agenda 21-redegørelse

Transkript

1 agenda 21-redegørelse 2011

2 A g e n d a 21-redegørelse Agenda 21 hvad er det? I 1987 offentliggjorte en kommission under ledelse af den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland en rapport, som medførte, at FN afholdt en global Konference om Miljø og Udvikling (UN- CED) i 1992 i Rio de Janeiro. Resultatet af konferencen var den såkaldte Rio-deklaration, der indeholdt en række principper for bæredygtig udvikling samt Agenda 21 en global dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Med bæredygtig udvikling menes, at kommende generationers muligheder for at opfylde sine behov ikke må bringes i fare. Det vigtige i Agenda 21 var, at den skal omsættes lokalt det hed sig bl.a., at: - eftersom så mange af de problemer og løsninger, som behandles i Agenda 21 har deres rødder i lokale aktiviteter, kommer de lokale myndigheders deltagelse og samarbejde til at spille en afgørende rolle for, at målene bliver nået - hver lokal myndighed bør indlede en dialog med sine medborgere, lokale organisationer og private virksomheder og vedtage en lokal Agenda 21 - de fleste lokale myndigheder senest i 1996 bør have indledt en rådførende proces med deres befolkninger og have opnået enighed om en lokal Agenda 21 for de lokale samfund og - rådføringsprocessen bør forøge hver husholdnings bevidsthed om spørgsmål om bæredygtig udvikling. 2

3 G r u n d l a g f o r A g e n d a -21 i Aarhus Kommune og hvor vi slap sidst Den danske planlov foreskriver, at kommunerne skal offentliggøre politiske målsætninger for Agenda 21. Der er ikke specifikke krav til indholdet, eller til hvordan kommunerne gør det, men kommunerne skal redegøre for deres arbejde og mål inden for fem hovedindsatsområder: Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse Mindskelse af miljøbelastning Udviklingen baseres på De smukke, varierede og grønne omgivelser og landskaber Det overskuelige samfund Social sikkerhed og forebyggelse med mennesket i centrum Den kulturelle mangfoldighed Fremme af biologisk mangfoldighed Det levende uddannelsesmiljø Inddragelse af borgere og erhvervsliv i det lokale Agenda 21-arbejde Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold Grundlaget for Aarhus Kommunes arbejde med Agenda-21 blev fastlagt i Århus Kommune i det 21. århundrede fra Kommuneplan 2009 indeholder en vision om bæredygtig udvikling i Aarhus Kommune, hvor Aarhus i dialog og samspil med borgere og virksomheder vil videreudvikle sin identitet, sine styrkeområder og sin position som et dynamisk vækstcenter og som Vestdanmarks hovedcenter. Det aktive og engagerede erhvervsliv Viljen og evnen til at gå foran med miljørigtige løsninger Den enkeltes personlige ansvar 1) Kommuneplanarbejdet i denne byrådsperiode har i forlængelse af den nyligt vedtagne Kommuneplan 2009 særligt fokus en række temaer om: Kulturmiljøet Landskabet Kystområdet og Jordbruget 1) Åarhus Kommune i det 21. århundrede (1997) 3

4 Det forøgede fokus på disse fire temaer skal understøtte en bæredygtig udvikling, herunder byudvikling og -omdannelse. Bevarelsen af kulturmiljøerne skal fortsætte. De landskabelige værdier skal beskyttes, de kystnære områder skal gennemgås og planlægges i én sammenhæng, så kommunen melder den ønskede anvendelse klart ud. Temaerne vil få indflydelse på benyttelse og beskyttelse af naturen, herunder den biologiske mangfoldighed, og det er vigtigt at se på tværs af temaerne for herved at fremme samspil og synergi mellem dem. Planstrategi 2011 er udarbejdet i direkte forlængelse af Kommuneplan 2009, hvorfor der i betydeligt omfang er tale om en videreførelse af målene herfra. Der henvises herudover til miljøhandlingsplan, cykelhandlingsplan, klimaplaner m.v., som dækker yderligere emner og indeholder mere specifikke mål. I det følgende beskrives målene for de fem emner, som Agenda 21-strategien dækker. I kølvandet på Kommuneplan 2009 igangsættes desuden helheds- og dispositionsplanlægning for de første nye byer, og der iværksættes samtidig helhedsplaner for en række byomdannelsesområder i kommunen. 4

5 f r e m m e a f b æ r e d y g t i g b y u d v i k l i n g o g b y o m d a n n e l s e Kommuneplan 2009, som Planstrategi 2011 bygger videre på, indeholder visionen om en god by som værende: En miljø- og energimæssig bæredygtig by En sund by En socialt bæredygtig by og En økonomisk bæredygtig by Byudviklingsstrategi Planstrategi 2011 bærer videre på Kommuneplan 2009 s overordnede linjer for fremtidens byudvikling indrettet på, at Aarhus kan tage imod i størrelsesordenen ekstra arbejdspladser, nye studiepladser og boliger svarende til ca indbyggere i perioden 2009 til 2030 samtidig med, at der tages højde for, at udviklingen er ressourcebesparende og tager højde for principper om bæredygtighed. Aarhus skal kunne tage imod de mange ønsker om at bo og arbejde i eller tæt på byen. Byudviklingsstrategien er baseret på et mere koncentreret byudviklingsmønster end hidtil. Strategien er mere energieffektiv end en mere spredt byudvikling både fordi transportafstandene bliver kortere, og fordi en tæt bystruktur giver bedre grundlag for alternativerne til brug af bil, f.eks. cykler og kollektiv transport. Aarhus skal indrettes, så byens mange aktiviteter og funktioner belaster miljøet mindst muligt, og byen skal være robust over for fremtidige ændringer i transportteknologi, brændstof, energiforsyning mv., blandt andet gennem investeringer i kollektiv infrastruktur. Derfor lægges følgende principper til grund for byudviklingen: En stor del af byudviklingen skal ske som byomdannelse ved genanvendelse af eksisterende byområder. Der er i de udpegede byomdannelsesområder plads til i størrelsesordenen boliger ud af målet om boliger samt arbejdspladser ud af målet om arbejdspladser Byfortætning og blandet anvendelse med boliger, lokale service-, kultur- og fritidstilbud og arbejdspladser skal fremmes i de centrale bydele og bymidterne i de sammenhængende byområder og i de fritliggende byer. Flere lokale funktioner vil mindske transportbehovet Fingerbystrukturen fastholdes som overordnet byudviklingsprincip, da det muliggør effektiv udnyttelse af infrastrukturen og korte afstande mellem by og det åbne land. Ambitionen er, at byudviklingsstrategien skal sikre, at andelen af boliger, der ligger mindre end 500 m fra et grønt område, vil være mindst 90 % Byvækstområderne på bar mark er placeret mellem 5 og 15 km fra Aarhus Midtby. De forholdsvis korte afstande fra centrum vil begrænse transporten sammenlignet med byområder, der ligger længere væk 5

6 Letbaner skal indføres som et nyt, miljøvenligt og energibesparende transportsystem. Intentionen er, at betydelige dele af det eksisterende byområde og stort set alle nye byer og større byudviklingsområder skal kunne betjenes via letbane og de nuværende nærbaner I de eksisterende og nye byområder indføres et stationsnærhedsprincip, hvor tættere byggeri og arbejdspladsintensive virksomheder, publikumscentre m.v. prioriteres højt, der hvor der er nærbane- og letbanestationer I tilknytning til både de eksisterende og kommende byområder er det intentionen at etablere større sammenhængende skov- og naturområder til sikring af drikkevandskvaliteten, styrkelse af de rekre- Hvis du vil læse mere, se: Helhedsplan Gellerup/Toveshøj ative muligheder og udvikling af visionen om Aarhus som en grøn og attraktiv by. De større nye naturområder vil enten blive vådområder, ny skov, enge, overdrev mv. Hovedprincippet for byvæksten på længere sigt er, at den hovedsageligt skal ske ved udvikling af nye selvstændige byer. De nye byer giver bedre grundlag for målrettede investeringer i nær- eller letbanebetjening og stisystemer end en byudvikling baseret på byudvidelser i flere mindre områder i kanten af eksisterende byområder. De nye byer giver endvidere bedre muligheder for at skabe hele byer med blandet anvendelse og gode muligheder for at etablere lokale servicetilbud og arbejdspladser. I de nye byer kan der endvidere indbygges byøkologiske løsninger i form af vandbesparelser, nedsivning af overfladevand, energibesparelser mv. Der skal ikke være mulighed for nye, store indkøbscentre i kanten af Aarhus Kommune, hvilket vil give bedre vilkår for at sikre den lokale handel i byer og lokalområder i Aarhus Kommune og byerne i de omkringliggende kommuner De bynære Havnearealer Lisbjerg 6

7 Social bæredygtighed Byudviklingsprincipperne, der blev vedtaget med Kommuneplan 2009, indeholder ligeledes klare visioner om en socialt bæredygtig by, der integrerer alle befolkningsgrupper og skaber de optimale vilkår for bevarelse af social sammenhængskraft i de enkelte bysamfund. Det tilstræbes således, at byudviklingen ikke medvirker til social ubalance eller ghettolignende tilstande i de forskellige lokalsamfund og boligområder. Det er ligeledes ønsket, at alle lokalsamfund og boligområder kan rumme og integrere forskelligartede sociale tilbud. Byrådet har vedtaget, at man vil modvirke en opdeling af byområderne i velstillede såvel som dårligt stillede. Som eksempel herpå kan nævnes helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj, der vil ændre området fra et socialt udsat boligområde til en attraktiv bydel gennem radikale fysiske forandringer som blandt andet skal åbne området op fysisk mod resten af Aarhus og tilføre området erhverv, uddannelsesinstitutioner, ejer- og lejeboliger, gode friarealer og et velfungerende net af sikre veje og stier. Et andet eksempel er De Bynære Havnearealer, som bliver en levende, alsidig og attraktiv bydel med en mangfoldig boligmasse med bl.a. 25 % almene boliger i første udbudsetape, butikker, erhverv, uddannelsesinstitutioner mv. Og som et sidste eksempel er den nye by ved Lisbjerg, hvor der blandt én af værdierne for udviklingen af byen er bykvalitet og mangfoldighed, hvor man igennem attraktive og varierede byggemuligheder med gode udsigtsmuligheder og høj tæthed skal skabe muligheder for en mangfoldig og varieret bydel med et varieret udbud af boligformer. Der skal i byen sikres en bred vifte af erhvervsvirksomheder, offentlig service og handel, i spektret fra videnserhverv til lettere produktionserhverv, som skaber lokale arbejdspladser for en bred gruppe af fremtidige beboere. Den bebyggelsesmæssig mangfoldighed er gjort til et af planens hovedmotiver, og der sikres gode lokale indkøbsmuligheder samt arbejdspladser. 7

8 M i n d s k e l s e a f m i l j ø b e l a s t n i n g e n Mindskelse af miljøbelastningen handler om byens påvirkning af nærområderne og forbrug af vand, energi, affald og om trafik og trafikkens miljøbelastninger. Desuden handler det om landbrugets udledning af næringsstoffer til vandmiljøet og påvirkning af naturindholdet. Strategier for de enkelte emner udvikles og implementeres via Miljøhandlingsplan , klimaplan , Spildevandsplan , Cykelhandlingsplan, Letbanevisionen, Vandforsyningsplan , Skovrejsning , Kirkegårdudviklingsplan samt Skovudviklingsplan Desuden vil arbejdet med udarbejdelse og implementering af indsatsplaner til drikkevandsbeskyttelse være med til at mindske miljøbelastningen. Overordnede planer og visioner Miljøhandlingsplan indeholder konkrete mål og handlinger inden for miljø, natur og klima. Det er besluttet, at Aarhus Kommune i satser på syv områder klima, trafik og transport, natur, vandmiljø (vandløb, søer og Aarhus Bugt), drikkevand, miljøvurdering og energi- og miljøledelse. Aarhus Kommune vil være CO2-neutral i For at opnå dette mål arbejdes der med klimaplaner af to til tre års varighed. Planerne har til formål dels at sikre, at Aarhus Kommune reducerer udledningen af CO2 og mindsker energiforbruget, dels at Aarhus er på forkant med klimaforandringerne. Klimaarbejdet hviler på fire hjørnesten: Kollektive løsninger, borge- rinvolvering, erhverv og forsknings- og uddannelsesinstitutioner og klimatilpasning. Klimaplan fastlægger rammerne for konkrete projekter og delmål inden for områder som byudvikling, byggeri, forsyning el og varme, transport, erhvervsfremme, det åbne land, klimatilpasning, kommunale indkøb og kommunikation og kampagner. Transport Som det fremgår i afsnittet om Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse, er det et hovedmål i byudviklingsstrategien at indrette byen sådan, at det samlede transportbehov minimeres. Det vil have positive effekter på miljøbelastningen og ressourceforbruget. Et af midlerne til at styrke den kollektive trafik er indførslen af et letbanenet i Aarhus. Der er fra kommunerne i letbanesamarbejdet et stærkt ønske om, at den kollektive trafik skal spille en større rolle i bolig-arbejdsstedstrafikken. For at realisere dette ønske er det helt afgørende, at der er et kollektivt trafiknet, der fra omegnskommunerne på en effektiv måde betjener de største rejsemål i Aarhus Kommune. Men også kvaliteten af det interne kollektive trafiknet i Aarhus spiller i denne sammenhæng en stor rolle. Det er visionen at få etableret et effektivt kollektivt trafiknet, der sikrer gode og direkte forbindelser til de største rejsemål for både den interne trafik i Aarhus Kommune og den eksterne pendlingstrafik til og fra omegnskommunerne. Dette skal ske ved at udbygge letbanebetjeningen inden for og uden 8

9 for Aarhus Kommune samt ved at opbygge et net af buslinjer (se nedenfor), der supplerer og understøtter letbanenettet. Indførelse af letbaner og fremme af nærbanerne vil give mulighed for at overflytte biltrafik til tog, som generelt er mere energieffektiv, og som eksempelvis giver mulighed for eldrift baseret på CO2-neutrale energiformer som sol- og vindkraft. Letbanens 1. etape indebærer en letbanestrækning fra Aarhus H og havnen mod nord ad Randersvej via Skejby Sygehus og videre i eget tracé til byudviklingsområdet i Lisbjerg. Herved opnås en letbanebetjening i en af de mest intensive transportkorridorer i aarhusområdet. Tracéet føres videre mod øst og kobles sammen med Grenåbanen ved Lystrup. I denne del af byen er der planer om en meget stor udbygning med boliger og arbejdspladser, hvorved der er god grund til at begynde etableringen af letbanen med netop denne strækning. Første etape skal således sikre en god dækning af de mange boliger og arbejdspladser i Aarhus N samt Aarhus Midtby. Den nye letbanestrækning vil sammenkoble Grenåbanen og Odderbanen, hvilket vil give gode rejsemuligheder til og fra Lystrup, Skødstrup og Hornslet mod nord samt Tranbjerg, Beder, Malling og Odder mod syd. Aarhus Kommune har i 2010 i samarbejde med trafikselskabet Midttrafik og Region Midtjylland udarbejdet en ny kollektiv trafikplan for Aarhus (bustrafik). Planen, der fremadrettet skal spille sammen med letbanenettet, indebærer især et nyt såkaldt A- busnet, hvor busserne på de mest brugte ruter kommer til at køre hyppigere og mere direkte. Endelig vil satsningen på byomdannelse og byvækst relativ tæt på centrum fremme mulighederne for cykeltransport. Aarhus Byråd har i september 2007 vedtaget en cykelhandlingsplan. Målet med planen er at få markant flere aarhusianere til at vælge cyklen frem for bilen som transportmiddel. Som hovedindsats fastlægges og udbygges et samlet cykelrutenet bestående af hurtige, direkte og sikre cykelruter. Rutenettet består af eksisterende og ny ruter, og en klassificering vil udgøre grundlaget for nettets fremtidige standard og udbygning. Byggeri og energiforbrug Byudviklingsstrategien vil endvidere være energibesparende i kraft af, at der satses på et tættere byggeri mange steder. Tæt byggeri har lavere opvarmningsbehov mv. end mere åbne bebyggelsestyper. Strategien om, at byomdannelse og -fortætning skal udgøre en betydelig del af byggeriet, vil fremme målet om energibesparelser, og konceptet med byvækst i nye byer vil give bedre muligheder for at skabe en blandet bebyggelse med en større andel tætte boliger f.eks. med etageboliger i den nye bys bymidte og en vis andel tæt lav i resten af byen sammenlignet med en udvikling med rene boligområder i kanten af eksisterende boligområder. Aarhus Byråd stiller stramme krav til byggeriets energiforbrug for både private og kommunale byggerier. 9

10 Aarhus Byråd vedtog i juni 2009, at der i lokalplanlægning af byudviklings- og byomdannelsesområder (defineret som områder på bar mark samt byomdannelsesområder i Kommuneplan 2009) kræves, at ny bebyggelse skal være lavenergiklasse 1 efter BR08. Undtaget er bevaringsværdige bygninger. I byggesagsbehandlingen kan der kun stilles krav om lavenergibebyggelse, hvis det er fastlagt i en lokalplan. En bygherre kan på eget initiativ søge byggetilladelse til lavenergiklasse 1 eller 2. Herudover har byrådet truffet beslutning om, at nye almene boliger skal opføres som lavenergibyggeri. Byrådet vedtog i forbindelse med budgettet for 2010 Klimaplan Klimaplan indeholder målsætninger om, at Aarhus Kommune dels vil foretage renoveringer af egne eksisterende ejendomme til lavenergiklasse 1 efter BR08 eller derunder, og dels vil gå i front og opføre byggeri i lavenergiklasse 1 eller derunder. I tilknytning til målsætningerne har byrådet også i Klimaplan fastlagt følgende konkrete effektmål: Det graddage korrigerede energiforbrug i Aarhus Kommunes bygninger nedbringes med 2 % pr. år målt i forhold til det foregående år gældende for årene 2010 og 2011 Den årlige CO2-udledning fra energiforbrug i kommunens bygninger reduceres med 2 % pr. år pr. ansat, målt i forhold til det foregående år gældende for årene 2010 og 2011 Målsætningerne og effektmålene i Klimaplan skal ses i sammenhæng med byrådets beslut- ning den 4. marts 2009 om at indgå den såkaldte Kurveknækkeraftale med Elsparefonden. Med aftalen forpligter Aarhus Kommune sig bl.a. til at arbejde for at reducere det samlede årlige elforbrug i kommunens bygninger med 2 % om året, i alt mindst 8 % målt i kwh i perioden i forhold til basisåret Aarhus Kommune vil i løbet af 2011 fremlægge en såkaldt klimavarmeplan, der skal sikre, at den fremtidige fjernvarmeforsyning i Aarhus udleder mindre CO2, end den gør i dag. Fjernvarmen har betydelige muligheder for at bidrage til målsætningen om Aarhus som CO2-neutralt bysamfund. Der arbejdes med scenarier, hvor varmeforsyningen kan hvile på traditionel teknologi for CO2-neutrale brændsler som halm, træflis og træpiller, og/eller inddragelse af nye teknologier som sol, vind, varmepumper og fjernkøling. Vandforbrug og grundvandsressourcer Flere borgere i Aarhus Kommune betyder også flere vandforbrugere. Aarhus Kommune har i dag tilstrækkeligt med rent drikkevand, men ressourcerne er ikke uendelige. Hvis Aarhus Kommunes indbyggertal øges til i 2030 i forhold til indbyggertallet i 2009, er behovet for drikkevand beregnet til at stige med ca. 25 % altså fra et nuværende niveau på ca. 20 mio. m 3 årligt til ca. 25 mio. m 3 årligt. Behovet forventes at kunne dækkes med rent grundvand indvundet i Aarhus Kommune med de væsentlige forudsætninger, at beskyttelsen af grundvandet mod forurening øges, at grundvandsdannelsen sikres og at indvindingen tilrettelægges, så der samtidig tages størst mulig hensyn til vandløb og øvrige værdifulde natur- og vandområder. 10

11 Det er derfor afgørende, at grundvandsområderne sikres ved at beskytte grundvandsdannelsen og skærpe beskyttelsen mod forurening. Beskyttelsen af grundvandet sker via indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, i forbindelse med den konkrete lokalplanlægning og gennem en lang række aktiviteter i regi af Vand Vision 2100, hvor også nye metoder skal udvikles og tages i brug. I tvivlstilfælde anvendes forsigtighedsprincippet, så hensynet til grundvandet vejer tungt. Vand Vision 2100 forener de politiske ambitioner om befolkningsvækst i de kommende 30 år med behovene fremover for rent vand til drikkevand, mere spildevand til rensning, mere regnvand som en integreret del af byen og samtidig hensyn til naturen og vandmiljøet. Visionen rummer helheden og samspillet i vandkredsløbet og har til formål at synliggøre samspil, synergimuligheder og afveje forskellige hensyn. Den overordnede vision er Rent og nok vand til alt og alle også i år 2100, der fungerer som paraply for delvisioner inden for seks områder: grundvand, vandforsyning, våd natur, byens regnvand, byspildevand og arealanvendelse. Byudviklingsstrategiens bidrag er, at de nye byvækstområder som hovedprincip er placeret uden for kildepladszoner og områder med særlige drikkevandsinteresser, der er sårbare. Inden for byvækstarealerne findes dog enkelte områder med forskellige grader af beskyttelsesinteresser over for grundvandet. Disse områder analyseres nærmere med henblik på at finde de rette beskyttelsesforanstaltninger. Grundvandsinteresserne i de nævnte byvækstområder skal endvidere afvejes mod den transportmæs- sigt mest hensigtsmæssige beliggenhed, mulighed for banebetjening mv. I den forbindelse skal der foretages en konkret vurdering med henblik på at afklare, hvordan der gennem arealdisponering og anvendelsesbestemmelser bedst kan tages hensyn til grundvandsressourcen. Det kan være nødvendigt med en detailkortlægning af området eller etablering af overvågningsprogrammer med henblik på at følge udviklingen i grundvandets kvalitet. Sikring af grundvandsressourcer kan også ske gennem skovrejsning. Kommuneplan 2009 udlægger nye skovrejsningsområder på sammenlagt ha. Byrådet har endvidere vedtaget, at der inden udgangen af 2012 skal være etableret 320 ha ny skov. De nye skove placeres så vidt muligt oven på sårbare vigtige drikkevandsområder. Skovrejsningen vil således på samme tid beskytte grundvandet skabe nye friluftsmuligheder, forbedre naturindholdet og binde CO2. Mulighederne for at sikre tilstrækkelige mængder rent grundvand til fremtidens Aarhus afhænger endvidere af udviklingen i vandforbruget. I Vandforsyningsplan opfordres forbrugerne til at spare på vandet og vandværkerne til at mindske vandtabet fra utætte forsyningsledninger. Jordbrug Hensigten med en temaplan for jordbruget er at formulere retningslinjer for jordbruget. Temaplanen for jordbruget koordineres i forhold til rammerne for byvækst og skal tage højde for øvrige interesser i det åbne land. Byrådet skal planlægge for de jordbrugsmæssige interesser og landbrugets 11

12 Miljøhandlingsplan planer-for-klima-og-miljoe/miljoehandlingsplan aspx Klimaplan Teknik-og-Miljoe/Natur-og-Miljoe/Planer-ogprojekter/Klimaplan web.ashx Kirkegårdsudviklingsplan Teknik-og-Miljoe/Natur-og-Miljoe/Kirkegaarde/ Kirkegaardsudviklingsplan.ashx Letbane Cykelhandlingsplan Teknik-og-Miljoe/Trafik-og-Veje/Planlaegning/Cykelhandlingsplan/Cykelhandlingsplan.ashx Vand Vision d6c8285b91498b c0042f76a/db962ed fac67e4cec125768c004582e8/$file/b._k4136usjjdhgme83kd5m20lj1dpi20lj9edkmurh068oj0c10cpnn484fe9k7asp09dnmqrbldpiluoj9dhgme81h_. pdf udviklingsmuligheder gennem en samlet afvejning af de hensyn, der indgår i planlægningen og på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i kommunen. Den gældende jordbrugsanalyse, som Statsforvaltningen offentliggjorde sommeren 2009, viser tendens til, at de fleste husdyrbrug er placeret i hhv. den nordlige og sydlige del af kommunen, mens plantebrugene findes mere bynært. Husdyrproduktionen er domineret af svinebrug. I alt findes der i Aarhus Kommune landbrugsejendomme samlet i 650 bedrifter, hvoraf der er husdyrproduktion på godt 260 bedrifter. Jordbrugsanalysen udgør en del af grundlaget for kommuneplanens retningslinjer for de jordbrugsmæssige interesser og for udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder. Skovrejsningsplan Vandforsyningsplan Teknik-og-Miljoe/Natur-og-Miljoe/Vand/Vandforsyning/Vandforsyningsplan ashx 12

13 F r e m m e a f b i o l o g i s k m a n g f o l d i g h e d Fremme af biologisk mangfoldighed handler både om at bevare og udvikle den natur, der er i Aarhus Kommune. Til det formål udarbejdes og implementeres en række planer, som beskrevet nedenfor. Natura 2000 Indsatsen for biologisk mangfoldighed skal bl.a. ske gennem sikring af bestående natur i de såkaldte Natura 2000-områder samt ved beskyttelse af truede arter, overalt hvor de findes. Staten sendte i efteråret 2010 forslag til planer for kommunens fire Natura 2000-områder i offentlig høring. Når de statslige planer er vedtaget i 2011 skal kommunerne udarbejde handleplaner til gennemførelse af Natura 2000-planerne. Byrådet skal vedtage handleplanerne senest et år efter, de endeligt vedtagne naturplaner offentliggøres. Herudover har fremme af biologisk mangfoldighed været dækket af regionplanerne med udpegningerne af beskyttede og mulige naturområder. Dette arbejde videreføres i en kommende naturkvalitetsplan og den daglige sagsbehandling. Miljøministeriet har i januar 2010 på baggrund af en tidligere idéfase udsendt forslag til Vand- og Naturplaner i en teknisk forhøring. Her blev kommunernes miljømyndigheder inddraget for bl.a. at opdatere vidensgrundlaget. Det fremgår af forslagene, at Aarhus Kommune skal gøre en indsats for at forbedre tilstanden i Natura 2000-områderne samt yderligere styrke kvaliteten af vandområderne bl.a. ved en reduktion af udledningen af næringsstoffer, herunder specielt kvælstof. Vand- og Naturplanerne blev i oktober 2010 sendt i et halvt års offentlig høring. Når de statslige planer er vedtaget i 2011 skal kommunerne udarbejde handleplaner til gennemførelse af Vand- og Natura 2000-planerne. Byrådet skal vedtage handleplanerne senest et år efter de endeligt vedtagne vand- og naturplaner offentliggøres. Aarhus Kommune har i idéfasen, og i det efterfølgende administrative svar i forhøringen er der lagt stor vægt på, at planerne udover at tilvejebringe de konkrete målopfyldelser omkostningseffektivt, også vil have positive effekter i forhold til Aarhus Kommunes planlægning for bl.a. at sikre rent grundvand, nye rekreative områder og tilpasning til det fremtidige klima. Aarhus Kommune har bidraget aktivt i de naturgenopretnings- og skovrejsningsprojekter, der er realiseret de senere år. Blandt de største kan nævnes Årslev Engsø, Egå Engsø og Solbjerg Skov. Aarhus Kommune vil udarbejde en naturkvalitetsplan, som detaljeret beskriver mål og strategier for gennemførelse af det naturbeskyttende og -udviklende arbejde i Aarhus Kommune. Naturkvalitetsplanen skal blandt andet følge op på miljøhandlingsplanens målsætninger om, at kommunes naturarealer skal øges fra ha til ha inden 2012 og til ha inden Med nye naturarealer menes arealer, som i Kommuneplan 2009 er udpeget som Mulige naturområder, dels som en del af skovrejsningsområder i form af urørt skov og lysåbne arealer i skovområderne, dels naturarealer etableret via de statslige naturplaner, fredning ved Tåstrup og vådområder. 13

14 Det Grønne Råd foreninger og organisationer: - Aarhus-Hadsten Landboforening Østjysk Familiebrug Danmarks Jægerforbund Dansk Botanisk Forening Dansk Ornitologisk Forening Skovdyrkerforeningen Østjylland Danmarks Sportsfiskerforbund Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet i Aarhus Bugt Idrætssamvirke Fællesrådene i Aarhus Kommune (repræsenteret ved Mårslet Fællesråd) Observatørstatus: Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet og Natur og Miljø, Aarhus Kommune, der har formandskabet og sekretariatsbetjeningen. 14 Udvidelse af skovarealet Kommuneplan 2009 rummer udpegning af knap ha ny skov. Samtidig besluttede Aarhus Byråd, at der inden udgangen af 2012 skal være etableret 320 ha ny skov i kommunen. Det skal enten ske som privat skov, statslig skov eller kommunal skov. Der arbejdes konkret på anlæg af ny kommunal skov ved kildepladszonen ved Åbo og kildepladszonen mellem Beder og Malling. Sammenlagt arbejdes ultimo 2010 med konkret planlægning af ny skov på ca. 150 ha. Hvis du vil læse mere, se: Skovrejsning Certificering af skove natur-og-miljoe/park-og-skov/skove/certificering.aspx Det Grønne Råd Skovudviklingsplan Skovudviklingsplan er en plan for den fremtidige drift af de kommunale skove. Planen skal sikre, at det øgede naturareal forbedrer befolkningens muligheder for friluftsliv med konkret afvejning af naturens robusthed. Det betyder, at der vil blive fokuseret på forbedret adgang til den unikke natur, hvor det kan ske, uden at naturen lider overlast. De kommunale skove har været certificerede siden 2007 og har dermed fået papirer på, at forvaltningen af de kommunale skove sker på en bæredygtig måde, der også er med til at bevare og udvikle den biologiske mangfoldighed. Forvaltningen af skovene er blevet vurderet efter begge de systemer, der har udviklet standarder til brug for danske forhold. Certificeringen understøtter den biologiske mangfoldighed ved at stille krav til måden skovene forvaltes på for eksempel ved ophør af dræning og bevarelse af døde træer til gavn insekter, fugle og svampe. Det Grønne Råd Aarhus Byråd har i april 2010 vedtaget at videreføre Det Grønne Råd, som blev oprettet i Rådet har til formål at styrke samarbejdet om naturbeskyttelse, naturgenopretning og naturforvaltning. Rådet rådgiver kommunen i forbindelse med forvaltning og planlægning af kommunens natur og friluftsliv. Rådet spiller en vigtig rolle i det videre arbejde med at udmønte strategien for mere og bedre natur i Aarhus Kommune. Der skal blandt andet arbejdes videre med at udvikle et samarbejde med landbruget om varetagelse af naturpleje, fremme af agerlandets natur m.v. Det Grønne Råds repræsentanter besidder sammen med deres bagland stor viden om naturen i Aarhus Kommune.

15 I n d d r a g e l s e a f b o r g e r e o g e r h v e r v s l i v Aarhus Byråd har vedtaget en Aarhusmodel for borgerinddragelse. Modellen handler om den måde, borgerinddragelse af borgere, erhvervsliv og andre aktører kan og skal foregå på. Aarhus Kommunes samarbejde med borgere og erhvervsliv om overordnede planspørgsmål og strategier er i tråd med Aarhus-modellen for borgerinddragelse baseret på de organiserede samarbejdspartnere. Samtidig sikres det, at alle får mulighed for at komme til orde. 15

16 f r e m m e a f s a m s p i l p å t væ r s a f a k t i v i t e t s o m r å d e r Et samspil på tværs af aktivitetsområder er søgt fremmet gennem den interne organisering af arbejdet med Planstrategi 2011 og Agenda 21-redegørelsen. Således har en række af de betydende sektorer været direkte repræsenteret i en projektgruppe og en styregruppe, der til sammen koordinerer og afvejer en lang række hensyn i planlægningen. Projektgruppens bredde sikrer inddragelse af de økonomiske aspekter og de erhvervsmæssige interesser i bred forstand. På den tekniske side afvejes natur-, miljø-, infrastruktur- og bebyggelsesmæssige forhold, mod hinanden. Tilsvarende sker der en afvejning i forhold til mål og beslutninger på sundhedsområdet, integrationsområdet, kultur- og idrætsområdet, børneområdet, ældreområdet og handicapområdet. 16

17 17

18 Forfatter og grafisk produktion: Aarhus Kommune December 2011