Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation
|
|
- Thomas Jepsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel Udpeg indsatsområder Baggrund Når man googler ordet indsatsområde, dukker der.000 dokumenter frem, som dækker alt mellem himmel og jord! Tænk hvis alle målene for disse indsatsområder er nået? Eller tænk hvis de IKKE er nået så er der gået mange ressourcer tabt. Hvad gør så et indsatsområde på reproduktionsområdet i en malkekvægbesætning til et godt indsatsområde? at man gør sig klart, at der findes andre indsatsområder, som er relevante for besætningen som helhed, end de der er relevante for reproduktionsområdet alene at indsatsområdet er relevant i forhold til besætningens overordnede strategi at indsatsområdet er relevant i forhold til besætningens reproduktionsstrategi at der kan opstilles nogle faste mål for indsatsområdet. Hvis strategien i besætningen er, at man vil udvide besætningsstørrelse via eget opdræt inden for en bestemt tidshorisont, kunne reproduktionsstrategien være, at kvierne skal kælve mdr. gamle, og at man vil anvende kønssorteret sæd. For at det skal lykkes, er det nødvendigt at analysere sig frem til, hvilke resultater der ikke er tilfredsstillende. De opnåede resultater vil pege mod bestemte indsatsområder. Dette skal kombineres med de erfaringer, som mælkeproducent, kvægkonsulent, dyrlæge, avlsrådgiver og inseminør har fra besætningen. Værktøjer Reproudskrift, køer og Reproudskrift, kvier Udskrifter i Dyreregistrering, som viser hvor i reproduktionsprocessen eventuelle problemer opstår, om der er en særlig gruppe af køer, der har problemer, hvor stor variationsbredden er i besætningen, og hvordan besætningens resultater ligger i forhold til kollegernes. ReproDagsliste, køer og ReproDagsliste, kvier ReproDagsliste er en udskrift til daglig reproduktionsstyring, som kan anvendes af alle, men som især har sin berettigelse i større besætninger. Med udskriften får du overblik over de aktuelle dyrs reproduktionsstatus, og kan se præcis hvilke dyr, der kræver opmærksomhed i dag. Ved hjælp af bedriftsspecifikke målsætninger tilpasses udskriften til din besætning. Kønssorteret Sæd, kvier En udskrift fra Dyreregistrering til vurdering af de opnåede reproduktionsresultater ved anvendelse af kønssorteret sæd () i besætningen. Udskriften viser besætningens strategi for anvendelse af. Disse oplysninger bruges desuden til at definere den gruppe af besætninger, som den aktuelle besætning sammenlignes med. Nøgletalstjek Et web-baseret værktøj, som giver adgang til den enkelte besætnings nøgletal inden for mælkeproduktion, reproduktion, foder og sundhed. Samtidig giver programmet mulighed for at sammenligne egne resultater med resultaterne for andre bedrifter af samme type og størrelse. Kommunikation Når der skal udpeges indsatsområder i den enkelte besætning, bruges både kvægkonsulent, dyrlæge, avlsrådgiver og inseminør som sparringspartnere. HUSK, at rådgiveren, der er inddraget i diskussionen, vil være topmotiveret for at yde en indsats. Eksempel: Avlsrådgiver har analyseret udskrifterne i samarbejde med inseminør og mælkeproducent, og har udpeget et indsatsområde. De mener, der skal påbegyndes flere køer og kvier, så der skal fokuseres på insemineringspct. Kvægkonsulent og dyrlæge mener, at andelen af køer og kvier i besætningen, som bibeholder drægtigheden, er alt for lav, og at drægtighedspct. er et lige så væsentligt indsatsområde. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version.0 dec. 009 Kapitel Side
2 Kapitel Vejledning til Reproudskrift køer og kvier Med Reproudskrift, køer og Reproudskrift, kvier er der fokus på hvor i reproduktionsprocessen eventuelle problemer opstår spredningen af resultaterne i besætningen om der er potentiale, sammenlignet med kollegerne grafiske præsentationer, som et pædagogisk redskab. Udskrifterne kan udskrives separat for køer og kvier, for at tilgodese besætninger, som ikke har disse dyregrupper opstaldet sammen. Som udgangspunkt indeholder udskrifterne de samme nøgletal. Forenklet udskrift med udvalgte nøgletal Der findes utrolig mange reproduktionsnøgletal, som hver især siger noget om reproduktionen, men som også i større eller mindre grad overlapper hinanden. De nøgletal, som fremgår af Reproudskrift, køer / kvier, er udvalgt fordi de netop dækker reproduktionscyklus, og udskriften er inddelt, så den afspejler de enkelte faser i reproduktionscyklus. Det er dermed muligt, at udpege hvor i reproduktionsprocessen et eventuelt problem opstår. Figuren neden for viser, hvordan udskrifterne er sammensat. Hvis / når man har behov for at grave yderligere i et givet problem, kan man benytte sig af, at yderligere en lang række reproduktionsnøgletal bliver tilgængelige i Nøgletalstjek. - Start inseminering - Dage fra klv. til. ins. - Procent påbegyndte - Insemineringspct. - Dage fra. til. ins. - Drægtighedspct. - Andel drægtige, dage fra kælvning - Indskiftning/udsætning - Andel ikke drgt. undersøgte - Reprostatus, perioden - Reprostatus, dags dato Cyklisk aktivitet Brunst Befrugtningschancen Reprostatus Figur. Reproudskrift, køer og Reproudskrift, kvier er cyklusopdelt og indeholder udvalgte nøgletal. Beregnet per laktationsnummer Nøgletallene på Reproudskrift, køer beregnes for.kalvs,.kalvs og øvrige køer hver for sig, dels for at sikre en korrekt tolkning af resultaterne, når der anvendes forskellig strategi for unge og ældre køer, og dels for at give bedre mulighed for at udpege eventuelle problemer hos en bestemt gruppe af køer. Sammenligningsgruppen For nogle af nøgletallene er angivet hvad den bedste og den ringeste fjerdedel af besætningerne på landsplan har opnået. Dette er beregnet inden for Jersey og stor race. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version.0 dec. 009 Kapitel Side
3 For nøgletallet Kælvning til. ins., svarer Bedste 5 % til 5 % fraktilen, og Ringeste 5 % svarer til 75 % fraktilen. For nøgletallene Insemineringspct. og Drægtighedspct., svarer Bedste 5 % til 75 % fraktilen, og Ringeste 5 % svarer til 5 % fraktilen. Eksempel: Insemineringspct. ved. inseminering: Bedste 5 % er og Ringeste 5 % er. Det betyder, at 5 % af besætningerne har en insemineringsprocent på eller derover, og at 5 % besætningerne har en insemineringsprocent på eller derunder. Periodeafgrænsning Nøgletallene beregnes for køer der har kælvet i perioden udskriftsdato 60 dage og mdr. bagud. Dage. -. ins. Dage klv. -. ins. 7 dage Drægtighedspct. Insemineringspct. Drægtige af påbegyndte Påbegyndte Start ins. Startdato måneder 60 dage {{ Slutdato Udskriftsdato Figur. Periodeafgrænsning for reproduktionsnøgletal på Reproudskrift, kvier og Reproudskrift, køer. Start inseminering De fleste køer har normal brunstcyklus 0-0 dage efter kælvning. Det vil sige, at den første brunst, der kan insemineres på, ligger 0-60 dage efter kælvning. Nøgletallet Start ins., dage fra kælvning angiver den dag, hvor 0 pct. af køerne i besætningen er insemineret (0 %-fraktilen), så man må gå ud fra, at efter denne dag, er det rent faktisk målsætningen at få resten af køerne i besæt ningen insemineret! I eksemplet (figur ) ligger det på 5 dage. Kælvning til. inseminering, dage Det gennemsnitlige antal dage fra kælvning til. inseminering er beregnet. Men hvor god er man til at forfølge sin målsætning? Som et udtryk for dette vises spredningen på besætningens gennemsnitlige antal dage fra kælvning til. inseminering. Det vil sige, at her er det en fordel at opnå så lille et tal som muligt, fordi jo mindre spredningen omkring besætningens gennemsnit er, des bedre er man til at forfølge sin målsætning. Et eksempel kan være en besætning, hvor spredningen på besætningsgennemsnittet er 7 dage. Hvis denne besætning i gennemsnit inseminerer 77 dage fra kælvning, betyder det, at hovedparten af køerne insemineres inden for 77 ± 7 dage (figur ). > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version.0 dec. 009 Kapitel Side
4 Andel køer 0.05 Gennemsnit = 77 dage 0% fraktil = 5 dage Spredning = ± 7 dage Dage fra kælvning til. inseminering Figur. Eksempel på Start inseminering, Kælvning til. inseminering og Spredning på besætningens gennemsnit. Procent påbegyndte Nøgletallet angiver hvor stor en andel af køerne, der har kælvet i perioden, som er påbegyndt med inseminering eller der er registreret en reproduktionshændelse på koen brunstmangel, cyster, forundersøgelse, brunstinduktion eller cyster hormonbehandling. Hvis der er registreret en ny kælvning på koen, tæller hun også med, selvom der ikke er registreret en inseminering. Insemineringpct. ved. og øvrige insemineringer Fortæller, hvor stor en andel af de mulige brunster man har insemineret på. De mulige brunster optælles fra tidspunktet for start inseminering, som besætningen rent faktisk har opnået. Tilsvarende beregnes insemineringspct. ved øvrige insemineringer ud fra andelen af mulige brunster der er insemineret på siden. inseminering. Andel insemineringsintervaller Biologisk set er det naturligt, at en del af køerne skal insemineres igen, og det er derfor vigtigt, at den næste brunst findes. Der kan være flere grunde til, at køerne skal insemineres igen at insemineringen mislykkes, så koen slet ikke bliver drægtig tab af embryoner efter første inseminering forekomst af follikel- eller luteincyster. For at undersøge dette nærmere, er afstanden mellem hver. og. inseminering, der er foretaget i perioden, beregnet. Disse insemineringsintervaller vises i en graf, så man f.eks. kan se hvor stor en andel der ligger på 8- dage. Har man mange af dem, er det tegn på, at insemineringerne mislykkes og køerne kommer i brunst igen ved næste cyklus. Er der mange insemineringsintervaller der f.eks. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version.0 dec. 009 Kapitel Side
5 ligger på 5-5 dage, tyder det på, at insemineringerne lykkes, men at en stor andel af dem resulterer i et tidligt embryontab. Når insemineringsintervallerne er endnu større, kan det være follikel- eller luteincyster, som forårsager uregelmæssig brunst MEN det kan også være, at man har overset nogle brunster. Drægtighedspct. ved. og øvrige insemineringer Drægtighedsprocenten ved. inseminering angiver andelen af drægtige køer ud af de. insemineringer der er foretaget. En del af køerne skal insemineres igen, og det er derfor vigtigt, at den næste brunst findes. Drægtighedsprocenten ved øvrige insemineringer angiver andelen af køer, som bliver drægtige ved henholdsvis,.,.,., inseminering. Et søjlediagram viser hvor stor en andel af de påbegyndte.kalvs,.kalvs og ældre køer, der bliver drægtige, samt deres afstand fra kælvning til drægtighed. Indskiftning og udsætning Tabellen indeholder følgende nøgletal: Andelen af dyr der har kælvet første gang i besætningen i perioden (både kvier og indkøbte indgår i beregningen). I parentes er angivet hvor mange dyr procentsatsen svarer til. Andelen af dyr, som er slagtede + døde + afgået til levebrug + eksporteret + aflivet i perioden. I parentes er angivet hvor mange dyr procentsatsen svarer til. Andelen af de køer der er afgået i perioden, som har afgangsårsag = reproduktion. I parentes er angivet hvor mange dyr procentsatsen svarer til. Andelen af køer, som ønskes udsat (har en kode 60 registreret på udskriftsdatoen). I parentes er angivet hvor mange køer, der er i besætningen dags dato. Manglende drægtighedsundersøgelser I tabellen kan man se hvor stor en andel af insemineringerne, der er foretaget i perioden, som ikke er fulgt op med en drægtighedsundersøgelse inden for 60 dage. Denne viden, kan dels være en hjælp til tolkning af resultaterne på udskriften, dels kan det give anledning til en diskussion af, om der er behov for en mere konsekvent strategi for drægtighedsundersøgelser i besætningen. Reprostatus perioden Fokus på, om der er opnået de kælvninger i perioden, som var målet. Tabellen viser en status på de kælvninger, der er opnået i perioden og antallet af kælvninger, der er forventet de næste seks mdr. Reprostatus dags dato Et søjlediagram viser om alle køer har en reproduktionsmæssig forklaring. I praksis er det angivet som antallet af køer / kvier, som er længere fra kælvning end / ældre end besætningens opnået start ins. + 5 dage. Søjlediagrammet giver et overblik over hvor mange. kalvs-,. kalvs- og ældre køer, man ikke har fat i, og hvor langt de er fra kælvning. Tilsvarende kan man på Reproudskrift, kvier vurdere, hvor mange kvier, man ikke har fat i, og hvor gamle disse dyr er. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version.0 dec. 009 Kapitel Side 5
6 Dansk Kvæg Malkekvæg Reproudskrift, Køer Bes-nr CHR Udskrevet Side Kontroldato Periodeafgrænsning på mål og opnået: Der følges kælvninger for perioden "udskriftsdato-60 dage og mdr. bagud" Antal årskøer: 6, Køer Opnået sidste mdr. Opnået 00 Opnået 009 Insemineringspct. Drægtighedspct. Reproduktionseffektivitet Cyklisk aktivitet Start inseminering, dage fra kælvning Lakt. nr. Egen besætning (antal) Mål Opnået.kalvs (96).kalvs (9) Øvrige (67) Kælvning til. ins, dage Lakt. nr. Gns. (antal).kalvs (96).kalvs (9) Øvrige (67) Egen besætn. 7 5 Spredningen på besætningsgns. Bedste 5 %* Ringeste 5 %* * Alle HOL - besætninger på landsplan Brunst Insemineringsprocent, ved. insemineringer Lakt. nr. (antal) Mål, egen besætn. Egen besætn. Opnået Bedste 5 %* Ringeste 5 %*.kalvs (96) 8 56.kalvs (9) 7 Øvrige (67) 8 0 Insemineringsprocent, ved øvrige insemineringer Lakt. nr. Mål, Opnået (antal) egen Egen Bedste Ringeste besætn. besætn. 5 %* 5 %*.kalvs ().kalvs (8) Øvrige (0) > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version. dec. 0 Kapitel Side 6
7 Dansk Kvæg Malkekvæg Reproudskrift, Køer Bes-nr CHR Udskrevet Side Kontroldato Befrugtningschancen Drægtighedsprocent, ved. inseminering Lakt. nr. Mål, Opnået (antal) egen besætn. Egen besætn. Bedste 5 %* Ringeste 5 %*.kalvs (7).kalvs (6) Øvrige () Drægtighedsprocent, ved øvr. insemineringer Lakt. nr. Mål, Opnået (antal) egen besætn. Egen besætn. Bedste 5 %* Ringeste 5 %*.kalvs ().kalvs () Øvrige (9) Reprostatus Indskiftning og udsætning Omsætning (antal) Opnået, % Indskiftning (9) Udsætning () Afgåede køer med repro årsag (8) Andel køer der ønskes udsat (kælvede: 06) Insemineringer ikke fulgt af drgt.undersøgelse inden 60 dage 9 Reprostatus perioden Antal Mål kælvninger.kælvninger 96.kælvninger 9 Øvrige kælvninger 75 Opnået 9 9 Forventet næste 6 mdr. Reprostatus, dags dato Ikke påbegyndte køer > opnået start ins. + 5 dage Andel insemineringer på.kalvs (antal ins.) Opnået, % (antal) Sidste mdr. Sidste 6 mdr. 6 (5) (75).kalvs (antal ins.) Øvrige (antal ins.) 7 () 8 (09) (56) 9 (5) > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version. dec. 0 Kapitel Side 7
8 Dansk Kvæg Malkekvæg Reproudskrift, Kvier Bes-nr CHR Udskrevet Side Kontroldato Periodeafgrænsning på mål og opnået: Der følges kvier, som har opnået løbestatus for perioden "udskriftsdato-60 dage og mdr. bagud", hvor løbestatus er mdr. for Jersey og mdr. for stor race. Antal løbekvier: 6 Kvier Opnået sidste mdr. Opnået 00 Opnået 009 Insemineringspct. Drægtighedspct. Reproduktionseffektivitet Cyklisk aktivitet Start inseminering Kvier Egen besætning (antal) Mål Opnået Alder i mdr. (),9 Alder ved. inseminering Kvier Gns. Spredning (antal) Egen besætn. Bedste 5 % * Ringeste 5 % * Alder i mdr. (),, 0,9,5 Brunst Insemineringsprocent * Alle HOL - besætninger på landsplan Kvier (antal). ins. () Mål, egen besætn. 0 Egen besætn. 6 Opnået Bedste 5 % * 5 Ringeste 5 % * 6 Øvr. ins. (5) Befrugtningschancen Drægtighedsprocent Kvier (antal). ins. (58) Øvr. ins. () Mål, egen besætn Egen besætn. 5 5 Opnået Bedste 5 % * Ringeste 5 % * Reprostatus Reprostatus, perioden Antal kælvninger. kælvninger Mål 05 Opnået 9 Forventet næste 6 mdr. Reprostatus, dags dato Ikke påbegyndte kvier > opnået start ins + 5 dage Insemineringer ikke fulgt af drgt.undersøgelse inden 60 dage Opnået, % Andel insemineringer (antal ins.) Sidste mdr. Sidste 6 mdr. (95) (7) > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version. dec. 0 Kapitel Side 8
9 Kapitel Vejledning til ReproDagsliste køer og kvier ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften, således at den kan tilpasses den enkelte besætnings rutiner. Som udgangspunkt indeholder ReproDagsliste følgende arbejdsopgaver, som dagligt / ugentligt skal udføres i besætningen: Brunstobservation Drægtighedsundersøgelse Forundersøgelse Goldning Forberedelse af kvier Flytning til kælvningsafsnit. Besætningsorienteret udskrift Grundlaget for ReproDagsliste er de målsætninger, som indtastes i Dyreregistrering på målsætningsfanen under Besætning > Besætning > Målsætning: Afgrænsning af opgaver I ReproDagsliste er det muligt at vælge de enkelte opgaver til eller fra. Det kan f.eks. være at reproduktionen er så god, at der aldrig forundersøges dyr i besætningen og derfor kan arbejdsopgaven Forundersøgelse vælges fra. Nogle af opgaverne udføres dagligt, mens andre opgaver kun udføres en gang om ugen. Det er muligt at vælge hvilken ugedag man ønsker at bestemte arbejdsopgaver skal fremgå af ReproDagsliste. Eksempel: Drægtighedsundersøgelse mandag I målsætningsfanen vælges arbejdsopgaven Drægtighedsundersøgelse til og der noteres et -tal ved ugedag. Derved kommer arbejdsopgaven Drægtigheds undersøgelse kun med på ReproDagsliste ved udskrift om mandagen. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version.0 dec. 009 Kapitel Side 9
10 Hvis arbejdsopgaven udføres på en bestemt ugedag, og denne ugedag er valgt til, skal man være opmærksom på, at de dyr, der inden for de næste syv dage opfylder målsætningen, kommer med på listen. Eksempel : Målsætning for drægtighedsundersøgelse er 5 dage fra inseminering, og der drægtighedsundersøges kun én gang om ugen (mandag). Dyr, der er 8 dage fra inseminering, når der printes ud om mandagen, vil inden næste mandag være 5 dage fra sidste inseminering, og kommer derfor med på listen. Hvis man kun vil have dyr til drægtighedsundersøgelse ud én gang om ugen, og hvis man ikke vil have dyrene på listen, når de er så kort fra inseminering som 8 dage, hæver man målsætningen for drægtighedsundersøgelse til f.eks. dage. Afgrænsning af dyr I ReproDagsliste er det muligt at vælge, om udskriften skal indeholde de dyr, der er aktuelle på den dato, hvor udskriften udskrives eller den skal indeholde de dyr, der er aktuelle i de kommende syv dage fra udskriftsdato. Den daglige udskrift vil være at fortrække i større besætninger, mens uge-udskriften kan være en fordel for lidt mindre besætninger. Ved hjælp af de besætningsspecifikke målsætninger sendes de aktuelle dyr på listen under den arbejdsopgave, som er relevant for dyret. ReproDagsliste kan udskrives separat for køer og kvier. Denne opdeling er valgt, da kvierne flere steder står i en anden stald end køerne eller på en helt anden ejendom. Denne vejledning er derfor i det efterfølgende opdelt på køer og kvier. Gå til brugervejledning for > ReproDagsliste, køer Brunstobservation > ReproDagsliste, køer Drægtighedsundersøgelse > ReproDagsliste, køer Forundersøgelse > ReproDagsliste, køer Goldning > ReproDagsliste, køer Flytning til kælvningsafdeling > ReproDagsliste, kvier Brunstobservation > ReproDagsliste, kvier Drægtighedsundersøgelse > ReproDagsliste, kvier Forundersøgelse > ReproDagsliste, kvier Forberedelse (indslusning i kostald) > ReproDagsliste, kvier Flytning til kælvningsafdeling > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version.0 dec. 009 Kapitel Side 0
11 ReproDagsliste, køer Brunstobservation Målsætningen for Brunstobservation er antal dage fra kælvning til. inseminering. I målsætningsfanen kan der sættes mål for følgende grupper: Alle køer samlet. kalvs køer. kalvs køer Øvrige køer. Normværdien for dage fra kælvning til. inseminering er 0 dage for alle grupper. Under arbejdsopgaven Brunstobservation findes de dyr, der skal holdes et særligt øje med for at finde brunster. Hvis målet for Brunstobservation er sat til 0 dage, vil følgende køer komme på listen: Køer, som er minimum 0 dage fra kælvning og ikke insemineret Køer, som er insemineret og minimum 8 dage fra seneste inseminering Køer, som har en registreret blødning eller brunst siden seneste inseminering og er minimum 7 dage fra seneste registrering Køer, som er erklæret negativ drægtige efter seneste inseminering Køer, som har en reproduktionsbehandling eller abort siden seneste inseminering. Køer, som ikke har en kode 60 (ønskes udsat) vil indgå. Drægtighedsundersøgelse Målsætningen for drægtighedsundersøgelse er antal dage fra seneste inseminering til drægtighedsundersøgelse. I målsætningsfanen kan der sættes et overordnet mål for alle grupper af dyr. Normværdien for dage fra seneste inseminering til drægtighedsundersøgelse er sat til 5 dage. Under arbejdsopgaven Drægtighedsundersøgelse findes de dyr, der skal tages fra til drægtighedsundersøgelse. Hvis målet er sat til 5 dage vil følgende køer komme på listen: Køer, som er minimum 5 dage og maksimum 90 dage fra seneste inseminering Køer, som ikke har en registreret blødning, brunst eller reproduktionsbehand ling siden seneste inseminering. De samme køer kan optræde både under Brunstobservation og under Drægtighedsundersøgelse indtil inseminerede køer bliver drægtighedsundersøgt. Forundersøgelse Målsætningen for Forundersøgelse er antal dage en ko skal være fra kælvning uden at have vist brunsttegn inden man vil undersøge koens cykliske tilstand. I målsætningen kan der sættes mål for følgende grupper: Alle køer samlet. kalvs køer. kalvs og øvrige køer. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version.0 dec. 009 Kapitel Side
12 Normværdien er sat til 70 dage fra kælvning til forundersøgelse. Under arbejdsopgaven Forundersøgelse findes de dyr, som skal tages fra til klinisk undersøgelse af koens cykliske tilstand. Hvis målet for Forundersøgelse er sat til 70 dage vil følgende køer komme på listen: Køer, som er minimum 70 dage fra kælvning, og ikke har en registreret inseminering i indeværende laktation Køer, som ikke har en registreret blødning eller brunst siden seneste kælvning Køer, som ikke har en registreret forundersøgelse siden seneste kælvning Køer, som ikke har en registreret reproduktionsbehandling siden seneste kælvning. De samme køer kan optræde både under Brunstobservation og under Forundersøgelse indtil der foretages en reproduktionshandling (forundersøgelse, cystebehandling, inseminering m.m.). Køer som ikke har en kode 60 (ønskes udsat) vil indgå. Under arbejdsopgaven Forundersøgelse er der medtaget den enkelte kos sygdomsbehandlinger i perioden 0 dage før kælvning til 00 dage efter kælvning, for at give grundlag for en bedre vurdering af den enkelte kos risiko for nedsat cyklisk aktivitet. Goldning Målsætningen for goldning kan anvendes på to måder alt efter hvilken arbejdsopgave, man ønsker at sætte fokus på med ReproDagsliste: Tidspunkt for påbegyndt afgoldning i dage fra forventet kælvning. Tidspunkt for flytning af goldkøer til goldningsafsnit i dage fra forventet kælvning. Under målsætninger kan der sættes mål for følgende grupper af køer: Alle grupper af køer. kalvs køer. kalvs og øvrige køer. Normværdien er sat til 56 dage for. kalvs køer, dage for øvrige køer og 9 dage for alle grupper samlet, som refererer til det tidspunkt, hvor koen er goldet og skal flyttes til goldkoafsnittet. Hvis man starter afgoldningen om mandagen og flytter køer til goldafsnittet om fredagen, men ønsker at have køerne til goldning på ReproDagsliste om mandagen, skal målsætningen hæves med fem dage i forhold til målet for flytning til goldafdelingen. Eksempel:. kalvs køer, goldperiode 56 dage, påbegyndt afgoldning mandag og flytning til goldafsnit fredag. Køerne ønskes på ReproDagsliste mandag for at finde de køer, der skal afgoldes. Mål for Golding i målsætningsfanen for. kalvs køer: 6 dage. Hvis målet er sat til 56 dage for. kalvs køer og dage for. kalvs og øvrige køer, vil følgende køer komme på listen: > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version.0 dec. 009 Kapitel Side
13 . kalvs køer, der er mellem 56 dage og dage fra forventet kælvning. kalvs og øvrige køer, der er mellem dage og 8 dage fra forventet kælvning Køer, der ikke har en indberettet golddato. Køerne vil optræde på listen i dage. Under arbejdsopgaven Goldning er medtaget den enkelte kos sygdomsbehandlinger i de seneste 00 dage fra udskriftsdato, for at give grundlag for en korrekt behandling af hver enkelt ko ved goldning. Flytning til kælvningsafsnit Målsætningen for flytning til kælvningsafsnit afhænger af, hvornår man ønsker at flytte dyrene til kælvningsboksen, og hvor tidligt man vil gøres opmærksom på dyr, som skal kælve. Ønskes køer og kvier først på ReproDagsliste, når de er meget tæt på kælvning med risiko for, at de har kælvet inden de kommer med på listen, skal målsætningen sættes lavt (- dage før forventet kælvning). Ønskes hovedparten af køer og kvier på ReproDagsliste inden kælvning, skal målsætningen sættes lidt højere (5-7 dage før forventet kælvning). Det betyder at dyrene vil stå på ReproDagsliste i op til dage inden kælvning. Ønsker man at være sikker på at alle køer og kvier kommer på Repro- Dagsliste inden kælvning, skal målsætningen være høj (0- dage før forventet kælvning). Det betyder, at dyrene står på ReproDagsliste i op til 9 dage, inden de kælver. Der kan kun laves en målsætning for alle dyr samlet. En opgørelse på Kvægdatabasen viser at ca. 66 pct. af køerne kælver inden for + / - seks dage fra forventet kælvedato. Normværdien er derfor sat til seks dage. Ved anvendelse af normværdien vil følgende dyr komme på listen, hvis arbejdsopgaven udskrives dagligt: Køer og kvier, der har en forventet kælvedato inden for maksimum seks dage fra udskriftsdato. Ved anvendelse af normværdien vil følgende dyr komme på listen, hvis arbejdsopgaven udskrives én gang per uge: Køer og kvier, der har en forventet kælvedato inden for maksimum dage fra udskriftsdato. Under arbejdsopgaven Flytning til kælvningsafsnit er medtaget den enkelte kos sygdomsbehandlinger i perioden 0 dage før til 0 dage efter seneste kælvning samt behandlinger i de sidste 00 dage fra udskriftsdato. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version.0 dec. 009 Kapitel Side
14 Dansk Kvæg Malkekvæg Reprodagsliste Køer Bes-nr CHR Kontroldato Udskrevet Kvæg It, Dansk Kvæg Side 9900 Brunstobservation Ckrdyrnr Dage efter klv Kg EKM, 9,8 5 5, 7, 8,7, 6,5,,9 0, 7, 5,7 7,5 5, 6, 9,7 9,8 6,7 7, 7,5,, 8,9 7,6 7,8 0,8 6,5,5 6,9 8,5 8,9 9,, 0,6 7,5 0, 9, , 9,7 5 Dage siden sidste ins Ins nr. 6 6 Negativ drgt.dato Tyrevalg DJ Zorba DJ May Kødkvæg Kødkvæg Kødkvæg Kødkvæg Kødkvæg DJ Pirat Q Zik Q Zik DJ Imun Kødkvæg Q Impuls Q Zik > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version.0 dec. 009 Kapitel Side
15 Dansk Kvæg Malkekvæg Reprodagsliste Køer Bes-nr CHR Kontroldato Udskrevet Kvæg It, Dansk Kvæg Side 9900 Brunstobservation Ckrdyrnr Dage efter klv Kg EKM 9,5,9,,5,7 5,,,6,5 6,9,9 9, 5, 7,6 0,,,7 0,9, 7, 5,, 0, 8, 5,5 7,6 6, 9, 6, 0,8 8,9 9, 8,5 5,7 8,7,6 5,5 Dage siden sidste ins Ins nr Negativ drgt.dato.tyrevalg Kødkvæg Kødkvæg Kødkvæg DJ Izzy Q Zik DJ Imun DJ Zorba Q Impuls Drægtighedsundersøgelse Ckrdyrnr Dage efter klv Kg EKM 0,6 6 8 Dage siden sidste ins Ins nr. 6 Tyr Q Impuls > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version.0 dec. 009 Kapitel Side 5
16 Dansk Kvæg Malkekvæg Reprodagsliste Køer Bes-nr CHR Kontroldato Udskrevet Kvæg It, Dansk Kvæg Side 9900 Drægtighedsundersøgelse Ckrdyrnr Dage efter klv Kg EKM 5,,9,5,7 5,,6,,5,9 6,9 9, 5, 7,6 0,,,7 0,9, 7,, 5, Dage siden sidste ins Ins nr Tyr Kødkvæg Kødkvæg Kødkvæg Forundersøgelse Ckrdyrnr Dage efter klv. Kg EKM CTV sidste kontrol Huld ved kælvning Sygdom (-0 dg. til 00 dg. efter seneste klv.) , 9,8 5 5, 7, 8,7, 6,5,,9 0, 7, 5,7 7,5 5, Yverbetændelse Klovbrandbyld Efterbyrd Goldning > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version.0 dec. 009 Kapitel Side 6
17 Dansk Kvæg Malkekvæg Reprodagsliste Køer Bes-nr CHR Kontroldato Udskrevet Kvæg It, Dansk Kvæg Side 9900 Goldning Ckrdyrnr Dage før klv.(klvnr) Kg EKM () () () () () () () () (5),9,7 9,5 Forv. klv.dato CTV sidste kontrol 5 CTV forrige kontrol Huld u. eft. klv. Sygdom dags dato - 00 dg.) Yverbetændelse Yverbetændelse Yverbetændelse Flytning til kælvningsafsnit Ckrdyrnr Dage før klv.(klvnr) - () - () -6 () -0 () - - () () () () () Forv. klv.dato Huld ved goldning Para-tb Sygdom (-0 dg. til 0 dg. efter seneste klv. + dags dato - 00 dg.) CNS Mælkeprøve udtaget Yverbetændelse Yverbetændelse Mælkeprøve udtaget CNS Yverbetændelse Sterilprøve CNS Yverbetændelse CNS Yverbetændelse > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version.0 dec. 009 Kapitel Side 7
18 ReproDagsliste, kvier Brunstobservation Målsætningen for Brunstobservation er alder i måneder. I målsætningsfanen er det muligt at sætte mål for følgende grupper: Jersey Stor race. Normværdien er sat til og måneder for henholdsvis Jersey og stor race. Under arbejdsopgaven Brunstobservation findes de kvier, man skal begynde at observere brunst på og inseminere, hvis størrelsen på kvien er passende. Hvis det er stor race, man arbejder med, og målsætningen er sat til måneder, vil følgende dyr komme på listen: Kvier, der er minimum måneder gamle og ikke insemineret Kvier, der er insemineret og minimum 8 dage fra seneste inseminering Kvier, der har en registreret blødning eller brunst og er minimum 7 dage fra seneste registrering Kvier, der er erklæret negativ drægtige efter seneste inseminering Kvier, der har en reproduktionsbehandling eller en abort siden seneste inseminering. Kvier, der ikke har en kode 60 (ønskes udsat) vil indgå. Drægtighedsundersøgelse Målsætningen for Drægtighedsundersøgelse er antal dage fra seneste inseminering til man ønsker at drægtighedsundersøge kvien. I målsætningsfanen findes et mål for begge grupper af kvier (Jersey og stor race). Normværdien er sat til 5 dage fra seneste inseminering. Under arbejdsopgaven Drægtighedsundersøgelse findes de kvier som man skal fiksere til drægtighedsundersøgelse. Hvis målsætningen er sat til 5 dage fra seneste inseminering vil følgende kvier komme på listen: Kvier, der er minimum 5 dage og maksimum 90 dage fra seneste inseminering Kvier, der ikke er erklæret negativ drægtig siden seneste inseminering Kvier, der ikke har en registreret blødning eller brunst siden seneste inseminering Kvier, der ikke har en reproduktionsbehandling siden seneste inseminering. De samme kvier kan både optræde under Brunstobservation og Drægtighedsundersøgelse indtil kvien er drægtighedsundersøgt. Forundersøgelse Målsætningen for Forundersøgelse er kviens alder i måneder inden man ønsker en undersøgelse af den cykliske tilstand. Der kan sættes mål for følgende grupper af kvier: Jersey Stor race. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version.0 dec. 009 Kapitel Side 8
19 Normværdien er sat til 5 og 7 måneder for henholdsvis Jersey og stor race. Under arbejdsopgaven Forundersøgelse findes de kvier, som skal fikseres til nærmere undersøgelse af den cykliske tilstand. Hvis det er kvier af stor race, man arbejder med og målsætningen er sat til 7 måneder vil følgende kvier komme på listen: Kvier, der er minimum 7 måneder gammle og ikke insemineret Kvier, der ikke har en registreret blødning eller brunst Kvier, der ikke har en registreret forundersøgelse. De samme kvier kan optræde under både Brunstobservation og Forundersøgelse indtil kvien bliver påbegyndt med en reproduktionshandling. Kvier, der ikke har en kode 60 (ønskes udsat) vil indgå. Under arbejdsopgaven Forundersøgelse er der medtaget den enkelte kvies sygdomsbehandlinger i de seneste 00 dage fra udskriftsdato, for at give grundlag for en bedre vurdering af den enkelte kvies risiko for nedsat cyklisk aktivitet. Forberedelse af kvier Målsætningen for Forberedelse af kvier er antal dage før kælvning, hvor kvien skal tilpasses komiljø og foder. Der laves en målsætning, som gælder for alle kvier. Normværdien er sat til dage før forventet kælvning. Under arbejdsopgaven Forberedelse af kvier vil de kvier komme på listen, som skal flyttes til køerne, så de kan tilvænne sig staldsystem, rangorden og foder. Hvis målsætningen sættes til dage vil følgende kvier komme på listen: Kvier som er dage fra forventet kælvning Kvier som er mere end 8 dage fra forventet kælvning. Kvierne står på listen i dage. Flytning til kælvningsafsnit Målsætningen for flytning til kælvningsafsnit afhænger af, hvornår man ønsker at flytte kvierne til kælvningsboksen og hvor tidligt, man vil gøres opmærksom på kvier, som skal kælve. Ønskes kvier først på ReproDagsliste når de er meget tæt på kælvning med risiko for at de har kælvet inden de kommer med på listen, skal målsætningen sættes lavt (- dage før forventet kælvning). Ønskes hovedparten af kvierne på ReproDagsliste inden kælvning skal målsætningen sættes lidt højere (5-7 dage før forventet kælvning). Det betyder at kvierne vil stå på ReproDagsliste i op til dage inden kælvning. Ønsker man at være sikker på at alle kvier kommer på ReproDagsliste inden kælvning skal målsætningen være høj (0- dage før forventet kælvning). Det betyder, at kvierne står på ReproDagsliste i op til 9 dage, inden de kælver. Der kan kun laves en målsætning for alle kvier samlet. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version.0 dec. 009 Kapitel Side 9
20 En opgørelse på Kvægdatabasen viser at ca. 66 % af alle dyr kælver inden for +/- seks dage fra forventet kælvedato. Normværdien er derfor sat til seks dage. Ved anvendelse af normværdien vil følgende dyr komme på listen, hvis arbejdsopgaven udskrives dagligt: Kvier som har en forventet kælvedato inden for maksimum seks dage fra udskriftsdato. Ved anvendelse af normværdien vil følgende dyr komme på listen, hvis arbejdsopgaven udskrives én gang per uge: Kvier, der har en forventet kælvedato inden for maksimum dage fra udskriftsdato. Under arbejdsopgaven Flytning til kælvningsafsnit er medtaget den enkelte kvies behandlinger i de seneste 00 dage fra udskriftsdato. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version.0 dec. 009 Kapitel Side 0
21 Dansk Kvæg Malkekvæg Reprodagsliste Kvier Bes-nr CHR Kontroldato Udskrevet Kvæg It, Dansk Kvæg Side 9900 Brunstobservation Ckrdyrnr Alder i mdr. 7,9 7,7 7, 5,,,0,9,7,, 9,0 8,7 8, 8, 8,0 8,0 7,9 7,8 7,7 7,7 7,6 5,,,8,,, 7, 7,5 Dage siden sidste ins Negativ Ins nr. drgt.dato. Tyrevalg Vægt/højde DJ Pirat Q Zik DJ Imun DJ Izzy DJ Imun DJ Zorba Drægtighedsundersøgelse Ckrdyrnr -5-5 Alder i mdr. 7, 7,5 Dage siden sidste ins Ins nr. Tyr > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version.0 dec. 009 Kapitel Side
22 Dansk Kvæg Malkekvæg Reprodagsliste Kvier Bes-nr CHR Kontroldato Udskrevet Kvæg It, Dansk Kvæg Side 9900 Forundersøgelse Ckrdyrnr Alder i mdr. 7,9 7,7 7, 5,,,0,9,7,, 9,0 8,7 8, 8, 8,0 8,0 7,9 7,8 7,7 7,7 7,6 5, Dage siden sidste ins. Ins nr. Negativ drgt.dato Tyr DJ Pirat Q Zik DJ Imun DJ Izzy DJ Imun DJ Zorba Sygdom (dags dato - 00) Forberedelse af kvier Ckrdyrnr Alder i mdr. Dage før klv. Forv. klv.dato Huld Tyr Flytning til kælvningsafsnit Ckrdyrnr -7 - Alder i mdr. 5,6,9 Dage før klv. - - Forv. klv.dato Para-tb Tyr DJ Zorba Sygdom (dags dato - 00) > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version.0 dec. 009 Kapitel Side
23 Kapitel Vejledning Kønssorteret sæd, kvier Kønssorteret sæd, kvier er en udskrift med fokus på de opnåede resultater med kønssorteret sæd () i den enkelte besætning. Udskriften indeholder de nøgletal, som er relevante for at vurdere resultatet af lige netop brugen af hos kvierne. Denne udskrift skal ses som et supplement til udskriften Reproudskrift, Kvier. Besætningens strategi Øverst på Kønssorteret sæd, kvier findes to linier, som beskriver strategien for anvendelse af. Der er angivet hvor stor en procentdel af kvierne, man ønsker at påbegynde med, og hvor stor en procentdel, man rent faktisk har påbegyndt med. Dernæst er der angivet, hvor mange -insemineringer man ønsker at anvende pr. dyr, der er påbegyndt med, og hvor mange man har anvendt pr. dyr de sidste mdr. Målene indberettes i Dyreregistrering under Besætning > Besætning > Målsætning > Reproduktion. Resultater opdelt på og konventionel Tabellen indeholder en række nøgletal, som fortæller om resultaterne med i forhold til konventionel sæd (Konv). Ved alle nøgletal er antallet af dyr, der ligger bag det enkelte nøgletal, opgivet i parentes. Start ins., alder i måneder Dette nøgletal viser hvor tidligt kvierne påbegyndes med inseminering, fordelt efter om de insemineres med eller Konv. Nøgletallet er en 0 pct. fraktil, hvor de 0 pct. tidligst påbegyndte kvier er sorteret fra og den næste kvie sætter niveauet. I nøgletallet indgår alle kvier, der har opnået løbestatus ( mdr. for Jersey og mdr. for stor race). Dage fra.-. inseminering Dette nøgletal angiver det gennemsnitlige antal dage mellem. og. inseminering i de to grupper. Nøgletallet er beregnet som gennemsnittet for alle insemineringsintervaller, hvor det for -gruppen er kvier, der er insemineret med ved. inseminering, mens den anvendte sæd ved. inseminering kan være både og Konv. For Konv.-gruppen er. inseminering med Konv., mens. inseminering kan være både og Konv. Nøgletallet bruges primært til at vurdere, om der er mere fokus på gruppen af kvier, der insemineres med. Drægtighedsprocent. inseminering Dette nøgletal viser den opnåede drægtighedsprocent ved. inseminering. Fordelingen mellem de to grupper sker ud fra, om der er anvendt / Konv. til. inseminering. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version.0 dec. 009 Kapitel Side
24 Drægtighedsprocent. inseminering Dette nøgletal viser drægtighedsprocenten ved. inseminering isoleret set. Dvs. at drægtighedsprocenten på. inseminering ingen indvirkning har på dette nøgletal. Fordelingen mellem de to grupper sker ud fra, om der er anvendt / Konv. til. inseminering, uafhængig af hvad der er brugt til. inseminering. Eksempel: Der er anvendt Konv. ved. inseminering, da kvien ikke havde en særlig god brunst på dette tidspunkt. Kvien bliver imidlertid ikke drægtig og ved næste brunst viser kvien en meget god brunst, så kvægbrugeren vælger at anvende denne gang. Denne kvie vil tælle med i Drægtighedsprocent. inseminering under -gruppen. Dette nøgletal anvendes til at vurdere strategien for anvendelse af. Har man en lav drægtighedsprocent ved. inseminering med, men en god drægtighedsprocent med på. inseminering bør der kun anvendes ved. inseminering. Alder ved. kælvning, mdr. Dette nøgletal viser den gennemsnitlige kælvningsalder på de kvier, som har kælvet de sidste mdr. Hvis der er anvendt ved. inseminering optræder kvien i gruppen med også selvom kvien måske ikke er blevet drægtig med. Sammenligningsgrupper For bedre at kunne vurdere besætningens resultater i forhold til andre besætninger, bliver alle nøgletal også vist for en sammenligningsgruppe med nogenlunde samme anvendelse af. Sammenligningsgrupperne er opdelt i 6 intervaller i forhold til anvendelsen af. Intervallerne er følgende:. <= 0 pct. påbegyndt med og <=, ins. med /dyr. <= 0 pct. påbegyndt med og >, ins. med /dyr. 0- pct. påbegyndt med og <=, ins. med /dyr. 0- pct. påbegyndt med og >, ins. med /dyr 5. pct. påbegyndt med og <=, ins. med /dyr 6. pct. påbegyndt med og >, ins. med /dyr Sammenligningsgrupperne er også opdelt efter Jersey eller stor race alt efter hvilken race, der er den primære. Målrettet anvendelse af En graf viser desuden andelen af insemineringer, der er foretaget med for hvert insemineringsnummer (figur ). > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version.0 dec. 009 Kapitel Side
25 00 80 Procent (66) (87) () () 5() 6() 7(0) 8(0) 9(0) 0(0) (0) Insemineringsnummer (antal dyr i parentes) Figur. Andel insemineringer med til kvier, for hvert insemineringsnummer. Det fremgår af den første søjle i figur, at pct. af. insemineringerne, der er udført de sidste måneder i besætningen, har været med. Tilsvarende har pct. af henholdsvis. insemineringer (. søjle) og pct. af. insemineringer (. søjle) været med. Med udgangspunkt i de aktuelle drægtighedsprocenter og grafen kan man diskutere, hvordan anvendelsen af målrettes bedst muligt. Udvikling over tid Nederst på udskriften viser et søjlediagram drægtighedsprocenten med ved. inseminering. For hver måned kan drægtighedsprocenten aflæses for kvierne i besætningen og for kvierne på landsplan, der er insemineret med. Antallet af insemineringer, der ligger til grund for beregningerne, fremgår for at sikre en korrekt vurdering af resultaterne. Dette søjlediagram kan afsløre, om resultaterne i ens egen besætning afviger betydeligt fra kollegernes, og i hvilken periode der eventuelt har været problemer. På den baggrund, kan man diskutere, om der er behov for nogle managementmæssige ændringer, uafhængig af strategi. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version.0 dec. 009 Kapitel Side 5
26 > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version.0 dec. 009 Kapitel Side 6
Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation
Kapitel 2 Udpeg indsatsområder Baggrund Når man googler ordet indsatsområde, dukker der 328.000 dokumenter frem, som dækker alt mellem himmel og jord! Tænk hvis alle målene for disse indsatsområder er
Læs mereBrugervejledning - ReproDagsliste
Brugervejledning - ReproDagsliste ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften,
Læs mereSæt mål for indsatsområder
Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,
Læs mereRedskaber til optimal reproduktionsstyring
Redskaber til optimal reproduktionsstyring Dansk Kvægs Kongres 2009 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg Landscentret Dansk Kvæg Motivation Udsnit af besætningers reproduktionsnøgletal for køer, som har kælvet
Læs mereFaglige regler og beregningsprocedurer ved beregning af reproduktionsnøgletal i DMS Dyreregistrering
8. marts 2018 Faglige regler og beregningsprocedurer ved beregning af reproduktionsnøgletal i DMS Dyreregistrering Dokumentationen er en samlet beskrivelse af, hvordan reproduktionsnøgletallene i DMS beregnes.
Læs mereHvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet?
Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet? Dansk Kvægs Kongres 2008 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg Baggrund Ikke afsluttede af påbegyndte, % Påbegyndte, % Antal ins. per drægtighed
Læs mereRådgivningskoncept. ReproManagement
Rådgivningskoncept ReproManagement Kolofon Rådgivningskoncept til ReproManagement Redaktion I projektgruppen har desuden deltaget Følgende har bidraget med test af materiale til kapitel 5 og 6 Søs Ancker,
Læs mereUDSKRIFTER / NØGLETAL I DMS FORSLAG Udfyldes før besætningsbesøg
Vers. 1.0 Side 1/5 Udfyldes før besætningsbesøg EJER DATO BESÆTNINGER I DRIFTSENHED, CHR-NR. KONVENTIONEL BESØG FORETAGET AF ØKOLOG Kalve 0-2 mdr. / Kalve 2-6 mdr. / Kvier 6 mdr. - løbekvier Døde kalve
Læs mereReproManagement sund fornuft
ReproManagement sund fornuft Dansk Kvægs Kongres 2010 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg ReproManagement sund fornuft Værktøjet der forbedrer reproduktionseffektiviteten Lægger op til samarbejde inseminører
Læs mereRepro-fokus køer, brugervejledning
Repro-fokus køer, brugervejledning Arbejdslisten Repro-fokus køer finder du i DMS under Daglig styring > Dagligt overblik > Fokusdyr > REPRO-FOKUS KØER Mål med arbejdslisten Repro-fokus køer Målet med
Læs mereAnvendelse af kønssorteret sæd i Danmark
Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående
Læs mereRepro-fokus kvier, brugervejledning
Repro-fokus kvier, brugervejledning Arbejdslist Repro-fokus kvier finder du i DMS under Daglig styring > Dagligt overblik > Fokusdyr > REPRO-FOKUS KVIER Mål med arbejdslist Repro-fokus kvier Målet med
Læs mereKvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0
Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst
Læs mereVejledning til. KvikKoen
Vejledning til KvikKoen KvikKoen, version 1.1 27.06.2006 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en PDA 3 2. Hvad kan KvikKoen 4 3. Hvordan bruges KvikKoen 5 4. Indberetning 6 5. Besætningslister 8 6. Generelt
Læs mereStyr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Styr på produktionen i det daglige Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Disposition Beskrivelse af Nørgaard Den daglige overvågning
Læs mereBeskrivelse af produkter i ReproTjek
Beskrivelse af produkter i ReproTjek ReproTjek består af ReproTjek - Basis plus nogle tilvalg. Tilvalgene er produkter, kvægbrugeren skal betale ekstra for, mens alle produkter under ReproTjek - Basis
Læs mereStrategi. Kapitel 1. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation
Kapitel 1 Strategi Baggrund Mælkeproducenten har brug for en overordnet strategi for reproduktionsarbejdet i besætningen for at sikre den ønskede indskiftning af kvier, under hensyntagen til staldkapacitet,
Læs mereBilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal
Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".
Læs mereBrug af kønssorteret sæd på besætningsniveau
Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau Jehan Ettema, Morten Kargo Sørensen, Anders Fogh, Michael Friis Pedersen Dansk Kvæg s informationsdag 15. maj 2007 Præsentation Regnearket Mål og muligheder
Læs mereNye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere
1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har
Læs mereProjekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier
Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Arbejdspakke 4 Udvikling af udskrifter og værktøjer i DMS Lars A. H. Nielsen, Redigeret d. 9. dec. 2015 Notat på områder som bør dækkes af DMS Dyreregistrering
Læs mereRådgivningskoncept. ReproManagement
Rådgivningskoncept ReproManagement Kolofon Rådgivningskoncept til ReproManagement Redaktion I projektgruppen har desuden deltaget Følgende har bidraget med test af materiale til kapitel 5 og 6 Layout Grafisk
Læs mereØkonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018
Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: 46653 1. september 21 Værdien af, at bruge tyre med en 2-point højere NTM-indeks end de tyre som bruges i dag: Stigning i DB: 24 kr. om året på besætningsniveau
Læs mereVejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering
Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens
Læs mereKg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret
1. Besætningsoplysninger Dato: Sidste kontroldato. Køer ialt: Antal levende køer ved sidste kontrollering. Årskøer: 1 årsko = 365 foderdage. Antal årskøer sidste 12 mdr. beregnet ud fra sidst afsluttede
Læs mereBrugervejledning til udskriften ReproAnalyse
Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge
Læs mereKom godt i gang med KvikKoen version 2.0
Kom godt i gang med KvikKoen version 2.0 Denne vejledning giver en introduktion til KvikKoen, som er udviklet i samarbejde mellem Dansire og Dansk Kvæg. Vejledningen er tænkt som en hjælp til både øvede
Læs mereKom godt i gang med DLBR Prognose
Kom godt i gang med DLBR Prognose Kom godt i gang med DLBR Prognose Dette hæfte er en introduktion til prognoseværktøjet. Prognoseværktøjet er beregnet til, på grundlag af registreringer på Kvægdatabasen,
Læs mereHoldbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng
Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed
Læs mereKalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1
Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4
Læs mereSundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014
Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;
Læs mereDMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik
DMS Dyreregistrering Vejledning i brug af Dagligt overblik Vejledning i brug af Dagligt overblik Dette hæfte er en vejledning i brug af Dagligt overblik i DMS Dyreregistrering. Med Dagligt overblik kan
Læs mereForlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Læs mere1. hovedforløb Kvier
1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort
Læs mereTæt opfølgning skaber økonomisk fremgang
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt
Læs mereMåling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Læs mereØvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Læs mereBeskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek
Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Indhold: Basisoplysninger... 2 Mælk YKTR... 3 Mælk Mejeri... 6 Reproduktion Cyklisk aktivitet... 10 Reproduktion Brunst... 11 Reproduktion Befrugtningschancen...
Læs mereFigur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er
Læs mereFundament for værktøj til fejlfinding
Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement
Læs merePrioriter indsatsområde
Kapitel 3 Prioriter indsatsområde Baggrund Et indsatsområde er et problem af en vis størrelse og betydning. Hvis det skal give mening, at arbejde med et bestemt indsatsområde, skal man være sikker på,
Læs merePraktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!
Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at
Læs mereØkonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Læs mereHoldbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Læs mereRegler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger
Staldregistreringsskema Denne blok kan anvendes både til lovpligtig registrering af kvæg i det offentlige Centralt Husdyrbrugsregister (CHR) og til frivillig registrering af øvrige oplysninger (f. eks.
Læs mereKVÆGNØGLE RESULTATER 2013
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...
Læs mereTjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: Ydelse:
Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: - Er alle besætninger med i driftsenheden? o Hvis en besætning har været lukket og er åbnet igen, skal den tilføjes i driftsenheden på ny - Tjek
Læs mereFigur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, den er RYK s kvittering til besætningsejeren
Læs mereFå overblik over klovtilstanden
Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen
Læs mereDet er i dag ikke muligt som landmandsbruger at registrere højde på dyret. Krydshøjde skal tilføjes som en mulighed f.eks. i dette billede.
Notat SEGES P/S Kvæg Kravspecifikation, registrering og enkeltdyrslister Ansvarlig SANC/LAN Redigeret 18-08-16 Projekt: Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Side 1 af 7 Kravspecifikation vedr. registreringsfelter
Læs mereBeskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek
Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Indhold: Basisoplysninger... 2 Mælk YKTR... 3 Mælk Mejeri... 7 Reproduktion Cyklisk aktivitet... 11 Reproduktion Brunst... 12 Reproduktion Befrugtningschancen...
Læs mereVejledning til Prognose i DMS Dyreregistrering
Vejledning til Prognose i DMS Dyreregistrering Indhold Funktionsbåndet i Prognose... 2 Opret prognose... 5 Arbejdsgang i udarbejdelse af prognose... 7 Fanen Generelt... 8 Fanen Prognosegrundlag, køer...
Læs mereGuldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Læs mereResultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.
KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på
Læs mereListe over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse
Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Forklarende variable Knækpunkt (hændelse = ) Kommentarer For hver responsvariabel markeres de forklarende
Læs mereBeskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek
Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Mælk Mejeri... 8 Reproduktion Cyklisk aktivitet... 11 Reproduktion Brunst... 12 Reproduktion Befrugtningschancen... 13
Læs mereSimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015
SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereNordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden
Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden Oversigt over ændringer fra 15. april 2005 RDM, SDM, og DRH Data fra Sverige og Finland inkluderet Ændret beregningsmetode
Læs mereSimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2019
Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2019 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe øvelser over,
Læs mereFra bedriftsdata til beslutningsstøtte
Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte Workshop Kvægproduktion 2010 2. Marts 2004 v/ Peter Stamp Enemark, Dansk Kvæg Min disposition Hvordan opnår vi viden og hvad er viden? Nøgletal hvad er det? Registreringer
Læs mereVejledning om trafiklysordningen dyrlæger
Vejledning om trafiklysordningen dyrlæger Trafiklysordningen er udviklet af Fødevarestyrelsen i samarbejde med den Danske Dyrlægeforening og Dansk Kvæg baseret på de obligatoriske dataindberetninger for
Læs mereBrugervejledning til Dyreregistrering
Brugervejledning til Dyreregistrering Dansk Kvæg 25. februar 2005 Brugervejledning til Dyreregistrering 1/13 Indledning Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme
Læs mereHvordan arbejder jeg med Gårdråd?
Hvordan arbejder jeg med Gårdråd? Praktiske fif til: - systematik - opfølgning - økonomi Oplæg ved LVKs årsmøde februar 2018 af kvægdyrlæge Susanne Sommerlund Hvem er jeg? Kvægdyrlæge i LVK - landbrugsfaglig
Læs mereKvægproduktion 2010. Bilag til "Temperaturmåleren", version 5. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema
Kvægproduktion 2010 Bilag til "Temperaturmåleren", version 5 Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema December 2006 2 Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal, som indgår i
Læs mereForebyggelse frem for brandslukning
Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål
Læs mereFokus på sundhed og reproduktion på den store bedrift
Fokus på sundhed og reproduktion på den store bedrift Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Den store bedrift Dyrlæge: Sundhedsrådgivning Dyrlæge: Behandling, rutineydelser Økonomirådgiver
Læs mereKønssorteret sæd giver mange muligheder!
Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders
Læs mereVejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering
Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Indhold Indhold... 1 Oversigtsbillede... 2 Mælk... 7 EKM leveret (Kg/dag)... 9 Mælk leveret (Kg/dag)... 11 Dagsydelse pr. malkende ko (kg
Læs mereKritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring
Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Dette hæfte er en introduktion til programmet Kritiske Målepunkter
Læs mereOptimalt insemineringstidspunkt ved brug af Heatime. Søs Ancker, Specialkonsulent VFL Kvæg
Optimalt insemineringstidspunkt ved brug af Heatime Søs Ancker, Specialkonsulent VFL Kvæg Projektorganisation Projektgruppe Søs Ancker, VFL Kvæg (projektleder, faglig ansvarlig) Bent Møller Andersen, VikingDanmark
Læs mereTEMA: Avl KvægKongres 2015
Indlæg 5 og 11: Avl, Tør kan og vil du? I,II Sæt pris på krydsningskalvene Morten Kargo, Anders Fogh, Jehan Ettema, Line Hjortø og Kevin Byskov Produktion af krydsningskalve i Danmark kræver, at mælkeproducenten
Læs mereEvaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans
university of copenhagen Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans Publication date: 2013 Document Version Peer-review
Læs merePræsentation og analyse af Kvægnøgleresultater Rik Kool, Kvægkonsulent
Præsentation og analyse af Kvægnøgleresultater 2016 Rik Kool, Kvægkonsulent Forudsætninger Baseret på opgørelser for 2016 118 besætninger 46 Jersey 69 stor race 3 økologer Valgt ud fra dominerende race
Læs mereGOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER
GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER TAVLEMØDE Tavlemøder kan bestå af enten weekplanner og/eller forbedringstavle. WEEKPLANNER FORBEDRINGSTAVLE Struktur ved det
Læs merePasningsaftale: Opdræt af kvier
Pasningsaftale: Opdræt af kvier Ejer Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Opdrætter Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Side 1 af 7 Generelt Opdrætter passer kvierne efter god landmandsskik. Opdrætter
Læs mereUdpeg punkter til handlingsplan
Kapitel 5 Udpeg punkter til handlingsplan At forbedre reproduktionseffektiviteten kræver en systematisk fremgangsmåde i den enkelte besætning. Hvis insemineringsprocenten er lav, er det så fordi man ikke
Læs mereStrategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau
Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau Line Hjortø Jehan Ettema Morten Kargo Christian Sørensen Torben Nørremark Anders Fogh Baggrund Brugen af KSS er nu en integreret del af dansk
Læs mereKombi-Kryds - styring og muligheder
Kombi-Kryds - styring og muligheder Kvægbruger Henrik Pedersen, Tim Specialkonsulent Morten Kargo, VFL,Kvæg/AU Avlsrådgiver Mads Fjordside, VikingDanmark Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Læs mereMULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Læs mereKvægNøglemøde. 17. april 2018
KvægNøglemøde 17. april 2018 Program Velkomst v/ Niels Borello Lausen, afdelingschef Forretningsudvikling og Kvæg Kvægnøgleresultater 2017 v/ Inger-Marie Antonsen, kvægkonsulent Årets regnskabsresultater
Læs mereVejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering
Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Indhold Oversigtsbillede... 2 Mælk... 7 EKM leveret (Kg/dag)... 8 Mælk leveret (Kg/dag)... 10 Dagsydelse pr. malkende ko (kg EKM)... 12
Læs mereSYGDOMME VED KÆLVNING
SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING Jeres egne erfaringer 2 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED Håndbog i Kvæghold 2006 3 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED 4 SYGDOMME VED KÆLVNING Håndbog
Læs mereNye værktøjer til sundhedsstyring. Tema 11 Styr på sundheden
Nye værktøjer til sundhedsstyring Tema 11 Styr på sundheden Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Dansk Kvæg Nye værktøjer til sundhedsstyring Nøgletalstjek Yversundhed CTV opgørelse Klovsundhed Blokken klovsundhedsrapport
Læs mereYou Only Live Twice Beretning. Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver for LandboNords KvægRådgivning
You Only Live Twice Beretning Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver for LandboNords KvægRådgivning Fra Ørkenvandring til Eufori Sidste års beretning var hård Motivation eller erkendelse Jeg græd og I græd
Læs mereAnvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo
Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket
Læs mereNy Sundhedsrådgivning medicinhåndtering, kliniske registreringer og fokus på det forebyggende arbejde.
Ny Sundhedsrådgivning medicinhåndtering, kliniske registreringer og fokus på det forebyggende arbejde. Indlæg til Dansk Kvægs kongres 2007 Tema 12 Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afd. For rådgivning Dansk
Læs mereKom godt i gang med Dyreregistrering
Kom godt i gang med Dyreregistrering Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme i gang med Dyreregistrering. Derfor er kun de mest nødvendige funktioner beskrevet.
Læs mereBedre opstart af køer i AMS
Bedre opstart af køer i AMS Dorte Bossen Specialkonsulent, Team Foderkæden, Kvæg, VFL Baggrund Samme laktationsydelse Lavere startydelse v/ams 2 malkning Ydelse pr. årsko kg EKM Baggrund Højere startydelse
Læs mereMastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE
Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE ick@life.ku.dk Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier
Læs mereProduktionsøkonomi. Kvæg
Produktionsøkonomi Kvæg 2010 Produktionsøkonomi Kvæg 2010 1 2 Produktionsøkonomi Kvæg Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Hvor ikke andet er angivet, er forfatterne ansat ved Videncentret
Læs mereTryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK
Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte
Læs mereDet hele er meget mere effektiv og jeg får færre telefonopkald med spørgsmål fra mine medarbejdere. Nu kigger de i stedet på SOPén.
SOPvideoer 1. Video: En landmand fortæller om sine erfaringer med SOP Tekst Udsagn (frivilligt om man vil bruge dem) Overskrift: SOP Standard Operating Procedures Brian introducerer sig selv: Mit navn
Læs mereTOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD. Kvæg kongres 2011
TOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD Kvæg kongres 2011 Det er her det sker.. Hele Sjælland er ikke København Mælkeproduktion på Sjælland Ca. 200 besætninger
Læs merePust liv og værdi i dine tyrekalve
Pust liv og værdi i dine tyrekalve Kvægkongres 2019 Bjørn Lyngholm Christensen, Jens Smidt og Pernille Hougaard Jensen Skølvadgård v. Bjørn Lyngholm Christensen Købt i fri handel 2013 Tidligere en ejendom
Læs mereHolstein-aftenmøde 29. februar Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen
Holstein-aftenmøde 29. februar 2016 Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen Udvikling de seneste 20-25 år De gode historier om Holstein Udvikling frem til Effektive køer Sunde køer Holdbare
Læs mereRaceovervejelser i mit krydsningsprogram
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram Mogens Hjort Jensen og Morten Kargo KVÆGKONGRES 2018 Indledning 1. Vælg den tredje race Mogens Hjort Jensens besætning Beskrivelse og udfordringer Overvejelser
Læs mereNTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES
NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau Højere
Læs mereOpstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd
Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management
Læs mereErfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs
Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Projekt: Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug 2009-2011 Arbejdspakke 4: Delprojekt kalve, løbekvier og goldkøer på græs.
Læs mere