Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Bilagsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Bilagsrapport"

Transkript

1 Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Bilagsrapport Udarbejdet for Af Juni 2012

2 Indholdsfortegnelse BILAG A: EFFEKTCASES... 1 BILAG B: BEDSTE CASES... 8 BILAG 1: OPLYSNINGSSKEMA BREDDEIDRÆTSKOMMUNER BILAG 2: GENERELLE SPØRGSMÅL - PÅ TVÆRS AF ALLE KOMMUNENS PROJEKTER BILAG 3: INTERVIEWGUIDE TIL OPFØLGENDE INTERVIEW BILAG 4: SPØRGESKEMA - ØVRIGE 91 KOMMUNER Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni 2012

3 Bilag A: Effektcases Aalborg Kommune - Effekter af breddeidrætsindsatsen Indledning Aalborg Kommune har under overskriften Idræt - fra vane til vandring iværksat 7 projekter, der på forskellig vis har haft fokus på at øge borgernes deltagelse i idræt og motion. Projekterne har haft en meget forskelligartet karakter og spænder fra projekter med fokus på skoleområdet over facilitetsprojekter til projekter rettet mod foreningsledere. Antal deltagere har på grund af de meget forskellige typer projekter primært fordelt sig på de mest bredfavnende projekter. Projektet `Gå-ud-på-gaden-idræt` har indtil videre haft anslået deltagere. Hertil skal lægges et endnu ukendt antal deltagere på multibaner og mountainbikeruter. Ud fra de hidtidige erfaringer forventer kommunen, at både multibaner og mountainbikeruter vil blive brugt intensivt. I projektet `DUsport` er det lykkedes at aktivere ca. 550 elever i klasse, som har vist tegn på en inaktiv tilværelse. Dette resultat er nået ved at udvikle innovative og motiverende bevægelsesaktiviteter lige efter skoletid for den gruppe af børn, som ikke er regelmæssigt fysisk aktive. Resultatet blev opnået på baggrund af en stor indsats med at finde frem til de rigtige ildsjæle, da disse viste sig altafgørende for at motivere målgruppen. Ved et samarbejde mellem kommunen, DGI Nordjylland og idrætsudbydere i Aalborg og Nørresundby er projektet `Sport2Go gennemført. I projektet har ca unge fra år købt et idrætspas, som har givet adgang til en række aktiviteter i både forenings- og kommercielt regi. En spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af brugerne viser desuden, at ca. 60 % af de adspurgte dyrker mere sport/motion, end de gjorde før, og at ca. 24 % ikke dyrkede sport/motion, inden de meldte sig ind i Sport2Go. Frafald i forbindelse med `Sport2Go`har primært været på grund af placeringen af aktiviteterne. Flere af de forældre, der ikke har købt eller opfordret deres barn/børn til at købe medlemskab til `Sport2Go`, begrunder det med at de fleste af aktiviteterne foregår centralt i Aalborg, og derfor ikke er så attraktive for børn og unge, der bor udenfor Aalborg. Samlet effekt I Aalborg Kommune har totalt set ca været aktive i forbindelse med breddeidrætsprojektet. Af disse har ca været aktive i projekterne `Sport2Go`og `Gå-ud-på-gaden-idræt. Hertil kommer, at kommunen har gennemført projektet `Automatisk facilitetsanalyse` i samarbejde med Aalborg Universitet om bedre udnyttelse af kommunens ca. 125 idrætsanlæg. Projektet har til formål at optimere brugen af idrætsanlæggene for både den organiserede og uorganiserede idræt gennem brug af avanceret teknologi og en fuldautomatisk analyse- og registreringsmetode. Projektet har allerede nu skabt plads til flere kan være aktive, men projektets fulde effekt vil først vise sig i de kommende år. Se for en beskrivelse af alle Aalborg Kommunes breddeidrætsprojekter. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

4 Faaborg-Midtfyn Kommune - Effekter af breddeidrætsindsatsen Indledning De 20 projekter i Faaborg-Midtfyn Kommune (FMK) sætter fokus på 4 af Breddeidrætsudvalgets 5 kategorier og kommunen har dermed forsøgt at italesætte breddeidrættens værdier og gevinster overfor mange forskellige borgere samt private og offentlige aktører. Kommunen har i særlig grad sat fokus på idrætsfaciliteternes udvikling i 5 af sine projekter f.eks. projekterne Udviklingsplaner, Fra bestyrer til aktivitetsiværksætter og Sund faciliteter etablering af friturefri zone. Antal deltagere har varieret på tværs af de 20 projekter. Nogle projekter har været målrettet uddannelse eller strategiarbejde, ideudvikling og involvering af en bestemt og afgrænset målgruppe, som gerne skal generere mere aktivitet for flere i fremtiden. F.eks. har uddannelsen Fra bestyrer til aktivitetsiværksætter været begrænset til ca. 40 deltagere og Helhedsplan for en grøn motionsstruktur i Ringe til ca. 60 deltagere. Projektet UngiFMK har været bygget op om sociale idrætsevents for unge, og antallet af deltagere er groft anslået til at være ca unge. Det samme antal findes i projektet Skole-foreningssamarbejde, hvor ca børn har deltaget i foreningsaktiviteter. Frafald har været fundet sted i projektet Historier der bevæger dig, hvor pædagoger er blevet undervist i fortælleteknik krydret med bevægelse og gestik og børnehavebørnene har fået historier med masser af bevægelse. Projektet skulle køre i to perioder, men den anden periode blev aflyst pga. strukturændringer i børnehaverne, hvorfor der ikke var overskud til dette projekt. Generelt har det været en udfordring at motivere og fastholde idrætsforeninger og andre frivillige. Erfaringerne tyder på, at det er væsentligt at fokusere konkret på, hvad foreningerne får ud af at deltage i de forskellige projekter og særligt understøtte foreningerne i opstartsfasen. Samlet effekt Meget ny læring og effekter er opstået på baggrund af projekterne, og den samlede breddeidrætssats skønnes at have effekt på flere personer end angivet ovenfor. Deltagerantallet med direkte involverede i alle 20 breddeidrætsprojekter anslås til at være omkring 5000 personer (svarende til ca. 10 % af Faaborg-Midtfyns borgere). Den samlede effekt har givet mange nye samarbejdsrelationer på tværs af foreninger samt private og offentlige aktører. Effekten er en italesættelse og viden- og erfaringsdeling af breddeidrættens vilkår og gevinster i et bredt spekter af befolkningsgrupper og hos forskellige aktører. Effekten er også en øget evne til at se på tværs af kommunens fagsekretariater og fagopdelinger. Flere projekter har fokuseret på arbejde, der først vil vise sig i fremtiden, hvorfor effekten er svær at gøre pt. Det drejer sig blandt andet om projekter, der omfatter uddannelse, strategiarbejde og ikke mindst anlægsarbejde i form af 75 km. ridesti, flere motions- og vandrestier, udendørs motionspladser, lege- og motorikrum, sansebaner mv. Disse faciliteter vil stå til rådighed for flere nye brugere og vil udvikle sig i årene fremover. Se for en beskrivelse af alle Faaborg-Midtfyn Kommunes breddeidrætsprojekter. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

5 Gentofte Kommune - Effekter af breddeidrætsindsatsen Indledning I alt 10 breddeidrætsprojekter er gennemført i Gentofte Kommune i løbet af 2010 og Gennem de 10 projekter har kommunen bl.a. samarbejdet med en 1/3 af kommunens idrætsforeninger, specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund, selvorganiserede idrætsudøvere, bibliotekerne, samtlige folkeskoler og SFO er, kommunens 10. klassecenter, flere børnehaver og fritidscentre samt en række kommercielle partnere. Delprojekterne spænder bredt i forhold til både målgruppe, metode og samarbejdsrelationer, hvorfor effekten af kommunens breddeidrætsprojekter også er forskellig på tværs af projekterne. Antal deltagere kan ikke opgøres præcist for alle delprojekter. Projektet `Reorganisering af Svømmeundervisningen` har omfattet ca børn, mens projektet Kom og vær med har tiltrukket op til estimeret borgere gennem aktiviteter med fri tilmelding som f.eks. zumbaundervisning ved Charlottenlund Fort. Samlet for disse to projekter er den direkte effekt omkring borgere, der er blevet aktiveret. Den langvarige effekt af Reorganisering af Svømmeundervisningen vil fremover omfatte omkring 750 elever i 2. klasse årligt. Modsat har projektet `Min Fritid` haft deltagelse af 15 borgere i sårbare positioner og med vidt forskellige baggrunde, behov og ønsker for deres fritidsliv. Med hjælp fra fire koblingsmedarbejdere har de 15 borgere deltaget i et forløb, der har givet dem mulighed for at deltage i foreningslivet. Projektet Energi i Skoledagen har fokuseret på ungdomsgruppens frafald fra idrætsforeningerne, og deres sårbarhed ift. at danne uhensigtsmæssige idrætsvaner. På kommunens 10. klassecenter har 40 elever gennemgået to ugentlige og forskellige træningspas og fået teoretisk undervisning i idræt og sundhed. Frafald har på grund af størstedelen af projekternes natur ikke været udbredt. Et eksempel på frafald er i projektet `Energi i Skoledagen` hvor en stor del af de unge deltagere har oplevet idrætsindsatsen som en stor omvæltning i deres hverdag, hvilket på mange har virket grænseoverskridende. Som en del af projektets forløb var der i den forbindelse indtænkt en Cooper-test før og efter forløbet, hvor kun 13 af 41 elever gennemførte begge test. Gennem den ugentlige træning var det dog tydeligt at se, at eleverne blev mere og mere interesseret i at deltage i den fysiske aktivitet. Samlet effekt I Gentofte Kommune har groft estimeret op til personer i alle aldre deltaget i et eller flere delprojekter, hvoraf over 60 % har deltaget i de to projekter `Reorganisering af svømmeundervisningen` og `Kom og vær med`. Det er svært at estimere de 10 delprojekters langsigtede effekt, da en række af projekterne har haft en høj grad af fleksibilitet overfor kommunens borger. Men samtidig har borgerne været begejstrede og motiverede af ikke at være forpligtet, socialt eller økonomisk, men at de har kunnet komme, når det passede. Se for en beskrivelse af alle Gentofte Kommunes breddeidrætsprojekter. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

6 Køge Kommune - Effekter af breddeidrætsindsatsen Indledning Køge Kommune har gennemført 4 breddeidrætsprojekter fra januar 2010 til 30. april Formålet med projekterne har været at øge de foreningsuvante og udsatte børn og unges idrætsdeltagelse. Desuden har fokus været på, at rekruttere og fastholde frivillige i foreningerne og primært nydanske forældre. Projekterne har i høj grad været båret af et stærkt samarbejde med de lokale idrætsforeninger, institutioner (SFO og skoler), Danmarks Idræts- Forbund og Dansk Volleyball Forbund. Antal deltagere veksler fra projekt til projekt. Det mest omfangsrige projekt Bred spillet ud, hvor SFO er og idrætsforeninger har samarbejdet, har der været ca. 660 børn gennem idrætsaktiviteterne. Rigtig mange af disse børn har deltaget ugentligt over en periode. Samtidig har i alt 23 foreningsfrivillige deltaget i en Pædagogisk Idræts uddannelse. Og de foreningsfrivillige og 10 pædagoger har deltaget sammen i Innovativ Evaluering. I Ultimate Volley Xperience fra fest til forening (UVX), hvor teenvolley er blevet introduceret på 4 skoler, har ca unge været gennem et teenvolley forløb og/eller deltaget i et afsluttende UVX events. Det, der er lykkedes godt i de to projekter, er at nå børnene, der hvor de befinder sig i deres dagligdag - så som skole og SFO. Desuden at lave tilpassede idrætsaktiviteter med fokus på leg og bevægelse målrettet foreningsuvante børn og unge. Frafald har der ikke decideret været, men det har vist sig meget ambitiøst både at skulle erhverve nye nydanske medlemmer til foreningerne og derefter rekruttere disses forældre som frivillige i projektet Forældrene på banen. Foreningernes arbejde med målrettet at rekruttere frivillige til løsningen af opgaver forventes først at vise resultater i løbet af Der, hvor det har været sværest at tiltrække deltagere, har været til fyraftensmøderne i projektet Aktiviteter tiltrækker og relationer fastholder & Bruger de bolden. På fyraftensmøderne blev resultaterne fra rapporten: Der er jo ingen, der har lyst til at ligne en kegle præsenteret. Rapporten kommer med bud på, hvordan unge kan fastholdes i idrætsforeningerne. Samlet effekt Totalt set har projekterne involveret i alt ca deltagere, hvoraf mange har deltaget i flere af projekterne. Antallet af unikke deltagere udgør derfor ca personer. Yderligere har en række pædagoger, lærere og foreningsfrivillige været involveret. Gennem projekterne har de opnået en ændret tankegang i forhold til tilgangen til foreningsuvante børn og unge, idet der nu gøres brug af en mere legende tilgang i rekrutteringen og fastholdelsen af børn og unge i idrætsaktiviteten. Det vurderes, at projekterne har haft væsentlig betydning for den primære målgruppe og har styrket de lokale samarbejdsmuligheder på tværs af institution og forening. Desuden har der fundet en foreningsudvikling sted hos de involverede foreninger. Se for en beskrivelse af alle Køge Kommunes breddeidrætsprojekter. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

7 Slagelse Kommune Effekter af breddeidrætsindsatsen Indledning Slagelse Kommune har gennemført fire breddeidrætsprojekter, som har været startskuddet til at udvikle Slagelse Kommune til en sundere kommune med idræt til alle. Projekterne har fokuseret på at skabe nye fysiske rammer til bevægelse og at få grupper, der ikke var særligt idrætsaktive, til at blive mere aktive. Endelig har projekterne givet ny inspiration og viden om motion og sundhed hos forskellige målgrupper. Antal deltagere i projektet Motion i Skoler er skønnet til ca skolebørn. Børnene har i projektet stiftet bekendtskab med legeagenter, ny og mere bevægelse gennem aktionslæringsforløb og skoleturneringer. Ca børn i børnehaver og vuggestuer har deltaget i projektet Aktiviteter i Daginstitutioner der har haft fokus på leg- og bevægelsescertificering af bevægelsesbørnehaver. Ca. 115 børn er indmeldt i Volleyballklubben Vestsjælland, heraf 40 procent som ikke var foreningsaktive. Volleyballklubben er nu Danmarks største kidsvolleyklub, og i alt har ca børn været gennem et projekt om skolevolley. Ca. 275 børn har deltaget i projektet Fritidskørekortet Free og heraf har flere fundet vej til foreningerne efterfølgende. Endelig evaluering af kommunens breddeidrætsindsats er pt. i gang, hvorfor endelige resultater ikke foreligger på nuværende tidspunkt. Men målsætningen har været at sandsynliggøre, at børnene bevæger sig mindst en time om dagen gennem forskellige indsatser. Frafald har ikke været til stede i de fire breddeidrætsprojekter, da de er lavet i samarbejde med kommunens institutioner, hvorfor projekterne er tænkt ind i deres almindelige hverdag. Samlet effekt Slagelse Kommune har valgt fremover at bevare det tilskud, som kommunen har givet til breddeidrætsindsatsen i projektperioden. Det betyder, at hovedparten af projekterne fortsætter, hvilket har været et af de væsentligste succesparametre. Det betyder samtidig, at der nu kan fokuseres på nye og relevante indsatsområder, som er kommet frem i løbet af projektperioden. Det betyder samtidig, at de projekter, som det vurderes har den største effekt på længere sigt, vil blive forlænget. Kommunen har netop ansat en ny breddeidrætskonsulent, som skal varetage den fortsatte proces og sikre at de forskellige projekter indgår i driften samt fokusere på yderligere udvikling i samarbejdet med den eksisterende projektgruppe. Se for en beskrivelse af alle Slagelse Kommunes breddeidrætsprojekter. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

8 Varde Kommune Effekter af breddeidrætsindsatsen Indledning Varde Kommune har igangsat i alt 14 projekter under mottoet Breddeidræt også noget for dig. Varde Kommune estimerer, at breddeidrætsprojekterne i kommunen samlet har haft i alt deltagere, varierende fra 20 til ca deltagere. Projekterne har beskæftiget sig med mange forskellige målgrupper, fra børn og unge over ikke idrætsvante til udsatte og psykisk syge. Ligeledes har der været tale om både drifts- og anlægsprojekter. Antal deltagere har varieret meget alt efter målgruppen. Generelt har de projekter, der enten involverer skoler, SFO eller anlægsprojekter, haft det største antal deltagere. Børnefitness på kommunens skoler har haft ca deltagere. Naturfitness, der har anlagt nye løbe- og mountainbikeruter i kommunes skove og plantager, samt et meget anderledes klatre- og legeredskab, har pt. haft ca. 900 nye brugere og forventes at have op mod brugere årligt. E-trailer projektet, som er gennemført af DGI Sydvest, havde ca deltagere og bestod i en trailer med elektronisk legetøj (Sports Wall, danseplader, etc.), som kunne lejes til forenings- og fritidsarrangementer. Der har været betydeligt færre deltagere på de projekter, der har beskæftiget sig med de vanskeligere og mere snævert definerede målgrupper. Idræt dit springbræt, som mere end fordoblede medlemstallet i kommunens idrætsforening for sindslidende (IFS Vestjyderne), havde 84 deltagere, og Idræt for jobsøgende, der arbejdede med en gruppe på i alt 23 jobsøgende, der var langt fra arbejdsmarkedet. Fælles for størstedelen af projekterne gælder, at langtidseffekten af de forskellige indsatser er vanskelig at måle på kort sigt. Der er dog nogle projekter, hvor det har været muligt umiddelbart at måle effekten, som f.eks. Idrætsundervisning i naturen, der er et årligt forløb, og hvor skolerne har bedt om tilbagevendende forløb på trods af anstrengt økonomi. Frafald har været størst på Idræt for jobsøgende, hvor 6 ud af 23 deltagere faldt fra i de to projektforløb. Det høje frafald (lavt fremmøde) skyldes, at der er tale om en meget tung målgruppe, der historisk har været vanskelig at motivere og aktivere. Derfor anser kommunen alligevel projektet som en succes, da frafaldet på projektet er ca. tre gange mindre end for jobcentrets sædvanlige aktiviteter for målgruppen. Samlet effekt Samlet vurderer Varde Kommune, at breddeidrætsindsatsen i høj grad har været med til at sætte fokus på motion og bevægelse i kommunens naturskønne omgivelser, ligesom nogle af projekterne har været meget succesfulde med at øge livskvaliteten for grupper af kommunens mindre idrætsvante borgere. Kommunen er meget tilfreds med at breddeidrætsindsatsen har aktiveret omkring personer gennem forløbet, ligesom forventningen er at ca personer årligt vil benytte sig af de muligheder, kommunens breddeidrætsprojekter har skabt. Se for en beskrivelse af alle Varde Kommunes breddeidrætsprojekter. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

9 Viborg Kommune Effekt af breddeidrætsindsatsen Indledning Viborg Kommunes breddeidrætsindsats har haft som hovedmål at henvende sig til de ca. 20 % af børn og unge, som ikke i forvejen er motions- eller idrætsaktive, ud fra overskriften: Der er en idræt til alle, det gælder blot om at finde den. Breddeidrætsindsatsen har været opdelt i 7 delprojekter, der med hver sin målgruppe og aktører, har igangsat aktiviteter for mere end børn og unge i Viborg kommune. Antal deltagere har naturligt været meget forskelligt i de enkelte projekter. Således har projektet `SFO-Børn i bevægelse` haft det største antal deltagere med estimeret ca deltagende børn. I de fleste projekter kan der med god grund tales om primære og sekundære deltagere. I projektet `E-skolesport har der således været ca. 30 faste deltagere på ugentlige idrætsaktiviteter på erhvervsskolen Mercantec, mens ca. 100 unge på erhvervsskolen har været aktivt deltagende i 4 idrætsdage. I projektet Fra idrætssvag til idræt hver dag har Viborg Kommune ved individuelt relationsarbejde og guidning ift. motion og diverse idrætsgrene fået op til 300 unge borgere med nedsat funktionsevne i gang i projektperioden. Resultatet er opnået på trods af store udfordringer i projektet med at søge kontakt med handicappede, skabe motivation, skaffe frivillige, arrangere transport mv. Frafald har især været et problem på projektet `E-skolesport`, hvor der har været meget gennemtræk på aktiviteterne, f.eks. udeblivelse fra halve idrætsdage mv. Der er på Mercantec en særlig kultur-udfordring, hvor skolens kultur er præget af en mono-faglighed/ faglighed, og hvor der ingen tradition er for motion, bevægelse og sund livsstil. De øvrige projekter er kendetegnet ved et beskedent frafald. Typisk er billedet, at de mest organiserede projekter, som f.eks. Rund og Sund, hvor målet har været at højne motivationen til at dyrke idræt/motion for overvægtige børn i alderen år, har haft meget lidt frafald, mens de mere løst organiserede projekter har haft mere gennemtræk. I den anden ende af skalaen er den selvorganiserede idræt på Trial- og Parkour-anlægget, hvor det er vanskeligt at tale om frafald. Den relevante parameter er her, hvorvidt anlægget er i brug dagligt. Samlet effekt Totalt set har ca børn og unge været i primær eller sekundær aktivitet i forbindelse med breddeidrætsprojektet, heraf mere end halvdelen i projektet SFO-Børn i bevægelse. Samlet set betragter Viborg Kommune den foreløbige effekt af breddeidrætsprojektet som en stor succes, hvor langt flere deltagere, og de mange samarbejdspartnere har nået resultater, som Viborg Kommune ikke ved projektstart havde turdet håbe på. Projektets langsigtede effekt kan måles på forankringen af de igangsatte aktiviteter og omfanget af nye idrætsaktive. Den helt overvejende erfaring fra de 7 delprojekter er, at netop den søgte målgruppe har været deltagere i høj grad, eller i nogen grad. I fem af delprojekterne vurderes det, at netop målgruppen (de 20 %) har været aktive i høj grad. Se for en beskrivelse af alle Viborg Kommunes breddeidrætsprojekter. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

10 Bilag B: Bedste cases Aalborg Kommune - Sport2go Projektbeskrivelse Projektet er et samarbejde mellem Aalborg Kommune og DGI Nordjylland og tager afsæt i et tilsvarende belgisk projekt, der med succes har tilgodese det veldokumenterede behov for fleksibilitet, som projektets målgruppe har. I projektet har målgruppen haft mulighed for at købe et Sport2Go -pas, der har givet de unge ubegrænset adgang til de idræts og bevægelsestilbud, der er i programmet. Aktiviteterne har fundet sted efter skoletid i faciliteter i Aalborg og Nørresundby. En væsentlig forudsætning for at nå målet om at tilgodese behovet for fleksibilitet er, at de unge ikke har været bundet af faste ugentlige træningstimer, men har kunnet deltage i det/de idrætstilbud, der passer bedst til deres hverdag. Fleksibiliteten i tilbuddet har desuden givet de unge mulighed for at prøve flere forskellige idrætter alene eller sammen med vennerne. Ordningen har kunnet bruges ubegrænset, af de unge, som har kunnet deltage i alle aktiviteterne på eget niveau, uden konkurrence og med et højt niveau af instruktion. Prisen på `Sport2Go`-passet er tilpasset til de unges økonomi og tilbuddet af aktivitetsmuligheder har været meget varierede. Aktivitetsmulighederne tæller bl.a. fitness (også i privat regi), squash, badminton, dans, svømning, karate, klatring, fodbold mv. Målsætninger At få flere af de uafhængige unge til at bevæge sig mere og varigt At skabe et tilbud der tilgodeser målgruppens behov for fleksibilitet At flere unge kommer i kontakt med idrætsforeningerne At nedbryde barrierer for ikke-idrætsaktive unge, så de kommer i gang med idræt Målgruppe årige. Projektperiode Projektet havde opstart 6. september 2010 og varede 12 uger. Projektet fortsatte i 2011, hvor yderligere 2 perioder á 12 uger blev gennemført. Projektets største udfordring(er) At kommunikere tilbuddet ud så det rammer de unge. Målgruppen er særdeles selektiv i deres valg/fravalg, og det har derfor været særdeles vigtigt at ramme de rigtige personer, bruge den rigtige retorik og tilpasse aktivitetsudbuddet ud fra deres ønsker. Projektets største succesoplevelse(r) At det rent faktisk er lykkedes på en økonomisk bæredygtig og effektiv måde at gøre inaktive til aktive idrætsmennesker. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

11 Faaborg-Midtfyn Kommune - Sund og klog i naturområdet Tarup-Davinde Projektbeskrivelse Projektet har haft til formål at udvikle et motionskoncept i naturen, som retter sig mod en række grupper i samfundet, der ikke har tradition for ad egen vej at opsøge de almindelige idræts- og sundhedstilbud. Disse grupper har derfor behov for understøttelse og tilpassede idrætsaktiviteter, hvis deres motivation til bevægelse skal løftes. Konceptets grundlæggende idé er at bruge naturen som ramme om et motionstilbud, hvor deltagerne, sammen med ligesindede, får viden om naturen, de møder undervejs. Projektets målgrupper har flere af de samme udfordringer, som f.eks. at de oplever fysiske begrænsninger i hverdagen, at de har dårlige erfaringer med bevægelse, at de lider af følgeproblematikker af et liv med kronisk sygdom eller at de er socialt isolerede eller ikke ved, at der findes tilbud om bevægelse og aktivitet uden, at det er under overskriften senioridræt. Tilbuddet har fundet sted i Tarup-Davinde, et stort friluftsområde, hvor der i projektet er blevet lagt vægt på det sjældne, sjove, seje, skøre, skæve, som gør områdets natur unik. Målsætning At deltagerne får positive bevægelsesoplevelser og gode oplevelser sammen med ligesindede og med naturomgivelserne i Tarup/Davinde området som ramme. Målgruppe Projektet har haft 4 målgrupper: 1) Kvinder med type 2 diabetes eller overvægtige kvinder i risikogruppen for at udvikle type 2 diabetes, i alderen år. 2) Overvægtige drenge og piger i alderen år. 3) Spejderledere med fokus på inklusion af de årige drenge og piger. 4) +60 årige, som ønsker at være aktive. Projektperiode Marts august 2010 og marts september Projektets største udfordring(er) At samarbejde med ansatte inden for en anden driftsramme og som ikke tidligere har haft erfaring med at samarbejde på tværs af faggrupper. Det samme gjorde sig gældende med de frivillige i idrætsforeningerne, hvor det har været tydeligt, at der normalt sættes en anden dagsorden for samarbejde. Parterne har dog alle udtrykt stor tilfredshed med samarbejdsformen og de aktiviteter, det lykkedes at iværksætte. Projektets største succesoplevelse(r) At det er lykkedes at afprøve, igangsætte og delvist fastholde aktiviteter til forskellige målgrupper, som normalt ikke færdes i de naturområder, hvor aktiviteterne er igangsat. At så mange forskellige aktører fra den frivillige verden samt ansatte i kommune og naturvejledere formåede at samarbejde om projektet. At de +60 årige efterfølgende har taget initiativ til og i januar 2012 formelt har etableret et seniorværksted med forskellige aktiviteter for målgruppen. At spejderlederne/grupperne har udtrykt, at de fortsat vil arbejde med inkludering af målgrupper, som måske har sværere ved at opnå succes i andre fritidsaktiviteter end deres jævnaldrende. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

12 Gentofte Kommune - Reorganisering af svømmeundervisningen Projektbeskrivelse I Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid taget initiativ til og igangsat en omfattende reorganisering af svømmeundervisningen. Det har betydet mange større og mindre ændringer i forhold til, hvordan svømmeundervisningen blev organiseret og gennemført tidligere. Det indebærer bl.a. at undervisningen nu bliver kaldt aktiviteter, og ikke længere går under navnet skolesvømning, men derimod GFO-Svøm. Dette skyldes, at svømmeaktiviteterne nu teknisk set foregår i Gentofte Fritidsordnings (GFO) regi, selv om aktiviteterne er en del af børnenes almindelige skoletid. GFO-personale følger nu børnene til og fra svømmehallen og hjælper til ved svømningen, der varetages af instruktører fra Gentofte Svømmeklub. Således vil GFO-personalet bidrage med den pædagogiske vinkel og skabe tryghed omkring aktiviteten, mens svømmeinstruktørerne har det svømmefaglige ansvar. Børnene lærer desuden at svømme i en tidligere alder, da ordningen indebærer, at svømmeundervisningen er flyttet fra 4. til 2. klassetrin. Målsætninger At reorganisere svømmeundervisningen for at tiltrække kompetente undervisere med den nyeste viden om vand og bevægelse At udvikle samarbejdet mellem Gentofte Kommune og Gentofte Svømmeklub og gøre svømmeundervisningen sjovere for børnene At tilbyde en alsidig undervisning, der sikrer at alle børn stifter bekendtskab med forskellige vandaktiviteter, herunder livredning Målgruppe Skolebørn på Gentofte Kommunes folkeskoler Projektperiode August 2010 forår Projektet startede op fra skoleåret 2011/12 og er nu fast forankret på samtlige folkeskoler i Gentofte Kommune. Projektets største udfordring(er) At skabe ejerskab og grundlag for samarbejde hos de mange meget forskellige parter. Projektet har krævet, at mange nye samarbejdsrelationer skulle skabes, og at gamle arbejdsmetoder blev udfordret. Projektets største succesoplevelse(r) At der er udviklet et svømmetilbud, hvor elevernes vandtid er fordoblet, og at samarbejdet mellem så mange forskellige parter er lykkedes. De involverede parter er tilfredse. Børnene har fået et svømmetilbud, hvor de i en tidligere alder lærer at svømme. Tilbuddet gør det billigere for kommunen, svømmeklubben udvikles på mange punkter, og GFO erne får mulighed for at tilbyde børnene en sjov aktivitet. Endelig skabes der sammenhæng mellem det kommunale svømmetilbud og svømmeklubbens undervisning. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

13 Køge Kommune Bred spillet ud Projektbeskrivelse Projektet har haft fokus på processen og samarbejdet mellem en række SFO er og foreninger, der har tilbudt en række aktiviteter rettet mod udsatte, idrætsuvante og/eller foreningsuvante børn og unge. Et væsentligt ønske med projektet har været at udvikle de eksisterende kompetencer i både SFO og i foreningerne. Projektet blev således igangsat med fokus på førnævnte målgruppe, men også for at skabe viden og kompetencer i SFO og foreninger med henblik på at kunne fastholde arbejdet med målgruppen efter projektets afslutning. I alt er der i projektet gennemført ni aktiviteter, der har rettet sig mod målgruppen. I forbindelse med disse projekter blev der bl.a. etableret samarbejder omkring bl.a. Fodbold for sjov, et samarbejde mellem Køge Boldklub, Sund Zone og Ellemarkens SFO samt Leg og bevægelse, et samarbejde mellem Herfølge Gymnastikforening og Herfølge SFO. Målsætninger At der nedsættes en styregruppe i Køge Kommune med repræsentanter for social-, skole-, kultur-, sundheds- og integrationsområdet At 36 foreningsfrivillige fra 10 udvalgte foreninger i løbet af 2011 og 2012 tilbydes uddannelse indenfor pædagogisk idræt At der i hver af de ti udvalgte foreninger uddannes 1 organisatorisk ressourceperson, der har ansvar for arbejdet med idrætsuvante børn og kontakten til skole og SFO, og at der indledes et samarbejde med de udvalgte foreninger omkring idræt for udsatte grupper At der i 10 udvalgte områder etableres et samarbejde mellem skole, SFO og forening om idrætstilbud. Målgruppe Udsatte, idrætsuvante og/eller foreningsuvante børn og unge Projektperiode Januar 2011 april 2012 Projektets største udfordring(er) At skabe gode forhold for et samarbejde mellem to meget forskellige parter, der har forskellige mål med at arbejde med idræt. Der har desuden i projekterne vist sig en række udfordringer i samarbejdet omkring afholdelsen af aktiviteterne såsom tidspunktet på dagen, da aktiviteterne skulle gennemføres i SFO-tiden, og rekruttering af børn til aktiviteterne. Projektets største succesoplevelse(r) At der fra start har været en god dialog mellem parterne. Interessen fra de implicerede parter har betydet, at der er blevet skabt et forum for foreninger og SFO er, hvor samarbejdet er på dagsorden. Dette har medført, at der også er opstået nogle bæredygtige samarbejder, der ved projektets afslutning har holdt ved. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

14 Slagelse Kommune Teen Move Projektbeskrivelse Projektet har haft positiv effekt både på det bevægelses- og sundhedsmæssige plan samt set i forhold til samarbejdet på tværs internt i kommunen og eksternt i forhold til samarbejdspartnere. Teen Move er et 2-årigt projekt rettet mod de elever, som startede i 7. klasse efter sommerferien Ca. 220 elever fordelt på ti klasser har været igennem projektet, hvor eleverne har haft seks timers idræt om ugen i stedet for de nuværende to timer om ugen. Netop denne årgang af elever er valgt, fordi den traditionelt er svær at motivere til at dyrke sport og motion. Rigtig mange børn dyrker idræt, men mange falder fra, når de bliver teenagere. Eleverne er blevet præsenteret for en række idrætsgrene lige fra parkour og zumba til de mere traditionelle idrætsgrene som gymnastik og volley i tæt samarbejde med kommunens mange foreninger. Projektet har været forankret i kommunens Center for Kultur og Fritid i tæt samarbejde med bl.a. Center for Folkesundhed og Center for Skole. Slagelse Kommune ansatte en breddeidrætskonsulent som tovholder på alle fire breddeidrætsprojekter samt tre idrætsmentorer, som skulle løfte opgaven ude på skolerne samt give lærerne inputs til en bedre og sjovere idrætsundervisning. Målsætninger At engagere de ældste elever i idrætsundervisningen At motivere eleverne til at motionere efter projektet er slut At give viden om projektets effekt på elevernes fysik, trivsel og faglige niveau. Derudover var målet med projektet at få alle elever til at deltage i idrætsundervisningen. Dette er bl.a. gjort ved at udarbejde særskilte forløb til skadede elever, eller elever som havde glemt gymnastiktøj, så de også i et vist omfang kunne deltage i undervisningen Målgruppe Elever som startede i 7. klasse efter sommerferien i 2010 på tre udvalgte skoler. Projektperiode August juni 2012 Projektets største udfordring(er) At samarbejde på tværs både internt og eksternt har af og til været en udfordring, men er samtidig også endt med at være et af projektets succesoplevelser. Projektets største succesoplevelse(r) At der er positive resultater både fysisk, socialt og mentalt for målgruppen, og at lærerne konstaterer et langt bedre undervisningsmiljø med ro og koncentration. Skolerne, forældrene og eleverne har bakket op om projektet, og flere har haft et stort ønske om, at projektet kunne fortsætte fremover. Der har generelt været mange positive oplevelser med samarbejdet med foreningerne, skolerne, forældrene og eleverne, og skolehjemsamtalerne på alle tre skoler viste positive oplevelser. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

15 Varde Kommune Idræt for jobsøgende Projektbeskrivelse Projektet har adresseret en overset samfundsgruppe. Unge borgere uden for arbejdsmarkedet har ofte en række særlige problemstillinger, f.eks. manglende netværk, depressioner, overvægt og mangel på kropsbevidsthed, der påvirker dem i negativ retning og holder dem væk fra jobmarkedet. Formålet med projektet har været at øge de unges velvære og selvfølelse ved at øge deres fysiske form og derned styrke dem i deres jobsøgning. Varde Kommune har ved at udvikle et forløb med fokus på idræt og bevægelse forsøgt at give de unge ledige nogle positive oplevelser, der skal få denne målgruppe til fremover at finde mening i at prioritere idræt og bevægelse i hverdagen, hvad enten det er gennem foreningslivets tilbud eller på egen hånd. Projektet har både væsentlige menneskelige og samfundsøkonomiske effekter, da Varde Kommune - udover at øge denne gruppes livskvalitet - på sigt også vil kunne opnå betydelige besparelser ved at få unge ledige i job. Målsætninger At give borgerne så gode oplevelser med idræt og bevægelse, at de på sigt kan sluses over i foreningslivet. Dette sigtes særligt på de unge borgere mellem 18 og 29 år, der er uden for arbejdsmarkedet At gennem idræt og bevægelse øge de unges velvære, selvfølelse og dermed styrke dem i deres jobsøgning Målgruppe Unge ledige mellem 18 og 29 år. Første hold henvendte sig til unge mænd og andet hold til unge mødre. Projektperiode 7-ugers forløb for unge jobsøgende i efteråret 2010 og et 6-ugers forløb for unge mødre i foråret Projektets største udfordring(er) At påvirke de unge ledige gennem et kort forløb. Fremover er udfordringen at få målgruppen til at fastholde de positive forandringer efter projektperioden. Projektets største succesoplevelse(r) At det har vist sig muligt at påvirke en svær målgruppe i positiv retning med et sundhedsfremmende tilbud. Dette har været givende for målgruppen, der har fået forbedret deres livskvalitet og besparende for Jobcenteret og Varde Kommune. Flere af deltagerne i projektet fik således forlænget deres praktikplads efter projektperioden. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

16 Viborg Kommune Multisport Projektbeskrivelse Projektet har haft fokus på en hurtigt voksende målgruppe - de selvorganiserede unge. Viborg Kommune har ønsket at give denne målgruppe mulighed for at udfolde sig på deres egne vilkår ved etablering af et aktivitetsrum. Målet har været at aktivere flere børn og unge og sørge for, at de får en positiv oplevelse med alternative motionsformer. Aktivitetsrummet er hovedsageligt fremstillet til cykeltrial og parkour. Anlægget er dog også tænkt som et mødested, hvor nye kan komme og prøve kræfter med aktiviteterne og danne sociale relationer. Anlægget er også tiltænkt som besøgssted for fritidsklubber, SFO er, folkeskoleklasser og familier på udflugt. Cykeltrial og parkour er to aktiviteter, der specielt tiltrækker børn og unge, som ikke finder sig tilpas ved at dyrke traditionel idræt og sport pga. konkurrenceelementet. Parkour og trial handler således ikke om at måle sig med andre, men om at udvikle og udfordre kroppen/cyklen som redskab og inddrage omgivelserne på en ny måde. Evnen til at arbejde og tænke kreativt udfordres og udvikles kontinuerligt gennem denne leg. Målsætning At etablere et aktivitetsrum til børn og unge i kommunens socialt belastede boligområder. Målgruppe Unge mellem 12 og 18 år opfordres til idrætsdyrkelse via en forbedret dialog og opmærksomhed på behov. Formålet er at motivere de årige til en sund og aktiv livsstil, som et alternativ til den traditionelle foreningsidræt. Projektperiode Efterår 2010 efterår Projektets største udfordring(er) At der i arbejdet med at skabe et attraktivt aktivitetsanlæg for forskellige former for selvorganiseret idræt har været en lang undersøgelsesfase, da det har været vigtigt at undersøge, hvilke former for selvorganiseret idræt Viborg Kommune ville skabe rum til. Det har desuden været en udfordring at etablere et samarbejde med en målgruppe, der kan være svær at komme i kontakt med. Projektets største succesoplevelse(r) Den store entusiasme blandt de selvorganiserede idrætsudøvere, det frivillige engagement og den drivkraft, det skaber. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

17 Bilag 1: Oplysningsskema Breddeidrætskommuner Spørgsmål for hvert projekt Projekt X: Overordnet mål med projektet Målsætninger Målsætning 1 Reviderede målsætninger (som oplyst september 2010) 1. Er målsætningen revideret yderligere (hvis ja, formulér ny målsætning) kommentarer til evt. ændring 2. Er den seneste målsætning opfyldt? (sæt X) Ja Nej 3. Hvis nej, hvorfor ikke? / Hvis ja, begrund ændringen Målsætning 2 Målsætning 3 Ja Nej Uddyb på hvilken baggrund/metode konkluderes dette? 4. Er det overordnede mål med projektet realiseret? / Forventes det overordnede mål med projektet at blive realiseret? Ambitionsniveau Høj Middel Lav Kommentarer 5. Hvor ambitiøse vurderes følgende elementer at være? Projektets målgruppe Projektets målsætninger Projektets overordnede mål Projektets metode/proces Andet: Afslutning af projektet 6. Forventes projektet at være afsluttet senest ? Ja Sæt X Nej Kommentarer (herunder - hvis nej, angiv forventet afslutningstidspunkt) Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

18 Videreførelse af projektet i egen kommune 7. Er der grundlag for, at projektet eller dele af projektet fortsætter i egen kommune efter det samlede breddeidrætsprojekts afslutning? HVIS JA, 8. Hvordan videreføres projektet? HVIS NEJ, 9. Hvorfor er der ikke grundlag for en videreførelse af projektet? Ja Sæt X Nej Gennem nuværende samarbejdspartnere Gennem idrætsorg. (fx DGI, DIF, DHIF) Gennem foreninger/idrætsråd Gennem den selvorganiserede idræt Som kommunal drift Gennem selvejende institutioner Gennem kommercielle institutioner Andre, angiv hvilke: Overførsel af projektet til andre kommuner Ja Nej 10. Kan projektet efter jeres vurdering overføres til en anden kommune? 11. Hvis ja, i hvilken grad kan projektet overføres til en anden kommune? Høj Middel Lav Kommentarer Sæt evt. flere X er Hvilke konkrete handlinger er gennemført/gennemføres for at videreføre projektet eller dele af projektet? 12. Hvilke særlige forudsætninger vil det kræve at overføre projektet? Kompetencer og erfaringer Ja Nej Hvis ja, hvilke kompetencer/erfaringer og uddannelse tilførte den/de nye personer? 13. Er der sket en udskiftning/ændring af projektspecifikke nøglepersoner undervejs i projektperioden? Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

19 Fastholdelse Høj Middel Lav 14. I hvilken grad fastholdes projektspecifikke nøglepersoner (både i kommunen og hos eksterne aktører) efter projektperioden? Ingen Kommentarer 15. Økonomi - Bemærk spørgsmål 10 nedenfor om ekstraressourcer - ekstraressourcer skal ikke medregnes her Bevilling (KUM og NF) Budget Revideret pr. april 2011 Faktisk eller forventet forbrug pr Kommentarer Egenfinansiering Tilført midler fra andre af kommunens breddeidrætsprojekter Overført midler til andre af kommunens breddeidrætsprojekter Yderligere interne midler (fx fra andre forvaltninger) Eksterne midler (fx fra fonde) Projektperiode Revideret projektperiode (som oplyst tidligere) 16. Er projektperioden revideret yderligere? (hvis ja, angiv ny projektperiode) Årsager til seneste ændring Læringspunkter Kommentar 17. Hvad har været det bedste ved projektet? 18. Hvad har været den største udfordring ved projektet? Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

20 Bilag 2: Generelle spørgsmål - på tværs af alle kommunens projekter Eksisterende samarbejder med eksterne aktører Svar (sæt X) Ja Nej Hvilke aktører har breddeidrætsindsatsen særligt bidraget til at videreudvikle samarbejder med? Sæt evt. flere X er Landsdækkende idrætsorganisationer (fx DGI, DIF og DFIF) Foreninger og idrætsråd/-samvirker 1. Har breddeidrætsindsatsen i kommunen bidraget til at videreudvikle eksisterende samarbejder mellem kommunen og eksterne aktører? Den selvorganiserede idræt Selvejende institutioner Kommercielle institutioner Andre aktører (skriv hvilke) Nye samarbejder med eksterne aktører Svar (sæt X) Ja Nej Hvilke aktører har breddeidrætsindsatsen særligt bidraget til at skabe nye samarbejder med? Sæt evt. flere X er Landsdækkende idrætsorganisationer (fx DGI, DIF og DHIF) Foreninger og idrætsråd/-samvirker 2. Har breddeidrætsindsatsen i kommunen bidraget til at udvikle nye samarbejder mellem kommunen og eksterne aktører? Den selvorganiserede idræt Selvejende institutioner Kommercielle institutioner Andre aktører (skriv hvilke) Aalborg Universitet, landdistrikterne Eksisterende samarbejder internt i kommunen Svar (sæt X) Ja Nej Hvilke forvaltninger har breddeidrætsindsatsen særligt bidraget til at videreudvikle samarbejder med? Sæt evt. flere X er Fællesstaben Børn og Unge 3. Har breddeidrætsindsatsen i kommunen bidraget til at videreudvikle eksisterende samarbejder mellem forvaltninger internt i kommunen? Job og Velfærd Teknik og Miljø Økonomistaben Andre aktører (skriv hvilke) Sundhed og bæredygtig udvikling Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

21 Nye samarbejder internt i kommunen Svar (sæt X) Ja Nej Hvilke aktører har breddeidrætsindsatsen særligt bidraget til at skabe nye samarbejder med? Sæt evt. flere X er Fællesstaben Børn og Unge 4. Har breddeidrætsindsatsen i kommunen bidraget til at udvikle nye samarbejder mellem forvaltninger internt i kommunen? Job og Velfærd Teknik og Miljø Økonomistaben Andre aktører (skriv hvilke) Indflydelse på kommunens indsats ift. at øge borgernes idræts- og motionsvaner Kommunens idrætspolitiske/breddeidrætspolitiske strategi Sæt evt. flere X er Kommentarer Idrætsfaciliteter 5. Hvilke af følgende områder har kommunens breddeidrætsprojekter haft væsentlig indflydelse på i forhold til at øge borgernes idræts- og motionsvaner? Lokale idrætstilbud/aktiviteter Kommunens samarbejde med eksterne aktører Kommunens samarbejde med interne aktører Øvrige områder, hvilke: Ingen af ovenstående Overordnet resultat af breddeidrætsindsatsen 6. Hvad har på tværs af alle jeres projekter været det vigtigste resultat? Største udfordring i breddeidrætsindsatsen i kommunen 7. Hvad har på tværs af alle jeres projekter været den største udfordring? Beskriv Beskriv Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

22 Fælles udgifter Ja Nej 8. Er der afsat midler til fælles udgifter på tværs af projekterne? Beløb: 9. Hvis ja, Kommentar Ja Nej a. Hvis ja, til hvilke projekter og med hvilke formål? b. Var disse midler afsat fra projektstart? Ekstraressourcer 10. Hvor store ekstra personaleressourcer (skøn) i egen eller øvrige forvaltninger bruges på det samlede projekt, som ikke er medregnet i (den endelige) projektbevilling? Opgjort april 2011 Forventet pr Kommentarer (herunder hvad er disse midler hovedsageligt anvendt til?) Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

23 Bilag 3: Interviewguide til opfølgende interview Samarbejde 1. Hvordan har breddeidrætsindsatsen i kommunen bidraget til hhv. at videreudvikle eksisterende samarbejder og nye samarbejder med eksterne aktører? - Videreudvikling af eksisterende samarbejde - Udvikling af nye samarbejder 2. Hvordan har breddeidrætsindsatsen i kommunen bidraget til hhv. at videreudvikle eksisterende samarbejder og nye samarbejder internt i kommunen? - Videreudvikling af eksisterende samarbejde - Udvikling af nye samarbejder Læring/videndeling 3. Hvilke overvejelser mener I at andre kommuner skal gøre sig forud for planlægningen af et breddeidrætsprojekt? 4. Hvilke overvejelser mener I at andre kommuner skal gøre sig under planlægningen af et breddeidrætsprojekt? 5. Hvordan mener I at andre kommuner bør arbejde for løbende at monitorere og sikre retning i gennemførelsen af et breddeidrætsprojekt? 6. Hvordan mener I at andre kommuner bør arbejde for at følge op på læringen fra et gennemført breddeidrætsprojekt? 7. Hvad mener I, at andre kommuner helt overordnet set kan lære af jeres breddeidrætsindsats? 8. Hvordan har breddeidrætsprojekterne i de syv breddeidrætskommuner givet inspiration til andre kommuners indsats for at styrke befolkningens idræts- og motionsdeltagelse? Det vigtigste projekt 9. Hvilket af jeres projekter har været det vigtigste for jer? Hvorfor? Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

24 Bilag 4: Spørgeskema - øvrige 91 kommuner Velkommen Tak fordi du vil deltage i en kort spørgeskemaundersøgelse om Kulturministeriets og Nordea-fondens breddeidrætsprojekt. Din deltagelse i undersøgelsen er anonym og spørgeskemaet tager 3-5 minutter at udfylde. På forhånd tak for hjælpen. 1. Har du hørt om Breddeidrætsprojektet, som Kulturministeriet og Nordea-fonden støtter i perioden ? (Angiv kun ét svar) Ja Nej 2. Har jeres kommune planer om at igangsætte nye aktiviteter/projekter på breddeidrætsområdet inden for den næste års tid? (Angiv kun ét svar) Ja - Gå til 3 Nej - Gå til 4 3. Beskriv venligst hvilke Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

25 4. På hvilken måde har breddeidrætsprojektet givet ny inspiration til jeres indsats på breddeidrætsområdet (giv gerne flere svar): (Angiv gerne flere svar) Breddeidrætsprojektet har givet mere fokus på området blandt kommunens politikere Breddeidrætsprojektet har givet inspiration til udarbejdelse/revidering af kommunens politik på folkeoplysnings-/idrætsområdet pr Breddeidrætsprojektet har givet mere fokus på området i kommunens administration Vi er blevet inspireret af konkrete projekter i de syv breddeidrætskommuner Vi er blevet inspireret til at igangsætte udviklingsprojekter på tværs af forvaltninger i kommunen Vi er blevet inspireret til øget samarbejde med de lokale foreninger/idrætssamvirket om udviklingsprojekter Vi er blevet inspireret til øget samarbejde med den selvorganiserede idræt Vi er blevet inspireret til øget samarbejde med firmaidrætsforeninger, landsdelsforeninger, specialforbund, og/eller deres hovedorganisationer (DFIF, DGI, DIF m.fl.) Breddeidrætsprojektet har endnu ikke givet os konkret inspiration Ved ikke Andet - uddyb venligst 5. Hvordan kan breddeidrætten i Danmark styrkes yderligere i en tid, hvor de offentlige ressourcer er under pres? Tak for din deltagelse i undersøgelsen. Slutevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Juni

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring

Læs mere

Forening i Sport2Go - Om projektet og foreningens og instruktørens rolle

Forening i Sport2Go - Om projektet og foreningens og instruktørens rolle Forening i Sport2Go - Om projektet og foreningens og instruktørens rolle 2012 Forening i projekt Sport2Go 2 Indhold Forord:... 3 Sport 2 Go medlemskab... 3 Hvad er det?... 3 Hvem kan være med?... 4 Hvordan

Læs mere

Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012

Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012 Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012 Den samlede evaluering 3 evalueringsrapporter 5 ERFA-møder 2 konferencer Hovedformål

Læs mere

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd

Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd 10 9 Kvinder Mænd 6 5 74 % 62 % 61 % 2 1 Lyngby-Taarbæk Kommune Nationalt Men hvad laver de egentlig?!! Mænd løber og styrketræner. De cykler og dyrker

Læs mere

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse

Læs mere

Bevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder

Bevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder Bevæg dig for livet Randers Få et overblik over målsætninger og indsatsområder Bevæg dig for livet Randers Randers Kommune er visionskommune for Bevæg dig for livet, som er et landsdækkende samarbejde

Læs mere

AALBORG KOMMUNE VISIONSAFTALE Få overblikket over Aalborg Kommunes målsætninger og indsatsområder som Bevæg dig for livet Visionskommune

AALBORG KOMMUNE VISIONSAFTALE Få overblikket over Aalborg Kommunes målsætninger og indsatsområder som Bevæg dig for livet Visionskommune AALBORG KOMMUNE VISIONSAFTALE 2018-2022 Få overblikket over Aalborg Kommunes målsætninger og indsatsområder som Bevæg dig for livet Visionskommune Aalborg Kommune & Bevæg dig for livet 2 Aalborg Kommune

Læs mere

Breddeidrætskommune. Aabenraa Kommune Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune

Breddeidrætskommune. Aabenraa Kommune Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune Breddeidrætskommune Aabenraa Kommune 2013-2016 Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune På linje med Breddeidræt Formål med projektet At få eleverne til

Læs mere

Idræts- og bevægelsespolitik

Idræts- og bevægelsespolitik Idræts- og bevægelsespolitik 2019-2023 Vision 2011-2023 Høje-Taastrup Kommune arbejder for et mangfoldigt idrætsliv, hvor alle borgere, uanset udgangspunkt, har mulighed for at opleve glæde, udfordring

Læs mere

Inklusion af fysisk og psykisk Handicappede. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Inklusion af fysisk og psykisk Handicappede. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Inklusion af fysisk og psykisk Handicappede Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 61 Indhold 1. Introduktion....... 62 2. Projektets aktiviteter......... 63 3. Projektets resultater..... 63 4. Projektets

Læs mere

Lokal Motion. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Lokal Motion. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Lokal Motion Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 67 Indhold 1. Introduktion....... 68 2. Projektets aktiviteter......... 68 3. Projektets resultater..... 69 4. Projektets virkning.......... 70 5.

Læs mere

Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse

Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse Denne projektbeskrivelse dækker udelukkende de aktiviteter, der foregår på skolerne i hverdagene i uge 35 til uge 40. Arrangementer i weekender er ikke

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2015-18 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Foreningerne ind i Folkeskolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Foreningerne ind i Folkeskolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Foreningerne ind i Folkeskolen Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 39 Indhold 1. Introduktion......... 40 2. Projektets aktiviteter............ 40 3. Projektets resultater....... 41 4. Projektets

Læs mere

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune. Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning

Læs mere

Idræt i udsatte boligområder

Idræt i udsatte boligområder Idræt i udsatte boligområder Resultater af undersøgelse. Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 30. Maj 2012, Vejen Idrætscenter Bascon Den sociale

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Ansøgning - Basketball til alle byens børn

Ansøgning - Basketball til alle byens børn Ansøgning - Basketball til alle byens børn BørneBasket i Hørsholm 79ers nyskabende idrætsaktivitet skal bringe sport og foreningskulturen ud til børnene med et opfølgende tilbud i skolernes SFO 1. Resumé

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

Sammen om et aktivt Danmark bevægdigforlivet.dk SÆT FART PÅ UDVIKLINGEN I DIN SVØMMEKLUB. Boost din forening med en målrettet indsats for voksne

Sammen om et aktivt Danmark bevægdigforlivet.dk SÆT FART PÅ UDVIKLINGEN I DIN SVØMMEKLUB. Boost din forening med en målrettet indsats for voksne Sammen om et aktivt Danmark bevægdigforlivet.dk SÆT FART PÅ UDVIKLINGEN I DIN SVØMMEKLUB Boost din forening med en målrettet indsats for voksne FÅ DE VOKSNE I VANDET og skab udvikling og vækst i din svømmeklub

Læs mere

Idræts- og fritidspolitik

Idræts- og fritidspolitik T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

Parasport og idræt for sindet i Fredericia Kommune. Samarbejdsaftale mellem Fredericia kommune og Bevæg dig for livet Parasport og idræt for sindet

Parasport og idræt for sindet i Fredericia Kommune. Samarbejdsaftale mellem Fredericia kommune og Bevæg dig for livet Parasport og idræt for sindet Parasport og idræt for sindet i Fredericia Kommune Samarbejdsaftale mellem Fredericia kommune og Bevæg dig for livet Parasport og idræt for sindet INDHOLDSFORTEGNELSE Samarbejdsaftale...3 Baggrund...3

Læs mere

Den danske befolknings idrætsvaner

Den danske befolknings idrætsvaner Den danske befolknings idrætsvaner Idrætskonference, Frederikssund, 13. november 2012 Trygve Buch Laub trygve.laub@idan.dk Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet Forskning og overblik

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Peter Forsberg Analytiker Idrættens Analyseinstitut Jens Høyer-Kruse Postdoc. Syddansk Universitet Åbningsseminar 'Fremtidens Idrætsfaciliteter' IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Resultater, forskelle og ligheder

Læs mere

Sundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune

Sundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune lg mere aktiv kommune Sundhedsidræt Den danske sundhedsprofil viser, at 29 pct. af voksne er mindst moderat fysisk aktive i fritiden. Potentialet for at styrke befolkningens sundhed gennem øget motions-

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Fitness i det Fri. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Fitness i det Fri. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Fitness i det Fri Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 33 Indhold 1. Introduktion....... 34 2. Projektets aktiviteter......... 35 3. Projektets resultater..... 35 4. Projektets virkning......... 36

Læs mere

Idrætsstrategi

Idrætsstrategi Idrætsstrategi 2016-2018 Kultur- og Idrætsudvalget i Valby Lokaludvalg har vedtaget at udarbejde en idrætsstrategi for Valby, for at afdække, hvordan vi bedst kan støtte udviklingen af idrætslivet. Udvalget

Læs mere

UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017. Formål:

UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017. Formål: UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017 Formål: Klatresporten udvikler sig hurtigt I følge IFSC (International Federation of Sport Climbing) kommer der 3.000 nye klatrere til hver dag. Ses på sammenlignelige lande

Læs mere

IDRÆTTENS SOCIALE RUMMELIGHED. Arkitektur for fremtidens idrætstilbud til udsatte

IDRÆTTENS SOCIALE RUMMELIGHED. Arkitektur for fremtidens idrætstilbud til udsatte IDRÆTTENS SOCIALE RUMMELIGHED Arkitektur for fremtidens idrætstilbud til udsatte DANMARKS IDRÆTSFORBUND DIF GET2SPORT DIF HAR INTENSIVERET OG INVESTERET I INKLUSION AF UDSATTE GRUPPER I IDRÆTTEN DIF politisk

Læs mere

Bred spillet ud. - en håndbog om samarbejde mellem SFO-pædagoger og foreningsfrivillige

Bred spillet ud. - en håndbog om samarbejde mellem SFO-pædagoger og foreningsfrivillige INTRO... 1 OM BRED SPILLET UD... 3 UDSATTE OG FORENINGSUVANTE BØRN... 5 PÆDAGOGISK IDRÆT... 8 Pædagogiske bagdøre... 9 Legitim perifer deltagelse... 10 Fælles afsæt... 10 SAMARBEJDE MELLEM SFO OG FORENINGER...

Læs mere

Breddeidræt og projektarbejde

Breddeidræt og projektarbejde Breddeidræt og projektarbejde Baggrunden for projekt; Idræt - fra Vane til Vandring Mere fysisk aktivitet for alle Den sundhedsmæssige og sociale dimension af idrætten - ikke (så meget) den sociale Kommunale

Læs mere

HVORFOR EN FORENINGS SFO?

HVORFOR EN FORENINGS SFO? FORENINGS SFO PIXIE EN FORENINGS SFO ER ET BUD PÅ EN HELHEDSHVERDAG FOR BØRNENE SOM BÅDE VIL KUNNE SPILLE SAMMEN MED DEN NYE SKOLEREFORM, OG SOM KAN LAVES UAFHÆNGIGT. HVORFOR EN FORENINGS SFO? Fordi en

Læs mere

Nævn eksempler på tiltag hvor din forvaltning har været involveret i implementering af mere bevægelse i skolen.

Nævn eksempler på tiltag hvor din forvaltning har været involveret i implementering af mere bevægelse i skolen. Nævn eksempler på tiltag hvor din forvaltning har været involveret i implementering af mere bevægelse i skolen. Alle post-it er blevet anbragt i øverste højre hjørne: STOR INDSATS FRA KOMMUNENS SIDE- STOR

Læs mere

NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING

NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING - Forundersøgelse til projektet Vi bevæger de unge Kick-off møde den 14. juni 2014 v/ Mette Skat Nielsen LIDT OM METODE Hvad gjorde vi og med hvem? Kvantitative

Læs mere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2017

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2017 Puljemidler kan søges af foreninger der er godkendt i Københavns kommune som frivillig

Læs mere

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt Mødetidspunkt 16-09-2019 17:00 Mødeafholdelse Restaurant Sejlklubberne, Skovshoved Havn 9, 2920 Charlottenlund Indholdsfortegnelse

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

Indhold. Idrætspolitik 4. Del 1 Rammerne for idrætten 7. Del 2 Målet med idrætten 10. Del 3 Mennesket i idrætten 16

Indhold. Idrætspolitik 4. Del 1 Rammerne for idrætten 7. Del 2 Målet med idrætten 10. Del 3 Mennesket i idrætten 16 Idrætspolitik Indhold Idrætspolitik 4 Del 1 Rammerne for idrætten 7 Del 2 Målet med idrætten 10 Del 3 Mennesket i idrætten 16 3 Idrætspolitik I Sønderborg Kommune satser vi på både breddeidræt og eliteidræt.

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt

Læs mere

Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013

Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013 HG SPORTSFRITIDSKLUB NÆSTVED DANMARKS SUNDESTE KOMMUNE. FORSLAG TIL FRITIDSTILBUD TIL ALLE BØRN I NÆSTVED Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013 HG Fritidsklub 11. september2013, version 2.0 UDFORDRINGER

Læs mere

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslag til revision af Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslaget er udarbejdet af Bornholms Idrætsråd 20-01-2013 1 Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune Det er Bornholms Regionskommunes

Læs mere

Aktiv i svømmeklubber, både som udøver og træner Cand. Scient. Idræt Projektleder på diverse Idrætsundersøgelser, Center for Ungdomsstudier

Aktiv i svømmeklubber, både som udøver og træner Cand. Scient. Idræt Projektleder på diverse Idrætsundersøgelser, Center for Ungdomsstudier Aktiv i svømmeklubber, både som udøver og træner Cand. Scient. Idræt Projektleder på diverse Idrætsundersøgelser, Center for Ungdomsstudier Udviklingskonsulent, Dansk Svømmeunion 180000 170639 178047 160000

Læs mere

NETVÆRKSMØDE FOR IDRÆTSRÅD

NETVÆRKSMØDE FOR IDRÆTSRÅD NETVÆRKSMØDE FOR IDRÆTSRÅD Region Sjælland Den 30. marts 2016 DAGSORDEN Kl. 17.00 Velkommen ved DIF-bestyrelsesmedlem Tine Teilmann Kl. 17.05 Siden sidst ved Jørn C. Nielsen Kl. 17.30 Siden sidst ved Tine

Læs mere

Forslag til Seniorpolitik 2017 og frem

Forslag til Seniorpolitik 2017 og frem Forord Der er rigtig mange stærke seniorer, der holder sig raske hele livet. I fremtiden vil der på trods af teknologiske fremskridt og en generelt sundere livsstil være ældre borgere, som har brug for

Læs mere

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l Fredericia: Danmarks navle på landkortet Haller, idrætslokaler og gymnastiksale Boldbaner Svømmehaller Øvrige idrætsfaciliteter Fredericia: Danmarks navle på landkortet Lidt research: Kurbadet lukker forår

Læs mere

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra

Læs mere

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,

Læs mere

Foreningen i Skolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Foreningen i Skolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Foreningen i Skolen Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 44 Indhold 1. Introduktion....... 45 2. Projektets aktiviteter......... 46 3. Projektets resultater..... 46 4. Projektets virkning..........

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE 2019-21 VISION AKTIVE FÆLLESSKABER GENNEM HELE LIVET GØRE BORGERNE TIL MEDSKABERE Fritidspolitikken skal udvikles med

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold

Læs mere

Aktivt Lyngby-Taarbæk

Aktivt Lyngby-Taarbæk Aktivt Lyngby-Taarbæk - På vej mod en Idræts- og Bevægelsesstrategi 2019-2024 Lyngby-Taarbæk Kommune Nærværende papir er et ramme-papir, der fungerer som forberedelse til den egentlige formulering af en

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Idrætsområdet. 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag

Idrætsområdet. 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag Idrætsområdet 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag 2017 3. Effektmåling 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2015-2016 Idrætsprojekter

Læs mere

Breddeidrætskonference 2017 Slutkonference 19. april 2017

Breddeidrætskonference 2017 Slutkonference 19. april 2017 Breddeidrætskonference 2017 Slutkonference 19. april 2017 www.breddeidraet.nu Kulturministeriet og Nordea-fonden indbyder den 19. april 2017 til breddeidrætskonference i DGI-Huset i Aarhus. Baggrund Kulturministeriet

Læs mere

Seniorpolitik 2017 og frem

Seniorpolitik 2017 og frem Forord Der er rigtig mange stærke seniorer, der holder sig raske hele livet. I fremtiden vil der på trods af teknologiske fremskridt og en generelt sundere livsstil være ældre borgere, som har brug for

Læs mere

Projekt Bydelssundhed

Projekt Bydelssundhed Korskærparken 2008-2013 Sønderparken 2011-2014 Projekt Bydelssundhed Susanne Vangsgaard Strategisk sundhedskonsulent Sundhedssekretariat Cand.scient.soc Korskærparken som område ca. 2.000 beboere 70% 60%

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer

Læs mere

Kommunikationsplan. Aarhus som breddeidrætskommune. Notat. Notat til Nordea-fonden v. Tine Wickers. 23. januar 2014.

Kommunikationsplan. Aarhus som breddeidrætskommune. Notat. Notat til Nordea-fonden v. Tine Wickers. 23. januar 2014. Notat 23. januar 2014 Kommunikationsplan Aarhus som breddeidrætskommune Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Notat til Nordea-fonden v. Tine Wickers Indledning Kulturstyrelsen har i forbindelse med sit

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

Anmodning om disponering af 1 mio. kr. til projekter om mental sundhed i regi af Sundheds- og Kulturforvaltningen

Anmodning om disponering af 1 mio. kr. til projekter om mental sundhed i regi af Sundheds- og Kulturforvaltningen 2014 Anmodning om disponering af 1 mio. kr. til projekter om mental sundhed i regi af Sundheds- og Kulturforvaltningen 1 Anmodning Afdelingen for Kultur, Landdistrikter og Fritid anmoder om at kunne disponere

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Frivillighedsstrategi - DGI Midtjylland

Frivillighedsstrategi - DGI Midtjylland Frivillighedsstrategi - DGI Midtjylland DGI Midtjylland søger med denne strategi, at anvise en vej i hele organisationen i forhold til rekruttering og fastholdelse af frivillige. Strategien giver bud på,

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Visionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.

Visionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner. Visionskommune Introduktion til arbejdet med visionskommuner. VISIONSKOMMUNE Målsætninger En visionskommune er en kommune, der bevidst i hele kommunens virke arbejder for at få flest mulige borgere til

Læs mere

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat

Læs mere

Beskrivelse af projektet Foreninger i forandring

Beskrivelse af projektet Foreninger i forandring Beskrivelse af projektet Foreninger i forandring Formålet med projektet er at klæde foreninger bedst muligt på, til at imødegå og blive tunet ind på de udfordringer, som de står overfor. Udfordringerne,

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Idræt-leg-bevægelses-SFO

Idræt-leg-bevægelses-SFO Idræt-leg-bevægelses-SFO Vi har vores opmærksomhed rettet imod den kropslige udfoldelse og bevægelsesglæde i hverdagens aktiviteter. Hver dag tilbyder vi børnene aktiviteter i festsalen, tumlesalen, skoven

Læs mere

Drejebog om Jump4fun. Side 2 Introduktion til Jump4fun. Side 3 Trænerens rolle i Jump4fun. Side 4 Krav og forventninger til foreningen

Drejebog om Jump4fun. Side 2 Introduktion til Jump4fun. Side 3 Trænerens rolle i Jump4fun. Side 4 Krav og forventninger til foreningen Drejebog om Jump4fun Side 2 Introduktion til Jump4fun Side 3 Trænerens rolle i Jump4fun Side 4 Krav og forventninger til foreningen Side 5 Økonomi for foreninger Side 6 Forventninger til samarbejdspartnere

Læs mere

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter

Læs mere

Ansøgning til breddeidrætsinitiativet Idræt for alle

Ansøgning til breddeidrætsinitiativet Idræt for alle Rebild Kommune, 23. September 2013 Att.: Kulturministeriet annass@kum.dk Ansøgning til breddeidrætsinitiativet Idræt for alle Rebild Kommune er aktuelt i gang med en større halanalyse. Kommunens 12 traditionelle

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer

Læs mere

Hør om. Hvad er Sport2Go? Hvad kan konceptet? Hvordan planlægges og organiseres det? Sport2Go i frem;den? - set i forhold ;l Aalborg modellen

Hør om. Hvad er Sport2Go? Hvad kan konceptet? Hvordan planlægges og organiseres det? Sport2Go i frem;den? - set i forhold ;l Aalborg modellen Sport2Go Aalborg Hør om Hvad er Sport2Go? Hvad kan konceptet? Hvordan planlægges og organiseres det? Sport2Go i frem;den? - set i forhold ;l Aalborg modellen Hvad er Sport2Go? Mo;vet bag Sport2Go Det velkendte

Læs mere

Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform

Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform kvalitet ved inddragelse af idrætsforeningerne Dagsorden Partnerskabsmodellen Baggrund Partnere Krav til klubber Krav til skolen Logistik Samarbejde

Læs mere

FORENINGSLIVET IND I FOLKESKOLEN - Foreningsaktiviteter på skoleskemaet. Projektleder Kasper Pedersen

FORENINGSLIVET IND I FOLKESKOLEN - Foreningsaktiviteter på skoleskemaet. Projektleder Kasper Pedersen FORENINGSLIVET IND I FOLKESKOLEN - Foreningsaktiviteter på skoleskemaet Projektleder Kasper Pedersen Breddeidrætskommune BREDDEIDRÆTSKOMMUNE 2014-16 Foreningslivet ind i folkeskolen 3 PROJEKTER Bevægelse

Læs mere

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Bruger- og borgerdialog i centrum. Processen og kommunikationen om initiativer er vigtigere end papiret.

Læs mere

Udviklingskoordinator Lene Rydal, DBU S. udvikling, lery@dbu.dk STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU

Udviklingskoordinator Lene Rydal, DBU S. udvikling, lery@dbu.dk STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU Udviklingskoordinator Lene Rydal, DBU S. udvikling, lery@dbu.dk STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU Strategiens formål DBU har fra 2014 lanceret en fireårig kommunestrategi i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere