Pampædia Udviklingskatalog DEN FÆLLES DEL AF SKOLEUDVIKLINGEN I RINGSTED KOMMUNE TRIVSEL OG LÆRING INKLUDERENDE FÆLLESSKABER

Transkript

1 Pampædia Udviklingskatalog DEN FÆLLES DEL AF SKOLEUDVIKLINGEN I RINGSTED KOMMUNE TRIVSEL OG LÆRING I INKLUDERENDE FÆLLESSKABER

2 PAMPÆDIA fælles skoleudvikling mod mere inklusion Pampædia bygger på visionerne og målene i Børne og Ungepolitikken. Pampædia skal understøtte at: alle børn og unge i Ringsted Kommune får de bedst mulige opvækstvilkår og udviklingsmuligheder I Børne og Ungepolitikken er dannelse til nogen og uddannelse til noget to ligeværdige perspektiver på skolens opgave. Pampædia er skoleområdets fælles indsats for at implementere de politiske visioner og mål. Skoleårets indsatser er aftalt i fællesskab mellem skoleledergruppen og forvaltningen. Pampædia er bestemmende for Udviklingsnetværket PPRs tilbud til skolerne og retningsgivende for de fælleskommunale netværk og projektgrupper. Pampædias aktiviteter er en hjælp til den enkelte medarbejder og fællesskabet i arbejdet med at skabe en skole, hvor alle anerkendes for deres forskellige ressourcer, og hvor alle møder alsidige udfordringer, som de hver især kan profitere af Ringsteds skoler er kommet langt i bevægelsen mod mere inklusion. Fx har skolerne i kommunen nået regeringens mål for 2020 om at 97% af børnene skal have et skoletilbud inden for det almene område. Ligeledes er elevernes resultater ved afgangsprøverne generelt set forbedret og i 2010 lå Ringsted for første gang blandt den bedste halvdel af kommunerne i Danmark. Endelig har børnene i indskolingen aldrig læst så godt som nu. Det er resultater, som alle skolens parter har del i og kan være stolte af. For at fastholde den positive udvikling og for at styrke den yderligere har skoleledergruppen og forvaltningen vurderet at den sociale og faglige inklusion stadig kræver ekstra opmærksomhed. Derfor er overskriften for skoleåret : TRIVSEL OG LÆRING I INKLUDERENDE FÆLLESSKABER Den fælleskommunale indsats skal være på læsning og skrivning med særligt fokus på læsning og skrivning i fagene på mellemtrinnet og i overbygningen. Den fælleskommunale indsats skal desuden rettes mod de børn der gennem deres adfærd, kontakt og trivsel udfordrer. Fokus rettes mod opbygning af inkluderende fællesskaber. Dette skal ske gennem en styrkelse af ledelse af børnenes adfærd og læring i klassen, på en sådan måde at børnene får den nødvendige ro til at lære. Skoleårets indsatser bygger videre på de gode resultater fra skoleåret : Læsning i fagene og AKT / Inklusion Der er desuden lagt vægt på, at der sker en operationalisering af begreberne faglig og social inklusion, sådan at de kan bruges som grundlag for den enkelte lærers og pædagogs planlægning af aktiviteterne sammen med børnene. Udviklingskatalogets overskrifter: Mål for Pampædia i Overblik over årets aktiviteter...4 Aktiviteter i Kvalitet i skoleudvikling...14 Inklusionsbegrebet...15 Kalender

3 MÅL FOR PAMPÆDIA I I skoleåret er Pampædia koncentreret om at fastholde og videreudvikle de resultater, som gennem de sidste år er opnået på skoleområdet. Desuden vil skoleåret bære præg af at være et slags overgangsår fra den nuværende skolestruktur til indfasningen af den nye, som forvaltningen forventer skal ske fra august Det betyder at indsatserne i den fælles skoleudvikling fokuserer på at have de samme temaer i gang ude på den enkelte skole eller i et distrikt. Skoleledergruppen, forvaltning og UPPR har aftalt nedenstående indsatser og ønske om effekter. INDSATSER Børnenes trivsel og læring forbedres gennem følgende indsatser: Pampædia foregår lokalt på den enkelte skole og i overbygningsdistriktet Udviklingsnetværket PPR understøtter indsatserne gennem deltagelse i den lokale planlægning og gennemførelse af aktiviteterne Den enkelte skoles ressourcepersoner understøtter teamenes arbejde Der er videndeling om metoder og erfaringer i overbygningsdistriktet Udviklingsnetværkene samler og deler viden om metoder og erfaringer på kommuneniveau Udvalgte udviklingsetværk og ledergruppen prøver nye, netbaserede måder at holde møde på EFFEKTER Effekterne af indsatserne skal være, at: Flere børn deltager og lærer i deres nære miljø Børnenes udbytte af undervisningen forbedres Børnene trives og oplever et godt skolemiljø Inklusionsmålingerne, som blev foretaget første gang i , anvendes systematisk Medarbejderne reflekterer over deres pædagogik og justerer, hvor det er nødvendigt Medarbejderne oplever ledelsens støtte til arbejdet med social og faglig inklusion Forvaltning, ledelser og medarbejdere bruger også nettet som mødeform 3

4 OVERBLIK OVER ÅRETS AKTIVITETER UDVIKLINGSPROJEKTER - Læsning i fagene tredje år - AKT / Inklusion andet år - Netværksskolen UDVIKLINGSNETVÆRK SUN (Skolernes UdviklingsNetværk) er det overordnede tværfaglige netværk. Det består af alle ressourcepersoner på skolerne. Ressourcepersonerne er delt op i følgende selvstændige udviklingsnetværk: - Skolebibliotekarnetværket - IT vejledernetværket - IKT netværket - Læsevejledernetværket - AKT netværket - Netværket af koordinerende specialundervisningslærere Derudover er der et selvstændigt netværk, som arbejder uafhængigt med en konkret udviklingsopgave: - Netværk af børnehaveklasseledere Derudover sættes der i gang i at få etableret det nye: - Idrætsnetværk KURSER / STUDIEKREDSE - IKT Rygsæk - Læseløft 1 - Anvendt kollegial supervision for skolens AKT personale STUDIETURE, INSPIRATIONSKURSER OG KONFERENCER - SkoleIntratræf - Uddannelsesforum - Bogmesse i Forum - Skolebogsmesse i Roskilde - Konference for bibliotekarer UNDERSTØTTENDE UPPR AKTIVITETER - Se en oversigt på side 13 4

5 AKTIVITETER I UDVIKLINGSPROJEKTER FÆLLES FOKUS Vi fortsætter i de to udviklingsprojekter: Læsning i fagene og Inklusion/AKT. De to udviklingsprojekter er fælles for alle skolerne med forpligtelse til lokalt arbejde, samt fælles strategiudvikling og videndeling i netværkene. I forbindelse med projekterne er der på den enkelte skole en tovholder, der sammen med skoleledelsen og en centralt placeret konsulent i UPPR har ansvaret for at den lokale skoleudvikling understøttes, og koblingen til den fælles del af udviklingsprojektet sker. Arbejdet med disse to udviklingprojekter indebærer tre elementer: Føraktiviteter, Under aktiviteter og Efter aktiviteter ( ). Læs mere om dette i afsnittet Kvalitet i skoleudvikling på side 14. Ud over udviklingsprojekterne Læsning i fagene og Inklusion/AKT udbyder skoleafdelingen et udviklingsprojekt: Læring i netværksskolen, som et distrikts skoler i fællesskab kan byde ind på at ville forsøge sig med. Læring i netværksskolen er et egentligt udviklingsprojekt med en start og slutdato, projektbeskrivelse, penge fra forvaltningen osv. Interesserede skoler skal ansøge om at få projektet. Der er lagt op til, at alle aktiviteterne i de tre udviklingsprojekter foregår lokalt eller i distriktet. LÆSNING I FAGENE TREDJE ÅR Formålet er at videreudvikle og konsolidere indsatsen på Ringsteds Kommunale skoler i forhold til øget læringsudbytte i alle fag. Særligt fokus er på mellemtrinnets og overbygningens elever. Målet er at medvirke til at minimere gruppen af elever i læse og skrivevanskeligheder, således at langt flere børn bliver i stand til at tage en erhvervsuddannelse efter endt skolegang med henblik på samfundsmæssig inklusion. Resultatet skal afspejle sig i de nationale test. Konkrete indsatser i : Kvalificering af forståelsen yderligere for fagenes begreber og tekster i bred forstand herunder genrelæsning og skrivning. Udvikling af et forøget handleberedskab i forhold til at styrke alle elevers læselyst, læse og skrivekompetencer i hele skoleforløbet og i alle fag i forhold til den kultur og de udfordringer, som findes på skolen. Indsatserne skal sammentænkes med skolernes øvrige ressourcepersoner og skolens ledelse. Herudover skal projektet understøtte skolernes arbejde med at sikre flere børns aktive deltagelse og læring i alle fag. De lokale læsevejledere er inspiratorer, ressourcepersoner og tovholdere. De skal sikre kontakten til skoleledelsen. Føraktivitet: Lokal forberedelse (40): Hver skole evaluerer sidste års lokale indsats med henblik på at afdække skolens aktuelle udfordringer og at beskrive skolens kommende indsats. De enkelte team såvel fagteam som klasse/årgangsteam evaluerer på den handleplan, som blev udarbejdet i forbindelse med sidste års indsats med henblik på nye fokusområder. Under aktivitet: Fælles vidensformidling og inspiration (20): Lokale inspirationsoplæg f.eks. omkring genrelæsning og skrivning. Efteraktivitet: Lokal opfølgning (40): Fagteam og klasse/årgangsteam arbejder videre med at kvalificere indsatsen ud fra de udarbejdede handleplaner og den ny viden. Fagudvalgene arbejder på at styrke den faglige læsning og skrivning i bred forstand inden for skolens fagområder. Læsevejlederne inddrages som inspiratorer og kritiske venner. Gode ideer og god praksis deles med hinanden på Fællesnettet. Årets arbejde afsluttes med en evaluering. Ansvarlige konsulenter: Sanne Kjerstein Madsen skm@ringsted.dk og Anne Marie Østergaard amo@ringsted.dk INKLUSION/AKT ANDET ÅR Formålet er at understøtte inklusionsbestræbelser centralt og lokalt i forhold til børn og unge, der udfordrer klassefællesskabet. Det skal ske med den/de lokale ressourcepersoner som tovholder i tæt samspil med skolernes ledelse og UPPR. Projektarbejdet skal også konsolidere det organisatoriske handleberedskab i forhold til at afdække udfordringer på den enkelte skole. 5

6 Målet er sikre flere børns trivsel samt aktive deltagelse og læring i alle fag, således at alle elever, også elever i udsatte positioner, kan opleve at blive værdifulde deltagere i samt bidragydere til et læringsfællesskab. Konkrete indsatser i : Konkrete aftaler om handlinger på skoleniveau. De konkrete handlinger skal kunne etablere stilladser omkring almenundervisningen og beredskabet i forhold til de enkelte klasser med udgangspunkt i den kultur og de udfordringer, som findes på skolen. Der sættes forøget fokus på og igangsættes indsatser omkring børnenes trivsel med udgangspunkt i trivselsundersøgelser på alle klassetrin. Sigtet er at skabe mere ro til læring og fordybelse gennem en fokuseret indsats omkring relationel klasserumsledelse. Herudover skal indsatsen styrke forældresamarbejdet i forhold til børn og familier i udsatte positioner og den tidlige og tværfaglige indsats i forhold til børn og unge i udsatte positioner. Dette sker i et tæt samspil med lokal UPPRmedarbejder, skolens ledelse, ressourcepersoner på skolen og UPPR s centrale udviklingskonsulent. Føraktiviteter: Lokal forberedelse (40): Sidste års indsats evalueres lokalt i samarbejde med udviklingskonsulenten med henblik på tolkning og det kommende års indsats. Det kommende års indsats beskrives efterfølgende i skolens handleplan for skoleåret. Udviklingsnetværket af lokale ressourcepersoner indenfor AKT/trivsel udvikler praksis og deler viden i forhold til beredskab og konkrete initiativer, som kan understøtte skolernes arbejde ud fra aktuelle udfordringer. Der sættes i særlig grad fokus på relationel klasserumsledelse og udvikling af forpligtende socialt curriculum. Under aktiviteter: Fælles vidensformidling og inspiration (20): Lokale inspirationsoplæg og kursusvirksomhed bl.a. i relationel klasserumsledelse og udviklingen af forpligtende socialt curriculum. Efter aktiviteter: Lokal opfølgning (40): Evt. lokal temadag og/eller personalemøde med udgangspunkt i udfordringer på skolen evt. med deltagelse fra udviklingsmedarbejder. Opbygning og beskrivelse af lokalt beredskab samt udvikling af konkrete initiativer på den enkelte skole. Lokal udvikling af inkluderende værdier, kultur, strategier og praksis med udgangspunkt i lokale udfordringer. Handleplansarbejde i årgangs eller afdelingsteam med henblik på procedurer, initiativer og konkrete handlinger. Årets arbejde afsluttes med en evaluering med henblik på nye fokusområder på skolen. Ansvarlig konsulent: Anne Marie Østergaard amo@ringsted.dk UDVIKLINGSPROJEKT TILVALG NETVÆRKSSKOLEN ET UDVIKLINGSPROJEKT OM NETBASERET SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SKOLER I skoleåret er der afsat , til støtte til Projekt Netværksskolen. Støtten gives til ét projekt og midlerne kan benyttes til indkøb af teknologi og/eller tid til de involverede personer. Formålet med projekt Netværksskolen er at afprøve et netværksbaseret samarbejde om undervisningen mellem flere skoler i et distrikt. Kriterier for tildeling af projektet Midlerne fra udviklingspuljen bevilliges efter ansøgning til udviklingskonsulent Christina Skovgaard Petersen. Bevillingen gives efter følgende kriterier: Der kan kun søges til et projekt som har fokus på at lære og arbejde i netværk Projektet er forankret i Skolens UdviklingsNetværk (SUN) og i skoleledergruppen Det er et krav at der i ansøgningen beskrives før, under og efter aktiviteter Projektet skal kort beskrive, hvordan tre niveauer (ledelse, lærer og elev) kommer til at mærke de nye tiltag Det er et krav, at der arbejdes virtuelt/elektronisk på alle tre niveauer fx i form af videokonference (møder eller forberedelse) og virtuel undervisning Der gives støtte til ét fællesprojekt på tværs af flere skoler i ét distrikt Det er et krav, at projektet evalueres med henblik på formidling af erfaringer Projektgruppen forpligtiger sig på videndeling af resultatet 6

7 Ansøgning Nedenstående projektskema udfyldes og mailes til eller sendes via FællesNettet. Ansøgningsfrist den (Projektskemaet kan hentes som fil på FællesNet. Projektbeskrivelsen er åbent formuleret, med mulighed for at tilpasse til deltagernes ideer og behov. Det er derfor muligt at tilføje og redigere i de forudbestemte felter i projektbeskrivelsen. Felter med Udfyldes af skolerne er ikke forudbestemt og skal defineres af ansøgerne. Ansøgning til Projekt Netværksskolen Baggrund Formål Centrale spørgsmål/omdrejningspunkter Formidling og resultat Evaluering Deltagere Øvrige oplysninger Projektansvarlig Netværk har i mange sammenhænge stor betydning for vores hverdag. At kommunikere, samarbejde og lære i netværk har nogle fordele som projektet søger at belyse. Virtuel kommunikation i netværk kan ske både synkront og asynkront. Dvs. muligheden for at kommunikere på tværs af skoler og klasser på et ikke forudbestemt tidspunkt giver øget fleksibilitet. Projektet ønsker at sætte fokus på den innovative proces, når teknologi og ideer kombineres i bestræbelsen på at løse opgaver og udfordringer. Som eksempel på virtuel kommunikation kan nævnes: Videokonferencer/møder, fælles dokumenter til skriveprocesser og udveksling af viden. Formålet med projektet er at arbejde i netværk på tværs af enheder i ét distrikt med fokus på de organisatoriske og læringsmæssige muligheder. At skabe en netværkskultur og en samarbejdsform ved hjælp af moderne teknologi. Projektet er inddelt i tre niveauer som alle skal indtænkes. - Ledelsesniveau (Møder, koordinering, sparring) - Lærerniveau (Udvikle lærersamarbejdet fx ved fælles forberedelse) - Elevniveau (Fælles undervisningsprojekt med mulighed for at lære sammen) Hvordan understøttes de tre niveauer bedst? (ledelse, lærer og elev) Hvordan kan teknologien befordre det at lære og arbejde i netværk? Hvordan kan teknologien befordre kommunikation? Hvilke muligheder er der for samarbejde på tværs af skoler og klasser i et distrikt? Hvordan optimeres samarbejdet mellem skolerne med henblik på sparring og videndeling? Hvordan kan projektet være med til at optimere skolernes ressourcer? Hvordan kan virtuel læring og virtuelle møder understøtte udvikling i skolen? Hvordan kan samarbejde på tværs med andre i samme situation understøtte fx lærerens undervisning? Formidling for medarbejdere i Skolernes UdviklingsNetværk (SUN) samt skoleledergruppen. Dokumentation af best practise. Resultat: Eksempler på virtuel læring og erfaringer fra arbejdet i netværk. Hvordan kan erfaringerne bruges i fremtidens folkeskole i Ringsted Kommune? Udfyldes af skolerne Udfyldes af skolerne (1 leder, 1 IT vejleder, 1 lærer og 1 klasse pr. deltagende skole) Udfyldes af skolerne (Herunder økonomi og anslået tidsforbrug) Skolelederen/Skolelederne 7

8 KOMMUNALE UDVIKLINGSNETVÆRK Et kommunalt udviklingsnetværk er en samling af ressourcepersoner inden for et specifikt område på skolerne. Ressourcepersonerne er typisk alene eller næsten alene om at varetage en opgave på skolen. Opgaven kræver en særlig indsigt, kompetence, og succes er afhængig af en løbende faglig vedligeholdelse. De kommunale udviklingsnetværk arbejder dels inden for eget faglige område fx it, læsevejledning eller bevægelse dels sammen og på tværs af fag og funktioner. Dette tværfaglige samarbejde kaldes Skolernes UdviklingsNetværk. SUN består af alle ressourcepersoner på skolerne Skolebibliotekarer, IT vejledere, IKT ressourcepersoner, Koordinerende specialundervisningslærere, AKT/trivselslærere og læsevejledere. På samme måde som skolerne fortsat arbejder på at udvikle det lokale SUN typisk centreret omkring biblioteket så har skolevæsnet også et SUN for alle skolerne i fællesskab. Udviklingsnetværkenes ressourcepersoner skal på hver deres måde understøtte bevægelsen mod mere inklusion med fokus på trivsel og læring i inkluderende fællesskaber. Dette understøttes i form af tilbuddet om en fælles udviklingsdag for alle i det kommunale SUN samt skolens ledelse. Initiativer, projekter og konkrete aktiviteter, der kan understøtte den lokale udvikling formidles, bearbejdes og videreudvikles lokalt. Formålet er at dele viden og erfaring samt at understøtte målrettede initiativer lokalt i SUN netværkene. Udviklingsnetværkene har således både et tværfagligt og fagfagligt udviklingssigte og har til hensigt at understøtte den lokale udvikling på tværs af og inden for de enkelte fagområder. De lokale udviklingsnetværk har til opgave at videndele, koordinere, sparre m.m. Medlemmerne af netværket skal sikre kontakten til skoleledelsen. Alle udviklingsnetværk har tilknyttet en udviklingskonsulent fra UPPR. I den angivne tid i beskrivelserne af netværkene nedenfor er der udelukkende beregnet tid til de fælles aktiviteter. Der skal således yderligere aftales rammer for netværkspersonerne arbejde på den enkelte skole. BLENDED LEARNING Skoleafdelingen ønsker i det kommende skoleår at afprøve nye mødeformer som et supplement til de kendte. Disse mødeformer foregår via nettet, og UPPR er i samarbejde med tre andre kommuner gået i gang med at undersøge, hvilke tekniske muligheder der findes. Denne mødeform, som er et miks af fysiske face to face møder og virtuelle møder på nettet kaldes også Blended Learning. Blended Learning betragtes af mange som en ny dimension i elevernes læring. Derfor ønsket med at forsøge på egen krop, hvordan det kan gøres. Tanken er, at nogle kommunale udviklingsnetværk og skoleledergruppen skal forsøge sig i det kommende år. Det betyder at møderne i nogle netværk bliver både møder, som de kendes og møder, hvor deltagerne er sammen men alligevel sidder på hver sin skole. Netværkstovholderen fra UPPR aftaler med sit netværk, hvordan og i hvilket omfang afprøvningen skal ske. SKOLEBIBLIOTEKARNETVÆRKET Udviklingsnetværkets formål er dels at understøtte det fælleskommunale arbejde: Mod mere inklusion med fokus på trivsel og læring i inkluderende fællesskaber, dels at koordinere og kvalificere den skolebiblioteksfaglige del af de lokale Skolens UdviklingsNetværk. Målet er at nye initiativer og oplæg målrettes inklusion med fokus på trivsel og læring i inkluderende fællesskaber. Netværket håndterer følgende opgaver: - Valg af materialer og vurdering af disse - Samarbejde mellem UPPR, skolebiblioteker og folkebiblioteket - Faglige oplæg og præsentation af nye tiltag fx forfatterskole og elektroniske undervisningsmaterialer - Styrkelse af skolebibliotekarernes vejlederrolle - Netværksdannelse og videndeling - Faglige diskussioner om relevante emner 8

9 Netværksgruppen har løbende møder, en udviklingsdag sammen med alle ressourcepersoner og en fælles udviklingsdag med skolebibliotekarerne og evt. læsevejledere og IKT ressourcepersoner. Timetal Emne Målgruppe Tilmelding 6 Fælles SUN udviklingsdag Alle ressourcepersoner Antal deltagere pr. skole sendes på mail til mmha@ringsted.dk 4 SUN dag med fokus på computerspil i undervisningen Skolebibliotekarer, IT vejledere og evt. læsevejledere og IKT ressourcepersoner Antal deltagere pr. skole sendes på mail til mmha@ringsted.dk 20 Møder Skolebibliotekarer Ingen tilmelding Ansvarlig: Malene Køhler Johansen mkj@ringsted.dk IT VEJLEDERNETVÆRKET Udviklingsnetværks formål er dels at understøtte det fælleskommunale arbejde: Mod mere inklusion med fokus trivsel og læring i inkluderende fællesskaber, dels at koordinere og kvalificere den IT faglige del af de lokale Skolens UdviklingsNetværk. Målet er, at nye initiativer og oplæg målrettes inklusion fx understøttelse af multimodal og digitallæring for alle gennem styrkelse af det it fagdidaktiske fokus. Netværket håndterer desuden anvendelsen af teknologier, valg af software, udvikling af Skolernes UdviklingsNetværk, nye tendenser indenfor IT og læring og løbende tilpasninger til den enkelte skole m.m. Netværksgruppen har løbende møder, en udviklingsdag sammen med alle ressourcepersoner og en fælles udviklingsdag med skolebibliotekarerne og evt. læsevejledere og IKT ressourcepersoner. Timetal Emne Målgruppe Tilmelding 6 Fælles SUN udviklingsdag Alle ressourcepersoner Antal deltagere pr. skole sendes på mail til mmha@ringsted.dk 4 SUN dag med fokus på computerspil i undervisningen Skolebibliotekarer, IT vejledere og evt. læsevejledere og IKTressourcepersoner 20 Møder IT vejledere Ingen tilmelding Ansvarlig konsulent: Christina Skovgaard Petersen chs@ringsted.dk Antal deltagere pr. skole sendes på mail til mmha@ringsted.dk IKT RYGSÆK NETVÆRKET Udviklingsnetværks formål er dels at understøtte det fælleskommunale arbejde: Mod mere inklusion med fokus trivsel og læring i inkluderende fællesskaber, dels at koordinere og kvalificere den specialpædagogiske og IKT faglige del af de lokale Skolens UdviklingsNetværk. Netværket skal dele viden og kontinuerligt medvirke til udviklingen af et område, der er i hastig udvikling. Målet er at alle elever i læse og skrivevanskeligheder sikres gode muligheder for at trives, deltage og lære i kraft af en målrettet special og almenpædagogisk indsats med inddragelse af den til formålet bedst udviklede teknologi og software. Netværksgruppen har løbende møder, en udviklingsdag sammen med alle ressourcepersoner, en fælles udviklingsdag med skolebibliotekarerne og evt. læsevejledere og IKT ressourcepersoner samt en udviklingsdag med fokus på inkluderende pædagogiske og teknologiske løsninger for elevgruppen. Timetal Emne Målgruppe Tilmelding 6 Fælles SUN udviklingsdag Alle ressourcepersoner Antal deltagere pr. skole sendes på mail til mmha@ringsted.dk 4 SUN dag med fokus på computerspil i undervisningen Skolebibliotekarer, IT vejledere og evt. læsevejledere og IKTressourcepersoner 6 Udviklingsdag IKT ressourcepersoner Ingen tilmelding 6 Møder IKT ressourcepersoner Ingen tilmelding Ansvarlig konsulent: Sanne Kjerstein Madsen skm@ringsted.dk Antal deltagere pr. skole sendes på mail til mmha@ringsted.dk 9

10 NETVÆRKET AF KOORDINERENDE SPECIALUNDERVISNINGSLÆRERE Udviklingsnetværks formål er dels at understøtte det fælleskommunale arbejde: Mod mere inklusion med fokus trivsel og læring i inkluderende fællesskaber, dels at koordinere og kvalificere den specialpædagogiske del af de lokale Skolens UdviklingsNetværk. Netværksgruppen koordinerer og kvalificerer den kommunale indsats, således at flere børn i faglige vanskeligheder sikres trivsel, aktiv deltagelse og læring. Netværket deler viden om ny forskning og praksis på området og medvirker i analyserne af den årlige kommunale læseundersøgelse. Timetal Emne Målgruppe Tilmelding 6 Fælles SUN udviklingsdag Alle ressourcepersoner Antal deltagere pr. skole sendes på mail til mmha@ringsted.dk 6 Møder Koordinerende Ingen tilmelding specialundervisningslærere Ansvarlig konsulent: Anne Marie Østergaard amo@ringsted.dk AKT NETVÆRKET Udviklingsnetværks formål er at understøtte det fælleskommunale arbejde: Mod mere inklusion med fokus trivsel og læring i inkluderende fællesskaber, gennem udvikling, koordinering og medvirken i implementeringen af det tre årige udviklingsprojekt Inklusion/AKT herunder afdækning af udfordringer, udarbejdelse af handleplan samt løbende evaluering i samarbejde med skolens ledelse. Netværket skal udvikle og understøtte det organisatoriske beredskab i forhold til at sikre trivsel, deltagelse og læring for børn i udsatte positioner. En del af dette er understøttelse af udviklingen af de almindelige klassefællesskaber, således at forskellighed ikke fører til udskillelse. I det kommende år sættes der et særligt fokus på at udvikle lærerens beredskab i forhold til relationel klasserumsledelse. Desuden tænkes netværket at medvirke til udviklingen og understøttelse af AKT funktionen på skolen, idet ressourcepersonen skal have en central rolle som inspirator, tovholder og sparingspartner for ledelsen. Udviklingsnetværket består af den eller de koordinerende AKT/trivselslærere på skolerne. Timetal Emne Målgruppe Tilmelding 6 Fælles SUN udviklingsdag Alle ressourcepersoner Antal deltagere pr. skole sendes på mail til mmha@ringsted.dk 3 Fælles udviklingseftermiddag Koordinerende AKT/trivselslærere, repræsentant for skoleledelsen samt psykolog fra skolens distrikt Ingen tilmelding 12 Møder AKT/trivselslærere Ingen tilmelding Ansvarlig konsulent: Anne Marie Østergaard amo@ringsted.dk LÆSEVEJLEDERNETVÆRKET Udviklingsnetværks formål er at understøtte det fælleskommunale arbejde: Mod mere inklusion med fokus trivsel og læring i inkluderende fællesskaber, dels at koordinere og kvalificere den skriftsproglige og multimodale del af de lokale Skolens UdviklingsNetværk. Netværkt skal desuden udvikle, koordinere og medvirke i implementeringen af det tre årige udviklingsprojekt Læsning i alle fag. Målet er at alle elevers faglige inklusion og læring understøttes gennem kvalificering, implementering og evaluering af "Læsning i fagene". Netværket skal derudover udvikle og understøtte læsevejlederfunktionen, så læsevejlederen får hjælp i sin rolle som inspirator, tovholder og sparingspartner for ledelsen. Timetal Emne Målgruppe Tilmelding 6 Fælles SUN udviklingsdag Alle ressourcepersoner Antal deltagere pr. skole sendes på 10

11 4 SUN dag med fokus på computerspil i undervisningen Skolebibliotekarer, IT vejledere og evt. læsevejledere og IKTressourcepersoner 6 Udviklingsdag Læsevejledere Ingen tilmelding 12 Møder Læsevejledere Ingen tilmelding mail til mmha@ringsted.dk Antal deltagere pr. skole sendes på mail til mmha@ringsted.dk Ansvarlig konsulent: Sanne Kjerstein Madsen skm@ringsted.dk NETVÆRK AF BØRNEHAVEKLASSELEDERE Netværkets formål er at evaluere den lovgivningsbestemte sprogvurdering således at den forebyggende og foregribende indsats styrkes. Der tages endelig stilling til hvilket sprogvurderingsmateriale der anvendes fremover. Netværket nedlægges efter skoleåret Timetal Emne Målgruppe Tilmelding 8 Møder Alle børnehaveklasseledere Ingen tilmelding Ansvarlig konsulent: Anne Marie Østergaard amo@ringsted.dk og Sanne Kjerstein Madsen skm@ringsted.dk IDRÆTSNETVÆRK Udviklingsnetværkets formål er: at understøtte det fælleskommunale arbejde: Trivsel og læring i inkluderende fællesskaber, gennem udvikling, koordinering og medvirken til planlægning af idrætsaktiviteter i og på tværs af skolerne at bibringe lærerne i alle fag en viden om og inspiration til at få bevægelse til indgå som en naturlig del af undervisningen, så hele kroppen medvirker i elevernes læringsproces at etablere og vedligeholde af en Grejbank til fælles kommunal brug samt planlægge en årlig idrætsuddannelse for Ringsted Kommunes idrætslærere Timetal Emne Målgruppe Tilmelding 8 Møder Skolernes repræsentanter Ingen tilmelding 11

12 KURSER Almindelige kurser planlægges og gennemføres inden for kommunens konsulentområder. Kurserne er et tilbud, som oprettes ved det fornødne antal tilmeldte. Alle kurser er med forplejning. Tilmelding sker via FællesNettet. Kurserne kan også oprettes lokalt, hvis skolen kan stille med det fornødne antal deltagere. IKT RYGSÆK Kursets formål er at gøre deltagerne dansklærere og andre faggrupper, der har elever, der bruger eller påtænkes at bruge kompenserende IT bekendte med de pædagogiske og informationsteknologiske læringsmuligheder, der findes for læse og skrivesvage elever, således at disse får gode muligheder for at lære og deltage på lige fod med deres klassekammerater. Kurset er gratis. Formen på kurset veksler mellem instruktion, selvstændig afprøvning, pædagogiske drøftelser og afprøvning på skolen. Kurset udbydes både forår og efterår. Der kan tilmeldes løbende og kurset oprettes ved min. 6 deltagere. Kan rekvireres som kursus for alle skolens medarbejdere. Timetal Emne Målgruppe Tilmelding 12 IKT rygsæk Lærere med elever, der anvender Via FællesNettet kompenserende IKT Kursusansvarlig konsulent: Sanne Kjerstein Madsen skm@ringsted.dk LÆSELØFT 1 Kursets formål er at introducere teorier og metoder for lærere, som skal i gang med at arbejde med det tidlige og foregribende program: LÆSELØFTET. Læseløftet er et dokumenteret succesfuldt individuelt læse og skriveprogram, som led i en tidlig foregribende indsats til elever, som ikke er kommet i gang med at læse og skrive i løbet af det første halve år i første klasse. Undervisning foregår i Ringsted. Der må forventes deltagelse fra andre kommuner. Kurset er gratis for interne kursister. Formen på kurset veksler mellem instruktion, teori, praksisbeskrivelser og pædagogiske drøftelser. Timetal Emne Målgruppe Tilmelding 24 Læseløftet Lærer, der skal til at undervise i Via FællesNettet Læseløftet Kursusansvarlig konsulent: Anne Marie Østergaard amo@ringsted.dk ANVENDT KOLLEGIAL SUPERVISION FOR SKOLENS AKT PERSONALE Kollegial supervision som redskab til det pædagogiske personale i kommunens institutioner og skoler, som redskab til inklusion af børn såvel som voksne. Inklusion og forståelsen af dette, starter hos de voksne. Ved at give lærere og pædagoger (AKTèr), mulighed for at arbejde med kollegial supervision, gives der bedre mulighed for at inkludere og rumme de daglige forskelligheder. Der kan komme fokus på den enkelte lærers kompetencer og muligheder i givne situationer. Der kan arbejdes med team til fælles forståelse af problemstillinger som måtte vedrøre alle. Kollegial supervision er et værktøj til udvikling af læreres og pædagogers praksis. Metoden lægger op til at lærerne/pædagogerne i en systemisk referenceramme bliver i stand til at yde kvalificeret hjælp til selvhjælp. Dette sker gennem bl.a. observation og refleksion i en struktureret samtale. Timetal Pris Emne Målgruppe Tilmelding , Kollegial supervision Lærere og pædagoger med AKT vejledningsopgaver Kursusansvarlig: Keld Nilsson keln@ringsted.dk Via FællesNettet og senest den 13. maj

13 STUDIETURE, INSPIRATIONSKURSER, KONFERENCER Studieture, inspirationskurser og konferencer er dels tilbud etableret inden for rammerne af UPPR eller UPPRs samarbejde med Folkebiblioteket, dels eksterne tilbud, hvortil der er en koordination af skolernes deltagelse. Der tildeles ikke særskilt arbejdstid til deltagelse, dette forventes at ligge inden for den enkelte medarbejders professionelle råderum. Skolen betaler deltagerprisen. Pris Emne Målgruppe Tilmelding 3000, SkoleIntratræf 2 dage SkoleIntraansvarlige Via UNI C ( 1300, Uddannelsesforum IT vejledere og andre interesserede Via FællesNettet 100, Bogmesse i Forum Skolebibliotekarer og læsevejledere Via FællesNettet 50, Skolebogmesse Skolebibliotekarer og læsevejledere Via FællesNettet 2000, Skolebibliotekskonference 2 dage Skolebibliotekarer Via FællesNettet UNDERSTØTTENDE UPPR AKTIVITETER UPPR s almindelige arbejde understøtter på forskellig måde mere inklusion i skolerne. Omdrejningspunktet i dette arbejde er dels koordineringskonferencerne, dels det tværfaglige team af psykologer, talepædagoger og udviklingskonsulenter, som er tilknyttet kommunens distrikter. Ud over dette tilbyder UPPR efter nærmere aftale med den enkelte skole specifikt bistand til: Skolesport Idræt, leg og bevægelse i alle fag Krop og opmærksomhed mere ro i kroppen Kompetenceudvikling i relationskompetence og anerkendende kommunikation Inklusion såvel i forhold til skoleudvikling som i forhold til konkrete udfordringer i klasser, team eller på årgange Inklusionskufferten Inkluderende specialpædagogik IT og digitale læremidler Sprog, læsning og skrivning Organisationsudvikling, fx teamarbejde, visions og værdiafklaring, kvalificering af undervisning og det pædagogiske arbejde i SFO Generel skoleudvikling fx procesledelse, sparring og metodeudvikling Henvendelse om dette kan ske til udviklingskonsulenten, distriktsteamet eller UPPRs udviklingsleder 13

14 KVALITET I SKOLEUDVIKLING Fra udviklingen af organisationer er det kendt, at skal de gennem læring komme til at fungere bedre, så er 40 % af denne læring forberedelse og rammesætning, 20 % er optagelse af ny viden, og 40% er understøttet bearbejdning og transmission til den konkrete hverdag. Oversat til skoleudvikling i Ringsted betyder det, at det er nødvendigt systematisk at gøde jorden på skolerne og lige så systematisk at arbejde med det nye bagefter. Kurser eller et foredrag alene skaber ikke forandring. Et kursus kan selvfølgelig være godt for den enkelte lærer eller pædagog, som har været af sted, men ikke nok når sigtet er skoleudvikling altså udvikling for hele organisationen. Derfor er den fælles skoleudvikling i Ringsted bygget op over skabelonen Føraktiviteter de fyrre procent er: En systematisk kortlægning af udfordringer, gennem analyser, interviews, beskrivelser og desk research af skolernes rutiner, aftaler og procedurer Overvejelser over, hvad præcist det kunne være nyttigt at vide noget om Overvejelser over, hvordan den nye viden, som tilføres, kan omsættes i skolehverdagen Beslutning om, hvad skolen skal være bedre til når udviklingsforløbet er gennemført Drøftelse af, hvordan effekten af udviklingsaktiviteten ses på skolens kerneydelse ( socialisering og uddannelse af børn og unge) Overvejelse over, hvem de vigtige interessenter i udviklingsaktiviteten er, og hvordan de bliver involveret Under aktiviteter de tyve procent er: Kurser, foredrag, workshops, netværksmøder og lignende med præsentation af forskning om emnet og præsentation af andres erfaringer og best practise På stedet overførsel og synkronisering af den nye viden til den forberedelse deltagerne er mødt op med Refleksion og fortolkning af viden i forhold til: Hvordan kan vi bruge det hvordan giver det mening? Efter aktiviteter de sidste fyrre procent er: Udarbejdelse af handleplan arbejdsplan for skolens indsats herunder hvilke tegn man på skolen vil kigge efter for at se, om udviklingen bevæger sig i den ønskede retning. Fastlæggelse af, hvem der gør hvad, hvornår. Herunder er også, hvordan skolens forskellige støtte funktioner understøtter indsatsen, og hvordan man kan involvere centrale støttefunktioner og konsulenter, så alle trækker på samme hammel. Aftaler om, hvilke rutiner og ritualer som skal gøres aktive for at støtte fx fast punkt på teammøder, aftaler omkring hvordan kommunikation mellem ressourceperson og ledelse finder sted. Beskrivelse af indsatsen med henblik på videndeling med resten af skolevæsnet i kommunen. Afklaring af rollefordeling ledelse lærerteam ressourcepersoner (bestyrelse). Fastholdelse og fokusering ift. det, som påbegyndte hele arbejdet, og som var forventningen om den ønskede effekt af indsats hvad skolen gerne ville opnå. 14

15 INKLUSIONSBEGREBET HVORFOR OG HVORDAN Den inkluderende skole står på den skolepolitiske dagsorden i stort set samtlige kommuner i landet. Det er dette ideal, som også Ringsted Kommune ønsker, er synlig i alle dele af skolens virksomhed. Det er en udvikling, som ikke blot kan iagttages herhjemme; tværtimod udspringer inklusionsfordringen af internationale hensigtserklæringer om ligeværd, demokrati og respekt for forskellighed. I den globale bestræbelse, som mange af FN s medlemslande har forpligtet sig på i bl.a. Salamancaerklæringen 1, anskues inklusion som noget, der vedrører hele det fundament, som samfundet og skolen er funderet på. I Danmark har diskussionen længe været præget af ret så forskellige argumenter. De etisk funderede begrundelser tager typisk afsæt i, at det er ethvert menneskes ret at deltage aktivt i alle samfundets sociale og kulturelle sammenhænge, herunder at få adgang til uddannelse. De politiske begrundelser henter sine argumenter i temaer om samfundets sammenhængskraft for at undgå social uro og ustabilitet. Det betragtes således som vigtigt, at skolen åbner sig for mangfoldigheden af børn, så de kan lære at omgås hinanden. Økonomiske interesser inddrages ligeledes i debatten om den inkluderende skole; fx er de stigende udgifter til specialpædagogiske indsatser, og de alt for mange børn der eksluderes til specialmiljøer, blevet et centralt omdrejningspunkt, idet der ikke blot spørges til effekterne af de iværksatte indsatser, men også til hvordan disse effekter kan dokumenteres. Der er talt meget OM inklusion som politisk og pædagogisk ideal; så meget mindre har fokus været rettet mod udvikling af strategier, metoder og procedurer, så intentionerne bedst muligt kan realiseres i praksis. Der er med andre ord behov for didaktisk forankrede refleksioner over og metodiske anvisninger på den pædagogiske udfordring, der handler om at inkludere den mangfoldighed af elever, som aktuelt udgør skolens elevgrundlag. Peter Farrell karakteriserer et sådant skolerelateret og praksisforankret begreb ud fra fire afgørende forhold: fysisk tilstedeværelse, accept og anerkendelse, aktiv deltagelse og fagligt, socialt og personligt udbytte 2. Netop et ensidigt fokus på fysisk tilstedeværelse har ført til, at børn har været rummet, men marginaliserede og ekskluderede, idet de ikke har oplevet sig som en værdifuld og ligeværdig del af klassefællesskabet. Nok forudsætter inklusion fysisk tilstedeværelse i almenundervisningen, men skal skoler kunne karakterisere sig selv som inkluderende, så kræver det endvidere, at skoles ledelse, medarbejdere og elever byder alle elever og forældre velkommen som fuldgyldige og aktive deltagere i det fællesskab, som skolen må udgøre. Dette på en sådan måde, at alle elever bidrager aktivt i skolens aktiviteter, og at elever lærer og udvikler positive selvbilleder. En nøgle til at styrke den inkluderende skole kan være en aktiv AKT indsats. En anden nøgle kan være fælles problemløsning mellem såvel interne som eksterne aktører: lærere, der arbejder i team, resourcepersoner, der arbejder sammen med lærerteam, skoleledelser, der engagerer sig og skaber organisatoriske rammer, der befordrer inklusion, inkluderende værdier, der løbende drøftes og operationaliseres, UPPR medarbejdere der samarbejder med skoler om at nedbryde ekskluderende barrierer o.s.v. Desuden ved vi fra forskning, at læring for alle øges: når der er en god relation mellem lærer og elev når der en tydelig og velorganiseret ledelse af klassens adfærd og læring når læreren har faglig indsigt 3 Og at børn i udsatte positioner understøttes, når der i særlig grad er fokus på: relationer og i hvilket omfang eleverne og andre hjælper og støtter hinanden at der skabes personlig vækst og udvikling i inkluderende fællesskaber at der er en tydelig ledelse af både børnenes læring generelt og af den enkeltes lærings i særdeleshed 4 1 UNESCO/Undervisningsministeriet (1994) Salamancaerklæringen og Handlingsprogrammet for Specialundervisning ( 2 Peter Farrell, (2004). School Psychologists: Making Inclusion a Reality for All. School Psychology International; 25; 5 3 Sven Erik Nordenbo, Dansk Clearinghouse, DPU/Århus Universitet, David Mitchell

16 Der er således nok at tage fat på, idet der i forhold til tankerne bag inklusion altid vil være til diskussion, hvordan der kan arbejdes endnu mere inkluderende, og at man i den inkluderende dialog altid er en del af et fællesskab. Den inkluderende skole er hele tiden optaget af at gøre den enkeltes historie til en del af den fælles historie gennem aktiv deltagelse. Inklusion er således ikke blot er et anliggende for den enkelte lærer, men for alle dele af skolen og den kommunale forvaltning. En proces der fortløbende må bidrage til at minimere og eliminere eksklusionsfaktorer i børn og unges liv. MISFORSTÅELSER I INKLUSIONSDEBATTEN At være inkluderet drejer sig om at opleve sig som en værdifuld og ligeværdig deltager i et fællesskab. Man taler om, at den inkluderede elev er en del af institutionen og ikke en del i institutionen. Centralt er ordet oplever Man taler desuden om to former for inklusion: Social inklusion og faglig inklusion. I praksis hænger de to former tæt sammen og er i mange sammenhænge hinandens forudsætninger. Social inklusion drejer sig om at opleve sig som en værdifuld og naturlig del af det person relationelle fællesskab, der eksisterer mellem jævnaldrende: eleven har med andre ord venner. Faglig inklusion handler om, at opleve sig som en værdifuld og naturlig bidragyder til de opgaver, der stilles i undervisningen. RUMMELIGHED OG INKLUSION Rummelighed anvendes ofte som den danske oversættelse af det internationale begreb inklusion. Men rummelighedsbegrebet er ikke uproblematisk, når det drejer sig om at forstå de komplekse processer, der er i spil, når målet er at skabe optimale betingelser for alle børns deltagelse og læring. Rummelighed er desuden blevet koblet sammen med den kommunale økonomistyring, der har medvirket til et styrket fokus på børns fysiske tilstedeværelse i de almene læringsmiljøer frem for på at understøtte processer, der sigter mod børns aktive deltagelse, accept samt faglige, sociale og personlige udvikling i fællesskaber. Rummelighed associeres hyppigt til rum og udvidelse af mulighederne for, hvor mange og hvem, der kan være indenfor. På den måde afspores debatten unødigt i retning mod kvantitet og et individfokus frem for på kvalitet og på et skoleudviklingsperspektiv. Hvor rummelighed hovedsagelig er en kvantitativ størrelse, er inklusion i højere grad et kvalitativt og subjektivt fænomen, hvor menneskets oplevelse er i centrum. Pointen er, at man ikke er inkluderet blot fordi man er placeret i en almindelig klasse. Omvendt kan en elev godt opleve sig inkluderet uden nødvendigvis at være i klassen hele tiden. Spørgsmålet omkring placering bliver derfor underlagt en konkret vurdering af, om de dominerende forståelser, konteksten og relationerne gennem en målrettet indsats kan manitestere sig i udviklende og inkluderende fællesskaber for alle. I den inkluderende dialog forholder man sig ikke til om eleven har ret til deltagelse i de almindelige fællesskaber, men hvordan deltagelsen muliggøres. Forholdet mellem normalt og specielt ophæves, idet alle betragtes som unikke uden at man af den grund negligerer, at børn i udsatte positioner har brug for kompensation, støtte og undervisning tilrettelagt ud fra barnets særlige forudsætninger og muligheder, men i et udviklende samspil med andre. I stedet for at rette fokus mod barnets fejl og mangler arbejdes der ihærdigt på at minimere barrierer for deltagelse og læring. Mulighederne søges hos eleven MEN OGSÅ i klassefællesskabets relationer i relationerne mellem det pædagogiske personale og eleven i relationerne mellem eleven og andre betydningsfulde omkring eleven i mulighederne i læringsmiljøet i klassen og på skolen i nærmiljøet omkring skolen. Udviklende fællesskaber ses som forudsætningen for deltagelse og individuel udvikling samtidig med at individualitet ses som forudsætning for fællesskabers dannelse, dynamik og udvikling. INKLUSION OG INTEGRATION I samtaler i hverdagen sker det ikke sjældent at inklusionsbestræbelser forveksles med integrationsbestræbelser. I en integrationsforståelse vil specialundervisningens elevers tilstedeværelse i de almene læringsmiljøer være målet, og specialundervisning midlet. Integration har som mål at normalisere, således at den, der er anderledes, kan blive i stand til at indgå i et allerede etableret fællesskab enten fordi han eller hun ikke er i stand til at leve op til de faglige standarder, ikke trives eller ikke er i stand til at tilpasse sig de normer og værdier, som findes i klassen socialt eller adfærdsmæssigt. Udviklingsop 16

17 gaven ligger først og fremmest hos den, der er blevet karakteriseret som anderledes. Eleven må gøres i stand til at deltage på det etablerede fællesskabs betingelser gennem en målrettet specialpædagogisk indsats, således at han eller hun er i stand til at vende tilbage til eller tilpasse sig de forhold, som eksisterer i den klasse, eleven søges placeret i. Netop vanskeligheder i forbindelse med integrationsbestræbelser har medvirket til at bane vejen for ønsket om at fremme inklusion, idet det ofte ikke lykkes at vende tilbage til klassen eller at blive integreret, da der ikke samtidigt er blevet arbejdet med klassefællesskabet fx med den fremherskende normalitetsopfattelse eller med andre barrierer, som kan medvirke til at opretholde ekskluderende mekanismer. Integrationsbestræbelserne herhjemme har ført et forgrenet specialmiljø med sig, hvor børn ud fra deres vanskeligheder placeres i særligt indrettede miljøer med en pædagogik som menes at kunne tilgodese netop denne særlige type af vanskelighed: ordblindeklasser, klasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, klasser for elever med autismespektrum forstyrrelser, ADHD o.s.v. Som det fremgår bryder en inklusionsforståelse grundlæggende med denne måde at håndtere forskellighed på i en børnegruppe. I en inklusionsforståelse ses det som et grundlæggende vilkår at arbejde på at vende forskellighed til en ressource. I arbejdet på at opbygge inkluderende læringsmiljøer er forskellighed en grundlæggende betingelse for alle børns udvikling og læring. En forskellighed, der må arbejdes på at håndtere i et samspil mellem den viden, der findes omkring børn i forskellige faglige vanskeligheder, børn i udsatte sociale og følelsesmæssige positioner, børn med en anden kulturel baggrund og den viden, der findes omkring, hvad der befordrer deltagelse og læring i almindelighed. Der tales om et dobbelt perspektiv, der henviser til betydningen af kontinuerligt at have fokus på det sårbare barn, konteksten og relationerne på dilemmaet mellem at tilgodese den enkelte og fællesskabet. Bent Madsen 5 har opstillet de forskellige perspektiver i forholdet mellem individ og fællesskab således: Integrations perspektiv Afvigelse individuelt defineret Intervention i forhold til individet Normalisering (monokulturelt) Ressourcer tilføres individet Forskellighed som problem Udvikling gennem identitetsdannelse Det selvrealiserende individ Integration forudsætter segregering Inklusions perspektiv Afvigelse relationelt defineret Intervention i det sociale miljø Diversitet (multikulturelt) Ressourcer tilføres fællesskabet Forskellighed som ressource Læring gennem social deltagelse Den kompetente medborger Undgå eksklusion i normalsystemer SAMTALEN OM INKLUSION Inklusionsbegrebet kan anskues og diskuteres fra fire forskellige perspektiver diskurser: En etisk, en økonomisk, en pragmatisk og en politisk. 6 Samtalen diskursen i de fire perspektiver har sit eget sprog, grundlag og værdier. Alle diskurserne er vigtige, berettigede og nødvendige i samtalen om en folkeskole for alle, men blander man de fire perspektiver sammen i diskussionerne opstår der babelske tilstande, og man kan risikere ingen vegne at komme. Samtalen om inklusion bliver let en goddag mand økseskaft samtale, som ingen bliver klogere af, men der er på den anden side risiko for at man bliver uenige, fordi man ikke anerkender samtalepartnerens anderledes perspektiv. Et eksempel kunne være en samtale mellem en lærer og en leder, hvor læreren hele tiden tillægger lederen økonomiske motiver, Det er bare for at spare, Det er bare for at få os til at løbe stærkere osv., fordi læreren her tænker inden for den økonomiske diskurs, mens lederen bliver stødt og måske provokeret over, at læreren vil ofre børnene af hensyn til snakken om arbejdstid, fordi lederen taler ud fra et etisk perspektiv, hvor inklusion skal ses som et forsøg på 5 Bent Madsen: Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund; Gyldendals Socialpædagogiske bibliotek, Søren Langager (Red.): Specialpædagogik i skolen en grundbog; Gyldendals Lærerbibliotek,

18 at gøre det gode, fordi alle børn bør være i et fællesskab af andre børn. Både læreren og lederen har vigtige pointer; men de bliver garanteret aldrig enige, tværtimod fronterne bliver givetvis trukket hårdere og hårdere op til ugunst for sagen. Kunne de to derimod blive enige om først at tage den etiske diskussion og derefter tage den økonomiske (eller omvendt) kunne der givetvis komme noget konstruktivt og frugtbart ud af samtalen. Idealverden etisk diskurs politisk diskurs Individ Samfund pragmatisk diskurs økonomisk diskurs Virkelig verden Det er erfaringen, at det pædagogiske personale især er kompetent til at tale om inklusion inden for den pragmatiske diskurs, hvor feltet er spændt ud mellem hverdagens virkelighed og så det at få tingene til at fungere for gruppen af individer. I dette felt taler man om, hvilke praktiske, pædagogiske initiativer man kan tage. Her arbejder man med organiseringen af aktiviteterne, og her arbejder man med det didaktiske i forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen og SFOaktiviteterne. Men det er også her, der er behov for udvikling af nye forståelser og nye pædagogiske tilgange, støttende stilladser, reflekterede og målrettede handlinger drøftet i team og med ressourcerpersoner m.v. Sammen med fokus på nødvendige organisatoriske forandringer vil netop ovenstående være omdrejningspunkterne for de fælles bestræbelser i de kommende års arbejde: Mod mere inklusion. LÆS MERE HER En Pampædiagruppe har i skoleåret udarbejdet pjecen "10 teser om AKT". Pjecen beskæftiger sig med skolernes organisering af AKT funktionen. Med den forudsætning at al udvikling skal tilpasses lokale forhold, har gruppen lavet 10 teser, der uddybes med eksempler fra hverdagen og forslag til, hvor man kan hente yderligere viden. Pjecen er omdelt til alle medarbejdere i marts Pjecen vil i fremtiden også være at finde elektronisk og AKTudviklingsnetværket vil løbende opdatere de ti teser med konkrete initiativer og gode ideer. En anden Pampædiagruppe har i skoleåret udarbejdet en rapport om: "Forudsætninger for at skabe en inkluderende skolekultur". Rapport beskriver hvilke forudsætninger man på kommuneniveau, skoleniveau og medarbejderniveau må sætte fokus på for at befordre en inkluderende skolekultur. Rapporten er en systematisering af de erfaringer andre kommuners skolevæsen har gjort og har primært det organisatoriske perspektiv. Rapporten blev omdelt på Pampædiamessen Den kan rekvireres i UPPR. Der er i øvrigt udarbejdet en del materiale og beskrivelser i forskellige Pampædiaprojekter, som alle vil understøtte arbejdet med inklusion. Læs mere om projekterne og deres resultater på FællesNettet, hvor der i arkivet findes beskrivelser af dem alle. Der efterhånden udgivet en del bøger om inklusion, her nogle titler som især er indenfor den pædagogisk pragmatiske diskurs: Rasmus Alenkjær (Red.): Den inkluderende skole en grundbog; Frydenlund 2008 Rasmus Alenkjær (Red.): Den inkluderende skole i praksis; Frydenlund 2008 Rasmus Alenkjær (Red.): Den inkluderende skole i et ledelsesperspektiv; Frydenlund 2009 Tony Booth og Mel Ainscow: Inklusionshåndbogen; DPU

19 Bent Madsen: Social inklusion integration og inklusion i det moderne samfund; Socialpædagogisk Forlag 2005 Susan Tetler: Den Inkluderende skole fra vision til virkelighed; Gyldendal 2000 Carsten Petersen (Red.): Inklusionens pædagogik Fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen; Socialpædagogisk Forlag 2009 Søren Langager (Red.): Specialpædagogik i skolen en grundbog; Gyldendals Lærerbibliotek 2009 KALENDER Møde / Aktivitet Dato Tidspunkt Placering Bemærkninger SUN SKOLERNES UDVIKLINGSNETVÆRK Fælles SUN udviklingsdag Fællesrum og klasselokaler på Benløse Skole (Ny indergård) SUN dag med fokus på computerspil i undervisningen UPPR og 2 IT vejledere, bibliotekarer, IKT ressourcepersoner, læsevejledere, AKT/trivselslærere, koordinerende specialundervisningslærere og skoleledere IT vejledere, skolebibliotekarer og evt. læsevejledere og IKTressourcepersoner SKOLEBIBLIOTEKARNETVÆRKET Møde Ringsted Bibliotek Skolebibliotekarer Møde Ringsted Bibliotek Skolebibliotekarer Møde Ringsted Bibliotek Skolebibliotekarer Møde Ringsted Bibliotek Skolebibliotekarer (sammen med IT vejledernetværket) Møde Ringsted Bibliotek Skolebibliotekarer Møde Ringsted Bibliotek Skolebibliotekarer Møde Ringsted Bibliotek Skolebibliotekarer Møde Ringsted Bibliotek Skolebibliotekarer Møde Ringsted Bibliotek Skolebibliotekarer (sammen med IT vejledernetværket) IT VEJLEDERNETVÆRKET Møde UPPR og 2 IT vejledere (sammen med IKT ressourcepersonerne) Møde Kildeskolen IT vejledere Møde UPPR IT vejledere Møde Ringsted Bibliotek IT vejledere (sammen med Skolebibliotekarnetværket) Møde UPPR IT vejledere Møde UPPR IT vejledere Møde UPPR IT vejledere Næmere aftales senere, da denne dag også bruges til SUN dag Møde UPPR IT vejledere 19

20 Møde / Aktivitet Dato Tidspunkt Placering Bemærkninger Møde UPPR IT vejledere Møde Ringsted Bibliotek IT vejledere (sammen med Skolebibliotekarnetværket) IKT RYGSÆK NETVÆRKET Møde UPPR og 2 IKT ressourcepersoner (sammen med IT vejledere) Studiekredsdag UPPR Møde UPPR Møde UPPR KOORDINERENDE SPECIALUNDERVISNINGSLÆRER NETVÆRKET Møde UPPR Møde UPPR Møde UPPR AKT NETVÆRKET Møde UPPR Møde Benløse Skole BIF lokalet IKT ressourcepersoner IKT ressourcepersoner IKT ressourcepersoner Koordinerende specialundervisningslærere Koordinerende specialundervisningslærere Koordinerende specialundervisningslærere AKT ressourcepersoner AKT ressourcepersoner, distriktspsykologer og skoleledere Studiekredseftermiddag Lokal skole AKT ressourcepersoner Møde Lokal skole AKT ressourcepersoner Møde UPPR AKT ressourcerpersoner Møde UPPR AKT ressourcepersoner LÆSEVEJLEDERNETVÆRKET Møde UPPR Læsevejledere Studiekredsdag UPPR Læsevejledere Møde UPPR Læsevejledere Møde UPPR Læsevejledere Møde UPPR Læsevejledere Møde Lokal skole Læsevejledere Møde Lokal skole Læsevejledere BØRNEHAVEKLASSELEDER NETVÆRKET Møde UPPR Børnehaveklasseledere Møde UPPR Børnehaveklasseledere Møde UPPR Børnehaveklasseledere Møde Lokal skole Børnehaveklasseledere 20