifter, told mv.) foreligger en del vedtagne direktiver og antages i høj grad for at være harmoniseret. Det modsatte gør sig gældende på området for direkte skatter, hvor udviklingen har været begrænset. Den tilbagestående udvikling skyldes delvis modstand fra medlemsstaterne samt den kendsgerning, at skatteretlige direktiver kræver enstemmighed, jf. TEUF art Harmonisering af direkte skatter møder naturlig modstand, fordi medlemsstaterne er særdeles protektionistiske i forhold til deres skattebaser. Det er dog lykkedes at nå til enighed om en række direktiver, hvor medlemsstaternes beskatningskompetence begrænses, blandt andet ved moder-/datterselskabsdirektivet og rente-/royaltydirektivet m.fl. Kommissionen fremlagde i 2015 en handlingsplan med det formål at sikre en fair og effektiv selskabsbeskatning indenfor EU. Udviklingen mod et mere harmoniseret EU på området for direkte skatter kan på den baggrund antages at fortsætte fremadrettet. Hensigten bag handlingsplanen er at modernisere området for selskabsbeskatning. De nationale lovgivninger er ikke gearet til den globalisering og mobilitet, det økonomiske liv inden for EU indeholder i dag. 82 Kommissionens plan sætter ind på fem områder, der skal sikre et mere fair og effektivt skattesystem. Især punkt to har betydning for den viderebehandling af exitbeskatning og lyder som følger: Ensuring effective taxation where profits are generated ( ) Bringing taxation closer to where profits are generated and ensuring effective taxation of profits. 83 Dette understøtter, at Kommissionen ønsker at sikre, at beskatning forfalder i det medlemsland, hvor overskuddet reelt er genereret, hvilket er i overensstemmelse med hensigten bag de danske exitbeskatningsregler. Kommissionen fremsatte på den baggrund ATA-pakken i januar 2016, der skal forhindre misbrug af skatteregler i EU og udgøre første skridt mod et mere fair og effektivt skattesystem. Herudover har Kommissionen yderligere fremsat to direktivforslag den 25. oktober Direktivet om et Common Corporate Tax Base (CCTB) og direktivet om et Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB), 81 Jf. Winther-Sørensen m.fl. (2013), s. 606 f. 82 Jf. Kommissionens handlingsplan (2015), s Jf. Kommissionens handlingsplan (2015), s. 8 f. Side 31 af 61

32 der skal løse en række af de skatteretlige problemer, EU oplever i dag, på længere sigt. 84 Anti-tax avoidance-pakken blev vedtaget i sommeren 2016 og behandles i det følgende. De to øvrige direktivforslag er i skrivende stund ikke vedtaget. 4.1 Anti-tax avoidance-pakken Pakken indeholder i alt fire dele: 1) et Anti-tax avoidance-direktiv, 2) en revision af direktivet om administrativt samarbejde, 3) en henstilling om styrkelse af skatteaftalerne, 4) en meddelelse om en ekstern strategi for effektiv beskatning. Det er især Anti-tax avoidance-direktivet, der er vigtig for besvarelse af afhandlingens problemstilling. 4.2 ATA-direktivet Direktivet har til formål at bekæmpe udhuling af skattegrundlaget i det indre marked og sikre, at overskud beskattes, hvor det genereres. Direktivet bygger på OECD s initiativ om bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS). 85 Direktivet indfører værnsregler på seks forskellige områder vedrørende rentefradragsbegrænsning, exitbeskatning, kontrollerede udenlandske selskaber (CFC), håndtering af hybride mismatch samt en generel regel for bekæmpelse af misbrug (GAAR). ATA-direktivet er det første positive harmoniseringstiltag på området for exitskat. 86 Direktivet er udformet som et minimumsdirektiv, hvormed det som udgangspunkt står medlemsstaterne frit for at fastsætte mere vidtgående eller strengere regler end dem, der fremgår af direktivet. 87 ATA-direktivet finder anvendelse på alle selskaber omfattet af selskabsbeskatning i deres respektive medlemslande. 88 Reglerne for exitbeskatning fremgår af direktivets art. 5. Udgangspunktet i direktivet er det samme som i de danske exitregler, hvorved et selskab ved en række grænseoverskridende aktiviteter skal beskattes af et beløb svarende til markedsværdien af de overførte aktiver på aktivernes overførselstidspunkt. 89 Exitbeskatningen opstår, hvor et selskab flytter skattemæssigt hjemsted og på den baggrund bliver hjemmehørende i en anden medlemsstat. Ligeledes hvor aktiver overføres, således at medlemsstaten mister retten til at beskatte de overførte aktiver, mens aktiverne forbliver det samme skattesubjekts retmæssige ejerskab Jf. Kommissionens handlingsplan (2015), s Jf. Pkt. 1 i ATA-direktivets præambel. 86 Se Otmar Thömmes & Alexander Linn i Deferment of exit taxes after National Grid Indus, hvor konsekvenserne ved manglende positiv harmonisering behandles, Intertax vol. 40 (2012), s Jf. Engsig-Sørensen (2014), s Jf. ATA-direktivet art. 1, stk Jf. ATA-direktivet art. 5, stk Jf. ATA-direktivet art. 2, stk. 7. Side 32 af 61

33 Markedsværdien skal fastsættes på armslængdevilkår, hvorved overførsler skal foretages til markedspris og til markedsvilkår, jf. direktivet art. 5, stk. 6. Tilflytterstaten skal anerkende fraflytterstatens værdiansættelse af aktiver, jf. direktivets art. 5, stk. 5. Europa-Kommissionen tilstræber med denne bestemmelse at ensrette medlemsstaternes ind- og udgangsværdier i forbindelse med en grænseoverskridende flytning. Formuleringen i direktivet art. 5, stk. 5, antages imidlertid ikke at løse dobbeltbeskatningsproblematikken som følge af forskellige værdiansættelser. Tilflytterstaten skal anerkende den værdiansættelse, som fraflytterstaten fastsætter, medmindre denne ikke afspejler markedsværdien. Såfremt der anvendes forskellige værdiansættelsesmetoder landene imellem, vil fraflytterstatens værdiansættelse næppe anerkendes i tilflytterstaten. Dette skal ses i lyset af, at medlemsstaterne er protektionistiske omkring deres skatteindtægter og har en skattemæssig fordel ved at benytte lave indgangsværdier og tilsvarende høje udgangsværdier. Såfremt det antages, at både fraflytter- og tilflytterstaten benytter samme metode til værdiansættelsen, kan regnskabspraksis alligevel medføre, at resultatet bliver forskelligt. Det er på den baggrund tvivlsomt, hvorvidt Kommissionens forslag til ensretning ved anerkendelse af fraflytterstatens udgangsværdier reelt løser problematikken. Tilsvarende de danske regler indeholder artikel 5, stk. 2, retten til at få henstand med skattebetalingen, når der foretages en overførsel af aktiver indenfor EU. Vælges henstandsordningen, kan der opkræves renter i overensstemmelse med national lovgivning i det pågældende land. Det fremgår ikke af direktivet, hvor høje renter der må kræves, blot at disse skal være i overensstemmelse med national lovgivning, og at renterne kan opkræves efter omstændighederne. Direktivet præciserer ikke, hvorvidt der kan kræves automatisk rentebetaling ved alle transaktioner som ved den danske ordning eller kun transaktioner, hvor der er en reel risiko for, at skattebetalingen aldrig finder sted. Ved at formulere rentespørgsmålet så kortfattet og upræcist øges risikoen for forkert implementering og misbrug, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Medlemsstaterne kan betinge benyttelsen af henstandsordningen med en sikkerhedsstillelse, såfremt der er en reel og påviselig risiko for udeblivende skattebetaling. Direktivet bryder på den baggrund med EU-domstolens afgørelse i C-470/04 N, hvor sikkerhedsstillelse i forbindelse med henstand blev anset for uforholdsmæssig i forhold til reglernes formål. Muligheden for henstand ydes over en femårig periode, jf. direktivets art. 5, stk. 2. En række aktiviteter kan imidlertid medføre, at henstanden ophører øjeblikkeligt. Såfremt den virksomhed, der overføres, eller de overførte aktiver afhændes, ophæves henstanden med skatteopkrævning til følge. Dette gælder endvidere, såfremt de overførte aktiver efterfølgende overføres til et tredjeland, og hvis Side 33 af 61

34 skattesubjektets skattemæssige hjemsted eller den virksomhed, der videreføres af dets faste driftssted, flyttes til et tredjeland. Ligeledes hvis selskabet går konkurs eller afvikles, jf. direktivet art. 5, stk. 5, litra a-d. Direktivet indeholder intet om afdrag af indtægter genereret efter fraflytning, i modsætning til den danske selskabsskattelovs 27, stk. 2. I det vedtagne direktiv er der tilføjet en misligholdelsesklausul, hvorved henstanden ophører, såfremt afdragene ikke betales indenfor et rimeligt tidsrum, der ikke må overstige 12 måneder, jf. art. 5, stk. 4, litra e. Såfremt aktiver genindtræder i national skattepligt inden for en periode på 12 måneder, kan exitbeskatning ikke finde sted, hvilket er en ændring i forhold til den danske henstandsordning. ATA-direktivets værnsregler for exitbeskatning har centrale lighedspunkter med de danske exitbeskatningsregler i selskabsskattelovens 5, stk. 7 og 8, samt 8, stk. 4. Ligeledes for henstandsordningen i selskabsskattelovens 26 og 27. Direktivet anvender dog en kortere afdragsperiode end den danske på syv år. Direktivet skal implementeres inden d. 31. december 2018 med virkning fra 1. januar 2019, jf. art. 11, stk. 1. Reglerne for exitbeskatning udskydes dog med et år, hvorved implementeringsfristen er ultimo 2019, med virkning fra 1. januar Direktivet vil uden tvivl få stor indflydelse på indretningen af værnsregler indenfor EU, især for de medlemslande, der ikke har værnsregler på områder omfattet af direktivet. 91 Den danske regering finder imidlertid, at kun mindre justeringer er nødvendige for at opfylde direktivets krav, idet Danmark allerede har en lang række værnsregler på de givne områder. 92 Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede formål bindende for medlemsstaterne. Ved implementering er det medlemsstaterne selv, der bestemmer, i hvilket form og med hvilket middel gennemførelsen af direktivet skal foretages, jf. TEUF art Dette er også udgangspunktet for ATA-direktivet. Det er imidlertid tvivlsomt, hvorvidt EU-domstolen accepterer en mere restriktiv lovgivning end den, der fremgår af direktivet, da kravene til proportionalitet er høje. 93 Dette til trods for, at ATAdirektivet er et minimumsdirektiv. 91 Jf. Jakob Bundgaard & Peter Koerver Schmidt, Anti-tax avoidance-direktivet er nu en realitet Nye værnsregler og flere tvister i vente i EU, SR Jf. SAU alm. del 2015/16, bilag 215, s Jf. Werner Haslehner; The Commission Proposal for an Anti-BEPS Directive: Some Preliminary Comments, Kluwer International Tax Blog, d. 5 februar Side 34 af 61

35 Hensigten med direktivet kan ikke opnås på en tilfredsstillende måde, ved at medlemsstaterne lovgiver individuelt. Medlemsstaternes skattesystemer er vidt forskellige, og rent nationale tiltag vil kunne medføre yderligere tvivl på området for direkte skatter. 94 Det er på den baggrund bemærkelsesværdigt, at Kommissionen vælger at fremsætte et minimumsdirektiv, hvorved der opstår risiko for 28 (27) forskellige implementeringer, med yderligere tvister og mulighed for dobbeltbeskatning til følge. 95 På den baggrund anses ATA-direktivet ikke at være den mest optimale løsning til at forhindre aggressiv skatteplanlægning og misbrug. Der er behov for yderligere konformitet, hvilket CCCTB-direktivet kan bidrage til, da det indeholder absolutte regler og ikke minimumsregler. Et fælles sæt regler for selskabsbeskatningen indenfor EU har været diskuteret i Kommissionen i årevis. Ikke desto mindre blev der først alvor af snakken i 2011, hvor Kommissionen fremsatte CCCTB-forslaget. Det oprindelige CCCTB fra 2011 mødte stor modstand fra flere medlemslande og blev trukket tilbage ved relanceringen af det nye CCCTB-forslag i ATA-direktivet indeholder elementer fra det oprindelige CCCTB-direktiv, herunder værnsregler mod udhuling af skattebasen og overførsel af overskud. 96 CCCTB-forslaget udgør næste skridt i Kommissionens handlingsplan fra 2015 med henblik på at sikre en mere fair og effektiv behandling af selskabsbeskatning ved at indføre ét fælles regelsæt. De to direktivforslag behandles i det følgende afsnit. 4.3 CCCTB Det nye forslag fra 2016 er niveauinddelt i to direktiver, et CCTB, der indeholder en fælles skattebase, samt et CCCTB om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag. Det antages, at opdelingen i to direktiver frem for ét er et forsøg på at gøre planen nemmere at blive enige om, især for de medlemsstater der var modstandere af det oprindelige CCCTB fra Direktiverne har til formål at lukke de huller, der i dag benyttes af multinationale selskaber til at undgå skattebetaling indenfor EU. Desuden har det til formål at gøre det nemmere og billigere at drive virksomhed på det indre marked. 97 CCTB-direktivet har implementeringsfrist 31. december 2018, såfremt det vedtages. Direktivet indeholder et fælles sæt regler for opgørelse og behandling af skattepligtig indkomst for selskaber indenfor EU. CCCTB-direktivet indeholder et fælles regelsæt for opgørelse af overskud for virksomheder med en samlet årlig omsætning på over 750 mio. euro. Selskaber med en mindre omsætning vælger frivilligt, 94 Jf. Pkt. 16 i ATA-direktivets præambel. 95 Jf. Jakob Bundgaard & Peter Koerver Schmidt, Anti-tax avoidance-direktivet er nu en realitet nye værnsregler og flere tvister i vente i EU, SR Jf. SAU alm. del 2016/17, bilag 19, s Jf. Pkt. 2 i CCCTB-direktivets præambel. Side 35 af 61

36 hvorvidt de ønsker at være omfattet af direktivet. Benyttes ordningen, gælder et alt-eller-intet-princip, hvorved filialer eller datterselskaber, hvor moderselskabet har bestemmende indflydelse eller kontrollerer 75 pct. af stemmerne, ikke kan holdes udenfor, jf. CCCTB-direktivets art. 5, stk. 1. Selskabernes indkomst konsolideres i EU, hvormed de enkelte medlemsstater mister retten til beskatning. Selskabets skattegrundlag allokeres derefter ud til de enkelte medlemsstater efter en fordelingsnøgle, hvor salg, arbejdskraft og aktiver hver vægtes en tredjedel. Selskaberne beskattes derefter i henhold til de enkelte medlemsstaters nationale skattesatser. Medlemsstaterne fastsætter stadig selskabsskattesatserne, og det er således udelukkende metoden til opkrævningen af den skattepligtige indkomst, der er fælles. CCCTB-direktivet har til hensigt at gøre det lettere at drive virksomhed i EU på flere områder. Koncerner skal blandt andet kun selvangive ét sted, hvilket indebærer et one-stop-shop -princip, i modsætning til selvangivelse i hver medlemsstat, hvor aktivitet haves. Selve skatteforvaltningen foretages, hvor moderselskabet er skattemæssigt hjemmehørende, på baggrund af, hvor den faktiske ledelse har sit sæde, jf. CCCTB-direktivets art. 4, stk. 1 og 2. Der er valgt en niveauinddelt fremgangsmåde, hvormed medlemsstaterne først skal blive enige om et fælles selskabsskattegrundlag (CCTB). Såfremt der opnås enighed her, skal direktivet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB) behandles efterfølgende. Såfremt direktiverne vedtages, vil uhensigtsmæssig skatteplanlægning på grund af mismatch og ubalance mellem de forskellige nationale regelsæt langt hen ad vejen elimineres. Det er imidlertid tvivlsomt, hvorvidt CCCTB-direktivet vedtages i nuværende form. 4.4 CCCTB og exitskat Ved en vedtagelse af direktivet elimineres store dele af de værnsregler, der på nuværende tidspunkt eksisterer i EU, herunder exitbeskatning af selskaber med en omsætning på over 750 mio. euro. Direktivet overflødiggør både selskabsskattelovens 5, stk. 5 og 7, samt 8, stk. 4, fordi danske selskaber omfattet af direktivet ikke længere underlægges selskabsskatteloven, jf. CCCTB-direktivets art. 1, nr. 2. En grænseoverskridende flytning af aktiver omfattet af direktivet vil på den baggrund ikke skulle exitbeskattes. I stedet justeres allokeringen af skatteindtægter i fordelingsnøglen, jf. CCCTBdirektivets art. 22. Der vil imidlertid fortsat være et behov for exitregler, i og med at nogle selskaber falder udenfor CCCTB-systemet, ligeså i forhold til transaktioner ud af EU. Danmark vil derfor fremadrettet stadig have et behov for nationale exitregler af selskaber Jf. Koerver Schmidt m.fl. (2015), s. 250 Side 36 af 61

37 Direktivet vil løse en række af de problemer, EU oplever på nuværende tidspunkt på grund af mismatch i de forskellige medlemsstaters nationale lovgivning, f.eks. den tidligere nævnte dobbeltbeskatningsproblematik på baggrund af forskellige værdiansættelser. Det er imidlertid langt fra sikkert, hvorvidt direktivet vedtages og i hvilken form. Direktivet modtager kritik på flere punkter, blandet andet tab af suverænitet, fordi medlemsstaterne skal overgive kompetence til opkrævning og kontrol af selskabsbeskatningen. 99 Traditionelt set har området for direkte skatter været underlagt medlemsstaterne, og CCCTB-direktivet bryder derfor med tidligere normer. Forslaget møder yderligere kritik, idet flere medlemsstater, herunder Danmark, muligvis står til et tab i skatteprovenu, idet skattebasen formindskes. 100 Det er tvivlsomt, hvorvidt der kan opnås enighed om et direktiv, hvor nogle medlemsstater står til et tab i skatteindtægter, imens andre står til en gevinst. 101 Det er dermed fortsat usikkert, hvad fremtiden bringer for direktivforslaget. 99 Jf. The EU Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB), Global Tax News, d. 23. juni Jf. The EU Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB). 101 Jf. SAU alm. del 2016/17, bilag 19, s. 12. Side 37 af 61

38 5. Er de danske regler forenelige med EU-retten? Den danske henstandsordning blev indført med henblik på at gøre de danske regler forenelige med fællesskabsretten. Flere elementer i den danske henstandsordning er imidlertid blevet kritiseret i retslitteraturen og af både Kommissionen og EU-domstolen. Findes de danske regler ikke at være forenelige med fællesskabsretten, kan Danmark i sidste ende risikere en ny traktatbrudssag. I det følgende afsnit analyseres de elementer af henstandsordningen, der på nuværende tidspunkt kritiseres, eller hvor der hersker tvivl om foreneligheden med fællesskabsretten. Analysen foretages i lyset af det nye ATA-direktiv. 5.1 Afdrag på henstandssaldoen 27, stk. 2 Bestemmelsen medfører, at et selskab, der benytter henstandsordningen, skal afdrage på henstandssaldoen, i takt med at overførte aktiver oppebærer indtægt, såfremt disse indtægter skulle have været medregnet i den skattepligtige indkomst, havde aktivet fortsat været omfattet af dansk beskatningsret. Dette afkastkrav indebærer, at eventuelle indtægter eller udbyttebetalinger efter flytningen udløser skattebetaling. Allerede inden vedtagelsen af Folketingets lovforslag L 91, indeholdende den danske henstandsordning, blev netop denne bestemmelse kritiseret. Det påpeges i skatteministeriets høringssvar til lovændringen, at afdrag, i takt med at der oppebæres indtægt, gør ordningen unødvendigt kompliceret og administrativt tung. Især hvor der overføres mange og/eller komplekse aktiver. Desuden fremhæves, at en fiksering af indtægt til det enkelte aktiv i praksis kan være yderst besværlig og i visse situationer næsten umulig for virksomheden at dokumentere. Dette gælder både for immaterielle aktiver og driftsaktiver. 102 Det var imidlertid ikke kun fagorganisationerne, der var skeptiske overfor denne bestemmelse i henstandsordningen. Europa-Kommissionen anfører i en skrivelse til den danske stat, at Kommissionen er af den ( ) opfattelse, at dette står i misforhold til hensynet til at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne ( ). 103 Kommissionen fremhæver, at indtægt på aktiver ikke ville give anledning til skat på kapitalgevinster, såfremt selskabet var forblevet i Danmark, og at der på den baggrund forelægger en forskelsbehandling. Afdragene opgøres til skatteværdien af det afkast, der oparbejdes efter overførslen, uden hensyn til eventuelle tab og udgifter på andre aktiver. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget L 91, at 102 Jf. Skatteministeriets høringssvar ved fremsættelsen af L 91, s. 2, 5 og Jf. Bilag 6 til Folketingets behandling ved fremsættelsen af L 91. Side 38 af 61

39 der ikke foretages en nettoindkomstopgørelse. Afkastet baseres dermed på omsætning fremfor profit. Dette indebærer, at selskaber kan have svært ved at afdrage skatten, da det ikke er givet, at selskabet har genereret noget overskud til trods for, at det har haft en omsætning. 104 Kravet om afdrag af afkast på de overførte aktiver forringer dermed den likviditetsmæssige neutralitet, som en henstand burde medføre. 105 EU-domstolen påpegede i C-371/10 NGI, at det er mindre indgribende, at et fraflyttende selskab gives valget mellem at betale exitskatten umiddelbart eller opnå henstand med betalingen. Selskabet, der benytter henstanden, kan da pålægges den administrative byrde, det er at følge op på de enkelte aktiver, der er flyttet til udlandet. Domstolens udtalelse bygger dog på den forudsætning, at den administrative byrde er en årlig erklæring om, hvorvidt aktiverne omfattet af henstanden er afstået eller ej. 106 Domstolens udtalelse kan næppe udstrækkes til at dække de administrative byrder, den danske ordning pålægger i relation til 27, stk. 2. Antages det imidlertid, at EU-domstolen anerkendte afkast af genererede indtægter efter fraflytningen som forenelige med EU-retten, vil dette indebære, at en række selskaber reelt ikke vil kunne benytte ordningen. En korrekt opfølgning på op til syv år af alle overførte aktiver vil administrativt være for besværligt og muligvis omkostningsfuldt for selskaberne. Her tænkes især på selskaber, hvor der overføres aktiver, der ikke er bestemt til realisering, samt ved overførsel af adskillige og komplekse aktiver. 107 Martin Poulsen vurderer i SU 2011, 485, at afdrag, i takt med at det overførte aktiv genererer indtægt, kan anses som en mindre indgribende foranstaltning end den umiddelbare skattebetaling i forbindelse med en flytning eller overførsel af aktiver. Det påpeges, at afkastkravet kan bidrage til at sikre, at skattebetalingen kan inddrives. Det fremgår imidlertid af skatteministeriets bemærkninger til lovforslaget L 91, at kreditrisikoen for den danske stat er minimal ved at tilbyde henstand. 108 Det er på den baggrund ikke nødvendigt at sikre skattebetalingen yderligere ved at kræve afdrag af alle genererede indtægter. Martin Poulsen konstaterer ligeledes, at skattesubjektet ved afdrag af indtægter kan risikere en dobbeltbeskatning, såfremt der ikke gives lempelse i tilflytterstaten, og at Danmark 104 Jf. Skatteministeriets bemærkninger til Folketingets lovforslag ved fremsættelsen af L 91, s Se også i denne retning Henriette W. Korsgaard & Kim W. Andersen, i Ny valgfri henstandsordning for betaling af selskabers exitskat, SR , s Jf. C-371/10 NGI, præmis Jf. C-371/10 NGI, præmis Jf. Skatteministeriets bemærkninger til Folketingets behandling ved fremsættelsen af L 91, s. 5 Side 39 af 61

40 muligvis krænker sine folkeretlige forpligtelser. 109 Afkastkravet kan på den baggrund ikke anses som en optimal løsning. Det angives i ATA-direktivets art. 5, stk. 2, at der skal ydes henstand ved skattebetaling af afdrag over frem år. Direktivet forholder sig imidlertid tavs omkring afdrag af genererede indtægter efter en fraflytning eller overførsel af aktiver til et andet EU-land. EU-domstolen fremhævede i C-261/11 Kommissionen mod Danmark, at et andet udløsende kriterium kunne finde anvendelse for aktiver, der ikke er bestemt til at skulle afstås. 110 Afdrag af indtægter medfører, at et eventuelt overskud udløser beskatning, både for aktiver bestemt til at skulle afstås, men også aktiver bestemt til bibeholdelse. Indretningen af selskabsskattelovens 27, stk. 2., medfører på den baggrund, at afkast på indtægter får virkning som udløsende kriterium for exitskatten. Den danske henstandsordning kan på dette punkt ikke tiltrædes. Ordningen er administrativt tung og muligvis omkostningsfuld for selskaber at benytte. Afkast af overskud har på nuværende tidspunkt ikke været forelagt EU-domstolen ikke desto mindre er det tvivlsomt hvorvidt selskabsskattelovens 27, stk. 2, kan findes forenelig med EU-retten i en tilbundsgående proportionalitetstest. 5.2 Genindtrædelse 27, stk. 3 Denne bestemmelse finder anvendelse, hvor et aktiv omfattet af en henstand genindtræder i dansk beskatningsret, samtidig med at henstandssaldoen fortsat er positiv. Genindtrædelse efter 27, stk. 3, findes som udgangspunkt forenelig med fællesskabsretten. Ikke desto mindre medfører bestemmelsen i visse tilfælde dobbeltbeskatning for de tilbageflyttende selskaber. International dobbeltbeskatning kan være ødelæggende for samhandlen på det indre marked og gøre det mindre attraktivt at etablere sig i et andet medlemsland. Dobbeltbeskatningen i det konkrete tilfælde opstår, hvor et aktiv flyttes til et andet EU-land, og selskabet opnår henstand på eventuelle latente avancer. Aktivet flyttes derefter tilbage til Danmark, imens der fortsat er en positiv henstandssaldo, der afdrages på. Danmark exitbeskatter da aktivet ved flytningen ud af Danmark og igen, når aktivet afhændes på et senere tidspunkt. 109 Jf. Martin Poulsen, i Exit-beskatning af selskaber og det EU-retlige proportionalitetsprincip, SU 2011, 485. I relation til Danmarks folkeretlige forpligtelser stilles spørgsmålstegn ved, om Danmark er berettiget til at beskatte de genererede indtægter efter flytningen. Problematikken opstår i, at størstedelen af de danske dobbeltbeskatningsoverenskomster tillægger domicillandet retten til beskatning af erhvervsindkomst, mens kildelandet alene kan beskatte indkomst tilknyttet et fast driftssted i landet. Ved at kræve afdrag, i takt med at det overførte aktiv genererer indtægt, vil reglerne muligvis krænke Danmarks folkeretlige forpligtelser efter de vedtagne dobbeltbeskatningsoverenskomster, og Danmark kan på den baggrund foretage treaty override. 110 C-261/11 Kommissionen mod Danmark, præmis 37. Side 40 af 61

41 Problematikken er ikke i strid med de grundlæggende frihedsrettigheder, men kan være hæmmende i forhold til det indre markeds virkemåde. En løsning kunne være gensidig anerkendelse af fraflytterstatens værdiansættelse i tråd med ATA-direktivets art. 5, stk. 5. Direktivet løser imidlertid ikke problematikken i sin nuværende form, idet værdiansættelsesmetoder og regnskabspraksis er forskellig fra land til land. Direktivet tager ikke specifikt stilling til, hvordan aktivets værdi skal opgøres. Vedtagelse af CCCTB-direktivet vil imidlertid eliminere problematikken for selskaber omfattet af direktivet. Ikke desto mindre kunne et tiltag fra Kommissionens side ønskes, hvorved værdiansættelsesmetoden i forbindelse med exitskat blev harmoniseret i EU af hensyn til de selskaber, der falder udenfor CCCTB-direktivet. 5.3 Selvangivelse 27, stk. 5 Et selskab, der benytter henstandsordningen, pålægges for hvert år, hvor der fortsat er en positiv henstandssaldo, en selvangivelsespligt. Denne selvangivelse skal indeholde den geografiske placering af aktiverne omfattet af henstanden. Selvangivelsespligten i C-9/02 du Saillant blev ikke accepteret af domstolen, idet den franske ordning blev anset for byrdefuld. 111 Ligeledes fandt EU-domstolen i C-470/04 N og senere i C-371/10 NGI, at en årlig selvangivelse kunne udgøre en hindring og gøre det mindre attraktivt at etablere sig i en anden medlemsstat. Yderligere påpegedes, at personer eller selskaber, der fortsat er boende i medlemsstaten, først selvangiver, når der forekommer realisation. 112 Generaladvokat J. Kokott fremhæver i sit forslag til afgørelsen af C-371/10 NGI, at en nøjagtig opfølgning på alle aktiver frem til realisering kan være nærmest umulig og medføre tunge administrative byrder for selskabet. 113 Denne pointe understøttes i Kommissionens meddelelse om exitbeskatning fra 2006, hvoraf det fremgår: Det forekommer urimeligt, at der, indtil aktiverne er afhændet, skal gives en årlig erklæring om, at de ikke er afhændet. 114 Kommissionen finder på den baggrund selvangivelsespligten unødvendig i relation til exitskat og fremhæver, at der i stedet bør fokuseres på samarbejde mellem skattemyndighederne. Der er på fællesskabsretligt niveau vedtaget både et direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (Direktiv om administrativt samarbejde) samt et direktiv om gensidig bistand 111 Jf. C-9/02 du Saillant, præmis Jf. C-370/04 N, præmis 49 sammenholdt med C-371/10 NGI, præmis Jf. C-371/10 NGI, præmis Jf. Kommissionens meddelelse om exitbeskatning og behovet for samordning af medlemsstaternes skattepolitik, pkt. 5. Side 41 af 61

42 ved inddrivelse af skatter (Inddrivelsesdirektivet). Direktivet for administrativt samarbejde pålægger medlemsstaterne en pligt til at udveksle oplysninger, der kan bidrage til korrekt skatteansættelse i andre medlemsstater. Det er på den baggrund ikke nødvendigt, at selskaberne selvangiver, hvor aktiver omfattet af henstand befinder sig, eller hvorvidt disse er afhændet. Tilflytterstaten har pligt til at afsende disse oplysninger, såfremt det kan medføre tab i skatteprovenu eller skal anvendes ved skatteansættelsen i fraflytterstaten. 115 De nødvendige skatteoplysninger kan opnås ved direktivet om administrativt samarbejde, hvilket vil udgøre en mindre restriktiv foranstaltning. Ligeledes er det muligt for skattemyndighederne i fraflytterstaten at få oplysninger fra skattemyndighederne i tilflytterstaten om, hvorvidt et aktiv er blevet realiseret eller ej, jf. Inddrivelsesdirektivets art. 5, stk. 1. På den baggrund kunne det antages, at selvangivelsespligten ikke er forenelig med fællesskabsretten, særligt set i lyset af, at selskaberne kan risikere at ifalde strafansvar, såfremt selvangivelserne ikke er korrekte. 116 Ikke desto mindre anerkender EU-domstolen i C-371/10 NGI en selvangivelsespligt, hvor selskaberne pålægges at indberette, hvorvidt aktiverne omfattet af henstanden er realiseret eller ej. 117 Der tages ikke stilling til selvangivelsespligten direkte i ATA-direktivets artikel 5, der netop omhandler exitskat. Det fremgår imidlertid af introduktionen i direktivet, at medlemsstaterne kan anmode om de nødvendige skattemæssige oplysninger i en erklæring. 118 Der blev i forbindelse med vedtagelsen af ATA-pakken foretaget en revision af direktivet om administrativt samarbejde. Denne revision skal sikre større gennemsigtighed og indebærer, at betydningsfulde skattemæssige oplysninger i større grad skal udveksles mellem de nationale skattemyndigheder. 119 Det fremgik ikke af de tidligere direktiver, hvilke konkrete skattemæssige oplysninger tilflytterstaten skulle indsamle. Det kunne på den baggrund være vanskeligt for fraflytterstaten at indsamle de nødvendige oplysninger i visse tilfælde. Revisionen i 2016 præciserer imidlertid, hvilke oplysninger der som minimum skal indsamles. 115 En medlemsstat har pligt til at underrette, såfremt der opstår formodning om, at der kan fremkomme et tab af skatteindtægter i en medlemsstat, jf. direktivet om administrativt samarbejde art. 9, stk. 1. Bestemmelsen suppleres i tilknytning til denne afhandling i art. 9, stk. 1, litra e, hvor en medlemsstat har pligt til at udveksle egne indsamlede oplysninger, som kan anvendes ved en skatteansættelse i en anden medlemsstat. 116 Jf. Winther-Sørensen m.fl. (2013), s. 474, i overensstemmelse med skattekontrollovens 13, stk Jf. C-371/10, NGI, præmis Jf. Pkt. 10 i ATA-direktivets præambel. 119 Jf. Rådets direktiv 2016/16/EU om ændring af direktiv 2011/16/EU. Side 42 af 61

43 En selvangivelsespligt, hvor selskaber indberetter, hvorvidt aktiverne omfattet af henstanden er afstået, findes forenelig med EU-retten på baggrund af domstolens praksis i C-371/10 NGI. En nøjagtig opfølgning af alle aktiver i en periode på syv år udgør uden tvivl en byrde og medfører administrative vanskeligheder. Den administrative byrde kan for selskaber med flere og komplekse aktiver være så tung, at henstandsordningen reelt ikke kan benyttes. Revisionen af direktivet om administrativt samarbejde samt den øgede udveksling af skatteoplysninger gør det nemmere for skattemyndighederne at indsamle de relevante skatteoplysninger. Behovet for årlige selvangivelser i forbindelse med henstand må på den baggrund antages at formindskes, i takt med at nødvendige skatteoplysninger bliver mere tilgængelige. Medlemsstaterne har selv adgang til de nødvendige skatteoplysninger i relation til exitskat, og det er derfor unødvendigt, at selskaber selvangiver den geografiske placering af alle overførte aktiver under hele henstandsperioden. Den danske selvangivelsespligt i selskabsskattelovens 27, stk. 5, kan i sin nuværende udformning på den baggrund ikke findes proportionel og forenelig med fællesskabsretten. 5.4 Automatisk rentebetaling 27, stk. 7 For selskaber, der benytter henstandsordningen, forrentes henstandssaldoen, så længe denne fortsat er positiv, dog maksimalt i syv år. Rentesatsen svarer til Nationalbankens diskonto tillagt en pct., dog minimum tre pct. årligt. Det findes paradoksalt, at Danmark i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget L 91 i 2014 tillægger automatisk rentebetaling, idet der først opstod klar hjemmel hertil i ATA-direktivet i Ydermere findes det paradoksalt, set i lyset af, at Kommissionen d. 29. januar 2014 sendte Danmark en skrivelse, hvor Kommissionens ikke fandt, at der kunne opkræves renter i forbindelse med henstand. Kommissionen begrunder denne påstand med, at hjemmehørende skattepligtige ligeledes beskattes af samme indkomst på et senere tidspunkt, uden tillæg af renter. 120 Ligeledes møder rentespørgsmålet modstand i retslitteraturen. Liselotte Madsen & Erik Werlauff antager i TfS 2014, 184, at automatisk opkrævning af renter bør findes uforholdsmæssig. Ved at kræve rentebetalinger i forbindelse med fraflytningen stilles selskaberne likviditetsmæssigt, som om de blev beskattet umiddelbart, hvilket domstolen i både C-371/10 NGI og C-261/11 Kommissionen mod Danmark fandt uforholdsmæssig. Denne kritik af den danske ordning kan tiltrædes. 120 Jf. Bilag 6 til Folketingets behandling ved fremsættelsen af L 91, punkt 3. Side 43 af 61

44 Det fremgår af skatteministeriets bemærkningerne til lovforslaget L 91, at kreditrisikoen for den danske stat er minimal ved at tilbyde henstand i forbindelse med exitskat. Ydermere fremgår det, at rentesatsen svarer til den rente, som staten i gennemsnit kunne have opnået, dog mindst tre pct. 121 Det antages på den baggrund, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem rentens størrelse og risikoen for, at skattebetalingen udebliver, hvilket findes paradoksalt. Renten synes dermed at være fastsat vilkårligt, idet diskontoen siden 2012 har været på Det er i forarbejderne til L 91 ligeledes svært at gennemskue, hvilken relevans diskontoen har i forhold til opkrævning af exitskat. Otmar Thömmas og Alexander Linn påpeger i Intertax vol. 40 i 2012, at opkrævningen af renter ved enhver grænseoverskridende overførsel udgør en restriktion, idet en rent national afståelse ikke forrentes. Selskaber, der benytter henstandsordningen, stilles på den baggrund likviditetsmæssigt ringere ved grænseoverskridende flytninger end rent nationale flytninger, hvilket kan afholde selskaber fra et etablere sig i andre medlemsstater. Den restriktive rentebetaling skal på den baggrund bestå EU-domstolens proportionalitetstest. 123 Forrentningen blev i afgørelsen C-261/11 Kommissionen mod Danmark søgt retfærdiggjort i hensynet til en balanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne. Det kan imidlertid diskuteres, hvorvidt fordelingen af beskatningskompetencen er i fare, såfremt der ikke opkræves renter. EU-domstolen har i C-371/10 NGI anerkendt, at der i forbindelse med fraflytningen foretages en endelig skatteansættelse. En automatisk rentebetaling påvirker dermed ikke det skattepligtige beløb negativt for staten og bringer dermed ikke fordelingen af beskatningskompetencen i fare. Den automatiske rentebetaling kan da næppe retfærdiggøres. EU-domstolen åbner imidlertid op for, at der kan opkræves renter i forbindelse med exitskat, såfremt der foreligger national hjemmel hertil. Ydermere, at henstand ( ) med tillæg af renter af i henhold til den nationale lovgivning er mindre indgribende end umiddelbar beskatning i forbindelse med en flytning eller overførsel af aktiver. 124 I domstolens afgørelse C-164/12 DMC Beteiligungsgesellschaft mbh foretog selskabet en omdannelse, hvilket medførte, at der ikke længere forelå et fast driftssted i Tyskland. Den tyske skattelovgivning indeholdte en rentefri henstandsordning i forbindelse med en grænseoverskridende flytning. Domstolen henviser i dette tilfælde til C-371/ Jf. Skatteministeriets bemærkninger til Folketingets behandling ved fremsættelsen af L 91, s Se her bilag 4 til Folketingets behandling ved fremsættelsen af L 91, hvor Jakob Bundgaard og Michael Tell i en skrivelse til skatteministeren redegør for, hvorfor forrentningen syntes fastsat vilkårligt og på den baggrund uproportionel. 123 Jf. Otmar Thömmes og Alexander Linn, Deferment of exit taxes after National Grid Indus, Intertax vol. 40 (2012), s Jf. C-371/10, National Grid Indus, præmis 73. Side 44 af 61

45 NGI præmis 73 og præciserer ikke yderligere, i hvilke situationer der kan opkræves renter. 125 Ligeledes præciseres renteopkrævningen ikke yderligere i afgørelsen C-657/13 Verder LabTec, der omhandlede exitbeskatning af immaterielle rettigheder, hvor der i relation til renteopkrævning henvises til standpunktet i ovenstående praksis. 126 De hollandske regler, der lå til grund for behandlingen i C-371/10 NGI, indeholdt alene morarenter. Det er dermed tvivlsomt, hvorvidt en automatisk rentebetaling ved benyttelse af henstand er blevet vurderet af EU-domstolen i den rette sammenhæng. Ydermere er domstolens behandling af rentespørgemål i forbindelse med domsafsigelsen af C-371/10 NGI så kortfattet og upræcis, at denne tvivlsomt kan fungere som et præjudikat i relation til den danske renteopkrævning. Ligeledes har det næppe været domstolens hensigt at udstede et carte blanche i forbindelse med domsafsigelsen, hvorved medlemsstaterne efterfølgende frit kan pålægge renter ved benyttelse af henstand. 127 Det må antages, at EU-domstolen anerkender renteopkrævning ved udeblivende skattebetaling, hvilket er normal praksis i mange lande. Ved at yde henstand frem til den faktiske afståelse stilles den grænseoverskridende flytning på samme måde som ved en rent intern national flytning. Dette anså domstolen som mindre indgribende i C-261/11 Kommissionen mod Danmark. Tilsvarende i C- 38/10 Kommissionen mod Portugal, hvor domstolen opstiller principper for, at selskaber i videst muligt omfang skal stilles, som om fraflytningen ikke var foretaget. 128 Skal disse principper efterfølges, er der som udgangspunkt ingen skat til betaling, før afhændelsen er sket, og der pålægges kun renter ved udeblivende betaling af det skattepligtige beløb, hvorved der ikke er grund til at opkræve rentebetaling fra dag ét ved benyttelse af henstand. 129 ATA-direktivet behandler delvist problemstillingen med rentebetalingen. Det fremgår, at der kan opkræves renter ved benyttelse af henstand i overensstemmelse med national lovgivning, alt efter omstændighederne, jf. ATA-direktivets art. 5, stk. 3. Det er imidlertid tvivlsomt, hvorvidt der henvises til morarenter ved udeblivende betaling eller rentebetaling ved enhver flytning. Ligeledes er det tvivlsomt, hvorvidt alt efter omstændighederne er et udtryk for rentens størrelse, eller om der kun kan kræves rentebetaling ved reel risiko for, at skattebetalingen udebliver. 125 Jf. C-164/12 DMC Beteiligungsgeselssschaft mbh, præmis Jf. C-657/13 Verder LabTec, præmis Se ligeledes om rentebetaling i forbindelse med henstand, Otmar Thömmes & Alexander Linn i Deferment of exit taxes after National Grid Indus, hvor de i tolkningen af C-371/10 NGI ligeledes antager, at der ikke kan pålægges automatisk rentebetaling ved enhver benyttelse af henstand. 128 Jf. Werlauff (2016), s Jf. Otmar Thömmes & Alexander Linn, Deferment of exit taxes after National Grid Indus. Side 45 af 61

46 En rentebetaling svarende til selskabsskattelovens 27, stk. 7, der ikke er et udslag af risikoen forbundet med at tilbyde henstand, anses for at udgøre en restriktion i sig selv. Denne restriktion kan næppe retfærdiggøres i at bringe fordelingen af beskatningskompetencen i fare. Til trods for at EU-domstolen i C-371/10 NGI, præmis 73, anerkender henstand mod forrentning efter national lovgivning, vil de danske regler i selskabsskattelovens 27, stk. 7 i en tilbundsgående proportionalitetstest næppe findes forenelige med etableringsretten. Det har antageligvis ikke været domstolens hensigt, at medlemsstaterne frit kan pålægge vilkårlige renter i forbindelse med henstand. 130 Selskabsskattelovens 27, stk. 7, kan i sin nuværende udformning på den baggrund ikke tiltrædes og findes således uforenelig med EU-retten. 5.5 Henstand på syv år af alle aktiver For at benytte henstandsordningen skal der afdrages på henstandssaldoen med minimum en syvendedel årligt, hvorved den maksimale henstandsperiode er syv år, jf. selskabsskattelovens 27, stk. 2. Den danske ordning med afdrag over en syvårig periode må som udgangspunkt anses som mindre indgribende end en umiddelbar betaling af hele skattebeløbet og dermed foreneligt med etableringsretten. Det findes imidlertid ulogisk, at Danmark vælger henstand på syv år af alle aktiver, når EUdomstolen i afgørelsen mod Danmark har påpeget, at der bør ydes henstand frem til faktisk realisation som minimum for aktiver bestemt til afhændelse. Denne tankegang understøttes af Kommissionens skrivelse til Danmark af 29. januar 2014, hvor Kommissionen fremhæver, at det for aktiver bestemt til afhændelse ( ) er i strid med EU-retten at kræve den opgjorte exitskat betalt, før der sker en afhændelse. 131 Formålet med en henstandsordning er bl.a. at undgå de likviditetsmæssige problemer, som den umiddelbare opkrævning af exitskat kan medføre. 132 Det er imidlertid tvivlsomt, hvorvidt selskabsskattelovens 27, stk. 2, på tilstrækkelig vis tager det fraflyttende selskabs likviditetsmæssige ulemper i betragtning. EU-domstolen foreskriver i C-261/11 Kommissionen mod Danmark, at et andet udløsende kriterium end faktisk afhændelse kan finde anvendelse på aktiver, der ikke er bestemt til afhændelse f.eks. henstand i syv år. 130 Se ligeledes Liselotte Madsen og Erik Werlauff i TfS 2014, 184, hvor der argumenteres for, at der ikke kan kræves renter i forbindelse med henstand, kun ved udeblivende betaling. 131 Jf. Bilag 6 til Folketingets behandling ved fremsættelsen af L 91, punkt Jf. C-311/10, National Grid Indus, præmis 68. Side 46 af 61

47 Michael Tell antager i European Taxation 2014, at en syvårig henstandsperiode kan begrundes i, at aktiver genererer et løbende cash-flow efter fraflytningen, der kan anvendes til at afdrage exitskatten. Ligeledes vil tilflytterstaten benytte step-up af indgangsværdierne, hvilket giver selskabet en skattemæssig fordel i form af et større afskrivningsgrundlag i tilflytterstaten. 133 Der anvendes imidlertid forskellige værdiansættelser på tværs af medlemsstaterne. Ligeledes er der ikke garanti for, at aktiverne genererer et positivt cash-flow efter flytningen. En henstand på syv år kan dermed medføre beskatning uden at have realiseret nogen gevinst. Det findes på den baggrund tvivlsomt udelukkende at basere henstandsperioden på sådanne formodninger. EU-domstolen anerkender imidlertid i C-164/12 DMC Beteiligungsgesellschaft mbh en femårig henstandsperiode som værende proportionel i forhold til det forfulgte mål. 134 Ligeså i C-657/13 Verder LabTech, hvor en tiårig periode blev accepteret af domstolen. 135 En henstandsperiode på fem år tiltrædes ligeså i ATA-direktivets art. 5, stk. 2, og der foretages ingen sondring mellem aktiver bestemt til afhændelse og aktiver bestemt til bibeholdelse tidsubestemt. Den kendsgerning, at Kommissionen ønsker et andet udløsende kriterium end den faktiske afståelse for aktiver bestemt til bibeholdelse, og at der bør sondres mellem aktivtyper, kan på baggrund af ovennævnte retspraksis ikke tiltrædes. EU-domstolen præciserer ikke, hvad der menes med et andet udløsende kriterium, hvilket indikerer, at det er op til medlemsstaterne selv at fastlægge dette, jf. C- 261/11 Kommissionen mod Danmark. Den danske selskabsskattelovs 27, stk. 2, indeholdende en henstand på syv år kan på den baggrund anses som forenelig med etableringsretten. 5.6 Sammenfattende om den danske henstandsordning Danmark skal ved indretningen af den nationale lovgivning tilstræbe at lette de ulemper, der opstår i forbindelse med exitbeskatning i henhold til proportionalitetsprincippet. 136 Indførelsen af muligheden for henstand er uden tvivl et skridt i den rigtige retning, ikke desto mindre kan den nuværende danske henstandsordning ikke anses for at være nået i mål og opfylde proportionalitetstesten på tilstrækkelig vis. Dette afsnit behandler de ændringer, der bør foretages i relation til exitbeskatning af danske selskaber på baggrund af den behandlede retspraksis og ATA-direktivet. 133 Jf. Michael Tell, Exit Taxation within the European Union/European Economic Area - After Commission v. Denmark European Taxation, 2014 (Volume 54), No 2-3, s Jf. C-164/12 DMC Beteiligungsgesellschaft mbh, præmis Jf. C-657/13 Verder LabTech, præmis Jf. Engsig Sørensen (2014), s Side 47 af 61

48 Danmark bør ikke benytte eventuelle afkast fra de overførte aktiver til at afdrage på henstandssaldoen. Ordningen er for administrativt tung og kan medføre likviditetsmæssige vanskeligheder for selskaber, der benytter ordningen. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke retspraksis, der har taget stilling til denne problematik. EU-domstolen har anerkendt, at henstand frem til afståelse eller alternativt henstand med fem lige store afdrag over fem år er en egnet og proportionel foranstaltning for at sikre en balanceret fordeling af beskatningskompetencen. Det er imidlertid tvivlsomt, hvorvidt domstolen finder afkast af overførte aktiver, efter selskabsskattelovens 27, stk. 2, forenelig med EU-retten på nuværende tidspunkt. I den nuværende udformning udgør selvangivelsespligten desuden en unødvendig komplikation af regelsættet, og en korrekt opfølgning på alle aktiver i op til syv år, i henhold til selskabsskattelovens 27, stk. 4, kan herefter ikke opretholdes. En selvangivelsespligt, hvor de fraflyttende selskaber udelukkende skal indberette, hvorvidt aktivet er afhændet eller ej, kan imidlertid tiltrædes i overensstemmelse med domstolens afgørelse i C-371/10 NGI. Det kan dog formodes, at denne ligeledes vil blive anset for unødvendig i fremtiden, i takt med at informationsudvekslingen af skatteoplysninger på tværs af medlemsstaterne øges. Rentebetalingen i den danske ordning kan ikke anses for nødvendig i forhold til at opnå formålet og medfører store likviditetsmæssige ulemper for selskaber, der vælger at benytte ordningen. Såfremt renten var et udtryk for kreditrisikoen, i forbindelse med at skattebetalingen udeblev, kunne den muligvis anerkendes, hvilket måtte bero på en individuel vurdering af den enkelte flytning. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Det antages, at domstolen i C-371/10 NGI anerkender morarenter, men det er imidlertid yderst tvivlsomt, hvorvidt dette kan udstrækkes til at dække automatisk rentebetaling ved enhver benyttelse af henstand. Selskabsskattelovens 27, stk. 7, findes på den baggrund ikke proportionel og er dermed ikke forenelig med fællesskabsretten. Der skal ikke tages hensyn til eventuelle kurstab efter fraflytningen, hvorved selskabet principielt kan stå i en situation, hvor der skal svares skat af en avance, de reelt ikke har haft. EU-domstolen anerkender i C-371/10 NGI, at skatteansættelsen foretages endeligt på fraflytningstidspunktet. Eventuelle forskelle i medlemsstaternes nationale skatteregler er ikke underlagt EU-domstolens Side 48 af 61

49 kontrol på samme måde, som skattereglerne i den enkelte medlemsstat er. Medlemsstaterne er derfor ikke forpligtet til at tage hensyn til eventuelle tab efter fraflytningen. 137 ATA-direktivet er et minimumsdirektiv, hvorved Danmark og de øvrige medlemsstater som minimum skal implementere regler på området omfattet af direktivet. Danmark skal på den baggrund implementere en form for garantiordning, hvor der er en påviselig og reel risiko for udeblivende skattebetaling i forbindelse med ydelse af henstand, jf. ATA-direktivets art. 5, stk. 3. Danmark har på nuværende tidspunkt intet krav om sikkerhedsstillelse i forbindelse med henstand, hvilket der i fremtiden skulle implementeres. Størrelsen på den sikkerhed, der skal stilles, fremgår ikke af direktivet. Generaladvokaten tilskynder i sit forslag til afgørelsen i C-38/10 Kommissionen mod Portugal, at det næppe er forholdsmæssigt, hvis sikkerheden beløbsmæssigt skal svare til henstandssaldoen. Dette ville medføre, at selskabet likviditetsmæssigt stilles ligeså dårligt som ved den umiddelbare beskatning, og vil udgøre en tilsvarende restriktion. 138 Ligeledes præciseres det ikke i direktivet, i hvilke situationer der er en påviselig og reel risiko. Kravet om sikkerhedsstillelse er af domstolen blevet anset som en restriktion i sig selv og kan udgøre en hindring på højde med den umiddelbare beskatning. Det findes på den baggrund ulogisk, at medlemsstaterne selv skal fastlægge størrelsen på den krævede sikkerhed og i hvilke situationer den krævede sikkerhed kan finde anvendelse. Danmark vil være nødsaget til at implementere regler ved midlertidige flytninger, hvor aktiver flyttes retur indenfor en tidsperiode på 12 måneder, i overensstemmelse med ATA-direktivet art. 5, stk. 7. Ligeledes skal der foretages ændringer i selskabsskattelovens 4 A, så indgangsværdierne bliver lig med den fastsatte markedsværdi fra fraflytterstaten (step-up), medmindre denne ikke afspejler den reelle værdi. 137 Jf. Tom O Shea, European Tax Controversies: A British-Dutch Debate: Back to Basics and Is the EJC consistent World Tax Journal, 2013 (Volume 5), No. 1, s. 106 f. 138 Jf. Generaladvokatens forslag til afgørelse, sag 38/10 Kommissionen mod Portugal, præmis 82. Side 49 af 61

50 6. Konklusion I denne specialeafhandling er det undersøgt, hvorvidt den danske henstandsordning kan findes forenelig med etableringsretten, efter Anti-tax avoidance-direktivet. De danske regler om exitbeskatning blev tidligere underkendt, hvorefter Danmark i 2014 indførte mulighed for henstand med skattebetalingen i selskabsskattelovens 26 og 27. Den danske henstandsordning har imidlertid været genstand for en del kritik på baggrund af dennes forenelighed med fællesskabsretten. Medlemsstater i EU skal ved udformning af skattelovgivning iagttage fællesskabsretten, herunder særligt etableringsretten i denne kontekst. Det fremgår af retspraksis fra EUdomstolen, at nationale foranstaltninger, der gør det mindre attraktivt eller medfører ulemper for udøvelsen af retten til at etablere sig, udgør en restriktion. I tilknytning til denne afhandling må medlemsstaterne som udgangspunkt ikke indføre restriktive regler for exitbeskatning, der hæmmer et selskabs etablering i en anden medlemsstat. Der foreligger ingen nedre grænse for udstrækningen af restriktionsforbuddet. Selv hindringer af ringe betydning er i strid med TEUF art. 49 fastslået af domstolen i C-9/02 du Saillant. Restriktioner kan konkret være retmæssige, såfremt der ligger retfærdiggørende hensyn bag. Opkrævningen af exitskat kan på den baggrund legitimeres af hensynet til at sikre en balanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne, konstateret af domstolen i bl.a. C-261/11 Kommissionen mod Danmark. Reglerne for exitbeskatning skal imidlertid være egnede til deres beskyttelsesværdige formål, og der stilles høje krav til proportionaliteten af de nationale regler, jf. EU-domstolen i C-470/04 N. EU-domstolen fastslog ligeledes, at det er mindre indgribende end umiddelbar beskatning at tilbyde henstand mod forrentning efter national lovgivning, jf. C-371/10 NGI. Exitbeskatning skal på den baggrund ses i tilknytning til territorialprincippet, hvorved Danmark blot udøver sin beskatningsret af gevinster oparbejdet på dansk grund. Exitbeskatning og de tvister, der har været forbundet hermed, har i stor grad været et udslag af manglende positiv harmonisering fra Kommissionens side. Problematikken er, at reglerne for exitbeskatning i stor grad har været styret af EU-domstolen, der underkender de nationale exitregler uden decideret at komme med alternativer. EU-domstolen har på den baggrund medvirket til at fastlægge, hvordan exitregler ikke bør udformes. Hensigten med Anti-tax avoidance-direktivet var at harmonisere området for exitskat og på den baggrund eliminere den tvivl, der måtte forelægge, og undgå fremtidige tvister. Direktivet er imidlertid udformet som et minimumsdirektiv, hvorved der er risici for forskellig og forkert implementering fra medlemsstaternes side. Ligeledes indeholder direktivet elementer i relation til exitskat, som Side 50 af 61

51 Kommissionen selv og EU-domstolen tidligere har været kritiske over for. Det er på den baggrund langt fra sikkert, at direktivet er kommet i mål. ATA-direktivet indebærer, at Danmark indfører en garantiordning, idet Danmark ikke må have lempeligere regler på området. Selskabet, der benytter ordningen, kan dermed tvinges til at skulle stille sikkerhed, såfremt der er en påviselig og reel risiko for udeblivende skattebetaling. Det fremgår ikke, hvornår der foreligger en reel risiko, og det antages på den baggrund, at det er op til den enkelte medlemsstat selv at fastlægge, med risiko for forkert eller uhensigtsmæssig implementering. Ligeledes vil Danmark være nødsaget til at indføre regler for midlertidige flytninger og revidere reglerne for værdiansættelsen af aktiver og passiver i selskabsskattelovens 4 A. Den danske henstandsordning har i store træk lighedspunkter med Kommissionens Anti-Tax Avoidance-direktiv, selvom der dog, jf. denne afhandling, skal foretages ændringer. Såfremt det foreslåede CCCTB-direktiv vedtages, vil dette uden tvivl medføre store ændringer på det selskabsskatteretlige område. Selskabsskatteloven og reglerne for exitskat vil ikke længere finde anvendelse på danske selskaber omfattet af direktivet, og CCCTB-direktivet anses som et stort skridt i retning mod bekæmpelse af skatteunddragelse inden for EU. Det er imidlertid tvivlsomt, hvorvidt et CCCTB-direktiv nogensinde bliver vedtaget. Flere medlemsstater anser direktivet som en suverænitetsafgivelse og forventer, at det vil medføre, at flere lande mister skatteindtægter, idet skattegrundlaget indskrænkes. Det er på den baggrund tvivlsomt, om direktivet i sin nuværende udformning kan opnå den krævende enstemmighed for at blive vedtaget. Danmark har efter lovændringen i 2014 givet mulighed for henstand med betalingen af exitskat. Ikke desto mindre indeholder den danske henstandsordning elementer, der næppe kan forsvares i de retfærdiggørende hensyn, der i den analyserede retspraksis blev forelagt EU-domstolen. For det første skal selskaber, der flytter til et andet EU-land, afdrage på henstandssaldoen med afkast af overskud fra de overførte aktiver. Dette medfører, at valg af henstand bliver administrativt byrdefuld, hvilket kan udgøre en hindring på højde med umiddelbar beskatning i forbindelse med en flytning, jf. domstolens afgørelse i C-371/10 NGI, præmis 70 og 71. For det andet skal selskaberne årligt selvangive, hvor aktiver omfattet af henstanden er placeret, hvilket kræver en nøjagtig opfølgning på alle aktiver, der ligeledes kan udgøre en restriktion i sig selv. For det tredje forrentes henstandssaldoen med en rentesats, der synes fastsat vilkårligt og unødvendigt i forhold til det forfulgte mål. Det er ydermere tvivlsomt, hvorvidt der kan udledes en generel retsregel, hvor medlemsstaterne frit kan pålægge automatisk rentebetaling ved benyttelse af henstand, på baggrund af EU-domstolens behandling af rentespørgsmålet i C-371/10 NGI. Side 51 af 61

52 Indføringen af henstand i dansk selskabsskatteret var uden tvivl et skridt i retningen mod forenelighed med EU-retten. EU-domstolen fastslog imidlertid i C-470/04 N, at der stilles høje krav til proportionaliteten af de nationale exitregler, og at det mindst indgribende middel til at opnå målet bør finde anvendelse. Tilsvarende i C-38/10 Kommissionen mod Portugal, hvor EU-domstolen opstiller principper for, at selskaber i bredest muligt omfang skal stilles, som om fraflytningen ikke var foretaget. Den danske henstandsordning i selskabsskattelovens 26 og 27 findes i nuværende udformning ikke at anvende det mindst indgribende middel til at opnå det forfulgte mål. Ligeledes stilles et selskab anderledes ved en grænseoverskridende flytning end et selskab, der flytter rent internt i Danmark, bl.a. ved at kræve renter fra dag ét ved benyttelse af henstand. En endelig fastlæggelse af retstilstanden kan først med sikkerhed foretages, når de behandlede problematikker i den danske henstandsordning vurderes i den rette sammenhæng af EU-domstolen. Det er dog tvivlsomt, hvorvidt den danske henstandsordning i sin nuværende udformning kan findes forenelig med fællesskabsretten i en tilbundsgående proportionalitetstest af EU-domstolen. Side 52 af 61

53 Abstract The main objective of this thesis is to analyse whether the Danish rules on exit taxation of companies are compatible with the European community law, after the new Anti-Tax Avoidance Directive. To complete this objective, an analytical method was used on the Danish taxation rules, whereby the individual elements in the Danish deferral scheme were assessed in compliance with the European Community law. Regarding exit taxation of companies, no real positive harmonization has been made until the Anti-Tax Avoidance Directive in The area was therefore mostly regulated by the jurisprudence of the European Court of Justice (ECJ). On that basis, four important rulings from the ECJ were analysed to determine the present state of law. The Danish rules for exit taxation have previously been overruled by the ECJ because they triggered immediate taxation of unrealized gains, which was found to be in violation with TFEU art. 49. Previous case law stated, however, that exit taxation may be compatible with EU law, if justified. In C- 371/10 National Grid Indus, the Court held that the balanced allocation of powers between Member states was a suitable remedy for achieving the pursued objective. However, the national legislation must not go beyond what is necessary to achieve the pursued objective, otherwise the national legislation is disproportionate. It is regarding the last condition that the Danish rules meet criticism the proportionality. The current Danish rules require companies using the deferred option to pay off the exit tax with the income the assets generate after the transfer abroad. This is found to be too unnecessarily administratively burdensome and may cause liquidity problems for companies using the deferral. Likewise, the yearly tax statement in the present form constitutes an unnecessary complication of the legislation and causes the company to follow up on all assets for up to 7 years after the transfer abroad. To use the deferral, the companies must pay automatic interest. In its current form, the interest payment cannot be regarded as necessary to achieve the objective and may cause major liquidity disadvantages for companies choosing deferral. The purpose of the Anti-Tax Avoidance Directive was to harmonize exit taxation within the EU, thus eliminating the present doubts about exit taxation of companies. However, the Directive is designed as a minimum directive, which poses risks for different and incorrect implementation. Likewise, the Side 53 af 61

54 directive contains elements which the European Commission itself and the ECJ previously have been skeptical about. On this basis, it is far from certain that the directive has come to an end. The introduction of deferral in Danish corporate taxation law was undoubtedly a step towards compliance with the European law. However, the current Danish legislation on deferral of company exit tax goes beyond what is necessary to achieve the pursued objective. The starting point for the ECJ s proportionality test is still assumed to be that the least restrictive remedy for achieving the goal should be applied - this is not the case in the Danish legislation. A final determination of the present state of law can only be done with certainty when the issues discussed in the Danish legislation are assessed in the right context by the ECJ. It is doubtful, however, whether the Danish legislation on exit tax in its present form can be found to be compatible with EU law in a thorough proportionality test by the ECJ. Side 54 af 61

55 Litteratur- og kildefortegnelse Bøger Bruun Nielsen (2011) Bruun Nielsen, Ole: Juraspecialet, en håndbog, 2. udgave, 1. oplag, Jurist- og økonomiforbundets Forlag. Engsig Sørensen m.fl. (2014) Engsig Sørensen, Karsten m.fl.: EU-Retten, 6. udgave, 1. oplag, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, Hansen & Werlauff (2016) Hansen, Lone & Werlauff, Erik: Den Juridiske Metode en introduktion, 2. udgave, 1. oplag, Jurist og økonomforbundets forlag, Koerver Schmidt m.fl. (2015) Koerver Schmidt, Peter m.fl.: International Skatteret i et dansk perspektiv, 1. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels Forlag, Trojahn Kølle (2009) Trojahn Kølle, Marianne: Beskatning af danske selskabet I EU-retligt perspektiv, 1. udgave, 1. oplag, Thomas Reuters Professional A/S København, Munk-Hansen (2014) Munk-Hansen, Carsten: Retsvidenskabsteori, 1. udgave, 1. oplag, Jurist- og økonomiforbundets Forlag, Naundrup Olsen & Lilja (2016) Naundrup Olesen, Karsten & Lilja, Troels Michael: Domsanalyse 2. udgave, 1 oplag, Samfundslitteratur, OECD s modeloverenskomst (2014) Winther-Sørensen, Niels: OECD s modeloverenskomst 2014 Med kommentarer, 6. udgave, 1. oplag, Karnov Group Denmark A/S. Side 55 af 61

56 Rønfeldt (2010) Rønfeldt, Thomas: Skatteværn og EU-frihed, 1. udgave, 1. oplag, Jurist- og økonomiforbundets Forlag, Rønfeldt (2013) Rønfeldt, Thomas: Europæisk skatteret I - misbrug og andre legitime hensyn, 1. udgave, 1. oplag, Karnov Group Denmark A/S. Weber (2013) Weber, Dennis: EU Income Tax Law: Issues for the Years Ahead, Volume 9, IBFD Publications BV, Werlauff (2016) Werlauff, Erik: Selskabsskatteret 2016/17, 18. udgave, 1. oplag, Karnov Group Denmark A/S. Winther-Sørensen m.fl. (2013) Winther-Sørensen, Niels m.fl.: Skatteretten 3, 6. udgave, 1. oplag, Karnov Group Denmark A/S. Artikler Bundgaard, Jakob & Koerver Schmidt, Peter: Anti-tax avoidance-direktivet er nu en realitet Nye værnsregler og flere tvister i vente i EU. SR , 3/2016. Haslehner, Werner: The Commission Proposal for an Anti-BEPS Directive: Some Preliminary Comments, Kluwer International Tax Blog, d. 5. februar Madsen, Liselotte & Werlauff, Erik: Selskabers exitskat fortsat i støbeskeen, TfS 2014, 184. Nørgaard Laursen, Anders: International Skatteret , SR , oktober O shea, Tom: European Tax Controversies: A British-Dutch Debate: Back to Basics and Is the ECJ Consistent?, World Tax Journal, 2013 (Volume 5), No 1. Poulsen, Martin: Exit-beskatning af selskaber og det EU-retlige proportionalitetsprincip, SU 2011, 485. Side 56 af 61

57 Rønfeldt, Thomas: Dobbeltdomicil en pseudo-problemstilling for fraflytterbeskatningen om dobbeltbeskatning og lempelse som følge af henstandsordningen for aktieavancer, TfS 2010, 402. Tell, Michael: Exit taxation within the European Union/European Economic Area After Commission v. Denmark (C-261/11), European Taxation, 2014 (Volume 54), no The EU Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB), Global Tax News, d. 23. juni Thömmes, Otmar & Linn, Alexander: Deferment of Exit Taxes after National Grid Indus: Is the Requirements to Provide a Bank Guarantee and the Charge of Interest Proportionate?, Intertax, Volume 40 (2012), s Wetke Korsgaard, Henriette & Wind Andersen, Kim: Ny valgfri henstandsordning for betaling af selskabers exitskat, SR Domsregister Danske domme TfS H Domme fra EU-domstolen C-26/62,Van Gend en Loos C-81/87, Daily Mail C-55/94, Gebhard C-9/02, Lasteryie du Saillant C-411/03, Sevic C-470/04, N C-38/10, Kommissionen mod Portugal C-371/10, National Grid Indus C-261/11, Kommissionen mod Danmark C-164/12, DMC Beteiligungsgesellschaft C-657/13, Verder LabTec Side 57 af 61

58 Generaladvokat Jean Mischo, forslag til afgørelse i sag C-9/02 Lasteryrie du Saillant, d. 13. marts Generaladvokat J. Kokott, forslag til afgørelse i sag C-371/10 National Grid Indus, d. 8. september Generaladvokat P. Mengozzi forslag til afgørelse i C-38/10 Kommissionen mod Portugal, d. 28. juni Love og forarbejder mv. Ligningsloven, LBKG nr. 1162, af 1. september Opkrævningsloven, LBKG nr af 29. september Selskabsskatteloven, LBKG nr af 6. september Skattekontrolloven, LBKG nr af 31. oktober Statsskattelovens, LBKG nr. 149 af 10. april Bilag 4 til Folketingets behandling af L 91 Lovforslag nr. L 91, bilag 4: Spørgsmål til Skatteministeren vedrørende L 91 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven. Skrivelse fra Cort Advisory d. 20 januar LFF nr. 91. Bilag 6 til Folketingets behandling af L 91 Lovforslag nr. L 91, bilag 6: Vedr. dom afsagt af EU-domstolen i sag C-261/11 Kommissionen mod Danmark - exitbeskatning af selskaber. Skrivelse fra kommissionen, j. nr. (2013) , d. 21 januar LFF nr. 91. Folketingets lovforslag L 91, som vedtaget 06/02/2014 Lovforslag nr. L 91: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, vedtaget d. 6 februar SAU alm. del 2015/16, bilag 215 SAU alm. del 2015/2016, bilag 215: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN), d. 17. juni SAU alm. del 2016/17, bilag 19 SAU alm. del 2016/2017, bilag 10: EU-note E 7 om den fælles konsoliderede selskabsskattebase, SU , d. 27. oktober Skatteministeriets bemærkninger til Folketingets lovforslag L 91 Side 58 af 61

59 Lovforslag nr. L 91 som fremsat, Folketingstidende Tillæg A, samling 2013/2014: L91 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fremsat d. 4. december Skatteministeriets høringssvar til Folketingets lovforslag L 91 Lovforslag nr. L 91, bilag 1, høringssvar fra skatteministeriet, d. 4. december 2013: L91 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven. (Henstand med exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU-/EØS-land). LFF nr. 91. EU-lovgivning Direktivet om Administrativt samarbejde Rådets direktiv om administrativ samarbejde på skatteområdet, 2011/16, af 15. februar Anti-tax avoidance-direktivet Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion, 2016/1164, af 12. juli CCTB Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag, 2016/0337, af 25. oktober CCCTB Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, 2016/0336, af 25. oktober Inddrivelsesdirektivet Rådets direktiv om gensidig bistand ved inddrivelse af skatter, 2010/24, af 16. marts EU-traktaten Traktaten om Den Europæiske Unions. TEUF Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Materiale fra kommissionen Kommissionens handlingsplan (2015) Side 59 af 61

60 COM(2015) 302 final, d. 17. juni 2015: A Fair and Efficient Corporate Tax System in the European Union: 5 Key Areas for Action. Kommissionens meddelelse om exitbeskatning og behovet for samordning af medlemsstaternes skattepolitik COM(2006) 825 final, d. 19. december 2006: Exitbeskatning og behovet for samordning af medlemsstaternes skattepolitik. Side 60 af 61

61 Anslagsdokumentation Side 61 af 61

Skatteministeriet har d. 09. oktober 2013 fremsendt ovennævnte udkast til FSRdanske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har d. 09. oktober 2013 fremsendt ovennævnte udkast til FSRdanske revisorer med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 22. november 2013 Ændring af selskabsskatteloven (Exitbeskatning ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land) H213-13

Læs mere

EU-Domstolens underkendelse af dansk regel om exitbeskatning af selskaber

EU-Domstolens underkendelse af dansk regel om exitbeskatning af selskaber 12. September 2013 EU-Domstolens underkendelse af dansk regel om exitbeskatning af selskaber Den 18. juli 2013 afsagde EU-Domstolen dom i sagen Kommissionen mod Danmark, C-261/11 ( Afgørelsen ). Sagen

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

De danske exitbeskatningsregler i forhold til artikel 49 i TEUF

De danske exitbeskatningsregler i forhold til artikel 49 i TEUF De danske exitbeskatningsregler i forhold til artikel 49 i TEUF Kandidatafhandling, Cand. Mer. Aud Forfatter: Sidsel Sivebæk Jørgensen Vejleder: Aage Michelsen, Juridisk Institut Aarhus Handelshøjskolen,

Læs mere

Danske regler for exitbeskatning af selskaber

Danske regler for exitbeskatning af selskaber Kandidatafhandling Cand.merc.aud Forfatter: Charlotte Møller Petersen Vejleder: Anders Nørgaard Laursen Juridisk Institut Danske regler for exitbeskatning af selskaber - og reglernes forenelighed med etableringsfriheden

Læs mere

Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende

Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende - 1 Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i februar 2015 nye regler om exitbeskatning, dvs. beskatning af erhvervsdrivende,

Læs mere

Exitbeskatning, herunder den nye henstandsordning, og reglernes overensstemmelse med EU-retten

Exitbeskatning, herunder den nye henstandsordning, og reglernes overensstemmelse med EU-retten Exitbeskatning, herunder den nye henstandsordning, og reglernes overensstemmelse med EU-retten Exit taxation, including the new opportunity to obtain deferral, and the compliance with EU law af MARIA ROSE

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven (Exitbeskatning ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land)

Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven (Exitbeskatning ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land) Skatteministeriet J. nr. 12-0173449 Udkast (4) Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven (Exitbeskatning ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land) 1 I selskabsskatteloven,

Læs mere

Skatteudvalget L 91 Bilag 4 Offentligt

Skatteudvalget L 91 Bilag 4 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 L 91 Bilag 4 Offentligt 1 Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Kongens Lyngby, d. 20. januar 2014 Spørgsmål til Skatteministeren vedrørende L 91 - Forslag til

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering SANNE NEVE DAMGAARD EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering Jurist- og Økonomforbundets Forlag EU-selskabs- og skatterettens betydning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. april 2016 Sag 176/2013 A (advokat Torben Bagge) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Søren Horsbøl Jensen) Appellanten, A, har under forberedelsen

Læs mere

Exitbeskatningsreglernes overensstemmelse med EU-retten

Exitbeskatningsreglernes overensstemmelse med EU-retten Bachelorafhandling Juridisk institut Institut for Økonomi Forfatter: Daniel Andersen HA(jur.) Vejleder: Anders Nørgaard Laursen (Juridisk institut) Jane Thorhauge Møllmann (Institut for Økonomi) Exitbeskatningsreglernes

Læs mere

Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret

Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret Aage Michelsen Professor Juridisk Institut Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 21. maj 2008 Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret Vintereksamen 2007/2008 1. spørgsmål Hvorledes

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 118/2012 HSH Nordbank AG Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af selskabsskatteloven

Forslag. Lov om ændring af selskabsskatteloven Lovforslag nr. L 91 Folketinget 2013-14 Fremsat den 4. december 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven (Henstand med exitskat ved selskabers overførsel

Læs mere

DANSK EXITBESKATNING AF SELSKABER & DEN EUROPÆISKE UNION FORENELIGHEDEN MED ETABLERINGSFRIHEDEN

DANSK EXITBESKATNING AF SELSKABER & DEN EUROPÆISKE UNION FORENELIGHEDEN MED ETABLERINGSFRIHEDEN DANSK EXITBESKATNING AF SELSKABER & DEN EUROPÆISKE UNION FORENELIGHEDEN MED ETABLERINGSFRIHEDEN Handelshøjskolen i Aarhus, Aarhus Universitet Erhvervsjuridisk Institut Erhvervsøkonomi & Erhvervsjurastudiet

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

EXITBESKATNING AF DANSKE SELSKABER OG REGLERNES

EXITBESKATNING AF DANSKE SELSKABER OG REGLERNES EXITBESKATNING AF DANSKE SELSKABER OG REGLERNES OVERENSTEMMELSE MED EU- RETTENS ETABLERINGSFRIHED Kandidatafhandling, Cand.merc.(jur.) Forfatter: Torben Vangsgaard (20110435) Vejleder: Aage Michelsen,

Læs mere

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen www.pwc.dk Justering af erhvervsbeskatning og tilpasning i forhold til EUretten m.v. Lovforslag (høringsudkast af 5. oktober 2015) Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen ID: 10827557 Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 36 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 25. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Exitbeskatning af fysiske personer

Exitbeskatning af fysiske personer Forfattere: Trine Thomsen, 201208203 HA(jur.)-skat Bachelorafhandling Marie Bækgaard Stisen, 201208212 Maj 2015 Afhandlingens antal tegn: 113.516 Exitbeskatning af fysiske personer Exit taxation of individuals

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland

Notat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 134 Offentligt Notat J.nr. 2011-620-0024 17. februar 2011 Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10 Kommissionen

Læs mere

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V.

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. - 1 Rentekildeskat - SKM2013.4.HR, jf. tidligere SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom ref. i SKM2013.4.HR, men med ændrede præmisser, at et dansk

Læs mere

Vejledende løsning til sommereksamen 2012 International skatteret

Vejledende løsning til sommereksamen 2012 International skatteret Aage Michelsen Professor Juridisk Institut Aarhus Universitet 18. juni 2013 Vejledende løsning til sommereksamen 2012 International skatteret 1. spørgsmål Hvilke indkomstskatteretlige konsekvenser er der

Læs mere

EN EU-KONFORM HENSTANDSORDNING

EN EU-KONFORM HENSTANDSORDNING JURIDISK INSTITUT AALBORG UNIVERSITET EN EU-KONFORM HENSTANDSORDNING - PÅ BAGGRUND AF EU-DOMSTOLENS RETSPRAKSIS Af Patrick Stjernholm Pedersen & Mads Hilfling Nielsen Vejleder: Thomas Rønfeldt Afleveringsdato:

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A.

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aarhus School of Business, Aarhus University CAND. MERC. STUDIET Sommereksamen 2011 Ordinær eksamen Skriftlig prøve: 19859 International Skatteret Varighed: 3 timer

Læs mere

Skatteministeriet har den 3. februar 2016 fremsendt ovennævnte forslag til direktiv til FSR- danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har den 3. februar 2016 fremsendt ovennævnte forslag til direktiv til FSR- danske revisorer med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 7. marts 2016 Høring om forslag til Rådets direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte påvirker det indre markeds

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0030 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema omhandlende høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer vedrørende L 187 - forslag

Læs mere

Fraflytningsbeskatning af aktier og EU-retten

Fraflytningsbeskatning af aktier og EU-retten Cand.merc.aud Kandidatafhandling Erhvervsjuridisk institut Forfatter: Christina Støvlbæk Vejleder: Liselotte Hedetoft Madsen Fraflytningsbeskatning af aktier og EU-retten Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Læs mere

Teknisk gennemgang af L 123

Teknisk gennemgang af L 123 Skatteudvalget 2015-16 L 123 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Teknisk gennemgang af L 123 Folketingets Skatteudvalg, den 12. maj 2016 2.1. Opfølgning på en dom fra EU-Domstolen om genbeskatning

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst 2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 Sag 118/2012 (1. afdeling) HSH Nordbank AG, Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes

Læs mere

Fraflytningsbeskatning aktier - efterfølgende overdragelse til ægtefælle - SKM2015.314.SR

Fraflytningsbeskatning aktier - efterfølgende overdragelse til ægtefælle - SKM2015.314.SR - 1 Fraflytningsbeskatning aktier - efterfølgende overdragelse til ægtefælle - SKM2015.314.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet tilkendegav ved et bindende svar af 28/4 2015, at

Læs mere

Subjektiv skattepligt for selskaber: Registrerings- og hovedsædekriteriet i SEL 1

Subjektiv skattepligt for selskaber: Registrerings- og hovedsædekriteriet i SEL 1 Subjektiv skattepligt for selskaber: Registrerings- og hovedsædekriteriet i SEL 1 af af Michael Tell, ph.d., Juridisk Institut, CBS, og CORIT Advisory P/S I artiklen analyseres anvendelsen af henholdsvis

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Renteloftet og faste driftssteder i udlandet i lyset af Argenta, C-350/11

Renteloftet og faste driftssteder i udlandet i lyset af Argenta, C-350/11 1 af 5 10-02-2014 09:49 Renteloftet og faste driftssteder i udlandet i lyset af Argenta, C-350/11 af Michael Tell, ph.d., adjunkt ved Juridisk Institut, CBS, og Senior Associate hos CORIT Advisory P/S

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0189/101. Ændringsforslag. Pervenche Berès, Hugues Bayet for S&D-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0189/101. Ændringsforslag. Pervenche Berès, Hugues Bayet for S&D-Gruppen 1.6.2016 A8-0189/101 101 Betragtning 7 a (ny) (7a) Skatteordninger forbundet med intellektuel ejendomsret, patenter og forskning og udvikling anvendes i vidt omfang i hele Unionen. Indtil flere undersøgelser

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 26.10.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0943/2006 af Hans-Heinrich Firnges, tysk statsborger, og én medunderskriver, om manglende fradragsberettigelse

Læs mere

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien 2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

28. marts 2011 mbl (X:\Faglig\MBL\SU\FSRs kommentarer til L84 - ændringsforslag af 25.marts 2011.doc)

28. marts 2011 mbl (X:\Faglig\MBL\SU\FSRs kommentarer til L84 - ændringsforslag af 25.marts 2011.doc) Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 41 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93

Læs mere

Artikler. Exitskat og henstandssaldoen - er der fradrag for renter? Om ministersvar

Artikler. Exitskat og henstandssaldoen - er der fradrag for renter? Om ministersvar 4987 Artikler 732 Exitskat og henstandssaldoen - er der fradrag for renter? Om ministersvar og lovfortolkning Af lektor, ph.d. Anders Nørgaard Laursen, Juridisk Institut, Aarhus Universitet Med lov nr.

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM SANST.

Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM SANST. - 1 Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM2016.191.SANST. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteankestyrelsen

Læs mere

Udbyttestrømme i koncernstrukturer med hybride selskaber

Udbyttestrømme i koncernstrukturer med hybride selskaber 676 313 Udbyttestrømme i koncernstrukturer med hybride selskaber Af lektor, ph.d. CBS og partner, Jakob Bundgaard, Deloitte og senior konsulent Morten Reinholdt Nielsen, Deloitte Med udgangspunkt i et

Læs mere

Exitbeskatning, Henstand, Sikkerhedsstillelse og Renter ved aktivers exit fra Danmark

Exitbeskatning, Henstand, Sikkerhedsstillelse og Renter ved aktivers exit fra Danmark Exitbeskatning, Henstand, Sikkerhedsstillelse og Renter ved aktivers exit fra Danmark Exit taxation, referring to Deferred, Guarantees and Interest of assets exiting Denmark En analyse af reglerne om exitbeskatning,

Læs mere

Grænseoverskridende fusioner

Grænseoverskridende fusioner Dansk Skattevidenskabelig Forening Grænseoverskridende fusioner v/senior Manager Vicki From Jørgensen 21. november 2011 Præsentation 1. Indledning 2. Den historiske udvikling 3. Skattepligtige og skattefrie

Læs mere

EXITBESKATNING AF DANSKE SELSKABER

EXITBESKATNING AF DANSKE SELSKABER EXITBESKATNING AF DANSKE SELSKABER - i henhold til EU s bestemmelser Kandidatspeciale Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 1. november 2014 Forfattere: Carina Fuglsang Michael Rhinstrøm Schmidt Vejleder:

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 128 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Exit-beskatning af selskaber

Exit-beskatning af selskaber Copenhagen Business School, 2015 Exit-beskatning af selskaber - de danske reglers forenelighed med EU-retten Exit taxation of companies the compatibility of the Danish legislation with the EU law Forfatter:

Læs mere

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.12.2012 C(2012) 8806 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning DA DA KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning

Læs mere

Skatteværn og EU-frihed

Skatteværn og EU-frihed Thomas Rønfeldt Skatteværn og EU-frihed værnsregler i dansk skatteret konfronteret med fællesskabsrettens frihedsrettigheder som dynamisk udviklet af EF-domstolen Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2010

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

Skatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt

Skatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 15 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne supplerende høringssvar

Læs mere

Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15

Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15 SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 31. marts 2015 Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15 SKAT har den 12. marts 2015 fremsendt ovennævnte udkast til

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.1.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0006/2009 af Jean Marie Taga Fosso, fransk statsborger, om den forskelsbehandling på grundlag af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven Lovforslag nr. L 187 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 30. maj 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven

Læs mere

Det bliver nemmere at være sommerhusejer også skattemæssigt.

Det bliver nemmere at være sommerhusejer også skattemæssigt. - 1 Det bliver nemmere at være sommerhusejer også skattemæssigt. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et flertal i Folketinget er parat til at give pensionister mulighed for at benytte et sommerhus

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 396 Offentligt J.nr. 2009-411-0023 Dato: 2. september 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Virksomhedsskatteordningen beskatning ved sikkerhedsstillelse i virksomhedsaktiver for privat gæld - SKM2015.745.SR, samt ministerbesvarelse til Folketingets Skatteudvalg af 22. december 2015 afskaffelse

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Skatteudvalget L 98 - Bilag 11 O Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt følger ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandling af Forslag til lov om

Læs mere

Grænseoverskridende flytning af virksomheders hjemsted

Grænseoverskridende flytning af virksomheders hjemsted P6_TA(2009)0086 Grænseoverskridende flytning af virksomheders hjemsted Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2009 med henstillinger til Kommissionen om grænseoverskridende flytning af selskabers

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og

Læs mere

EXIT- BESKATNING I FORHOLD TIL EU

EXIT- BESKATNING I FORHOLD TIL EU Kandidatafhandling Vejleder: Juridisk Institut Anders Nørgaard Laursen Stig Djernes Forfatter: EXIT- BESKATNING I FORHOLD TIL EU - En analyse efter indførsel af L91 Aarhus Universitet Business and Social

Læs mere

Skærpede regler for 10-mands-projekter

Skærpede regler for 10-mands-projekter - 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de

Læs mere

Skatteudvalget L 45 Bilag 6 Offentligt

Skatteudvalget L 45 Bilag 6 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 45 Bilag 6 Offentligt 8. december 2015 J.nr. 15-2867432 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv.

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv. Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv. Skatteministeren har fremsat lovforslag (L 173), der indeholder en udmøntning af en del af aftalen om finansloven for 2012 mellem regeringen

Læs mere

Om beskatning af forretningsidé til softwareløsning ved flytning fra Danmark

Om beskatning af forretningsidé til softwareløsning ved flytning fra Danmark På tidspunktet for færdiggørelsen af vores notat om skattepligt havde vi ikke noteret oplysninger om, at Jeppe Gaardboe havde afholdt udgifter til udviklingen af den pågældende app. Det har vist sig, at

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016 Sag 133/2015 (1. afdeling) A Invest ApS (advokat Michael Amstrup) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen) I tidligere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. april 2013 Sag 164/2009 (1. afdeling) Nielsen & Nielsen Holding A/S og Micro Matic GmbH (advokat Hans Henrik Banke for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten

Læs mere

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier.

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier. Skatteudvalget Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Til Skatteministeriet Pioner Allé 1 Departementet 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail: jesper.kiholm@skat.dk Tønder, den 26. marts 2009 Høringssvar

Læs mere

International beskatning 2013

International beskatning 2013 International beskatning 2013 Nettoprincippets betydning ved lempelsesberegningen Kvalifikation af udenlandske enheder Nettoprincippets betydning ved lempelsesberegningen Nettoprincippet LL 33 F: Ved beregning

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66 Offentligt Notat Modtager: SU-forligskredsen 10. april 2015 Konsekvenser af EU-Domstolens dom i C-359/13, Martens Den 26. februar 2015 afsagde

Læs mere

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi.

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi. December 2008 Indhold: 1. Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme 2. De skattemæssige konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatnings-overenskomsterne med Frankrig og Spanien for selskaber 3. Reparationspakken

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Skatteudvalget L 213 - Bilag 34 Offentligt Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skatteloven (CFC-beskatning

Læs mere

Teknisk gennemgang af Europa-Kommissionens forslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase Den 11. november 2016

Teknisk gennemgang af Europa-Kommissionens forslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase Den 11. november 2016 Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 150 Offentligt Teknisk gennemgang af Europa-Kommissionens forslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase Den 11. november 2016 Common Consolidated Corporate

Læs mere

Skatteudvalget L 98 Bilag 4 Offentligt

Skatteudvalget L 98 Bilag 4 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 98 Bilag 4 Offentligt 5. februar 2015 J.nr. 14-0660343 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 98 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen).

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen). Skatteudvalget L 116 - Bilag 9 Offentligt J.nr. 2005-411-0057 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Tonnageskattelovens krav om dansk drift

Tonnageskattelovens krav om dansk drift 33 Tonnageskattelovens krav om dansk drift 111 Af advokatfuldmægtig Poul Erik Lytken og advokat Anders Oreby Hansen, Bech-Bruun Tonnageskatteloven stiller krav om strategisk og forretningsmæssig drift

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 14-0660343 Udkast Oktober 2014

Skatteministeriet J. nr. 14-0660343 Udkast Oktober 2014 Skatteministeriet J. nr. 14-0660343 Udkast Oktober 2014 Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love 1) (Exitskat

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2010-411-0032 Udkast 17. december 2010. Forslag. til

Skatteministeriet J.nr. 2010-411-0032 Udkast 17. december 2010. Forslag. til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 84 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2010-411-0032 Udkast 17. december 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto

Læs mere

Høring over udkast til lovforslag om fraflytterbeskatning af aktier og fradrag for tab på varekreditter til udenlandske koncernselskaber

Høring over udkast til lovforslag om fraflytterbeskatning af aktier og fradrag for tab på varekreditter til udenlandske koncernselskaber Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K pskerh@skm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 6. august 2008 J.NR.: 04-014102-08-0571 REF.: rmm-hfe

Læs mere

Skatteudvalget L 27 Bilag 8 Offentligt

Skatteudvalget L 27 Bilag 8 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 27 Bilag 8 Offentligt 7. december 2016 J.nr. 15-2962964 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 27 - Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, ligningsloven og skattekontrolloven

Læs mere

Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende "én aktionær"

Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende én aktionær Finanstilsynet 20. februar 2014 BØRS J.nr. 6373-0033 /mbd Beslutning om ophør af administrativ praksis vedrørende "én aktionær" Efter indstilling fra Finanstilsynet har Det Finansielle Råd den 19. februar

Læs mere

Grænseoverskridende omstruktureringer. Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner

Grænseoverskridende omstruktureringer. Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner Grænseoverskridende omstruktureringer Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner Indhold 1. Indledning / Præsentation 2. Formål med grænseoverskridende omstruktureringer 3. Selskabsret a.

Læs mere

En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB

En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 198 Offentligt En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB (Common Consolidated Corporate Tax Base) 27. april 2011 Hovedelementerne i forslaget Fælles: Et fælles regelsæt(skattebase)

Læs mere

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringen har netop præsenteret sin skattelypakke, der indeholder forslag til nye regler om udenlandske

Læs mere