Temadag SSP - Silkeborg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Temadag SSP - Silkeborg"

Transkript

1 Gør tanke til handling VIA University College Temadag SSP - Silkeborg Resiliensprocesser, risiko- og beskyttelsesfaktorer og risikoadfærd Hvorfor udvikler nogle børn og unge i højrisiko sig alligevel relativt godt? - hvad ved vi og hvad kan vi bruge den viden til? Hvordan udvikler vi det tværfaglige samarbejde i forhold til de udsatte unge? Birgit Raundahl Koldsø, Lektor, Uddannelseskoordinator VIA University College, Videreuddannelsen 1

2 Program for formiddagen Resiliensprocesser, risiko- og beskyttelsesfaktorer og risikoadfærd Hvorfor udvikler nogle børn og unge i højrisiko sig alligevel relativt godt? - hvad ved vi og hvad kan vi bruge den viden til? Oplæg Pause Hvordan arbejder vi tværfagligt med resiliensprocesser? Kort inspirationsoplæg Gruppedrøftelser med videns- og erfaringsdeling Opsamling og afrunding Frokost Oplæg ved Birgit Raundahl Koldsø, Lektor, Uddannelseskoordinator, VIA University College, Højskolen for Videreuddannelse & Kompetenceudvikling, Århus 2

3 Resiliensprocesser Risiko- og beskyttelsesfaktorer Risikoadfærd Hvorfor udvikler nogle børn og unge i højrisiko sig alligevel relativt godt? - hvad ved vi og hvad kan vi bruge den viden til? 3

4 Fra programmet/tilmelding: Resiliens, (af eng. resilience 'ukuelighed'), psykologisk begreb om en særlig modstandskraft, der gør, at nogle mennesker klarer sig godt på trods af, at deres livsbetingelser udgør en risiko for at udvikle fx psykiske skader. Begrebet bruges især om børn, de såkaldte mælkebøttebørn, der udvikler sig godt, selvom de vokser op i risikomiljøer. Gyldendals åbne encyklopædi 4

5 Hvad handler resiliens om? Tænk på et barn/ en ung Mere end halvdelen af alle børn, som bliver udsat for risiko og stress, udvikler ikke alvorlige psykiske problemer Næsten hvert andet barn, som lever under selv de vanskeligste opvækstforhold, udvikler sig alligevel relativt godt i livet Øyvind Kvello SFI: En stor andel af unge med en risikoprofil, der karakteriseres som kriminalitetstruede, bliver ikke kriminelle (frihedsberøvet eller sigtet som følge af kriminalitet). Christoffersen et al. 5

6 Tidligere begreber for resiliens Mælkebøttebørn Modstandsdygtige børn Usårlige børn Begrebsuklarhed: kan give opfattelse af, at det er iboende egenskaber ved barnet, der skaber modstandsdygtighed - Kan give opfattelse af, at barnet kan klare belastninger af enhver art! Alle børn/unge er sårbare, men graden og omstændighederne varierer. I dag anvender vi begrebet resiliens 6

7 Resiliens som proces Resiliens er processer, der bevirker, at udviklingen når et tilfredsstillende resultat til trods for, at barnet har erfaringer med situationer, der indebærer en relativ høj risiko for at udvikle problemer eller for afvigelser. Rutter, 2002 Resiliens er altid relateret til risikosituationer!! Hverdagens magi - fra det ekstraordinere til at finde kraften i det almindelige Resiliens kommer ikke fra sjældne eller specielle egenskaber, men fra hverdagens magi, som findes i almindelige, normative menneskelige ressourcer i hovederne, hjerner og kroppene hos børnene, i deres familier og relationer og i det omgivende samfund Ann S. Masten 7

8 Resiliens og udviklingsprocesser Resiliensprocesser kan forstås som en særlig type udviklingsproces, som omfatter udvikling efter en risikosituation eller positiv udvikling i et risikofyldt opvækstmiljø, hvor der er flere risikofaktorer til stede samtidig. Vi går fra at forstå resiliens som egenskabsforklaring ved det enkelte barn til at udforske resiliensprocesser i et komplekst samspil mellem individ og miljø. Barnet/den unge påvirker deres miljø og bliver påvirket af miljøet og udviklingsprocessen foregår i denne kompleksitet. 8

9 Resiliensprocesser i det økologiske system Bronfenbrenners økologiske udviklingsmodel: Modellen indfanger kompleksiteten og ser på barnets udviklingsmiljø: Barnet selv Mikrosystem Mesosystem Exosystem Makrosystem Kronar (tids)systemet 9

10 Risiliensprocesser: - samspillet mellem risiko- og beskyttelsesfaktorer 10

11 Risiko- og beskyttelsesfaktorer Risikofaktorer: Forhold, som øger risikoen for at personer udvikler problemer/ vanskeligheder Beskyttelsesfaktorer: Forhold, der dæmper/nedsætter risikoen for udvikling af problemer/vanskeligheder når man er ramt af risikofaktorer 11

12 Hvad ved vi fra forskningen? Oversigt over risiko og beskyttelsesfaktorer Forskningsopsamling over risiko og beskyttelsesfaktorer primært knyttet til barnet primært knyttet til kernefamilien primært knyttet til mikrosystemerne udenfor kernefamilien Risikovurdering: Kompliceret samspil / dynamik i risiko- og beskyttelsesfaktorer Øyvind Kvello 12

13 Risikofaktorer på kriminalitetsområdet Faktorer, der kan påvirke senere kriminel adfærd i negativ retning Risikofaktorer hos den unge Misbrug. Manglende uddannelse. ADHD-lignende symptomer. Mange skoleskift. Manglende sociale relationer Anti-sociale venner Risikofaktorer hos forældrene Forældres fysiske eller psykologiske mishandling af børn i hjemmet Dårlige forældreevner Mange konflikter forældrene imellem SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Christoffersen et al., 2011) 13

14 Vigtigstebeskytelsesfaktorer Beskyttelsesfaktorer på kriminalitetsområdet Faktorer, der reducerer risikoen for senere kriminel adfærd på trods af tilstedeværelsen af risikofaktorer. Intelligens - gennemsnitlig eller derover Positiv selvopfattelse Fleksibilitet Målrettethed Gode verbale færdigheder Motivation for at gå i skole Positive rollemodeller Opmærksomhed fra forældre Positivt forhold til forældre Fælles værdier i hjemmet 14 SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Christoffersen et al., 2011)

15 eninteligens, somergenemsnitligelerderover enpositivselvopfatelse fleksibilitet målretethed godeverbalefærdigheder motivationforatgåi skole positiverolemodeler opmærksomhedfraforældre etpositivtforholdtil forældre fælesværdieri hjemet Risiko- og beskyttelsesfaktorer på forskellige niveauer Fokus på både individuelle ressourcer såsom intelligens og temperament, familiære ressourcer såsom forældrenes opdragelsesmetoder og adfærd miljømæssige ressourcer såsom boligområde og personer i nærmiljøet samt strukturelle ressourcer såsom relativ fattigdom og høj eller lav ledighed. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Christoffersen et al., 2011) 15

16 Risikovurdering: Vurderingskriterier for risiko og beskyttelsesfaktorer Risikofaktorer Antal: 3-4 risikoudsat, 5 eller flere som højrisikoudsat Alvor / intensitet: hvor omfattende, konsekvenser for barnets udvikling, reducere livskvalitet Varighed: jo længere, jo mere kronisk, jo større sandsynlighed for påvirkning af barnets normaludvikling og livskvalitet Antal mikromiljøer: ekstra uheldigt jo flere mikromiljøer der er omfattet. Beskyttelsesfaktorer Relevans/type: Beskyttende overfor den risikofaktor som barnet er udsat for Varighed og intensitet: Mindst samme varighed og intensitet som risikofaktor, den skal virke beskyttende imod Antal: antal beskyttelsesfaktorer (indikerer graden af ressourcer i barnets opvækstmiljø) 17

17 Dynamikken i risiko- og beskyttelsesfaktorer 18 Kvello

18 Fra risikovurderingen til indsats 1. Fjern eller reducer risikofaktorerne betydeligt 2. Ved beskyttelsesfaktorer: a) Styrk eksisterende beskyttelsesfaktorer, som beskytter mod risikofaktoren - øge omfang eller intensitet b) Etabler beskyttelsesfaktorer type, varighed og intensitet - så de kan reducere negativ effekt af risikofaktor c) Udløs/aktiver inaktive/passive beskyttelsesfaktorer eksisterende, ikke aktive fra barnets sociale netværk Risikofaktorer forhindre forebygge fjerne Beskyttelsesfaktorer skabe støtte opdage 19

19 Risikovurderingens kompleksitet Hvor meget resiliens giver 4 2? Vi skal ikke kun se på antal risiko- og beskyttelsesfaktorer, som et regnestykke (som additionsmodel) Vi skal se på de processer barnet befinder sig i for at tilpasse sig den aktuelle situation og en vurdering af, hvorvidt disse processer er hensigtsmæssige over tid (som interaktionsmodel) Det vil sige barnets konkrete mikrosystemer, settings (aktiviteter) og relationer, samt øvrige systemer Det kræver tværfaglighed, inddragelse af professionelle i forskellige sammenhænge og på tværs af forskellige professioner 20

20 Intervention i et resiliensperspektiv Rutters anbefalinger: 1. Identificer og Resiliens som forandringsproces: 1.-ordensforandring: forandring hos barnet eller den unge, mens miljøet forbliver uforandret 6. Skab muligheder for vendepunkter reducer mulige risikofaktorer 2. Mindsk negative kædereaktioner 2.-ordensforandring: forandring ved selve systemet omkring barnet eller den unge. Forandring i én orden skaber ikke automatisk forandring i den anden orden. 5. Understøt positive kædereaktioner 4. Mindsk sårbarhed over for stress 3. Mindsk virkningen af stress 21

21 Det tværfaglige samarbejde Hvordan udvikler vi det tværfaglige samarbejde i forhold til de udsatte unge? Hvordan understøtter vi et resiliensperspektiv hos de unge? 22

22 Intervention i et resiliensperspektiv HVIS VI SKAL: - identificere risiko- og beskyttelsesfaktorer på mange forskellige måder, i mange systemer og ud fra mange perspektiver - have øje for barnet / den unges konkrete aktiviter og relationer i ofte mange mikrosystemer, samt øvrige systemer - have fokus på muligheden for at understøtte og udvikle resiliensprocesser hos børn og unge. SÅ KRÆVER DET: - at vi anerkender de professionelles fælles ansvar og forskellige opgaver for at støtte barnet i sit livsforløb - tværfaglighed, inddragelse af professionelle i forskellige sammenhænge og på tværs af forskellige professioner 23

23 Den samme unge, den samme familie blandt mange professionelle 24

24 Styrken i det tværfaglige Principper for god støtte til unge: Helhedsperspektivet både når det gælder den unges situation og indsatsen. Aktiv inddragelse af den unge den unges eget perspektiv. Samarbejde mellem fagpersoner omkring den unge - at involvere hinanden, koordinere og sikre sammenhæng i indsatsen. Socialstyrelsen Hele vejen rundt Det tværfaglige samarbejde rummer muligheden for at se barnet / den unge fra forskellige perspektiver, i forskellige systemer og i forskellige miljøer og koordinere indsatsen så vi styrker en resiliensfremmende udviklingsproces i relevante systemer og miljøer 25

25 Hvordan samarbejder vi? Med forskellige former for samarbejde kan man nå forskellige mål, forskellige former for samarbejde kræver forskellige ledelse, og forskellige samarbejdsformer kræver noget forskelligt af medarbejderne. Fem billeder på samarbejdsformer: Samarbejdet som en kollektiv enhed Samarbejdet som et hold Samarbejdet som et fleksibelt team Samarbejdet som overlevering Samarbejdet som løst netværk (løst koblede systemer) Andy Højholdt 26

26 1. Samarbejde som en kollektiv enhed Robåd Her bidrager den enkelte med sine kompetencer i et samspil med andre mod et fælles mål Vi-præget - fælles retningslinjer - fælles normer for acceptabel adfærd - fælles sanktioner v. regelovertrædelse - fælles metoder 27

27 2. Samarbejde som et hold af individualister Fodboldholdet Hver enkelt løser sin helt specielle opgave med fokus på det fælles mål Vi har forskellige kompetencer vi byder ind med i ft. det fælles mål Holdet er samlet for at opnå noget sammen, uden nødvendigvis at gøre det samme Koordinator er særlig retningssættende for individernes opgaveløsning på holdet, så alle opgaver løses og målet ikke tabes af syne. Den enkelte har metodefrihed 28

28 3. Samarbejde som et fleksibelt team Fleksibelt team Ad hoc grupper til løsning af specifikke problemer Rådgivende grupper Samarbejdet er ikke i fokus, det er opgaven. Medarbejdere indgår i det fleksible team, når der er problemstillinger de kan tage sig af og ikke længere. Koordinatoren/lederen sammensætter teamet efter behov. 29

29 4. Samarbejde som overlevering Stafetløberen De forskellige professioner overleverer viden til hinanden, - overlevering til den, som skal overtage og arbejde videre. De involverede parter er afhængige af kvaliteten af den dialog og vidensudveksling der foregår, fx sprog, fagkoder, fagfokus, perspektiver der leveres videre 30

30 5. Samarbejde som netværk (løst koblet) Netværk af professionelle Deltagerne er ikke forpligtet på fast deltagelse og kontinuitet. Deling af viden gennem dialog til udvikling Korterevarende relation i netværket, fx et forum til faglig sparring gerne på tværs af professioner. 31

31 Det tværfaglige og resiliens Afrunding Uanset samarbejdsform skal vi i det daglige, specifikke samarbejde have fokus på de konkrete processer omkring det unikke barn / ung. Understøttelse af resiliensprocesser handler om at få øje på hverdagens magi: i almindelige menneskelige ressourcer hos børnene, i deres familier og relationer og i det omgivende samfund At se barnet / den unge i et helhedsperspektiv, kræver inddragelse af barnet / den unge, familien og de tværfaglige samarbejdspartnere Det tværfaglige samarbejde er derfor et vigtigt element i at styrke resiliensfremmende udviklingsprocesser. 32

32 Gruppedrøftelse Hvordan arbejder vi tværfagligt med resiliensprocesser? og hvordan kan vi udvikle det tværfaglige samarbejde? Tag afsæt i jeres praksis og drøft, hvordan I kan identificere risiko- og beskyttelsesfaktorer samt resiliensprocesser i de forskellige systemer (fx den unge selv, familien, skolen, vennerne, lokalområdet m.v) Hvordan kan vi udvikle det tværfaglige samarbejde, så vi bidrager til at reducere risikofaktorer, styrker beskyttelsesfaktorer og støtter resiliensfremmende udviklingsprocesser for den unge? brug evt. et af billeder på det tværfaglige samarbejde i jeres drøftelse af det konkrete SSP-samarbejde 33

33 Referencer Christoffersen et al. (2011): Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge. Risiko- og beskyttelsesfaktorer. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Højholdt, Andy (2013) Tværprofessionelt samarbejde - i teori og praksis. Hans Reitzel. Jakobsen, Ida Skytte (2014): Resiliensprocesser begreb, forskning og praksis. Akademisk Forlag Kvello, Øyvind (2013): Børn i Risiko. Samfundslitteratur Socialstyrelsen (2012) Hele vejen rundt. Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer Socialstyrelsens vidensportal: Risiko- og beskyttelsesfaktorer på kriminalitetsområdet 34

Case: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion

Case: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion NOTAT Case: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion Mathilde Sederberg Rollefordeling og faglighed 1. Hvem har hvilke roller? 2. Hvem gør hvad, og hvilken betydning tænker du/i, at det har

Læs mere

Velkommen til SSP-årsmøde 11. november Medborgerhuset Silkeborg.

Velkommen til SSP-årsmøde 11. november Medborgerhuset Silkeborg. Velkommen til SSP-årsmøde 11. november 2014 Medborgerhuset Silkeborg Program: 08.30 Kaffe og morgenmad 09.00 Velkomst v/ Huno K. Jensen, Skolechef, Silkeborg Kommune 09,05 Praktiske informationer v/ SSP-konsulent

Læs mere

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl.

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl. Projektskabelon Afdeling/enhed: Blangstedgårdsvej Oprettelsesdato: 07.02.2012 Udarbejdet af: anha21 Journalnummer: 1900.1960-408-2011 Dokumentnavn: Dokumentnummer: Skabelon Beskrivelse af emne til Tværprofessionelt

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Risiko, behov og responsivitet

Risiko, behov og responsivitet Risiko, behov og responsivitet Hvorfor vurdere og dokumentere i behandlingen af kriminelle /kriminalitetstruede unge? Sine Møller, Psykolog og faglig leder, Socialstyrelsen, Kontoret for Sårbare unge og

Læs mere

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af : Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Lektor Lis Grove-Nielsen Sygeplejerskeuddannelsen Forår 2015 06-02-2015 side 2 Hvorfor samarbejde

Læs mere

Forebyggende indsatser mod æresrelaterede vold/konflikter

Forebyggende indsatser mod æresrelaterede vold/konflikter Lokalt eller nationalt? Hvorfor? Hvem? Hvordan? Fordele og ulemper? Erfaringer fra Danmark Hvad kendetegner æresrelaterede konflikter? Komplicerede og indviklede Berører hele familien Kan udvikle sig voldsomt,

Læs mere

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen 31-01-2014 side 2 Hvorfor samarbejde på tværs? 31-01-2014 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs?

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

Socialstyrelsens indsats på kriminalitets- og bandeområdet. v. Souschef Michael Karlsen, Center for Børn, Unge og Familier

Socialstyrelsens indsats på kriminalitets- og bandeområdet. v. Souschef Michael Karlsen, Center for Børn, Unge og Familier Socialstyrelsens indsats på kriminalitets- og bandeområdet v. Souschef Michael Karlsen, Center for Børn, Unge og Familier Disposition 1. Socialstyrelsens opgaver i bandepakke 2 2. hvad virker og hvem virker?

Læs mere

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 5 Offentligt SFi DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER.-.', :':-r-' '' ': ': ';.":?: :.!-;' Stei i^åis ^ TIDLIG IDENTIFIKATION

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Professionel faglighed

Professionel faglighed Professionel faglighed Samarbejde Kommunikation Fleksibilitet håndtering af ændringer Relations kompetence Markedsføring PR Indledning og baggrund I Børne- og Familiecentret er det vores opgave og målsætning

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Kontaktpersonindsatser inspiration og eksempler. Temadag, Socialstyrelsen

Kontaktpersonindsatser inspiration og eksempler. Temadag, Socialstyrelsen Kontaktpersonindsatser inspiration og eksempler Temadag, Socialstyrelsen Hvad kan I forvente de næste 30 min.? 1. Notatets formål, baggrund og indhold 2. Lidt om kontaktpersonindsatser 3. Tre eksempler

Læs mere

Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber

Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber 1 KONFERENCEN: SOCIAL RESILIENS UDVIKLING AF GENSIDIGT FORPLIGTENDE RELATIONER I FÆLLESSKABER MELLEM BØRN OG UNGE 3. OKTOBER, 2017 HANS

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

De pædagogiske praksiskonsulenter

De pædagogiske praksiskonsulenter De pædagogiske praksiskonsulenter Rådgivnings- og vejledningsforløb på dagtilbudsområdet KL s dagtilbudskonference d.17. maj 2017 Dagens workshop Formål : At præsentere vores rådgivnings- og vejledningsindsats

Læs mere

Temadag i Nordsjælland

Temadag i Nordsjælland Temadag i Nordsjælland Om problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordsjælland Helsinge, mandag d. 27. februar 2017. Formål med temadagen Indsigt i hvordan ungdomskriminalitet

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Binde det hele sammen. trivsel. Adfærd og situationer. Tilhør og påvirkninger

Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Binde det hele sammen. trivsel. Adfærd og situationer. Tilhør og påvirkninger Bekymringssamtalen trivsel Binde det hele sammen Bekymringssamtalen Forandringssamtalen baseret på at identificere risikofaktorer og dermed faktisk også beskyttelsesfaktorer trivsel Personfaktorer Omverdensfaktorer

Læs mere

risiko til resiliens ICS og DUBU superbrugerseminar 2015

risiko til resiliens ICS og DUBU superbrugerseminar 2015 Børneperspektivet fra risiko til resiliens ICS og DUBU superbrugerseminar 2015 Børneperspektivet fra risiko til resiliens Hvordan socialrådgivere kan inddrage barnet, styrke den faglige vurdering og få

Læs mere

Unge vores fælles fremtid BUPL s ungeudspil 2018

Unge vores fælles fremtid BUPL s ungeudspil 2018 Unge vores fælles fremtid BUPL s ungeudspil 2018 »Da vi begyndte som rollemodeller for fire år siden, diskuterede vi, om vi skulle forsøge at hjælpe de drenge, der allerede var havnet i kriminalitet. Men

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af : Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Lektor Lis Grove-Nielsen Sygeplejerskeuddannelsen Efterår 2015 16-08-2016 side 2 Hvorfor samarbejde

Læs mere

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet

Læs mere

Temadag. Om problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordjylland. Aalborg, mandag d. 12. december 2016.

Temadag. Om problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordjylland. Aalborg, mandag d. 12. december 2016. Temadag Om problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordjylland Aalborg, mandag d. 12. december 2016. Formål med temadagen Indblik i regionale indsatser og udfordringer ift. problemskabende

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Notat. Temadrøftelse: Ungdomskriminalitet, udsathed og årsagssammenhænge Børn og Unge-udvalget. Kopi til. Den 7. november 2014

Notat. Temadrøftelse: Ungdomskriminalitet, udsathed og årsagssammenhænge Børn og Unge-udvalget. Kopi til. Den 7. november 2014 Notat Emne Til Kopi til Temadrøftelse: Ungdomskriminalitet, udsathed og årsagssammenhænge Børn og Unge-udvalget Den 7. november 2014 Aarhus Kommune 0. Baggrund og indhold I forbindelse med Børn og Unge-udvalgets

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse

Læs mere

Sortering af information og risikovurdering i underretninger. Sikkerhedskonsulenterne

Sortering af information og risikovurdering i underretninger. Sikkerhedskonsulenterne Sortering af information og risikovurdering i underretninger Sikkerhedskonsulenterne Workshoppens indhold Når en underretning skal vurderes, kræver det en systematisk og reflekteret sortering af information,

Læs mere

Traumatisere børn - sårene kan heles

Traumatisere børn - sårene kan heles Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015

Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015 Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015 Samarbejdsmodellen: Hvad, hvem, hvorfor og hvordan Hvad: Formål, omdrejningspunkter og modellens to spor Hvem: Målgruppe(r)

Læs mere

Arbejdsmiljøkonference AAU maj 2015. Pia Køhler Ryom Ledende psykolog Arbejdsmedicinsk Klinik

Arbejdsmiljøkonference AAU maj 2015. Pia Køhler Ryom Ledende psykolog Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmiljøkonference AAU maj 2015 Pia Køhler Ryom Ledende psykolog Arbejdsmedicinsk Klinik Disposition 1. Sundhed 2. Aktørperspektivet fra repræsentantskab til ejerskab 3. Hvordan skabes ejerskab? 4.

Læs mere

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION INTRODUKTION TIL ET PILOTPROJEKT UDVIKLING AF METODER TIL AT STØTTE OG RÅDGIVE UNGE KONTORET FOR DEMOKRATISK FÆLLESSKAB OG FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING 2011 Unge

Læs mere

U-18Modellen i Aarhus helhedsorienteret og flerstrenget misbrugsbehandling

U-18Modellen i Aarhus helhedsorienteret og flerstrenget misbrugsbehandling U-18Modellen i Aarhus helhedsorienteret og flerstrenget misbrugsbehandling Dorte Sandø Lund & Susanna de Lima Gladsaxe 6. november 2017 UNGDOMSCENTRET, AARHUS KOMMUNE, SKANDERBORGVEJ 156, 8260 VIBY J.

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her

Læs mere

Seminar om tværgående monitorering som forebyggelsesredskab. 19. September 2014. www.sspodense.dk

Seminar om tværgående monitorering som forebyggelsesredskab. 19. September 2014. www.sspodense.dk Seminar om tværgående monitorering som forebyggelsesredskab. 19. September 2014 Indhold Hvordan I kan hjælpe os. Vores tilgang. De to spor i KOMspot. Spørgsmål og dialog. Hvordan I kan hjælpe os. Hvilke

Læs mere

Udfordringer for undervisere og studerende. Helle Antczak underviser

Udfordringer for undervisere og studerende. Helle Antczak underviser Udfordringer for undervisere og studerende Helle Antczak underviser Tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Introduktion til temaet, tværprofessionelt samarbejde,

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Gå-hjemmøde: Psykisk arbejdsmiljø, social kapital og forandringer på arbejdspladsen

Gå-hjemmøde: Psykisk arbejdsmiljø, social kapital og forandringer på arbejdspladsen Gå-hjemmøde: Psykisk arbejdsmiljø, social kapital og forandringer på arbejdspladsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 29. Marts 2016 Program Tre oplæg om psykisk arbejdsmiljø, social kapital

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI

Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli 2012 Overordnet er udviklingen indenfor ungdomskriminalitet gået den helt rigtige vej over de sidste 20 år. Der er færre der registreres for kriminalitet, og

Læs mere

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Nyt fra Socialstyrelsen Ny organisering i Socialstyrelsen - kriminalitetsområdet

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere

Læs mere

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for, Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Rabu - et teamorganiseret tilbud

Rabu - et teamorganiseret tilbud Rabu - et teamorganiseret tilbud Teamets kompetenceområder Koordinatorens ansvars og kompetenceområder Teamlederens ansvars og kompetenceområder Rabu s organisation er bygget op omkring og baseret på faglige

Læs mere

Vidensbaseret socialpolitik og -praksis

Vidensbaseret socialpolitik og -praksis KONFERENCEPROGRAM Vidensbaseret socialpolitik og -praksis Arrangeret af Socialstyrelsen i samarbejde med UCL og KORA Konferencen sætter spot på, hvordan vi på socialområdet styrker en vidensbaseret socialpolitik

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

I forordet til Nyborg kommunes Børne og ungepolitik skriver borgmester Kenneth Muhs at

I forordet til Nyborg kommunes Børne og ungepolitik skriver borgmester Kenneth Muhs at Indledning Nyborg Kommune har i henhold til lov om Social Service 19 stk. 3 udarbejdet en sammenhængende politik for kriminalitetsforebyggelse. Planen skal betragtes som et tillæg til Nyborg Kommunes Sammen

Læs mere

Oplæg Udsatte Børn. Pecha-Kucha-inspireret. Tema 1 Lederseminar 24. januar 2013 Viborg kommune

Oplæg Udsatte Børn. Pecha-Kucha-inspireret. Tema 1 Lederseminar 24. januar 2013 Viborg kommune Oplæg Udsatte Børn Pecha-Kucha-inspireret Tema 1 Lederseminar 24. januar 2013 Viborg kommune v/ lektor, Jesper Kvist Mølgaard Partnerskabskonsulent Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

Læs mere

Baggrundsnotat om prioritering af Københavns Kommunes kriminalpræventive aktiviteter - forslag til en fremgangsmåde

Baggrundsnotat om prioritering af Københavns Kommunes kriminalpræventive aktiviteter - forslag til en fremgangsmåde KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By Baggrundsnotat om prioritering af Københavns Kommunes kriminalpræventive aktiviteter - forslag til en fremgangsmåde Nærværende notat beskriver

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Forudsigelig Resiliens. Faezeh Zand

Forudsigelig Resiliens. Faezeh Zand Forudsigelig Resiliens Faezeh Zand Formål med projektet var at undersøge: 1. Hvorvidt en kortlægning af personens adfærdsforråd kan forudsige vedkommendes velbefindende og trivsel efter alvorligt belastende

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015 Til Barn og Unges Beste Konference Norge 2015 Dagens agenda Fælles værdigrundlag Forebyggelsesstrategien Netværksmødet en ramme At skabe tryghed og sikkerhed Dialogen på netværksmødet Selve mødet helt

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e

Læs mere

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Niels Rosendal Jensen, Kirsten Elisa Petersen og Anne Knude Wind Udsatte børn Daginstitutionen og pædagogerne

Læs mere

TOPI. - erfaringer med understøttelse af fælles sprog på tværs af fagligheder og roller

TOPI. - erfaringer med understøttelse af fælles sprog på tværs af fagligheder og roller TOPI - erfaringer med understøttelse af fælles sprog på tværs af fagligheder og roller Syv opsporingsmetoder 1. Regelmæssig ekstern sparring og supervision af alle frontmedarbejdere som led i en løbende

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Handlingsplan for forebyggelse af ungdomskriminalitet

Handlingsplan for forebyggelse af ungdomskriminalitet Handlingsplan for forebyggelse af ungdomskriminalitet Indhold Baggrund for handlingsplanen... 3 Lovgrundlag... 5 Mål og visioner... 5 Beskyttelsesfaktorer og risikofaktorer... 6 Beskyttende faktorer...

Læs mere

FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI

FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI 1 2 HVORFOR FØR-EFTERMÅLING? Vil gerne se hvordan borgeren UDVIKLER/ÆNDRER sig over tid. Vil gerne indføre en ny indsats og undersøge hvordan

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Resiliensprocesser hos udsatte børn og unge Module B11: Children and adolecents at risk

Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Resiliensprocesser hos udsatte børn og unge Module B11: Children and adolecents at risk Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Resiliensprocesser hos udsatte børn og unge Module B11: Children and adolecents at risk Rikke Holm Bramsen Ida Skytte

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Indsats- og Anbringelsespolitik

Indsats- og Anbringelsespolitik Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3

Læs mere

Sagsgange og handleguides for dagplejen.

Sagsgange og handleguides for dagplejen. Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere