Idræt fra at lave noget til at lære noget

Transkript

1 Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch,

2 Evaluering kan være mange ting

3 IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer, som har betydning for, at idræt udvikler den faglighed, der er beskrevet i fagets formål l og i de centrale kundskabs- og færdigheds-områder. Evalueringen skulle blandt andet vurdere, om der var overensstemmelse mellem de centrale krav og den reelle prioritering af den praktiske og den teoretiske dimension i faget.

4 Fokus på 3 områder : For at belyse formålet fokuserede evalueringen påp tre områder: Det faglige og pædagogiske p arbejde med faget Fagets placering og status i en skolehverdag Vilkår r af betydning for faget

5 Forløbet af en evaluering Igangsættelse Dokumentation Afslutning EVA tager initiativ Evalueringsgruppe Selvevaluering Forundersøgelse Kommissorium Institutionsbesøg Høring Rapport Ekstern opdragsgiver Projektgruppe Undersøgelse Opfølgning Evt. konference

6 IDRÆT - METODER Selvevaluering af idrætsl tslærere Redegørelser fra ikke-idr idrætslærere, ledere og forvaltning Interview med lærere l og ledere Interview med elever Årsplaner Materiale fra skoler og kommuner National kortlægning påp folkeskoleområdet Kvalitativ undersøgelse påp det almene gymnasium.

7 Anbefalinger I evalueringen af idræt er anbefalingerne rettet til: Undervisningsministeriet Skolernes ledelse Lærere påp skolerne Skolebestyrelser Kommunale forvaltninger

8 Anbefalingerne til idræt i folkeskole

9 Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet skal tage initiativ til en indsamling af erfaringer med undervisning i idræt t påp de ældste klassetrin (medbestemmelse). Undervisningsministeriet skal vurdere fordele og ulemper ved at nogle fag er prøvefag vefag,, mens andre fag ikke er det. Ministeriet skal påp den baggrund afgøre om idræt t bør b r være v et prøvefag

10 Hvad er der så sket siden? Udviklingsarbejde påp KU omkring elevmedbestemmelse og motivation i idræt. Lov om, at der i fremtiden skal gives udtalelse i idræt t påp de ældste klassetrin. Krav om elevplaner fra august 2006

11 Skolernes ledelse Skolens ledelse skal tage initiativ til en diskussion af indholdet i idræt, først f og fremmest i faggruppen og dernæst fælles f påp skolen. Diskussionen kan tage udgangspunkt i idræts fagets formål l og centrale kundskabs- og færdighedsområder, der, lærernes l egne begrundelser for faget og forventninger til, hvilket udbytte eleverne skal have af undervisningen. Disse forhold drøftes og sættes i sammenhæng ng med, hvordan skolen kan gøre g faget til et kundskabs- og dannelsesfag påp linie med andre fag.

12 Skolernes ledelse Drøftelserne skal bidrage til at idræts fagets opgaver ses i sammenhæng ng med hele skolens opgave, og styrke lærerne l til at involvere eleverne, især r påp de ældste klassetrin, i samtaler om meningen med faget og det muligheder. Skolens ledelse skal tage initiativ til at idrætsl tslærerne i fællesskab f drøfter, hvordan fælles mål m skal gennemføres i idrætsundervisningen påp skolen.

13 Skolernes ledelse Skolens ledelse skal leve op til deres lederansvar ved at prioritere idræt t påp linie med skolens andre fag og være med til at højne h fagets status. Det gør g r de fx ved at : Sikre gode økonomiske forhold og faciliteter Skaffe sig indsigt i undervisning og planlægning Medtage idræt t i teamsamtaler Bakke op om fælles f holdninger og regler for faget Prioritere idræt t i time- og fagfordelingen Give idrætsl tslærerne mulighed for at deltage i kurser Vise interesse for fælles f idrætsaktiviteter.

14 Skolernes ledelse Skolens ledelse skal tage initiativ til at idrætsl tslærerne kan etablere faglærerteam, der drøfter faget pædagogisk, didaktisk, metodisk, organisatorisk og praktisk. Skolens ledelse skal afsætte tid til at idrætsl tslærerne med mellemrum kan deltage i det formaliserede forældresamarbejde.

15 Skolernes ledelse Skolens ledelse skal lade lærere l med liniefag eller anden faglig og pædagogisk idrætsuddannelse undervise i faget, således s at fagligheden prioriteres ved time- /fagfordelingen og når n r klasse- og årgangsteam sammensættes.

16 Skolernes ledelse Skolens ledelse skal udarbejde en langsigtet efteruddannelsesplan, som sikrer at lærerne, l der underviser i idræt, har de nødvendige faglige og pædagogiske kvalifikationer.

17 Idrætslærerne Idrætsl tslærerne skal fokusere påp det centrale grundlag for idrætsundervisningen, tage et klart udgangspunkt i de gældende g mål m l og arbejde med sammenhænge nge mellem undervisningsmål og læringsmål. Idrætsl tslærerne skal sikre at undervisningen i idræt er teoretisk forankret i overensstemmelse med alle mål m l fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder. der. De skal desuden begrunde og synliggøre over for ledelse, kolleger og skolebestyrelse, hvordan disse mål m l styrker elevernes idrætsbevidsthed og læring. l

18 Idrætslærerne Idrætsl tslærerne skal fokusere påp idrætsfagets muligheder i tværfaglige sammenhænge. nge. Idrætsl tslærerne skal styrke deres arbejde med læringsmål for både b klassen og den enkelte elev. Idrætsl tslærerne skal styrke deres tænkning t og praksis hvad angår r sammenhænge nge mellem mål, progression og evaluering hen imod slutmål.

19 Idrætslærerne Idrætsl tslærerne skal bruge årsplanerne som et professionelt redskab til at fastholde sammenhænge nge mellem mål, m progression og evaluering. Lærerne L skal synliggøre undervisningens mål m l og indhold for kolleger, elever og forældre, fx via skolens hjemmeside. Idrætsl tslærerne skal styrke evaluerings- kulturen lige fra 1. klasse. Det sker først og fremmest ved at fokusere påp kæden : mål, m progression og evaluering.

20 Idrætslærerne Idrætsl tslærerne skal styrke evalueringskulturen lige fra 1. klasse. Det sker først f og fremmest ved at fokusere påp kæden : mål, m progression og evaluering og bliver bevidst om styrker og svagheder i dette arbejde i faget idræt.

21 Idrætslærerne Idrætsl tslærerne skal forstærke rke deres arbejde med undervisningsdifferentiering fx ved at tage hensyn til elevernes forudsætninger gennem holddeling og kønsadskilt/kønsintegreretnsintegreret idrætsunder tsunder- visning. Idrætsl tslærerne skal i faggruppen drøfte, hvordan de kan motivere eleverne i de ældste klasser til idræt t gennem medbestemmelse og ved at involvere dem i tilrettelæggelse og gennemførelse.

22 Idrætslærerne Idrætsl tslærerne skal være v bevidste om deres egen rolle og eget ansvar for at profilere faget. Det kan fx ske ved at informere om deres professionelle arbejde med mål, m progression og evaluering til det øvrige lærerpersonale l og formidle gode idrætshistorier. Idrætsl tslærerne skal skride hurtigt og konsekvent ind ved fravær r i idræt t i overensstemmelse med skolens retningslinier.

23 Skolebestyrelserne Skolebestyrelserne skal afdække deres muligheder for at styrke idræt, forholde sig til bekendtgørelsen om fravær r og drøfte deres rolle med at løfte l idrætsfagets status hos forældrene.

24 Idrætslærerne, skolens ledelse samt øvrige lærere Idrætsl tslærere, skolens ledelse og det øvrige lærerpersonale l skal i fællesskab f gøre en indsats for at motivere eleverne til at dyrke idræt. Indsatsen skal tage udgangspunkt i en diskussion og afklaring af, hvilke faktorer der påp hver enkelt skole er med til at motivere skolens elever.

25 Kommunale forvaltninger Kommunerne skal vurdere deres strategi for idræt t ved at diskutere, hvad de vil med faget. Desuden skal kommunerne støtte tte skolerne i udviklingen af idræt t og sætte s tilstrækkelige økonomiske ressourcer af til fx svømmeundervisning.

26 Kommunale forvaltninger og skolelederne Den kommunale forvaltning og skolelederne skal etablere en arbejdsgruppe påp kommunalt niveau, hvor en eller flere idrætsl tslærere fra hver skole deltager, hvor formålet er vidensdeling,, udvikling af faget idræt, planlægning af praktiske arrangemen- ter,, eksterne samarbejdsrelationer og koordinering af initiativer, som tages påp hver enkelt skole.

27