Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor børn og unge på Frederiksberg
|
|
- Frederik Klausen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor børn og unge på Frederiksberg I nedenstående skitseres afsættet for udviklingsarbejdet i forbindelse med implementering af en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor udsatte børn og unge på Frederiksberg. 1. Baggrund for projektet: Forskningen peger på, at det kan betales sig at investere i bedre forebyggelse i forhold til udsatte børn og unge. En tidlig indsats kan forebygge, at problemer vokser sig større, og at der i et længere perspektiv opstår negative følgevirkninger for udsatte børn og unge. En række undersøgelser viser, at der er inspiration at hente i Sverige i forhold til omlægning af indsatsen, så den bliver mere forebyggende og mere effektiv. Studier af området i udvalgte svenske kommuner peger på, at årsagen blandt andet skal findes i en mere systematisk forebyggende tilgang i sagsforløbet på tværs af sagsbehandling og tilbudsvifte. At være forebyggende relaterer sig ikke alene til spørgsmålet om barnets alder. Forebyggelse forstås her som den tilgang, der skal kendetegne alle led i indsatsen: Forebyggelse af problemudvikling for barn og familie Forebyggelse af at en sag bliver nødvendig Forebyggelse af at problemudviklingen i en sag eskalerer Forebyggelse af, at der opstår langsigtede negative følgevirkninger ind i voksenlivet. Som inspiration til nærværende udviklingsproces står 3 danske foregangskommunerne på området nemlig Hvidovre, Haderslev og Herning, som har deltaget i et særligt tilrettelagt partnerskab med socialstyrelsen fra Dette partnerskabsprojekt har dokumenteret et behov for at styrke sammenhængen mellem indsatserne i myndighedsregi og på almenområdet for herved at kunne gribe tidligere og mere helhedsorienteret ind. Et af formålene med partnerskabsprojektet har været at udvikle et koncept for, hvordan man kan arbejde med en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats som inspiration til andre kommuner. Denne projektbeskrivelse trækker således på denne inspiration og viden, som er blevet tilvejebragt via Socialstyrelsens Partnerskabsprojekt. Side 1 af 14
2 2. Sverigesmodellen Sveriges modellen er en arbejdsform i børnesagerne, der bygger på erfaringer fra Borås kommune i Sverige. Grundprincipperne er følgende: Et meget lavt sagsantal pr. socialrådgiver En nytænkt og fremskudt sagsbehandling Systematisk inddragelse af familien og netværket En hyppigere opfølgning i sagerne, der rækker ud over den almindelige praksis og det lovgivningsmæssige krav om opfølgning første gang efter 3 måneder og derefter hver 6. måned. Et tværsektorielt samarbejde En indsats trappe I sverigesmodellen arbejder socialrådgiverne med sager pr. socialrådgiver. Det lave sagstal skal sikre en målrettet, helhedsorienteret og langsigtet indsats overfor udsatte børn og unge. Dette formål sikres gennem en realisering af 10 perspektiver i arbejdet med udsatte børn, unge og familier: 1. Et normaliseringsperspektiv: At sikre børn og unge en tilknytning til eget hjem og nærmiljø samt udvikle og udnytte de ressourcer der er i børn og unges familie og netværk. 2. Et videns perspektiv: At de indsatser og tiltag der vælges baserer sig på nyeste viden på baggrund af forskning på området. 3. Et økonomisk perspektiv: At få mere for mindre på en klog måde 4. Et tværfagligt perspektiv: At arbejde ud fra en helhedsorienteret tilgang med fokus på det tværsektorielle arbejde både indenfor børn og ungeområdet og i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. 5. Et sundhedsfremmende perspektiv: At de indsatser og tiltag der vælges er med til at fremme såvel børn, unge som deres familiers mulighed for at leve sundt og med livskvalitet både fysisk, psykisk og socialt. 6. Et inkluderende perspektiv: Så børn og unges mulighed for at være livsduelige medborgere fremmes. 7. Et beskæftigelsesfremmende perspektiv: De indsatser og tiltag der vælges bidrager til at fremme den unges muligheder for som voksen at kunne ernære sig selv og en familie 8. Et foranstaltningsperspektiv: Der arbejdes med en indsatstrappe, lokale løsninger, tidsafgrænsede foranstaltninger, udvidet inddragelse af netværket herunder netværksplejefamilier, og hvor målet er, at barnet/den unge og familien hele tiden udvikler egne kompetencer hen imod et mindre støttebehov. 9. Et opfølgningsperspektiv: Socialrådgiveren følger op langt hyppigere i sagerne, i tidsbegrænsede indsatser eksempelvis på døgninstitution i Side 2 af 14
3 kombination med indsatser i hjemmet under anbringelsen, og socialrådgiverens rolle bliver i højere grad at koordinere og styre en proces. 10. Sagsfordelingsperspektiv: Sagsfordelingen foretages ud fra et pointsystem, hvor sagerne vægtes ud fra deres sværhedsgrad. Det lave sagstal betyder ikke, at man som sagsbehandler arbejder på samme måde som tidligere, blot med færre sager. Det lave sagstal i Sverigesmodellen er en forudsætning for, at der kan gennemføres meget hyppige opfølgninger i sagerne, hvor der er fokus på at styre og understøtte processen ved socialrådgivernes egen indsats i forhold til at nå målene. De tættere relationer til familierne åbner op for, at man som myndighedsperson også ville skulle arbejde terapeutisk/intervenerende. Det forudsætter, at socialrådgiverne har den fornødne viden, redskaber og kompetencer og mestrer at drøfte komplicerede problemstillinger i en proces. I nedenstående figur ses indsatstrappen, som er en central model i den svenske model. Indsatstrappen bruges til at liste kommunens tilbud og foranstaltninger efter graden af indgriben i barnet eller den unges liv. Trappen illustrerer, hvorledes der er tale om indsatser og tiltag som befinder sig i såvel almenområdet som på det specialiserede børneområde. Som led i en tidligere og mere forebyggende tilgang til den samlede indsats er hensigten at skabe en bevægelse ned ad denne trappe mod mindst mulig indgribende indsats og dermed i retning af en normalisering af barnets hverdag. Figuren viser de trin, som man har arbejdet efter i partnerskabsprojektet under socialstyrelsen. Anbringelse på døgninstitution Anbringelse i familiepleje Anbringelse i slægts- eller netværkspleje Hjemmebaserede foranstaltninger Forebyggende foranstaltninger Specialiseret indsatser i almenområdet Tidlige indsatser i almenområdet Side 3 af 14
4 2.1 Et forebyggende mindset En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge er en tilgang, som skal være gennemgående i hele børne-og ungeindsatsen på både det specialiserede område samt almenområdet i Frederiksberg Kommune. I partnerskabsprojektet tales om et forebyggende mindset som skal være styrende for indsatsen. Mange aktører er sammen om indsatsen for udsatte børn og unge, og en helhedsorienteret forebyggende indsats fordrer en fælles forståelse af opgave og tilgang samt et fælles sprog i de involverede led. Det forebyggende mindset centrerer sig om følgende fokuspunkter: Sagsbehandlingen Tidlig indgang i sagerne Internalisering af indsatstrappen i måden at arbejde på Hyppig opfølgning på foranstaltninger Øget fokus på netværksinvolvering og ressourcer omkring barnet Fokus på at barnet bevarer tilknytningen til et almindeligt hverdagsmiljø Tværfaglig belysning af børn og unges behov for støtte Tilbudsviften og forebyggende tiltag på almenområdet En dækkende og virksom tilbudsvifte og tiltag på almenområdet Fokus på skolegang og fritidsinteresser i hverdagsmiljøet Tidlig opsporing og støtte i det almene miljø Udvikling af tidlige og forebyggende tilbud Forstærkning af anbringelser i slægt, netværk og plejefamilier Kortvarige intensive behandlende institutionstilbud Den organisatoriske ramme Ledelsesmæssig opbakning og ejerskab til retningen Incitamentsstrukturer på tværs, der understøtter formålet om forebyggelse Gennemsigtighed i forhold til et tilstrækkeligt styringsgrundlag i forhold til udvikling og flow i aktiviteter og forbrug Opfølgning på mål og resultater 3. Forventede resultater ved omlægning til en tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge Mange kommuner i Danmark er i øjeblikket i gang med at justere på eller omlægge området for udsatte børn og unge med fokus på en tidligere forebyggende indsats. De forventede langsigtede resultater og effekter af en omlægning af området beskrives i socialstyrelsens vejledning til at søge satspuljestøtte til omlægning af området. I et mere kortsigtet perspektiv findes viden om foreløbige resultater og effekter af omlægningen igennem den slutevalueringsrapport, som KORA netop har tilvejebragt i april 2017 i forhold til partnerskabskommunen Herning. Side 4 af 14
5 3.1 De forventede langsigtede resultater Kommuner i Danmark har mulighed for at søge satspuljestøtte med henblik på økonomisk støtte til at investere i en helhedsorienteret omlægning af området for udsatte børn og unge. I socialstyrelsens vejledning til ansøgning om satspuljestøtte beskrives de forventede langsigtede resultater ved en omlægning til en tidligere forebyggende indsats. Det forventes, at: Flere udsatte børn og unge opspores på et tidligt tidspunkt i problemudviklingen Flere udsatte børn og unge modtager en tidligere forebyggende indsats, inden problemerne vokser sig for store Flere børn og unge får mulighed for et normalt hverdagsliv og støttes i et hverdagslivsmiljø Flere børn og unge sikres læring og udvikling ved støtte i skolegang og uddannelse Flere børn og unge har gode og nyttige relationer til deres nære familie og netværk Flere forældre sættes i stand til at kunne varetage deres børns trivsel og udvikling Flere børn og unge kan bo hjemme hos deres forældre 3.2 Foreløbige resultater fra partnerskabsprojektet i Herning Kommune Kora har i april 2017 udgivet rapporten: Slutevaluering af Herning Kommunes Sveriges program. Rapporten giver indblik i de foreløbige resultater for de distrikter i Herning, som har foretaget en omlægning inspireret af Sverigesmodellen. Rapporten beskriver, at følgende resultater er opnået på en periode på to år: Et markant fald i antallet af institutionsanbragte børn og unge og en stigning i andelen af børn og unge i plejefamilier. Ændringerne i foranstaltningsmønstret har betydet, at Sverigesprogrammet i 2015 sparede mere end dobbelt så meget som forventet på anbringelsesområdet. Langt hyppigere opfølgning på anbringelser og forebyggende foranstaltninger og tættere kontakt med børn og familier. Meget få klager og meget få sammenbrud i anbringelser i de distrikter, som deltog i Sverigesprojektet. Datagrundlaget peger forsigtigt i retning af, at kvaliteten er forbedret sammenlignet med den normale praksis i Herning. I forhold til den viden som er tilvejebragt igennem Socialstyrelsens partnerskabsprojekt med Hvidovre, Haderslev og Herning Kommune er det centralt at bemærke, at de enkelte kommuner har haft meget forskellige udgangspunkter for deres omlægning til en tidligere forebyggende indsats set i forhold til deres organisering samt udbud af foranstaltninger og forebyggende tiltag på hele Børne-og ungeområdet. Det betyder, at Side 5 af 14
6 Herning Kommunes resultater må forstås i tæt sammenhæng med, hvad udgangspunktet har været forud for omlægningen af indsatsen på Børne-og ungeområdet i Herning. Derfor er det også forventeligt, at resultaterne af en omlægning til en tidligere forebyggende indsats vil vise forskellige resultater i landets forskellige kommuner. 4. Projektets overordnede formål Formålet med projektet er, at der i Børne- og Ungeområdet foretages en udvikling og omlægning af praksis mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor udsatte børn og unge på Frederiksberg. Udviklingen og omlægningen retter sig mod myndighedssagsbehandlingen i Familieafdelingen og i forhold til den kommunale tilbudsvifte og forebyggende tiltag på hele Børne- og Ungeområdet. Formålet er at sikre en faglig kobling mellem det specialiserede område og almenområdet, der retter sig mod tidlig opsporing og en sammenhængende tilbudsvifte. 5. Målgruppe Målgruppen for udviklingsarbejdet er udsatte børn og unge. Dette være sig både børn og unge, som har behov for særlig støtte, og børn og unge der er i risiko for at udvikle behov for særlig støtte. De børn og unge der har behov for særlig støtte omhandler den gruppe, som allerede har en sag i Familieafdelingen, og som modtager foranstaltninger. Børn og unge som er i risiko for at udvikle behov for særlig støtte er de børn og unge, som ikke er kendte i familieafdelingen, men er i risiko, og som kendes i almentilbuddene. Det er børn og unge, som har behov for hjælp og støtte for at forebygge, at et foranstaltningsforløb bliver relevant. Afgrænsning af målgruppen kan illustreres igennem forebyggelsestrekanten jf. nedenstående figur. De, der kan selv De, der har brug for hjælp De, der har særlige behov Målgruppen for projektet Side 6 af 14
7 6. Udviklingsprojektets centrale faser Fase 1 - Projektbeskrivelse Fase 2 - Planlægning af projektet Fase 3 - Gennemførsel af projektet 6.1 Fase 1 og 2 - Projektbeskrivelse og planlægning af projektet Beskrivelse og planlægning af projektet hænger nøje sammen. Formålet med projektets første to faser er at få afstemt forventningerne til projektet gennem godkendelse af en klar og præcis projektbeskrivelse mellem projektgruppen og styregruppen. Formålet er endvidere at få etableret et styringsgrundlag for projektgruppen. Styringsgrundlaget skal tydeliggøre, hvordan resultatmål skal indfries gennem en milepælsplan. Denne plan har til formål at skabe en klar ansvars- og rollefordeling internt i projektgruppen og beskriver aktiviteter, tidsplaner og indsatsområder for projektet. 6.2 Fase 3 Gennemførsel af projektet Det er i denne fase, at der arbejdes med selve projektet. Målet med gennemførselsfasen er at få realiseret projektets resultatmål. 7. Udviklingsprojektets særlige fokuspunkter og fremgangsmåde Udviklingsprocessen hen imod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats har tre særlige fokuspunkter, som forstås som projektets styringsmæssige ramme: 1. Den kommunale rammesætning for indsatsen 2. Sagsbehandlingen på myndighedsområdet 3. Den kommunale tilbudsvifte og forebyggende tiltag i almenområdet Som led i at nå omkring de tre fokuspunkter skal der udarbejdes en minianalyse, der skal afdække styrker og udviklingspunkter ved kommunens nuværende praksis i forhold til en tidlig forebyggende indsats overfor udsatte børn og unge. Denne minianalyse danner afsættet og fundamentet for Frederiksberg Kommunes videre arbejde med at planlægge omlægningen af indsatsen på området. Minianalysen har fokus på at afdække Frederiksberg Kommunes nuværende kommunale indsats, og består af tre centrale dele: 1. En kortlægning af de kommunale indsatser og forebyggende tiltag og den formaliserede praksis. Side 7 af 14
8 2. Gennemførsel af spørgeskemaundersøgelse samt fokusgruppeinterviews med centrale og decentrale ledere og medarbejdere fra myndighedsområdet og almenområdet herunder fra dagtilbudsområdet, skoleområdet, sundhedsplejen, tandplejen, PPR samt med leverandører af både forebyggende og anbringende foranstaltninger. 3. En analyse af styrker og udviklingspotentiale i Frederiksberg Kommunes praksis med fokus på sammenhængen mellem den politiske ramme og retning og den måde der arbejdes på i praksis i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor børn og unge i en udsat position. 7.1 Kortlægning af de Kommunale indsatser og forebyggende tiltag I minianalysen vil den kommunale tilbudsvifte og forebyggende tiltag på Børne- og Ungeområdet blive kortlagt. Det betyder, at de enkelte tilbud og tiltag på almenområdet samt det specialiserede område vil blive beskrevet for herved at få indblik i, hvilke indsatser Frederiksberg Kommune råder over på nuværende tidspunkt. Kortlægningen vil på særlig vis rette fokus på indsatsernes målrettethed i forhold til et tidligere forebyggende perspektiv. Dette betyder, at væsentligheden af opsporing, tværfagligt samarbejde, fokus på inddragelse af netværk samt tidlig indsats i forhold til problemudvikling vil være fokuspunkter i denne kortlægning. En tidligere forebyggende indsats fordrer, at man ikke blot på specialområdet ser og reagerer på børn og unge, der ikke trives, og som kan være i risiko for social udsathed. Det kræver tillige, at der på almenområdet arbejdes med opsporingsmodeller og metoder, og at der findes en bred og kompetent vifte af indsatser, der arbejder i hverdagslivets rammer, som understøtter progression og mulighed for løbende tilpasning af indsatser i takt med det enkelte barns udvikling og behov. Formålet med kortlægningen er at stille skarpt på de enkelte tilbuds indhold med henblik på, i den senere analyse, at kunne rette fokus på, om tilbuddene er dækkende for og tilstrækkelig gearet til en forebyggende praksis med henblik på tidlig opsporing. 7.2 Belysning af den formaliserede praksis Med en kortlægning af den formaliserede praksis er formålet, at der rettes fokus på Frederiksberg Kommunes nedskrevne politikker, strategier og organisering på området. Formålet er at belyse, hvordan Frederiksberg Kommunes strategier og styringsdokumenter er retningsgivende i forhold til visionen om en tidlig indsats og forebyggelse. Konkret handler det om en belysning af Den Sammenhængende Børnepolitik, udviklingsplaner og sektorstrategier for henholdsvis Familieafdelingen, Sundhedsplejen, Tandplejen, Fællesrådgivningen, Dagtilbudsafdelingen og Skoleafdelingen. Formålet er Side 8 af 14
9 at rette fokus på den politiske overordnede vision som retningsstyrende for den tidligt forebyggende og mere effektive indsats overfor børn og unge på Frederiksberg. 7.3 Analyse af styrker og udviklingspotentiale ved Frederiksberg Kommunes nuværende praksis i forhold til en tidlig forebyggende indsats for udsatte børn og unge Minianalysens tredje del vil tage udgangspunkt i den indsamlede empiri fra minianalysens del 1 og 2. Formålet er at samle op på, hvorledes Frederiksberg Kommunes tilbudsvifte og forebyggende tilbud på det almene område, politikker, strategier og organisering på børne og ungeområdet samlet set understøtter en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats, og hvordan de politiske visioner omsættes til praksis. Målet er konkret at beskrive styrker og udviklingspotentiale i forhold til en omlægning af praksis, der har fokus på at sikre sammenhæng i indsatserne, opsporing af børn i mistrivsel og samarbejde på tværs af Børne- og Ungeområdet. 7.4 Udarbejdelse af udviklingsplan På baggrund af minianalysen skal der udarbejdes en lokal udviklings- og omlægningsplan for Frederiksberg Kommune mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. Udarbejdelse af den konkrete udviklingsplan tager afsæt i minianalysens afdækning af styrker og udviklingspunkter ved kommunens nuværende praksis i forhold til en tidlig forebyggende indsats for udsatte børn og unge. Frederiksberg Kommune ansøger Socialstyrelsen om et rådgivningsforløb med opstart primo 2018 i forhold til at understøtte Frederiksberg Kommune i omlægningsprocessen. Det er et krav hos socialstyrelsen, at der er udarbejdet en minianalyse forud for arbejdet med en lokal udviklingsplan. Socialstyrelsens rådgivningsforløb vil kunne bidrage med inspiration, viden og erfaringer fra omlægningen i andre kommuner. Socialstyrelsen vil også kunne understøtte Frederiksberg Kommune i forhold til at arbejde med udvalgte nedslagspunkter, som minianalysen har bragt i fokus, og som vil være relevante i en omstilling til en tidligere forebyggende indsats. 8. Organisering af projektet I det følgende rettes fokus på den organisatoriske ramme. Formålet er at skabe et overblik over roller og ansvarsfordeling i forhold til projektets forskellige aktører. 8.1 Projektets organisation Styregruppe: Direktør Inger Andersen, konstitueret afdelingschef Claus Jørgensen, Skolechef Gorm Bagger Andersen, Dagtilbudschef Anne-Mette Brandt og chef for staben Jens Thygesen Projektejer: Konstitueret afdelingschef for Familieafdelingen Claus Jørgensen Side 9 af 14
10 Projektgruppe: 1 sektionsleder fra Skoleafdelingen, 1 sektionsleder fra Dagtilbudsafdelingen, 2 sektionsledere fra Familieafdelingen, sekretariatsleder fra staben, ledende Sundhedsplejerske, leder og chef psykolog fra Fællesrådgivningen samt projektleder. Projektleder: Projektleder Louise Astrup er ansat i børne-og Ungeområdet og refererer til sektionsleder Merete Bonne i Familieafdelingen. 8.2 Ansvarsfordeling i projektarbejdet Aktør Ansvarsopgaver Styregruppe Sikrer projektets kurs i samspil med projektlederen Godkender projektbeskrivelsen Godkender bemanding Leverer ressourcer, beslutninger og mandat til projektet Godkender løbende opfølgningsrapporter/statusrapporter Koordinerer i forhold til andre projekter og aktiviteter, herunder håndterer konfliktsituationer, hvis projektets interesser kommer på tværs af andre interesser i organisationen Fjerner de problemer, som kan forhindre projektgruppen i at løse dens opgave Giver accept af og sparring på løsninger Projektejer: (Er udnævnt af styregruppen og en del af styre gruppen) Har ansvaret for, at projektet når sine mål Er projektlederens kontaktperson i styregruppen Sikrer en løbende opfølgning og evaluering for styregruppen Er bindeled mellem projektleder og styregruppe Side 10 af 14
11 Projektgruppe Er ansvarlig for gennemførsel af projektet Planlægger projektets enkelte faser og tidsrammer Formulerer og evaluerer projektets resultatmål, milepæle og succeskriterier Justerer på projektets tilrettelæggelse og planer ved behov og eventuelle ændringer Yder sparring og vejledning til kortlægningen, analysen samt udviklingsplanen Sikrer projektets kvalitet Projektleder Er bindeleddet mellem styregruppen og projektgruppen Skal have overblikket over projektet Skal sørge for fremdrift i projektet Har ansvar for at holde forbindelsen til styregruppen Har løbende kontakt med og forventningsafstemmer med projektets forskellige aktører Udarbejder projektbeskrivelsen, kortlægningen, analysen samt udviklingsplanen med sparring og vejledning fra projektgruppen Udarbejder aktivitetsplan for projektets gennemførsel Hovedansvarlig for indsamling af empiri til brug for kortlægningen og analysen Følger løbende op på projektet mål og milepæle Udsender dagsorden forud for hvert projektgruppemøde Side 11 af 14
12 9. Milepælsplan En milepælsplan bruges til at skabe overblik over projektets forløb og de opgaver, som skal løses undervejs for at opnå projektets mål. Milepælene giver et overblik over vigtige fikspunkter i projektperioden, som kan bruges til at gøre status over og styre efter. Nedenstående plan er den foreløbige milepælsplan set i forhold til projektets første faser. Det er centralt, at den mere nuancerede milepælsplan udarbejdes i projektgruppen. Milepælsplanen bruges som udgangspunkt for kommunikation med styregruppen. Foreløbig milepælsplan Indsatsområde Analyse Foreløbig projektbeskrivelse for minianalysen er udarbejdet og godkendt i styregruppen og politisk Midtvejsstatus på minianalysen er drøftet og besluttet i styregruppen Relevante politikker og strategier er gennemgået Kortlægning af tilbudsviften er foretaget Enkeltstående og fokusgruppeinterviews samt spørgeskemaundersøgelse er foretaget Minianalysen er drøftet og godkendt i styregruppen Andre interne og eksterne aktører Forelæggelse af beslutningsforslag til politikerne vedr. økonomi til ansøgning om omlægning af indsatsen i socialstyrelsen Sendt ansøgning om rådgivningsforløb til Socialstyrelsen Sendt ansøgning om investering/ til omlægning til socialstyrelsen Juni 2017 August 2017 November 2017 December 2017 Februar Økonomi Frederiksberg Kommune har mulighed for at søge satspuljestøtte med henblik på økonomisk støtte til at investere i en helhedsorienteret omlægning af området for udsatte børn og unge på tværs af sagsbehandlingen, den kommunale tilbudsvifte og i koblingen til almenområdet. Side 12 af 14
13 Midlerne udmøntes via tre ansøgningspuljer i henholdsvis 2016, 2017 og Frederiksberg Kommune har mulighed for at ansøge om satspuljestøtte primo For at opnå støtte fra ansøgningspuljen er det et krav, at kommunen har eller modtager faglig sparring og rådgivning til omlægningen fra Socialstyrelsen. Såfremt Frederiksberg Kommune kommer til at modtage støtte fra ansøgningspuljen, vil kommunen automatisk blive tildelt et rådgivningsforløb. Frederiksberg Kommune har ligeledes mulighed for at ansøge om et rådgivningsforløb forud for ansøgning af satspuljestøtte. Ansøgningsmuligheden for et rådgivningsforløb ligger i efteråret 2017 med opstart primo Under rådgivningsforløbet udarbejdes en udviklingsplan for den lokale omlægning. Der kan ikke søges om midler til gennemførelsen af et rådgivningsforløb, men selve rådgivningen fra Socialstyrelsen under forløbet vil være omkostningsfrit for Frederiksberg Kommune. På baggrund af udviklingsplanen kan der søges om satspuljemidler til de investeringer, der skal foretages for at gennemføre omlægningen. I forhold til at ansøge om puljemidler til direkte omlægning af indsatsen stilles der krav om 50 % kommunal medfinansiering på baggrund af en politisk beslutning. Erfaringer fra andre kommuner viser, at udviklingsplanen typisk vil pege på: Behov for ansættelse af flere sagsbehandlere Uddannelse af medarbejdere i hele eller dele af Børne-og ungeområdet Hvis Sverigesmodellens principper skal implementeres til fulde i sagsbehandlingen med et gennemsnit på 25 sager pr. sagsbehandler vil det forudsætte, at der ansøges om en forøgelse af sagsbehandlere på området. Hver sagsbehandler, der arbejder med udsatte børn og unge og deres familier i Familieafdelingen har i dag ca. 40 sager. Derudover vil det være forventeligt, at rådgivningsforløb med Socialstyrelsen vil afdække behov for kompetenceudvikling i forhold til socialrådgivergruppen og muligvis også implementering af nye tilbud og metoder/uddannelse i foranstaltningsviften. Det er væsentligt at pointere, at det eksakte beløb for satspuljestøtte ikke er endeligt udmeldt endnu. I 2017 kunne hver kommune max ansøge om 1,9 millioner kroner for perioden 1. maj 2017 til udgangen af Om satspuljebeløbet er reduceret findes først endelig klarhed over i starten af 2018, hvor satspuljen åbner op for ansøgning. Nedenstående ses den anslåede økonomi forudsat at Frederiksberg Kommune kommer til at modtage satspuljestøtte på max millioner kroner. Med modtagelse af denne støtte betyder det altså, at Frederiksberg Kommune selv skal medfinansiere tilsvarende mio. kr. eller derover. Side 13 af 14
14 Satspuljestøtte: mio. kr. anvendes fra 1. maj 2018 og 2019 ud Kommunal medfinansiering på 50 % på de samlede udgifter: projektleder 1.maj 2018 til slut 2018 i alt kr. projektleder 1. januar-slut april 2019 I alt kr. I alt for projektleder i satsstøtteperioden kr. En medfinansiering fra Fredriksberg Kommune vil således være en forudsætning for ansøgning om 1,9 mio. kroner i satspuljestøtte. Hvilke aktiviteter der gennemføres af Frederiksberg Kommune, som vil kunne indgå som medfinansiering af projektet er endnu ikke afklaret. Dette vil skulle vurderes konkret. Der vil blive forelagt særskilt sag vedrørende økonomi forud for ansøgning om støtte fra satspuljen. Side 14 af 14
Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor udsatte børn og unge på Frederiksberg
Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor udsatte børn og unge på Frederiksberg I nedenstående skitseres afsættet for udviklingsarbejdet i forbindelse
Læs mereRamme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ramme og retning Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. Baggrund...3 3. Formål...4 4.
Læs mereIndsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune
Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).
Læs merelige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI
lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI Hvidovre Kommune har, som en del af et partnerskabsprojekt med Socialstyrelsen, gennemført et lokalt udviklingsarbejde. Det lokale
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Læs mereRådgivningskatalog. Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats
Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Indledning...3 Forud for rådgivningsdagen...5 Efter rådgivningsdagen...5 1.Styringsgrundlag...6 2. Forandringsteori...7 3. Erfaringer med
Læs mereNOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge
Børn og Unge Sagsnr. 302754 Brevid. 2827080 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge 31. maj 2018
Læs mereStatus på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden
Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden 2015-2017 Børne- og Familieudvalget 20. juni 2018 Publikationen Film om omlægning til en
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereRådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats
Rådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Socialstyrelsen tilbyder rådgivning til kommuner, der vil styrke den tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge. Der er opstart
Læs mereFælles Børn - Fælles Indsats
Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover
Læs mereNotat MHF/november Den svenske model
Den svenske model Definition af den svenske model Der er ikke en vedtaget definition på den svenske model. Noget, der dog går igen om modellen er, at den indeholder et større brug af plejefamilier (herunder
Læs mereUDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Læs mereFlest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.
Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus
Læs mereHerningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016
Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen
Læs mereUdsatte børn og unge- Fremtiden er deres
Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden
Læs mereRamme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn
Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereMål for budget 2015 / Opfølgning Serviceområde 16: Børn og Unge
Mål for budget 2015 / Opfølgning 2015 Serviceområde 16: Børn og Unge Serviceområde Fokusområde Udfordring Mål 16 Center for Børn og Forebyggelse Sverigesprogrammet styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede
Læs mereAfprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Læs mereBaseline. Sverigesprogrammet
Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.
Læs mereTidlig Indsats Livslang Effekt
Tidlig Indsats Livslang Effekt Ramme og retning for Partnerskabskommunerne Temaseminar 10. november 2015 Partnerskabskommunerne mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats v. Socialstyrelsen
Læs mereLige Muligheder Resultater fra omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats
Lige Muligheder Resultater fra omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Centerchef for Børn og Familier, Charlotte Ibsen Hvidovre Kommune den 6. marts 2018 Animationsfilm om konceptet
Læs mereWorkshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces
Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces Hernings samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Implementeres i resten af kommunen per 1. januar
Læs mereVelfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed
Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Sisi Pedersen, Rådgiver i Hernings Sverigesteam Se også: Sverigesprogrammet.herning.dk Næste info-arrangement: 29. maj 2015
Læs mereGenerelle oplysninger
Børne- og Socialministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereKORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram
KORA Temamøde 21. maj 2015 Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram Fakta og organisation Herning Kommune: 86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015 Børn og unge Center for udvikling og
Læs mereFamilie- og Dagtilbudsafdelingen, Hvidovre Kommune. Udviklingsplan. Lige Muligheder
Familie- og Dagtilbudsafdelingen, Hvidovre Kommune Udviklingsplan Lige Muligheder Januar 2016 1 Forord I det følgende præsenteres Hvidovre Kommunes udviklingsplan for gennemførslen af projekt, Lige Muligheder.
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereIndstilling. Afprøvning af "Tættere på familien" Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. december 2015 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet for børn, tiltrådt af byrådet den 9. september
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereTEMASEMINAR I PARTNERSKABSNETVÆRKET
TEMASEMINAR I PARTNERSKABSNETVÆRKET Samarbejde på tværs Torsdag den 9. juni kl. 09.15 15.00 Scandic Jacob Gade, Flegborg 8-10, 7100 Vejle PROGRAM Kl. 9.15: Morgenmad og kaffe Kl. 10.00: Velkomst v. Socialstyrelsen
Læs mereOdense Kommune er referencekommune, men indgår ikke i strategiforløb. Odense Kommune vil derimod indgå i rådgivningsforløb i efteråret 2016.
Ansøgning Projektets/aktivitetens titel: Ambitioner for udsatte børns udvikling og trivsel Kommune Odense Kommune. Ansøger type Vælges i det elektroniske ansøgningsskema. Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig
Læs mereIndsats- og Anbringelsespolitik
Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereFællesmøde mellem Socialudvalget og Børn & Læringsudvalget Marts 2019
Fællesmøde mellem Socialudvalget og Børn & Læringsudvalget Marts 2019 Velkommen Fælles møde Fælles interesser Fælles udfordringer Fælles løsning håber vi. Hvad så vi hos Hvidovre Hvad har Hvidovre gjort?
Læs mereAnalyserapport Hvidovre Kommune. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge
Analyserapport Hvidovre Kommune Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om partnerskabsprojektet... 3 Om Hvidovre
Læs mereDe elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.
Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn,
Læs mereKommissorium. Sammenhængende borgerforløb i BUF. Ungeforvaltningen
Kommissorium Sammenhængende borgerforløb i Børn- og Ungeforvaltningen Projektets navn Starttidspunkt December 2018 Sluttidspunkt December 2020 Sidst opdateret 09/01 2019 Projektets formål og indhold Sammenhængende
Læs mereHjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb Ansøgningsfrist d. 14. december 2016
Læs mereFÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK
Børne- og Ungerådgivningen BALLERUP KOMMUNE FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK Den svenske model elementer og principper 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Sverigesmodellen elementer
Læs mereMidtvejsevaluering af Sverigesprogrammet
Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse
Læs mereFællesskabsmodellen. Notatet viser overordnet set tre tendenser, som BDO s investeringscase ikke tog højde for:
Sagsnr.: 27.00.00-A00-5-18 Fællesskabsmodellen Indledning Med indførelse af Fællesskabsmodellen i februar 2017 i Ballerup var der ønske om en række kvalitetsmæssige effekter for børn og unge, bl.a.: Færre
Læs mereBilagBUV_141106_pkt.10.01. Lige muligheder. Faglig strategi. for udsatte børn og unge. i Hvidovre Kommune
Lige muligheder. Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune Børne- og Velfærdsforvaltningen Oktober 2014 Lige muligheder. - Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune
Læs mereMidtvejsevaluering af Sverigesprogrammet
Hanne Søndergård Pedersen og Hans Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Marts 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse
Læs mereBusinesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen)
Businesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen) Styregruppeformand Projektleder Versionsnr. Helle M. Stennicke Nicolai S. Nielsen 0.1 Sagsnr. Sagstypenummer Versionsbeskrivelse
Læs mereSvendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.
Svendborg Kommune Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde. Børn, Unge, Kultur og Fritid Familie og Uddannelse Centrumpladsen 7, 1. sal 5700 Svendborg
Læs mereAt arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser
At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser Konference om tidlig indsats, Nyborg 21. august 2014 Preben Siggaard & Stinne Højer Mathiasen De kommunale udfordringer på børne-
Læs mereDen svenske model - DSM Dagsorden
Den svenske model - DSM Dagsorden 1. Formålet med denne session 2. Forskel på Sverige og Danmark 3. Partnerskabsprojektet med Socialstyrelsen 4. Den svenske model i praksis 5. Hvad sker der i år og næste
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.
Læs mereInvestering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR. Informationsmøde om puljen
Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR Informationsmøde om puljen Velkommen Formål med informationsmødet Socialstyrelsens perspektiver på den tidlige og forebyggende indsats på børnog
Læs mereStrategisk ramme & Faglig retning. Koncept for omlægning til en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner.
Strategisk ramme & Faglig retning Koncept for omlægning til en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner. Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 info@socialstyrelsen.dk
Læs mereAnbringelse i slægt eller netværk
Bilag 1 Hernings indsatstrappe Forebyggelse Fx DUÅ PMTO FFT Ungemodtagelsen Åben Rådgivning Hjemmebaserede indsatser Fx MST Familiebehandling Ungeteam & Støttekontakt Broen Anbringelse på eget værelse
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereSverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse
Sverigesprojektet - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse Projektbeskrivelse Center for Børn og Forebyggelse December 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereOmstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. 15. januar 2018
Omstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats 15. januar 2018 Inspirationsmateriale til nye kommuner Erfarings- og praksisorienteret inspirationsmateriale Introduktion til centrale
Læs mereUndersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet
Notat Dato 29. april 2019 MEG Side 1 af 6 Undersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet Dansk Socialrådgiverforening (DS) ved gennem kontakt
Læs mereVejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde
Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Der er behov for en særlig opmærksomhed på samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet for børn og unge med særlige behov. Dette behov
Læs mereUdviklingsstrategi Børn og Familie
Udviklingsstrategi Børn og Familie Strategi for arbejdet med udsatte børn og unge i Randers Kommune 2016-19 April 2016 Side 1 af 16 Indledning Børn og Familie i Randers kommune har besluttet at udforme
Læs mereMålgruppen. Børn og unge der er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det
Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen
Læs mereIndhold Ansøgning: Understøttelse af omlægning til en tidlig og forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge
Indhold Ansøgning: Understøttelse af omlægning til en tidlig og forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge... 1 Kommune... 2 Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig... 2 Organisationens
Læs mereNOTAT. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet
NOTAT 2. januar 2017 Journal nr. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet Sagsbehandler SUJKR Indledning og baggrund I budget 2017 blev det besluttet at der
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb
Børne- og Socialministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb Task Forcen tilbyder rådgivning
Læs mereVejledning til ansøgning om et Task Force forløb
Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb Ansøgningsfrist 8. februar 2019 Indhold Indledning... 1 Forventede resultater... 1 Om Task Force forløbet... 2 Analysefasen... 2 Udviklingsfasen... 3 Afslutning
Læs mereRigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn
Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn August 2016 Oplæg BSU 28.11.2016 Rigsrevisionen har afgivet beretning om indsatsen over for anbragte børn. Beretningen omhandler: - Social-
Læs mereCenter for Børn og Familier. Centerchef Charlotte Ibsen
Center for Børn og Familier Centerchef Charlotte Ibsen Center for Børn og Familier 30 dagtilbud Sundhedsplejen Tandplejen Familierådgivningen Hvidovre Ungecenter Poppelgården Familiecenter Behandlingshjemmet
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereWorkshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015
Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015 Det samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen fra foråret 2015 Programmet
Læs mereMidtvejsevaluering af projekt Ned ad trappen Ud i livet. Familiecenter Køge
Midtvejsevaluering af projekt Ned ad trappen Ud i livet Familiecenter Køge Juli 2018 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Omlægning til tidlig forebyggende indsats... 4 Indsatstrappen... 6 Evalueringen... 7
Læs mereIndsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats
Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres familier - 11 Alle børn, unge, familier og/eller deres netværk i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige
Læs mereBilag 4 Leveringsaftale vedrørende konsulentydelser til Social- og Indenrigsministeriet
Bilag 4 Leveringsaftale vedrørende konsulentydelser til Social- og Indenrigsministeriet Delaftale 2 Udrednings-, Analyse- og Evalueringsydelser (Køb efter miniudbud) Kortlægning af eksisterende viden om
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse politiske
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereFælles Indsats status maj 2019
Fælles Indsats status maj 2019 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Fælles indsats indgår i kontraktmål for
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereVejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et langt analyseog udviklingsforløb, Taskforce - Handicap
Børne- og Socialministeriet Socialstyrelsen Taskforce - handicap Vejledning til ansøgning om deltagelse i et langt analyseog udviklingsforløb, Taskforce - Handicap Ansøgningsfrister fremgår af Socialstyrelsen.dk
Læs mereFremtidssikring for børn i Hjørring Kommune et samarbejde med Home-Start Familiekontakt
Hjørring Kommune NOTAT vedr. indgåelse af aftale med Home Start i Hjørring kommune Fremtidssikring for børn i Hjørring Kommune et samarbejde med Home-Start Familiekontakt Projektets formål I Hjørring Kommune
Læs mereBusiness Case. Projekt: Ned ad trappen ud i livet. Senest redigeret 27/ Side 1 / 10. Børne- og Ungerådgivningen.
Business Case Projekt: Ned ad trappen ud i livet Dato Børne- og Ungerådgivningen 27. januar 2016 2016-001656-3 Børne- og Ungerådgivningen Strandpromenaden 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Kontakt:
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereInternt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Emne: 6 myter på anbringelsesområdet Med baggrund i register-data fra Danmarks Statistik, Ankestyrelsen og særudtrukket data fra Rockwool-
Læs mereAnsøgning I har ansøgt om midler fra ansøgningspuljen til understøttelse af omlægning
Eigil Jensen Lemvig Kommune Vasen 10 7620 Lemvig Tilskud fra Socialstyrelsens ansøgningspulje til understøttelse af omlægning til en tidlig og forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge og
Læs merePPR i en kommunal organisation 0-18 år. PPR Konference, Nyborg Strand Den 20. juni 2017
PPR i en kommunal organisation 0-18 år PPR Konference, Nyborg Strand Den 20. juni 2017 1 Tak for invitationen vi er Malene Hein Damgaard, chefpsykolog PPR, leder af Fællesrådgivningen for Børn og Unge
Læs mereHvad bringer fremtiden?
Hvad bringer fremtiden? Udviklinger og tendenser på anbringelsesområdet V. Katrine Wilms Binzer, Kontorchef i Center for Børn, Unge og Familier, Socialstyrelsen Agenda Statistik på anbringelsesområdet
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereUdvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering
Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to
Læs mereVejen til uddannelse og beskæftigelse
Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag
Læs mereHvad gør svenskerne?
Hvad gør svenskerne? Konkret inspiration fra Borås kommunes praksis på området for udsatte børn og unge Børnekonferencen den 20. marts 2012 Stinne Højer Mathiasen ph.d., cand.scient.pol. specialkonsulent
Læs mereProjektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune.
Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. 1. Projektets titel: Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. Styregruppe 2. Baggrund: Beskæftigelsesområdet
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereSagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT 19-05-2017 Bilag 2: Business case Satspuljeansøgning fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune til puljen Mod en tidlig forebyggende og
Læs mereTidlig forebyggende indsats Private passere
Tidlig forebyggende indsats Private passere Udviklingen i antal private passere i perioden 2012-2017 100 80 60 40 20 0 Privatpassere 90 86 67 59 96 97 Børn hos private passere 500 448 455 410 400 367 314
Læs mereHandleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde
Handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde Økonomien på det specialiserede børneområde er under pres. Det kan især tilskrives to forhold. For det første blev der i 2015
Læs mereEvaluering af omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge. Resultat- og analyserapport
Evaluering af omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge Resultat- og analyserapport maj 2018 Evaluering af omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mere