FÅ INDFLYDELSE PÅ DIN UDDANNELSE

Transkript

1 FÅ INDFLYDELSE PÅ DIN UDDANNELSE Velkommen i Studienævnet Studenterrådet ved RUC

2 INDHOLD Velkommen i Studienævnet Sådan får du indflydelse på din uddannelse Kom godt i gang STUDU De studerendes uddannelsesudvalg Godt at vide Udgivet af: Studenterrådet ved Roskilde Universitet og STUDU De studerendes uddannelsesudvalg. Kontaktinfo: STUDU De studerendes uddannelsesudvalg: studu@ruc.dk Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os på mail eller komme op i Studenterrådets lokaler i bygning Få indflydelse på din uddannelse Layout: Tobias Frost

3 VELKOMMEN I STUDIENÆVNET RUC er et levende universitet, hvor du på mange måder kan tage aktivt del i dit studie. RUC har en stærk tradition for, at de studerende deltager i udviklingen af universitetet, og består derfor af en struktur med studenterrepræsentanter i alle råd og nævn. Som studerende skal du udnytte den indflydelse, du har mulighed for at få i universitets styrende organer. Fordi det er dig, som studerende, der bruger RUC til dagligt, er du også den bedste til at udvikle din uddannelse på RUC. Som studenterrepræsentant i Studienævnet har du ligeledes en vigtig rolle i at varetage dine medstuderendes interesser. Studienævnsarbejdet er både spændende og udfordrende, og det kan virke overvældende i starten - men bruger du den hjælp, du kan få, er arbejdet både skægt og opkvalificerende. Det er vigtigt for demokratiet på RUC, at du som studerende bliver hørt, og at dine bekymringer og visioner som studerende bliver taget alvorligt. Studenterrådet har lavet denne folder som en hjælp til dit arbejde som studienævnsrepræsentant, og vi håber derfor, at den vil give dig et overblik over RUCs struktur og Studienævnet, samt et indblik i hvordan du bedst får indflydelse på din uddannelse. Indsigt og medbestemmelse Som studenterrepræsentant i Studienævnet er jeg bindeleddet mellem mine medstuderendes ønsker for deres uddannelse og Studienævnet. Det er et stort ansvar, men det giver mig både indsigt og et stort overblik over RUC som uddannelses- og forskningsinstitution og medbestemmelse i hverdagen og i udviklingen af min uddannelse. Vi er som studerende de bedste til at bestemme, hvad vores uddannelse skal indeholde, og det betyder meget for mig at bruge min indflydelse i Studienævnet. Det er en vigtig funktion at være studenterrepræsentant ellers kan vores uddannelse blive ændret mod vores vilje og vi står uden mulighed for medindflydelse. Derudover har vi i studentergruppen i mit Studienævn haft hyggelige morgenformøder, sjove middage og fester det er fedt at lære studerende fra andre huse at kende, hvor fællesskabet drejer sig om medansvar for sit studie. Kirstine Marie Fabricius 24 år. Læser på Hum-Bas. Studienævnet på Det Humanistiske Basisstudium 3

4 SÅDAN FÅR DU INDFLYDELSE PÅ DIN UDDANNELSE RUC er et stort universitet og RUCs struktur består af mange forskellige instanser og organer. Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, og derfor vil vi prøve at give et overblik over RUCs struktur og beslutningsveje. Som Studienævnsrepræsentant er det vigtigt, at du kender lidt til følgende organer på RUC; Universitetsbestyrelsen, Akademisk Råd, Institutråd og selvfølgelig Studienævnet. Studienævnet (SN) Studienævnet er et af de styrende organer på RUC. Der er pt. i alt 25 Studienævn, dvs. at der er et Studienævn tilknyttet de fleste fag. Studienævnene på RUC er fagspecifikke og forankret lokalt på de enkelte studier, hvilket giver større mulighed for reel indflydelse på indholdet i uddannelserne. Studienævnene har til opgave at implementere RUCs politik i studieordningen eller i administrationen af det enkelte fag. I Studienævnet er de studerende og det videnskabelige personale (VIP erne) repræsenteret ligeligt, hvilket betyder, at du som studerende har stor mulighed for indflydelse. Institutråd (IR) På RUC er der seks Institutråd et for hvert institut på universitetet. Institutrådene fungerer, ligesom Akademisk Råd, som en rådgivende instans. De rådgiver institutlederen, som varetager den daglige ledelse inden for de rammer, som er sat af RUCs bestyrelse og ledelse. Akademisk Råd (AR) Akademisk Råd er et rådgivende organ, som består af 16 medlemmer. Det er sammensat af 6 demokratisk valgte 4 Få indflydelse på din uddannelse studerende og 10 demokratisk valgte videnskabelige medarbejdere. Akademisk Råd har tre underudvalg; Uddannelsesudvalget (UDDU), Forskningsudvalget (FOU) og Økonomiudvalget (ØU). Formålet med Akademisk Råd er at rådgive Universitetsbestyrelsen og Rektor i de beslutninger, der skal træffes. På RUC er der tradition for, at Akademisk Råd bliver hørt i mange forskellige henseender og for, at man følger rådets indstillinger. Universitetsbestyrelsen (UB) Bestyrelsen er RUCs øverste beslutningsmyndighed og består af 9 medlemmer. De fire af medlemmerne er indvalgt gennem det interne demokratiske valg på RUC. To pladser repræsenterer de studerende, én plads det videnskabelige personale (VIP) og én plads det teknisk-administrative personale (TAP). De resterende fem medlemmer er udpeget af bestyrelsen selv og er eksterne medlemmer. Bestyrelsen varetager universitetets overordnede interesser, som bl.a. økonomi og budget. De laver overordnede uddannelses- og forskningsstrategiplaner og har til ansvar at ansætte RUCs ledelse, heriblandt rektor.

5 INSTITUTRÅD UNIVERSITETS BESTYRELSEN AKADEMISK RÅD DE STUDERENDE PÅ RUC STUDIENÆVN Figuren illustrerer RUCs styrende organer. Universitetsbestyrelsen er det højeste beslutningsdygtige organ, herefter kommer det rådgivende organ, Akademisk Råd. Hvad der besluttes i Bestyrelsen og Akademisk Råd implementeres via Institutråd og Studienævn og påvirker dermed de studerende.) Fra ide til beslutning Alle principielle eller politiske sager bliver behandlet og besluttet i RUCs styrende organer (SN, IR, AR, UB), såsom spørgsmål om uddannelsesstruktur eller nye uddannelser, forskningssatsninger, økonomi og lignende. Efterfølgende bliver beslutningerne implementeret af Studienævn på de enkelte studier Sådan kunne en beslutningsproces, omhandlende uddannelse, se ud: Beslutningsprocessen i uddannelsessager starter normalt med, at sagen tages op i UDDU under Akademisk Råd. Sagen vil, afhængig af dens karakter, blive sendt i høring i Studienævn, Institutråd, de relevante administrative enheder og andre organisationerne, heriblandt Studenterrådet. Akademisk Råd tager stil-ling i sagen ud fra UDDU s indstilling og høringssvarene. 4. Herefter træffer rektor beslutning i sagen, men hvis det drejer sig om større spørgsmål (f.eks. oprettelse/nedlæggelse af fag, ændringer i fælles regler mm.) giver rektor en indstilling til Universitetsbestyrelsen, som derefter træffer en beslutning. 5

6 KOM GODT I GANG Som studerende bliver du valgt til Studienævnet for ét år ad gangen af dine medstuderende. Som indvalgt i Studienævnet er det derfor din opgave at repræsentere de studerendes interesser. Det er vigtig at have god kontakt med dine medstuderende på studiet og informere dem om vigtige beslutninger eller diskussioner i Studienævnet. Studienævnet har ansvar for at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning på de enkelte studier. Som en del af Studienævnet er du med til at bestemme indholdet og udviklingen af din uddannelse, samt det giver dig et godt indblik i RUC som organisation og RUCs uddannelser. Studienævnet holder almindeligvis fire til seks møder pr. semester. Studienævnsmøder består som oftest af to dele. Første del er åbent for alle indvalgte, observatører og alle andre, som har en interesse, kan deltage. Anden del er lukket og kun for de indvalgte med stemmeret. Den lukkede del af mødet afholdes kun, hvis der skal behandles klagesager eller andre følsomme sager. Tips til kommunikation med dine medstuderende Det er vigtigt at være i dialog med dine medstuderende. De skal føle sig inkluderet i dit arbejde og vide, at de kan kontakte dig, hvis de har spørgsmål eller problemer på studiet. Præsentér jer som studenterrepræsentanter ved semesterstart og fortæl lidt om jeres funktion. Det er en god ide at opfordre jeres medstuderende til at komme til jer med fx ændringsforslag og ideer til nye tiltag. Brug husmøderne aktivt. Få Studienævnet på dagsordenen eller afhold dem selv som studenterrepræsentantgruppe. Det er en god ide at have to møder pr. semester. Her kan du i fællesskab med dine medstuderende diskutere, hvad der er vigtigt at tage hånd om på netop jeres studie. Informer dine medstuderende via de fælles postlister, hvis der er truffet/skal træffes vigtige beslutninger, som de bør kende til. Informer om, hvornår der er studienævnsmøde, og inviter dine medstuderende til at deltage i formøderne og selve studienævnsmødet, hvis de har lyst. Når der i Studienævnet er enkeltsager/personsager på dagsordenen, er det vigtigt, at den studerende det involverer, har haft mulighed for at tale med jer, hvis denne ønsker det. 6 Få indflydelse på din uddannelse

7 Studienævnets centrale opgaver er at: Udarbejde studieordninger, herunder forslag til eller ændringer i studieordninger. Godkende undervisningsplaner og tildele undervisere (allokering). Godkende planer for tilrettelæggelse af eksamensformer eller andre former for bedømmelser. Komme med forslag til optagelsesregler til uddannelsen. Fastsætte regler for merit og behandling af konkrete meritansøgninger. Kvalitetssikre og kvalitetsudvikle undervisningen og uddannelsen i samarbejde med institutleder. Lave evalueringer af uddannelsen og undervisningen m.v.. Behandle klagesager m.v.. Tips til det gode studienævnsmøde: Hold altid formøder med dine medstudenterrepræsentanter. Sæt dig grundigt ind i de emner, som er på dagsordenen. Diskuter dem på formødet, så I ved, hvad I som studerende mener. Hvis der er punkter på dagsorden, I ikke kan gennemskue, så kontakt Studielederen: Studienævnets formand og spørg til punktet. Samarbejd i studentergruppen om at næstformanden (der vælges blandt jer) får et godt samarbejde med Studienævnets formand. Brug studerende fra andre Studienævn, STUDU eller Studenterrådet, hvis I sidder med problemstillinger, som virker uoverskuelige eller urimelige. I er ikke alene! Tips til det gode samarbejde med dine medrepræsentanter i Studienævnet: Brug hinanden aktivt. Spørg, hvis der er nogle ting, I ikke forstår. Kom til Studenterrådets kurser for studienævnsrepræsentanter, som STUDU afholder. Lær hinanden at kende, også socialt. På den måde bliver samarbejdet hyggeligere og ofte mere engageret. Skab netværk og fællesskab med de andre studenterrepræsentanter på de andre studieretninger ved at spørge dem til råds fx i konkrete sager. 7

8 STUDU - DE STUDERENDES UDDANNELSESUDVALG STUDU er de studerendes uddannelsesudvalg. STUDU er et udvalg under Studenterrådet og består af studienævnsmedlemmer samt fire medlemmer udpeget af Studenterrådets bestyrelse. Udvalget er åbent, og alle, som har interesse, kan deltage og er meget velkomne. Formålet med STUDU er at: Sørge for, at du som studenterrepræsentant i dit Studienævnet har al den viden, som er nødvendig i forhold til studienævnsarbejdet; deriblandt informere om aktuelle sager på RUC. Sørge for, at du har de værktøjer, som f.eks. forhandlingsteknik, som du har behov for i studienævnsarbejdet, og som kan lette arbejdet. Opbygge et netværk mellem studenterrepræsentanterne på tværs af alle Studienævn på RUC. Det skal være let at kommunikere og kontakte andre studienævnsrepræsentanter. Være et forum, hvor man kan dele viden og erfaringer på tværs af de styrende organer, dvs. mellem repræsentanter i Studienævn, Institutråd, Akademisk Råd og Universitetsbestyrelsen. Hvis du er interesseret i at høre mere om STUDU så skriv til studu@ruc.dk. 8 Få indflydelse på din uddannelse

9 Organiser dig og lær noget nyt STUDU-arrangementer! For at give dig størst mulig potentiale og de bedste forudsætninger for at være en god og stærk repræsentant for dine medstuderende, afholder STUDU arrangementer for de alle indvalgte i Studienævn (og Institutråd) på RUC. Arrangementerne har karakter af seminarer, kurser eller debatmøder. Hvert semester bliver der afholdt omkring tre arrangementer for alle de indvalgte studenterrepræsentanter. Formålet er at give dig den viden og de redskaber, som er nødvendige for at kunne udføre studienævnsarbejdet. Du vil blive informeret om arrangementerne på mail, men du kan også selv læse mere om de kommende STUDU-arrangementer på STUDU. Sammen står vi stærkere Vi har et godt politisk fællesskab på mit fag, men en gang indimellem kan man have brug for et større overblik over, hvad der foregår på RUC, for at forstå baggrunden for det arbejde, der laves i Studienævnet, og dermed være bedre rustet til at håndtere det. Jeg kan kun anbefale at bruge Studenterrådet, hvis I pludselig kommer i problemer. De har et godt overblik og mange kontakter, der kan styrke jeres protester og bakke jer op overfor hele systemet. Jeg har været glad for de arrangementer, som Studenterrådet og STUDU har afholdt, fordi de giver mulighed for at diskutere med studenterrepræsentanter fra andre fag og organer. Det har givet mig oplevelsen af, at selv en lille studenterrepræsentant som jeg faktisk kan komme igennem, og ændre ting til gavn for mit fag og mine medstuderende - selv når det er den øverste ledelse, der skal have armen vredet om. Som studienævnsrepræsentanter er vi alle i samme båd og arbejder for det samme mål, nemlig sørge for at de studerende bliver hørt, og at vores interesser som studerende bliver varetaget. Derfor er det vigtigt som studenterrepræsentantgruppe at have et godt sammenhold, hvilket STUDU er med til at at opbygge. Sara Juul Olsen 24 år. Studieretning: Historie og Kultur & Sprogmødestudier Studienævnsrepræsentant på Historie 9

10 ORDFORKLARING: I dit studienævnsarbejde vil du lære mange nye ting og lære RUC bedre at kende. Som ny i Studienævnet vil du blive introduceret for en masse nye ord, som man ikke lige kan slå op i en almindelig ordbog. Her finder du derfor en liste over nogle begreber, du før eller siden vil støde på i Studienævnet: UDDU Uddannelsesudvalget. Det er et underudvalg af Akademisk Råd, som spiller en meget centralrolle i udviklingen og kvalitetssikringen af RUCs uddannelsespolitik. Det reflekteres også i UDDU sammensætning, som ser sådan her ud: Prorektor, 4 basis-studieledere, 5 fag-studieledere, 5 studienævnsnæstformænd, 1 VIP-medlem af Akademisk Råd, 2 studentermedlemmer af Akademisk Råd, 1 TAP-observatør i Akademisk Råd. UDDUs møder er åbne for alle interesserede, og der er ofte bedre tid til at komme godt omkring problemet end i Akademisk Råd. Fordi UDDU besidder en enorm faglig ekspertise, er det en meget respekteret instans på RUC. U/F: Uddannelses- og Forskningsafdelingen er en del af RUCs fællesadministration. U/F tager sig af de administrative opgaver, som er forbundet med RUCs Uddannelses- og Forskningsvirksomhed. Det betyder f.eks. at de står for at udarbejde forslag til ændringer af RUCs uddannelses- og forskningspolitik, når der kommer lovændringer på området. HSU: Hovedsamarbejdsudvalget er et organ for medarbejderne på RUC. Her forhandles og vedtages løn- og personalepolitik. Medarbejderne er organiseret i fagforeninger, og i HSU deltager tillidsmændene for de forskellige faggrupper som B-siden (medarbejderside) der forhandler med A-siden (universitetets ledelse). I sager der omhandler ansættelse og økonomi høres HSU på samme vis som Akademisk Råd. UBST: Universitets- og Bygningsstyrelsen er navnet på den statslige forvaltning som opererer under VTU (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling). Det er altså UBST, der udarbejder regler og bekendtgørelser for universitetsområdet ud fra den universitetslov, som er vedtaget i Folketinget. S/L-ratio: Studenter/lærer-ratioen er et måleinstrument for, hvor mange studerende der læser på et studium, i forhold til hvor mange undervisere (lærere) der er. S/L-ratioen er med andre ord en brøk, der viser hvor mange studerende, der har bestået deres eksamen pr. underviser. STÅ: Et studenterårsværk er, når den studerende har bestået 60 ECTS point, som svarer til et års studier på normeret tid. Man bruger ofte udtrykket; at producere STÅ. Taxametertilskud: Taxametertilskud er den måde, som universiteterne får midler til uddannelse på. Hver gang en studerende producerer STÅ, udløser det taxametertilskud til universitetet. Der er tre satser i taxametersystemet: Den lave sats som primært gives til 10 Få indflydelse på din uddannelse

11 sam-fag og de klassiske hum-fag (f.eks. filosofi, sprog, forvaltning). Mellemsatsen som primært gives til fag, der indeholder et praksiselement (f.eks. kommunikation, humtek). Den høje sats som gives til undervisningstunge fag (især de våde naturvidenskabelige fag). Allokering: Betegnelse for fordelingen af undervisningsressourcer. Alle VIP ere er ansat på et af de seks institutter, og allokering er et udtryk for, hvordan man fordeler VIP erne. Basisstudierne skal også have allokeret vejledertimer fra institutterne. Nogle gange opstår der uenighed om hvilke institutter, der er forpligtigede til at allokere til hvilke fag og basisstudier. Alle fag vil jo gerne have så mange vejlederressourcer som muligt. D-VIP: I forbindelse med diskussioner om allokering eller økonomi vil du sikkert støde på begrebet D-VIP. VIP står for videnskabeligt instruktivt personale, og er en betegnelse for de fastansatte medarbejdere, som både forsker og underviser. D-VIP betyder deltids VIP, men det er et lidt misvisende begreb, fordi de fleste D-VIP ere arbejder fuldtid. Den egentlige betydning er, at D-VIP medarbejderen ikke er fastansat, og derfor ikke har ret til at forske i sin arbejdstid. Der er altså tale om en medarbejder, som kun underviser. D-VIP har generelt dårlige arbejdsforhold og mangler sikkerhed i ansættelsen. På RUC findes der mange eksempler på at D-VIP ere har været løst ansat på fuldtid i over 20 år. Akkreditering: Alle uddannelser skal gennem en uvildig vurdering af uddannelsens kvalitet. Derfor har man oprettet akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark, som har et Akkrediteringsråd. Akkrediteringsrådet fastsætter retningslinjer for, hvordan man kan måle kvalitet i uddannelserne, samt nedsætter akkrediteringspaneler til at arbejde med de enkelte uddannelser. 11

12