Dialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Daginstitution Kærnehuset

Transkript

1 Dialogbaseret Aftalestyring Aftale 2007 Daginstitution Kærnehuset

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Den politiske ramme Den faglige ramme Institutionsrammen Den administrative ramme Den økonomiske ramme...8 Bilag 1 - Politisk indsats. - Tidlig indsats og forbyggelse...10 Bilag 2 - Fagligt indsats. - Børnemiljø i Dagtilbud...12 Bilag 3 - Fagligt indsats. - Sundhed, kost, krop og bevægelse...13 Bilag 4 - Eget indsats. - Natur og naturfænomener...14 Bilag 5 - Eget indsats. - Krop og bevægelse Indledning 1.1 Aftalens parter og løbetid Ved indgåelsen af aftalen forpligter direktionen og aftaleholderen sig til målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte serviceindhold, samt at opfylde de vedtagne målsætninger og indsatsområder. Dette skal ske inden for de generelle spilleregler for Decentral Ledelse og Centrale Styring, samt den tildelte budgetramme. Aftaleparter for aftale 2007, fra til Godkendt Kommunaldirektør d Benny Balsgaard Benny Balsgaard Institutionsledere Ulla Vang Mikkelsen Kærnehuset Skolevej 2 Horne 5600 Faaborg 1.2 Aftaleområdets kerneydelse Kærnehuset er en integreret institution i Faaborg-Midtfyn Kommune. Kærnehuset er en 0 10 års institution og består af vuggestue, børnehave og fritidshjem, som rummer ca. 150 børn. Pr er vi 15 fastansatte og 4 i tidsbegrænsede stillinger. 2

3 Vores mål er at skabe et pædagogisk miljø, som sikrer den målrettede indsats for kontinuitet og helhed i barnets hverdag. Pr ændres instituionen. Vi ønsker at fortsætte i en såkaldt Landsbysordning, men opnås denne dispensation ikke, deles Kærnehuset i 2 institutioner henholdsvis vuggestue/børnehave og en SFO under Horne skole. 2.0 Den politiske ramme 2.1 Politiske visioner og målsætninger Børne- og ungepolitikken sætter rammerne for, hvordan kommunen udformer de kommunale tilbud og det offentlige rum i forhold til børn og unge. Politikken dækker hele børne- og ungeområdet, dvs. dagtilbud, undervisning, børne- og ungerådgivning og samspillet med sundhed og forebyggelse. Desuden rækker en børne- og ungepolitik ud til fritidslivet og den fysiske planlægning. Nedenstående er Børne-og ungepolitikken beskrevet i overskriftsform Overordnet målsætning for en sammenhængende børne- og ungepolitik I 2012 siger: Alle børn og unge: Jeg er klar! Ud fra den, jeg er, er jeg med på viden, sundhed, uddannelse og lyst til udfoldelse og fællesskab Forældrene: Vi bliver involveret, og der bliver taget hånd om vores børn Uddannelsesinstitutionerne: Børn fra FMK er parate til en uddannelse Borgerne: Leg, læring og undervisning gør, at FMK er et godt og trygt sted for vore børn at være Det er værdifuldt: a. at børnene kommes i møde, hvor de er at der tages udgangspunkt i barnet. b. at tilbudene i FMK er præget af tidlig indsats og forebyggelse c. at de udsatte børn kommer med. d. at børn og forældre involveres. e. at børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune har et højt fagligt niveau, og veludviklede sociale og personlige kompetencer. f. at der ydes rådgivning af børn, unge og familier på et højt fagligt og tværfagligt niveau. g. at kommunens børne- og ungetilbud viser åbenhed og parathed til nytænkning. h. at tilbudene i kommunen er rummelige og præget af mangfoldighed. 3

4 Faaborg-Midtfyn Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik er i sin første version primært en efterlevelse af servicelovens krav herom. I løbet af 2007 vil der blive foretaget præcisering af især målsætninger og indsatser på normalområderne. I denne fase vil brugere af tilbudene i Faaborg-Midtfyn Kommunes tilbud blive inddraget. 2.2 Politiske indsatsområder Implementering af en sammenhængende børne- og ungepolitik Området omfatter dels en udbygning af børne- og ungepolitikken i en politisk dialog om målsætninger, indsatser og susseckriterier; dels en udbredelse af kendskabet til den i organisationen og i den enkelte institution. Implementeringen skal foregå i et tæt samarbejde med de 3 fagsekretariater for undervisning, rådgivning af børn og unge og forebyggelse og sundhed. Harmonisering af serviceniveauet inden for hele dagtilbudsområdet Dagtilbudsområdet er præget af stor mangfoldighed, og harmoniseringen skal omfatte serviceniveauet m.h.t. ydre rammer: Åbningstid, forældrebetaling, personalenormering og aktivitetsrelaterede resurser. Herunder en omlægning af fritidsklubber og integrerede institutioner til henholdsvis børnehaver og SFO ere Den indholdsmæssige faglige mangfoldighed skal søges bevaret og udbygget. Udvikling af redskaber til understøttelse af størst mulig inklusion Danmark underskrev i 1994 Salamanca-aftalen, der udtrykker alle børns ret til at blive behandlet som unikke og med ret til at være i eget netværk. Indholdsmæssigt indehold i FMK s børne- og ungepolitik. Der skal derfor arbejdes med at skærpe og udvikle kernepersonalets evner og muligheder for i eget regi at stille skarpt på det enkelte barns kompetencer og muligheder. Børne-unge politikken i FMK - Tilbudene i FMK er præget af tidlig indsats og forebyggelse se bilag Den faglige ramme 3.1 Faglige målsætninger Der er behov for dynamisk og koordineret udvikling af basale fagligheder mellem fagsekretariaterne, der er aktører på børne- og ungeområdet. Dynamisk og koordineret udvikling af fagligheden i de direkte kerneydelser i dagpleje, vuggestue, børnehaver, puljeordninger, SFO ere og skoler og i samspillet mellem disse. Hurtig implementering af nye love og bekendtgørelser i institutionsplanet. Sikring af, at børns udvikling sker under forsvarlige forhold og med høj faglighed, såvel i de kommunale som i de private institutioner. Specialpædagogiske indsatser er tilrettelagt rationelt og praktisk, så de i videst muligt omfang kan opfylde FMK s intentioner, som de er udtrykt i børne- og ungepolitikken. En dialogmodel, som åbner for ægte dialog mellem interessenterne i dagtilbudsområdet: politikere, bestyrelser, personale og fagsekretariat. 4

5 Visitation af pladser sker ud fra en pædagogisk synsvinkel og i dialog med institutionslederne og forældrene. Et godt og dynamisk pædagogisk og arbejdsmæssigt miljø i dagtilbudene. 3.2 Faglige indsatsområder Fagchefen har valgt følgende faglige indsatsområder for ) Børnemiljø i Dagtilbud se bilag 2 Udarbejdelse af miljøvurderinger i dagtilbud, til sikring af at børn i dag har et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring. 2) Sundhed, kost, krop og bevægelse se bilag 3 At øge trivsel og sundhed blandt børn og unge i Faaborg-Midtfyns daginstitutioner via sund kost og bevægelse. Overordnet skal Sundhedspolitikken bl.a. præge børnepolitikken, integreres som en naturlig del i alle institutioners kontrakter og være kendt blandt borgere og virksomheder 3.3 Gældende politikker, regulativer, planer mv. på fagområdet Serviceloven Kapitel 4 om Dagtilbud til børn. Socialministeriets vejledning af 6. marts 1998 om dagtilbud m.v. til børn. Socialministeriets vejledning af 4. marts 1998 om forældrebestyrelser i dagtilbud til børn. Folkeskoleloven 3, stk. 4. Undervisningsministeriets vejledning nr. 16 af 9. marts 1999 om skolefritidsordninger. Børne- og ungepolitikken. Styrelsesvedtægten for Dagtilbudsområdet 4.0 Institutionsrammen 4.1 Institutionens målsætninger Værdigrundlag: Værdigrundlaget for det pædagogiske arbejde i Kærnehuset består bl.a. af åbenhed og ærlighed. I en atmosfære af gensidig respekt søger vi, at skabe et trygt og tillidsfuldt miljø til gavn for såvel børn som voksne. Vi ønsker i Kærnehuset et tæt samarbejde med forældrene omkring deres barn, med vægt på den uformelle daglige kontakt. Vi betragter os selv som en institution, der sætter omsorg, nærhed, glæde, tillid, tryghed, kontinuitet og helhed i højsæde. En institution, hvor alle er noget særligt. Børnesyn: Børn er sociale og udvikler sig gennem relationer til andre børn og voksne. Børn er aktive 5

6 medspillere i deres eget liv. Alle børn er gode til noget. Det enkelte barn er et værdifuldt menneske, der har forskellige kompetencer og intelligenser som kan udvikles. Vi arbejder derfor også med Howard Gardner: Børn har krav på voksne, der vil dem og kan indgå i forpligtende sammenhænge med dem. Børn kan og vil. Derfor har vi valgt, at arbejde med følgende kerneydelser: Tryghed og nærvær: Kontakten til barnet er umådelig vigtig for samspillet. Den gør det muligt for os at opdage det særegne ved hvert barns person og skaber grobund og tillid. Gennem tryghed og nærvær, fremmer vi denne relation mellem børn og voksne. Omsorg og trivsel: Vores børns behov for omsorg er forskellig fra lille til stor, fra barn til barn og fra dag til dag. Vi tilstræber at give det enkelte barn netop den omsorg som barnet har brug for. Omsorg er for os, at vise barnet, at vi finder det unikt og betydningsfuldt og har respekt for dets behov. Leg: Legen er dels en måde at være og opleve på, dels en måde at anskue og tilegne sig verden på. Den danner rammen om de tætte relationer og de fælles oplevelser, hvilket er vejen til livsglæde. Børn leger fordi det er sjovt og i legen afprøver de deres kompetencer. Legen er således en vigtig del af socialiseringsprocessen og dermed vigitg for udviklingen af venskaber. Vi ser legen som et vigitgt redskab, hvormed børnene tilegner sig væsentlige egenskaber: Vores mål med kerneydelserne at barnet tilegner sig sociale spilleregler, samt arbejder og fungerer i grupper at barnet opnår kompetence til at udfolde sig personligt; styrkelse af individet at støtte barnet i dets udvikling af selvstændighed at barnet skaber relationer og lærer om konflikthåndtering at barnet med særlige behov bliver opdaget hurtigst muligt at barnet føler sig accepteret og værdsat som det barn det er at barnet får følelsen af at blive taget alvorligt at støtte barnet i dets alsidige udvikling Vores pædagogiske udgangspunkt er at se på den enkelte og således give børnene mulighed for at udvikle sig som hele mennesker og ikke som ens mennesker! Ny struktur i Kærnehuset Ændringen pr. 1.august 2007 medfører store forandringer. Målet er derfor: at få en god overgang fra fritter til SFO/Landsbyordning, så alle føler ejerskab at styrke og udvikle personalegruppen, så den er gearet til at takle de krav, der stilles for at kunne agere i en SFO med mange samarbejdspartnere at bibeholde indslusningen fra børnehaven samt udarbejde handleplan for børnehaveklasserne for de første tre måneder i SFO'en, med vægt på ekstra omsorg, så overgangen til SFO bliver så gnidningsfri som muligt indarbejdelse af mulig nye mødestruktur at forbedre den tidlige forebyggende indsats for børn med særlige behov at give 3 klasses børnene arbejdsredskaber/begreber, så de er bedre rustet til at kunne klare overgangen fra SFO-liv til mere fritid uden voksenovervågning f.eks. mere samarbejde med L'Egsmarken ekstra fokus på anerkende relationer. Såvel skole som Kærnehuset har planlagt pædagogisk lørdag for samtlige ansatte i efteråret 07 6

7 Året 2007 betragtes som et begynderår, et prøveår, hvor der skal være plads til at udvikle os i fællesskab 4.2 Institutionens egne indsatsområder Se bilag 4 og Den administrative ramme 5.1 Direktionens koncernmål Ledelsesgrundlag og værdier: Lederforum formulerer et fælles grundlag for god ledelse som i videst muligt omfang træder i stedet for en detaljeret regelstyring. Det er et koncernmål at alle aftaleholdere bidrager konstruktivt til denne proces - og at hver aftaleholder udmønter de fælles ledelsesgrundlag og værdier i eget fagsekretariat, stab eller institution. HR-staben er tovholder på tilrettelæggelsen og gennemførelsen af dette koncernmål. Medarbejdertrivsel: Direktionen lægger stor vægt på at opbygge en organisation, hvor medarbejdernes trivsel er rigtig god. Derfor skal bl.a. gennemføres to trivselsundersøgelser i hele organisationen i løbet af Med dette initiativ ønsker direktionen at sætte yderligere fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et koncernmål at hver enkelt aftaleholder følger op på resultaterne af disse undersøgelser og arbejder systematisk med medarbejdertrivsel i eget fagsekretariat, stab og institution. HR-staben er tovholder på tilrettelæggelsen og gennemførelsen af dette koncernmål. En åben og proaktiv kommune: Faaborg-Midtfyn Kommune skal være kendt som en åben og proaktiv organisation, hvor de ansatte i videst mulig omfang benytter deres faglige og personlige kompetencer til at synliggøre initiativer og opgaveløsning i den form Faaborg-Midtfyn har besluttet. Det er et mål at kommunens ansatte har en forståelse for og en oplevelse af, at reglerne om offentlig ansattes ytringsfrihed ikke blot er gældende, men også at ledelsen understøtter brugen heraf. Fællessekretariat er tovholder på tilrettelæggelsen og gennemførelsen af dette koncernmål. Dialogbaseret Aftalestyring: Dialogbaseret aftalestyring skal skabe fokus på organisationens mål og resultater på alle niveau. Derfor er det afgørende for direktionen at hele organisationen i 2007 oplever, at den politiske dialog og målformulering udgør et godt grundlag for udarbejdelse af aftaler i tæt dialog og samspil med brugere og medarbejdere. Det forventes at alle aftaleholdere aktivt arbejder med formidling af formålet med aftalestyring samt inddrager medarbejdere, brugerbestyrelser o.lign. i arbejdet. Det er ligeledes direktionens mål, at alle aftaleholdere får de redskaber og kompetencer, som gør dem i stand til at udøve den nødvendige styring og ledelse i fht. aftalernes forskellige rammer. EvalueringProjektOrganisation-staben (EPO) er tovholder på implementering, udviklingen og evaluering af Dialogbaseret Aftalestyring. En detaljeret beskrivelse af direktionens koncernmål fremgår at notat vedrørende direktionens Koncernmål for 2007 samt direktionens aftaler med HR, Fællessekretariatet samt EvalueringProjektOrganisation-staben (EPO). 7

8 5.2 Spilleregler for aftalestyring Der henvises til Spilleregler for Decentral ledelse og Central Styring vedtaget i Kommunalbestyrelsen den Politikker, retningslinier mv. på koncernniveau Der henvises til Styrelsesvedtægten, Kasse- og regnskabsregulativet, Personalepolitikken, koncept for Dialogbaseret Aftalestyring, Indkøbspolitikken, IKT-arkitektur og den fælles designmanual. 6.0 Den økonomiske ramme 6.1 Driftsbudget for aftaleholderen Det oprindelige driftsbudget for Kernehuset er budgetlagt med netto kr kr. og er baseret på en normering på 4 børn i alderen 0-2 år, 46 børn i alderen 3-5 år samt 85 børn i alderen 6-9 år i perioden og 4 børn i alderen 0-2 år samt 46 børn i alderen 3-5 år i perioden Bevillingen er dels baseret på Faaborg Kommunes oprindelige ressourcetildelingsmodel for de første 7 måneder af 2007, dels på den nye tildelingsmodel for daginstitutioner i Faaborg-Midtfyn Kommune for årets sidste 5 måneder. Budgetrammen vil i løbet af foråret 2007 blive reguleret inden for følgende områder: Udvendig bygningsvedligeholdelse Forsikringer IT Lederløn Tjenestemandspension til afgåede tjenestemænd Der vil i forbindelse med den aftalte udligningsordning på dagpasningsområdet ske en yderligere budgetkorrektion, svarende til 2/3 af forskellen mellem de faktiske lønninger pr og de anvendte gennemsnitslønninger. Budgetkorrektionen vil finde sted i løbet af 1. kvartal I forlængelse af det igangværende udvalgsarbejde omkring udmøntning af en udvidet åbningstid, indførelse af en forenklet ressourcetildelingsmodel samt implementering af en ny institutionsstruktur (fra integrerede institutioner og fritidshjem til SFO), vil der ske en yderligere budgetkorrektion for perioden Budgetkorrektionen vil finde sted i løbet af 2. kvartal Endelig aftales en reguleringsordning for årets sidste 5 måneder, som tillader en mer- /mindreindskrivning hen over året. Eventuelle afvigelser mellem den faktiske og den budgetterede normering gøres op i forbindelse med den kvartalsvise budgetopfølgning samt i forbindelse med årsafslutningen. Hvis institutionen i gennemsnit har passet flere eller færre børn end aftalt, reguleres budgettet svarende til de variable udgifter pr. barn. Hvis et barn indskrives i perioden fra den 1. til og med den 15. i en måned tæller det med i 8

9 opgørelsen over det aktuelle børnetal i den pågældende måned. Hvis et barn indskrives i perioden fra den 16. til og med månedens udgang, tæller det først med i det aktuelle børnetal fra den efterfølgende måned. Den enkelte institution får stillet et simuleringsværktøj til rådighed der sikrer, at institutionen kan foretage en løbende tilpasning af udgifterne i forhold til det aktuelle børnetal hen over året. Det er generelt op til den enkelte aftaleholder, at holde sig ajour med korrektioner af budgetrammen. Øvrige forudsætninger lagt til grund for budgettet, herunder en beskrivelse af de konkrete ressourcetildelingskriterier, er indeholdt i budgetbemærkningerne til Budget For en præcisering af de generelle aftaleforhold henvises til de generelle spilleregler vedrørende aftalestyring ( Spilleregler for Central Styring og Decentral ledelse ) samt Faaborg-Midtfyn Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ med tilhørende bilag. 9

10 Bilag 1 - Politisk indsats. - Tidlig indsats og forbyggelse Emne Fagudvalg Fagsekretariat Hvem Aftaleholderen Politiske målsætninger Politisk indsatsområde 2007 Børne- og ungepolitik - Tidlig -indsats og forbyggelse Børne- og undervisningsudvalget Dagtilbud-Børn Alle dagtilbud i FMK samt fagsekretariatet for dagtilbud-børn Alle dagtilbud i FMK samt fagsekretariatet for dagtilbud-børn Politisk Børne-unge politikken i FMK Tilbudene i FMK er præget af tidlig indsats og forebyggelse Delmål 1. Udvalgte daginstitutioner deltager i kurser rettet mod sårbare og udsatte børn. 2. Udarbejdelse af tværfaglig handleguide vedr. tidlig og forebyggende indsats. 3. Implementering af handleguide i daginstitutioner, således at disse er kendte og brugbare. Succeskriterier At personalet i daginstitutionerne anvender de udarbejdede handleguides, således at eventuelt begyndende negativ udvikling hos et barn, opdages, inden dette når at få alvorlige konsekvenser. Samt at personalet i (udvalgte) daginstitutioner bliver fagligt opkvalificeret til bedre at kunne tage hånd om udsatte og sårbare børn. Administration Overordnet handleplan Opkvalificering af personalet i forhold til udsatte børn, jvn.f. Pulje fra ministeriet på 200 mill. Klarlægning og udvikling af DTB s indsats overfor udsatte og sårbare børn. Udarbejdelse af tværfaglig handleguide som hjælpemiddel med henblik på tidlig og forebyggende indsats. Afholdelse af tværfaglige kurser/temadage i de 3 områder i FMK Etablering af tværfagligt visitationsudvalg Deltagelse i faglige og tværfaglige netværk Mål- og resultatopfølgning Mål- og resultatopfølgning foretages af Fagsekretariat Dagtilbud-Børn i samarbejde med inst.lederne, og dokumenteres skriftligt. 10

11 Økonomi Som udgangspunkt financieres via institutionernes eget budget, samt fælles pulje til bedre kvalitet i dagtilbud. Resultatkrav At fagsekretariatet udarbejder handleguide og formidler kendskab til disse til alle inst.lederne At kurser/temamøder for daginstitutionspersonale/ledere m.h.p. opkvalificering, påbegyndes. At indsatsen overfor sårbare og udsatte børn synligøres og fortsat udvikles, af fagsekretariatet og inst.ledere i fællesskab. At der generelt udvikles et bredt samarbejde mellem fagsekretariat og daginstitutioner omkring sårbare og udsatte børn. 11

12 Bilag 2 - Fagligt indsats. - Børnemiljø i Dagtilbud Emne Fagsekretariat Hvem Aftaleholderen Faglige målsætninger Fagligt indsatsområde 2007 Børnemiljø i Dagtilbud Fagsekretariatet for Dagtilbud Børn Alle dagtilbud i FMK Alle dagtilbud i FMK Udarbejdelse af miljøvurderinger i dagtilbud, til sikring af at børn i dag har et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring. Delmål 1. Udvikling af handleguide for miljøvurderinger 2. Påbegyndt implementering i dagtilbud Succeskriterier At handlequides er udarbejdet og implementering påbegyndt. At der er et bredt ejerskab til udarbejdelse af miljøvurderinger hos personale og forældre. Overordnet handleplan Fagsekretariatet udarbejder handleguide til gennemførelsen af miljøvurderinger Afholdelse af temamøder vedr. miljøvurderinger og handleguide. Mål- og resultatopfølgning Mål- og resultatopfølgning foretages af Fagsekretariat Dagtilbud-Børn i samarbejde med inst.lederne, og dokumenteres skriftligt. Økonomi Som udgangspunkt financieres via institutionernes eget budget, samt fælles pulje til bedre kvalitet i dagtilbud, fra Ministeriet for Familie og forbrugeranliggende. Resultatkrav At handleguide vedr. miljøvurdering udarbejdes i At alle inst.ledere deltager i temamøder vedr. handleguide/miljøvurderinger. At der er et bredt samarbejde mellem fagsekretariat og daginstitutioner omkring implementering. 12

13 Bilag 3 - Fagligt indsats. - Sundhed, kost, krop og bevægelse Emne Fagsekretariat Hvem Aftaleholderen Faglige målsætninger Delmål Fagligt indsatsområde 2007 Sundhed, kost, krop og bevægelse Fagsekretariatet for Dagtilbud - Børn Alle dagtilbud i FMK Alle dagtilbud i FMK At øge trivsel og sundhed blandt børn og unge i Faaborg-Midtfyns daginstitutioner via sund kost og bevægelse. Overordnet skal Sundhedspolitikken bl.a. præge børnepolitikken, integreres som en naturlig del i alle institutioners kontrakter og være kendt blandt borgere og virksomheder At ledelserne har værktøjer til at implementere sund mad og bevægelse i institutionernes dagligdag. At forankre mad og bevægelse som en naturlig del i dagligdagen i enhver institution i FMK, hvor alle ansatte agere som rollemodel over for børn og forældre. Succeskriterier At alle institutioner har påbegyndt arbejdet med sund kost og bevægelse. At forældre er informeret og inddraget i processerne. Overordnet handleplan Påbegyndelse af implementering af miljøvurderinger, her med fokus på krop og bevægelse. Afholdelse af temamøder/kurser vedr. bevægelse og sund kost m.h.p. opkvalificering, Gøre brug af det mobile sundhedscenter i FMK, via rådgivning i sund mad og bevægelse Mål- og resultatopfølgning Mål- og resultatopfølgning foretages af Fagsekretariat Dagtilbud-Børn i samarbejde med inst.lederne. Økonomi Som udgangspunkt financieres via institutionernes eget budget, samt fælles pulje til bedre kvalitet i dagtilbud, fra Ministeriet for Familie og forbrugeranliggende. Resultatkrav At fagsekretariatet har nedsat en tværgående arbejdsgruppe inden for børne og unge området At kurser/temamøder for daginstitutionspersonale/ledere m.h.p. opkvalificering, påbegyndes. At indsatsen overfor sårbare og udsatte børn synligøres og fortsat udvikles, af fagsekretariatet og inst.ledere i fællesskab. At der generelt udvikles et bredt samarbejde mellem fagsekretariat og daginstitutioner omkring sårbare og udsatte børn 13

14 Bilag 4 - Eget indsats. - Natur og naturfænomener Emne Aftaleholderen Eget indsatsområde 2007 Natur og naturfænomener Daginstitution Kærnehuset, Skolevej 2, Horne, 5600 Faaborg Institutionens egne målsætninger for (vuggestue/børnehave) Vi vil give børnene indsigt og forståelse for naturens værdier og muligheder, så de lærer at: A. Værne om natur og miljø B. Tage ansvar for planter og dyr C. Udvikle naturglæde og nyde naturens rum D. Fortsætte retten til Det Grønne Flag under Friluftsrådets projekt De Grønne Spirer Institutionens egne målsætninger for fritidshjemmet/sfo Ved at tilbyde diverse naturaktiviteter, vil vi søge at øge børnenes indsigt og forståelse for naturens værdier og muligheder. Målet hermed er at: A. Udvikle glæden ved at færdes ude B. Børnene tager ansvar for planter og dyr C. Værne om natur og miljø D. Opfylde handleplan fra De grønne Spirer, således at også Fritteren/SFO'en får hejst Det Grønne Flag Delmål At blive dus med naturen Derfor vil vi: A. Skabe interesse for udelivet B. Give mulighed for tid til fordybelse i naturen C. Være medundersøgende og medopdagende i naturen D. Give børnene egne erfaringer gennem handlinger og oplevelser i og med natur E. Skabe gode naturvaner F. Udforske og eksperimentere Succeskriterier Pirre til nysgerrigheden A. At børn og voksne er motiverede til udeaktiviteter B. At turde og ville kaste sig ud i nye udfordringer C. At lære at bruge naturens materialer D At børnene udvikler begrebsdannelse indenfor naturen E. At udvise respekt for natur og miljø F. At vise glæde ved at være ude G. Selvudforske og eksperimentere At lege med og i naturen Overordnet handleplan 14

15 A. Vi vil lege med elementerne B. Lave bålaktiviteter C. Hulebyggeri D. Klatre i træer E. Så-spire-gro-høste F. Lytte til vind og vand G. Indsamle naturmaterialer H. Studere insekter og fugle I. Lave tegninger og små historier J. Lave udstillinger K. Følge årstidens skiften L. Samle affald (på legepladsen, skov- og strandsvin) M. Snitteaktiviteter og dragebygning Pille rode - rage Mål- og resultatopfølgning for vuggestuen/børnehaven Vores dokumentationsmetoder: A. Dagbog B. Fotos C. Praksisfortællinger og udstillinger Vi vil på fritteren/sfo'en dokumentere ved hjælp af fotos og dagbogsbeskrivelser. Vi vil løbende evaluere indsatsen på personalemøder og børnemøder. Med hensyn til ture ud af huset vil vi en gang om måneden fører statistik over, hvor mange børn som tilmelder eller framelder en tur. At lege med naturen Personalet evaluerer løbende på arbejdet med de pædagogiske læreplaner, herunder natur og naturfænomener. Evaluering af dokumentation fremlægges for forældrebestyrelsen til godkendelse en gang årligt. Opfølgningen foregår hele året, og også på forældremøderne. Alle ansatte har et medansvar, men lederen har hovedansvaret for at de pædagogiske mål/indsatsområder bliver realiseret. I 4. kvartal udsender bestyrelsen en årlig brugerundersøgelse blandt vores brugere, forældrene. Af svarprocenten kan vi direkte aflæse tilfredshed/utilfredshed. Økonomi Der bruges ca. 1. timer om ugen pr. medarbejder på læreplaner, til skriftlighed, sparring, fremkaldelse af fotos, opsætning af billeder og plancher. Anslået pris for billeder, toner til printer, lim, papir og farver kr. Anslået pris til busbilletter pr. år. pr. barn 500 kr. Indkøb af IT, luppe, opslagsbøger, bestemmelsesduge, glasmontre, rammer m.m. Anslået pris kr. Resultatkrav for vuggestue/børnehave A. At vi oplever børnene er dus med naturen og respekterer denne B. At flertallet af forældrene i den årlige brugerundersøgelse giver udtryk for, at deres barn oplever gode naturoplevelser C. At vores mål er mærkbare og kan aflæses/dokumenteres direkte via f.eks. 15

16 praksiseksempler og fotos D. At personalet arbejder bevidst med naturaktiviteter og skaber tilbud til børnene, der omhandler natur Resultatkrav for fritidshjemmet/sfoén vil vi opleve A. Flere børn, der tager imod tilbuddet om naturaktiviteter B. At flertallet af forældrene i den årlige brugerundersøgelse giver udtryk for, at deres barn oplever gode naturoplevelser C. Børn der går i gang uden opfordring og viser selvstændigt initiativ D. At personalet arbejder bevidst med naturaktiviteter og skaber tilbud til børnene der omhandler natur. 16

17 Bilag 5 - Eget indsats. - Krop og bevægelse Emne Aftaleholderen Eget indsatsområde 2007 Krop og bevægelse Daginstitution Kærnehuset, Skolevej 2, Horne, 5600 Faaborg Institutionens egne målsætninger for (vuggestue/børnehave): Vi vil: A. Kunne bevæge os B. Udvikle kropsbevidsthed C. Styrke motorikken; grov/finmotorik D. Lære gennem kroppen Institutionens egne målsætninger for fritidshjemmet/sfo: Vi vil tilrettelægge og tilbyde aktiviteter der styrker kroppen, og motivere børnene til at at være aktive. Målet hermed er at: A. Gøre brug af kroppen B. Udvikle kropsbevidsthed C. Styrke motorikken D. Være aktive Jeg bevæger mig - jeg kan Delmål Derfor vil vi: A. Motivere børn og voksne til bevægelse i gode rammer ude såvel som inde B. Bruge kroppen dagligt C. Indrette legeplads så den appellerer til fysisk udfoldelse D. Give udfordringer til den sansemotoriske udvikling Succeskriterier Jeg bevæger mig jeg er A. Sunde, glade og aktive børn B. Børnene søger selv kropslige udfordringer C. Børnene viser tegn på velvære D. Børnene er gode til at bruge kroppen selvstændigt uden at tænke over det Overordnet handleplan Jeg er aktiv jeg lever Tilrettelægge aktiviteter med kropslige udfordringer A. Idrætsdag B. Trimdag C. Gåture i nærmiljø D. Færdes i naturen E. Give børnene massage;berøring 17

18 F. Fysisk leg i sal og hal og udendørs G. Cykle, hinke, klatre, balancebom, løbe, hoppe, gynge, trille, liste, klippe, klistre, puslespil H. Alderssvarende udfordringer, så alle syntes det er sjovt I. Kluddermor, gemme, forhindringsbaner, kapløb, boldspil J. Sanseaktiviteter;føle, smage, høre, se, lugte, rulle, kravle. K. Kobling af sprog og bevægelse, sanglege L. Mærke omgivelser med kroppen M. Snak omkring sundt og usundt At lære gennem kroppen Mål- og resultatopfølgning for vuggestuen/børnehaven Vores dokumentationsmetoder: Praksiseksempler Iagttagelser Fotos Dagbog Personalet evaluerer løbende på arbejdet med de pædagogiske lærerplaner, herunder krop og bevægelse. Evaluering af dokumentation fremlægges for forældrebestyrelsen til godkendelse en gang årligt. Vi vil på fritteren/sfo'en dokumentere ved hjælp af fotos og dagbogsbeskrivelser. Vi vil løbende evaluere og reflektere over indsatsen på personalemøder og børnemøder, hvor vi bl.a. tager børnene med på råd ved tilrettelæggelsen af bevægelsesaktiviteter.. Opfølgningen foregår hele året, og også på forældremøderne, Alle har et medansvar, men lederen har hovedansvaret for at de pædagogiske mål/indsatsområder bliver realiseret. I 4. kvartal udsender bestyrelsen en årlig brugerundersøgelse blandt vores brugere, forældrene. Af svarprocenten kan vi direkte aflæse tilfredshed/utilfredshed. Økonomi Der bruges ca. 1. timer om ugen pr. medarbejder på læringsplaner, til skriftlighed, sparring, fremkaldelse af fotos, opsætning af billeder og plancher. Anslået pris for billeder, toner til printer, lim, papir og farver kr. Udgifter til legepladsen er i 2007 anslået til kr. Udgifter til mad er anslået til kr. pr. måned for vuggestuen/børnehaven og kr. pr. måned for SFO'en Resultatkrav for vuggestue/børnehave: A. At vi ser glade sunde og aktive børn B. At flertallet af forældrene i den årlige brugerundersøgelse giver udtryk for, at deres barn oplever gode kropslige udfordringer C. At vores mål er mærkbare og kan aflæses/dokumenteres direkte via f.eks. praksiseksempler og fotos D. At vi hurtigt fanger de børn der har fin/grovmotoriske bevægelsesproblemer E. At personalet arbejder bevidst med kroppen og skaber motoriske tilbud til børnene. Resultatkrav for fritidshjemmet/sfoén vil vi opleve: A. Aktive børn, der tager imod tilbuddet om kropslige aktiviteter B. At flertallet af forældrene i den årlige brugerundersøgelse giver udtryk for, at deres barn oplever 18

19 gode kropslige udfordringer C. Børn der afprøver sig selv og deres krops muligheder D. At personalet arbejder bevidst med kroppen og skaber motoriske tilbud til børnene 19