PROJEKTRAPPORT vedrørende den fremtidige organisering af det kriminalpræventive arbejde

Transkript

1 PROJEKTRAPPORT vedrørende den fremtidige organisering af det kriminalpræventive arbejde December 2006

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Etablering af arbejdsgruppen Arbejdsgruppens sammensætning Styregruppen Tidshorisont Formål og mål Metodevalg Afgrænsning Hovedkonklusioner Analyse Baggrund Lovgrundlag mv Sammenfatning Politiets samarbejde med kommunerne i kredsrådene mv Opgaver Organisering Kriminalpræventivt sekretariat Logistiske forhold Samarbejdsmønstre Uddannelse Strategi- og metodeudvikling Organiseringen af politiets kriminalpræventive arbejde Rigspolitiet Politidirektøren Chefpolitiinspektøren Linjechefen for lokalpolitiet Lederen af lokalpolitistationerne Medarbejdere i politiet Medarbejdere i lokalpolitiet Medarbejdere i beredskabet Organisering Medarbejderkompetencer og profiler Uddannelse Logistiske forhold Strategi- og metodeudvikling...25 Kildehenvisninger...27 Bilagsoversigt

3 1. Indledning Der har i de senere år været tiltagende politisk fokus på forebyggelse af kriminalitet, hvilket i høj grad har sat sit præg på politireformens indhold. Grundlaget for politiets kriminalpræventive arbejde ligger primært i 1 og 2 i lov om politiets virksomhed. Det fremgår af lovens 1, at politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Ifølge lovens 2, nr. 1, har politiet blandt andet til opgave at forebygge strafbare forhold. I forbindelse med politireformen er det i retsplejeloven 1 præciseret, at politiet herudover har en forpligtelse til at inddrage det omgivende samfund i det kriminalpræventive arbejde. Denne rapport vedrører organiseringen af det kriminalpræventive arbejde i de nye politikredse på baggrund af politireformen. 2. Etablering af arbejdsgruppen På et møde i Rigspolitiets Politiafdeling den 16. august 2006 blev der truffet beslutning om at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at udmønte politireformens indhold for så vidt angår en styrkelse af politiets kriminalpræventive indsats, herunder en styrkelse af SSP-samarbejdet og et generelt styrket samarbejde mellem lokalpolitiet og lokalområdets interessenter om kriminalitetsbekæmpelse og det forebyggende arbejde. Der blev i den forbindelse særligt peget på, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at SSP-samarbejdet mellem de foreslåede nye store politikredse og de større kommuner, som etableres pr. 1. januar 2007, bør fortsætte og søges udbygget yderligere med vægt på et tæt samarbejde med hver enkelt kommune i politikredsen. Det vil endvidere være naturligt mere generelt at overveje den fremtidige organisering af den kriminalpræventive indsats, herunder arbejdet i SSP-regi, og disse spørgsmål overvejes allerede bl.a. i Det Kriminalpræventive Råd. På denne baggrund blev arbejdsgruppen nedsat med det formål at udarbejde et oplæg om den fremtidige organisering og varetagelse af den kriminalpræventive indsats samt arbejdet i de nye kreds- og lokalråd Arbejdsgruppens sammensætning Ved arbejdsgruppens sammensætning er der lagt vægt på at sikre deltagelse af repræsentanter fra de dele af politiet, der har berøring med den kriminalpræventive indsats. Herudover er det fundet relevant at inddrage Det Kriminalpræventive Råd samt kommunale repræsentanter fra SSP-Samrådet, som er kommunernes sammenslutning af repræsentanter, der i kommunalt regi varetager en koordinerende rolle i forhold til de kommuner, der har iværksat et SSP-samarbejde. Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Projektleder Jean-Marc Monnier, Det Kriminalpræventive Råds sekretariat. Souschef Marjun á Lað, Det Kriminalpræventive Råds sekretariat SSP-koordinator Jens Ansbjerg, Brøndby Kommune, næstformand i SSP-Samrådet Politiinspektør Freddy Bech, Gentofte Politi SSP-koordinator Pia Borg, Køge kommune, bestyrelsesmedlem i SSP-Samrådet Politiassessor Birgitte Buch, Rigspolitiets Politiafdeling Kriminalassistent Jørn Bo Jensen, Gentofte Politi Vicepolitikommissær Jannick Rantzau Nielsen, Helsingør Politi Arbejdsgruppen har afholdt 10 dagsmøder og et 2-dages arbejdsseminar. 1 Uddrag af retsplejeloven og forarbejder til loven om politireformen er vedlagt rapporten som bilag 1. 3

4 2.2. Styregruppen Arbejdsgruppen er forankret i Rigspolitiets Politiafdeling, og i den forbindelse er der nedsat en styregruppe bestående af: Politimester Jakob Scharf, Rigspolitiets Politiafdeling Sekretariatschef Anna Karina Nickelsen, Det Kriminalpræventive Råds sekretariat Styregruppen har løbende været til rådighed for arbejdsgruppen, blandt andet i forhold til afgrænsningen af arbejdsgruppens arbejde Tidshorisont Fristen for udarbejdelse af arbejdsgruppens oplæg blev fastsat til årets udgang Formål og mål Formålet med arbejdsgruppens projektarbejde er at udarbejde et oplæg om den fremtidige organisering og varetagelse af det kriminalpræventive arbejde samt om arbejdet i de nye kreds- og lokalråd. Målene for projektet er: 1) At beskrive de præventive opgaver, der skal løses og styrkes i henhold til loven, herunder også samarbejdet i kreds- og lokalrådene. 2) At komme med forslag til, hvordan det kriminalpræventive arbejde kan organiseres set i sammenhæng med blandt andet de nye SSP-sekretariater (herefter kaldet de kriminalpræventive sekretariater) og kreds- og lokalrådene. 3) At klarlægge hvilke medarbejderkompetencer og profiler, der er brug for. 4) At beskrive og klarlægge logistiske forhold, herunder teknik og lokaler. 5) At beskrive fremtidige samarbejdsmønstre internt såvel som eksternt. 6) At beskrive nødvendig uddannelse af medarbejdere, således at de sættes i stand til at arbejde med den problemorienterede arbejdsmetode og tværsektorielt. 7) At beskrive strategi- og metodeudvikling på det kriminalpræventive område. 4. Metodevalg Rapporten tager udgangspunkt i politi- og kommunalreformen i de elementer, der har betydning for det kriminalpræventive arbejde. Efter retsplejeloven skal politidirektøren virke for at etablere et kriminalpræventivt arbejde, hvor kommuner, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer offentlige som private og foreninger deltager i et gensidigt forpligtende samarbejde. Samtlige offentlige myndigheder politiet, kommunerne og andre myndigheder har hver deres kerneopgaver. For nogle af dem har det kriminalpræventive arbejde større vægt end for andre. Private organisationer og borgere kan også på nogle områder have en væsentlig interesse i at forebygge kriminalitet. Det er i denne grænseflade, hvor alle har en sammenfaldende interesse i at forebygge kriminalitet, at det kriminalpræventive samarbejde skal fungere. Samarbejdsformen kan illustreres i nedenstående model (figur 1), som arbejdsgruppen har valgt som udgangspunktet for sit videre arbejde. 4

5 Kommunerne Andre offentlige myndigheder FÆLLES OPGAVER Politi Private organisationer, foreninger og borgere Figur 1. Illustration af det kriminalpræventive samarbejde. I forhold til kommissoriet har arbejdsgruppen valgt at beskrive de kriminalpræventive elementer hos de forskellige interessenter politiet, kommunerne, øvrige myndigheder og private med hovedvægten på det fremtidige kriminalpræventive samarbejde i figur 1 illustreret som Fælles opgaver. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at der også uden for det fælles kriminalpræventive samarbejde foregår forebyggende aktiviteter og indsatser, som kan have betydning for kriminaliteten i et lokalområde. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er hensigten med rapporten at lægge op til en begrænsning af kredsrådets muligheder for at drøfte de enkelte interessenters kerneopgaver. Tværtimod bør kredsrådet netop drøfte de enkelte interessenters valg af prioritering af kerneopgaver. Arbejdsgruppen har valgt at beskrive organiseringen af det kriminalpræventive arbejde i to dele. Den første del vedrører organiseringen af politiets samarbejde med kommunerne i kredsrådene mv. Den anden del vedrører organiseringen af det lokale samarbejde om forebyggelse af kriminalitet. Arbejdsgruppens arbejde har taget et ikke uvæsentligt udgangspunkt i de enkelte arbejdsgruppemedlemmers mangeårige erfaringer med at arbejde med kriminalpræventivt (sam)arbejde på såvel det ledelsesmæssige som på det udførende niveau. Arbejdsgruppen har ved sit arbejde forholdt sig til en række forskellige kendte organisationsteorier og anvendt forskellige undersøgelsesmetoder. Endvidere har forskellige tidligere undersøgelser og udviklingsprojekter inden for feltet været anvendt som baggrundsviden og inspiration. 5. Afgrænsning Det kriminalpræventive arbejde bliver ofte primært set som den kriminalpræventive indsats over for unge inden for rammerne af SSP-samarbejdet og udvidelsen af dette inden for rammerne af det såkaldte SSP+-samarbejde. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at den kriminalpræventive indsats bør ses i et bredere perspektiv, som omfatter alle former for kriminalpræventivt arbejde både i forhold til kriminalitetsformen og i forhold til den persongruppe, som den præventive indsats skal iværksættes overfor. I forarbejderne til loven om politireformen lægges der op til etableringen af en central SSP-sekretariatsfunktion i hver politikreds, der kan varetage tværgående funktioner og støtte lokalpolitiet i deres kriminalpræventive indsats. 5

6 Det er arbejdsgruppens opfattelse, at sekretariatet bør betegnes det Kriminalpræventive sekretariat, og at sekretariatet bør varetage opgaver i forhold til den samlede kriminalpræventive indsats og således ikke begrænses til SSPog SSP+-området. Den kriminalpræventive indsats bør omfatte hele politiet og ikke begrænses til lokalpolitiet. Arbejdsgruppens rapport skitserer alene de overordnede rammer for politikredsenes kriminalpræventive indsats, idet det er af afgørende betydning, at den praktiske udmøntning sker lokalt under hensyntagen til problemstillinger, der er aktuelle i den enkelte politikreds. 6. Hovedkonklusioner Det er arbejdsgruppens opfattelse, at politiets ressourcer kan anvendes mere hensigtsmæssigt og økonomisk, hvis den forebyggende indsats tillægges større prioritet. I forhold til samarbejdet i kredsrådet er det vigtigt, at både politidirektøren og borgmesteren er bevidst om, at den kriminalpræventive indsats skal tage udgangspunkt i et partnerskab mellem kommunen og politiet. Efter blandt andet lov om politiets virksomhed og lov om sociale service er både politi og kommuner forpligtet til at arbejde med forebyggelse af kriminalitet. Efter retsplejeloven er både politi og kommunerne også forpligtet til at samarbejde om forebyggelse af kriminalitet. Politidirektøren og borgmestrene i kredsen skal således deltage i et gensidigt forpligtende partnerskab om løsningen af de kriminalpræventive opgaver i kredsen. Det er vigtigt, at der er et reelt samarbejde om de strategiske mål og den samarbejdsplan, der efter retsplejelovens 113 skal udarbejdes. Samarbejdsplanen bør tage højde for, at det kriminalpræventive arbejde i princippet følger personer fra vugge til grav. Samarbejdsplanen bør derfor ikke begrænses til kun at vedrøre det kriminalitetsforebyggende arbejde blandt børn og unge, men bør anskues i en mere bred forstand. En systematisk tilgang til forebyggelse af kriminalitet vil efter arbejdsgruppens opfattelse give det bedste grundlag for tilrettelæggelse af relevante og virksomme strategier og dermed den bedste udnyttelse af de ressourcer, der lokalt anvendes til forebyggelse af kriminalitet. I øvrigt bør kredsrådet uddelegere kompetencen til lokalrådene til at udmønte de strategiske planer til praktiske handlinger i form af samarbejde om løsningen af lokale kriminalitetsproblemer. Arbejdsgruppen anbefaler, at der ved organiseringen af politiets samarbejde med kommunerne tages udgangspunkt i, at kredsrådet udgør det strategiske niveau (ledelsesniveauet), lokalrådet det operative niveau (det koordinerende niveau), mens de lokale præventive enheder (sektionsledere og medarbejdere) kommer til at udgøre det taktiske niveau (det udførende niveau). Herved sikres det, at det kriminalpræventive arbejde indtænkes på det strategiske niveau samtidig med, at arbejdet forankres helt ud i lokalområderne. Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at der i hver politikreds etableres et kriminalpræventivt sekretariat med følgende funktioner: Sekretariatsbistand i forhold til kredsrådet, jf. 2 i bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om kredsråd vedrørende politiets virksomhed. Udarbejdelse af oplæg til politikredsens kriminalpræventive strategier blandt andet baseret på analyser udarbejdet af politikredsens analyse og planlægningsenhed og eventuelle nationale strategier mv. For at sikre, at det arbejde, der udføres i sekretariatet, får virkning i hele politikredsen, er det vigtigt, at sekretariatet etableres som en selvstændig organisatorisk enhed på linje med analyse og planlægningsenheden under chefpolitiinspektøren. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i sekretariatet indgår medarbejdere fra kommunerne. Dette vil kræve, at der i kredsrådet er tæt dialog og forståelse mellem politiet og kommunerne for opgavens betydning og prioritering. Arbejdsgruppen anbefaler, at medarbejderne i politiet og i kommunerne sikres den nødvendige uddannelse for at udføre det kriminalpræventive samarbejde på den mest effektive måde. Det bør klarlægges, hvilke kompetencer, der er behov for, og der bør udarbejdes handleplaner for uddannelse af medarbejderne, således at det sikres, at alle medarbejdere besidder de nødvendige kompetencer. Det er arbejdsgruppens anbefaling, at kredsrådet i forbindelse med fastlæggelsen af de strategiske mål tager stilling til, om de vil søge at måle på resultaterne gennem evalueringer med henblik på strategi- og metodeudvikling. 6

7 Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det kriminalpræventive samarbejde i en overgangsfase bør tage afsæt i det samarbejde, der måtte eksistere i politikredsen, herunder et eventuelt SSP samarbejde, men med plads til udvikling afhængig af lokale forhold. Det er endvidere arbejdsgruppens anbefaling, at det tværfaglige kriminalpræventive samarbejde på sigt udvikles til et samarbejde, der principielt dækker alle kriminalitetsproblemer. 7. Analyse 7.1. Baggrund Politireformen bygger i vid udstrækning på Visionsudvalgets rapport fra 2005 om Fremtidens Politi 2. Rapporten tager sit udgangspunkt i, at forebyggelse af strafbare forhold er en af politiets kerneopgaver. Prioriteringen er i overensstemmelse med befolkningens ønsker til fremtidens politi. Visionsudvalgets borgerundersøgelse viser, at 19 % af befolkningen angiver, at politiet skal prioritere det forebyggende arbejde ud af 5 hovedopgaver. Det fremgår tillige af Visionsudvalgets rapport, side 97, at: Succeskriteriet for politiets arbejde må således være, at det faktisk og dokumenteret lykkes at forebygge eller opklare kriminalitet mv., ikke at der bruges et bestemt antal medarbejdere. Det ligger i Visionsudvalgets rapport, kapitel 5, at politiets kriminalpræventive indsats bør bygge på grundige analyser af kriminalitetsudviklingen, den til enhver tid eksisterende viden om, hvad der virker kriminalpræventivt, samt dokumenterede effektmålinger, der påviser, at indsatsen har en reducerende effekt på kriminaliteten i politikredsen. Den seneste ungdomsundersøgelse 3 bekræfter endnu engang den tætte sammenhæng mellem trivsel i skolen, gode relationer i familien og et kriminalitetsfrit liv. Man har endvidere i flere undersøgelser kunnet observere, at børn, der vokser op i familier, hvor der forekommer brud (f.eks. skilsmisse eller anbringelse uden for hjemmet), omsorgssvigt og alkoholmisbrug, er i en betydelig overrisiko for at udvikle kriminel adfærd 4. Det er endvidere dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem socioøkonomisk status og involvering i kriminalitet, således at både forældrenes og ens egne dårlige økonomiske kår (f.eks. kort skolegang, manglende erhvervsuddannelse og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet) øger risikoen for at havne i kriminalitet 5. Mindre udbredte risikofaktorer, men alligevel meget betydningsfulde, er de psykisk syges overrisiko i forbindelse med kriminalitet. Således viser de seneste rapporter om psykisk syges kriminalitet 6, at netop de psykisk syge har en overrepræsentation i kriminalitetsstatistikken særligt på voldsområdet. Også blandt gruppen af medborgere med udenlandsk oprindelse kan det konstateres 7, at særligt folk med flygtningebaggrund har unikke problemer grundet blandt andet krigstraumer og posttraumatisk stress (PTSD), der byder på særlige udfordringer i forhold til den sociale og kriminalpræventive indsats. Årsagerne til kriminalitet er komplekse, men forhold som f.eks. kultur, sociale forhold, økonomiske eller psykiske forhold har væsentlig betydning for udvikling af kriminalitet. Forebyggelse af kriminalitet forudsætter derfor et tæt samarbejde mellem alle de aktører i samfundet, som kan have indvirkning på kriminalitetens udvikling, f.eks. skolerne, socialforvaltningen, det psykiatriske system, forældre, bolig-, grundejer- og sportsforeninger. Hvis ikke samfundets udfordringer med kriminalitet ses i en helhed, vil politiet ofte stå med opgaver, som dybest set er sociale, kulturelle og lign. Det kan optrappe konflikter mellem politiet og kriminelle og øge den polarisering i samfundet, som kan påvirke kriminalitetsudviklingen i den forkerte retning. Der er i de senere år blevet afviklet flere forsøg med nærpoliti i Danmark 8. Nærpoliti betegnes i dag lokalpoliti, og modellen bygger på de samme principper som i det engelske begreb Community Policing 9. Denne form for kriminalpræventivt arbejde bygger på, at befolkningen bliver inddraget i og tager ansvar for opgaven med at bearbejde de lokale kriminalitetsproblemer. Befolkningen skal blive bevidst om dens mulighed for at 2 Uddrag af Visionsudvalgets rapport er vedlagt rapporten som bilag 2 3 Flemming Balvig, Den Ungdom, Nygaard Christoffersen et al., 2003; Stevens, Jespersen & Sivertsen, 2006; Stevens 2005; Nygaard Christoffersen et al., Psykisk sygdom og kriminalitet, Asmussen, 2004; Kriminalitet og national oprindelse, 2006; Hansen & Zobbe, Se f.eks. Politi og Tryghed, Balvig og Holmberg 2004 og Projekthåndbog for Nærpolitiet, 2001, Rigspolitichefen 9 En beskrivelse af Community Policing kan findes i Police for the future af David H. Bayley. Et uddrag af bogen er vedlagt rapporten som bilag 5 7

8 påvirke kriminaliteten, den skal tage ansvar for opgaven, og den skal ved aktive handlinger tage del i arbejdet med at forebygge kriminalitet. Omvendt skal befolkningen have mulighed for at påvirke politiets arbejde, f.eks. hvilke opgaver der prioriteres. Der skal altså etableres nogle fora, hvor politiet kan drøfte lokale problemstillinger med lokalbefolkningen, og hvor der kan indgås aftaler om, hvordan kriminalitetsproblemerne kan løses i et samarbejde mellem politiet, myndighederne og lokalbefolkningen. Tankerne bag Community Policing er fremhævet flere steder i bemærkningerne til loven om politireformen. Det må således antages, at det har været lovgivers intention, at politiet skal sikre, at det kriminalpræventive arbejde fremover sker i et tæt samarbejde med lokalbefolkningen. Det er også i flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden blandt andet fremhævet: Politiets kontakt med lokalsamfundet skal styrkes via lokalpolitiet på de enkelte politistationer, ved etablering af kredsråd med politikredsens borgmestre, ved udarbejdelse af lokale samarbejdsplaner og særlige planer for indsatsen over for børn og unge, ved etablering af lokale samarbejdsfora og ved pligt for politidirektørerne til at virke for etablering af kriminalitetsforebyggende samarbejde(ssp). Med politireformen er der skabt en enestående mulighed for at styrke politiets fokus på de udfordringer, der ligger i at lade forebyggelse indgå i den strategiske planlægning af politiets håndtering af såvel nationale som lokale kriminalitetsproblemer. Et succesfuldt tværfagligt samarbejde om kriminalprævention mellem mange forskellige aktører forudsætter, at de enkelte deltagere i et sådant samarbejde kender opgaven, forventninger og krav til egen rolle og til andres, og at der skabes et samarbejde i forståelse og respekt for hinandens viden og kompetencer og for den ramme, som hver aktør opererer i Lovgrundlag mv. Det fremgår af retsplejelovens 111, at der i hver politikreds skal oprettes et kredsråd vedrørende politiets virksomhed. kredsrådet består af politidirektøren og borgmestrene i de kommuner, som kredsen omfatter. Med henblik på at fremhæve politidirektørens selvstændige ansvar for tilrettelæggelsen af politiets samarbejde med kommunerne i politikredsen er det i bestemmelsen fastlagt, at politidirektøren er formand for kredsrådet. Kommunerne skal være repræsenteret ved borgmestrene. Kredsrådet vælger sin næstformand. Efter retsplejelovens 112 har kredsrådet til opgave at drøfte spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politiets virksomhed og organisation i politikredsen samt spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklingen og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet. Politidirektøren skal hvert år afgive en skriftlig beretning til kredsrådet vedrørende politiets virksomhed i det forløbne år, herunder om det kriminalpræventive samarbejde mellem politiet og hver kommune. Kredsrådet skal mødes mindst 4 gange om året. Efter retsplejelovens 113 skal politidirektøren hvert år udarbejde en samlet plan for samarbejdet mellem politiet og kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger mv. i politikredsen. Samarbejdsplanen skal efter forudgående drøftelse i kredsrådet offentliggøres. Efter retsplejelovens 114 skal politidirektøren virke for at etablere et kriminalpræventivt samarbejde mellem politiet og hver kommune i politikredsen, herunder med inddragelse af skoler og sociale myndigheder. Efter 115 kan politiet videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalpræventive arbejde. Tilsvarende kan en myndighed videregive oplysninger til politiet og andre myndigheder, som indgår i det kriminalpræventive samarbejde. Der kan også udveksles oplysninger med selvejende institutioner, der løser opgaver for det offentlige inden for social- og undervisningsområdet, og som er inddraget i det kriminalpræventive samarbejde. Det fremgår af forarbejderne til loven om politireformen, at: Politiet har en lang række forskellige opgaver, som i vidt omfang er knyttet til de forskellige lokalområder mv. i politikredsen, og hvor det er særligt væsentligt, at politiet har det nødvendige lokalkendskab og de nødvendige kontakter med lokalsamfundet. Disse opgaver vil blive forankret i politikredsens lokalpoliti, som vil varetage alle de politiopgaver i lokalområderne, som ikke dækkes af beredskabsafdelingen eller efterforskningsafdelingen. Lokalpolitiet vil således få et meget bredt opgaveområde, og store dele af det politiuddannede personale vil være tilknyttet lokalpolitiet. 8

9 Det fremgår videre af lovens bemærkninger, at kredsrådet vil fungere som det centrale ledelsesforum, hvor den øverste ledelse hos politiet og kommunerne har lejlighed til at drøfte spørgsmål af fælles interesse. Det vil navnlig være relevant at drøfte områder, hvor der er behov for at sikre sammenhæng i politiets og kommunernes opgavevaretagelse, f.eks. med hensyn til indsatsen over for truede og belastede børn. Kredsrådet skal drøfte kriminalitetsudviklingen og den lokale kriminalitetsforebyggelse mv. i politikredsen, og det vil ofte kunne ske på baggrund af politiets analyser af karakteren, omfanget og udviklingen i kriminalitetsproblemerne i de forskellige dele af politikredsen. Politidirektørens årlige redegørelse til kredsrådet bør blandt andet redegøre for de væsentligste prioriteringer og indsatsområder mv. i politikredsen i det forløbne år og for opfyldelsen af mål for politikredsens virksomhed. Herudover vil det være naturligt, at politidirektøren løbende udarbejder relevante statusrapporter og lignende til kredsrådet vedrørende politiindsatsen i politikredsen. Det fremhæves i bemærkningerne, at det er vigtigt, at alle relevante lokale aktører i politikredsene bliver inddraget i samarbejdet om de opgaver, som løses bedst i et samvirke mellem politiet og lokalsamfundet. Med henblik på yderligere at forankre og styrke denne inddragelse skal politidirektøren efter forudgående drøftelse i kredsrådet udarbejde en samlet plan for samarbejdet mellem politiet og kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger mv. i politikredsen. Det fremgår videre af bemærkningerne, at politidirektøren har pligt til at virke for og søge at etablere og fastholde et samarbejde mellem politiet og den enkelte kommune i politikredsen vedrørende det kriminalpræventive arbejde, i praksis navnlig inden for rammerne af samarbejdet mellem skole, socialforvaltningen og politi (SSP-samarbejdet). Videre fremgår det, at det normalt vil være lokalpolitiet på politikredsens enkelte politistationer, der skal varetage det daglige lokale SSP-samarbejde med den enkelte kommune. Med henblik på at orientere befolkningen i politikredsen om kredsrådets virke kan kredsrådet blandt andet offentliggøre rådets dagsordener og mødereferater mv. på politikredsens hjemmeside, ligesom rådet vil kunne holde møder, der er helt eller delvist åbne for offentligheden. Det er i forarbejderne anvist, at den lokale samarbejdsplan, der skal udarbejdes i lokalrådsregi, bør indeholde en nærmere beskrivelse af, hvordan lokalsamarbejdet er eller vil blive organiseret og gennemført i politikredsen. Planen bør omhandle de væsentligste lokale samarbejdsområder og samarbejdsfora, herunder det lokale kriminalpræventive samarbejde mellem politiet og de enkelte kommuner (SSP-samarbejdet mv.), men der vil i øvrigt være frie rammer for, hvordan politidirektøren i samarbejde med kredsrådet vil udforme samarbejdsplanen. Den lokale samarbejdsplan vil efter forarbejderne blandt andet kunne omhandle følgende emner: Det generelle lokale myndighedssamarbejde uden for kredsrådets rammer. Den lokale kriminalpræventive indsats, herunder inden for rammerne af SSP-samarbejdet og den kriminalpræventive indsats over for unge over 18 år (SSP+). Planen vil for eksempel kunne beskrive, hvordan beboerforeninger, skoler og ungdomsklubber mv. søges inddraget aktivt i forbindelse med gennemførelsen af konkrete, lokale initiativer, herunder som led i konkret udmøntning af den strategiske plan for det forebyggende arbejde i politikredsen. Samarbejdet i øvrigt mellem politiet og de sociale myndigheder vedrørende håndteringen af unge lovovertrædere mv., herunder en beskrivelse af eventuelle lokale samarbejdsfora også vedrørende helt unge lovovertrædere under 15 år med regelmæssige møder på sagsbehandlerniveau. Samarbejdet med lokale kvindecentre og andre vedrørende indsatsen over for voldsramte kvinder og børn. Samarbejdet med kommuner og regioner vedrørende indsatsen over for psykisk syge, misbrugere og andre særligt udsatte grupper i forbindelse med f.eks. husspektakler, gadeuorden, truende adfærd, vold mv. Planen vil blandt andet kunne beskrive de lokale muligheder for alternativer til anbringelse af berusede personer i politiets detentioner, og den vil kunne omhandle mulighederne for lokalt at rekvirere behandling til psykisk syge mv., som politiet kommer i kontakt med i forbindelse med patruljering mv. Samarbejdet med told- og skattemyndigheder, miljømyndigheder og andre myndigheder vedrørende den lokale indsats over for særlige former for særlovskriminalitet mv. Samarbejdet med lokale arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter om indsatsen mod illegal arbejdskraft. Samarbejdet vedrørende trafik og færdselssikkerhed mv. Samarbejdsplanen vil endvidere mere generelt kunne beskrive muligheder eller planlagte konkrete initiativer for at udbygge kontakten mellem politiet, kommunerne og lokalsamfundet i øvrigt ved siden af de formelle kontakter, f.eks. ved, at der afholdes årlige borgermøder mv., eller ud fra lokale behov nedsættes dia- 9

10 loggrupper ( brugergrupper ) med deltagelse af repræsentanter for handelsstandsforeninger, skolebestyrelser, det lokale foreningsliv og/eller andre. Det fremgår af justitsministerens besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål nr. 158 vedrørende lovforslaget 10, at de overordnede mål og rammer for politiets praktiske virksomhed vil blive fastlagt i flerårsaftaler, direktørkontrakter og resultatkontrakter mv. Videre fremgår det af besvarelsen: Der vil i vidt omfang kunne være behov for, at de overordnede rammer og mål med hensyn til både konkret kriminalitetsbekæmpelse og den kriminalpræventive indsats udmøntes lokalt, blandt andet i samarbejde mellem lokalpolitiet på den enkelte politistation og de lokale myndigheder, institutioner, organisationer og andre repræsentanter for lokalsamfundet. Med henblik herpå og på i øvrigt at fremme det løbende praktiske samarbejde om løsningen af lokale kriminalitetsproblemer vil det efter Justitsministeriets opfattelse være naturligt, at der efter politidirektørens nærmere bestemmelse etableres lokale samarbejdsfora ( lokalråd ) i de enkelte kommuner med repræsentanter for politiet, kommunen og det øvrige lokalsamfund. Den daglige leder af den lokalpolitienhed, der dækker området, bør normalt have ansvaret for at forberede og lede et sådant lokalråds møder, så lokalpolitiet får det bredest mulige kendskab til, hvad der rører sig i lokalsamfundet. Også andre medarbejdere vil kunne deltage i lokalrådets møder med henblik på at sikre, at den nødvendige sagkundskab i forhold til de pågældende emner er repræsenteret. Sådanne lokalråd vil have nærmere bestemte opgaver navnlig med hensyn til at drøfte den kriminalitetsbekæmpende og kriminalpræventive indsats i lokalområdet herunder i tilknytning til SSP-samarbejdet. Et lokalråd vil også kunne bidrage ved udarbejdelsen af en eventuel handlingsplan for lokalpolitiets arbejde i den pågældende kommune og vil blandt andet kunne drøfte, hvordan lokalsamfundet, herunder for eksempel foreninger, skoler, ungdomsklubber mv., kan inddrages aktivt i det lokale kriminalpræventive arbejde. Kredsrådenes opgaver og organisation er i øvrigt nærmere beskrevet i Justitsministeriets bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om kredsråd vedrørende politiets virksomhed 11. Justitsministeriet har den 20. december 2006 sendt en cirkulæreskrivelse til samtlige Politidirektører vedrørende etablering af lokale samarbejdsfora Sammenfatning Det fremgår af politireformen og bemærkningerne hertil, at en meget vigtig del af politireformen er at skabe rammerne for, at det kriminalpræventive arbejde i fremtiden forankres i lokalsamfundet. Herudover er det fremhævet, at det er politiet, der skal tage initiativ til at etablere samarbejdet med de lokale aktører. Politiets ressourcer er traditionelt i vid udstrækning blevet anvendt til dels reaktivt arbejde i form af efterforskning og retsforfølgelse af begåede forbrydelser og dels til aktivt arbejde i form af et akutberedskab, der rykker ud, når forbrydelser sker. Kun en mindre del af politiets ressourcer er hidtil blevet anvendt proaktivt med henblik på at forebygge, at forbrydelser finder sted. Denne traditionelle anvendelse af politiets ressourcer har medført, at politiet ofte bliver kaldt ud til at løse opgaver, som i grunden burde være løst i en forebyggende indsats, længe før det blev nødvendigt at tilkalde politiet til et akuttilfælde. Samtidig er der også til en vis grad skabt en forventning i samfundet om, at politiet kan løse alle opgaver uanset om de rent faktisk udspringer af sociale, økonomiske, kulturelle eller helt andre forhold. Som det fremgår af rapporten Modelpolitikreds politimæssige opgaver, side 14, så er det er i virkeligheden først, når det forebyggende arbejde ikke rækker, at politiarbejdet bliver til sager, der skal behandles. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der vil være en samfundsmæssig gevinst ved at flytte en del af politiets ressourcer fra den reaktive indsats og akutindsatsen til den forebyggende indsats. 10 Besvarelsen er vedlagt i rapportens bilag Bekendtgørelsen er vedlagt rapporten som bilag Cirkulæreskrivelsen vedlagt rapporten som bilag 4. 10

11 8. Politiets samarbejde med kommunerne i kredsrådene mv Opgaver Grundlaget for politiets kriminalpræventive arbejde ligger primært i 1 og 2 i lov om politiets virksomhed. Det fremgår af lovens 1, at politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Ifølge lovens 2, nr. 1, har politiet blandt andet til opgave at forebygge strafbare forhold. Kommunerne er også lovgivningsmæssigt forpligtede til at udføre en række forebyggende opgaver. Med kommunalreformen er misbrugsforebyggelsen og anden forebyggelse på sundhedsområdet lagt ud til kommunerne som en ny opgave. Efter kommunalreformen indebærer lov om social service 13 endvidere, at det hidtil delte myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar på det sociale område samles i kommunen. Kommunerne har dermed et samlet ansvar for at træffe afgørelser om borgernes visitation til et tilbud, ansvar for at sikre, at der er relevante sociale tilbud, og ansvaret for finansieringen af tilbuddene. Formålet med lov om social service er blandt andet at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer og at tilbyde en række almene serviceydelse, der også kan have forebyggende sigte, jf. lovens 1, stk. 1. Efter lovens 58, stk. 1, nr. 3, rubriceres kriminel adfærd på linje med andre svære sociale vanskeligheder og kommunalbestyrelsen pålægges efter loven en række forebyggende forpligtelser. Anbringelsesreformen 14 betyder, at alle kommuner skal have udarbejdet og offentliggjort en sammenhængende børnepolitik inden udgangen af Kravene til en sammenhængende børnepolitik er, at hele børne- og ungeområdet inddrages for at sikre en forebyggende og tidlig indsats, rummelighed og sammenhæng mellem sektorer og indsatser. Den sammenhængende børnepolitik skal eksempelvis beskrive dagtilbuds og skolers rolle i den tidlige og forebyggende indsats og sammenhængen med den særlige indsats over for udsatte børn og unge. Den sammenhængende børnepolitik kan skabe den røde tråd i den kommunale organisation, både i dybden og i bredden. I dybden skabes sammenhæng mellem de politiske mål og indsatsen over for børn, unge og familier. I bredden sikres sammenhæng på tværs af politikområder og sektorer på tværs af det samlede børne- og ungeområde. Både politi og kommuner har således pligt til at arbejde med forebyggelse af kriminalitet. Efter retsplejelovens 111 skal kommunerne være repræsenteret i kredsrådene ved borgmestrene. Kredsrådene har til opgave at drøfte spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politiets virksomhed og organisation i politikredsen samt spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklingen og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet. Det vil ifølge bemærkningerne til retsplejeloven navnlig være relevant at drøfte områder, hvor der er behov for at sikre sammenhæng i politiets og kommunernes opgavevaretagelse, for eksempel med hensyn til indsatsen over for truede og belastede børn. Herudover skal der efter lovens 113 udarbejdes en samlet plan for samarbejde mellem politiet, kommunerne og de øvrige aktører i lokalsamfundet. Der foreligger således en pligt for både politi og kommuner til at samarbejde om forebyggelse af kriminalitet. Det er af afgørende betydning for at opnå succes, at den kriminalpræventive indsats tager udgangspunkt i et gensidigt forpligtende partnerskab mellem politiet og kommunerne. Det er vigtigt, at begge parter reelt får indflydelse på samarbejdet, de strategiske mål og samarbejdsplanen. Kredsrådet bør derfor i sin forretningsorden sikre, at det kriminalpræventive samarbejde bygger på et partnerskab. Det eksisterende SSP-samarbejde i kommunerne har hidtil taget udgangspunkt i lokale behov, muligheder og omstændigheder 15. Den lokale fortolkning af, hvordan det kriminalpræventive arbejde skal tilrettelægges, er en væsentlig styrke for denne grundlæggende idé, som har båret SSP-samarbejdet hidtil. Arbejdsgruppen skal derfor anbefale, at det tværfaglige kriminalpræventive samarbejde også fremover bygger på samme idégrundlag. 13 Lov om social service er vedlagt rapporten som bilag Socialministeriets publikation Sammenhængende børnepolitik redskaber til udarbejdelse og anvendelse er vedlagt rapporten som bilag 7 15 Se Det Kriminalpræventive Råds publikation SSP s-a-m-a-r-b-e-j-d-e, forudsætninger og organisation, der er vedlagt rapporten som bilag 8 11

12 Allerede som følge af kommunalreformen vil det blive nødvendigt at tilpasse og gentænke de lokale organiseringer af det eksisterende SSP-samarbejde. I den forbindelse er der behov for at vurdere, om der er en relevant sammenhæng mellem arbejdets betydning og de ressourcer, der anvendes på området lokalt. Arbejdsgruppen skal anbefale, at vilkårene for det tværfaglige samarbejde forbedres, f.eks. gennem rammerne for forvaltningernes arbejde og fælles uddannelse for de involverede medarbejdere for at styrke dialogen og samarbejdet gennem klare retningslinier og aktiv formidling af rammerne for tavshedspligt mv. Kredsrådet bør på baggrund af grundige analyser af kriminalitetens udvikling i politikredsen og dens årsager lægge en fælles strategisk plan for en samlet og forpligtende indsats i forhold til hele det kriminalpræventive arbejde i kredsen. Kredsrådet bør i den forbindelse være bevidst om, at målgruppen for kriminalitetsforebyggelse spænder meget vidt. Det kan være: SSP-samarbejde for børn og unge typisk i skolealderen og op til 18 år SSP+-samarbejde for unge over 18 og typisk op til ca. 25 år Samarbejde om tidlig indsats for børn under skolealder Samarbejde om psykisk syge, socialt udsatte osv. Den samarbejdsplan, der efter retsplejelovens 113 skal udarbejdes af politidirektøren, bør således tage højde for, at det kriminalpræventive arbejde i princippet følger kriminalitetstruede mennesker fra vugge til grav. Det er vigtigt at sikre sammenhæng mellem kommunernes politikker, f.eks. vedrørende sundhedsforebyggelse, misbrugspolitik, ungdomspolitik, undervisning, sociale indsatser over for børn og unge og fritidspolitik, og den lokale samarbejdsplan mellem politiet og kommunen. Kredsrådene bør følge udviklingen i kriminaliteten nøje og løbende justere den fælles strategiske plan. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en systematisk tilgang til forebyggelse af kriminalitet vil give det bedste grundlag for tilrettelæggelse af relevante og virksomme strategier og dermed den bedste udnyttelse af de ressourcer, der lokalt anvendes til forebyggelse af kriminalitet. Kredsrådene bør derfor løbende og mindst én gang om året skabe sig overblik over situationen i kredsen. I et sådant overblik bør f.eks. indgå: En analyse af de lokale kriminalitetsproblemers omfang, udvikling og geografiske fordeling En undersøgelse af den lokale ungdomsgruppes livsstil og udviklingen i deres livsstil En oversigt over det lokale uddannelsessystems resultater i forhold til at få afgangselever i videre uddannelse eller i arbejde En redegørelse for udviklingen i omfanget og fordelingen (boligområder) af sociale problemer En undersøgelse af omfang, udvikling og geografisk fordeling af lokale problemer med misbrug af alkohol og narkotika. Når kredsrådet har dannet sig et overblik over situationen i politikredsen, bør kredsrådet overveje hvilke foranstaltninger, der i givet fald bør iværksættes. Den fælles strategiske plan for en samlet indsats bør som minimum omfatte følgende forhold: Et systematisk forløb for generelle kriminalpræventive indsatser under børnegruppens opvækst (folkeskolen, efterskoler, klubber, ungdomsskoler, de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser) Specifikke indsatser (rettet mod børn og unge, hvis adfærdsnormer er ved at udvikle sig i uheldig retning, f.eks. sundhedspleje, forældrestøtte, opsøgende gadearbejde, konfliktmægling for unge mv.) Rettidige individorienterede indsatser (kognitive indsatser, dannelse af sociale relationer, behandling for misbrug og psykiske lidelser, anbringelse mv.) Initiativer i byrum og boligområder med særlige behov (fysisk indretning, sociale aktiviteter, beboersammensætning og lign.) Politiets retshåndhævende indsats. Organiseringen af indsatserne bør omfatte en beslutning om: 12

13 Tildeling af ressourcer i form af penge og personale Delegering af klart definerede opgaver (til henholdsvis besluttende, koordinerende og udførende niveauer) Etablering af kommunikationslinjer mellem disse niveauer og tværsektorielt (herunder retningslinjer for forholdet til tavshedspligten) Behovet for fælles uddannelse for kontaktpersoner i de forskellige forvaltninger. Ved at samordne de kriminalpræventive indsatser med øvrige kommunale indsatser opnås: At der opbygges et beredskab til at tage sig af de problemer med kriminalitet og uro, som utvivlsomt vil opstå uanset kvaliteten af den kriminalpræventive indsats. Det er ikke muligt at tage højde for alle situationer. At der opbygges en tradition for at samarbejde på tværs, som kan betegnes den netværksbaserede samarbejdsorganisation. Denne samarbejdsform bidrager til en øget sammenhæng i indsatsen, fleksibiliteten overfor nye udfordringer samt til dynamik og nytænkning. I kredsrådene er det opgaven at etablere de overordnede rammer for den samlede kriminalpræventive indsats i politikredsen og sørge for, at mulighederne for at udfylde disse rammer er til stede. For så vidt angår valget mellem forskellige metoder må kredsrådene forholde sig til, om der bør stilles krav om anvendelse af metoder med videnskabeligt dokumenteret effekt (resultatet af den enkelte indsats må antages også at afhænge af det konkrete samspil mellem aktørerne, omgivelserne, tidspunktet m.m. altså konteksten), gode erfaringer (bedste praksis) eller sund fornuft. I øvrigt bør kredsrådet uddelegere kompetencen til lokalrådene til at udmønte de strategiske planer til praktiske handlinger i form af samarbejde om løsningen af lokale kriminalitetsproblemer. Efter arbejdsgruppens opfattelse bør lokalrådet udarbejde lokale handleplaner for det kriminalpræventive samarbejde i hver kommune på det generelle, det specifikke og det individorienterede niveau i overensstemmelse med den strategiske plan udstukket såvel nationalt som i kredsrådet og ud fra tendenser og viden om lokale behov på det kriminalpræventive område. Herudover bør lokalrådet udarbejde lokale handleplaner for politiets retshåndhævende indsats og for politiets rådgivning på sikringsområdet. Lokalrådet bør tillige forholde sig til kompetenceudvikling generelt på alle niveauer på det kriminalpræventive arbejde, herunder også i SSP-samarbejdet, ligesom rådet bør lægge planer for tildeling af ressourcer til kompetenceudviklingen. Det bliver således kreds- og lokalrådets opgave at: Udbygge og sikre et systematisk samarbejde mellem politi og kommunale myndigheder. Udbygge og sikre et systematisk samarbejde med andre aktører i lokalområdet. Drøfte generelle aspekter i politiets retshåndhævende indsatser, f.eks. øget brug af bortvisning af voldelige ægtemænd i medfør af bortvisningsloven, styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd. Drøfte generelle aspekter i de forebyggende indsatser, f.eks. indsatsen mod terror. Drøfte generelle aspekter i forbindelse med sikringsrådgivning (forebyggelse af indbrud, tyveri, hærværk, om våbenopbevaring osv.). Sikre et systematisk forløb for generelle kriminalpræventive indsatser under børnegruppens opvækst (folkeskolen, efterskoler, klubber, ungdomsskoler, de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser). Sikre iværksættelsen af specifikke indsatser rettet mod børn og unge, hvis adfærdsnormer er ved at udvikle sig i uheldig retning, f.eks. sundhedspleje, forældrestøtte, opsøgende gadearbejde, konfliktmægling for unge. Sikre iværksættelsen af rettidige individorienterede indsatser, f.eks. kognitive indsatser, dannelse af sociale relationer, behandling for misbrug og psykiske lidelser, anbringelse m.v. 13

14 Sikre iværksættelsen af initiativer i byrum og boligområder med særlige behov (fysisk indretning, sociale aktiviteter, beboersammensætning og lign.). Kredsrådet vil fungere som det centrale ledelsesforum, hvor den øverste ledelse hos politi og kommuner drøfter spørgsmål af fælles interesse og fastlægger en samlet og gensidigt forpligtende samarbejdsplan for det kriminalpræventive arbejde i politikredsen. Lokalrådets hovedopgave er at etablere det kriminalpræventive samarbejde i den enkelte kommune ud fra kredsrådets samarbejdsplan. Lokalrådet skal sikre koordineringen af og opfølgningen på det kriminalpræventive arbejde. Lokalrådet skal tillige sikre kontakten til de personer, som står for den lokale kriminalpræventive indsats. De lokale kriminalpræventive enheder skal udføre det konkrete kriminalpræventive arbejde. Det er på dette niveau, at medarbejderne har den daglige direkte kontakt med børn, unge, forældre, borgere mv. i skoler, klubber, idrætsforeninger, socialforvaltning, boligområder osv. Det er derfor på dette niveau, at det praktiske samarbejde skal fungere, for at arbejdet skal have en kriminalpræventiv indvirkning i lokalområdet Organisering Kredsrådet består efter loven af politidirektøren og borgmestrene i de kommuner, som kredsen omfatter. Med henblik på at fremhæve politidirektørens selvstændige ansvar for tilrettelæggelsen af politiets samarbejde med kommunerne i politikredsen er det i loven fastlagt, at politidirektøren er formand for kredsrådet. Kommunerne skal være repræsenteret ved borgmestrene. Rådet vælger sin næstformand. Kredsrådet skal mødes mindst 4 gange årligt. Det fremgår af bemærkningerne til politireformen, at kredsrådet vil fungere som det centrale ledelsesforum, hvor den øverste ledelse hos politi og kommuner har lejlighed til at drøfte spørgsmål af fælles interesse. Det fremgår videre af bemærkningerne, at kredsrådets sammensætning ikke er til hinder for, at man efter behov aftaler, at andre kan være til stede under kredsrådets møder, f.eks. vicepolitidirektøren, chefpolitiinspektøren, chefanklageren, udvalgsformænd, kommunaldirektører eller sagsbehandlere afhængig af, hvilke spørgsmål, der skal drøftes. Det vil kunne være naturligt at aftale, at den enkelte leder af lokalpolitiet på kredsens hovedstation eller på kredsens øvrige politistationer skal deltage i et rådsmøde, der særligt vedrører det pågældende lokalområde. Kredsrådet kan endvidere overveje at invitere andre interessenter til at deltage i rådets møder, f.eks. SSP-Samrådets formand for kredsen 16. Lokalrådet består, efter forarbejderne til politireformen, af den daglige leder af lokalpolitiet samt af repræsentanter for kommunen og det øvrige lokalsamfund. Det kunne for eksempel være formanden for det politiske SSP-udvalg i kommunen eller formanden for det relevante fagudvalg samt lederen af SSP-samarbejdet i kommunen (direktør, fagchefer og/eller SSP-konsulent) og lederrepræsentation fra skolevæsen og socialvæsen. Den daglige leder af den lokalpolitienhed, der dækker området, bør normalt have ansvaret for at forberede og lede lokalrådets møder, så lokalpolitiet får det bredest mulige kendskab til, hvad der rører sig i lokalsamfundet. Også andre medarbejdere vil kunne deltage i lokalrådets møder med henblik på at sikre, at den nødvendige sagkundskab i forhold til de pågældende emner er repræsenteret. Lokalrådet, der efter arbejdsgruppens opfattelse bør mødes mindst 4 gange årligt, bør benytte sig af det kriminalpræventive sekretariat til at indhente viden om kriminalpræventive emner, metoder, projektudvikling mv. De lokale kriminalpræventive enheder består af alle de personer, der i det daglige beskæftiger sig med at forebygge kriminalitet. Det kan være lokalpolitiet, skolerne, klubberne, boligforeningerne, idrætsforeninger, arbejdstagerforeninger, kommunens social- eller sundhedsforvaltning, skattemyndigheder, kvindecentre osv. Som det fremgår af politireformen, er det politiet, der skal sørge for, at samarbejdet mellem alle disse aktører bliver etableret og kommer til at virke. Politiet skal derfor sørge for at etablere kontakten og de nødvendige mødefora med alle de interessenter, der bør inddrages i det kriminalpræventive arbejde i lokalområdet. 16 Se en beskrivelse af SSP-Samrådets sammensætning i bilag 9. 14

15 Arbejdsgruppen anbefaler, at der ved organiseringen af politiets samarbejde med kommunerne tages udgangspunkt i, at kredsrådet udgør det strategiske niveau (ledelsesniveauet), lokalrådet det operative niveau (det koordinerende niveau), mens de lokale præventive enheder (sektionsledere og medarbejdere) kommer til at udgøre det taktiske niveau (det udførende niveau). Herved sikres det, at det kriminalpræventive arbejde indtænkes på det strategiske niveau samtidig med at arbejdet forankres helt ud i lokalområderne Kriminalpræventivt sekretariat Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens 111, at det forudsættes, at politidirektøren som formand for kredsrådet også sørger for sekretariatsbetjening af rådet. Det vil kunne være naturligt at støtte sekretariatet med en gruppe repræsentanter for politiet og kommunerne, der kan bistå med planlægningen og forberedelsen af møderne. Det fremgår videre af bemærkningerne, at det bør være det klare udgangspunkt, at der etableres en central SSPsekretariatsfunktion i politikredsen, der kan varetage tværgående funktioner og støtte de enkelte lokalpolitienheder. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis et sådant sekretariat efter aftale med kommunerne også kunne omfatte repræsentanter for de relevante kommunale forvaltninger. Det fremgår af bekendtgørelsen om kredsråd vedrørende politiets virksomhed 2, at politidirektøren skal etablere et sekretariat, der skal betjene kredsrådet. Både repræsentanter for politiet og kommunerne kan bistå sekretariatet med planlægning og forberedelse af rådets møder. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at sekretariatet til brug for betjeningen af kredsrådet skal indsamle viden om kriminalitetstendenser i kredsen og om det forebyggende arbejde i kredsen i bredere forstand. Sekretariatet bør indhente sin viden dels fra politikredsens analyse- og planlægningsenhed og dels fra aktørerne, der udfører det praktiske kriminalpræventive arbejde i kredsen. Sekretariatet bør endvidere indhente viden fra relevante aktører, som f.eks. universiteter, andre uddannelsesinstitutioner, lokale private/frivillige aktører og kommuner, om praksisfeltet. Sekretariatets viden skal spredes og kunne bruges af alle i politikredsen og i kredsens kommuner i deres kriminalpræventive arbejde. Herudover bør sekretariatet være sagsforberedende og udarbejde forslag til strategiske mål og fokusområder på baggrund af drøftelserne i kredsrådet. Sekretariatet kan tillige efter nærmere aftale med kredsrådet/lokalrådet udarbejde forslag til mål, delmål og handleplaner til brug for det praktiske kriminalpræventive samarbejde, ligesom det bør forsyne alle relevante samarbejdspartnere og -fora med viden om kriminalitetsforebyggelse, metoder og udvikling. Det fremgår af rapporten Modelpolitikreds politimæssige opgaver, at politiets analyse og planlægningsenhed organisatorisk bør placeres som en stabsfunktion under chefpolitiinspektøren. Det er samtidig anbefalet, at enheden udover at forsyne politikredsen med operative og taktiske analyser og planer også skal forsyne den øverste ledelse med strategiske analyser, eksempelvis udarbejdelse af analyser, statistikker og beretninger om problemområder og udviklingstendenser, herunder kriminalitetsudvikling og kriminalitetsmønstre. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det er vigtigt, at det kriminalpræventive sekretariat på samme måde som analyse og planlægningsenheden organisatorisk placeres under chefpolitiinspektøren. Herved sikres dels, at udmøntningen af de kriminalpræventive strategier finder anvendelse i forhold til samtlige dele af politikredsen, ligesom det muliggør et samarbejde mellem analyse og planlægningsenheden og det kriminalpræventive sekretariat blandt andet ved, at de analyser, der udarbejdes i analyse og planlægningsenheden, danner grundlag for udmøntningen af de kriminalpræventive strategier. Sekretariatet bør bemandes blandet andet med medarbejdere med særlig viden om kriminalitetsforebyggelse, herunder eventuelt med diplomuddannelse i kriminologi. Arbejdsgruppen anbefaler, at kommunerne stiller medarbejdere til rådighed for sekretariatet, således at sekretariatet kan beskæftige sig med kriminalitetsforebyggelse i bred forstand. Konsekvensen heraf er, at det ikke er politiets ansvar alene at sørge for sekretariatets funktion, men at der indgås en samarbejdsaftale herom mellem kredsens kommuner og politiet. Det foreslås i den forbindelse, at samtlige kommuner i politikredsen eventuelt på skift stiller en eller flere kommunale medarbejdere til rådighed for sekretariatet. 15

16 Der vil være et stadigt behov for kompetenceudvikling for alle involverede faggrupper i det kriminalpræventive arbejde. Den foreslåede organisering af sekretariatet kan illustreres i nedenstående figur 2. Politidirektør Kredsråd kommune Chefpolitiinspektør kommune kommune Analyse og planlægningsenheden Det kriminalpræventive sekretariat kommune Lokalpoliti Beredskab Efterforskning Lokalstation Lokalstation Lokalstation Figur 2. Politikredsens kriminalpræventive sekretariats placering i organisationen Sammenfattende foreslås det, at der i hver politikreds etableres et kriminalpræventivt sekretariat med følgende funktioner: Sekretariatsbistand i forhold til kredsrådet, jf. 2 i bekendtgørelsen om kredsråd vedrørende politiets virksomhed. Udarbejdelse af oplæg til politikredsens kriminalpræventive strategier blandt andet baseret på analyser udarbejdet af kredsens analyse og planlægningsenhed og eventuelle nationale strategier. For at sikre, at det arbejde, der udføres i sekretariatet, får virkning i hele politikredsen, foreslås det, at sekretariatet etableres som en selvstændigt organisatorisk enhed på linje med analyse og planlægningsenheden under chefpolitiinspektøren. Arbejdsgruppen har overvejet, hvordan kommunernes og politiets kriminalpræventive samarbejde kan organiseres i en overgangsfase. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at arbejdet bør tage afsæt i det eksisterende kriminalpræventive samarbejde, der måtte eksistere i politikredsen, herunder et eventuelt SSP samarbejde, men med plads til udvikling afhængig af lokale forhold. Målet bør over tid være, at nå et tværfagligt kriminalpræventivt samarbejde dækkende alle i kredsen fra vugge til grav. 16

17 8.4. Logistiske forhold Eftersom det kriminalpræventive arbejde skal forankres og integreres bredt så vidt muligt i hele politikredsen med inddragelse af samtlige personalegrupper, er det ikke muligt at anvise, hvor mange lokaler, der skal anvendes til det kriminalpræventive arbejde. Der bør som nævnt oven for etableres et sekretariat, der kan bistå kredsrådene i deres arbejde. Størrelsen af sekretariatet og sekretariatets sammensætning må afhænge af konkrete aftaler og lokale behov. Det er dog væsentligt at sikre, at sekretariatet er i stand til at levere alle nødvendige informationer til brug for kredsrådenes strategiske overvejelser og beslutninger. For at sikre den kommunale forankring og medejerskab bør kommunerne udpege en eller flere medarbejdere i sekretariatet. Disse bør have adgang til alle væsentlige oplysninger og edb-systemer i kommunerne. På det tekniske område er det væsentligt at sikre, at sekretariatet eventuelt via analyse og planlægningsenheden har adgang til informationer fra alle de analyseredskaber, der er udviklet og vil blive udviklet fremover, herunder politiets centrale systemer som POLMAP og GIS osv. Ligeledes skal sekretariatet have adgang til alle informationer om udviklingen på alle væsentlige områder, f.eks. på det sociale, demografiske og kriminelle område. Det kræver således, at sekretariatet har adgang til edb-udstyr, der kan kommunikere med alle politiets systemer og andre systemer, hvorfra oplysningerne hentes. Samtidig er det herved også forudsat, at politikredsen råder over personale, der er i stand til at indsamle og sammenstille de nødvendige informationer. Endelig bør sekretariatet via medarbejderne fra kommunerne have adgang til alle relevante oplysninger i kommunerne til brug for det kriminalpræventive samarbejde Samarbejdsmønstre Der skal samarbejdes på tværs i hele politikredsen, både på det strategiske, det operative og det taktiske niveau. Det forudsætter, at der etableres faste mødefora med faste mødefrekvenser og med klare kriminalpræventive dagsordener. Nogle af disse mødefora og deres opgaver er klart beskrevet som led i politireformen, det gælder blandt andet kredsrådet (det strategiske niveau). Ligeledes er det forholdsvis klart, hvad lokalrådet (det operative plan) skal beskæftige sig med. Det er lidt mindre klart beskrevet, hvordan samarbejdet på det udførende niveau (det taktiske niveau) skal organiseres. Det er arbejdsgruppens anbefaling, at der på alle niveauer til stadighed søges etableret et reelt samarbejde mellem alle de aktører, der har mulighed for at påvirke kriminalitetsudviklingen i politikredsen. Kredsrådene skal løbende overveje muligheder for at inddrage andre aktører i kredsen, som for eksempel sportsforeninger, restauratørforeninger, boligforeninger, produktionsvirksomheder, arbejdsgiverforeninger, detailhandlen, kaserner, sundhedsmyndigheder, skattemyndigheder og lignende, der kan spille en aktiv rolle og/eller tage medansvar for iværksættelse af indsatser. Lokalrådene bør gøre sig de samme overvejelser. I de lokale enheder bør det overvejes, hvordan samarbejdet etableres. Arbejdsgruppen skal anbefale, at der holdes faste ugentlige møder mellem relevante lokale enheder (f.eks. mandagsmøder), hvor konkrete problemstillinger tages op og de relevante foranstaltninger/løsninger iværksættes. Samarbejdspartnerne bør i den forbindelse anvende alle de muligheder, der er for udveksling af relevante oplysninger med henblik på at virke kriminalpræventivt, herunder retsplejelovens 115 og forvaltningslovens videregivelsesregler Justitsministeriets vejledning om udveksling af oplysninger i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet og kommunerne mv. er vedlagt rapporten som bilag

18 8.6. Uddannelse Det bør i kredsrådet tilstræbes, at medarbejderne i politiet og i kommunerne sikres den nødvendige uddannelse for at udføre det kriminalpræventive samarbejde på den mest effektive måde. Det bør klarlægges hvilke kompetencer, der er behov for, og der bør udarbejdes handleplaner for uddannelse af medarbejderne, således at det sikres, at alle medarbejdere besidder de nødvendige kompetencer. Arbejdsgruppen kan grundlæggende pege på et behov for en gensidig fælles forståelse for samarbejdspartnernes arbejdsområder, ansvar og kompetencer, mulighederne for udveksling af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold af hensyn til det kriminalpræventive arbejde (retsplejelovens 115), andre love og regler osv. Der henvises i øvrigt til de uddannelsestiltag, der er nævnt senere i rapporten under beskrivelsen af politiets uddannelse Strategi- og metodeudvikling Kredsrådets arbejde forventes overvejende at bygge på grundige strategiske analyser, da en analytisk tilgang giver det bedste grundlag for en målrettet indsats. Ud over de oplysninger, der kan indhentes fra politiets strategiske analyseapparater, såsom POLMAP og GIS mv., bør kredsrådet i sin indhentning af rådgivning især rette sig imod Det Kriminalpræventive Råd, Nordisk Campbell, Socialforskningsinstituttet (SFI), Socialministeriets nationale vidensog specialrådgivningsorganisation VISO, universiteterne mv. Valget af effektive kriminalpræventive metoder forudsætter en grundig analyse af mulige årsager og årsagssammenhænge til et givet problem. Det Kriminalpræventive Råd kan være en væsentlig vidensbank på strategi- og metodeudvikling, og herudover vil rådet også kunne gå aktivt ind i større metodeudviklingsprojekter. Nordisk Campbell og SFI følger udviklingen på det sociale område og kan bidrage en del på disse områder. Universiteterne og Justitsministeriets Forskningsenhed udarbejder ofte større undersøgelser om, hvordan det går med udviklingen i kriminalitet, og hvordan den hænger sammen med andre faktorer. Det er arbejdsgruppens anbefaling, at kredsrådene i forbindelse med fastlæggelsen af de strategiske mål tager stilling til, om de vil søge at måle på resultaterne gennem evalueringer, og i givet fald om de vil undersøge både effekt og proces. Se i øvrigt rapportens bilag 11, der beskriver forskellige metoder til strategi- og metodeudvikling. 9. Organiseringen af politiets kriminalpræventive arbejde 9.1. Politiets opgaver og organisation Politiet skal involvere myndighederne og lokalsamfundet i det kriminalpræventive samarbejde mellem politiet, kommunernes forskellige forvaltninger, andre offentlige myndigheder, foreninger, erhvervsdrivende, frivillige organisationer, borgere mv. Det forudsætter, at politiets interne organisation hele vejen gennem systemet understøtter den forebyggende og proaktive tilgang til kriminalitet. Politiet kommer i fremtiden til at råde over analytiske redskaber, der gør det muligt at analysere kriminalitetsniveauet, -udviklingen, -fordelingen, ofre og gerningsmænds fordeling i politikredsen mv. Politiet færdes i politikredsen på alle tider af døgnet. Ofte er politiet derfor dem, som ser de første tegn på sociale problemer, der siden kan føre til kriminalitet. De kan også få mange oplysninger om spirende problemer ved at færdes i politikredsen. Men politiet hverken kan eller skal overtage opgaver, som andre myndigheder eller private varetager i politikredsen. Det er derfor en primær opgave for politiet i det kriminalpræventive samarbejde at tage initiativ over for andre aktører i politikredsen, når politiet er vidne til bekymrende forhold. 18

19 Eksempler på kriminalpræventivt samarbejde, som må antages at udspringe af politiets observationer og dokumentation, er: Trygt Natteliv (generelt niveau). Bekymringsbreve og/eller samtaler (generelt eller specifikt alt efter den lokale ordning). Det tværsektorielle samarbejde i Horsens om forebyggelse af rockerkriminalitet (specifikt niveau). SSP-mandagsmøder (individuelt niveau), herunder f.eks. opfølgning på fængsling af forældre PSP på Frederiksberg (individuelt niveau). I Det Kriminalpræventive Råds publikation Veje til tryghed om indsatser i boligområder fra konfrontation til forståelse har rådet peget på, at de mest effektfulde initiativer kan sammenfattes til følgende fem indsatstyper: Konfrontation og konsekvens Den opsøgende medarbejder Skab ejerskab Brobygning Sæt en proces i gang I de beskrevne indsatser har politiet en åbenbar rolle som den af de lokale aktører, der sikrer konfrontation og konsekvens. Et andet område, hvor politiet kan virke forebyggende, er ved en bevidst og systematisk anvendelse af bortvisningsloven. Rådgivning om muligheder for sikring er en traditionel opgave for politiet, som fremover i endnu højere grad vil hvile på politikredsene. Politikredsene er bindeled til offerrådgivningerne. Deres arbejde bør tænkes ind i den samlede forebyggelsesplan, ligesom Konfliktråd såfremt det arbejde, der er sat i gang med flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden , ender med, at ordningen gøres permanent. Der er således en lang række meget forskellige opgaver at løse, og det må antages, at den styrkelse af det lokale kriminalpræventive arbejde, som reformerne indebærer, vil skabe mange nye opgaver med udgangspunkt i politikredsens konkrete udfordringer. Det er arbejdsgruppens anbefaling, at helhedssyn i opgaveløsningen bør danne grundlag for det kriminalpræventive arbejde. Det vil derfor være en væsentlig opgave for politiet at sikre samarbejdet og skabe helhedssyn internt i politiet hele vejen fra det strategiske ledelsesniveau til det udførende medarbejderniveau Rigspolitiet Efter politireformen har rigspolitichefen ansvaret for varetagelsen af politiets opgaver i hele landet under ansvar over for justitsministeren. Dette indebærer bl.a., at rigspolitichefen er almindelig overordnet myndighed i forhold til politikredsene, og at Rigspolitiet som udgangspunkt skal fungere som en overordnet styrelse for dansk politi, mens det daglige politiarbejde som udgangspunkt varetages i politikredsene. Det påhviler i den forbindelse rigspolitichefen at sikre, at politiet i hele landet udfører de opgaver, det er pålagt, og opfylder de politiske mål og krav, som fastlægges i politiets flerårsaftale mv. Dette gælder i forhold til alle dele af politiets virksomhed, herunder på det kriminalpræventive område. Rigspolitichefen vil i kraft af det almindelige over-/underordnelsesforhold kunne give politidirektørerne generelle og konkrete tjenestebefalinger om politifaglige spørgsmål, og rigspolitichefen fører i øvrigt tilsyn med politikredsenes opgavevaretagelse på det politimæssige område. Som led i politireformen er der oprettet en koncernledelse for politiet med deltagelse af rigspolitichefen og politidirektørerne samt i visse tilfælde rigsadvokaten. Koncernledelsen forudsættes bl.a. at drøfte og koordinere politiets samlede indsats i hele landet, herunder nye fælles landsdækkende initiativer og politiindsatser samt opfølgning på allerede iværksatte initiativer. Det kan ligeledes være relevant for koncernledelsen at drøfte særlige forhold i de 19

20 enkelte politikredse, som har betydning eller interesse for de øvrige kredse, kriminalitetsudviklingen på bestemte områder på landsplan og politiets samlede indsats på disse områder, ligesom koncernledelsen vil kunne danne rammen for erfaringsudvekslingen mellem de enkelte politikredse om forskellige politimæssige problemer. For at bidrage til styrkelsen af politiets kriminalpræventive indsats som forudsat i politireformen er det fundet hensigtsmæssigt at sikre en central forankring af politikredsenes arbejde på dette område. Den overordnede forankring af politiets kriminalpræventive indsats vil ske i Rigspolitiets Politiafdeling, der etablerer en forebyggelsesenhed med det formål at understøtte og koordinere politiets arbejde på det kriminalpræventive område, herunder i forhold til ofre for kriminalitet. Forebyggelsesenheden vil på nationalt niveau bl.a. være ansvarlig for: - Politiets strategi- og metodeudvikling på det kriminalpræventive område, herunder udarbejdelsen af overordnede retningslinjer for politiets kriminalitetsforebyggende indsats. - Mål- og resultatstyringen for så vidt angår politiets kriminalpræventive indsats. - Koordineringen af politiets kriminalpræventive arbejde. - Politiets nationale og internationale kriminalpræventive samarbejde med andre myndigheder, organisationer mv. - Bistand til og rådgivning af politikredsene på det kriminalpræventive område. Forebyggelsesenheden forudsættes i den forbindelse at indgå i et tæt samarbejde med politikredsene og Det Kriminalpræventive Råds sekretariat Politidirektøren Politidirektøren skal være fuldt opdateret om kriminalitetsudviklingen og kriminalitetsmønstre på bestemte områder og vide hvilke indsatser og metoder, det er muligt at indsætte. I forhold til politikredsen er det politidirektørens opgave at skabe rammerne for, at lokalpolitiet sættes i stand til at involvere lokalsamfundet i det forebyggende arbejde. Politidirektøren skal fastlægge de strategiske mål i forhold til politiets indsats for kredsens samlede kriminalpræventive arbejde. De strategiske mål vedrørende den forebyggende indsats bør involvere så mange medarbejdere som muligt i politikredsen. Dels fordi kriminalpræventivt arbejde i tæt samarbejde med lokalsamfundet forudsætter, at politikredsens medarbejdere er i stand til at betjene borgerne korrekt, og dels for at vise, at det kriminalpræventive arbejde er et prioriteret område for ledelsen og dermed også bør prioriteres af resten af organisationen. Politidirektøren skal udmelde politiets strategiske mål på en måde, så alle i politikredsen både internt i politiet og i lokalsamfundet forstår, at det forebyggende arbejde er mindst lige så vigtigt som politiets retshåndhævende virksomhed. Politidirektøren skal sikre, at de strategiske mål såvel de nationalt som de lokalt fastsatte bliver omsat til praksis gennem særlige fokusområder, handleplaner mv., og politidirektøren skal løbende sikre sig, at de strategiske mål bliver opfyldt. Politidirektøren skal tillige sikre, at politiets medarbejdere har de nødvendige kompetencer og redskaber, og at der afsættes de nødvendige midler til, at medarbejderne løbende kan blive efteruddannet til at håndtere dette arbejde. Det er af afgørende betydning, at politidirektøren tydeligt bakker op om det kriminalpræventive arbejde. Internt i politiet er det således vigtigt, at politidirektøren melder klart ud, at det er et prioriteret område, og viser tydelig interesse for området. I forhold til samfundet bør politidirektøren så ofte som muligt understrege vigtigheden af, at lokalsamfundet bidrager til det kriminalpræventive arbejde. Dette bør ske dels i kredsrådene, men også i forhold til kontakt med befolkningen gennem pressen og til begivenheder, hvor politidirektøren kommer i kontakt med befolkningen. 20