agenda 21-redegørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "agenda 21-redegørelse"

Transkript

1 agenda 21-redegørelse 2011

2 A g e n d a 21-redegørelse Agenda 21 hvad er det? I 1987 offentliggjorte en kommission under ledelse af den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland en rapport, som medførte, at FN afholdt en global Konference om Miljø og Udvikling (UN- CED) i 1992 i Rio de Janeiro. Resultatet af konferencen var den såkaldte Rio-deklaration, der indeholdt en række principper for bæredygtig udvikling samt Agenda 21 en global dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Med bæredygtig udvikling menes, at kommende generationers muligheder for at opfylde sine behov ikke må bringes i fare. Det vigtige i Agenda 21 var, at den skal omsættes lokalt det hed sig bl.a., at: - eftersom så mange af de problemer og løsninger, som behandles i Agenda 21 har deres rødder i lokale aktiviteter, kommer de lokale myndigheders deltagelse og samarbejde til at spille en afgørende rolle for, at målene bliver nået - hver lokal myndighed bør indlede en dialog med sine medborgere, lokale organisationer og private virksomheder og vedtage en lokal Agenda 21 - de fleste lokale myndigheder senest i 1996 bør have indledt en rådførende proces med deres befolkninger og have opnået enighed om en lokal Agenda 21 for de lokale samfund og - rådføringsprocessen bør forøge hver husholdnings bevidsthed om spørgsmål om bæredygtig udvikling. 2

3 G r u n d l a g f o r A g e n d a -21 i Aarhus Kommune og hvor vi slap sidst Den danske planlov foreskriver, at kommunerne skal offentliggøre politiske målsætninger for Agenda 21. Der er ikke specifikke krav til indholdet, eller til hvordan kommunerne gør det, men kommunerne skal redegøre for deres arbejde og mål inden for fem hovedindsatsområder: Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse Mindskelse af miljøbelastning Udviklingen baseres på De smukke, varierede og grønne omgivelser og landskaber Det overskuelige samfund Social sikkerhed og forebyggelse med mennesket i centrum Den kulturelle mangfoldighed Fremme af biologisk mangfoldighed Det levende uddannelsesmiljø Inddragelse af borgere og erhvervsliv i det lokale Agenda 21-arbejde Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold Grundlaget for Aarhus Kommunes arbejde med Agenda-21 blev fastlagt i Århus Kommune i det 21. århundrede fra Kommuneplan 2009 indeholder en vision om bæredygtig udvikling i Aarhus Kommune, hvor Aarhus i dialog og samspil med borgere og virksomheder vil videreudvikle sin identitet, sine styrkeområder og sin position som et dynamisk vækstcenter og som Vestdanmarks hovedcenter. Det aktive og engagerede erhvervsliv Viljen og evnen til at gå foran med miljørigtige løsninger Den enkeltes personlige ansvar 1) Kommuneplanarbejdet i denne byrådsperiode har i forlængelse af den nyligt vedtagne Kommuneplan 2009 særligt fokus en række temaer om: Kulturmiljøet Landskabet Kystområdet og Jordbruget 1) Åarhus Kommune i det 21. århundrede (1997) 3

4 Det forøgede fokus på disse fire temaer skal understøtte en bæredygtig udvikling, herunder byudvikling og -omdannelse. Bevarelsen af kulturmiljøerne skal fortsætte. De landskabelige værdier skal beskyttes, de kystnære områder skal gennemgås og planlægges i én sammenhæng, så kommunen melder den ønskede anvendelse klart ud. Temaerne vil få indflydelse på benyttelse og beskyttelse af naturen, herunder den biologiske mangfoldighed, og det er vigtigt at se på tværs af temaerne for herved at fremme samspil og synergi mellem dem. Planstrategi 2011 er udarbejdet i direkte forlængelse af Kommuneplan 2009, hvorfor der i betydeligt omfang er tale om en videreførelse af målene herfra. Der henvises herudover til miljøhandlingsplan, cykelhandlingsplan, klimaplaner m.v., som dækker yderligere emner og indeholder mere specifikke mål. I det følgende beskrives målene for de fem emner, som Agenda 21-strategien dækker. I kølvandet på Kommuneplan 2009 igangsættes desuden helheds- og dispositionsplanlægning for de første nye byer, og der iværksættes samtidig helhedsplaner for en række byomdannelsesområder i kommunen. 4

5 f r e m m e a f b æ r e d y g t i g b y u d v i k l i n g o g b y o m d a n n e l s e Kommuneplan 2009, som Planstrategi 2011 bygger videre på, indeholder visionen om en god by som værende: En miljø- og energimæssig bæredygtig by En sund by En socialt bæredygtig by og En økonomisk bæredygtig by Byudviklingsstrategi Planstrategi 2011 bærer videre på Kommuneplan 2009 s overordnede linjer for fremtidens byudvikling indrettet på, at Aarhus kan tage imod i størrelsesordenen ekstra arbejdspladser, nye studiepladser og boliger svarende til ca indbyggere i perioden 2009 til 2030 samtidig med, at der tages højde for, at udviklingen er ressourcebesparende og tager højde for principper om bæredygtighed. Aarhus skal kunne tage imod de mange ønsker om at bo og arbejde i eller tæt på byen. Byudviklingsstrategien er baseret på et mere koncentreret byudviklingsmønster end hidtil. Strategien er mere energieffektiv end en mere spredt byudvikling både fordi transportafstandene bliver kortere, og fordi en tæt bystruktur giver bedre grundlag for alternativerne til brug af bil, f.eks. cykler og kollektiv transport. Aarhus skal indrettes, så byens mange aktiviteter og funktioner belaster miljøet mindst muligt, og byen skal være robust over for fremtidige ændringer i transportteknologi, brændstof, energiforsyning mv., blandt andet gennem investeringer i kollektiv infrastruktur. Derfor lægges følgende principper til grund for byudviklingen: En stor del af byudviklingen skal ske som byomdannelse ved genanvendelse af eksisterende byområder. Der er i de udpegede byomdannelsesområder plads til i størrelsesordenen boliger ud af målet om boliger samt arbejdspladser ud af målet om arbejdspladser Byfortætning og blandet anvendelse med boliger, lokale service-, kultur- og fritidstilbud og arbejdspladser skal fremmes i de centrale bydele og bymidterne i de sammenhængende byområder og i de fritliggende byer. Flere lokale funktioner vil mindske transportbehovet Fingerbystrukturen fastholdes som overordnet byudviklingsprincip, da det muliggør effektiv udnyttelse af infrastrukturen og korte afstande mellem by og det åbne land. Ambitionen er, at byudviklingsstrategien skal sikre, at andelen af boliger, der ligger mindre end 500 m fra et grønt område, vil være mindst 90 % Byvækstområderne på bar mark er placeret mellem 5 og 15 km fra Aarhus Midtby. De forholdsvis korte afstande fra centrum vil begrænse transporten sammenlignet med byområder, der ligger længere væk 5

6 Letbaner skal indføres som et nyt, miljøvenligt og energibesparende transportsystem. Intentionen er, at betydelige dele af det eksisterende byområde og stort set alle nye byer og større byudviklingsområder skal kunne betjenes via letbane og de nuværende nærbaner I de eksisterende og nye byområder indføres et stationsnærhedsprincip, hvor tættere byggeri og arbejdspladsintensive virksomheder, publikumscentre m.v. prioriteres højt, der hvor der er nærbane- og letbanestationer I tilknytning til både de eksisterende og kommende byområder er det intentionen at etablere større sammenhængende skov- og naturområder til sikring af drikkevandskvaliteten, styrkelse af de rekre- Hvis du vil læse mere, se: Helhedsplan Gellerup/Toveshøj ative muligheder og udvikling af visionen om Aarhus som en grøn og attraktiv by. De større nye naturområder vil enten blive vådområder, ny skov, enge, overdrev mv. Hovedprincippet for byvæksten på længere sigt er, at den hovedsageligt skal ske ved udvikling af nye selvstændige byer. De nye byer giver bedre grundlag for målrettede investeringer i nær- eller letbanebetjening og stisystemer end en byudvikling baseret på byudvidelser i flere mindre områder i kanten af eksisterende byområder. De nye byer giver endvidere bedre muligheder for at skabe hele byer med blandet anvendelse og gode muligheder for at etablere lokale servicetilbud og arbejdspladser. I de nye byer kan der endvidere indbygges byøkologiske løsninger i form af vandbesparelser, nedsivning af overfladevand, energibesparelser mv. Der skal ikke være mulighed for nye, store indkøbscentre i kanten af Aarhus Kommune, hvilket vil give bedre vilkår for at sikre den lokale handel i byer og lokalområder i Aarhus Kommune og byerne i de omkringliggende kommuner De bynære Havnearealer Lisbjerg 6

7 Social bæredygtighed Byudviklingsprincipperne, der blev vedtaget med Kommuneplan 2009, indeholder ligeledes klare visioner om en socialt bæredygtig by, der integrerer alle befolkningsgrupper og skaber de optimale vilkår for bevarelse af social sammenhængskraft i de enkelte bysamfund. Det tilstræbes således, at byudviklingen ikke medvirker til social ubalance eller ghettolignende tilstande i de forskellige lokalsamfund og boligområder. Det er ligeledes ønsket, at alle lokalsamfund og boligområder kan rumme og integrere forskelligartede sociale tilbud. Byrådet har vedtaget, at man vil modvirke en opdeling af byområderne i velstillede såvel som dårligt stillede. Som eksempel herpå kan nævnes helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj, der vil ændre området fra et socialt udsat boligområde til en attraktiv bydel gennem radikale fysiske forandringer som blandt andet skal åbne området op fysisk mod resten af Aarhus og tilføre området erhverv, uddannelsesinstitutioner, ejer- og lejeboliger, gode friarealer og et velfungerende net af sikre veje og stier. Et andet eksempel er De Bynære Havnearealer, som bliver en levende, alsidig og attraktiv bydel med en mangfoldig boligmasse med bl.a. 25 % almene boliger i første udbudsetape, butikker, erhverv, uddannelsesinstitutioner mv. Og som et sidste eksempel er den nye by ved Lisbjerg, hvor der blandt én af værdierne for udviklingen af byen er bykvalitet og mangfoldighed, hvor man igennem attraktive og varierede byggemuligheder med gode udsigtsmuligheder og høj tæthed skal skabe muligheder for en mangfoldig og varieret bydel med et varieret udbud af boligformer. Der skal i byen sikres en bred vifte af erhvervsvirksomheder, offentlig service og handel, i spektret fra videnserhverv til lettere produktionserhverv, som skaber lokale arbejdspladser for en bred gruppe af fremtidige beboere. Den bebyggelsesmæssig mangfoldighed er gjort til et af planens hovedmotiver, og der sikres gode lokale indkøbsmuligheder samt arbejdspladser. 7

8 M i n d s k e l s e a f m i l j ø b e l a s t n i n g e n Mindskelse af miljøbelastningen handler om byens påvirkning af nærområderne og forbrug af vand, energi, affald og om trafik og trafikkens miljøbelastninger. Desuden handler det om landbrugets udledning af næringsstoffer til vandmiljøet og påvirkning af naturindholdet. Strategier for de enkelte emner udvikles og implementeres via Miljøhandlingsplan , klimaplan , Spildevandsplan , Cykelhandlingsplan, Letbanevisionen, Vandforsyningsplan , Skovrejsning , Kirkegårdudviklingsplan samt Skovudviklingsplan Desuden vil arbejdet med udarbejdelse og implementering af indsatsplaner til drikkevandsbeskyttelse være med til at mindske miljøbelastningen. Overordnede planer og visioner Miljøhandlingsplan indeholder konkrete mål og handlinger inden for miljø, natur og klima. Det er besluttet, at Aarhus Kommune i satser på syv områder klima, trafik og transport, natur, vandmiljø (vandløb, søer og Aarhus Bugt), drikkevand, miljøvurdering og energi- og miljøledelse. Aarhus Kommune vil være CO2-neutral i For at opnå dette mål arbejdes der med klimaplaner af to til tre års varighed. Planerne har til formål dels at sikre, at Aarhus Kommune reducerer udledningen af CO2 og mindsker energiforbruget, dels at Aarhus er på forkant med klimaforandringerne. Klimaarbejdet hviler på fire hjørnesten: Kollektive løsninger, borge- rinvolvering, erhverv og forsknings- og uddannelsesinstitutioner og klimatilpasning. Klimaplan fastlægger rammerne for konkrete projekter og delmål inden for områder som byudvikling, byggeri, forsyning el og varme, transport, erhvervsfremme, det åbne land, klimatilpasning, kommunale indkøb og kommunikation og kampagner. Transport Som det fremgår i afsnittet om Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse, er det et hovedmål i byudviklingsstrategien at indrette byen sådan, at det samlede transportbehov minimeres. Det vil have positive effekter på miljøbelastningen og ressourceforbruget. Et af midlerne til at styrke den kollektive trafik er indførslen af et letbanenet i Aarhus. Der er fra kommunerne i letbanesamarbejdet et stærkt ønske om, at den kollektive trafik skal spille en større rolle i bolig-arbejdsstedstrafikken. For at realisere dette ønske er det helt afgørende, at der er et kollektivt trafiknet, der fra omegnskommunerne på en effektiv måde betjener de største rejsemål i Aarhus Kommune. Men også kvaliteten af det interne kollektive trafiknet i Aarhus spiller i denne sammenhæng en stor rolle. Det er visionen at få etableret et effektivt kollektivt trafiknet, der sikrer gode og direkte forbindelser til de største rejsemål for både den interne trafik i Aarhus Kommune og den eksterne pendlingstrafik til og fra omegnskommunerne. Dette skal ske ved at udbygge letbanebetjeningen inden for og uden 8

9 for Aarhus Kommune samt ved at opbygge et net af buslinjer (se nedenfor), der supplerer og understøtter letbanenettet. Indførelse af letbaner og fremme af nærbanerne vil give mulighed for at overflytte biltrafik til tog, som generelt er mere energieffektiv, og som eksempelvis giver mulighed for eldrift baseret på CO2-neutrale energiformer som sol- og vindkraft. Letbanens 1. etape indebærer en letbanestrækning fra Aarhus H og havnen mod nord ad Randersvej via Skejby Sygehus og videre i eget tracé til byudviklingsområdet i Lisbjerg. Herved opnås en letbanebetjening i en af de mest intensive transportkorridorer i aarhusområdet. Tracéet føres videre mod øst og kobles sammen med Grenåbanen ved Lystrup. I denne del af byen er der planer om en meget stor udbygning med boliger og arbejdspladser, hvorved der er god grund til at begynde etableringen af letbanen med netop denne strækning. Første etape skal således sikre en god dækning af de mange boliger og arbejdspladser i Aarhus N samt Aarhus Midtby. Den nye letbanestrækning vil sammenkoble Grenåbanen og Odderbanen, hvilket vil give gode rejsemuligheder til og fra Lystrup, Skødstrup og Hornslet mod nord samt Tranbjerg, Beder, Malling og Odder mod syd. Aarhus Kommune har i 2010 i samarbejde med trafikselskabet Midttrafik og Region Midtjylland udarbejdet en ny kollektiv trafikplan for Aarhus (bustrafik). Planen, der fremadrettet skal spille sammen med letbanenettet, indebærer især et nyt såkaldt A- busnet, hvor busserne på de mest brugte ruter kommer til at køre hyppigere og mere direkte. Endelig vil satsningen på byomdannelse og byvækst relativ tæt på centrum fremme mulighederne for cykeltransport. Aarhus Byråd har i september 2007 vedtaget en cykelhandlingsplan. Målet med planen er at få markant flere aarhusianere til at vælge cyklen frem for bilen som transportmiddel. Som hovedindsats fastlægges og udbygges et samlet cykelrutenet bestående af hurtige, direkte og sikre cykelruter. Rutenettet består af eksisterende og ny ruter, og en klassificering vil udgøre grundlaget for nettets fremtidige standard og udbygning. Byggeri og energiforbrug Byudviklingsstrategien vil endvidere være energibesparende i kraft af, at der satses på et tættere byggeri mange steder. Tæt byggeri har lavere opvarmningsbehov mv. end mere åbne bebyggelsestyper. Strategien om, at byomdannelse og -fortætning skal udgøre en betydelig del af byggeriet, vil fremme målet om energibesparelser, og konceptet med byvækst i nye byer vil give bedre muligheder for at skabe en blandet bebyggelse med en større andel tætte boliger f.eks. med etageboliger i den nye bys bymidte og en vis andel tæt lav i resten af byen sammenlignet med en udvikling med rene boligområder i kanten af eksisterende boligområder. Aarhus Byråd stiller stramme krav til byggeriets energiforbrug for både private og kommunale byggerier. 9

10 Aarhus Byråd vedtog i juni 2009, at der i lokalplanlægning af byudviklings- og byomdannelsesområder (defineret som områder på bar mark samt byomdannelsesområder i Kommuneplan 2009) kræves, at ny bebyggelse skal være lavenergiklasse 1 efter BR08. Undtaget er bevaringsværdige bygninger. I byggesagsbehandlingen kan der kun stilles krav om lavenergibebyggelse, hvis det er fastlagt i en lokalplan. En bygherre kan på eget initiativ søge byggetilladelse til lavenergiklasse 1 eller 2. Herudover har byrådet truffet beslutning om, at nye almene boliger skal opføres som lavenergibyggeri. Byrådet vedtog i forbindelse med budgettet for 2010 Klimaplan Klimaplan indeholder målsætninger om, at Aarhus Kommune dels vil foretage renoveringer af egne eksisterende ejendomme til lavenergiklasse 1 efter BR08 eller derunder, og dels vil gå i front og opføre byggeri i lavenergiklasse 1 eller derunder. I tilknytning til målsætningerne har byrådet også i Klimaplan fastlagt følgende konkrete effektmål: Det graddage korrigerede energiforbrug i Aarhus Kommunes bygninger nedbringes med 2 % pr. år målt i forhold til det foregående år gældende for årene 2010 og 2011 Den årlige CO2-udledning fra energiforbrug i kommunens bygninger reduceres med 2 % pr. år pr. ansat, målt i forhold til det foregående år gældende for årene 2010 og 2011 Målsætningerne og effektmålene i Klimaplan skal ses i sammenhæng med byrådets beslut- ning den 4. marts 2009 om at indgå den såkaldte Kurveknækkeraftale med Elsparefonden. Med aftalen forpligter Aarhus Kommune sig bl.a. til at arbejde for at reducere det samlede årlige elforbrug i kommunens bygninger med 2 % om året, i alt mindst 8 % målt i kwh i perioden i forhold til basisåret Aarhus Kommune vil i løbet af 2011 fremlægge en såkaldt klimavarmeplan, der skal sikre, at den fremtidige fjernvarmeforsyning i Aarhus udleder mindre CO2, end den gør i dag. Fjernvarmen har betydelige muligheder for at bidrage til målsætningen om Aarhus som CO2-neutralt bysamfund. Der arbejdes med scenarier, hvor varmeforsyningen kan hvile på traditionel teknologi for CO2-neutrale brændsler som halm, træflis og træpiller, og/eller inddragelse af nye teknologier som sol, vind, varmepumper og fjernkøling. Vandforbrug og grundvandsressourcer Flere borgere i Aarhus Kommune betyder også flere vandforbrugere. Aarhus Kommune har i dag tilstrækkeligt med rent drikkevand, men ressourcerne er ikke uendelige. Hvis Aarhus Kommunes indbyggertal øges til i 2030 i forhold til indbyggertallet i 2009, er behovet for drikkevand beregnet til at stige med ca. 25 % altså fra et nuværende niveau på ca. 20 mio. m 3 årligt til ca. 25 mio. m 3 årligt. Behovet forventes at kunne dækkes med rent grundvand indvundet i Aarhus Kommune med de væsentlige forudsætninger, at beskyttelsen af grundvandet mod forurening øges, at grundvandsdannelsen sikres og at indvindingen tilrettelægges, så der samtidig tages størst mulig hensyn til vandløb og øvrige værdifulde natur- og vandområder. 10

11 Det er derfor afgørende, at grundvandsområderne sikres ved at beskytte grundvandsdannelsen og skærpe beskyttelsen mod forurening. Beskyttelsen af grundvandet sker via indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, i forbindelse med den konkrete lokalplanlægning og gennem en lang række aktiviteter i regi af Vand Vision 2100, hvor også nye metoder skal udvikles og tages i brug. I tvivlstilfælde anvendes forsigtighedsprincippet, så hensynet til grundvandet vejer tungt. Vand Vision 2100 forener de politiske ambitioner om befolkningsvækst i de kommende 30 år med behovene fremover for rent vand til drikkevand, mere spildevand til rensning, mere regnvand som en integreret del af byen og samtidig hensyn til naturen og vandmiljøet. Visionen rummer helheden og samspillet i vandkredsløbet og har til formål at synliggøre samspil, synergimuligheder og afveje forskellige hensyn. Den overordnede vision er Rent og nok vand til alt og alle også i år 2100, der fungerer som paraply for delvisioner inden for seks områder: grundvand, vandforsyning, våd natur, byens regnvand, byspildevand og arealanvendelse. Byudviklingsstrategiens bidrag er, at de nye byvækstområder som hovedprincip er placeret uden for kildepladszoner og områder med særlige drikkevandsinteresser, der er sårbare. Inden for byvækstarealerne findes dog enkelte områder med forskellige grader af beskyttelsesinteresser over for grundvandet. Disse områder analyseres nærmere med henblik på at finde de rette beskyttelsesforanstaltninger. Grundvandsinteresserne i de nævnte byvækstområder skal endvidere afvejes mod den transportmæs- sigt mest hensigtsmæssige beliggenhed, mulighed for banebetjening mv. I den forbindelse skal der foretages en konkret vurdering med henblik på at afklare, hvordan der gennem arealdisponering og anvendelsesbestemmelser bedst kan tages hensyn til grundvandsressourcen. Det kan være nødvendigt med en detailkortlægning af området eller etablering af overvågningsprogrammer med henblik på at følge udviklingen i grundvandets kvalitet. Sikring af grundvandsressourcer kan også ske gennem skovrejsning. Kommuneplan 2009 udlægger nye skovrejsningsområder på sammenlagt ha. Byrådet har endvidere vedtaget, at der inden udgangen af 2012 skal være etableret 320 ha ny skov. De nye skove placeres så vidt muligt oven på sårbare vigtige drikkevandsområder. Skovrejsningen vil således på samme tid beskytte grundvandet skabe nye friluftsmuligheder, forbedre naturindholdet og binde CO2. Mulighederne for at sikre tilstrækkelige mængder rent grundvand til fremtidens Aarhus afhænger endvidere af udviklingen i vandforbruget. I Vandforsyningsplan opfordres forbrugerne til at spare på vandet og vandværkerne til at mindske vandtabet fra utætte forsyningsledninger. Jordbrug Hensigten med en temaplan for jordbruget er at formulere retningslinjer for jordbruget. Temaplanen for jordbruget koordineres i forhold til rammerne for byvækst og skal tage højde for øvrige interesser i det åbne land. Byrådet skal planlægge for de jordbrugsmæssige interesser og landbrugets 11

12 Miljøhandlingsplan planer-for-klima-og-miljoe/miljoehandlingsplan aspx Klimaplan Teknik-og-Miljoe/Natur-og-Miljoe/Planer-ogprojekter/Klimaplan web.ashx Kirkegårdsudviklingsplan Teknik-og-Miljoe/Natur-og-Miljoe/Kirkegaarde/ Kirkegaardsudviklingsplan.ashx Letbane Cykelhandlingsplan Teknik-og-Miljoe/Trafik-og-Veje/Planlaegning/Cykelhandlingsplan/Cykelhandlingsplan.ashx Vand Vision d6c8285b91498b c0042f76a/db962ed fac67e4cec125768c004582e8/$file/b._k4136usjjdhgme83kd5m20lj1dpi20lj9edkmurh068oj0c10cpnn484fe9k7asp09dnmqrbldpiluoj9dhgme81h_. pdf udviklingsmuligheder gennem en samlet afvejning af de hensyn, der indgår i planlægningen og på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i kommunen. Den gældende jordbrugsanalyse, som Statsforvaltningen offentliggjorde sommeren 2009, viser tendens til, at de fleste husdyrbrug er placeret i hhv. den nordlige og sydlige del af kommunen, mens plantebrugene findes mere bynært. Husdyrproduktionen er domineret af svinebrug. I alt findes der i Aarhus Kommune landbrugsejendomme samlet i 650 bedrifter, hvoraf der er husdyrproduktion på godt 260 bedrifter. Jordbrugsanalysen udgør en del af grundlaget for kommuneplanens retningslinjer for de jordbrugsmæssige interesser og for udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder. Skovrejsningsplan Vandforsyningsplan Teknik-og-Miljoe/Natur-og-Miljoe/Vand/Vandforsyning/Vandforsyningsplan ashx 12

13 F r e m m e a f b i o l o g i s k m a n g f o l d i g h e d Fremme af biologisk mangfoldighed handler både om at bevare og udvikle den natur, der er i Aarhus Kommune. Til det formål udarbejdes og implementeres en række planer, som beskrevet nedenfor. Natura 2000 Indsatsen for biologisk mangfoldighed skal bl.a. ske gennem sikring af bestående natur i de såkaldte Natura 2000-områder samt ved beskyttelse af truede arter, overalt hvor de findes. Staten sendte i efteråret 2010 forslag til planer for kommunens fire Natura 2000-områder i offentlig høring. Når de statslige planer er vedtaget i 2011 skal kommunerne udarbejde handleplaner til gennemførelse af Natura 2000-planerne. Byrådet skal vedtage handleplanerne senest et år efter, de endeligt vedtagne naturplaner offentliggøres. Herudover har fremme af biologisk mangfoldighed været dækket af regionplanerne med udpegningerne af beskyttede og mulige naturområder. Dette arbejde videreføres i en kommende naturkvalitetsplan og den daglige sagsbehandling. Miljøministeriet har i januar 2010 på baggrund af en tidligere idéfase udsendt forslag til Vand- og Naturplaner i en teknisk forhøring. Her blev kommunernes miljømyndigheder inddraget for bl.a. at opdatere vidensgrundlaget. Det fremgår af forslagene, at Aarhus Kommune skal gøre en indsats for at forbedre tilstanden i Natura 2000-områderne samt yderligere styrke kvaliteten af vandområderne bl.a. ved en reduktion af udledningen af næringsstoffer, herunder specielt kvælstof. Vand- og Naturplanerne blev i oktober 2010 sendt i et halvt års offentlig høring. Når de statslige planer er vedtaget i 2011 skal kommunerne udarbejde handleplaner til gennemførelse af Vand- og Natura 2000-planerne. Byrådet skal vedtage handleplanerne senest et år efter de endeligt vedtagne vand- og naturplaner offentliggøres. Aarhus Kommune har i idéfasen, og i det efterfølgende administrative svar i forhøringen er der lagt stor vægt på, at planerne udover at tilvejebringe de konkrete målopfyldelser omkostningseffektivt, også vil have positive effekter i forhold til Aarhus Kommunes planlægning for bl.a. at sikre rent grundvand, nye rekreative områder og tilpasning til det fremtidige klima. Aarhus Kommune har bidraget aktivt i de naturgenopretnings- og skovrejsningsprojekter, der er realiseret de senere år. Blandt de største kan nævnes Årslev Engsø, Egå Engsø og Solbjerg Skov. Aarhus Kommune vil udarbejde en naturkvalitetsplan, som detaljeret beskriver mål og strategier for gennemførelse af det naturbeskyttende og -udviklende arbejde i Aarhus Kommune. Naturkvalitetsplanen skal blandt andet følge op på miljøhandlingsplanens målsætninger om, at kommunes naturarealer skal øges fra ha til ha inden 2012 og til ha inden Med nye naturarealer menes arealer, som i Kommuneplan 2009 er udpeget som Mulige naturområder, dels som en del af skovrejsningsområder i form af urørt skov og lysåbne arealer i skovområderne, dels naturarealer etableret via de statslige naturplaner, fredning ved Tåstrup og vådområder. 13

14 Det Grønne Råd foreninger og organisationer: - Aarhus-Hadsten Landboforening Østjysk Familiebrug Danmarks Jægerforbund Dansk Botanisk Forening Dansk Ornitologisk Forening Skovdyrkerforeningen Østjylland Danmarks Sportsfiskerforbund Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet i Aarhus Bugt Idrætssamvirke Fællesrådene i Aarhus Kommune (repræsenteret ved Mårslet Fællesråd) Observatørstatus: Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet og Natur og Miljø, Aarhus Kommune, der har formandskabet og sekretariatsbetjeningen. 14 Udvidelse af skovarealet Kommuneplan 2009 rummer udpegning af knap ha ny skov. Samtidig besluttede Aarhus Byråd, at der inden udgangen af 2012 skal være etableret 320 ha ny skov i kommunen. Det skal enten ske som privat skov, statslig skov eller kommunal skov. Der arbejdes konkret på anlæg af ny kommunal skov ved kildepladszonen ved Åbo og kildepladszonen mellem Beder og Malling. Sammenlagt arbejdes ultimo 2010 med konkret planlægning af ny skov på ca. 150 ha. Hvis du vil læse mere, se: Skovrejsning Certificering af skove natur-og-miljoe/park-og-skov/skove/certificering.aspx Det Grønne Råd Skovudviklingsplan Skovudviklingsplan er en plan for den fremtidige drift af de kommunale skove. Planen skal sikre, at det øgede naturareal forbedrer befolkningens muligheder for friluftsliv med konkret afvejning af naturens robusthed. Det betyder, at der vil blive fokuseret på forbedret adgang til den unikke natur, hvor det kan ske, uden at naturen lider overlast. De kommunale skove har været certificerede siden 2007 og har dermed fået papirer på, at forvaltningen af de kommunale skove sker på en bæredygtig måde, der også er med til at bevare og udvikle den biologiske mangfoldighed. Forvaltningen af skovene er blevet vurderet efter begge de systemer, der har udviklet standarder til brug for danske forhold. Certificeringen understøtter den biologiske mangfoldighed ved at stille krav til måden skovene forvaltes på for eksempel ved ophør af dræning og bevarelse af døde træer til gavn insekter, fugle og svampe. Det Grønne Råd Aarhus Byråd har i april 2010 vedtaget at videreføre Det Grønne Råd, som blev oprettet i Rådet har til formål at styrke samarbejdet om naturbeskyttelse, naturgenopretning og naturforvaltning. Rådet rådgiver kommunen i forbindelse med forvaltning og planlægning af kommunens natur og friluftsliv. Rådet spiller en vigtig rolle i det videre arbejde med at udmønte strategien for mere og bedre natur i Aarhus Kommune. Der skal blandt andet arbejdes videre med at udvikle et samarbejde med landbruget om varetagelse af naturpleje, fremme af agerlandets natur m.v. Det Grønne Råds repræsentanter besidder sammen med deres bagland stor viden om naturen i Aarhus Kommune.

15 I n d d r a g e l s e a f b o r g e r e o g e r h v e r v s l i v Aarhus Byråd har vedtaget en Aarhusmodel for borgerinddragelse. Modellen handler om den måde, borgerinddragelse af borgere, erhvervsliv og andre aktører kan og skal foregå på. Aarhus Kommunes samarbejde med borgere og erhvervsliv om overordnede planspørgsmål og strategier er i tråd med Aarhus-modellen for borgerinddragelse baseret på de organiserede samarbejdspartnere. Samtidig sikres det, at alle får mulighed for at komme til orde. 15

16 f r e m m e a f s a m s p i l p å t væ r s a f a k t i v i t e t s o m r å d e r Et samspil på tværs af aktivitetsområder er søgt fremmet gennem den interne organisering af arbejdet med Planstrategi 2011 og Agenda 21-redegørelsen. Således har en række af de betydende sektorer været direkte repræsenteret i en projektgruppe og en styregruppe, der til sammen koordinerer og afvejer en lang række hensyn i planlægningen. Projektgruppens bredde sikrer inddragelse af de økonomiske aspekter og de erhvervsmæssige interesser i bred forstand. På den tekniske side afvejes natur-, miljø-, infrastruktur- og bebyggelsesmæssige forhold, mod hinanden. Tilsvarende sker der en afvejning i forhold til mål og beslutninger på sundhedsområdet, integrationsområdet, kultur- og idrætsområdet, børneområdet, ældreområdet og handicapområdet. 16

17 17

18 Forfatter og grafisk produktion: Aarhus Kommune December 2011

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE 1 INDHOLD FORORD... 3 FREMME AF EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE... 4 MINDSKELSE AF MILJØBELASTNINGEN... 6 FREMME AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED...

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 19. november 2009 1. Resume Med denne indstilling præsenteres et forslag til Århus Kommunes vision om at kunne sikre rent og nok vand til

Læs mere

Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014

Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014 Kommuneplanlægning l 2014-20172017 AAA Niels-Peter Mohr Niels Peter Mohr Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014 Baggrund - Kommuneplan 2009 og 2013 AAA - Byrådskonferencer og budgetforhandlinger

Læs mere

Klimatilpasning. Natur og Miljø. Mere vand i byen. Teknik og. Miljø. Århus Kommune. Forvaltningschef for Natur og Miljø Claus Nickelsen

Klimatilpasning. Natur og Miljø. Mere vand i byen. Teknik og. Miljø. Århus Kommune. Forvaltningschef for Natur og Miljø Claus Nickelsen Klimatilpasning Mere vand i byen Forvaltningschef for Claus Nickelsen Århus Kommune ÅRHUS CO 2 NEUTRAL I 2030 Vision Vision: i Århus går forrest i klimaindsatsen for at udvikle en bæredygtig g kommune

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land

Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land X Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land Forslag til Planstrategi 2008 og Agenda 21-strategi kort udgave 1 Xx Århus Kommune Kolofon Indhold Ny strategi for byudvikling og det åbne land 3 Fortsat

Læs mere

Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen

Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen Hvad motiverer kommunen og forsyningen på det overordnede niveau Forhindrer forskellige

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed Det 140 HA store perspektivareal på Elev Bakke har en unik beliggenhed tæt på skov og sø, eksisterende by og store infrastrukturelle tiltag; letbanen

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Notat Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Forslag til Kommuneplan 13 viderefører i betydeligt omfang indholdet i den nuværende Kommuneplan 09. Det nye indhold i forslaget til Kommuneplan 13 bygger

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet Fokusområder På politikområdet Plan, natur og miljø er der følgende fokus i budgetåret 2013: Naturpolitik Byrådets konstitueringsaftale har fastlagt, at der skal udarbejdes en naturpolitik. Politikken

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Udviklingsaftale i Center for Teknik og Miljø. Udviklingsaftale for området Center for Teknik og Miljø Afdeling Miljø og natur

Udviklingsaftale i Center for Teknik og Miljø. Udviklingsaftale for området Center for Teknik og Miljø Afdeling Miljø og natur Udviklingsaftale for området Center for Teknik og Miljø Afdeling Miljø og natur Indledning Aftalen indgås mellem Teknik og Miljøudvalget og Flemming Kortsen, Centerchef for Teknik og Miljø. Målet med aftalen

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. juni 2010 Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden 2011-2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 1.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole.

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. august 2014 for Lisbjerg Skole - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

Bilag A. Vurdering af placeringsmuligheder

Bilag A. Vurdering af placeringsmuligheder Vurdering af placeringsmuligheder Placering omkring Tommerup St.: Placering omkring Tommerup St. er ifølge ansøger ikke en mulighed, idet transmissionsledningen er baseret på og dimensioneret for forsyning

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens Masterplan Ringe Screeningen omfatter 7 principper for byens udvikling: En tilgængelig by En koncentreret, varierende og levende bymidte Et rigt handelsmiljø Et godt ungemiljø Plads til natur og bevægelse

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug, Mål landbruget skal sikres mulighed for en bæredygtig udvikling under hensyntagen til naturen, miljøet og omkringboende. Hvorfor skal vi planlægge for landbruget? Den kommunale planlægning skal være med

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder

Vejledning om udviklingsområder Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune v/lone Pedersen Teknik & Miljø Rådmand Mariann Nørgaard Ledelsessekretariat Udviklings- og adm. chef Frede Aagren Direktør Christian Bjerg

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009

Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009 Skovrejsning 2009-2012 Natur og Miljø juni 2009 1 Hvorfor skal vi have mere skov? Kommuneplan 2009. Kommuneplan 2009 indeholder en udpegning af nye skovrejsningsområder. Sammenlagt er udpeget ca. 3200

Læs mere

AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014

AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014 AARHUS LETBANE NVF-udvalg 19. juni 2014 Indhold: Hvad er en letbane? Hvorfor skal Østjylland have en letbane? Hvordan integreres letbanen i by og land? Hvornår udrulles letbanen? Hvem står bag arbejdet

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april 2013. Planlægning

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Randi Sandholm. Lokalplanforslaget

Randi Sandholm. Lokalplanforslaget 1 of 5 Udkast til screening efter miljøvurderingsloven (Lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer m. senere ændringer). Plan / program: Lokalplan nr. 397 med Kommuneplantillæg

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Scenarier - styrker og svagheder. Planstrategi Århus som eksempel

Scenarier - styrker og svagheder. Planstrategi Århus som eksempel Scenarier - styrker og svagheder Planstrategi Århus som eksempel Planstrategi Århus - hvad gik opgaven ud på? Ambitiøs politisk udmelding om vækst og udvikling i Århus Mål for arbejdet Økomonisk bæredygtighed

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Dialogmøde med Vandrådet Den 3. marts 2015 Skanderborg Kommune Vandrådets emner Vandforsyningsplanen Fokusområder Proces Tidsplan Grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Bæredygtighed i Billund Kommune

Bæredygtighed i Billund Kommune Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen

Læs mere

Screening. Rømø. Lokalplanforslag 054-710, Mindre område til fritidshuse ved Lyngvejen

Screening. Rømø. Lokalplanforslag 054-710, Mindre område til fritidshuse ved Lyngvejen FORSLAG Scoping Kommuneplantillæg nr. 02-630, Område til tekniske anlæg, Lokalplanforslag 061-630, Geotermisk Varmeproduktionsanlæg i Tønder Screening Lokalplanforslag 054-710, Mindre område til fritidshuse

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune NATUR OG MILJØPOLITIK - Temamøde Miljø- og Planudvalget Den 28. januar 2015 på Foerlev Mølle NATUR OG MILJØPOLITIK - Opgaven er at skabe en samlet politik på natur- og miljøområdet Processen skal indeholde

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere