ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET"

Transkript

1 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 1 Maj 217

2 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 217 Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Erik Simonsen Grafisk produktion: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Maj 217

3 Indhold 1. Den aldrende befolkning 7 2. Ældres arbejdsmarkedstilknytning Ældre ledige Ældres veje ud af arbejdsmarkedet 25 Litteraturliste 29

4

5 DA-forslag Danskerne bliver meget ældre, end det var forudset for blot få år siden. Danskerne vil derfor være markant flere år på folkepension end forudset både i forbindelse med velfærdsforliget i 26 og tilbagetrækningsforliget i 211. Over 6-årige klarer sig godt på arbejdsmarkedet. Reformen af efterlønsordningen er en stor succes, og den højere efterlønsalder løfter beskæftigelsen markant. Ældres helbred er godt, de er tilfredse med arbejdslivet, og meget få over 5 år er ledige. På den baggrund er der al mulig grund til at tage initiativer, der kan øge beskæftigelsen blandt ældre yderligere. DA foreslår derfor: 1. Folkepensionsalderen bør øges hurtigere end planlagt, fordi antallet af år på folkepension langt overstiger det politiske mål om 14,5 år i gennemsnit, og fordi levealderen stiger så hurtigt, at den nuværende regulering ikke kan indfri målet i dette århundrede. 2. Der skal gøres en større indsats for, at de, der allerede er gået på pension, men som gerne vil arbejde helt eller delvist, kan komme i kontakt med virksomheder, som har brug for medarbejdere. Det kan f.eks. ske via en digital platform, som kan være en del af jobcentrene eller varetages af private aktører. 5

6

7 1. Den aldrende befolkning Antallet af danskere over 7 år vil i de kommende 25 år stige fra knap 7. til knap 1,2 mio., jf. figur 1. Figur 1 En halv million flere over 7 år i Antal indbyggere, 1. personer Alder, år KILDE: Danmarks Statistik og DREAM. I 24 vil folkepensionsalderen være 7 år, hvis den løbende forøgelse af folkepensionsalderen, der allerede er aftalt, bliver bekræftet af Folketinget. Flere ældre vil øge de offentlige udgifter Større demografisk vækstpotentiale i 1971 Langt flere ældre vil i de kommende årtier modtage folkepension fra det offentlige. Samtidig vil udgifterne til pleje og sundhed også blive større som følge af det stigende antal ældre medborgere. Det vil isoleret set øge presset på de offentlige finanser og svække væksten i dansk økonomi. For 45 år siden havde Danmark en demografisk profil med langt større vækstpotentiale end den nuværende aldersfordeling. 2 store aldersgrupper var ca. 5-årige og ca. 25-årige. Det er nu de aldersgrupper, der er 5 år og 7 år. I løbet af de kommende ca. 25 år bliver antallet af -69- årige ikke væsentligt anderledes end i dag, men antallet af +7-årige vil stige markant. 7

8 Udviklingen udgør en udfordring for væksten i Danmark og for finansieringen af den offentlige velfærd, fordi den ældre del af befolkningen forbruger offentlige servicetilbud og indkomstoverførsler i større omfang end 2-65-årige, jf. figur 2. Figur 2 Ældre borgere er dyrest Offentlige udgifter pr. person efter ydelsestype, 214 priser, tusinde kr. Social omsorg og velfærd Sundhed Uddannelse Indkomstoverførsler KILDE: DREAM - specialkørsel 216. Levealderen stiger pensionsalderen falder Levealderen vokser markant i disse år Restlevetiden for 6-årige mænd er de seneste 2 år steget med 2,5 måneder pr. år og 2, måneder pr. år for kvinder, jf. figur 3. 8

9 Figur 3 Restlevetiden for 6-årige stiger markant 25 Antal år Kvinder Mænd KILDE: Danmarks Statistik. Væksten i levealderen for mænd er dermed markant højere nu end for perioden fra 195 til 1995, hvor restlevetiden for 6-årige mænd stort set var uændret. For kvinder stiger restlevetiden for 6-årige også markant mere end det var tilfældet fra 1975 til Perioden på folkepension bliver 15 dage kortere, når alderskravet øges med ét år Højere levealder tidligere tilbagetrækning I gennemsnit er restlevetiden for 6-årige steget med 2,3 måneder pr. år de sidste 2 år. Det svarer til 11,5 måneder for hver gang, der er gået 5 år. Folkepensionsalderen kan reguleres med op til 1 år hvert femte år. Den gennemsnitlige levealderudvikling de seneste 2 år indebærer, at perioden på folkepension kun bliver reduceret med 15 dage, hver gang folkepensionsalderen bliver forøget med et år. Samtidig med at levealderen har været stigende, så er mulighederne for at forlade arbejdsmarkedet med offentlige ydelse forøget. I dag modtager en dansker i gennemsnit efterløn i 1, år og en person, der når folkepensionsalderen, er i gennemsnit på folkepension i 19,5 år i alt godt 2 år. Det er 6,5 år mere på folkepension end i 1957, hvor folkepensionen blev indført, og 5 år længere end i 1995, jf. figur 4. 9

10 Figur år mere på folkepension siden 1995 Gennemsnitligt antal år på folkepension ANM.: Beregnet på baggrund af restlevetid fra folkepensionsalderen. KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. Såfremt det gennemsnitlige antal pensionsår var blevet fastholdt på 1995-niveau, ville arbejdsstyrken forudsat en erhvervsfrekvens på 7 pct. være 173. personer større, end det er tilfældet i dag. Det ville kunne sikre grundlag for et langt mere velhavende Danmark. I velfærdsforliget fra 26 blev der lavet en reguleringsmekanisme for folkepensionsalderen. Den tekniske reguleringsmekanisme med udgangspunkt i den næste regulering i 235, der skal vedtages af Folketinget, er: 1. Restlevetiden for 6-årige 16 år før reguleringstidspunktet skønnet til at være 24 år i De 24 bliver tillagt 6 år altså 84 år. 3. Hertil bliver der tillagt,6 år, som er den forudsatte stigning i levetiden 84,6 år. 4. Fra de 84,6 år bliver målet om 14,5 år i gennemsnit på folkepension fratrukket 7,1 år. 5. Da folkepensionsalderen i 23 er 68 år, så skal folkepensionsalderen reguleres med yderligere ét år i 235. Med reguleringen af folkepensionsalderen vil antallet af år på folkepension nærme sig målet om 14,5 år på folkepension i gennemsnit. Målet vil dog ikke blive nået i dette århundrede, jf. figur 5. 1

11 Figur 5 14,5 år på folkepension først efter år 21 2 Restlevetid efter folkepensionsalderen, år. Antal år på folkepension Politisk mål KILDE: DREAM. 1 år om at indføre ny lovgivning Dermed vil velfærdsforliget fra 26 og den efterfølgende lovgivning sandsynligvis blive den vedtagne ændring, som det har taget længst tid at få indført. En af årsagerne til, at det tager meget lang tid at nå det politiske mål om 14,5 år på folkepension, er, at forventningen om udviklingen i levealderen er meget konservativ. Levealderen udvikler sig langt hurtigere end forudsætningen om en stigning på,6 år de kommende 15 år. En anden årsag er, at den nuværende gennemsnitlige periode på folkepension er langt fra målet, og en regulering på maksimalt 1 år, så vil det tage lang tid at nå målet. 11

12 2. Ældres arbejdsmarkedstilknytning Erhvervsfrekvenserne er de sidste 4 år faldet for 6-66-årige mænd, jf. figur 6. Figur 6 Efterlønnen har trukket ældre mænd ud af job 1 Andel af mænd i befolkningen i arbejdsstyrken, pct år 45 år 5 år 55 år 6 år 65 år 7 år ANM.: I 215 er beskæftigede efterlønnere fjernet for at gøre tallene sammenlignelige. KILDE: Danmarks Statistik, RAS. For 4 år siden arbejdede flere 65-årige I 1976 var 72 pct. af 65-årige mænd på arbejdsmarkedet. I 215 var det 37 pct. Altså et fald i erhvervsdeltagelsen på 35 pct.-point. Det fald er sket samtidig med, at mange fysisk belastende job er forsvundet fra arbejdsmarkedet. Der burde således have været grundlag for en stigende erhvervsdeltagelse. For kvinder er erhvervsfrekvensen siden 1976 steget betydeligt. F.eks. er erhvervsfrekvensen for 55-årige kvinder steget fra 52 pct. i 1976 til 8 pct. i 215. For ældre kvinder er erhvervsfrekvensen steget væsentligt mindre. Erhvervsfrekvensen for 63-årige kvinder er i pct., mens den var 26 pct. i 1976, jf. figur 7. 12

13 Figur 7 Flere kvinder over 5 år i arbejdsstyrken 1 Andel af kvinder i befolkningen i arbejdsstyrken, pct år 45 år 5 år 55 år 6 år 65 år 7 år ANM.: I 215 er beskæftigede efterlønnere fjernet for at gøre tallene sammenlignelige. KILDE: Danmarks Statistik, RAS. Særligt kvinder trækker sig tidligt tilbage Nye reformer vil få effekt Kvinders erhvervsdeltagelse ligner for mange aldersgrupper nu mænds. I aldersgrupperne fra 4 til 59 år deltager 3-5 pct.-point flere mænd på arbejdsmarkedet end kvinder. Herefter begynder forskellen at blive større. Der sker et markant niveauskifte fra 61 år. Blandt 61-7-årige deltager pct.-point flere mænd end kvinder på arbejdsmarkedet. Folketinget har vedtaget to tilbagetrækningsreformer. Velfærdsreformen i 26 og tilbagetrækningsreformen i 211. Disse reformer ændrer tilbagetrækningsmønsteret i disse år og en årrække frem. Den højere efterlønsalder betyder, at beskæftigelsen i de aldersgrupper, der ikke længere har ret til efterløn, stiger markant. 69 pct. af 61-årige er nu i beskæftigelse. Da efterlønsalderen var 6 år, var det 53 pct., der var i beskæftigelse, jf. figur 8. 13

14 Figur 8 Efterlønsreformen virker Beskæftigelsesfrekvens for lønmodtagere, pct Født januar 1955 (efterløn 61½ år) Født juli 1954 (efterløn 61 år) Født januar 1953 (efterløn 6 år) Født januar 1954 (efterløn 6½ år) ½ 6 6½ 61 61½ 62 62½ 63 Alder 4 ANM.: Efterlønsalderen sættes yderligere op med et halvt år i 217, 218 og 219, så den i 219 vil være 63 år. KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik. Den stigende beskæftigelse betyder, at der er 1.7 flere 61-årige i beskæftigelse i efteråret 216, end der var i foråret 214, hvor efterlønsalderen var 6 år. Ældres erhvervsfrekvenser i andre lande Erhvervsfrekvensen i Danmark for årige er blandt de højeste i de vestlige lande. Danmark har den fjerde højeste erhvervsfrekvens for årige blandt 16 udvalgte OECD-lande, jf. figur 9. 14

15 Figur 9 Fjerdestørste fald i beskæftigelse i DK Beskæftigelsesgrad, pct., år 6-64 år Island Schweiz Sverige Danmark Japan Norge Tyskland Finland Storbritannien Canada Frankrig USA OECD Østrig Belgien Italien Spanien ANM.: Erhvervsfrekvenserne i denne figur er interviewbaserede. Erhvervsfrekvenserne i den øvrige del af rapporten, der kun vedrører Danmark, er baseret på registerdata. KILDE: OECD, Labour force survey. Lav erhvervsdeltagelse for årige Mens Danmark klarer sig godt for årige, så er resultatet for 6-64-årige mindre godt. Danmark har det fjerdestørste fald i erhvervsdeltagelse fra årige til 6-64-årige. 31 pct.-point færre deltager på arbejdsmarkedet blandt 6-64-årige. Kun Frankrig, Belgien og Østrig har et større fald i erhvervsdeltagelse. I Sverige deltager 3 pct. flere årige på arbejdsmarkedet end i Danmark. Blandt 6-64-årige er forskellen 18 pct.-point. Den meget bratte afsked med arbejdsmarkedet hænger sammen med efterlønnen, som giver 6-64-årige mulighed for at forlade arbejdsmarkedet tidligt. Beskæftigede ældre Beskæftigelsesfrekvenserne for 5-54-årige og årige er steget fra 1981 til 213 dog med tilbageslag i midten af 199 erne, hvor det var muligt at gå på overgangsydelse og senest under den økonomiske krise fra 28, jf. figur 1. 15

16 Figur 1 Flere ældre i arbejde Beskæftigelsesfrekvens, pct år år 6 år 61 år 62 år år år ANM.: Der er databrud mellem år Fra 23 tæller efterlønsmodtagere, der arbejder, med i arbejdsstyrken. KILDE: Danmarks Statistik, RAS. Trods krise stiger beskæftigelsen for 6-66-årige Ændrede regler har løftet beskæftigelsen for ældre Mens beskæftigelsen er gået tilbage for under 6-årige under den økonomiske krise fra 28, så er beskæftigelsen fortsat i fremgang for 6-66-årige. Kvinders generelt større erhvervsdeltagelse har bidraget til at øge beskæftigelsen for over 5-årige i løbet af de sidste 35 år. De sidste 2 år har afskaffelsen af overgangsydelsen, afskaffelse af særregler for ældre ledige og ændring af vilkårene for efterløn desuden bidraget til at øge beskæftigelsen. Beskæftigelsesfrekvensen for alle 5-66-årige er nu enten højere eller på samme niveau som i De 5-64-årige er de store vindere på arbejdsmarkedet. Væksten i beskæftigelsesfrekvensen for årige er 13 pct.point fra 1996 til 215 og 22 pct.point for 6-64-årige. Samtidig har den store gruppe af årige haft en negativ vækst i beskæftigelsesfrekvensen på knap 2 pct.- point, jf. figur

17 Figur 11 Seniorer er de store vindere Ændringer i beskæftigelsesfrekvens, pct.-point, år 5-54 år år 6-64 år -4 ANM.: I 215 er beskæftigede efterlønsmodtagere fjernet for at gøre tallene sammenlignelige. KILDE: Danmarks Statistik, RAS. 13. flere ældre i arbejde Afvikling af forsørgelsesmuligheder har givet flere job Beskæftigelsen i aldersgruppen år steg fra 1997 til 215 med 47. personer, udover hvad væksten i antal personer i aldersgruppen kan tilsige. For 6-64-årige er tallet 81. flere i beskæftigelse. Alternativet til overgangsydelse, efterløn og indførelse af en kortere dagpengeperiode som øvrige aldersgrupper har ikke været ledighed, men har derimod stimuleret beskæftigelsen for ældre på arbejdsmarkedet. Uddannelsesniveauet blandt ældre stiger Uddannelsesniveauet for ældre i befolkningen vil stige i de kommende årtier. Fra 217 til 24 vil andelen af 6-69-årige i befolkningen med en lang videregående uddannelse stige fra 8 pct. til 17 pct. Samtidig vil andelen af arbejdsstyrken uden en erhvervskompetencegivende uddannelse falde fra 3 pct. til 18 pct., jf. figur

18 Figur 12 Uddannelsesniveauet blandt ældre stiger 1 Andel af befolkningen, højst fuldførte uddannelse, 6-69-årige, pct. Grundskole Gymnasium EUD KVU MVU LVU Ukendt KILDE: DREAM, befolkningsfremskrivning 216. For ældre er der en markant sammenhæng mellem erhvervsfrekvens og uddannelsesniveau. Væsentligt flere ufaglærte end højtuddannede er på efterløn. Højere uddannelsesniveau kan yderligere bidrage til at fastholde over 6-årige i beskæftigelse. Længere uddannelse bidrager ikke til arbejdsstyrken Et generelt højere uddannelsesniveau vil ikke i markant omfang bidrage til en større arbejdsstyrke set over et livsforløb, fordi personer med langvarige uddannelser kommer senere ind på arbejdsmarkedet end personer med en kortvarig uddannelse. Langvarigt uddannedes senere tilbagetrækning kompenserer for det senere tidspunkt, de kom ind på arbejdsmarkedet. Ældre medarbejdere i virksomhederne Ældre mere tilfredse end yngre Medarbejdere på danske arbejdspladser er meget tilfredse med arbejdsforholdene. Næsten alle medarbejdere på det danske arbejdsmarked er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejdsforhold generelt. 91 pct. af medarbejdere, der er 5 år eller derover, er tilfredse eller meget tilfredse med arbejdsforholdene generelt, jf. tabel 1. 18

19 Tabel 1 Høj tilfredshed uanset alder Andel af medarbejdere, der er meget tilfreds eller tilfreds 215, pct. Under 3 Alder, år Tilfredshed med arbejdsforhold generelt Tilpas betalt for mit arbejde Modtager anerkendelse Støtte fra kolleger Udfører nyttigt arbejde Gennemsnit KILDE: European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (215). Det eneste punkt, hvor 5+-årige er markant mindre tilfredse end øvrige aldersgrupper, er støtte fra kolleger. Medarbejdere over 5 år oplever, at kollegaskabet er knap så godt, som andre aldersgrupper gør. Efteruddannelse falder med alderen årige deltager hyppigst i efteruddannelse. Med alderen deltager beskæftigede mindre hyppigt i efteruddannelse, jf. figur 13. Figur 13 Efteruddannelse falder med alderen Erhvervsrettede kurser, helårspersoner pr. 1. beskæftiget, Under 25 år år 4-59 år 6+ år ANM.: AMU og videregående VEU. KILDE: Danmarks Statistik. 19

20 Der stor forskel på alderssammensætningen i sektorerne. 36 pct. af de ansatte i den offentlige sektor er 5 år og derover, mens 25 pct. af de ansatte i den private sektor er mindst 5 år, jf. figur 14. Figur 14 Overvægt af ældre i den offentlige sektor Beskæftigede lønmodtagere, 215 Under 3 år 3-49 år 5+ år 25 pct. 29 pct. 36 pct. 16 pct. 46 pct. 48 pct. Privat sektor Offentlig sektor KILDE: Danmarks Statistik. Det er derfor en særlig stor udfordring for den offentlige sektor at have et grundlag, der får ældre til at blive i beskæftigelse frem for at forlade arbejdsmarkedet tidligt. Ældres helbred er godt Blandt årige oplever 94 pct. at have et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Med alderen falder andelen, der oplever at have et godt helbred, men selv blandt årige er det mere end 8 pct., der oplever at have et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred, jf. figur 15. 2

21 Figur 15 Ældres helbred er godt Andel med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred, pct år år år år år år KILDE: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsprofil

22 3. Ældre ledige Ledigheden er stort den samme for alle aldersgrupper over 5 år, mens den er højest for årige, jf. figur 16. Figur årige har den højeste ledighed Ledige, fuldtidspersoner, pct. af arbejdsstyrken år 5-54 år år 6-64 år ANM.: I bruttoledigheden indgår både registrerede ledige og aktiverede ledige. KILDE: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik. I starten af 27 var ledigheden for årige den samme som i slutningen af 216. I samme periode blev ledigheden mere end halveret for årige. En del af forklaringen på den lave ledighed i den ældre del af arbejdsstyrken er, at de kommer hurtigere tilbage i job, efter de er blevet ledige. I 25 var 32 pct. af årige tilbage i arbejde efter ét år på arbejdsløshedsdagpenge. Det tal er 1 år efter steget til 45 pct., mens tallet for alle aldersgrupper kun er steget fra 49 til 5 pct., jf. figur

23 Figur 17 Ældre kommer hurtigere tilbage i job Andel i beskæftigelse 12 måneder efter nyledighed, a-dagpenge, pct. Alle 5-54 år år KILDE: Jobindsats.dk årige er stadig 5 pct. point efter alle aldersgrupper, hvorimod der blandt 5-54-årige er 1 pct.point flere end blandt alle, der er i beskæftigelse efter 12 måneder. 1 år tidligere lå 5-54-årige lavere end alle aldersgrupper. I alle a-kasser på nær Ledernes a-kasse er ledigheden højere for årige end for 5-59-årige. I Ledernes a-kasse er ledigheden for årige,3 pct.-point højere end for årige. Store forskelle mellem a-kasserne I den anden ende af skalaen er ledigheden for 5-59-årige magistre 8,6 pct.-point lavere end for årige, jf. figur

24 Figur 18 Unge mere berørt af ledighed end ældre åriges ledighed i forhold til åriges, pct.point, Lederne Frie Funktionærer DANA Det faglige hus 3F El-faget NNF Byggefagene Lærerne Kristelig Metalarbejderne Danske sundhedsorg. Funkt. Og Servicefag ASE Min a-kasse Socialpædagogerne FTF-A FOA HK BUPL-A Civiløkonomerne Akademikerne Journalistik og kom. Teknikerne Magistrene -9 ANM.: Helårspersoner. Andel ledige er beregnet som et simpelt gennemsnit af andelene for hver af de 12 måneder. KILDE: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Der en forholdsvis lille mulighed for at øge beskæftigelsen ved at bringe flere ledige over 5 år i beskæftigelse. Derimod vil en lavere ledighed blandt årige være et muligt bidrag til at øge beskæftigelsen. Det er særligt i a-kasser med mange dimittender, at der er et stort potentiale. 24

25 4. Ældres veje ud af arbejdsmarkedet I år 2 var 28 pct. af 6-66-årige i arbejdsstyrken. I 214 var det tal steget til 45 pct. Tallet er dermed tilbage på 198-niveauet, jf. figur 19. Figur 19 Flere 6-66-årige i arbejdsstyrken Andel af alle 6-66-årige, pct. I arbejdsstyrken Førtidspension Efterløn Folkepension Uden for arbejdsstyrken i øvrigt KILDE: Danmarks Statistik. Efterlønnens baggrund og status Efterlønnens historiske baggrund Efterlønnen blev indført i Lovgivers begrundelse for efterlønnen var dels, at efterlønnen kunne give mulighed for at omfordele arbejdet, dels at give nedslidte ældre en mulighed for at forlade arbejdsmarkedet før den almindelige pensionsalder, jf. boks 1. Boks 1 Efterlønnens historiske fundament I sidste halvdel af 197'erne blev der fremsat flere forslag om tilbagetrækningsmuligheder fra arbejdsmarkedet. SID fremsatte et forslag, der primært var socialpolitisk begrundet, hvor efterløn for visse grupper skulle kunne opnås ved det fyldte 6. år og for personer, der var beskæftiget i brancher med særlig hårde belastninger fra det fyldte 55. år. 25

26 Andre forslag var mere generelle indgreb mod arbejdsløsheden og omfattede en nedsættelse af pensionsalderen til 65 år, en ordning med deltidsarbejde og delpension samt en førtidspension svarende til efterlønsforslaget for personer over 6 år, der ikke kun klare sig på arbejdsmarkedet. I november 1977 blev der nedsat et lovforberedende udvalg, hvis opgave bl.a. bestod i at udarbejde et efterlønsforslag. Begrundelsen for det efterlønsforslag, udvalget fremlagde, var primært arbejdsmarkedspolitisk. Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslaget: Efterlønsordningen skal primært ses som en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, der sigter mod en omfordeling af arbejdet, idet ældre lønmodtageres tilbagetrækning fra arbejdsstyrken giver mulighed for beskæftigelse af yngre arbejdsløse. Samtidig vil efterlønsordningen få stor betydning for nedslidte arbejdstagere, der gennem en årrække har været beskæftiget ved særlig fysisk eller psykisk krævende arbejde." Efterlønnen stadig mere populær DA efterlønnen blev etableret blev den meget populær. I tredje kvartal 24 modtog 181. personer efterløn. Siden er antallet af efterlønsmodtagere faldet med 19., hvilket dels skyldes, at årige ikke længere har ret til efterløn, men i stedet modtager folkepension, dels at antallet af 6-64-årige efterlønsmodtagere er faldet siden 24, jf. figur 2. Figur 2 Antallet af efterlønsmodtagere falder 1. personer 6-66-årige 6-64-årige ANM.: Fra 1. kvt. 24 er der databrud. Kilden skifter fra AMS/Arbejdsdirektoratet til jobind- sats.dk, og antal personer skifter til helårspersoner med udbetalt efterløn. KILDE: AMS, Arbejdsdirektoratet og Jobindsats.dk. Fra 1. juli 26 er det kun 6-64-årige, der har mulighed for at modtage efterløn. 26

27 I første kvartal 28 toppede antallet af 6-64-årige på efterløn. Der var der 144. på efterløn. Det tal er i de forløbne 9 år halveret, så der ved udgangen af 216 var 72. efterlønsmodtagere. I 28 kostede efterlønnen staten 28,5 mia. kr. i 217-priser. I 217 skønner Finansministeriet, at staten skal bruge 13,8 mia. kr. på efterløn. Staten sparer altså næsten 15 mia. kr. i 217 sammenlignet med 9 år tidligere på udbetalinger til efterløn. I de kommende år vil det tal kun blive større. Muligt at opføre 4 akuthospitaler for besparelserne Store ændringer i antallet af efterlønsmodtagere Besparelserne på efterlønsudgifterne svarer til udgifterne ved hvert år at bygge 4 nye akuthospitaler, som de, der i øjeblikket er ved at blive opført i Køge og Hillerød. Antallet af efterlønsmodtagere vil de kommende år falde markant som følge af tilbagetrækningsreformen fra 211, hvorefter efterlønsalderen bliver højere, og efterlønsperioden forkortes til 3 år. Fra 219 vil udviklingen være præget af både fald og stigninger, men den langsigtede trend vil gå mod en reel udfasning af efterlønsordningen, jf. figur 21. Figur 21 Færre på efterløn de kommende år Efterlønsmodtagere, 1. personer ANM.: Inklusiv beskæftigede efterlønsmodtagere. KILDE: DREAM, socioøkonomisk fremskrivning 216. Flere på efterløn fra beskæftigelse Andelen, der går på efterløn fra beskæftigelse, var frem til 26 ca. 6 pct. Tilgangen fra beskæftigelse er steget, så den nu ligger på ca. 8 pct., jf. figur

28 Figur 22 Flere på efterløn fra beskæftigelse Andel af tilgang til efterløn, der kommer fra beskæftigelse, pct KILDE: Arbejdsdirektoratet, Pensionsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriets forløbsregister DREAM og egne beregninger. Efterlønnen trækker således i stadig medarbejdere væk fra virksomhederne. 28

29 Litteraturliste European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (215), Sixth European Working Conditions Survey, Dublin. Sundhedsstyrelsen (213), København. 29

30

31

32 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade København V Tlf da.dk 32

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Januar 212 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Januar 212 Indhold

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET December 213 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: December 213 Indhold

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2009. Indbetalinger af efterlønsbidraget

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Af Ingerlise Buck Økonom i LO

Af Ingerlise Buck Økonom i LO ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 21. aug 2015 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har til Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Efterlønsordningen efter 2012

Efterlønsordningen efter 2012 AK-Samvirke Efterlønsordningen efter 12 Status efter at folk kunne få udbetalt deres efterlønsbidrag skattefrit i 12 Michel Klos -12-13 Efterlønsordningen efter 12 På baggrund af Aftale om en senere tilbagetrækning

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012

Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012 NOTAT Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012 19. marts 2013 2012-958 8. kontor/mad Statistik Der er normalt ført statistik over indbetalte efterlønsbidrag pr.

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Kilde: jobindsats.dk

Kilde: jobindsats.dk 14.073 14.119 17.764 17.204 15.872 207.704 208.920 207.672 205.828 205.864 Pressemeddelelse fra RAR Nordjylland Stort set uændret ledighed fra april 2014 til april 2015, med en marginal stigning med 0,3%.

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Statistik over antal personer som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1.

Statistik over antal personer som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1. N O T A T Statistik over antal som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1. oktober 2012 1 7. juni 2013 J.nr. 2012-959 8. kt./lpe/mad Som led i tilbagetrækningsreformen

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet 2. Seniorer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte

Læs mere

Faglærte på arbejdsmarkedet

Faglærte på arbejdsmarkedet 2 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Faglærte på arbejdsmarkedet 3.1 Indledning og sammenfatning... side 89 3.2 Udbud af faglært arbejdskraft... side 9 3.3 Færre faglærte fremover... side 93 3.4 Faglærtes arbejdsmarkedstilknytning...

Læs mere

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse (+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke

Læs mere

A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010

A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010 N O T A T A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010 27. april 2011 Kontor: JØP Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september

Læs mere

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

OVERORDNET OM LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND

OVERORDNET OM LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND Beskæftigelsesregion De nye ledighedstal for december 2010 Næsten uændret ledighed i december 2010 I steg ledigheden med 205 personer fra december 2009 til december 2010. Det er en stigning på kun 0,6%

Læs mere

2008M M M M M M M M M M M M M12

2008M M M M M M M M M M M M M12 Ledigheden fordelt på køn i Norddjurs Kommune Mænd 223 36 342 47 421 37 357 333 33 358 374 417 463 Kvinder 163 218 224 219 235 213 23 221 226 233 262 271 278 I alt 386 579 566 626 656 583 587 554 556 591

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2013 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport, samt rapporten fra 4. kvartal 2012, for medlemsudvikling til og med

Læs mere

Antallet af overførselsmodtagere falder

Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Andel personer, jobcenteret har haft kontakt med i

Andel personer, jobcenteret har haft kontakt med i Tabel 1. Antal udsendte breve til ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten; Antal opslåede akutjob; andel personer, jobcentret har haft kontakt til; andel personer, der har fået en personlig

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 2. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Udvikling og resultater i tal

Udvikling og resultater i tal Udvikling og resultater i tal Ledigheden i Solrød Kommune var 3,3 % i juni 2014, svarende til 310 jobklare ledige. Hertil kommer, at Solrød Kommune havde 149 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Fremtidens velfærd En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Ledernes Hovedorganisation December 2005 Sammenfatning Denne rapport handler om hvilke forventninger danske virksomhedsledere

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

Ældre Sagen December 2017

Ældre Sagen December 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Efterløn - 2016 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne 22. marts 2017 Medlemsudvikling i a-kasserne Michel Klos 4. kvartal 2016 Danske A-Kasser opgør løbende den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I dette notat kan du bl.a. se, at: Eksklusiv de kontingentfritagede

Læs mere

Andel personer, jobcenteret har haft kontakt med i

Andel personer, jobcenteret har haft kontakt med i Tabel 1. Antal udsendte breve til ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten; Antal opslåede akutjob; andel personer, jobcentret har haft kontakt til; andel personer, der har fået en personlig

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012

Medlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012 Medlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012 Marts 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: A-kasserne oplevede fra januar 2011 til januar 2012 en mindre medlemsfremgang

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 3. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere