Når tilknytningen svigter! 1
|
|
- August Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer bag sig, som vil hjælpe dem, hvis de støder på vanskeligheder(bowlby 2003). Tilknytningsteorien blev udviklet af John Bowlby 2 for flere årtier siden. Teorien er i stigende grad blevet aktualiseret, da den seneste hjerneforskning viser, at kvaliteten af barnets tilknytninger har betydning for hjernens udvikling. Alle mennesker har behov for tilknytning; og endda i en sådan grad, at vi ikke ville overleve, hvis der ikke er stabile og få omsorgspersoner, som umiddelbart efter fødslen tilbyder os beskyttelse, omsorg og trøst. Tilknytning handler om at få mulighed for at blive passet på og taget sig af; og det gælder både de fysiske og psykiske behov. Bowlby var således den første forsker, som pointerede, at kvaliteten af den omsorg og kontakt barnet tilbydes, får afgørende virkning på barnets psykiske udvikling; ligesom vi nu ved, at hjernen kan tage skade som følge af mangel på kontakt. Nutidig forskning i tilknytning har vist, at børn allerede fra 12 måneders alderen udviser forskellige tilknytningsmønstre. Der eksisterer 4 forskellige former for tilknytningsmønstre, som viser forskellige måder at tackle angst og utryghed på. Det drejer sig om følgende: Sikker tilknytning (ca 55% af en årgang) Ængstelig tilknytning (ca 25 % af en årgang) Undgående tilknytning (ca 15% af en årgang) Desorganiseret tilknytning (ca 5% af en årgang). Alle børn udvikler et dominerende tilknytningsmønster omkring 1 års alderen, og omkring 3 års alderen er tilknytningsmønsteret en integreret del af barnets personlighed. Forskningen har vist, at tilknytningsmønsteret udvikles på baggrund af barnets interpersonelle relationer. Det handler om barnets oplevelse af, hvordan 1 Artiklen er forfattet af Jytte Birk Sørensen, lektor i psykologi, Marte Meo supervisor og forfatter og ejer af Dansk Marte Meo Center 2 Engelsk læge og psykoanalytiker; på grundlag af sit arbejde for WHO med hjemløse børn udviklede han banebrydende teorier om børns tilknytning og adskillelse fra moderen. Tilknytning er et livstema, som er i spil og på spil gennem hele livet.
2 det har følt og oplevet sig forstået i angstprovokerende situationer. Situationer man som lille kan have mange af, da såvel bevidsthed som erfaring er begrænset. Barnet oplever gennem dets følelser og sansning, og det kan eksempelvis være voldsom angstprovokerende at føle sig forladt og afvist. En sikker tilknytning udvikler sig gennem et omsorgsmiljø, som er båret af indlevelse, sensitivitet og handlekraft i forhold til barnets behov for beskyttelse og trøst. Barnet udvikler her igennem en oplevelse af tryghed og tillid, hvor omsorgspersonen danner en sikker base. En oplevelse som gradvis internaliseres i barnet, hvilket ses i barnets måde at søge og være i kontakt på. Barnet viser glæde ved kontakt og nysgerrighed på livet. Ængstelig tilknytning udvikles på baggrund af et omsorgsmiljø, som er domineret af ambivalens. Forældrene er selv meget usikre på rollen som forældre, som hæmmer graden af sensitivitet og indlevelse i barnets behov. Ambivalens forekommer også hos forældre, der er meget uenige om barnets omsorgsbehov. Endelig kan det at blive forældre til et barn med handicap medføre en ambivalent relation og hermed et ængstelig tilknytningsmønster hos barnet. 3 Et mønster som viser sig ved, at barnet har svært ved at vise vitalitet og initiativlyst. Det er domineret af behovet for at føle sig tryg, hvilket viser sig i en klæbende og besættende kontaktform især med voksne (forældre og omsorgspersoner). Den undgående tilknytning udvikler sig i et omsorgsmiljø, hvor forældrene ikke evner at indleve sig i og handle på barnets behov; og især ikke på angstfyldte situationer. Eksempelvis, hvis barnet ofte græder (og det gør det pga af angst og utryghed), kan det blive verbalt og korporligt straffet. Barnets tilknytningsmønster bliver da domineret af undgåelse, især i følelsesmæssige svære situationer; hvilket skader barnets empatiudvikling og forstærker dets mistillid til andre. Den desorganiserede tilknytning handler om et omsorgsmiljø, der er domineret af groft omsorgssvigt evt. kombineret med medfødte neurale skader (eks. Føtalt Alkohol Syndrom). Det er ofte de børn, som tvangsfjernes, og desværre ofte for sent! Det er børn, som ikke har udviklet modeller for tillid, trøst, god og givende 3 Af alle de forhindringer, en nybagt mor kan stå over for, kan den allermest chokerende være at erfare, at hendes barn ikke er helt rask. (Daniel Stern mfl 2000 En mor bliver til s.163). 2
3 kontakt mm, og de pendler mellem mange indre følelsesstorme, som gør dem uforudsigelige i deres kontakt med andre. Mange voksne med udviklingshæmning kan være i risiko for at være desorganiseret tilknyttet eller undgående tilknyttet, alene på grund af de mange brud på nære relationer, som har præget deres liv. Det er ikke det medfødte handicap, der forstærker en uhensigtsmæssig og problemskabende adfærd, men institutionaliseringen af livet og manglende viden om behovet for at udvikle nære relationer, der baserer sig på ligeværd og gensidighed 4. Tilknytningsteorien er derfor i særlig grad anvendelig på mennesker med nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau, idet mange kan være ramt af en dobbeltdiagnose : Dels deres medfødte handicap, men som grundet deres livsvilkår også har tilknytningsrelaterede lidelser. Det første kan vi i et begrænset omfang gøre noget ved, men vi kan til enhver tid udvikle sundere tilknytninger, så antallet af magtanvendelser, brug af beroligende medicin mm reduceres. Observation af tilknytningsmønstre kan ses i adfærden: Vises der glæde ved kontakt og er der kontaktsøgning? Er der nysgerrighed og initiativlyst? Hvor domineret er borgeren i forhold til at vise grundlæggende tillid, utryghed, mistillid og afvisning i kontakten? Hvordan reagerer borgeren på nye mennesker og uvante situationer? Hvordan reagerer borgeren på frustration, angst og usikkerhed? Målet for den pædagogiske indsats bliver følgelig at udvikle udviklingsstøttende relationer, så de tilknytningsrelaterede vanskeligheder kan reduceres. Midlet til denne indsats er en kvalitativ god kontakt, som matcher borgernes behov for udviklingsstøtte. Her kan man med fordel prøve at videofilme nogle samspilssekvenser af almindelige hverdagssituationer i samspil med en borger, som har behov for at få udviklet en mere nærende kontakt og tilknytning til andre. Marte 4 Det er først indenfor de sidste årtier vi har fået massiv forskning om kontakten og samspillets betydning for trivsel, livskvalitet og udvikling. I dag ved vi, at samspilsrummet er det mest vitale udviklingsrum; det er i de daglige møder og måden vi bliver mødt på, som har indvirkning på psykisk trivsel; som bla kan ses i glæden ved at være i kontakt, spontant søge bekræftelse gennem øjenkontakt og spejle sig i hinandens øjne, ansigt og nærvær. 3
4 meo metoden har udviklet en række principper, som meget præcis definerer en udviklingsstøttende og anerkendende kontakt, som kan anvendes i samspil med alle. Marte meo er udviklet gennem mikroanalytiske studier af, hvad der karakteriserer et velfungerende samspil. Det drejer sig om specifikke kontaktprincipper, som vil udvikle selvværd og sundere tilknytningsmønstre. Metodens grundlægger Maria Aarts har operationaliseret denne særlige kommunikationsform, så den gennem videooptagelser af samspil kan observeres og analyseres. I Marte meo regi kaldes dette for et udviklingsstøttende samspil, som kan associeres til det anerkendende samspil. Vi ved, at et udviklingsstøttende samspil vil være trivsels- og mestringsfremmende uanset alder, diagnose og kontekst. Marte meo kan derfor bruges som en kontakt- og samspilsmåde til alle. Elementerne i det udviklingsstøttende samspil kaldes for Marte meo principperne, og er karakteriseret ved følgende: Følge initiativ: Er udgangspunktet for at lære et andet menneske at kende. Gennem vore initiativer (adfærds-, følelses-, verbale- og opmærksomheds-initiativer), viser vi vores individualitet, mentaliseringsniveau og mestringsstrategier. Når omsorgspersoner følger borgerens initiativer udvikler det borgerens tillid, selvværd, accept og respekt for både sig selv og andre. Positiv bekræfte initiativer: Når omsorgspersoner positiv bekræfter borgeren ved at forstørre selvet og mestring udvikles håb og optimisme, som bliver drivkraften for mere livsmod, flere samarbejdskompetencer og nye udfordringer. Benævne egne og andres initiativer: Generelt styrkes både opmærksomhed og sprog, når vi anvender sproget aktivt. Når omsorgspersoner benævner egne initiativer, bliver de forudsigelige og tryghedsskabende, hvilket skaber gode betingelser for at kunne samarbejde og lære hinanden at kende. Når vi benævner borgerens initiativer, vil borgeren opleve sig set og føle sig betydningsfuld i relationen, ligesom det generelt styrker selvreguleringen og jeg-sproget. At benævne egne og borgerens initiativer er i særlig grad tilknyttende! Turtagning: At møde og fordybe sig i den andens perspektiv styrker gensidighed og de sociale relationer. Turtagning handler også om fordelingen af opmærksomhed i grupper, således alle sikres opmærksomhed. 4
5 Positiv ledelse, her indgår tre underpunkter: Hvordan er omsorgspersonen til at skabe en følelsesmæssig god atmosfære? En tryg og emotionel afstemt kontakt er grundlaget for at føle sig tilpas, hvilket aktiverer tryghed, kreativitet og samarbejds- og mestringskompetencer. Hvordan er omsorgspersonen til at følge, positiv bekræfte og benævne initiativer, tage ture? En udviklingsstøttende kontakt sikrer respekt for den enkeltes integritet og er domineret af en ligeværdig relation. Vi er ligeværdige som mennesker, men ikke ligestillede! Hvordan er omsorgspersonen til at lave struktur, som matcher individualitet, udviklingsniveau og mestring? Det handler her om at strukturere opgaver og krav, så som personlig hygiejne, fastlagte aktiviteter, opgaver mm, så der sikres høj grad af involvering og medindflydelse fra borgerens side. Vi skal optimere inddragelse, selvstændighed og selvhjulpenhed mest muligt. Omsorgspersonerne filmes i samspil med en eller flere borgere, og omsorgspersonernes kommunikation analyseres ud fra Marte meo principperne. Også kaldet Marte meo analyse, og som muliggør en detaljeret analyse af samspillets udviklingsstøttende principper, og hvilke principper, omsorgspersonen med fordel kan anvende mere af med henblik på at optimere sunde tilknytningsmønstre og trivsel. Videooptagelser af samspil giver ligeledes vægtige informationer om, hvordan borgeren reagerer på et udviklingsstøttende samspil. Søger borgeren mere kontakt? Vises der glæde ved kontakt? Hvad udløser øjenkontakt? Hvad udløser smil og glæde ved samvær og lyst til at samarbejde? 5 Opsummerende er det vigtig at kunne vurdere, hvorvidt det er den medfødte udviklingshæmning, der er årsag til den problemskadende adfærd, eller om det snarere er en tilknytningsrelateret lidelse. Det er oftest det sidste 6, og medicinen for denne lidelse er IKKE medicin og magtanvendelser, men en udviklingsstøttende kontakt! 5 Se i øvrigt Trivselslinealen på 6 Se bla Per Lorenzens bøger Fra tilskuer til deltager ; Slik som man ser noen 5
6 6
Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære
Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte
Læs mere1 Her tænker jeg på de mange artikler og TV udsendelser, der har været om den pædagogiske indsats på
Marte meo metoden som både et forebyggende og behandlende tiltag i forhold til udsatte børn og deres familier, herunder børn og unge som er anbragt udenfor hjemmet. Vi har i de seneste måneder været vidner
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereTilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.
Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde
Læs mereVelkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet
Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling
Læs mereDet gode børneliv set i et Marte meo perspektiv
Det gode børneliv set i et Marte meo perspektiv Denne artikel tager udgangspunkt i, hvordan vi som professionelle omsorgspersoner i børns liv, kan være medvirkende til, det gode børneliv bliver en mulighed
Læs mereTilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.
Tilknytningsforstyrrelser Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Hvem er jeg. Jeg kommer fra Odsherred kommune, det er en forholdsvis lille kommune med 32.710 indbyggere. I Odsherred
Læs mereVisionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse
Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager
Læs mereSE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen
SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk
Læs mereKontakt som PN medicin 1 Forfattet af Jytte Birk Sørensen, indehaver Dansk Marte Meo Center. www.dmmc.dk
Kontakt som PN medicin 1 Forfattet af Jytte Birk Sørensen, indehaver Dansk Marte Meo Center. www.dmmc.dk Personalet er bange for Henrik Case: Henrik er 40 år og blev alvorligt senhjerneskadet efter et
Læs mereMor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning
3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereJOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER
JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning
Læs mereMarte Meo. Gl. Åby Dagtilbud
i Om -metoden -metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts og kom til Danmark i 1994. Metoden bruges blandt andet i familier, daginstitutioner og dagpleje. Den er anvendelig i alle situationer, hvor
Læs mereMarte Meo en metode til observation og analyse af kontakt
Marte Meo en metode til observation og analyse af kontakt Forfattet af Jytte Birk Sørensen, indehaver af Dansk Marte Meo Center www.dmmc.dk Samspilsrummet er arnestedet for udvikling af sunde følelsesmæssige
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mereIntroduktion til Marte Meo
Introduktion til Marte Meo - hjælp barnet med at lære Aarhus Kommune Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Børn og Unge Magistratsafdelingen for Børn og Unge Ideen med denne pjece er at gøre forældre
Læs mereIntroduktion til Marte Meo
Introduktion til Marte Meo hjælp barnet med at lære Ideen med denne pjece er at gøre forældre opmærksomme på/interesseret i, hvad det gode samspil betyder for barnets udvikling og deres fælles relation.
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereTidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.
Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereIndholdsfortegnelse. Pædagogiske Psykologiske refleksioner i forhold til pædagogisk praksis...8
Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemformulering...3 Hvad er relationer og anerkendelse?...3 Psykologiske refleksioner omkring relationer og anerkendelse i relation til barnets psykiske udvikling:...4
Læs mereHvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT
Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT Marianne Malmquist, musik- og Marte Meo-terapeut Annette Hedegaard, socialpædagog og Marte Meo-terapeut Marte Meo metoden er en videobaseret metode, der bygger
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereRedskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale
Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).
Læs meresunde børn i mestre-lære!
Antonovski, Stern og Marte Meo Antonovski: 1 Skifter måden at tænke på fra: Hvorfor bliver folk syge? (Patogenese) Til: Hvorfor bliver eller forbliver folk sunde? (Salutogenese) Hvad karakteriserer det
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen
Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs merePædagogik på Skovgården
Pædagogik på Skovgården Værdigrundlag For os udspringer udvikling af energi og livsglæde, nysgerrighed og interesse. Vores værdigrundlag kan udtrykkes således: du har ret til at være dig, ret til at udfolde
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereKommunikation der danner basis for relation til personer med demens
Kommunikation der danner basis for relation til personer med demens Forskellige forudsætninger at tale kommunikation og relation ud fra Eksempel fra telefonsamtale forleden dag med en borger med moderat
Læs mereNussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere
Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens
Læs mereObservation af spæd- og småbørn og den tidlige forældre/barn kontakt (2 dg)
Anna Rosenbeck cand.psych.klinisk psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision Gl. Hareskovvej 329,3500 Værløse Tlf. (+45) 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk En tidlig
Læs mereVores kommunikation påvirkes af, hvem vi kommunikerer med, i hvilke situationer kommunikationen foregår, og hvad vi tænker om situationen.
Indføring i Marte Meo-metoden Indledning Vores kommunikation påvirkes af, hvem vi kommunikerer med, i hvilke situationer kommunikationen foregår, og hvad vi tænker om situationen. Vi er ikke enten gode
Læs mereHerved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.
Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereNærvær, tilknytning og relationer
Nærvær, tilknytning og relationer Refleksionsøvelse Ikke eksistens 1 Fødsel Ikke eksistens 2 Døden Hvad er meningen med det her liv? Hvis ansvar er livet? EU? Staten/regeringen/folketinget? Regionerne?
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereFamilieplejen. Kurser forår 2019
Familieplejen Kurser forår 2019 Arbejdet som familieplejer Obligatorisk grunduddannelse for alle, der ønsker at blive godkendt som familieplejer. Som plejefamilie skal I kunne varetage omsorgen for plejebarnet,
Læs mereNærvær. I forhold til børn. Nærvær, Anerkendelse og Samarbejde Børnehuset Skovbjørnen 2014
Nærvær I forhold til børn Vi vil have fokus på, at det enkelte barn får en god start på dagen, og møde barnet og forældre med et "godmorgen" og øjenkontakt. Vi forventer ikke, at barnet nødvendigvis responderer,
Læs mereResiliens og mestring i et ressourceperspektiv
Resiliens og mestring i et ressourceperspektiv Det, der er godt for alle børn, er ekstra godt for børn fra psykosociale risikomiljøer. Børn befinder sig efterhånden fra en tidlig alder i forskellige sammenhænge
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mereKerneydelse i Center for Børn med Handicap
Socialforvaltningen CBH - Center for Børn med Handicap 1. februar 2013 Kerneydelse i Center for Børn med Handicap Indledning Center for Børn med Handicap (CBH) rummer København Kommunes døgn- og aflastnings
Læs merePædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet
Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet 0-3 år I forbindelse med vores pædagogiske arbejde med læreplaner afholder vi Status- og udviklingssamtaler med hvert
Læs mereSocial udvikling. Sammenhæng:
Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde
Læs mereI den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:
Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et
Læs mereBryd tabuet! Livsmod 27. september 2016
Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer
Læs mereNeuroaffektiv udviklingspsykologi
Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv
Læs mereWorkshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.
Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Udviklingsforstyrrelser Personen med handicap Personlighed Identitet
Læs mereLivsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune
Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber
Læs merePsykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!
Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler
Læs mereKilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed
Det er vigtigt at beskytte udsatte børn, der skal flyttes fra én livsverden til en anden. Alt for ofte går det så stærkt, at barnet ikke kan nå at forberede sig. Men midt i krisen skal barnet have en oplevelse
Læs merePædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller
Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,
Læs mereKorsvejens Skoles Vision
Korsvejens Skoles Vision Det er Korsvejens skole ønsker at tænke som en samlet institution anerkende og respekterer medarbejderes opgaver og kompetencer ligeværdigt alle skolens børn udvikler deres faglige,
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mere21. Bruger sporadisk sproget (nonverbalt og verbalt)
DAGPLEJE OG VUGGESTUE 1. Viser en tryg tilknytning til primær omsorgsgiver 2. Har en god og stabil omsorg fra (både forældre og ansatte) 13. Viser utryg tilknytning 14. Har sjældent og omsorg fra 15. Har
Læs mereDAMMENS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
DAMMENS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 01-01-2019 Indhold... 1 Det fælles tværgående mål... 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø... 6 Vi samarbejder med forældrene om børns læring...
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid
Læs mereVESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014
VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid og empati. Vi gir omsorg, varme,
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereBØRN OG UNGES SIGNALER
BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereEspe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereOmsorgssvigtede børn
Omsorgssvigtede børn University College Syddanmark Aabenraa Pædagoguddannelsen Vejleder: Lise Høgh Jönsson Antal anslag i opgave: 21980 Udarbejdet af: Anja Ravn Laursen (Pa11335) Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereFra tidlig frustration til frustrerede drømme
Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver
Læs mereDet adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune
Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder
Læs mereNOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereIver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereSundhed skal læres. (Hvordan holder jeg mig sund og rask)
"Livet handler ikke om at vente til uvejret har lagt sig. Det handler om at lære at danse i regnen. Sundhed skal læres (Hvordan holder jeg mig sund og rask) - Hvad er tankerne bag Sind Skolerne - Hvad
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereOmsorgssvigt. Bachelorprojekt. University College Syddanmark, Campus Aabenraa. Sofie Warming PA Christine Nielsen PA13115
Omsorgssvigt Bachelorprojekt University College Syddanmark, Campus Aabenraa Sofie Warming PA13128 Christine Nielsen PA13115 Rikke B. Sørensen PA13130 Vejleder: Lene Bucsh Carøe Antal tegn: 67.576 Dato
Læs mereDet handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers kærlighed til hinanden. Psykobiologiske betingelser for Kærlighed & Relation
N K 2017 Relation og forkyndelse et tilknytningsteoretisk perspektiv v. Helle Schimmell cand. theol ph.d. mail@helle-schimmell.dk 30132235 Det handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers
Læs mereSTØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf
STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereMentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist
7 Mentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist Denne artikel vil kort ridse op, hvad mentalisering i sammenhæng med plejebørn er, hvorledes de forskellige tilknytningsmønstre
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereDet er et stort ansvar at være forælder, og vi lærer det, mens vi står midt i det. Alle gør det så godt de kan og langt de fleste gør det godt nok.
FORÆLDRE GUIDEN BARNETS TRIVSEL Som forældre spiller vi en afgørende rolle i forhold til vores børns trivsel. Gennem den måde vi opdrager og omgås vores børn på, er vi med til at forme og styrke børnenes
Læs mereSAMMENBRAGTE FAMILIER
SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereVelkommen til kursusdag 3
Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereSkab lærings - øjeblikke
Skab lærings - øjeblikke i hverdagens små rutiner Skab læringsøjeblikke i hverdagens små rutiner Børnemiljø og læreplaner I dette inspirationsmateriale vælger vi at tildele hverdagens små rutiner øget
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereForældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg
Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg 23.1 2018 Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at
Læs mereAt bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE
FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens
Læs mere