VIRKSOMHEDSPLAN FOR 1

Transkript

1 VIRKSOMHEDSPLAN FOR 1

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 SFO ENS LOVGRUNDLAG OG FORMÅL 4 SFO SCT. JØRGENS VISION 4 STRATEGI 6 BEVÆGELSESPOLITIK 6 HISTORIK OG LEDELSESSTRUKTUR 9 ANSVAR 10 STRUKTUREN 10 SKOLE-/SFO-SAMARBEJDET 11 FORÆLDRESAMARBEJDET 11 SKOLEBESTYRELSEN 11 SFO FORÆLDRERÅD 12 DET DAGLIGE FORÆLDRESAMARBEJDE 12 FORVENTNINGER TIL FORÆLDRENE 13 FORVENTNINGER TIL BARNET 13 TIDLIG SFO-START (TSS) 13 NETVÆRK/SAMARBEJDSPARTNERE 14 EKSTERNE SAMARBEJDSPARTNERE 14 BØRNEHAVER 14 KLUB 15 PERSONALE 15 REGLER OG RAMMER 15 VORES FORVENTNINGER TIL MEDARBEJDERNE 16 MODTAGELSE OG PRÆSENTATION AF NYE MEDARBEJDERE 16 BØRNEHAVEKLASSEASSISTENTER 16 BUDGET 16 KURSER 17 INFORMATION OG KOMMUNIKATION 17 SFO-NYT 17 OPSLAGSTAVLER 17 HJEMMESIDEN 17 MAIL 18 AKTIVITETER 18 RETNINGSLINJER NÅR VI TAGER PÅ TUR 18 BETALING OG ÅBNIGSTID 20 ÅRSHJUL FOR SFO SCT. JØRGEN 20 PÆDAGOGISK MÅLSÆTNING 21 DOKUMENTATION 21 MEDANSVARLIGHED 22 VENSKABER/FÆLLESSKAB 23 PRAKTIKANTER FRA ROSKILDE PÆDAGOGSEMINARIUM 24 MOBBEPOLITIK 25 SORGPLAN 25 KOSTPOLITIK 26 KONTAKT 28 2

3 Indledning SFO (skolefritidsordningen) Sct. Jørgens virksomhedsplan er et arbejdsredskab for personalet, som vi bestræber os på at efterleve. En orientering og oplysning til forældre og andre interesserede, et dialogredskab til skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Når vi skriver, at personalet vil bestræbe sig på at efterleve virksomhedsplanen, mener vi at vi følger samfundets forandringer, både politisk og fagligt, at vi som personalegruppe forholder os til dette og til de nye børn nye forældre nyt personale osv. Vi ser det som en af vores vigtigste opgaver, at vi som personalegruppe ikke stagnerer i vores arbejde, uden at vi hele tiden stiller os spørgsmålene: Gør vi det godt nok kan vi gøre det bedre? Marie Tordsson SFO Sct. Jørgen 3

4 SFO ens lovgrundlag og formål SFO en er en del af folkeskolen og er oprettet under folkeskoleloven 3 stk. 4. SFO en tjener de socialpædagogiske formål at organisere barnets fritidsvirksomhed som et supplement til hjemmets opdragelse. Målet er at skabe sammenhæng og helhed i barnets hverdag. SFO ens opgave er at føre tilsyn med de indmeldte børn og på en aktiv og inspirerende måde beskæftige børnene med pædagogiske aktiviteter. SFO en skal i samarbejde med forældre og skole medvirke til, at barnet udvikles alsidigt. SFO en skal gennem sin virksomhed medvirke til barnets sociale udvikling, ligesom SFO en skal understøtte barnet i de demokratiske beslutningsprocesser. SFO en skal give barnet muligheder for oplevelser, der stimulerer dets naturlige begrebsverden og dets naturlige trang til at udforske omgivelserne og tilegne sig viden. Alle disse mål fremmes selvfølgelig under hensyntagen til det enkelte barns alder og udvikling. SFO Sct. Jørgens Vision Idræt-, leg- og bevægelses-sfo Sunde børn er glade børn. Den 17. april 2009 blev SFO Sct. Jørgen DGI-certificeret som Roskilde Kommune og sågar Danmarks første idræt-, leg- og bevægelses-sfo. 4

5 Der er mange grunde til, at SFO Sct. Jørgen har valgt at arbejde mere bevidst med idræt, leg og bevægelse, bl.a. er vi omgivet af 5 tønder land, der består af fodboldbaner, atletikbane, mange legeområder, stor skolegård, vi har 4 gymnastiksale, vi kan bruge hver dag, mulighed for svømmehal flere gange ugentlig, ligesom vi ligger tæt på både skov og strand. Dertil kommer selvfølgelig, at børnene lærer bedre, hvis de er fysisk aktive, men også at en øget kropsbevidsthed og fysisk aktivitet giver bedre selvværd. Og ikke mindst: Sunde børn er glade børn hvilket er vores vision! Vi ved også, at det ikke kun er gennem bevægelse, vi opnår sunde børn kosten har også en afgørende faktor. Derfor implementerede vi i 2007 vores kostpolitik, hvor vi prioriterer økologiske varer, sukker bruges i et begrænset omfang, kød med lavt fedtindhold, og vi serverer fisk mindst en gang ugentligt. En anden grund til, at vi vælger at arbejde mere bevidst omkring bevægelse og sundt kost er Roskilde Kommunes udviklingsstrategi, der indeholder temaet idræt og sundhed; hvor borgerne skal tilbydes muligheder for aktiviteter, der fremmer motion og sund levevis. Dette prøver vi at leve op til ved vores idræt-, leg- og bevægelses-sfo. Idræt-, leg- og bevægelses-sfo hvad er det og hvorfor? Vi har vores opmærksomhed rettet imod den kropslige udfoldelse og bevægelsesglæde i hverdagens aktiviteter. Hver dag tilbyder vi børnene aktiviteter i hallen, tumlesalen, skoven eller udenfor, som har med idræt, leg og bevægelse at gøre. Vi mener, at det er en fundamental del af børns udvikling og den måde, de oplever deres omverden på, at de får lov til at være fysisk aktive, både alene og i samspil med andre. Vi mener, at det er vigtigt at understøtte børnene bl.a. ved at vise dem, hvilke muligheder der er inden for idrætsverdenen. Bevægelse, dans, de forskellige sportsgrene, nye og gamle lege, skattejagt, orienteringsløb, forhindringsbaner og meget mere kunne nævnes. Igennem de fysiske og psykiske udfordringer, vi ønsker at give børnene, vil de opnå en stor kropsbevidsthed og fysisk styrke, der er med til at give dem succesoplevelser. Dette er medvirkende til at gøre børnene mere selvsikre og dermed give dem mere gåpåmod til at turde gå i gang med andre udfordringer, der dukker op i deres hverdag. Ved at dyrke holdsport vil vi også implementere vores pædagogiske indsatsområder såsom: venskaber og medansvarlighed. Børnene vil lære at samarbejde, de vil blive dygtige til at modtage kollektive beskeder og udføre opgaverne. Vi er overbeviste om, at vi vil opleve, at børnene bliver bedre til at hjælpe hinanden, vente på hinanden og især vente, til det bliver deres tur. Samtidig vil vi opleve, at børnene også vil blive bedre til at tage hensyn til mindre børn, blive bedre til at overskue forhindringer og arealer og dygtigere til at lære nye regler for lege og aktiviteter (dette er dokumenteret i andre idrætsinstitutioner). Vi må ej heller glemme, at fedmen i Danmark er på fremmarch, og hvis vi kan få børnene til at bevæge sig mere, spise sund kost og måske finde idrætsaktiviteter, de vil fortsætte med i deres resterende liv, har vi gjort både børnene, men også samfundet en stor tjeneste. 5

6 Vores strategi Fortsætte vores arbejde som certificeret idræt-, leg- og bevægelses-sfo - hvor vi dagligt tilbyder aktiviteter, som har med idræt og bevægelse at gøre - hvor sund kost også indgår som en naturlig del Vi ønsker at: Fortsætte vores samarbejde og evt. partnerskab med idrætsforeningerne og dermed gøre brug af deres instruktører. Uddanne og efteruddanne alle medarbejdere inden for DGI (idrætsuddannelse). Indrette vores udendørsarealer til fysiske udfoldelser, f.eks. forhindringsbane/agility m.m. Samarbejde med kommunens idrætskonsulenter og andre relevante samarbejdspartnere. Formål Bevægelsespolitik Sunde børn både fysisk, socialt og psykisk. Det betyder, at vi gennem vores projekt vil styrke børnene, så de får det godt: - Psykisk øget fysisk aktivitet og kropsbevidsthed giver børnene selvværd. - Fysisk forebygge overvægt og fysisk inaktivitet og dermed fremtidige livsstilssygdomme. - Socialt at vi støtter barnet i dets sociale udvikling og i at skabe venskaber, at udvikle barnet i medansvarlighed i forhold til egen krop og til en gruppe (et hold), at styrke barnets empati og sociale kompetencer og gøre barnet selvhjulpet. Vi vil tilbyde børnene sjove, spændende og udfordrende aktiviteter I samarbejde med lokale idrætsforeninger og ved vores egne daglige aktiviteter vil vi udfordre børnene med nye og spændende former for idræt, leg og bevægelse. Vi vil være engagerede og fagligt dygtige voksne Det betyder, at vi som voksne vil være rollemodeller, at vi vil inspirere og deltage aktivt sammen med børnene i vores aktiviteter. Vi vil bruge vores idrætsuddannelse i det daglige arbejde, men også ud fra den faglige viden, vi har omkring børns udvikling. Visionen Glade og sunde børn Motion = glæde = sundhed. 6

7 Inspirationskilde At vi som voksenrollemodeller inspirerer til leg, idræt og bevægelse og gennem dette bliver børnenes inspirationskilde til at videreføre dette til andre børn i fritiden. Idræt, leg og bevægelse en naturlig del af hverdagen. Værdigrundlag Livskvalitet Vi vil give børnene en bedre mulighed for ved kost og motion at forebygge livsstilssygdomme og introducere børnene for forskellige fysiske aktiviteter. Psykisk ved det sociale samvær, venner og kammerater. Faglighed og udvikling Vi skal hele tiden videreudvikle vores forskellige kompetencer inden for faget og være åbne overfor nye tiltag. Mål Skabe rammer og rum, leg og bevægelse Det betyder, at vi vil prioritere idræt, leg og bevægelse i hverdagens planlægning, så der er mulighed for det, og så personalet ikke bliver for presset/stresset i et forsøg på at implementere det. Det betyder også, at noget må vige. Sjov, spændende og udfordrende hverdag. Forankring og opfølgning Dokumentation Vi vil dokumentere, hvad og hvorfor vi vælger specifikke lege, hvorfor vi har valgt en form for fysisk aktivitet/bevægelse, eller hvorfor vi arbejder med en særlig idrætsgren. Dokumentationen skal bygge på pædagogisk faglig viden og vores idrætsuddannelse. Vi dokumenterer ved fotoaktiviteter, ved at skrive på whiteboard, ved at fortælle de gode historier, ved inspirationsmappe i afdelingerne og ligeledes inspirationsmappe til børnene. Vi vægter vidensdeling. Løbende dialog/evaluering så vi bliver bedre. 7

8 SFO Sct. Jørgens definition af begrebet idræt, leg og bevægelse Idræt handler om balancen mellem sund konkurrence, det sociale og det samfundsmæssige aspekt. Idræt er for os: - Hvor børnene får mulighed for at lave organiserede aktiviteter med et regelsæt bag, der skal følges. - Noget, der kan dyrkes, ikke kun i grupper, men også individuelt. - Bevidst udførelse af bevægelser. - Organiseret leg. - Med til at udvikle børnenes samarbejdsevner og motoriske kompetencer. - Kræver forberedelse og planlægning. Leg er for os: - En laden som om, hvor fantasi, efterligning og virkelighed er inspirationskilder. - Et forum, hvor børns sociale kompetencer udvikles. - Gennem leg bearbejdes episoder fra hverdagen. - Frit og ikke pålagt regler fra voksne. - Børnenes eget initiativ. - Hvor børnene alene eller sammen med andre udfører, udlever samt oplever samvær. - Noget som kan aftales på forhånd, hvor rammerne gerne er forhandlet, inden man går i gang. - Udviklende sprogligt og intellektuelt. - Noget som oftest sker spontant. Bevægelse er for os: - Aktivitet, hvor bevægelse med kroppen er den centrale del. - Den fysiske aktivitet, hvor kroppen ændrer sted og stilling vi bevæger os. - At bruge sine sanser. - En del af hverdagen. - En kombination mellem idræt og leg. - At røre sig kropsmæssigt via brug af evt. musik, redskaber, sansemæssigt og mentalt. - En almindelig aktivitet, hvor alle kan deltage, og som foregår med en høj grad af anerkendelse. Formål At gøre bevægelse og fysisk aktivitet til en del af hverdagen. At børns selvværd styrkes ved at mestre deres krop. At børnene bliver glade for idræt og bevægelse at give børnene idrætsglæde så de får lyst til livslang idræt. At udvikle det enkelte barns sociale kompetencer og gøre det selvhjulpet via idræt, leg og bevægelse. At støtte barnet i dets sociale udvikling og i at skabe venskaber. 8

9 At udvikle barnet i medansvarlighed i forhold til egen krop og til en gruppe (et hold). At forebygge fedme både gennem bevægelse, men også ved sund kost. At børnene får mulighed for at udvikle sig og få stimuleret sanser og legemønstre. At give børnene et udviklende miljø mellem voksen-barn og barn-barn. At give børnene gode idrætsoplevelser, der tager udgangspunkt i legen, og som tilstræber balance mellem udfordring, sundhed og fællesskab. At vi giver ekstra støtte og hjælp til børn fra anden etnisk kultur, der ikke har kendskab til vores foreningsliv så de evt. kan blive fremtidige brugere. At gøre bevægelse og fysisk aktivitet til en del af hverdagen især for de børn der ikke er fysisk aktive i forvejen. At vi lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at være fysisk aktive mindst 1 time om dagen. Vores vision udelukker ikke de andre pædagogiske aktiviteter der forefindes, men vi har valgt at sætte ekstra fokus på sund kost, leg, idræt og bevægelse. På nuværende tidspunkt bruger vi allerede både tid og ressourcer på forskellige turneringer i de gængse idrætsgrene, men vi kan jo udvide både vores egne, men også børnenes horisonter ved at prøve nye idrætsgrene og bevægelseslege. Historik og ledelsesstruktur SFO Sct. Jørgen blev i sin nuværende centerlederstruktur etableret i Før denne tid bestod SFO en af tre særskilte SFO er med hver sin SFO-leder og eget budget. Den nye centerlederstruktur indebar, at der blev ansat en centerleder på hver skole, der skulle varetage den daglige ledelse af den samlede SFO. Den nye struktur betød også, at der blev ansat en souschef, der samtidig er afdelingsleder i en afdeling, og to afdelingsledere for de øvrige afdelinger. Dette betyder, at vi nu arbejder med teamledelse i SFO en. SFO ledelsesteamet holder ugentlige møder, hvor indholdet er af både økonomisk, personalemæssig, administrativ og pædagogisk karakter. Det overordnede, det planlægningsmæssige, det perspektiverende, det op-adrettede, det fremadrettede, det koordinerende, det afstemmende og det besluttende ligger hos centerlederen. De daglige driftsmæssige og udøvende funktioner ligger på afdelingslederniveau. I forhold til dette er der uddelegeret mest mulig kompetence til afdelingslederne for at varetage den daglige ledelse af afdelingerne. Centerlederen er en del af skoleledelsen, og dette ledelsesteam mødes jævnligt, hvor det indholdsmæssige består af både driftskarakter, men også af strategisk og fremadrettet karakter for hele organisationen. Centerlederen har dermed en central rolle, eftersom stillingen er bindeled mellem de to ledelsesteam. 9

10 Afdelingslederne er fysisk placeret i umiddelbar nærhed af egne afdelinger, og centerlederen er placeret i tæt nærhed af den resterende skoleledelse. Centerlederens kontor er placeret i forbindelse med personalerummet, hvilket er det officielle personalerum for alle personaler på skolen. I personalerummet findes alle informationer, både den interne, men også den eksterne fra forvaltningen, ministeriet, foreninger m.m. Et fælles personalerum medvirker til, at den daglige og uformelle kontakt mellem lærere og pædagoger optimeres, forskellige aktiviteter, såvel børne- som personaleaktiviteter synliggøres og informationsniveauet mellem faggrupperne højnes. Dette betyder, at grunden til et godt samarbejde hermed er lagt og kan udvikles af de enkelte fremover. Ansvar Som SFO er vi en del af skolens samlede virksomhed og således underlagt skolebestyrelsens ansvar og tilsyn. Skolelederen er den på stedet øverste ansvarlige pædagogiske og administrative leder. Centerlederen er SFO ens ansvarlige pædagogiske og administrative leder og arbejder under ansvar over for skolelederen. Souschefen og afdelingslederne refererer til centerlederen. Strukturen SFO Sct. Jørgen er opdelt i tre afdelinger, der hver for sig er tilknyttet et spor i indskolingen. Birken, hvor alle børn fra C-sporet er. Bøgen, hvor alle børn fra A-sporet er. Hylden, hvor alle børn fra B-sporet er. Birken og Bøgen ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden, og Hylden ligger i indskolingsbygningen på den anden side af skolen. Der er altså en fysisk afstand afdelingerne imellem, men der samarbejdes på tværs af afdelingerne ud fra en overordnet fælles pædagogisk målsætning. Der er fysisk plads til ca. 85 børn i hver afdeling. De tre afdelinger fremstår som lyse og venlige, hvor der er tænkt på en hyggelig indretning. Der er indrettet grupperum, som fungerer som samlingssted for den enkelte skoleklasse, men har derudover funktioner som arbejdende værksteder eller legerum med mulighed for at lege med dukker, lego, klodser m.m. eller spille forskellige spil samt pc og playstation. Der er i umiddelbar tilknytning til afdelingerne grønne områder, bålhuse og legearealer, der må karakteriseres som gode forhold for såvel børn som personale. I de næste par år har vi sammen med skolebestyrelsen valgt at prioritere skolens udearealer højere, hvilket betyder, at legepladsudvalget, der består af repræsentanter fra både undervisningsdelen og SFO, er ved at udarbejde en langsigtet plan over området. SFO en benytter sig endvidere af skolens boldbaner, forskellige sale, Sct. Jørgens Badet, tumlesalen og festsalen, ligesom vi gør brug af diverse faglokaler. 10

11 Skole-/SFO-samarbejdet Samarbejdet mellem undervisningsdelen og SFO en har til formål at skabe en kvalificeret og struktureret helhed i børnenes hverdag. Et åbent, aktivt samarbejde, som baseres på de to personalegruppers faglighed og ligeværdige erfaringer omkring børnegruppen og omkring det enkelte barn. Vores samarbejde med undervisningsdelen foregår ved skolestart, i emneuger, i A-uger, i særlige temadage og aktiviteter, og i skolens udviklingsarbejde der vedrører indskolingen. Der er i alle afdelingerne klassedelte børnegrupper, hvilket betyder, at børnene i SFO-tid følger deres klasse; dog er der også store muligheder for at deltage i aktiviteter på tværs af klasserne. Til den enkelte klasse er der tilknyttet en klassepædagog og denne person varetager forældresamarbejdet og har kontakten til klasselæreren. Hver klassepædagog har et vist antal timer til samarbejdet omkring den enkelte klasse, herunder deltagelse i undervisningstiden og forældresamtaler. De tre afdelinger samarbejder med de tilhørende spor og de lærere, der her er tilknyttet, samt andre ansatte, hvor det er formålstjenligt, f.eks. tale- /hørepædagog, psykolog eller sundhedsplejerske. Der afholdes spormøder, hvor deltagerne består af klasselærer, yderligere en lærerrepræsentant og klassepædagogen fra hver klasse samt afdelingslederen. Spormøder afholdes to gange årligt, hvor det er SFO en, der er ansvarlig for indkaldelse, afholdelse og referat fra mødet. De pædagogiske og undervisningsmæssige tiltag og aktiviteter samt forældresamarbejdet koordineres og afstemmes gennem spormøderne og yderligere i den direkte kontakt pædagoger og lærere imellem. Som personale deltager vi to gange årligt i pædagogisk rådsmøde, og vi har medarbejderrepræsentanter i de udvalg, der har fokus på indskolings-, og udviklingsområdet og på arbejdsmiljøet. Forældresamarbejdet Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen har samme ansvar, pligter og rettigheder over for fritidsdelen, som over for undervisningsdelen. Skolebestyrelsen kan indhente udtalelse eller indkalde repræsentanter fra forældrerådet forud for, at den træffer beslutninger i sager vedr. SFO. Centerlederen deltager ved skolebestyrelsesmøder for at sikre bedst mulig dialog og samarbejde. 11

12 SFO forældreråd Hver afdeling har sit eget forældreråd, der består af forældre til indmeldte børn. Antallet af forældrerepræsentanter i rådet kan variere fra år til år, men ligger sædvanligvis mellem 4-7. Vi tilstræber, at alle årgange fra bh-klasse 3. klasse er repræsenteret. Der er valg til rådet hvert år om efteråret, hvilket foregår ved vores forældremøde. Ved SFO rådsmøder deltager der en medarbejderrepræsentant og afdelingslederen fra afdelingen. Møderne afholdes den samme aften og indledes altid i fællesskab, hvor centerlederen deltager, og derefter går man ud i egne afdelinger. SFO-råd er et vigtigt forum, idet der her kan diskuteres emner af forskellig art og aftales og planlægges forskellige arrangementer. Ligeledes er rådet et bindeled dels mellem afdelingen og forældrene, men også mellem klassens forældre og afdelingens forældre og mellem skolebestyrelsen og rådet. SFO-rådet har ingen reel kompetence, men skal ses som et dialogforum, hvor de kan høres ved større tiltag/ændringer i dagligdagen, deltage i større arrangementer, hvor forældre er involveret, samt støtte og hjælpe ved forskellige problemstillinger. Den reelle kompetence og ansvaret ligger hos skolebestyrelsen. Fra SFO-rådet udvælges en repræsentant, der deltager i dialogfora på skole- og børneområdet. Dette er et forum hvor forældre og institutioner får mulighed for at blive inddraget på et tidligt tidspunkt i forbindelse med f.eks. budgetprocessen, pædagogiske indsatsområder og udviklingsmuligheder på området. Sammenlignelige dialogfora findes på skoleområdet, hvor skolebestyrelsen er repræsenteret. Det daglige forældresamarbejde Vi prioriterer et godt og åbent samarbejde med forældrene, eftersom det er en vigtig forudsætning for, at barnet trives i SFO en. Derfor gør vi meget for at inddrage forældrene i deres barns trivsel i dagligdagen. Det foregår ved daglige samtaler i en hurtig snak på gangen, ved forældresamtaler sammen med undervisningsdelen og til egentlige forældresamtaler, hvor der er afsat god tid til i en tryg atmosfære at drøfte mere alvorlige problemer. Når vi retter henvendelse er det af stor vigtighed, at disse henvendelser bliver modtaget positivt af de pågældende forældre. Det er essentielt, at forældre og personale har et godt og tillidsfuldt samarbejde, således at vi i fællesskab (evt. med hjælp fra vores netværk, se nedenfor) kan løse barnets problemer bedst muligt. Vi tager ikke kontakt til vores netværk uden forældrenes samtykke. Den daglige kontakt er både vigtig og svær at undvære. Vi har ofte både kaffe og te og tid til en samtale. 12

13 Når børnene begynder at gå alene hjem, og vi mister den daglige kontakt, er der stadig mulighed for at holde kontakten ved at kommunikere via telefonen. Dette gælder såvel for os som pædagoger i barnets afdeling ligeså vel som forældrene. Vi planlægger 2 forældresamtaler årligt for børnehaveklassen, og for 1., 2. og 3. klasse en samtale årligt. Planlægningen og samtaleforløbet sker i samarbejde med klasselærerne fra den enkelte klasse. Vi holder fælles forældremøde i efteråret samtidig for alle tre afdelinger. Vi starter fælles, hvorefter der fortsættes ude i de enkelte afdelinger. I foråret prøver vi at afholde et forældrearrangement med foredrag udefra omkring aktuelle og relevante emner, f.eks. mobning, opdragelse, sund kost m.m. Forventninger til forældrene Vi pædagoger har ansvaret for en stor gruppe børn. Vi skal tage hensyn både til det enkelte barn og hele gruppens sociale udvikling. Vi ved godt, at I fokuserer mest på jeres eget barn, men vi forventer, at I forstår og accepterer, at jeres barn er en del af et fællesskab og derfor ikke har nogen særstatus. Alle børn er lige betydningsfulde! Alle børn bliver udsat for at blive afvist af andre børn. Alle børn har konflikter. Vi er uddannet til at give den fornødne hjælp i disse situationer. Vi forventer, at I som forældre møder op til de møder om jeres børn eller SFO en, som vi inviterer til. Det er her, vi får styrket samarbejdet og får udvekslet idéer og tanker. Forventninger til barnet I forbindelse med at barnet skal starte i SFO, er der nogle forventninger til dets kunnen. At starte i SFO betyder nemlig, at barnet skal være meget selvhjulpet. Vi forventer, at barnet kan klare toiletbesøg med efterfølgende håndvask, kan tage tøj og sko af og på, og at barnet kan lytte efter og tage imod en kollektiv besked. I afdelingerne har børnene mulighed for at vælge imellem en bred vifte af aktiviteter, men det stiller større krav til barnet end tidligere, fordi de skal udvise selvstændige initiativer og foretage et personligt valg. Vi vil naturligvis støtte og hjælpe de børn, der har svært ved at vælge i starten. Tidlig SFO-start (TSS) Idet de kommende skolebørn starter den første hverdag i maj, har vi fra denne dato til skolestart i august åbent i SFO en kl Den første dag kl vil der i alle afdelinger være opstart for børn, forældre og personale. 13

14 I den første tid skal vi opbygge et rart og trygt miljø for børnene at gebærde sig i, således at deres skolestart i august vil forløbe glidende. Samtidig giver tiden rig mulighed for, at barnet lærer SFO en rigtig godt at kende, førend de skal starte i børnehaveklasse. Vi vil bruge disse måneder til, at børnene lærer SFO ens og skolens område godt at kende. Vi vil ligeledes prioritere, at de kender de voksne i såvel SFO som skole ved at indlede et samarbejde med børnehaveklassen. I den forbindelse vil børnehaveklasseassistenterne i perioden 1. maj til sommerferiestart, have en del eftermiddagstimer. Dette giver såvel børn som pædagog em chance for at lære hinanden at kende og derved skabe et godt grundlag for opstart i børnehaveklassen. Ligeledes vil vi have et samarbejde på tværs af afdelingerne, således at børnene lærer de andre børn fra årgangen at kende og samtidig får mulighed for at lege med gamle kammerater fra børnehaven. Alle tre afdelinger har fælles åbent i Birken om morgenen. Således er der tre personaler, en fra hver afdeling, til stede. Mellem kl og 7.30 er der mulighed for at spise morgenmad. Kl sendes de øvrige børn i skole, og børnene vil sammen med pædagogen gå i egen afdeling. Fra kl er det kun de kommende børnehaveklassebørn, der er i SFO, og denne tid vil blive brugt på forskellige aktiviteter, der kan hjælpe børnene til at lære hinanden, personalet, skolen og nærmiljøet bedre at kende, så de er godt rustet til det videre forløb. I løbet af maj/primo juni vil afdelingerne arrangere velkomstspisning for nye børn og forældre. Netværk/samarbejdspartnere Her kan der være tale om: tale-/hørepædagog, skolepsykolog, sundhedsplejerske eller sagsbehandler. Vi har et samarbejde med skolepsykologen af forebyggende karakter og i tilfælde af problemer omkring enkelte børn. I samarbejde med skole og skolepsykolog udarbejdes der handleplaner for de børn, der har behov for det. Eksterne samarbejdspartnere I samarbejde med Roskilde Kommunes andre SFO er afholder vi hvert år nogle fælles arrangementer. Hockeyturnering, musikfestival, fodboldturnering og børne- OL er nogle af de meget populære aktiviteter der hvert år arrangeres. Børnehaver I samarbejde med børnehavelederne er vi ved at udarbejde en rød tråd for børnene i forbindelse med deres SFO-/skolestart. 14

15 Børnehaverne inviteres til at deltage i vores informationsaften for de kommende skolebørn, der afholdes i efteråret. Børnehavelederne har indvilget i at kontakte os i forbindelse med klassedelingen, hvis de mener, der er børn, der skal tages særligt hensyn til. Dermed håber vi, at der er mulighed for at sammensætte så homogene klasser som muligt. I april måned er der to dage, hvor vi holder besøgsdag for børnehaverne, hvor vi forventer, de besøger os sammen med de børn, der skal starte. Vi sender information/invitation til de informationsmøder/indskrivning m.m. til børnehaverne, så de kan bakke op omkring barnets skolestart i samarbejde med forældrene. I juni måned, efter børnene er startet i SFO, vil vi gå på genbesøg i de børnehaver, børnene stammer fra, og dermed få rødderne med ind i fremtiden. Klub Det er besluttet, at alle kommende 4. klasser får tilbudt en klubplads, altså også dem, der ikke benytter sig af SFO. Dermed er der pladsgaranti til alle børn, og barnet flytter automatisk til den klub, barnet er tilknyttet. Sct. Jørgen har to klubber tilknyttet; klub Margrethehåb og klub Hyrdehøj. Der visiteres primært klassevis. Såfremt klassen skal deles, sker dette så vidt muligt i forhold til klassekammeratsrelationer. Der afholdes orienteringsmøde i de to klubber, efter tildelingen af pladser er afsluttet, hvilket er i midten af marts måned. Vi går på besøg i klubberne, efter visiteringen er foretaget, og prøver at gøre overgangen blid. Personale Ved overgang til ny kommunestruktur blev der vedtaget nye normeringsforhold, hvilket betyder, at vi fremover får lønbudget til følgende fordeling: de 60 % af personalegruppen skal være uddannet pædagoger, og de sidste 40 % skal være ikke uddannet, dvs. medhjælpere. I skrivende stund er flertallet i personalegruppen uddannet, og dermed vil udlignelsen ske ad åre. Centerlederen er som den eneste i SFO-regi ansat med 37 timers ledelsestid. Vi afsætter den fornødne tid til ledelsesarbejdet til den resterende ledergruppe og fordeler opgaverne internt i ledelsesteamet. Regler og Rammer Vi har i foråret 2007 nedfældet Regler og Rammer for SFO Sct. Jørgen, der er et internt arbejdsredskab, der beskriver retningslinjer og rammerne for udførelsen af vores pædagogiske arbejde og er en uddybning af den kommunale perso- 15

16 nalepolitik. Vi henviser nogle gange til dette materiale, og interessenter kan rette henvendelse til afdelingslederen eller centerlederen. I SFO Sct. Jørgen har vi valgt at sætte fokus på det kvalitative pædagogiske arbejde, og dermed har vi mange uddannede pædagoger ansat på høje timetal, og medhjælperne har en mindre ansættelsesgrad. Vores forventninger til medarbejderne Vores forventninger til medarbejderne er, at de arbejder på at skabe gode, trygge og pædagogiske rammer og løsninger for børnene. De skal være lydhøre, loyale og imødekommende i deres optræden og væremåde. De skal have en god, anerkendende, konstruktiv og respektfuld dialog med forældrene, såvel i dagligdagen som ved de mere svære samtaler. De skal udvikle sig personligt og pædagogisk og deltage aktivt i den pædagogiske debat og dermed være med til at udvikle afdelingen og hele SFO en. Modtagelse og præsentation af nye medarbejdere På SFO Sct. Jørgen vil vi gerne tage imod nye kolleger så godt som overhovedet muligt. En grundig introduktion er afgørende for, at nye kolleger hurtigt falder til og kan udføre et godt fagligt arbejde. Derfor skal der gives en grundig orientering om den enkelte afdeling, men også om SFO Sct. Jørgens kultur, pædagogiske arbejdsprocesser, praktiske opgaver, mødestruktur, samarbejde med undervisningsdelen og m.m. Vi vil lade nye personaler følge en erfaren kollega for at introducere afdelingens kultur og arbejdsgange. Børnehaveklasseassistenter I hver børnehaveklasse er der både en leder og en assistent til at varetage opgaven. Børnehaveklasselederen er ansat af undervisningsdelen, og børnehaveklasseassistenten er ansat af SFO en med det forbehold, at de timer, assistenten har som undervisning i børnehaveklassen, købes fri af undervisningsdelen. De resterende timer fordeles i SFO-tid, hvilket oftest planlægges til at foregå som morgenåbner tre dage om ugen og en ugentlig eftermiddag. Børnehaveklasseassistenten får hermed et godt kendskab til børnene i både undervisningsdelen, men også i fritidsdelen. Budget Det årlige budget bliver udarbejdet i ledelsesteamet, hvor det derefter bliver sendt til høring ved et personalemøde. Derefter sendes det færdigt udarbejdede budget til godkendelse i MEDudvalget og i skolebestyrelsen. 16

17 Budgettet skal være godkendt senest i starten af marts måned. Hver afdeling får sit eget beløb, der er fordelt efter en vedtaget fordelingsnøgle udregnet pr. barn. Afdelingerne administrerer selv eget budget i forhold til netop deres behov. Endvidere har vi et fællesbudget, som bruges ved ferier og ved fælles arrangementer, eks. sommerfesten, personaleweekend, forældrearrangementer, foredrag m.m. Kurser Kursusmidlerne bliver lagt ud til den enkelte afdeling, hvis ikke der er truffet aftale omkring afholdelse af pædagogisk weekend. Dette sker ca. hvert andet eller tredje år. Kurserne bliver prioriteret således, at vi ønsker at understøtte vores pædagogiske målsætning og vores idræt, leg og bevægelse. Det er dermed inden for denne ramme, der bevilges kurser. Derudover har vi valgt i de næste to år at prioritere integration, hvilket kan ske ved fælles oplæg, og desuden at opkvalificere en medarbejder til at varetage rollen som nøgleperson inden for området. Information og kommunikation SFO Nyt Hver måned udgiver vi vores månedsblad, SFO-Nyt. Her står, hvad der er sket i afdelingerne, hvad der vil ske fremover og andre nyttige oplysninger til jer som forældre og jeres børn. Samtidig udgiver hver afdeling en aktivitetsplan for den pågældende måned, så I som forældre ved hvornår børnene skal have gymnastiktøj eller badetøj med eller er ude af huset på ture m.m. SFO-nyt finder I på vores hjemmeside: Opslagstavler Daglige beskeder formidles her, så I som forældre kan følge med i jeres barns hverdag. Billeder af børnene i forskellige aktiviteter kan også findes her. Mødereferater fra SFO-råds-møderne synliggøres også på opslagstavlerne. Hjemmesiden Vores hjemmeside kan findes på: 17

18 Mail Hver afdeling har sin egen mailadresse, også her er der mulighed for at kommunikere og sende informationer. Aktiviteter Vi tilbyder forskellige aktiviteter og projekter, som børnene kan tilmelde sig. I de fleste tilfælde er det valgfrit for børnene at deltage, da det er deres fritid. Til enkelte aktiviteter forventer vi dog, at alle børnene/hele klassen deltager. Eftermiddagens aktiviteter er meget forskelligartede, her kan kort nævnes: Værkstedsaktiviteter såsom maling, gips, syning, træ, smykker, filtning og m.m. Endvidere aktiviteter som eksempelvis bål, snitning, forskellige lege, idræt, f.eks. fodbold, rundbold og atletik. Alle tre afdelinger tilbyder vandaktiviteter, og det sker dels i vores egen svømmehal, dels i roskildebadet. Ud over afdelingernes daglige aktiviteter foregår der en del på tværs af afdelingerne. Børnene kan efter aftale med de voksne komme på besøg i de andre afdelinger og dermed knytte kontakter til kammerater og venner fra de andre klasser. Vi har en del aktiviteter, der foregår fælles for alle fire årgange, f.eks. 1. klasse. Dette prioriterer vi for at skabe muligheder for at etablere eller beholde venskaber mellem børnene i de pågældende klassetrin. Af større planlagte aktiviteter har vi hockeyturnering, fodboldturnering og musikfestival, der foregår i samarbejde med de andre SFO er i kommunen. I eget regi har vi en fælles sommerfest, filmfestival, juledisko m.m. (se vores årshjul). Hver dag tilbydes alle børn noget at spise om eftermiddagen - det vi kalder samling eller frugtordning. Det behøver dog ikke være frugt, idet vi ved af erfaring, at et stykke rugbrød, lidt grønt eller pålæg stilner sultne børnemaver og giver bedre energi. Det kan dog også ske, at der bliver budt kage, med vi prøver at byde børnene sund og ernæringsrigtig mad. Børnene er ofte med til at tilberede det, vi tilbyder til samling. Retningslinjer når vi tager på tur Planlægning inden ture ud af huset: Turen skal være planlagt i detaljer mht. togtider, afgangs- og hjemkomsttider, og mobil medbringes. Opgaverne i forhold til, hvem der klipper kort, hvem der betaler ved indgang m.m., skal være fordelt mellem medarbejderne inden turen! 18

19 Alle skal være klar over turens mål og indehold. Navne på de deltagende børn skal skrives ned på en liste. En liste medtages på turen og en bliver i afdelingen. Alle børn skal bruge labels/mærkater på tøjet, hvor der er trykt SFO ens navn, telefonnummer og afdelingens mobilnummer. Børnene fordeles i hensigtsmæssige grupper afdelingen kender børnene bedst dermed har hver medarbejder en gruppe børn, de er ansvarlige for. Antallet af børn, der tager med, er afhængigt af, hvor mange medarbejdere der tager med, formålet med turen og ikke mindst, hvilke børn der tager med. Mobil medbringes hver afdeling ejer en mobil dette nummer skal stå på mærkaten (lav flere i afdelingen, så der altid findes mærkater). Telefonnummer på armen duer ikke om sommeren! Fortæl også børnene, hvorfor de får disse labels, at de ikke må pille dem af og lær dem, hvilken institution og by de kommer fra. Ture generelt: Tæl børnene ved påstigning af offentlig transport eller lejet bus, ved afstigning, med jævne mellemrum på turen, f.eks. ved overgangsfelt, ved indgangen til museum eller hvad jeres mål er, og ligeledes ved udgangen. Alle børn skal bære et mærkat på deres tøj med vores telefonnummer. Ingen børn efterlades alene på noget tidspunkt! Ture til strand og vand: Badecirkulære. 11. Badning under ekskursion og lignende må alene finde stede, hvis det kan foregå under fuldt betryggende forhold. Hvis badning foregår på friland, skal læreren og pædagogen, inden badning tillades, have en sikkerhed for, at bund og strømforhold m.v. ikke frembyder nogen fare. Badning må kun foregå på et for eleverne/børnene nøje afgrænset område, som er let at overskue, og hvor alle kan bunde. Der bør være mindst 2 voksne, af hvilke den ene opholder sig på land, medens den anden deltager i badningen og markerer ydergrænsen for det tilladte område. Begge de ledsagende skal kunne svømme og kunne foretage livredning. Der bør ikke være mere end elever/børn i vandet på samme tid, og eleverne/børnene bør have besked på at holde sammen to og to. Undersøg hvor dybt vandet er, hvor meget strøm der er, og vurder hvor langt børnene må gå ud. I skal samtidig sikre jer, at der hele tiden er en voksen ude hos børnene, som kan hjælpe i tilfælde af problemer. I må altså godt lade børnene bade, hvis I overholder disse retningslinjer. Alle medarbejdere i SFO en har fået eller vil få tildelt førstehjælpskursus, men for at foretage livredning kræves ikke et førstehjælpskursus. Husk at tælle børnene, imens de er i vandet! Når vi evt. er på ture, hvor vi bruger vandaktiviteter såsom kano eller kajakker, skal det foregå forsvarligt, hvilket betyder, at alle børn skal bruge redningsveste der passer dem i størrelse, under all sejlads. I sejler ikke ud, hvor i føler jer utrygge eller ikke mestrer situationen. Husk at medbringe mobiltelefon i hver kano eller kajak. Vi kan ikke pålægge medarbejderne, 19

20 at de skal medbringe deres private mobiltelefoner, og dermed kan der kun benyttes det antal kanoer/kajakker, hvor vi har mobiltelefonkapacitet til at opretholde sikkerheden ved at medbringe en mobil i hver kano/kajak. Inden aktiviteter på vand skal vind- og vejrforhold undersøges. Yderligere konkrete retningslinjer forefindes, og her henviser vi til vores interne arbejdsredskab Regler og Rammer, der findes i hver afdeling. Interessenter kan henvende sig til afdelingslederen. Betaling og åbningstid Prisen for en SFO-plads kan skifte, og dermed finder I den rette pris på kommunens hjemmeside. Betalingen sker i 11 måneder, juli måned er betalingsfri. Ind- og udmeldelse kan ske den 1. og 15. i en måned, og foregår i afdelingen. Friplads kan søges efter gældende regler. SFO en er åben på skoledage i tidsrummet kl i afdelingen Birken, hvor vi har samlet morgenåbningen. Vi åbner igen kl i alle afdelinger. På skolefridage og i ferier er der åbent kl , og dette gælder også fra 2. maj i forbindelse med tidlig SFO/skolestart. Ved skolefridage, vinterferie, efterårsferie og i juli måned, samler vi børnene i én afdeling. Roskilde Kommunes SFO er holder lukket på følgende dage: Onsdag før Skærtorsdag. 1. maj. Fredag efter Kr. Himmelfartsdag. Grundlovsdag. Dagene mellem jul og nytår. Årshjul for SFO Sct. Jørgen August: Sommerfest for børnene. September: Hockeyturnering. OL. SFO rådsmøde. Oktober: Ude-uge. Forældremøde. Store lusedag. Efterårsferie fælles åbent. November: SFO rådsmøde. Cafemøde for kommende 0. klasses forældre. Indskrivning for kommende 0. klasse. December: Juledisko i festsalen. Vi laver hemmeligheder Januar: Filmfestival. Februar: Vinterferie fælles åbnet. Fastelavn afdelingsvis. SFO rådsmøde. Marts: Musikfestival kommunal, gennemgang af vores evakueringsplan. April: Påskeferie fælles åbent. Afslutningsfest for 3. klasse. Velkomst og informationsaften for nye forældre. Børnehave på besøg. Åbent hus for nye børn med forældre. SFO rådsmøde. Maj: Nye børn starter. Spisning for nye børn og forældre. Juni: Fodboldturnering. Besøger børnehaver. 20

21 Juli: Fælles sommeråbent i 4 uger (juli). Pædagogisk målsætning SFO Sct. Jørgen er en pædagogisk og driftsmæssig enhed, og vi arbejder ud fra en fælles pædagogisk målsætning. Udmøntningen af målsætningen og det pædagogiske arbejde er afhængig af sammensætningen i børne- og personalegruppen, og dermed kan afdelingerne opleves som vidt forskellige. Vi lægger vægt på, at det er børnenes fritid, vi er så privilegerede at forvalte, og kombineret med målrettede pædagogiske aktiviteter mener vi, at vi er med til at understøtte og udvikle barnet. Vi har valgt som pædagogisk målsætning at arbejde med tre indsatsområder. Disse tre områder er dem, som vi sætter fokus på i vores daglige pædagogiske praksis og har valgt at fordybe os i de næste par år. Her følger en kort præsentation af de tre indsatsområder. Dokumentation På SFO Sct. Jørgen vil vi implementere begrebet dokumentation i den pædagogiske praksis. Vi har valgt at tage udgangspunkt i dokumentation i forhold til børnene og os selv som personale/fagligt kvalificeret. Formålet med dokumentation I forhold til børnene er målet med dokumentation at: Vise produkter/processer for deres venner og forældre. Genopleve gode/svære stunder. Reflektere sammen med børnene, når vi ser tilbage. Udvide deres mål - og sætte nye mål. Give selvtillid, at vise deres ting m.m. frem. I forhold til os selv som personale giver dokumentation mulighed for at: Inspirere hinanden. Fremme den personlige og pædagogiske praksis. Tydeliggøre mål og metoder på en forpligtende måde. Kunne reflektere over vores arbejde/daglige praksis. Synliggøre det usynlige omsorgsarbejde. Synliggøre børnenes trivsel. Dokumentere et fagligt niveau. Hvad og hvordan vil vi dokumentere? Som fokusområder for dokumentation har vi valgt: SFO nyt. Fælles nyhedsbrev for de tre afdelinger på SFO Sct. Jørgen. Formålet er at give informationer til børn og forældre fra de enkelte afdelinger og om helheden. Der er nedsat en redaktionsgruppe, der samler, koordinerer og skriver. Daglige/ugentlige opslag scrapbog, plancher eller lignende. 21

22 Der findes en reklamesøjle opslagstavle i alle afdelinger, hvor der noteres aktiviteter mindst en gang ugentligt målet er dagligt. Børnemapper Alle klasseansvarlige har ansvar/pligt til at dokumentere deres børns trivsel afdelingen fastsætter rammerne. Børneinterview kan indgå. Aktiviteter/projekter Der udarbejdes en beskrivelse af aktiviteter og projekter i alle afdelinger. Der benyttes et projektbeskrivelsesskema, der findes i vores dokumentationsmappe, der findes i alle afdelinger, hvori de indsættes og dermed kan bruges som evaluering på aktiviteten og projektet. For at styrke den fælles faglige profil ønskes alle fælles aktiviteter og arrangementer dokumenteret. De fælles aktiviteter og arrangementer er: Sommerferie Efterårsferie Vinterferie Påske Sommerfest for børnene Hockeyturnering Musikfestival Juledisko Fodboldturnering TSS (tidlig SFO-start) Filmfestival Udeuge Beskrivelse af målene for samarbejdet med undervisningsdelen. Medansvarlighed Medansvarlighed for os betyder, at vi skaber en SFO-kultur, hvor børnene i de givne rammer kan/skal være ansvarlige for at bidrage efter evne, vel vidende at det er de voksne, der har det egentlige ansvar. Der skal tages/gives ansvar individuelt, alt efter alder og modenhed. Den voksne tager udgangspunkt i det enkelte barn. Vores mål er, at medansvarlighed skal være en naturlig del af hverdagen, en integreret del af vores SFO-kultur. Vi vil have en kultur, der er præget af respekt for hinanden. Vi skal være med til at udvikle empati hos børnene. Dette ved, at de skal lære at lytte til hinanden, tage hensyn til hinanden, acceptere hinandens forskelligheder samt udvise og tage et ansvar i fællesskabet. Vi skal medvirke til udvikling af selvværdet hos alle børn, således at alle forlader SFO en vidende, at de har en betydning at de kan gøre en forskel. 22

23 Metoder til at opnå målene er af forskellig art Vi vil give børnene medbestemmelse på deres hverdag inden for nogle givne rammer, eksempelvis ved indkøb af legetøj, ture ud af huset, indretning af stuer. Dette gør vi for at give børnene ejerskab af SFO en, hvor børnene bliver medansvarlige. Vi forsøger at opbygge en ansvarsfølelse for tingene, blandt andet ved at børnene rydder op på skift, ordner egen garderobe og hjælper med at rydde op på legepladsen. Medbestemmelse på aktiviteter, temaer og ture kan børnene få ved at komme med ideer til de voksne eller i en postkasse til forslag. Disse forslag bliver diskuteret på klassemøder og på børnerådet i afdelingerne. Her er det vigtigt, at børnene kender de rammer inden for hvilke, de kan bestemme. Ansvarlighed over for hinanden udvikler vi ved, at de store børn får medansvar for de mindre. Blandt andet ved, at vi sammensætter SFO-venner på tværs af aldre, hvor de store skal vise rundt, give forslag til aktiviteter og fortælle regler. En anden metode er at give de større ansvar for nogle bestemte aktiviteter, hvori de kan inddrage de mindre. Dette for at de nye bliver en del af fællesskabet i SFO en. Børnenes omgangstone og opførsel over for hinanden sikres gennem respekt for den enkelte og ved et fælles normsæt for social adfærd. Denne læring opnår vi gennem leg og aktiviteter, hvor de mindre lærer fra de større, eller hvor pædagogen målretter aktiviteten for enkelte børnegrupper. Her også projekter med mindre grupper i tilfælde, hvor gruppen eller enkelte børn i gruppen mistrives og har behov for udvikling af kompetencer. Vi forventer, at forældrene tager aktivt del i børnenes hverdag i SFO en, samt at de støtter op om børnenes valg af aktiviteter. Dette kan blandt andet gøres ved, at SFO ens årsplan synliggøres i afdelingerne. Derudover skal vores velkomstfolder udsendes på flere modersmål. Endelig skal pædagogen prioritere dialog med forældrene i det daglige. Venskaber/Fællesskab Vi mener, at de relationer børnene skaber imellem sig, er vigtige for barnets udvikling af et sundt selvværd. Det er gennem disse relationer, barnet afprøver egen identitet og øver sig på, hvem det selv er. Derfor er en af vores vigtigste opgaver, at barnet får en følelse af at være en del af forskellige fællesskaber, så det har mulighed for at skabe forskellige relationer. Når barnet starter i 0. klasse, er det vigtigt, at han/hun bliver en del af det fællesskab, der er i klassen. Børnene skal gå sammen i 10 år, og det er vigtigt for et sundt læringsmiljø, at børnene trives sammen. Derfor vil der i den første periode af barnets SFO-liv være fokus på det fællesskab, der er i klassen. Det være sig gennem aktiviteter specielt rettet til netop denne givne klasse, men også ved at skabe rum for leg børnene imellem. En vigtig samarbejdspartner i denne fase er forældrene. Det er i et åbent samarbejde, vi får de bedste betingelser for at lære børnene at kende og dermed arbejde med barnet. Det er også vigtigt, at forældrene støtter op omkring spirende re- 23

24 lationer mellem børnene og dermed skaber mulighed for legeaftaler uden for SFOregi. Efterhånden som barnet falder til i sin klasse og i egen afdeling, vil der åbnes muligheder for at skabe relationer mellem børnene på tværs af klasser og afdelinger. I første omgang vil barnet opdage, at der er legemuligheder på tværs af klasserne i egen afdeling. I afdelingerne vil der være aktiviteter, der henvender sig til flere aldersgrupper på én gang, og det kan skabe mulighed for, at børnene lærer andre børn at kende. Der vil også være mulighed for, at børnene kan besøge de andre afdelinger og lege med børn, de kender fra børnehaven, vejen, fodbold osv. Derudover arbejder vi sammen i afdelingerne henimod at skabe fælles aktiviteter mellem de tre afdelinger. Vi har allerede fælles sommerfest og juledisko, men vi vil arbejde for at skabe flere aktiviteter i dagligdagen, som vil trække børn fra de tre afdelinger og dermed give børnene mulighed for at pleje nye samt gamle venskaber. I 3. klasse arbejder vi med at gøre børnene klar til, at de skal starte i klub. Klasserne følges ad i klubben, og så vidt, det er muligt, er målet, at undgå at skille dem ad. Hvis dette er nødvendigt, vil der tages hensyn til legerelationer og venskaber. Der er to klubber tilknyttet Sct. Jørgen, og det betyder, at det er vigtigt, at børnene kender børn fra de andre 3. klasser. Der vil derfor i 3. klasse være fokus på netop at skabe et større kendskab og evt. et fællesskab på tværs af 3. klasserne. Vi vil arbejde hen imod at lave aktiviteter, der kun henvender sig til denne gruppe børn. Det er vores mål, at når barnet i slutningen af 3. klasse holder op på SFO Sct. Jørgen, har det haft mulighed for at være en del af mindst ét fællesskab. Dette opnås gennem de aktiviteter, der henvender sig til barnets udvikling, igennem leg og ved et godt forældresamarbejde. Praktikanter fra Roskilde Pædagogseminarium Vi har bevidst valgt at være en praktikinstitution, fordi vi har et fælles ansvar for at stille vores viden til rådighed og uddanne vores fremtidige kolleger. Vores mål med praktikanter er, at den studerende får mulighed for egen udvikling samt indsigt i en SFO. Ydermere ser vi fordelen ved, at studerende stiller spørgsmål omkring vores pædagogiske praksis og dermed åbner for vores mulighed for yderligere refleksion og udvikling. 24

25 I hver afdeling findes pædagoger, der har praktikvejlederuddannelsen, hvilket vi prøver at gøre gavn af ved at indlemme praktikanter i afdelingerne. I Bøgen og Birken er det lønnede praktikanter, og i Hylden er det øvelsespraktikanter. Lønnede praktikanter starter den 1. august eller den 1. februar og er i praktik et halvt år, og øvelsespraktikanter starter enten i januar eller i august måned. For øvelsespraktikanterne er praktiktiden 12 uger. Uddannelsesplan for praktikanter kan rekvireres ved henvendelse i SFO en. Mobbepolitik Værdier som demokratiske holdninger, åbenhed, forståelse og gensidig respekt danner grundlaget for Sct. Jørgens Skoles og SFO s mobbepolitik. Mobning defineres som systematisk fysisk eller psykisk forfølgelse af enkelte elever/børn udført af grupper eller enkelte, og hvor den mobbede oplever sig forfulgt eller generet. Mobning er enkelt udtrykt: Børns overgreb mod børn. På Sct. Jørgens Skole vil vi ikke finde os i, at nogen udsættes for mobning. Det er skolens holdning, at den til enhver tid tager kraftigt afstand fra alle former for mobning. Det er undergravende og ødelæggende for det enkelte barns, fællesskabets og skolens trivsel, når nogen mobber og dermed også optræder destruktivt over for undervisningen, læringen, samværet og arbejdet med børnenes udvikling. Når det konstateres, at der mobbes, skal skolens medarbejdere gribe ind. Der skal reageres straks! Der samtales med såvel den mobbede som med mobberen. Over for mobberen tages kraftig afstand fra handlingen. Forældrene til såvel den mobbede som mobberen orienteres eller inddrages efterfølgende. Klassen og gruppen i SFO en inddrages efterfølgende, således at der kan være åbenhed om hændelsen, at man kan forholde sig til den aktuelle hændelse og til mobning generelt og derigennem arbejde for at sikre positive relationer mellem børnene og have en god trivsel i klassen og i SFO en. På mediateket findes undervisningsmateriale, der kan anvendes. I grove eller gentagne tilfælde inddrages ledelsen. Skolepsykologen overvejes også inddraget. Åbenhed, afstandtagen og konsekvent og vedholdende indgriben samt forældreinddragelse er nogle centrale virkemidler i bekæmpelsen af mobning. Mobbepolitikken findes også på Sorgplan I SFO Sct. Jørgen har vi en sorgplan, som skal hjælpe personale og forældre i sorg-/kriseoplevelser, som kan indtræffe i den periode, barnet går i SFO. Det kan være i situationer som: 25