+ Hvorfor Smart sundhed

Transkript

1 + Smart Sundhed

2 + Hvorfor Smart sundhed 2 n Der er stigende fokus på borgerens mulighed for inddragelse, medbestemmelse, overblik over egen sundhed, sygdom, genoptræning og forebyggelse n Der er behov for et styrket og sammenhængende strategisk program med stigende fokus på borgerrettede fokus ift. tryghed og rehabilitering i alle kommunens digitaliseringstiltag på sundhed og omsorgsområdet. n Det betyder også, at udbudsovervejelser altid starter ved borgerens behov og mulighed og ikke ved fx implementering af et nyt fagligt, elektronisk omsorgs- og journalsystem (EOJ). n De strategiske overvejelser skal tage skridtet videre fra alene at have fokus på dokumentation og journalisering ved at styrke borgerdelen med vægt på faglige og teknologiske udvikling i alle faser af alderdommen: n n n I forebyggelsesfasen, hvor den ældre borger endnu ikke har behov for egentlige ydelser (fx adgang til oplysninger om ældre fitness, ældreklubber mv.) I den tidlige fase, hvor funktionsevnen daler (fx behov for hjemmepleje) I den senere fase, hvor den ældre borger har brug for et stort omfang af hjælp fra hjemmeplejen (fx behov for plejehjem)

3 + Målgrupper med trygheds- og omsorgsbehov 3 De seneste års indsatser i forhold til velfærdsteknologi har taget udgangspunkt i konkrete projekter til specifikke målgrupper. Mange af projekterne har understøttet borgere med døgnbehov (trin 1) og borgere med trygheds- og omsorgsbehov (trin 2), mens andre har fokuseret på borgere med midlertidigt trygheds- og omsorgsbehov (trin 3). De forbyggende indsatser og borgernes fremtidige behov skal mere i fokus, og tiden er moden til at skabe mere synergi på tværs af målgrupperne. Samtidig er der fokus på at nå ud til væsentligt flere borgere, bl.a. borgere som har behov for et midlertidigt rehabiliterende forløb (trin 3) samt borgere som er raske og selvhjulpne (trin 4). Behovet for tryghed og omsorg vil være stigende hos borgere, der eksempelvis på grund af sygdom ikke længere er i stand til at klare sig i egen bolig. Omvendt kan en borger også opleve et faldende tryghedseller omsorgsbehov for eksempel som følge af en fokuseret, rehabiliterende indsats fra kommunens side.

4 + Pejlemærker for de strategiske 4 overvejelser Udbudstænkningen starter med borgerens behov ikke med fagsystemerne Øge trygheden gennem velfærdsteknologiske løsninger Sikre god digital dokumentation og genbrug af data for at få mere tid til at inddrage borgerne Sikre bedre vidensdeling mellem de sundhedsprofessionelle for at give borgeren mere overskud til rehabilitering fremfor at være den primære kilde/formidler af oplysninger mellem de fagprofessionelle Understøtte borgernes efterspørgsel efter nemme, brugervenlige og sammenhængende løsninger

5 + Indsatsspor 5 Realiseringen kan ske via flere spor med fokus på løbende agil og sammenhængende udvikling. Konkret planlægges tre spor: n Spor 1: Sundere og tryggere borgere n Spor 2: Effektive arbejdsgange, vidensdeling og dokumentation n Spor 3: Gnidningsfrie overgange mellem sektorerne på sundhedsområdet

6 + Spor 1: Sundere og tryggere borgere 6 Spor 1 har fokus på introduktion af løsninger, der kan understøtte borgernes fremtidige behov, herunder tryghed, forebyggelse og selvhjulpenhed, eksempelvis: n Selvbetjeningsløsninger, hvor borgeren via en kalender på en ipad selv kan se og booke aftaler med sundheds- og omsorgsområdet (se hvornår og hvem der kommer fra hjemmeplejen i dag mv.) n Velfærdsteknologiske og telemedicinske løsninger, som borgeren kan anvende til at monitorere og indmelde sine sundhedsoplysninger til det sundhedsfaglige personale n Adgang til borgerens pleje- og sygejournal Case Borgeren, der går til genoptræning på Sundhedscenteret, kan i samme løsning melde sig på genoptræningshold, se videoer af træningsøvelserne mm. Via sit aktivitetsarmbånd kan borgeren automatisk indmelde sine aktivitetsdata, så hun kan få en personlig, tilrettet genoptræningsplan. Case Borgeren, der modtager hjemmesygepleje og går til genoptræning, kan give pårørende adgang til sine oplysninger. De pårørende vil således mere aktivt også over afstand kunne støtte borgeren i dagligdagen, spørge til genoptræningen, medicinhåndteringen og generelt få et vigtigt indblik i borgerens sygdomsforløb og hverdag. n Mulighed for at styrke fællesskaber og modvirke ensomhed gennem digitale muligheder

7 + Sundere og tryggere borgere 7 n Vi skal videre fra alene at have fokus på dokumentation og journalisering ved at styrke borgerdelen med vægt på den nyeste faglige og teknologiske udvikling i alle faser af alderdommen: n I forebyggelsesfasen, hvor den ældre borger endnu ikke har behov for egentlige ydelser (fx adgang til oplysninger om ældre fitness, ældreklubber mv.) n I den tidlige fase, hvor funktionsevnen daler (fx behov for hjemmepleje) n I den senere fase, hvor den ældre borger har brug for et stort omfang af hjælp fra hjemmeplejen (fx behov for plejehjem)

8 + 8 Spor 2: Effektive arbejdsgange, vidensdeling og dokumentation Spor 2 handler om, at: n Understøtte forretningen (borgerdelen) og sikre synergi i form af effektive arbejdsgange, god ledelsesinformation og uudnyttet vidensdeling. n Binde trådene sammen, så dobbeltregistrering og unødvendig administration undgås. n Den nødvendige (faglige) viden fremgår enkelt og overskueligt, således at den fagprofessionelle hurtigt kan tage den rigtige faglige beslutning i dialog med borgeren. n Synliggøre investeringen og effektiviseringspotentialerne n Fælles Sprog III, som fremover indgår i de nye EOJ-systemer, udgør et vigtigt bidrag til at understøtte disse ovenstående hensigter. n Vigtigt at sikre grænsesnitflader til økonomisystemet

9 + 9 Spor 2: Effektive arbejdsgange, vidensdeling og dokumentation n Den fagprofessionelle skal hurtigt kunne får overblik og tage den rigtige faglige beslutning i dialog med borgeren om den rigtige indsats n Medarbejderne på tværs af organisationen får bedre betingelser for adgang til relevant og korrekt information om borgeren. n I dag findes der allerede en del digitale løsninger som i langt højere grad end tidligere kan håndtere flere af disse hensyn. n Ligeledes skal sikres at velfærdsteknologi data skal have sammenhæng (kunne tilgås o.lign) med kommunens daglige IT-system (EOJ), således at let tilgængelig data bedre kan indgå i behandlingen og plejen.

10 + Spor 3: Gnidningsfrie overgange mellem 10 sektorerne på sundhedsområdet Spor 3 handler om, at: n Bidrage til moderne it-understøttede arbejdsgange med andre sundhedsaktører (almen praksis og sygehuse). n Understøtte nye beslutninger om itsundhed som besluttes i Region Hovedstadens sundhedsaftale. n Skabe gode teknologiske og faglige rammer for at fremme hjemmemonitorering og andre typer af velfærdsløsninger, der går på tværs af kommune, sygehuse og lægepraksis. Eksempel på MedCom kommunikation

11 + Tværfagligt samarbejde med 11 virksomheder og universiteter Handler om, at: n Samarbejde med leverandører og virksomheder om den digitale og velfærdsteknologiske udvikling specifikt på det kommunalt sundhedsteknologiske område målrettet ældre. n Bringe løsninger og viden fra universiteterne i spil i kommunens opgaveløsning, således at indsatser har let adgang til den nyeste, evidensbaserede viden. n Bringe innovative løsninger og samarbejdsformer i spil for at tænke mere utraditionelt i forhold til omlægning af sundhedstjenester, herunder søge fælles puljeansøgninger fx EU.

12 + Eksempler på prioriterede digitale løsninger og sammenhæng med de 3 spor Adgang til egne sundhedsdata Booke egne aftaler Hurtigt fagligt overblik over korrekt og relevant information Tryggere borgere mv. Spor 1 X X Effektive arbejdsgange mv. Spor 2 Gnidningsfrie overgange mv. Spor 3 X på tværs/lang sigt X X X på lang sigt Undgå dobbelt registrering X X X 12 Bedre Ledelsesinformation X Registrering af egne borgerdata/hjemmemonito rering Velfærdsteknologi skal kunne tilgås af kommunen i hverdagen Adgang til fælles data for sundhedsfagprofessionelle X X X X (internt) Nemt at bruge systemet X X X på langt sigt X (mellem sektorer) på lang sigt