NR. LYNDELSE SOGNS KIRKEBLAD

Transkript

1 NR. LYNDELSE SOGNS KIRKEBLAD 22. ÅRGANG NR. 3 SEPTEMBER 2007 Puslespil Mange mennesker, det være sig børn, unge som voksne, kan godt lide at lege med puslespil, hvilket da også kan være både interessant og underholdende. Men det kan også være frustrerende, hvis man nu ikke lige kan få brikkerne til at falde på plads. Måske er nogle af brikkerne faldet på gulvet og naturligvis lige netop dem, som man nu mangler. Har man så lidt temperament, kan der jo så ske det, at man pludselig vælter alle brikkerne tilbage i æsken, og det var så det. Men vil du gerne lege med puslespil, ja så er det ikke nødvendigt at købe et, for har du bare en lille smule fantasi, så vil du hurtigt finde ud af, at netop dit eget liv også kan sammenlignes med et puslespil. Vi ved jo, at det ikke altid og lige nemt lykkes for os at få vores livs brikker til at falde på plads. Her sker det også, at du pludselig mangler nogle brikker, som du ikke kan finde. Så kommer der nogle, der vil blande sig i at placere brikkerne. Skal vi tage imod hjælpen, eller skal vi fortsætte på egen hånd? Overalt ser man eksempler på, at vi mennesker ikke kan få vores brikker til at falde på plads. Se bare på religionen: her har man bestemt også have svært ved at få brikkerne til at falde på plads i livets store puslespil. Her tænker vi især på de mange avisartikler efter den såkaldte Muhammed-krise, hvor gejstligheden inden for alle trosretninger ikke kunne blive enige om, hvordan vi kristne skal stille os til Islam. Med baggrund i Bibe-

2 len og Koranen hvor en meget stor del af baggrundshistorien jo er den samme strides man om alt muligt f.eks. dåb, frelse og fortabelse og så videre. Mon ikke Gud selv har haft en finger med i spillet, når vi ser de mange forskellige trosretninger? Men vi tror ikke, Han vil lægge navn til de mange indbyrdes stridigheder, der forstyrrer brikkerne i vores liv. Hvad er det så, vi mangler? Er det brikken Kærlighed og respekten over for medmennesker, der i dag er den helt store mangelvare, og altid har det med at falde på gulvet? Bibelen taler om tro, håb og kærlighed, og Bibelen nævner også kærligheden som værende det allerstørste. Har vi først mødt kærligheden fra Gud og Jesus, så får vi også troen og håbet, og her kan ingen enkelt gruppe forlange, at de er Guds eneste børn. Måske finder de mangfoldige kristne trosretninger ikke sammen, før end en virkelig forfølgelse rammer os. For bliver vi kristne først angrebet fra en helt anden side, så bliver der hverken tid eller råd til at strides indbyrdes, så må vi stå sammen i lyst og nød, ligesom de allerførste menigheder gjorde det. Men hvorfor vente på en katastrofe? Bør vi ikke allerede i dag som de første række hånden frem? Lad os alle bede til vor store Mester om råd og vejledning til at få vores brikker i livets store puslespil til at falde på plads. Torsdag den 25. oktober kl Syng dansk! For syvende år i træk afholdes den landsdækkende Spil Dansk Dagen. Vi følger opfordringen og synger fra Højskolesangbogen. Ulla Poulsen sidder ved klaveret, og vi synger nye, gamle og i hvert fald danske sange, indtil kaffen er klar og lidt endnu. Marie Paulsen Pii og Arne Pii Torsdag den 15. november kl I dødsskyggens dal omsorg og sjælesorg Rita Nielsen, forfatter og sygeplejerske på Sankt Lukas Hospice, vil tale om erfaringerne fra sit arbejde blandt dødende. Foredraget vil fortælle om de mennesker, der vandrer i dødsskyggens dal, om deres vanskeligheder, angst og smerte, men også om deres håb og glæder. Hvordan opleves det at stå ansigt til ansigt med døden? Og hvilke åndelige behov melder der sig i den situation? DET SKER Torsdag den 13. september kl De andres liv en filmaften De andres liv (2006) er en gribende og spændende film fra Tysklands umiddelbare fortid under den kolde krig. Det er et eksistentielt om livet i DDR og en overvågningsopgave, der får et tragisk og livsomvæltende forløb. Vi vil sammen se og diskutere denne prisbelønnede film. Onsdag den 3. oktober kl Hvad sker der, når vi går i kirke? Sognepræst Jørgen Demant rejser spørgsmålene: Hvad er det vi gør, når vi går til gudstjeneste? Vi går, vi sidder og lytter, synger og spiser. Og hvad kommer der ud af det? Hvad er det for en scene, vi træder ind på, og hvad sker der med os dér? Én sagde engang om gudstjenesten:»det er ikke den samme dør, jeg går ind af, som jeg går ud af«. Der skete noget? Men hvad?

3 NYT FRA KIRKEKONTORET Navneændring Fra den 1. maj 2007 kan man anmelde et barns fødsel ved at indtaste de nødvendige oplysninger på hjemmesiden og derefter underskrive dem med ens digitale signatur. Fristen for fødselsanmeldelsen er 14 dage både for den traditionelle og for den digitale anmeldelse. Derudover behøver man ikke længere at vedlægge moderens dåbsattest. En fødselsanmeldelse kan klares digitalt både i de situationer, hvor forældrene er gift, og når det ikke er tilfældet. For ugifte par er det muligt at indgive en såkaldt omsorgs- og ansvarserklæring, som betyder, at man får fælles forældremyndighed. Når den digitale signatur anvendes, er blanketten til fødselsanmeldelsen allerede udfyldt med de oplysninger, der findes i personregistret (CPR). Foruden fødselsanmeldelse kan der på sendes en digital ansøgning om navneændring, og der kan foretages navngivning af det nyfødte barn, såfremt barnet ikke navngives i forbindelse med dåb. Pr. 16. maj 2007 koster en navneændring 430 kroner. Blanketter til brug ved navneændringen, samt betalingsvejledning kan også findes på Navneændringsblanketten udfyldes, og gebyret betales, inden blanketten afleveres på kirkekontoret ellers sendes digitalt. Dog er det stadig gratis at foretage nævneændring ved vielse. Det er ligeledes stadig gebyrfrit at kontakte undertegnede også hvis man har spørgsmål angående ovenstående. En sidste ting her fra kirkekontoret skulle være den, at jeg fremover holder mandag fri. Ellers er døren til mit kontor åben de øvrige af ugens dage i det omfang, at jeg er hjemme. Thue Petersen Nr. Lyndelse kirkes børnekor Har du lyst til at synge, og er du 9 år eller derover, så har du mulighed for at synge i Nr. Lyndelse kirkes børnekor. Vi synger i kirkesalen hver onsdag kl , første gang den 29. august. Koret vil i løbet af året lære mange salmer, sange, korsatser både enstemmige og flerstemmige alt efter hvor mange vi bliver. I undervisningen indgår stemmetræning, så du lærer at bruge din stemme rigtigt. I løbet af året medvirker koret ved 5 6 gudstjenester enten i kirken eller på plejehjemmet både for at støtte salmesangen, men også med egne korindslag. Det er gratis at deltage til gengæld forventer vi, at du kommer hver gang. Tilmelding senest 3. mødegang, som er bindende for resten af året. Hvis du vil være med, kan du kontakte organist og korleder Ulla Poulsen eller møde op i kirkesalen den 29. august kl Ulla Poulsen Tlf.: Mobil: Mail: up@hoerlyck-jessen.dk

4 Fremkaldelse - talen til årets konfirmander Forleden blev der født et barn. Barnet var sundt og rask, og forældrene var glade. De havde en dreng i forvejen og blev med den nyfødte pige pludselig en lille familie på fire. Nu er det selvfølgelig et Guds under, hver gang der kommer et barn til verden men på den anden side sker det så ofte, at det ikke plejer at vække stor opsigt. Men pigen, der blev født på Rigshospitalet i København for fjorten dage siden, vakte netop opsigt. Allerede inden hun blev født stod fotograferne klar, og det var ikke Onkel Jens med sit gamle Nikon spejlreflekskamera, nej det var den samlede danske presse, der stod klar med kameraerne. Som I nok allerede har regnet ud, er pigen, jeg taler om, den nye prinsesse i kongefamilien. Før de første billeder af den lille nyfødte var kommet på forsiden af aviserne, var mange af de såkaldte royale eksperter begyndt at tale om, hvordan de forestillede sig den nye prinsesse. Prinsessen havde allerede fremkaldt så mange følelser og forventninger, at det næsten virkede helt fantastisk at høre, hvilke billeder vi i fremtiden kunne forvente at se med den nye prinsesse: vi ville nok se en moderne tids prinsesse, en rigtig power prinsesse, der både skulle være udadvendt, have god stil, udstråle autoritet og som måske ligesom sin far i en ung alder blive noget ved det danske forsvar måske frømand. Det første billede vi fik af den ny prinsesse, var dog ikke billedet af en frømand. Det var billedet af et lille Guds barn, der lå trygt i sin moders arm. Billeder er noget mærkeligt noget, for lige så rart det er at have et godt billede fra for eksempel sin konfirmation, ja lige så tyngende og træls kan det være, at nogen har et billede altså ikke et papirbillede men dog et billede af én som for eksempel den søde prinsesse, den flittige dreng, som ham der altid laver ballade, eller hende der nok vil få det svært. Lige meget hvilke billeder andre

5 har af én om det er gode forventningsfulde billeder eller snare det modsatte ja så kan det mange gange være rigtig irriterende at skulle passe ind i andres forestillinger eller leve op til det billede, folk måtte have af én. Men med undtagelse af de billeder, man sætter i familiealbummet, kan vi ikke leve uden billeder af os selv. For det er i de billeder, vi har os af os selv, og de billeder, andre har af os, at også drømme og håb kan opstå. Det er i billederne af, hvordan det engang kan blive, at vi kan ane, at der er mere i også vores liv, end det vi lever i nu. At vi i drømme kan få et billede af os selv, som dem der engang vil blive bedre til spille fodbold, lave matematik eller synge at vi engang vil blive bedre til at sige fra, når nogen er ude på at mobbe, eller vil blive bedre til at fortælle, hvad vi føler til dem, vi holder af til den pige, vi måske er forelsket i. Uden billeder vil der ikke være nogen drømme. Derfor har vi også forbilleder, billeder af en skuespiller, en håndboldspiller eller blot ens gode og rare onkel, som én man ser op til og derfor gerne vil ligne. Men desværre kan billeder krakelere. Det kan vise sig, at den fodboldspiller, man allerhelst ville være, i den afgørende kamp viser sig som den, der er bedre til at nikke skaller end til at spille fodbold. Det kan vise sig, at det billede, man havde af den rare onkel, ikke holder, når man selv bliver voksen. Og hvad værre er, så kan de drømme de billeder vi gør af os selv også gå i stykker: at vi ikke blev det eller den vi gerne ville være. Når billeder krakelerer, er det godt at vide, at der er andre billeder ja, at der i hvert fald er ét billede tilbage. I, kære konfirmander, har dette billede i jer. Og hvad mere forunderligt er, at det er, det samme billede i os alle nemlig Guds billede. Det billede kan ikke gå itu. Vi kan glemme, at vi er skabt i Guds billede, at også jeg er et Guds barn men billedet i sig selv kan aldrig ødelægges. Og i modsætning til papirbilleder, der fremkaldes i et mørkekammer, så kaldes Guds billede frem af lyset. Guds udtrykte billede blev fremkaldt i Jesus fra Nazareth, med ham tændtes et lys i verden, som viste os, at Guds billede stadig kan ses. Gud har i jeres dåb, for mange år siden kaldt dette billede frem i jer ved at kalde jer for sine børn. Og dette billede kan også i dag kaldes frem af kærlighedens lys, når kærligheden sker fyldest, når sandheden og ikke løgnen råder. Fordi Guds billede i os, så ofte sløres af alle de billeder, jeg har af mig selv, og som andre har af mig, kan jeg tvivle på, om det nu er sandt. Men jeg tror på det. Jeg tror, at også jeg er hans udvalgte barn, som han har fundet velbehag i. Sådan omtrent lød ordene, da Guds egen søn blev døbt i Jordan-floden. Og sådan lød det faktisk også ved døbefonten, dengang I blev døbt. Da lød Guds eget løfte til enhver af jer: Du er mit barn, som jeg har velbehag i. Jeg er med dig alle dage indtil verdens ende. Det er dét løfte, der bliver bekræftet her i dag. Eller konfirmeret, som det hedder med et fremmedord. I bliver konfirmeret, og det vil sige, bekræftet i, at Gud elsker jer helt uden betingelser eller forbehold. Det er en anden måde at sige på, at intet, hverken liv eller død, kan skille os fra Guds kærlighed, at Guds billede i jer aldrig kan gå i stykker. For ethvert menneske er for Gud ubetinget lige vigtigt. Skulle I glemme alt andet, I har hørt i tiden, der er gået, og som vi har haft sammen, håber jeg, at I vil huske de ord: at vi er, hvad vi er i Guds øjne, ikke hvad vi er i andres øjne. For hvis vi kun er det, vi er i andres øjne, hvad sker der så, hvis de andre lukker øjnene, eller ser den anden vej? Så er vi ingenting! Men vi er noget langt mere og større end det billede, vi har af os selv, eller som andre måtte have af os. Vi er noget, for Gud ser hver enkelt af os som sit barn, et menneske, der er skabt i hans billede. Hold fast ved det!

6 NYT FRA MENIGHEDSRÅDET Kirkegården under udvikling Vi kan i Nr. Lyndelse være stolte af vores kirkegård; den er velholdt, og at gå en tur deroppe er et roligt indslag i en fortravlet hverdag. Man kan nyde naturen og fuglene, iagttage de gamle gravsten, måske mindes en gammel nabo, en gammel skolekammerat eller en tidligere arbejdskollega. Menighedsrådet ønsker at bevare kirkegårdskulturen som en afspejling af samfundsudviklingen, hvor der kommer nye traditioner til, og hvor der også tages nødvendige hensyn til hinanden. Perioden lige efter et dødsfald er svær og sårbar. Menighedsrådet ønsker at respektere de enkelte gravstedsindehaveres ønsker om at sætte deres personlige præg på gravstedet, og vi ønsker, at brugere af kirkegården ikke forstyrres af overdreven udsmykning af et gravsted, når de besøger kirkegården for at mindes deres egne kære. Disse ønsker har foranlediget, at ordensbestemmelserne er udvidet med følgende paragraffer: 15 Gravstedernes udsmykning må ikke være højere end den laveste hæk. 16 Der må ikke opstilles nogen form for elektrisk udsmykning,herunder solceller eller lignende på gravstederne. 17 Der må ikke være anstødelige symboler på gravstederne f.eks. Hells Angels-symboler, hagekors eller lignende. Ordensbestemmelserne og Folderen om kirkegården kan fås hos graveren. Fremtidsplaner for kirkegården Menighedsrådet er blevet gjort opmærksomt på, at det visse steder på kirkegården er vanskeligt for gangbesværede at besøge gravstederne. For at forbedre adgangsforholdene vil vi fjerne forhækkene på begge sider af den aktuelle gang. Gravstederne vil i stedet for med forhække blive markeret med en række brosten. Arbejdet vil blive udført i Astrid Larsen, formand for Kirkegårdsudvalget SIDEN SIDST Døbte Lasse Kragh Camilla Dalgaard Nielsen Kristian Lau Thomsen Elisabeth Sanderhoff Jensen Marcus Frederik Laursen Amalie Ingemann Thygesen Døde Astrid Jørgine Olsen Tove Kirsten Christensen Ruth Søndergaard Jensen Karl Gunnar Nielsen Karlo Jensen Elmelund Svend Heden Andersen Viede Pernille Mailand og Thomas Christian Fossing Trine Pieler og Claus Ellegaard Pedersen Charlotte Haunstrup og Torben Steen Jensen Rikke Aaris og Niels Holm Bachmann

7 HUSK! Kirkekaffe Søndag den 16. september er der en bid brød efter høstgudstjenesten. Søndag den 14. oktober er der kaffe på kanden efter gudstjenesten. Søndag den 11. november er der morgenkaffe kl før gudstjenesten. Kirkebil Ferritslev Taxi: Konfirmand undervisningen for 7. klasserne begynder på følgende dage: Carl Nielsen-skolen tirsdag den 11. september kl i præstegården. Nørre Lyndelse Friskole onsdag den 12. september kl i præstegården. Konfirmationerne finder sted St. Bededag den 18. april Onsdag den 12. september kl er der konfirmandforældremøde i kirkesalen ved præstegården. Menighedsrådsmøder Den 30. august, 11. oktober og 22. november afholdes menighedsrådsmøde i kirkesalen kl. 19:00. Set herfra I en tid hvor nye alliancer opstår, hvor gamle brydes, og hvor det at være allieret ikke længere har samme klang som for godt 60 år siden ja da findes der dog stadig alliancer: de uhellige. Set her fra præstegården og ikke mindst fra præstegårdshaven er det tydeligt, at den uhellige alliance mellem brombær og humle når nye højder. Men den uhellige alliance, som det dog er tydeligst at få øje på, er den mellem den våde sommer og de iberiske skovsnegle. Da jeg var barn, lærte jeg det lille vers: En snegl på vejen, er tegn på regn i Spanien. Jeg synes dengang, det var skægt at tænke på, at hver gang jeg så en snegl på vejen, ja så var der regnbyger over den iberiske halvø. Det var også længe før den tid, hvor man begyndte at tale om kaos-teorien, altså teorien om, at en sommerfugl, der slår med vingen, kan give orkaner på den anden side af jordkloden. I barndommens land er der ikke kaos, men kun underfundige sammenhænge. Men i dag har verset fået en lidt anden klang. Når man, efter duggen er faldet, som en anden dødspatrulje går rundt i haven med spaden i hånden, er det ikke ligefrem vers, man fremsiger; man tæller derimod antallet af dræbte snegle. Og det passer jo heller ikke, at en snegl på vejen er tegn på regn i Spanien; for denne sommer har de jo haft tørke og hedebølge i Sydeuropa. Dog har nedbøren været massiv stort set alle andre steder, og det i en sådan grad at det blevet sværere at benægte de klimaforandringer også de menneskeskabte som får polarisen til at smelte, verdenshavene til at stige, forøger antallet af orkaner og som får dræber-snegle og dræber-gopler til at trives i den danske natur. Er det, vi er vidne til, det første stød i dommedagsbasunen? Set herfra er dommedag og verdens undergang ikke umiddelbart forestående. Indrømmet, også jeg kan tage fejl, men lige meget hvad der venter os, er det måske ingen skade til at blive mindet om, at vi er i naturens vold. At være i naturens vold betyder jo både, at vi sat i en sammenhæng, der giver vækst og afgrøde at vi høster meget mere, end vi sår. Men at være i naturens vold betyder også at være prisgivet naturens voldsomme kræfter at naturen tillige rummer destruktion og ødelæggelse. Gad vide om den mere eller mindre omfattende ødelæggelse, som dræbersneglene har bragt ind i de danske haver, ikke har fået mange af os til at overveje, hvad det er for en natur, vi færdes i. Måske naturen ikke bare er noget billigt bras, men også noget krasbørstigt noget, der ikke lige er til at få has på? Sådan en aften i haven kan tankerne i hvert fald på forunderlig vis nå omkring både barndommens vers og naturens svimlende sammenhænge. Thue Petersen

8 GUDSTJENESTELISTE SEPTEMBER 2. sept Thue Petersen 13. s.e. trinitatis (Luk. 10,23-37) 9. sept Anders Kjærsig 14. s.e. trinitatis (Luk. 17,11-19) 16. sept Thue Petersen 15. s.e. trinitatis (Matt. 6,24-34) Høstgudstjeneste 23. sept Thue Petersen 16. s.e. trinitatis (Luk. 7,11-17) 30. sept Se dagspressen 17. s.e. trinitatis (Luk. 14,1-11) OKTOBER 7. okt Thue Petersen 18. s.e. trinitatis (Matt. 22,34-46) 14. okt prædikant: 19. s.e. trinitatis (Matt. 2,1-12) Kirsten Mose 21. okt Thue Petersen 20. s.e. trinitatis (Matt. 22,1-14) 28. okt Thue Petersen 21. s.e. trinitatis (Johs. 4,46-53) NOVEMBER 4. nov Thue Petersen Alle Helgens dag (Matt. 5,1-12) 11. nov Se dagspressen 23. s.e. trinitatis (Matt. 22,15-22) 18. nov Thue Petersen 24. s.e. trinitatis (Matt. 9,18-26) 25. nov Thue Petersen sidste søndag i kirkeåret (Matt. 25,31-46) DECEMBER 2. dec Thue Petersen 1. s. i advent (Luk. 4,16-30) 9. dec Se dagspressen 2. s. i advent (Matt. 25,1-13) Tirsdag den 25. september kl. 19:30 Kirkekoncert med Inge og Karsten Munk Inge Munk er violinist ved Sønderjyllands symfoniorkester, og Karsten Munk er organist ved Hørup kirke på Sydals. De har sammensat et program af gammel musik og musik omkring Bach og ham selv. Karsten Munk vil introducere koncerten og desuden fortælle om musikken undervejs. Kirkens organist havde i foråret lejlighed til at høre en meget fin koncert med Karsten Munk ved orglet på Sønderborg slot, og oplevelsen var så stor, at Ulla Poulsen straks lavede aftalen om koncerten i Nr. Lyndelse kirke den 25. september. ADRESSER: Sognepræst Thue Petersen Albanivej 15, Nr. Lyndelse Tlf tup@km.dk (mandag er fridag) Graver Tage Daugbjerg Bøgevej 12, Nr. Lyndelse Tlf / Gravermedhjæpler Anne Thygesen Jyllandsgyden 9, Sdr. Højrup Tlf Organist Ulla Poulsen Vestervangen 35, Nr. Lyndelse Tlf Kirkesanger Anne Marie Høst Mortensen Bramstrup 5, Nr. Lyndelse Tlf Kirkesanger Hans Peter Larsen Dømmestrupvej 49, Dømmestrup Tlf Formand Kaj Hansen Vestervangen 23, Nr. Lyndelse Tlf Kirkeværge Marie Paulsen Pii Lumbyvej 66B, Nr. Lyndelse Tlf Kasserer Sv. Aa. Augustesen Morbærvænget 5, Nr. Lyndelse Tlf MIDTFYNS BOGTRYK ApS 5750 RINGE