Kort om 2. år med skolepædagog.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kort om 2. år med skolepædagog."

Transkript

1 Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1

2 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen Betegnelsen skolepædagog i udskolingen opstod for at støtte vores marginaliserede elever i udskolingen, der af forskellige årsager har højt fravær, og dermed ikke er en del af skolelivet. Formålet er at eleverne bliver inkluderet og hjælpes til at sætte personlige og faglige mål, så de dermed er uddannelsesparate, når de slutter 9. klasse. Skolepædagogen startede på Iselingeskolen i september 2010 med eget lokale tæt ved udskolingseleverne og skolen indgang. De elever skolepædagogen har kontakt til har mulighed for at få dækket de primære behov bl.a. ved morgenmad og frokost fra skolepædagogen køleskab. Skolepædagogen støtter eleven i kontakten med andre voksne, forældre, lærere, psykologer, sagsbehandlere, m.m. I 2011 blev den første evaluering foretaget, og rapporten De bedste løsninger beskriver især elevernes opfattelse af ordningen. Siden da er der sket et par ændringer: I skoleåret har der været et kort ugentligt møde mellem skolepædagog og skoleleder, for at fremme kommunikationen og sammenhængskraften i ordningen. Derudover er elever fra de sidste klasser på mellemtrinnet orienteret om ordningen og har i kunnet indgå. På baggrund af projektet på Iselingeskolen er der udarbejdet en funktionsbeskrivelse for ordningen som pr. første august 2012 indgår i udviklingen af ordningen på kommunens øvrige skoler. Skolepædagogordningen er pr. 1. august permanent på de 5 skoler i Vordingborg Kommune under navnet trivselscoach. SSP funktionen er en del af trivselscoachens arbejdsområde. Projektet var finansieret af Bikubenfonden og Vordingborg Kommunes SSP-midler det første år og andet år af Bikubenfonden og Vordingborg Kommune 2

3 2: Skolepædagogordningen set med forældrenes øjne Forældrene oplever fravær som det største problem, derfor er skolepædagogens aftaler om fremmøde for deres barn, en afgørende faktor for at lave en forandring. Åbenhed, ærlighed og at få skrevet nogle kontrakter. Det har været godt for os. Og lad det for guds skyld ikke være en straf. Den unge skal være med til at lave aftalerne. Og vi har også kunnet forholde os til kontrakten og snakke med hende om det som en kontrakt hun har lavet med Brian. Det har været meget positivt. I de fleste tilfælde kommer kontakten til skolepædagogen i stand via skolen/læreren, det er muligvis fordi ordningen ikke er kendt af forældrene. Som forældre kan man ikke benytte sig af noget man ikke kender, så skolerne skal fortælle om mulighederne. Som forælder skal man opleve, at der sker noget Forældrene reagerer forskelligt med alt lige fra endnu en pædagog til tanker som super godt og er jeg en dårlig forælder. Forældrene skiftede så hurtigt opfattelse efter ordningen blev præsenteret og opfattede skolepædagogen som noget virkeligt positivt og brugbart i deres situation. Når man som forældre hører endnu en pædagog, kan man tvivle på, om man klare sin forældrerolle, men ved det peronslige møde med skolepædagogen, hvor man får yderligere viden om ordningen, så er det virkeligt positivt. Det er vigtigt at kontakten foregår hurtig, så man som forældre oplever, der sker noget. Efter opstarten, der oftest har drejet sig om fravær, har aftalerne kunne udvikle sig til lektier og pligter i hjemmet. Skolepædagogen må gerne komme hjem Hvis man som forældre ønsker det, er det muligt at få skolepædagogen på hjemmebesøg. Hjemmebesøget kan være med til at give et mere helt billede, fordi barnet ikke altid er den samme derhjemme som i skolen, der kan være med til at give en større forståelse af barnets liv. Konflikterne hjemme bliver i mange tilfælde mindre, når der kan kommunikeres med skolepædagogen i relation til ens barn og lærerne. Som forældre lærer man, at man skal undgå at optrappe konflikter med ens barn, og derimod støtte sit barn med at tage ansvar for f.eks. sygemelding. Når man oplever forandringen Som forældre er forandringen, at der bliver set, på det barnet kan og ikke på begrænsningerne, der er fokus på omsorg, nærvær og samarbejde, hvor der bliver set på ressourcer hos det enkelt. Barnet kan klare ansvaret for fx at melde sig syg, fordi der skabes forståelse for, at man ikke kan blive væk, der skabes struktur for barnet og familien. Når jeg taler med andre forældre Kontakt skolepædagogen og vær åben og ærlig om problemerne, er der konflikter i hjemmet så fortæl det. Som forældre kan man få så meget godt ud af det, men skal huske det er for ens barns skyld. Det er ikke for at pege fingre af nogen, det er for at ens barn kan få det bedre. 3

4 Hvis en anden forældre spørger mig, hvad de skal gøre, ville jeg sige: - at de skulle tage kontakt til ham med det samme, for han er virkelig god og han kan sætte sig ind i deres verden på en måde, som ens mor og far ikke kan. Brian kommer ind fra en anden vinkel. Det der kunne være mere af Som forældre kunne det være rart med mere fokus på læseferien i 9. klasse, hvor en kontakt til skolepædagogen kunne hjælpe ved forberedelse af afgangsprøven. Der opstår et tomrum fra sidste skoledag og til skolen er slut. Aftaler om struktur på prøvelæsningen kunne være fremmende for trivslen. Måden skolepædagogen møder barnet på Forældrene ønsker at skolepædagogen møder de unge i øjenhøjde og at de andre skoler oplæres i den ordning, der har været på Iselingeskolen. De har stor ros til skolepædagogen og et ønske om at både lærere og sagsbehandlere tager imod råd fra skolepædagogen, så fagpersonernes tilgang til de unge er i øjenhøje. At fagpersonerne aktivt lytter til de unge, så de får oplevelsen af at blive forstået og accepteret for den de er. Skolepædagogen skaber den gode relation, ved at møde de unge på gangen, i kantinen og andre steder på skolen med et smil, en frisk bemærkning et anerkendende blik. 3: Skolepædagogordningen set med skolens øjne Afslutningsvist kommer her en række centrale pointer om skolepædagogordningen set med skolens øjne. En central kilde har været et interview med skolepædagogen, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har foretaget. De fremhævede citater er fra dette interview. Målgruppen for ordningen er klasse i almenundervisningen Skolepædagogen på Iselingeskolen tager sig dels af ensomme og isolerede elever, der har svært ved at danne relationer med andre, dels elever der har mange konflikter med andre børn og voksne og højt fravær. Eleverne er inden for almenundervisningen, men til tider kan skolepædagogen, som kommer meget tæt på eleven, få en fornemmelse af, at en elev har psykiske eller kognitive udfordringer, som kræver nærmere udredning. - Men skolepædagogen kan med fordel have aktiviteter tidligere i skoleforløbet Det er givtigt at skolepædagogen får kontakt til elevgruppen allerede i 6. klasse. Så ved eleverne, hvem skolepædagogen er, og hvad vedkommende kan bruges til, og skolepædagogen lærer eleverne at kende og får en fornemmelse af hvem, der kunne have brug for støtte i det kommende år. Denne kontakt kan fx tage form af, at skolepædagogen deltager i idrætstimerne, som er et godt forum at iagttage elevernes sociale samspil indbyrdes og med lærerne. Det er centralt, at skolepædagogen blot deltager på lige fod med eleverne og altså ikke indgår i en lærerlignende rolle. I det hele taget skal skolepædagogen være synlig på skolen Skolepædagogen på Iselingeskolen har lagt mange timer på skolen for at være tilgængelig for både elever, lærere og forældre. Det er prioriteret, at skolepædagogens lokaler er placeret et sted på skolen, hvor eleverne færdes meget, så han er tilgængelig, og så eleverne ser ham tit. En fysisk placering i nærheden af UU-vejlederne kan også være en mulighed, da skolepædagog og UU samarbejder meget. At 4

5 skolepædagogen skal være synlig på skolen, lægger en dæmper på, hvor meget han/hun kan være på hjemmebesøg. Hjemmebesøgene vurderes ellers at være en god mulighed for at mødes på forældrenes hjemmebane, hvilket kunne styrke deres tryghed. De to hensyn synligheden og fordelen ved hjemmebesøgene - må altså afvejes. Skolepædagogens arbejde tager udgangspunkt i den enkelte elev: Der er ikke en universalløsning, der duer til alle I starten af en ansættelse som skolepædagog, kan man have en fornemmelse af at kunne gøre tingene på en bestemt måde, men erfaringen har vist, at det er meget forskelligt, hvad der virker på forskellige elever og deres forældre, da deres behov er forskellige. Men der er metoder, der både giver konsistens i skolepædagogens arbejde og som samtidig giver mulighed for at tilpasse arbejdet til den enkelte elev. Aftalebladet er et eksempel på dette og giver samtidig mulighed for synlige og gensidige forpligtelser mellem skolepædagog, elev og forældre. - Og derfor skal en eventuel funktionsbeskrivelse for en skolepædagog være fleksibel Skolepædagogen skal altså have mulighed for at varetage sit arbejde på en fleksibel måde, der passer til den enkelte elev. Dette skal afspejle sig i beskrivelsen af skolepædagogens arbejde, hvis der laves sådan en. Det har en række fordele at lave en funktionsbeskrivelse for skolepædagogen: Funktionsbeskrivelsen kan fungere som en forventningsafstemning mellem ledelse og skolepædagog, og samtidig kan funktionsbeskrivelsen gøre det tydeligt over for lærerne, hvad skolepædagogen kan bruges til i det daglige. Uden en Man kan ikke lave nogen entydig skabelon til, hvordan man angriber de her ting. Du bruger dig selv meget i arbejdet, og man skal have meget fingerspitzgefühl i forhold til, hvordan man møder de enkelte elever. funktionsbeskrivelse kan skolepædagogen have svært ved at have en klar fornemmelse af, at i dag har jeg gjort mit arbejde godt nok, fordi det ikke er tydeligt, hvad der er og ikke er skolepædagogens opgave. Men funktionsbeskrivelsen skal altså samtidig rumme metodemæssige frihedsgrader for skolepædagogen, så han/hun kan gøre det, som eleven har behov for, og kan derfor bedst forstås som en ramme for skolepædagogens arbejde frem for en beskrivelse af faste arbejdsgange eller procedurer. Det er vigtigt at tydeliggøre (afgrænsningen af) skolepædagogens opgaver over for lærerne Hverdagen er travl for lærerne, og der er en række ressourcepersoner, som de kan trække på. EVAs evaluering af særlige ressourcepersoner i folkeskolen fra viser, at lærerne kan have brug for at få præsenteret de forskellige ressourcepersoner og deres kompetencer grundigt enten på skrift eller ved præsentation på et møde. Skolepædagogen på Iselingeskolen har erfaret, at lærere og skolepædagog kan have en fin samarbejdsrelation, hvor læreren oplever, at skolepædagogens arbejde aflaster ham/hende i det daglige arbejde med klassen, og hvor de også kan se, at eleven udvikler sig hen over et forløb med skolepædagogen. Men naturligvis er der individuelle forskelle på, i hvor høj grad lærere inddrager udefrakommende ressourcepersoner som fx skolepædagogen i vanskeligheder i en klasse. EVAs rapport om særlige ressourcepersoner peger også på skolens kultur som en faktor, der kan spille ind på i hvor høj grad ressourcepersoner anvendes. 1 Rapporten Særlige ressourcepersoner i folkeskolen kan downloades fra EVAs hjemmeside Rapporten drejer sig om forskellige ressourcepersoner i folkeskolen fx AKT-vejledere, læsevejledere, it-vejledere m.v. 5

6 Der er flere veje til den indledende kontakt til forældrene På Iselingeskolen er der ingen faste procedurer for, hvordan et barn kan komme ind i skolepædagogordningen eller for, hvordan den første kontakt til forældrene skal tages. Nogle gange tager eleven selv taget kontakt til skolepædagogen, når han/hun har hørt om ordningen. I de tilfælde taler skolepædagogen med klasselæreren omkring det. Én mulighed for en første kontakt til hjemmet er, at klasselæreren ringer hjem til forældrene og taler med dem om, hvorvidt de synes, det er en god idé. Hvis de gør det, tager skolepædagogen selv kontakt til forældrene og inviterer til et opstartsmøde, hvor parterne ser hinanden i øjnene, lærer hinanden lidt at kende og laver en forventningsafstemning. Aftalerne mellem skolepædagog og forældre er hovedsagelige skriftlige og indebærer også, at forældrene giver samtykke til skolepædagogens arbejde med den pågældende elev. Det er også en mulighed, at det er klasselæreren, der henvender sig med et ønske om at få en elev med i skolepædagogordningen. Og endelig kan skolepædagogen også blive koblet på en elev, når klasselærerne inviterer til et tværfagligt dialogmøde om en elev. Forældrene kan både blive glade og bekymrede, når deres barn tilbydes en plads i skolepædagogordningen Skolepædagogen møder både forældre, der er glade for at deres barn tilbydes kontakt til skolepædagogen, og forældre, der er bekymrede over det. De forældre, der er glade, kan være lettede over at få muligheden for gennem skolepædagogen at holde øje med om børnene nu også kommer op og i skole, når de selv er taget på arbejde. Måske har disse forældre selv i et stykke tid haft en fornemmelse af, at deres barn har brug for en støtte i det daglige og tager derfor imod tilbuddet fra skolepædagogen med kyshånd. De forældre, der kan reagere med bekymring på tilbuddet om kontakt til skolepædagogen, ser typisk skolepædagogen som en del af det offentlige eller af myndighederne. Måske kan de blive bange for, om deres barn er ved at blive fjernet fra hjemmet. I de tilfælde har skolepædagogen en opgave i at forklare forældrene, at en skolepædagog hverken er leder eller har myndighed, men er til for at hjælpe dem. Det er vigtigt at være tydelig over for den unge og forældrene om at skolepædagogen er en fortrolig, som også har skærpet underretningspligt Kommunikationen med forældrene om skolepædagogens rolle som værende noget andet end en lærer, en sagsbehandler eller en psykolog, er meget central. Men i forlængelse af at dette skal det understreges over for elev og forældre, at skolepædagogen som andre professionelle voksne omkring et barn har skærpet underretningspligt. Derfor har skolepædagogen pligt til at bære vigtige ting om en elevs mistrivsel, som han/hun har erfaret gennem sin tætte kontakt til barn og familie, videre til sagsbehandlerne. Dette sker som regel i samarbejde med klasselæreren. Rollen som skolepædagog rummer på den måde et vigtigt dilemma, da eleverne samtidig ser skolepædagogen som deres fortrolige og som et frirum, hvor de kan læsse nogle ting af, og hvor de kan sige alting. Derfor at det vigtigt at gøre det klart over for dem, at der er nogle informationer, som skolepædagogen er nødt til at gå videre med. Skolepædagogen fortæller børnene det først, hvis han går videre med bekymringer i en underretning. I kraft af sin tætte relation til elever og familie ligger skolepædagogen inde med megen viden, og det er et stort potentiale i skolepædagogordningen, at denne viden bruges optimalt til at skride hurtigt ind over for børns trivsel, dér hvor skolepædagogens arbejde ikke er nok. Sideløbende med en underretning kan skolepædagogen også skabe kontakt mellem eleven og kommunens ungerådgivning 24-7, sådan at han/hun kommer i gang med fx et samtaleforløb med psykologer eller får anden hjælp hurtigt. 6

7 Frivillighed, tillid, respekt, forståelse og fokus på de små succeser er de bærende principper Det er centralt, at deltagelse i skolepædagogordningen er frivillig, for så er elever og forældre mere motiverede for at deltage i samarbejdet, end når det er noget på tvungent. Skolepædagogen fremhæver også gensidig tillid som en central værdi i relationen til eleverne, hvor begge vil relationen, samarbejdet og Det er vigtigt at eleverne kan stole på mig og på, at jeg vil dem det bedste og ikke er ude på at gøre livet surt for dem. Derudover er det vigtigt at eleven er motiveret for at samarbejde, og har lyst til en forandringsproces. forandringen, og hvor eleven ved, at skolepædagogen vil ham/hende det godt (se boks med citat). Også respekt og forståelse fremhæver skolepædagogen som en bærende værdi i sit arbejde. De familier, som skolepædagogen er i kontakt med er ofte i en vanskelig situation, som det er vigtigt at vise forståelse for. Indgangsvinklen må være, at disse familier for tiden har det rigtig svært, og at der ind imellem også er tale om familier, der grundlæggende har nogle andre vilkår end så mange andre familier. Børnene i disse familier skal dagligt navigere i et kaos, hvilket gør det svært for dem at passe deres skole. Det er vigtigt, at skolepædagogen er lydhør over for familierne og ikke peger fingre. Kontakt med en elev over længere tid giver gode muligheder for at arbejde med personlige mål Skolepædagogen har erfaret, at han i forhold til de store elever kan arbejde med at opstille personlige og faglige mål fx om hvilke fag, han/hun vil arbejde på at få bedre karakterer i.. Herigennem arbejder skolepædagogen konkret og målrettet med den enkelte. Men dette arbejde kræver, at han har kendt eleven igennem et stykke tid, da det kræver at der er opbygget en fortrolighed før han opstiller krav og forventninger. Når skolepædagog og elev har kendt hinanden et stykke tid, vil eleven også have nogle små successer med sig, som kan danne baggrund for arbejdet med de større personlige og faglige mål. Skolepædagogens dør er altid åben også selvom forældresamarbejdet ikke fungerer Det vigtigste er at man brænder for arbejdet, og man må acceptere at resultaterne ikke altid kommer dagen, ugen eller måneden efter. Det gælder om at spotte de små succeser og bygge på. Slutmålet må aldrig overskygge delmålene og processen, for så lykkedes det ikke. Til tider er der forældre, der ikke ønsker at samarbejde med skolepædagogen. Dette spiller negativt ind på hvilke resultater, skolepædagogen har mulighed for at opnå med den pågældende elev, da han ikke kan lave aftaler med eleven uden at forældrene skal inddrages. Uden forældrenes opbakning falder elevens fravær fx sjældent. I de tilfælde må kommunens sagsbehandlere inddrages. Men eleverne er stadig velkomne til at komme og få en snak med skolepædagogen og deltage i sociale arrangementer han/hun er bare ikke i et decideret forløb i ordningen og opsøger altså selv skolepædagogen i det tempo, som han/hun magter. Det er centralt, at skolepædagogen fortsat anerkender eleven, når han/hun dukker op og på den måde ikke lader et forældresamarbejde i hårdknude påvirke den daglige kontakt med eleven. 7

8 Tæt kontakt mellem skoleledelsen og skolepædagogen er givtig Det kan til tider være en ensom post at være skolepædagog. Man arbejder en del alene, man kan møde modstand og elever og familier i ganske vanskelige situationer. Det kan være hårdt, men der er naturligvis også succeser at glæde sig over, ligesom der er mange væsentlige, faglige overvejelser omkring valg af metoder. Alt i alt rejser dette et behov for systematisk kontakt mellem skoleledelsen og skolepædagogen. Skoleledelsen bliver særligt vigtigt dér, hvor skolepædagogen har opdaget at forhold omkring et barn skal Det er ind imellem op ad bakke, og som skolepædagog skal man kunne møde modgang. Men omvendt er det også en meget fri rolle, hvor man skal tænke at man er der for børnenes skyld. Man er børnenes advokat. bæres videre i det kommunale system, og skoleledelsen kan bruge skolepædagogen som øjne i marken pga. skolepædagogens tætte relation til elever i vanskeligheder. Skoleledelsen har omvendt en opgave i at anerkende skolepædagogens arbejde. En skolepædagog har sig selv som det væsentligste redskab i det daglige arbejde, og for at forebygge udbrændthed kan ekstern supervision fra fx en psykolog også være en god investering. Når skolepædagogordningen udbredes til alle skoler i Vordingborg Kommune, er der også et potentiale i forhold til at skabe et netværk blandt skolepædagogerne med fokus på gensidig sparring og faglige og metodiske drøftelser om hvordan man samtaleteknisk griber arbejdet med de unge an. Kompetenceudvikling af skolepædagogerne kunne også ligge i et sådant netværk. 8

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

vordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR

vordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR vordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler FORORD I Vordingborg Kommune tager

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole

Læs mere

Den Gode Klasse på Tofthøjskolen

Den Gode Klasse på Tofthøjskolen Den Gode Klasse på Tofthøjskolen Formål Den Gode Klasse er en samarbejdsform, som sigter på at styrke kendskabet og samarbejdet mellem forældrene i skolens klasser. Formålet er at styrke dialogen i forældregruppen

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Antimobbestrategi. Regnbueskolens syn på individ og fællesskab. Mobning. Definition på mobning

Antimobbestrategi. Regnbueskolens syn på individ og fællesskab. Mobning. Definition på mobning Antimobbestrategi Regnbueskolens syn på individ og fællesskab På Regnbueskolen tror vi på, at hvert enkelt menneske er unikt og værdifuldt og derfor har lov til at være den man er. Hvert barn og hver voksen

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Antimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017

Antimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017 Antimobbestrategi for Resenbro Skole Gældende fra januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I vores værdigrundlag fortæller vi, at Resenbro Skole er stedet, hvor alle børn og voksne gennem

Læs mere

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION 2 En god skole er derfor en fællesopgave, der løses i et tæt og

Læs mere

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene

Læs mere

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden

Læs mere

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning: Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige

Læs mere

Alle børn er alles ansvar

Alle børn er alles ansvar Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold

Læs mere

Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi

Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi Hvad er vores vision? Hvor skal værdiregelsættet lede os hen? Vi ønsker en skole hvor alle trives, og hvor alle er trygge ved at være. Vi tager ansvar for hinanden,

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole Trivselspolitik for Slangerup Skole På Slangerup skole er trivsel en del af grundlaget for at sikre alle elever den bedst mulige læring. 1. Skolen Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole Man kan sige,

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Holbæk Private Realskole

Holbæk Private Realskole Holbæk Private Realskole På vores skole går trivsel og læring hånd i hånd. Det lykkes når skole, forældre og elever i fællesskab forstår, hvilken rolle de hver især spiller, og hvilke muligheder vi sammen

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18 Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole.

Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole. Side 1 Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole. Hvad siger loven: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Kapitel 1 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Informationsmøde nov Firehøjeskolen

Informationsmøde nov Firehøjeskolen Informationsmøde nov.-2017 Firehøjeskolen Informationsmøde om skolestarten 2018/19 Firehøjeskolen Generel information: 1 skole 2 afdelinger (opdelt indskoling, mellemtrin, udskoling) P.t. i alt 277 elever

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede

Læs mere

M O B B E P O L I T I K

M O B B E P O L I T I K PIXI udgave Alle børn har ret til god trivsel s mobbepolitik Dette er en PIXI udgave af Espergærdes Skoles mobbepolitik. På skolens hjemmeside findes den samlede mobbepolitik Mobbepolitikken tager afsæt

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Fra fravær til fremmøde. Procedure ved bekymrende fravær

Fra fravær til fremmøde. Procedure ved bekymrende fravær 2017 Fra fravær til fremmøde Procedure ved bekymrende fravær Indhold 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Lovkrav om skolefravær... 2 4. Hvordan registreres fravær?... 3 5. Hvad er bekymrende fravær?...

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Den Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål

Den Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål Den Gode Klasse Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål Forældremøder Struktur og indhold Etik for møder i Den gode klasse Guide til ordstyrer Hvad er Den Gode Klasse? Den Gode Klasse er et forældrestyret

Læs mere

Sunds-Ilskov Skoles. kerneværdier

Sunds-Ilskov Skoles. kerneværdier Sunds-Ilskov Skoles kerneværdier Faglighed På Sunds-Ilskov Skole gør vi os umage med, at fagligheden er til stede i alle aspekter af skolens virke. Faglighed forstået som den faglighed eleverne møder i

Læs mere

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det

Læs mere

Forældre fremmer fællesskabet

Forældre fremmer fællesskabet Forældre fremmer fællesskabet Klasserådsmøde onsdag den 22. januar 2014. 60 klasserødder var mødt frem til fælles møde. Anne Gunnerud Mortensen (SSP-konsulent) indledte med et oplæg, som er vedhæftet i

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Gældende fra den

Gældende fra den Antimobbestrategi for Hældagerskolen Gældende fra den 01.09. 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker en skole med god trivsel, og som bygger på positive relationer og høj faglighed.

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole Skanderup Hjarup Forbundsskole Dato 9. maj 2012 Sagsbehandler Johan Wentzel Helms Direkte telefon 79 79 77 92 E-mail jowh@kolding.dk Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole Skanderup-Hjarup

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS BAGGRUND Skolen skal være et rart sted at være. Og klassen skal være et fællesskab, hvor alle elever kan lære noget og udvikle sig og hvor alle kan bidrage til at finde

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik Mobbepolitik Store Heddinge skole Store Heddinge skole bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning accepteres ikke på skolen. Det forventes

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Vore værdier Med eleven i centrum sætter vi fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, på Funder og Kragelund skoler.

Læs mere

DAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017

DAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017 DAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017 PROGRAM 1. Baggrund for undersøgelsen 2. Formål med undersøgelsen 3. Undersøgelsesdesign

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Praksisdag for alment praktiserende læger Den 27. september 2018

Praksisdag for alment praktiserende læger Den 27. september 2018 Tidlig indsats ved psykisk mistrivsel hos børn og unge / Børne- og ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune Lone Mortensen, tværfaglig chef på Nørrebro/Bispebjerg og Christina Haahr Bach, leder af Inklusion,

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING

Ringkøbing-Skjern Kommune BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING INDLEDNING Børn med bekymrende skolefravær skal hjælpes. Bekymrende fravær fra skolen er et fælles problem. Det er ikke alene den enkeltes elevs, families eller

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst

Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst Intro En torsdag eftermiddag

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Vores værdiregelsæt er blevet til i et samarbejde mellem skolens medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse.

Vores værdiregelsæt er blevet til i et samarbejde mellem skolens medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse. VÆRDIREGELSÆT FOR GASVÆRKSVEJENS SKOLE OG KKFO GASVÆRKSTEDET Vores værdiregelsæt er blevet til i et samarbejde mellem skolens medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse. Værdiregelsættet skal bidrage til

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Antimobbestrategi Gedved Skole

Antimobbestrategi Gedved Skole Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi

Læs mere

DIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?

DIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind? DIALOG # 4 ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 17.00 17.45 Gruppearbejde klassevis. 17.45 18.25 Opsamling i plenum. 18.25 19.00 5. kl. forældremøde.

Læs mere