Revisor skriver om at være selvstændig erhvervsdrivende.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revisor skriver om at være selvstændig erhvervsdrivende."

Transkript

1 2010 Revisor skriver om Revisor skriver om at være selvstændig erhvervsdrivende. Man skal se sin virksomhed og dens virke, som én del i det samlede billede, hvor det ene og alene handler om at skabe værdi for slutbrugeren. Hvis slutbrugeren ikke oplever, at der nogen værdi forbundet med virksomhedens produkt, er det meget let at forstille sig, at kunden ser sig om og prøver konkurrentens produkt/serviceydelse. I den proces handler det om for den enkelte virksomhedsejer at styre virksomhedens indtjening, værdier og forpligtelser. Og det er lige præcis det, som revisor skriver om. REVISOR JENS OLE TRÆHOLT PEDERSEN NRS-FORLAG APS KÆRVEJ HJØRRNG CVR.NR

2 Indholdsfortegnelse Drifts af virksomhed... 1 Analyse af indtjeningsevnen... 1 Bruttoavancepr ocenten... 1 Omsætning pr. ansat... 2 Hvorfor er overskudsgraden forskellig i samme branche?... 3 Forskellige ejerformer... 4 Enkeltmandsvirksomhed... 4 Interessentskab... 4 Anpartsselskab... 4 Aktieselskab... 5 Krav til bogføringen og beskrivelse af bogføringssystem... 9 Dokumentation for registreringen Opbevaring af regnskabsmaterialet Beskrivelse af bogføringssystemet Offentlige myndigheders adgang til regnskabsmaterialet Overtrædelse, ansvar og straf Finansiering og investering Finansieringsformer og nøgletal Behov for finansiering Finansieringens sammensætning Finansiering fra egenkapital Finansiering med fremmedkapital Sikkerhedsstillelse Nøgletal: indtjening, finansiering og investering Markedsføring Der er en sammenhæng mellem kundetilfredshed og kundens forventninger! Kunderegnskab Ambassadør Loyal Risiko Søgende Terrorist... 21

3 Der er risiko for overfortolkning Markedsføring af et produkt Pris Produkt Place Promotion Customer solution Cost Conveience Momssystemet Momsafregning Momsregistrering Årsrapportens opbygning Grundlæggende principper Årsrapportens opbygning Byggeklodsmodel Virksomheder i klasse A Virksomhed er i klasse B Virksomheder i klasse C og D Målinger Kostpris Dagsværdi Amortiseret kostpris Genanskaffelsesværdi Genindvindingsværdi Kapitalværdi Nettorealisationsværdi Salgsværdi Værdibaserede regnskaber Bilag 1 Skattemæssige fradrag for repræsentative omkostninger Bilag 2 Skatte- og momsmæssig behandling af diverse omkostninger

4 Drifts af virksomhed I dette afsnit bliver vi klogere på indtægter og omkostninger, og herudaf aflede en indtjening. Indtjening skal udbetales til ejeren, men der er forskellige måder at eje en virksomhed på. Og endelig kræves det, at økonomiske transaktioner skal bogføres Analyse af indtjeningsevnen Indtjeningen er et udtryk for, hvad en virksomhed tjener på at drive virksomhed dvs. indtægter minus omkostninger. I den forbindelse bruges ofte en del nøgle, de beskrives efterfølgende. Bruttoavancepr ocenten Bruttoavancen er forskellen mellem nettoomsætning og vareforbrug. I resultatopgørelsen samles salget opgjort til salgspris typisk på kontoen: nettoomsætning og salget opgjort til kostpris samles typisk på kontoen: vareforbrug. Bruttoavancen er fortjenesten ved at sælge varerne. Og bruttoavancen skal dække følgende omkostninger mm.: andre variable omkostninger (omkostninger ligesom vareforbruget, som er afhængige af salgets størrelse) kontante og beregnede kapacitetsomkostninger også kaldet driftsomkostninger (omkostninger som er uafhængige af salgets størrelse) finansieringsomkostninger overskud til ejeren Følgende forhold danner grundlag for bruttoavanceprocenten og kan være forklaringer på, hvorfor bruttoavanceprocenten er højere eller lavere end gennemsnittet: Salgsprisen Kostprisen Svind Varesammensætningen Konkurrencesituationen i markedet Det kan illustreres med følgende eksempel Salgspris år 1 *300 Kostpris år Bruttoavance år Bruttoavanceprocent år 1 41,7% Omregningsfaktor 300/175 1,71 Solgte stk. 500 Nettoomsætning kr. (300 x 500) Vareforbrug kr. (175 x 500) Bruttoavance i alt kr. ( ) x 500 1

5 Bruttoavanceprocent i alt 41,7% / x 100 Salgspris år Kostpris år Bruttoavance år Bruttoavanceprocent år 2 41,9% Omregningsfaktor 310/180 1,72 Solgte stk. 600 Nettoomsætning kr. (310 x 600) Vareforbrug kr. (180 x 600) Bruttoavance i alt kr. ( ) x 600 Bruttoavanceprocent i alt 41,9% / x 100 Ovenstående eksempel illustrerer, at det ændringerne i salgspris og kostpris, som har indflydelse på bruttoavanceprocenten, hvorimod afsætningen i stk. ikke har nogen indflydelse. Omsætning pr. ansat Hvad kan man forvente at en ansat skal sælge? I dette eksempel tager vi udgangspunkt i tallene for supermarkeder med kolonialvarer. 2

6 Bruttoavanceprocent: 20% Omsætning pr. beskæftiget (1.000 kr.) kr. Løn pr. ansat (1.000 kr.) kr. Overskudsgrad 1% I gennemsnit sælger hver ansat i et supermarkedet kr., bruttoavancen kan beregnes til kr. (20% af ), lønnen udgør kr.. der er således kr. til dækning af øvrige driftsomkostninger, renter og overskud. Der er kr. til dækning af renter og overskud til ejeren (1% af kr.) dvs til dækning af andre driftsomkostninger ( ). Hvorfor er overskudsgraden forskellig i samme branche? Generelt er overskudsgraden (dvs. resultatet før renter / nettoomsætning x 100) større i enkeltmandsvirksomheder og I/S end i A/S og ApS. 3

7 Årsagen på dette forhold er højst sandsynlig, at i selskaberne (A/S og ApS) får ejeren løn ligesom de ansatte dvs. driftsomkostningerne er større. I enkeltmandsvirksomheder og I/S fremgår ejerens løn ikke som en omkostning, men derimod på bundlinjen, dvs. ejerens løn er overskuddet af virksomheden. Forskellige ejerformer Denne side indeholder uddybende forklaringer til 4 forskellige måder at eje en virksomhed på: enkeltmandsvirksomhed, interessentskab I/S, anpartsselskab ApS og aktieselskab A/S. Enkeltmandsvirksomhed Enkeltmandsvirksomhed betyder, at der kun er én ejer af virksomheden. Det betyder ikke, at der kun er én person, som arbejder i virksomheden. I en enkeltmandsvirksomhed ejer indehaveren alle værdier i virksomheden og hæfter personligt for hele gælden. Det vil sige, at hvis virksomheden ikke kan betale sin gæld, kan virksomhedens kreditorer kræve at få pengene hos indehaveren. Hvis han ikke kan betale, kan han blive erklæret konkurs eller miste sit hus, sin bil eller andre værdier. Da indehaveren ejer hele virksomheden, er overskuddet hans løn og hvis der er underskud, får han ingen løn det år. De fleste virksomheder starter som enkeltmandsvirksomheder, og når de så vokser, så vælger de fleste en af selskabsformerne (ApS eller A/S). Det hænger sammen med, at virksomheden ofte får behov for mere kapital, når den bliver større. Interessentskab Et interessentskab har mindst 2 ejere, og de hæfter personligt og solidarisk. Personligt vil sige med hele den private formue. Solidarisk betyder, at en af ejerne risikerer at skulle betale de øvrige ejeres andel af gælden. Hvis den ene indehaver ingen penge har, kan kreditorerne kræve, at den anden indehaver (eller de andre indehavere for der kan jo godt være flere end to indehavere) betaler hele gælden. I et I/S laver man en interessentkontrakt, hvor indehaverne aftaler, hvem der bestemmer hvad, hvor meget arbejde der skal lægges i virksomheden, og hvorledes overskuddet skal fordeles. Et interessentskab er faktisk en slags enkeltmandsvirksomhed med flere ejere. Det vil sige, atder ikke er noget krav til kapital og at overskuddet er indehavernes løn. Anpartsselskab Når en virksomhed er et anpartsselskab, er den en selvstændig økonomisk og juridisk enhed. Derfor er der også en lov, som gælder: anpartsselskabsloven. I loven står der, at ejerne af anpartsselskabet (anpartshaverne) hæfter begrænset med deres indskud. Det vil sige, at hvis anpartsselskabet ikke kan betale sin gæld, kan kreditorerne ikke kræve at få deres penge hos ejerne. Kreditorerne kan kun få de værdier, der er i selskabet. I virksomhedens navn og på alle papirer skal der stå ApS. Det er for at sikre, at alle der yder lån eller kredit til virksomheden ved, at den er et ApS. Loven kræver også, at anpartskapitalen er mindst kr. (der skal være værdier for mindst det beløb). Det er for at sikre kreditorerne en bedre mulighed for at få deres tilgodehavender. Endvidere skal virksomheden hvert år indsende sit årsregnskab til Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Hvis virksomhedens anpartskapital falder til under kr. eller der ikke bliver indsendt årsregnskab, kan virksomheden blive tvangsopløst. Inden det kommer så vidt skal ledelsen arbejde på at få kapitalen reetableret, hvis 4

8 mere end 50% er kapitalen er væk. I et anpartsselskab kan der være en eller flere anpartshavere (ejere), og nogle kan have flere anparter end andre. Alle, der arbejder i et anpartsselskab, er ansatte, som skal have løn. Overskuddet eller underskuddet i virksomheden tilfalder virksomheden selv. Aktieselskab I et aktieselskab gælder de samme regler om hæftelse og ejerforhold som ved et anpartsselskab. Det vil sige, at aktionærerne hæfter begrænset med deres indskud. For aktieselskaber gælder aktieselskabsloven. I firmanavnet skal A/S fremgå. Aktieselskabsloven kræver, at der skal være en aktiekapital på mindst kr. heraf skal der minumum indskydes ¼ eller kr.. Det er for at sikre kreditorerne en bedre mulighed for at få deres tilgodehavender. Endvidere skal virksomheden hvert år indsende sit årsregnskab til Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Hvis virksomhedens aktiekapital falder til under kr., eller der ikke bliver indsendt årsregnskab, kan virksomheden blive tvangsopløst. Inden det kommer så vidt skal ledelsen arbejde med at få kapitalen reetableret, hvis mere end 50% er kapitalen er væk. De fleste store og mellemstore virksomheder er aktieselskaber, blandt andet fordi aktieselskabsformen giver de bedste muligheder for at skaffe kapital til virksomhedens fortsatte vækst. Alle selskaber, der er børsnoterede, skal være aktieselskaber. En del af - eller hele - overskuddet kan udbetales i form af aktieudbytte. Skat ved forskellige virksomhedsformer Man kan drive selvstændig virksomhed enten som personlig ejet eller i selskabsform. Beskatningen afhænger af, i hvilken form man driver virksomheden. Personligt ejet virksomhed Driver man en personligt ejet virksomhed, kan man vælge mellem 3 forskellige beskatningsordninger: De almindelige personskatteregler Virksomhedsskatteordningen Kapitalafkastordningen De almindelige personskatteregler1) Såfremt man vælger at blive beskattet efter de almindelige personskatteregler, bliver man beskattet af virksomhedens årlige overskud på samme vis, som hvis man var almindelig lønmodtager. Det betyder bl.a., at man ikke kan fradrage renteudgifter fuldt ud i overskuddet. Har virksomheden et år underskud på driften, vil dette kunne fradrages i anden indkomst, f.eks. hvis man ved siden af virksomheden har et lønmodtagerarbejde. Virksomhedsskatteordningen2) Anvender man virksomhedsskatteordningen kan virksomhedens renteudgifter fradrages fuldt ud, når overskuddet skal beregnes. Man har mulighed for at opspare overskud i virksomheden og kun betale 28% i foreløbig skat3). Den endelige beskatning af overskuddet finder først sted, når man trækker pengene ud af virksomheden. 5

9 Også hvor man anvender virksomhedsordningen, vil et underskud i virksomheden i sidste ende kunne fradrages i anden indkomst, man f.eks. har som lønmodtager4). Kapitalafkastordningen5) Kapitalafkastordningen kan betragtes som en forenklet udgave af virksomhedsskatteordningen. I denne ordning kan der dog kun opspares 25% af overskuddet i virksomheden, hvoraf der skal betales en foreløbig skat på 28%6). Anpartsselskab eller aktieselskab Driver man erhvervsvirksomhed i selskabsform beskattes selskabet selvstændigt, mens man som ansat ejer i selskabet bliver beskattet som almindelig lønmodtager. Selskabet kan fuldt ud fradrage renteudgifter når overskuddet skal beregnes. Derudover kan selskabet fradrage lønudgifter, herunder løn til ejeren. Overskuddet kan opspares i selskabet. Af det opsparede overskud betales selskabsskat med 28%7). Har selskabet et år underskud, kan det ikke fradrages i ejerens anden indkomst 1) Jfr. personskatteloven. 2) Jfr. virksomhedsskatteloven. 3) Jfr. virksomhedsskattelovn 10, stk. 2. 4) Jfr. virksomhedsskatteloven 13. 5) Jfr. virksomhedsskatteloven, afsnit II. 6) Jfr. virksomhedsskatteloven 22b. 7) Jfr. selskabsskatteloven 17, stk. 1. Der er penge at spare ved at vælge den rigtige ejerform, se eksemplet nedenfor: Eksempel Spar kr. ved at vælge den rigtige ejerfom. Der hæves kr. i henholdsvis enkeltmandsvirksomheden og anpartsselskab I enkeltmandsvirksomheden beskattes de kr. som personlig indkomst dvs. skatteprocenten vil være i intervallet 38,8% til 63,2%*). I anpartsselskabet vil de kr. kunne blive beskattet som udbytte og følgende regnestykke kan opstilles: Overskud til beskatning kr. selskabsskat 28% kr. Rest til dispostion kr. f.eks. udbytte 6

10 udbytte skat 28% kr. af de første kr. udbytte skat 43% kr. af de resterende kr. Netto til udbetaling kr. det svarer til en beskatningsprocent på 52,5%*) *) læs mere om marginalskatteprocenterne i artiklen: flad skat eller marginalskat. Der kan med andre ord spares kr. ved at vælge at de kr. udbetales som udbytte i anpartsselskabet frem for, at de blev udbetalt som personlig indkomst i enkeltmandsvirksomheden. Der er mange gode grunde til at have styr på bogholderiet, bl.a. viser bogholderiet præcist værdien af virksomhedens økonomiske transaktioner dvs. virksomhedens indtægter, indbetalinger, udgifter, omkostninger og udbetalinger. Disse oplysninger bruges i den daglige styring af økonomien og periodisk ved opgørelse af resultatopgørelsen, som indeholder oplysninger om indtægter, omkostninger og resultatet, og balancen, som indeholder oplysninger om aktiver, passiver og egenkapital. Ejer, pengeinstitut og leverandør kan have interesse i disse oplysninger. Det offentlige har også interesse i, at virksomheden har et solidt og effektivt bogholderisystem, som bl.a. kan danne grundlag for afregning af bidrag, skat, moms og afgifter. Denne måned artikel handler om bogføringslovgivning og erhvervsstyrelsens vejledning i bogføring. følgende bliver gennemgået: 7

11 Bogførings- og regnskabspligt Krav til bogføringen og beskrivelse af bogføringssystem Registreringer Dokumentation for registreringen Opbevaring af regnskabsmaterialet Beskrivelse af bogføringssystemet Offentlige myndigheders adgang til regnskabsmaterialet Overtrædelse, ansvar og straf Bogførings- og regnskabspligt Alle i Danmark etablerede erhvervsvirksomheder bortset fra visse statslige og kommunale virksomheder - skal bogføre efter bogføringsloven (BFL). Hvornår er der tale om en erhvervsvirksomhed? En virksomhed er erhvervsdrivende, når den udøver en eller anden form for erhvervsaktivitet. Erhvervsdrift er ikke betinget af, at den erhvervsdrivende virksomhed skaber overskud eller af, hvordan et eventuelt underskud dækkes ind. Virksomheder, der uden videre anses for erhvervsdrivende: For ikke at gøre det nødvendigt at foretage nøjere undersøgelser med henblik på fastlæggelsen af erhvervsdrift eller ej bestemmer loven, at virksomheder, der er omfattet af aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven, lov om erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde, uden videre er omfattet af erhvervsbegrebet. Disse virksomhedstyper vil altid være erhvervsdrivende fra stiftelsen til ophør. Desuden kan der være lovgivning, der særskilt anser en bestemt virksomhedstype for erhvervsdrivende. De erhvervsdrivende virksomheder, der er defineret på denne måde, er opregnet i nedenfor:. Aktieselskaber (aktieselskabsloven) Anpartsselskaber (anpartsselskabsloven) Partnerselskaber/kommanditaktieselskaber (aktieselskabsloven) Erhvervsdrivende fonde (lov om erhvervsdrivende fonde) Erhvervsdrivende virksomheder (lov om erhvervsdrivende virksomheder): Enkeltmandsvirksomheder Interessentskaber Kommanditselskaber Andelsvirksomheder, kooperative foreninger osv. Ikke-lovregulerede erhvervsdrivende selskaber Erhvervsdrivende foreninger o.l. Erhvervsdrivende organisationer og sammenslutninger Uden for bogføringspligten Foreninger, som ikke skaber indtjening og midler ved erhvervsdrift, falder udenfor lovens definition af erhvervsdrift eller udøvelse af erhvervsaktivitet. Som eksempler herpå kan nævnes ideelle foreninger. Disse er foreninger, der udelukkende har et socialt, kulturelt, politisk, humanitært eller - af Told og Skat 8

12 godkendt - religiøst eller almennyttigt formål. Sådanne ideelle foreninger skal som udgangspunkt ikke bogføre efter bogføringsloven. Krav til bogføringen og beskrivelse af bogføringssystem Krav til bogføringen. Det følger af god bogføringsskik, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres på en overskuelig måde for at give et klart overblik over virksomhedens dispositioner.overalt i loven forudsættes efter lovens forarbejder og lovens 14, stk.1, at en person uden for virksomheden, der besidder en rimelig eller almindelig viden om bogføring og edb en gennemsnitsperson - uden besvær kan følge, hvorledes bogføringssystemet fungerer i detaljer. Overskueligheden og overblikket vanskeliggøres ved mangelfuld beskrivelse især i større og mere komplekse systemer og sløres ved mange rettelser og rettelsesregistreringer (om- og efterposteringer). Den bogføringspligtige skal etablere og løbende opretholde et tilfredsstillende, sikkert bogføringsmiljø. Heri skal indgå de interne kontroller og procedurer, der er nødvendige for at sikre, at regnskabsmaterialet ikke forsvinder ved forsætlige eller uagtsomme handlinger. Endvidere skal sikkerhedsforanstaltninger i det mindste sikre mod ødelæggelse, forsvinden eller forvanskning af bogføringen samt mod fejl eller misbrug. Transaktionssporet er ifølge bogføringsloven den sammenhæng, der er mellem de enkelte registreringer og den bogføringspligtiges årsregnskab, skatte eller afgiftsopgørelse, tilskudsregnskab eller tilsvarende regnskabsopstilling, der skal udarbejdes i henhold til lovgivning.. Dvs. at alle registrerede bilag skal kunne følges til bogføringen, som skal følges til de lovpligtige regnskaber m.m., og tallene i disse regnskaber m.m. skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. Kontrolsporet er ifølge bogføringsloven: de oplysninger, der dokumenterer registreringernes rigtighed. Enhver registrering skal indeholde oplysning, der gør det muligt at finde det dokumentationsmateriale, der ligger til grund for registreringen, dvs. oplysning om entydig identifikation eller reference f.eks. viser en registreret kassekladde: bilagsnr., kontonr. og beløb. Tilsvarende skal dokumentationsmaterialet indeholde oplysninger, der gør det muligt at finde den tilhørende registrering i bogføringen. Beskrivelse af bogføringssystemet. Den bogføringspligtige skal udarbejde en beskrivelse af, hvor, hvorledes, hvordan og hvornår virksomheden registrerer transaktioner og hændelser. Beskrivelsen skal omfatte en efter aktiviteternes art og omfang afpasset beskrivelse af virksomhedens anvendte systemer, både de manuelle forretningsgange eller arbejdsrutiner og IT-systemer, herunder systemernes interne kontroller. Beskrivelsen skal kunne læses og forstås af en person med almindelig viden om bogføring. Registreringer Virksomheden skal registrere alle transaktioner nøjagtigt i sin bogføring, jf. lovens 7, stk. 1. Registreringen skal ske snarest muligt efter, at de handlinger og hændelser, der skal registreres, forekommer, jf. samme paragraf. Dvs. at bogføringen skal være fuldstændig og korrekt med hensyn til transaktionernes kontering, datering og beløb. Hovedregel: snarest muligt uden hensyn til tidspunktet for betalingen. Det ligger i ordene snarest muligt, at det ikke er tilladt at udskyde registreringerne af transaktionerne til senere 9

13 betalingstidspunkter, medmindre virksomheden på grund af art eller omfang normalt registrerer ved betaling eller ikke er i stand til at registrere de enkeltvise salgs- og købstransaktioner på transaktionstidspunktet eller umiddelbart efter. Hvert enkelt salg, køb eller disponering af omkostning og den i forbindelse hermed senere afledte ind- og udbetalingstransaktion er hver især særskilte transaktioner, der principielt skal registreres enkeltvis og separat som transaktioner i bogføringen. Dokumentation for registreringen Regnskabsmaterialet omfatter bl.a. det bilagsmateriale, der er nødvendigt for at dokumentere, at registreringerne er korrekte. Almindeligvis består bilagsmaterialet både af traditionelle bilag - f.eks. fakturaer og kvitteringer - og andre regnskabsmaterialer såsom korrespondance, tilbud/aftaler og andre dokumenter, som kan være nødvendige som bevis for, at registreringerne er rigtige og foretaget korrekt. Der er ikke helt faste regler for, om konkrete oplysninger skal være i registreringerne eller på bilaget. Eksempelvis kan godkendelser af et bilag - og dermed godkendelse af de tilhørende transaktioner og registreringer heraf - lige så godt fremgå af registreringerne som af selve bilaget, såfremt bogføringssystemet er indrettet således, at registreringernes rigtighed også i den henseende er dokumenteret tilstrækkeligt. Ikke alle de registreringer og dokumenter, der anvendes af virksomheden, er i bogføringslovens forstand regnskabsmateriale, der efter loven skal opbevares. Hvad der skal anses for registreringer og bilag, skal den bogføringspligtige selv fastlægge i den beskrivelse af bogføringen, som skal udarbejdes i henhold til lovens 14. F.eks. kan registreringerne indeholde oplysninger, der ikke er nødvendige for at beskrive transaktionerne eller til at vise transaktions- og kontrolspor. Her kræves blot, at samtlige transaktioner og hændelser skal registreres, og at transaktionsspor og kontrolspor skal være til stede i tilstrækkeligt omfang i hele opbevaringsperioden. Opbevaring af regnskabsmaterialet Den bogføringspligtige skal efter loven opbevare alt sit regnskabsmateriale i 5 år fra udløbet af det regnskabsår, som regnskabsmaterialet vedrører. Opbevaringen skal ske på betryggende vis i hele perioden. Eksempel: Regnskabsmaterialet for regnskabs- og kalenderåret 1999 skal opbevares til og med udgangen af kalenderåret Regnskabsmaterialet for et forskudt regnskabsår 1/ / skal opbevares til og med den 31/ Undtagelse: Skattelovgivningen kræver i enkelte særskilte tilfælde, at bestemte dele af regnskabsmaterialet opbevares over en længere periode end 5 år, f.eks. i aktieavancebeskatningsloven vedr. dokumentation for køb af aktier m.m. og i loven om merværdiafgift vedr. dokumentation for anskaffelser af investeringsgoder. 10

14 Virksomheder indenfor detailhandlen undtages fra den generelle 5-års frist til opbevaring af interne salgsbilag. Som interne salgsbilag anses først og fremmest de såkaldte kassestrimler, kopier af kassebons, udskrevne notaer, regninger eller kvitteringer og tilsvarende interne bilag. Salgsbilagene er dokumentationen for virksomhedens enkeltvise varesalgstransaktioner ved afsætning af virksomhedens handelsvarer. Opbevaringsfristen for detailhandelsvirksomhedernes interne salgsbilag er 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet. Underskriftstidspunktet regnes fra den dag, hvor det øverste ledelsesorgan eller ejerne daterer og underskriver årsregnskabet. Beskrivelse af bogføringssystemet Efter lovens 14 skal den bogføringspligtige udarbejde en efter aktiviteternes art og omfang afpasset beskrivelse af registreringen af transaktioner og af, hvordan regnskabsmaterialet opbevares. Beskrivelsen skal omhandle såvel de manuelle forretningsgange som de automatiske systemer, der fungerer inden og i forbindelse med registreringerne. Endvidere skal beskrivelsen omhandle de manuelle forretningsgange i og automatiske systemer, som anvendes til at lagre og fremfinde bogføringsmaterialet i den pligtige opbevaringsperiode. De teknologiske muligheder indebærer, at virksomhedens regnskabsinformationer normalt løbende kan behandles på forskellige måder og forefindes i flere udformninger og eksemplarer. Beskrivelsen er derfor nødvendig for at dokumentere det valg mellem de foreliggende muligheder, som virksomheden har foretaget i det konkrete tilfælde. Beskrivelsen skal vise, hvad virksomheden anser som det samlede bogføringsmateriale efter loven. Herudover skal beskrivelsen indeholde en markering af de væsentlige kontroller, som virksomheden anser for nødvendige for at sikre regnskabsmaterialets troværdighed som grundlag for årsregnskabet. Om beskrivelse af de anvendte systemer fastslår loven endvidere, at beskrivelsen skal være så fyldestgørende, at det er muligt for en person udefra med en rimelig viden om regnskab og den anvendte teknologi til enhver tid at følge, hvorledes registreringerne foretages, og hvorledes regnskabsmaterialet fremfindes og eventuelt udskrives i klarskrift. Det indebærer, at formålet med beskrivelsen også er, at udefra kommende myndigheder men i lige så høj grad også eventuelle nye revisorer, nye ejere eller ny ledelse skal kunne gennemgå bogføringsmaterialet med henblik på at undersøge grundlaget for regnskabsaflæggelse både for den indeværende og de foregående regnskabsperioder. Disse krav betyder, at beskrivelser skal udformes og affattes med et vist mindstemål af pædagogik og systematik. Offentlige myndigheders adgang til regnskabsmaterialet Offentlige myndigheder, der i henhold til anden lovgivning er berettiget til at kræve indsigt i regnskabsmaterialet, kan henvende sig direkte til en af bogføringsloven omfattet virksomhed og kræve indsigt i virksomhedens regnskabsmateriale. Dette gælder også for udenlandske virksomheders aktiviteter i Danmark. Sådan ret til indsigt kan udnyttes uden at indhente retskendelse hos domstolene. Myndigheder uden ret til indsigt i henhold til lovgivning skal indhente en retskendelse for at opnå krav på indsigt. Først når retskendelsen er opnået, kan myndigheden effektuere adgang til virksomhedens regnskabsmateriale. En sådan kendelse kan gå ud på fuldt ud at stille den pågældende myndighed, som om den havde lovhjemmel. Lovhjemlet krav på indsigt i regnskabsmaterialet eksisterer som hovedregel i lovgivning, der pålægger 11

15 virksomhederne pligt til at indberette eller give oplysninger om bogføringen eller regnskabsmaterialet i øvrigt til brug for myndighedernes registrering og kontrol. Her kan først og fremmest nævnes politiet og told- og skattemyndighederne i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen. Desuden kan nævnes tilsynsog kontrollovgivning for andre offentlige virksomheder f.eks.: Danmarks Statistik, Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervsfremmestyrelsen, Konkurrencestyrelsen m.fl. Bogføringsloven giver ikke i sig selv ret til indsigt. Denne skal ifølge loven være hjemlet i en anden lovgivning. Overtrædelse, ansvar og straf Dette kapitel vedrører spørgsmålet om, hvem der kan straffes, hvis bogføringslovens regler ikke overholdes. Der kan også opstå spørgsmål om erstatningsansvar, hvis andre har lidt tab som følge af, at regnskabsoplysninger har været fejlagtige, eller fordi bogføringen var ukorrekt og mangelfuld. Dette er imidlertid ikke reguleret i bogføringsloven, men følger af de almindelige erstatningsregler. Her behandles alene spørgsmålet om strafansvar. Manglende overholdelse af lovbestemte pligter i reglerne om følgende kan medføre strafansvar: Hvad der skal bogføres Hvordan der skal bogføres Hvor længe regnskabsmateriale skal opbevares Hvordan regnskabsmateriale skal opbevares Hvor regnskabsmateriale skal opbevares Hvem der skal sørge for opbevaring efter ophør af en virksomhed Hvad der skal være tilgængeligt for offentlige myndigheder Særligt vedrørende det sidste punkt skal det fremhæves, at kravene i bogføringsloven gør, at offentlige myndigheder skal være i stand til selv at fremfinde bogføringen. Der er derfor en bestemmelse i lovens 10, stk. 3, om, at beskrivelsen af systemer til at fremfinde og udskrive regnskabsmaterialet i klarskrift skal opbevares i klarskrift, og at dette også indebærer, jf. 14, stk. 3, at eventuelle adgangskoder m.v. samt eventuelle krypteringsnøgler skal opbevares i klarskrift. Den IT-systemmæssige beskyttelse af bogføringens oplysninger med f.eks. adgangskoder og kryptering, der forudsætningsvist er tilladt, må således ikke udelukke, at offentlige myndigheder kan få adgang til oplysningerne. 12

16 Finansiering og investering De fleste virksomheder har behov for at finansiere deres investeringer samt løbende forpligtelser der har relation til den daglige drift. Dette afsnit præsentere forskellige tilgange til belysning af dette. Finansieringsformer og nøgletal Den artikel handler om finansiering dels ud fra teoretiske nøgletalsberegninger og dels ud fra praktiske problemstillinger. Der er følgende afsnit: Behov for finansiering Finansierings sammensætning Finansiering fra egenkapital Finansiering fra fremmed gæld (vertikal og horisontal balancestruktur) Sikkerhedsstillelse Link til andre steder på nrs-revisor.dk Behov for finansiering Finansieringsbehovet kan opstå dels fra driften i form af tidsforskydningen mellem omkostninger og indtægter (fra resultatopgørelsen), og dels investeringer i bygninger og driftsmateriel og mellemværende med ejeren (fra balancen). Virksomhedens periodiske kapitalbehov kan minimeres ved f.eks. at leje lokaler og lease aktiver i stedet for at købe. Det kræver mindre kapital at leje lokaler i stedet for at binde penge i en erhvervsejendom og på tilsvarende måde kan det være relevant at lease maskiner mv. Kapitalbehovet kan minimeres yderligere ved at outsource funktioner f.eks. rengøring, produktion, administration og transport af virksomhedens varer til kunderne. Finansieringens sammensætning Finansieringens sammensætning og størrelse skal sikre, at der altid er likvider til betaling af virksomhedens forfaldne forpligtelser. Et finansieringsbudget kan afsløre virksomhedens periodiske likviditetsbehov og bør udarbejdes, så det giver et overblik over, hvor stort kapitalbehovet er pr. termin f.eks. måned, og hvad pengene skal anvendes til. Finansieringen kan i princippet kun stamme enten fra egenfinansiering eller fremmed finansiering, se mere herom i næste afsnit. Finansiering fra egenkapital Kravet til indskud af egenkapital vil afhænge af den risiko, der er forbundet med virksomhedens ejerform og drift. Hvis ejerformen er enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab er der ikke nogen 13

17 egentlige krav til egenkapitalens størrelse, i stedet hæftes personligt med hele den private formue. Derimod er der krav til, at aktiekapitalen som et minimum skal udgøre kr. og anpartskapitalen som et minimum skal udgøre kr. En virksomheds drift påvirker også finansieringsbehovet. Strukturen i en virksomheds driftsomkostninger kan således variere alt efter hvilken virksomhedstype, der er tale om. For servicevirksomheder gælder, at de kontante kapacitetsomkostninger er høje, og produktionsvirksomheder har store anlægsinvesteringer. Ved begge virksomhedstyper vil der være behov for, at virksomheden tilføres en øget finansiel styrke. Kravet til egenkapitalandelen vil typisk være mindre i handelsvirksomheder, hvor den væsentligste del af omkostningerne er variable i form af køb af handelsvarer, som hurtigt skal sælges videre. Fordelen ved finansiering med egenkapital er, at den ikke skal tilbagebetales og forrentes på samme måde som lån af fremmede. Likviditet belastes derfor mindre end ved lånoptagelse. Finansiering med fremmedkapital Oftest vil der være behov for finansiering fra fremmede f.eks. leverandør, pengeinstitut og realkreditinstitut. Det er vigtigt, at lånets profil passer til investeringen. Generelt bør anlægsaktiver finansieres ved egenkapital og langfristet gæld, og omsætningsaktiver bør finansieres ved kortfristet gæld. Investering i omsætningsaktiver - dvs. driftsfinansieringen - finansieres ofte med kort gæld, f.eks.: Kassekredit. Leverandørgæld og skyldige omkostninger. Gæld til det offentlige f.eks. bidrag, skat, moms og afgifter. Factoring/fakturabelåning. Eksportkredit. Anlægsinvesteringer finansieres ofte med lang gæld, f.eks.: Realkredit. FIH. Langfristede lån i pengeinstitut. Valutalån. Der er nogle nøgletal, som kan beregnes, og som viser forholdet mellem aktiver og passiver (læs: investering= kapitalanvendelse og finansiering= kapitalfremskaffelsen): Kapitalbindingsgrad, likviditetsgrad viser noget om den horisontal balancestruktur (altså forholdet mellem aktiver og passiver) Gearing, soliditetsgrad, egenkapitalensforrentning, afkastningsgrad og gældsrente viser 14

18 noget om den vertikale balancestruktur (altså forholdet mellem egenkapital og fremmed gæld) Kapitalbindingsgrad = anlægsaktiver x 100 / langfristet gæld, hvor langfristet kapital både er egenkapital og langfristet gældsforpligtelser til fremmede. Kapitalbindengsgraden bør ud fra et likviditetsmæssigt synspunkt være mindre end 100%, idet en del af den langfristede kapital bør anvendes til den mere faste del af omsætningsaktiverne f.eks.varealger. Likviditetsgrad = omsætningsaktiver x 100 / kortfristet gæld. Likviditetsgraden bør ud fra et likviditetsmæssigt synspunkt være større end 100%, idet en del af den langfristede kapital bør finansiere den mere faste del af omsætningsaktiverne f.eks. en del af varelageret, som umiddelbart ikke kan omveksles til likvider. En tommelfingerregel er, at likviditetsgraden mindst skal være 150%. Soliditetsgrad = egenkapital x 100 / passiver i alt Soliditetsgraden bør ud fra et risikomæssigt synspunkt være så stor som mulig, idet der ikke de samme kontraktmæssige forpligtelser (ydelse, rente, lånetid) til egenkapital, som der er til fremmed kapital. Gearing = fremmedkapital / egenkapital. Gearingen udtrykker, hvor mange gange en evt. fortjenesten på fremmedkapital tilfalder egenkapital. Risikoen stiger i takt med at tallet bliver større. Normalt finansieres en del af aktiviteten vha. fremmedkapital, og normalt vil finansieringen bidrage til et positivt afkast. Det kan uddybes med yderligere 3 nøgletal, som alle belyser virksomhedens rentabilitet ( Rentabiliteten er virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital): Egenkapitalens forrentning = resultat efter gældsrenter / egenkapitalen Eller = Afkastningsgrad + (afkastningsgrad gældsrente) x gearingen (fremmed kapital / egenkapital). Afkastningsgrad (AG): Resultat før renter x 100 / aktiver i alt Viser den samlede forrentning af kapitalen. Gældsrente (GR): renteomkostninger x 100 / fremmed gæld Viser renteprocenten, som er beregnet udfra, hvad der er betalt til fremmed finansieringen. Egenkapitalens forrentning (EKF): resultat efter renter x 100 / egenkapital Viser hvordan egenkapitalen er blevet forrentet. 15

19 Eksempel: Rentabiliteten i ColorPrint A/S: Afkastningsgrad: / x ,4% Gældsrente: / x 100 6,8% Egenkapitalens forrentning: / x ,7% Eller Egenkapitalens forrentning: 13,4 + ((13,4 6,8) x / ) 36,7% I dette eksempel tjenes på fremmedfinansieringen (hele investering giver en afkastningsgrad på 13,4, hvorimod vi kun betaler 6,8% af den del, som bliver finansieret med fremmed gæld eller med andre ord vi tjener på fremmedfinansieringen, når EKF > AG, men den finansielle risiko stiger også) Sikkerhedsstillelse Selvom långivere lægger stor vægt på, at virksomheden indtjener penge, vil långiver som regel forlange, at der stilles sikkerhed for lån i form af pant, kaution eller forsikring. Ved pantsætning sikrer långiver sig, at de kan få dækning ved at sælge det pantsatte aktiv, hvis tilbagebetalingen ikke sker som aftalt. Ved kautionen hæfter en tredjemand for lånet, hvis lånet ikke tilbagebetales. Denne form for sikkerhed anvendes ofte i hovedaktionærselskaber, hvor hovedaktionæren kautionerer for selskabets gæld til långiver. Endvidere indsættes långiver ofte som begunstiget i låntagers livsforsikring. Nøgletal: indtjening, finansiering og investering Nedenstående nøgletal er hentet fra Bang og Olufsens halvårsrapport , som er tilgængelig på deres hjemmeside. Og belyser virksomhedens indtjeningsevne, rentabilitet, horisontale og vertikale balancestruktur samt yderligere nøgletal til investor, P/E og K/IV. 16

20 Nøgletallene kan følges i nedenstående tabel Nøgletal Resultat Formel Forklaring Afkastningsgrad (AKG) 240 x 100 / 2883 = 8% Overskudsgrad (OG) 240 x 100 / 2069 = 12% Resultat primær drift Gen. aktiver x 100 Resultat primær drift Nettoomsætning x 100 Viser resultatet i procent af balancesummen. Eller hvor meget kapitalen (både fremmedog egenkapitalen) er blevet forrentet. Procenten kan sammenholdes med, hvad man kunne få i afkast/rente ved at placere kapitalen alternativt. Ved vurdering af alternativer skal risiko og tidshorisont også vurderes Viser resultatet i procent af netto-omsætningen. Eller hvor meget af omsætningen der er tilbage når faste og variable omkostninger er fratrukket. Mange virksomheder anser 10% i OG som tilfredsstillende. Forrentning af Egenkapitalen (FAEK) 164 x 100 / 1638 = 10% Periodens resultat / Gen. Egenkapital x 100 Viser netto resultatet i procent af moderselskabets andel af egenkapitalen dvs. procenten er udtryk for forrentningen af moderselskabets kapital i selskabet. I dette tilfælde er FAEK større end AFG, hvilket er udtryk for at der tjenes på fremmedkapitalen og der er en lille finansiel risiko. Likviditetsgrad (LG) 1829,50 / 870,7 = 2,1 Kortfristede aktiver Kortfristet gæld Viser kortfristede aktiver i forhold til kortfristet gæld. Hvis tallet er større end 1 vil selskabet have likviditet til at indfri den kortfristede gæld. 17

21 Selvfinansieringsgrad 1655 x 100 / 2936 = 56% Egenkapital ultimo Passiver ultimo x 100 Viser egenkapitalen i procent af balancesummen. Desto større procent desto mindre finansiel risiko. Indre værdi pr. nom. 10 DKK 1655 / (125/10) = 132,4 DKK Egenkapital ultimo Nøgletallet viser, hvor meget af egenkapitalen man ejer, når man har 1 aktie á nom. 10 DKK aktie DKK Antal aktier á 10 ultimo EPS (indtjening pr. nom. 10 DKK 166 / (125 /10) = 13,3 DKK 1. halvår Estimat 26 DKK for hele året Periodens resultat Antal aktier á 10 ultimo Viser periodens resultat (overskud) fordelt pr. aktie dvs. vil man ejer i aktie, så ejer man 13,3 DKK af resultatet aktie DKK) Kurs 17. januar = 749 Den pris som køber og sælger handler til på fondsbørsen Viser prisen på en aktie á nom 10 kr. P/E 749 / 26 = 29 Kurs / EPS Viser hvor mange år der skal gå med nuværende indtjening inden aktien er betalt. Eller: Viser hvad prisen er for 1 kr. overskud. E/P 26 / 749 x 100 = 3,5 EPS / Kurs Viser den reciprokke værdi af P/E dvs. forrentningen af investeringen, som kan sammenlignes med alternativ renten f.eks. renten på indlånskontoen. Kurs / indre værdi 749 / 132,4 =5,7 Kurs / Indre værdi Viser at man betaler 5,7 gang mere for selskabet end der på nuværende tidspunkt er værdier for i selskabet. Pris 749,0 Indre værdi 132,4 Merpris 616,6 Merprisen er udtryk for prisen på 18

22 retten til de fremtidige indtjeninger i selskabet Markedsføring I dette afsnit sættes fokus på virksomhedens kunder, og hvordan kunderne ser på virksomheden og dens produkter/serviceydelser. Der er en sammenhæng mellem kundetilfredshed og kundens forventninger! Har du tænkt på om, dine kunder er tilfredse med din virksomhed? Tilfredshed er forskellen mellem det, som vi forventer, og det vi får Du kan sikkert huske Simon Spies. Han solgte rejser til danskerne. Et af de mest populære rejsemål var Spanien, hvor danserne bl.a. blev udsat for grisefester, hvor der blev serveret dårlig mad og billig vin - og det var et kæmpe hit. I dag kan man så med rette spørge sig selv om, hvordan det egentligt kunne lade sig gøre? En stor del kan forklares med, at Spies rejser leverede mere end, hvad kunden forventede sig. Kundens forventningsniveau skal vi overveje strategisk og taktisk Kundens forventningsniveau er med andre ord afgørende for, hvordan kunden oplever kvaliteten af den ydelse, som kunden modtager, service eller produkt. Vi skal have vores leverance placeret et sted mellem underdog og stræbsom hest. Underdog (til venstre for 0 på ovenstående figur): Hvis man ønsker tilfredse kunder, og det gør vi, vil man hurtigt kunne udtænke, at vi bliver nødt stille dem noget mindre godt i udsigt, for når vi leverer 19

23 ydelsen/servicen eller produktet, vil de blive positivt overraskede altså oplevet at vi levere mere end kunden forventede. Men det vi stiller dem i udsigt kan være så dårligt, at de aldrig afgiver ordren til os. Dvs. vi er nederst til venstre i figuren) Stræbsom hest (bevægelser mod højre og opad på ovenstående figur): Man kan også gå en bedre vej end Underdog. Succeskriteriet hos vores kunder vil være, at vi overstiger kundens forventninger, og det kræver en uafbrudt forbedring af ydelsen over tid. Men det bliver sværere og sværere, at tilfredsstille de efterhånden meget krævende kunder. På et tidspunkt kan vi ikke mere og man kan også forstille sig, at kunden siger fra overfor alle de tiltag, som vi gør for, at kunden skal opleve tilfredshed. Kunden vil begynde at tænke: dette kan ikke være rigtigt, der må ligge noget bag ved. Så opleves vi utroværdige (nu er vi nået toppen øverst til højre i figuren). Nærværende emne er inspireret af artikler på Kunderegnskab Kunderegnskab viser en klar sammenhæng mellem tilfredshed og loyalitet. Kunderne opdeles i segmenter, hvor yderpunkterne karakteriseres som henholdsvis ambassadørerne og terroristerne. Ambassadør En meget tilfreds kunde - altså den kunde som både vil komme tilbage og som er særdeles tilfreds - fokuserer på værdi og ikke kun på pris og vil i mange tilfælde med glæde udsprede sin tilfredshed til familie, venner og kolleger. Ingen reklame kan måle sig med den styrke som en personlig anbefaling kan være. Pågældende ambassadørs troværdighed bliver en del af budskabet. Loyal Den loyale kunde er overvejende tilfreds, og der er begrænset risiko for at samarbejdet afbrydes. 20

24 Risiko Kunder i de 3 risiko- segmenter oplever alle en uoverensstemmelse mellem loyalitet og tilfredshed. Segment 1 (øverst til venstre i figuren) er meget tilfreds med samarbejdet, men de er ikke loyale dvs. de er klar til at skifte samarbejdspartner, hvis de oplever større udbytte andet sted (målt på pris, produkt/serviceydelse, place (beliggenhed) og promotion (virksomhedens kommunikation til målgruppen). Segment 2 (i midten i figuren) har forskellige oplevelser med samarbejdet, hvilket også resulterer i et mindre loyalt syn på vores virksomhed. Segment 3 (nederst til højre i figuren) er meget loyale, men det er ikke pga. deres tilfredshed med samarbejdet, loyalitet baseres på andre forhold f.eks. tradition, lille interesse omkring emnet. Der er derfor risiko/chance for at kunden bevæger sig henholdsvis væk fra virksomheden ved at søge nye samarbejdspartnere eller kunden kommer tættere på og bliver loyale. Sidst nævnte kræver en indsats fra virksomheden. Søgende Kunderne i dette segment er bevidste og opmærksomme på deres negative holdning til firmaet og arbejder på at etablere relationer til andre samarbejdspartnere. Terrorist En meget utilfreds kunde vil fokusere de dårlige oplevelser med vores virksomhed f.eks. prisen var for høj, servicen var alt for dårlig- eller med andre ord blev kundens forventning langt fra opfyldt. Der er risiko for overfortolkning Kunderegnskabet er baseret på resultatet af interviews af respondenterne / kunderne, og en kunde kan blive kategoriseret som terrorist uden at have nogen konkret plan om at forlade virksomheden. Og en ambassadør er ikke nødvendigvis en kunde der vil gå gennem ild og vand for virksomheden. Derfor anbefales det, at hver enkelt kundes besvarelse gennemgås nøje og seriøst, så fejlagtigt indplacering undgås. Alt afhængig af relationen mellem virksomhed og kunde vælges en relevant reaktion på undersøgelsens resultater lige fra ONE TO ONE - markedsføring (SPECIAL SIZE FOR YOU) over til massekommunikation (ONE SIZE FITS ALL) til udvalgte segmenter. Det er også værd at pointere, at virksomheden bør tilstræbe en klar profil og image frem for at forsøge at skabe en god relation til alle, eller andre ord: man kan ikke være ven med alle kunder Nærværende artikel er inspireret af materiale fra 21

25 Markedsføring af et produkt Når et produkt skal markedsføres er der nogle opgaver, som virksomheden skal løse. Typisk inddeles opgaverne i 4: Pris Produkt Place Promotion Pris Man skal tage stilling til listepriser, rabatter, betalingsbetingelser, som skal tilbydes kunden Produkt Man skal tage stilling til produktvarianter, kvalitet, design, features, brand, emballage, services, garantier og returpolitik, som skal tilbydes kunden. Place Man skal tage stilling salgskanal, dækning på markedet, transport. Promotion Man skal tage stilling til hvordan man gør kunderne opmærksom på produktet, følgende kan overvejes: sales promotion, reklame, PR, personligt salg. De 4 P er er virksomhedens tilbud til kunderne dvs. hvad virksomheden kan tilbyde kunderne. Det er populært sagt også 4 C er som man skal tage hensyn til, her er retningen kundens krav og ønske i forhold til virksomheden: Customer solution Cost Convenience Communication Customer solution Kunder køber ikke produkter, men er interesseret løsninger på opgaver og problemer. Cost Virksomhedens pris, er en omkostning for kunden. Dvs. hvor meget eller hvor lidt er kunden interesseret i at betale for at opnå en løsning på opgaven eller problemet. 22

26 Conveience Kunden er interesseret at opgaven eller problemet er let og bekvemt at løse. Det skal også være let og bekvemt at finde frem til vores produkter og forretningen, hvor produktet forhandles. Communication Virksomhedens tilbud skal oversættes så kunden forstår budskabet dvs. Produkt skal skrives om til customer solution Pris skal skrives om til cost dvs. hvor meget er kunden villig til at betale Place skal skrives om til convience dvs. det skal være let og bekvemt for kunden at opnå kendskab til produktet og anskaffe det. Når markedsføringsopgaven skal defineres er der mange elementer, som der skal tages hensyn til. Elementerne er forsøgt opremset i nedenstående figur: 23

27 Momssystemet Moms eller merværdiomsætningsafgift er en indirekte skat, som beregnes af varens salgspris og opkræves af sælgeren, og kunden betaler (salgsmoms). Sælgeren modregner den moms som er betalt ved indkøb af varer og tjenesteydelser (købsmoms), når den afregnes til SKAT. Det er i sidste ende slutforbrugerne som betaler momsen ved køb i detailforretninger Satsen er for tiden 25% i Danmark, lidt lavere i de fleste andre lande. F.eks: Pris for ydelse: 200 kr + 25% moms: 50 kr. = Kundens pris: 250 kr. Momsen på de 50 kr skal på et tidspunkt indbetales til staten. Når den momsregistrerede virksomhed køber varer til videresalg eller til eget forbrug, kan den moms, virksomheden derved betaler til sine leverandører, modregnes i momsen af virksomhedens 24

28 salgsindtægter. Det er dermed kun nettomomsen og ikke den samlede moms af salgsindtægterne, der skal betales. Et eksempel Momsafregning Nystartede virksomheder skal afregne moms hvert kvartal og angive og betale momsen en måned og ti dage efter kvartalets udløb. Eksempelvis skal momsen for januar kvartal angives og betales senest 10. maj. Små virksomheder med et momspligtigt salg på højst 1 mio. kr. om året skal afregne moms halvårligt. Momsen for første halvår skal afregnes senest 1. september, og momsen for andet halvår skal afregnes senest 1. marts i det efterfølgende år. Virksomheder med et momspligtigt salg på 1-15 mio. kr. om året skal afregne moms kvartalsvis. Momsen skal afregnes en måned og ti dage efter kvartalets udløb. Virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer overstiger 15 mio. kr. årligt, skal afregne moms månedligt. De skal angive momsen senest 25 dage efter månedens udløb. Momsregistrering De fleste virksomheder skal føre momsregnskab. Der er enkelte undtagelser fra momspligten, f.eks. læger og tandlæger, taxa-kørsel og undervisning eller varesalget forventes at blive under kr. ekskl. moms om året. 25

29 Årsrapportens opbygning I årsrapporten for et selskab (A/S eller ApS eller offentlig institution) kan regnskabsbrugerne f.eks. nuværende eller fremtidige aktionærer, ansatte, kunder, kreditorer og offentlige myndigheder læse om, hvordan virksomheden har klaret sig økonomisk i det forgangne år. Ifølge årsregnskabsloven skal årsrapporten udarbejdes med relevant og pålidelig information, så den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger f.eks.: Placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer (prognose- eller forudsigelsesformål). Ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer (feed back- eller kontrolformål). Fordeling af virksomhedens ressourcer (fordelingsformålet). Grundlæggende principper Årsrapporten skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat, svarende til virksomhedens soliditet, likviditet og indtjening. Kravet om det retvisende billede omfatter hele årsrapporten, dvs. også ledelsesberetning og eventuelle frivillige, supplerende beretninger. Årsrapporten skal opbygges med relevante og pålidelige oplysninger. Relevans antages at foreligge, hvis regnskabsbrugeren ville disponere anderledes, såfremt en udeladt information havde været indarbejdet i årsrapporten. Pålidelighed indebærer, at oplysningerne i rimeligt omfang kan efterprøves. 1) Klarhed Årsrapporten skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde. 2) Substans Der skal tages hensyn til de reelle forhold. 3) Væsentlighed Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige. 4) Neutralitet Enhver værdiændring skal vises, uanset hvordan overskud og egenkapital påvirkes. 5) Going Concern Virksomhedens drift formodes at fortsætte. 6) Periodisering Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling. 7) Konsistens Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på de samme kategorier af regnskabsposter. 8) Bruttoværdi Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden. 9) Formel kontinuitet Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår. 10) Reel kontinuitet Regnskasår, opstilling, indregningsmetode og målegrundlag må ikke ændres fra år til år. 26

30 Årsrapportens opbygning I årsregnskabsloven er det klart, at en årsrapport skal indeholde følgende elementer: Ledelsesberetning Ledelsespåtegning Anvendt regnskabspraksis OMKOSTNINGER INDTÆGTER AKTIVER FORPLIGTELSER Ledelsen beretter om virksomhedens hovedaktiviteter, udvikling i aktiviteterne og økonomien, eventuelle usikkerhed omkring tallene i årsrapporten, usædvanlige forhold samt omtaler betydningsfulde hændelser, der er indtruffet efter regnskabsårets udløb. Fokus er specielt bagudrettet. Ledelsen erklærer om hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningen og om, hvorvidt årsrapporten giver et retvisende billede af aktiver, passiver, den finansielle stilling samt resultatet. Aktiver og passiver findes i balancen og her kan man også se den finansielle stilling (egenkapital, hensættelser og gæld til fremmede). Resultatet er forskellen mellem indtægter og omkostninger og kan læses i resultatopgørelsen. I dette afsnit præsenteres, hvordan omkostninger, indtægter, aktiver og passiver er målt og indregnet i årsrapporten. Indregning foretages generelt, når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele eller forpligtelser vil tilgå virksomheden og at værdien heraf kan beregnes pålideligt. = Fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som medfører fald i egenkapitalen. I omkostninger indgår dog ikke udlodning eller uddelinger til ejere. = Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigninger i egenkapitalen. I indtægter indgår dog ikke indskud fra ejere. = Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. = Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele HENSATTE FORPLIGTELSER= vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår, men er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, skal indregnes i balance og resultatopgørelse som hensatte forpligtelser (tidligere benævnt hensættelser). Revisionspåtegning Resultatopgørelse Langt de fleste årsrapporter skal revideres. Der er indenfor de seneste år dog åbnet op for, at små selskaber kan fravælge revision af årsrapporten, hvis omsætningen er under 3 mio. kr., aktivmassen er under 1½ mio. kr. og endelig hvis der er under 12 ansatte (2 af forholdene skal være tilstede). Revisor påtegner årsrapporten og det betyder, at han overfor 3. mand oplyser om årsrapporten er troværdig og lovlig. Indeholder oplysninger om virksomhedens indtægter og omkostninger for indkomståret. Endvidere vises også hvordan resultatet skal anvendes dvs. konsolidering og udbytte. Resultatopgørelsen er bagud rettet dvs. tallene er for en periode, som er gået f.eks Balance Pengestrømsopgørelse Noter og kapitalopgørelse Supplerende beretninger Indeholder oplysninger om virksomhedens aktiver og forpligtelser pr. ultimo regnskabsåret typisk Aktiver minus forpligtelser til fremmede = egenkapitalen. Balancen er værdibaseret dvs. den viser, hvad selskabet her og nu er værd i handel og vandel. Indeholder specifikation af pengestrømme dvs. indbetalinger og udbetalinger fra drift, investering og finansiering vises. Detaljerede specifikationer over udvalgte regnskabsposter Information om en virksomhed af betydning for regnskabsbrugere behøver ikke alene være økonomisk information. Den nye årsregnskabslov giver adgang til at afslutte en årsrapport med supplerende beretninger i form af: videnregnskaber, miljøregnskaber, sociale regnskaber og etiske regnskaber og lignende. Byggeklodsmodel Ønskerne om øgede krav til information fra større virksomheder og samtidig forenkling for de mange og små 27

31 virksomheder er i loven tilgodeset ved at lave forskellige regnskabsbestemmelser for virksomhederne afhængig af deres størrelse. Byggeklodsmodellen betyder, at virksomheder som minimum skal overholde reglerne i den klasse, de tilhører, samt reglerne i de underliggende regnskabsklasser. En virksomhed flytter til en højere regnskabsklasse, hvis den 2 år i træk overstiger 2 af de 3 anførte størrelsesgrænser. Virksomhederne vil således blive mødt med yderligere regnskabskrav i takt med, at de vokser. Det skal i årsrapporten fremgå af afsnittet om anvendt regnskabspraksis, hvilken regnskabsklasse en virksomhed er omfattet af. Loven omfatter ikke alle virksomheder, idet det er fundet hensigtsmæssigt at opretholde særlige regler for regnskabsaflæggelse for finansielle virksomheder som banker og forsikringsselskaber m.v. Endvidere er visse statslige og kommunale virksomheder undtaget. Kravene til indhold af en årsrapport er ikke ens for alle regnskabsklasser, som det fremgår af nedenstående figur: 28

Indholdsfortegnelse. Formålet Å R S R A P P O R T

Indholdsfortegnelse. Formålet Å R S R A P P O R T Indholdsfortegnelse Formålet...1 Grundlæggende principper...2 Årsrapportens opbygning...3 Byggeklodsmodel...4 Virksomheder i klasse A...5 Virksomheder i klasse B...6 Virksomheder i klasse C og D...7 Målinger...8

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

# Til interessenterne udenfor virksomheden

# Til interessenterne udenfor virksomheden Eksternt regnskab # Til interessenterne udenfor virksomheden et retvisende billede # Offentlig regulering af regnskaberne < Årsregnskabsloven < Regnskabsstandarder : IAS / GAAP / < Regnskabsvejledninger

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Oversigt over forskellige ejerformer

Oversigt over forskellige ejerformer Oversigt over forskellige ejerformer Juridisk enhed og antal ejere Oprettelse Krav til indskud Enkeltmandsvirksomhed I/S ApS A/S 1 person 2 eller flere 1 selskab, personer som ejes af 1 eller flere anpartshavere

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

Finansiel Regning Løsninger

Finansiel Regning Løsninger Finansiel Regning Løsninger Opgave 18 Opgave 19 Opgave 20 Opgave 21 Opgave 22 Opgave 23 Opgave 24 Opgave 25 (Denne opgave er vanskelig) Vi skal først beregne hvor meget der skal stå på kontoen, den dag

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport 1. juli - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den /. Carsten Iversen

Læs mere

03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg

03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg 03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg CVR nr. 26 16 00 81 Årsrapport for 2008 1.1.2008-31.12.2008 (7. regnskabsår) www.arosbolig.dk regnskab 2008 1 Årsberetning Hovedaktivitet Selskabets hovedaktivitet

Læs mere

Ledelsespåtegning... 1. Den uafhængige revisor påtegning... 2-3. Ledelsesberetningen... 4. Anvendt regnskabspraksis... 5-6. Resultatopgørelse...

Ledelsespåtegning... 1. Den uafhængige revisor påtegning... 2-3. Ledelsesberetningen... 4. Anvendt regnskabspraksis... 5-6. Resultatopgørelse... Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning............................................... 1 Den uafhængige revisor påtegning................................... 2-3 Ledelsesberetningen..............................................

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Holding ApS CVR-nr.

Læs mere

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke R3 Revision Godkendt Revisionsanpartsselskab Hundige Strandvej 210 B 2670 Greve Telefon: 43 90 50 05 Cvr. nr. 33 16 40 76 www.r3revision.dk Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Læs mere

Den Erhvervsdrivende Fond "Bellevuehallerne" CVR-nr. 26 77 43 49

Den Erhvervsdrivende Fond Bellevuehallerne CVR-nr. 26 77 43 49 Den Erhvervsdrivende Fond "Bellevuehallerne" CVR-nr. 26 77 43 49 Årsrapport for 2014 Årsrapporten er godkendt på det ordinære bestyrelsesmøde d. 5. maj 2015 Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Læs mere

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland ApS CVR-nr. 34586012

Læs mere

Årsrapport 2014 (sammendrag)

Årsrapport 2014 (sammendrag) Dansk Revision Korsør godkendt revisionsaktieselskab Jens Baggesens Gade 35 DK-4220 Korsør korsoer@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 37 34 24 Telefax: +45 58 37 30 23 CVR: DK 29 91

Læs mere

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013 Vermundsgade 38A, 2. th. 2100 København Ø CVR-nr. 35389660 Årsrapport for 2013 1. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Bent Dahl Jensen Dirigent

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7 Hoved- og nøgletal Hovedtal (t.kr.) 2006 2005 2005 Resultatopgørelse Resultat af udlejning 251 74 897 Avance ved salg af lejligheder

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Årsrapport 2012. Barsel.dk

Årsrapport 2012. Barsel.dk Årsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 ÅRSRAPPORT 2008 Vedtaget på den ordinære generalforsamling den dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Påtegninger: Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning: Oplysninger om kommanditselskabet

Læs mere

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Innovation ApS CVR-nr.

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport for 1. juli 2010-30. juni 2011 (3. regnskabsår) Årsrapport er fremlagt

Læs mere

CVR-nr. 19 05 27 02. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på foreningens ordinære generalforsamling den 31/03 2014. Dirigent

CVR-nr. 19 05 27 02. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på foreningens ordinære generalforsamling den 31/03 2014. Dirigent Byens Netværk CVR-nr. 19 05 27 02 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på foreningens ordinære generalforsamling den 31/03 2014 Dirigent Indholdsfortegnelse Påtegninger Ledelsespåtegning Den uafhængige

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder

Informationsmøde for nye virksomheder Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

Andelsboligforeningen Lundingsgade 10

Andelsboligforeningen Lundingsgade 10 Lundingsgade 10, 8000 Århus C Årsrapport for 2009 (4. regnskabsår) Vedtaget på andelsboligforeningens ordinære generalforsamling, den / 2010 dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsespåtegning... 3 Den uafhængige

Læs mere

Andelsboligforeningen Digesvalen. Digesvalevej 2-6, 10-12, 16-22, 26-28, 34 Studstrup, 8541 Skødstrup. Årsrapport for 2008/2009. (4.

Andelsboligforeningen Digesvalen. Digesvalevej 2-6, 10-12, 16-22, 26-28, 34 Studstrup, 8541 Skødstrup. Årsrapport for 2008/2009. (4. Digesvalevej 2-6, 10-12, 16-22, 26-28, 34 Studstrup, 8541 Skødstrup Årsrapport for 2008/2009 (4. regnskabsår) Vedtaget på andelsboligforeningens ordinære generalforsamling, den / 2009 dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

ATP PE GP Årsrapport 2014

ATP PE GP Årsrapport 2014 ATP PE GP Årsrapport 2014 ATP PE GP ApS CVR-nr. 29 44 81 24 Årsrapport for perioden 1. januar 2014-31. december 2014 (9. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport for 1. juli 2011-30. juni 2012 (4. regnskabsår) Årsrapport er fremlagt

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004

Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1 7.0 Bogføring Ifølge den kommunale styrelseslovs 43 skal bogføringen give en oversigt over, hvorledes kommunens midler er forvaltet, og om forvaltningen er i overensstemmelse

Læs mere

K/S Danskib 16. Årsrapport for 2013. CVR-nr. 17 54 39 89. (21. regnskabsår)

K/S Danskib 16. Årsrapport for 2013. CVR-nr. 17 54 39 89. (21. regnskabsår) K/S Danskib 16 CVR-nr. 17 54 39 89 Årsrapport for 2013 (21. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Indholdsfortegnelse Side Påtegninger

Læs mere

Jelling Golfklub. Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling. Årsrapport for

Jelling Golfklub. Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 76 11 44 01 www.martinsen.dk CVR-nr. 32 28 52 01 Jelling Golfklub Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling Årsrapport for 2014 CVR-nr. 15 92 84 92

Læs mere

Gelsted Vandværk v/formand Søren Hansen Engvej 67, Gelsted 4160 Herlufmagle. CVR. nr. 20977310. Årsrapport for året 2014

Gelsted Vandværk v/formand Søren Hansen Engvej 67, Gelsted 4160 Herlufmagle. CVR. nr. 20977310. Årsrapport for året 2014 v/formand Søren Hansen Engvej 67, Gelsted 4160 Herlufmagle CVR. nr. 20977310 Årsrapport for året 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Virksomhedsoplysninger...3 Bestyrelsens påtegning...4 Revisors

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Halvårsrapport 2013. Barsel.dk

Halvårsrapport 2013. Barsel.dk Halvårsrapport 2013 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning 3 5 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse for 6 Balance pr. 30. juni 7 Noter 8 2 Ledelsens beretning Lov om barselsudligning

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold:

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: Regnskab Forlaget Andersen 8.6 Tilgodehavender Af revisor Lasse Glud Dybbøl, Beierholm lgd@beierholm.dk Indhold Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: 1. Generelt om tilgodehavender

Læs mere

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Dansk Træforening Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36 Fax (+45) 39 16 36 37 E-mail:copenhagen@n-c.dk Aalborg København

Læs mere

plus revision skat rådgivning

plus revision skat rådgivning plus revision skat rådgivning Tommerup Fjernvarme I/S CVR-nr. 32 96 12 12 Årsrapport 2012/13 (3. regnskabsår) Årsrapporten er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Munkehatten

Læs mere

Placering af resultat- og balancekonti 45965

Placering af resultat- og balancekonti 45965 Lektionsplan Placering af resultat- og balancekonti 45965 Bemærk: Der er her tale om uddrag af materialet. Du finder hele materialet med lærebog, opgaver og løsninger i Undervisningsbanken. Placering af

Læs mere

Københavns Døves Idrætsforening Døvania

Københavns Døves Idrætsforening Døvania CVR-nummer: 34759758 ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2012 (109. regnskabsår) Godkendt på foreningens generalforsamling, den / 2013 Dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsesberetning mv. Foreningsoplysninger

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Årsrapport 2014. Barsel.dk

Årsrapport 2014. Barsel.dk Årsrapport 2014 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

ABF Fremtiden 3. serie

ABF Fremtiden 3. serie Lundbyesgade 3-5, 8000 Århus C Årsrapport for 2009 Vedtaget på andelsboligforeningens ordinære generalforsamling, den / 2010 dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsespåtegning... 3 Den uafhængige revisors

Læs mere

CARLSBERG FINANS A/S. Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336

CARLSBERG FINANS A/S. Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336 CARLSBERG FINANS A/S Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336 Delårsrapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Selskabsoplysninger... 3 Ledelsespåtegning...

Læs mere

Dato: 19. december 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007

Dato: 19. december 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 7.0 - side 1 7.0 Bogføring Indledning Ifølge regionslovens 29, jf. den kommunale styrelseslovs 43, skal bogføringen give en oversigt over, hvorledes regionens midler

Læs mere

REVISION AARHUS Godkendt Revisionsaktieselskab

REVISION AARHUS Godkendt Revisionsaktieselskab REVISION AARHUS Godkendt Revisionsaktieselskab Bryggervej 28 8240 Risskov Tlf 8743 9600 Fax 8743 96 02 E-mail postrevision-aarhusdk CVR-nr. 16 1704 45 - Erhvervsstyrelsen Meldco ApS Att: Erik Leth Danielsen

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Gæld og eventualforpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes

Læs mere

Natur-Energi Klimainvestering A/S CVR-nr. 32 44 30 44

Natur-Energi Klimainvestering A/S CVR-nr. 32 44 30 44 CVR-nr. 32 44 30 44 Årsrapport for tiden 01.09.09-31.12.10 Nærværende årsrapport er godkendt på den ordinære generalforsamling, den / 2011 Dirigent: STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem

Læs mere

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Indhold Hoved- og nøgletal for koncernen 2 Ledelsespåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Resultatopgørelsen for perioden 1. maj - 31. oktober

Læs mere

Aarhus klatreklub Dortesvej 43 8220 Brabrand CVR-nr. 33 28 72 67

Aarhus klatreklub Dortesvej 43 8220 Brabrand CVR-nr. 33 28 72 67 Aarhus klatreklub Dortesvej 43 8220 Brabrand CVR-nr. 33 28 72 67 Foreningsregnskab 2012 Indhold 1 Foreningsoplysninger 1 Påtegninger Bestyrelsenspåtegning 2 Revisors erklæring om assistance 3 Bestyrelsesberetning

Læs mere

Aarhus Hjælper CVR-nr. 35 36 67 17

Aarhus Hjælper CVR-nr. 35 36 67 17 CVR-nr. 35 36 67 17 Årsrapport for regnskabsåret 10.09.13-31.12.13 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB

Læs mere

Halsted Fjernvarmeværk A.m.b.a. CVR-nr. 33 57 08 56

Halsted Fjernvarmeværk A.m.b.a. CVR-nr. 33 57 08 56 CVR-nr. 33 57 08 56 Årsrapport for regnskabsåret 01.07.13-30.06.14 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB

Læs mere

GRIFFIN BONDS II NRW A/S

GRIFFIN BONDS II NRW A/S GRIFFIN BONDS II NRW A/S HALVÅRSRAPPORT 2006/2007 BONDS II NRW A/S Indholdsfortegnelse Halvårsrapport 31. december 2006 2 Resultatopgørelse for perioden 1. juli 2006-31. december 2006 3 Balance 31. december

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S. Årsrapport 2011. CVR-nr. 29 81 59 09

Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S. Årsrapport 2011. CVR-nr. 29 81 59 09 Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Årsrapport 2011 CVR-nr. 29 81 59 09 Indhold Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 3 Ledelsesberetning 4 Selskabsoplysninger 4 Hoved- og nøgletal 5 Beretning

Læs mere

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013 Cvr-nr. 25064917 Årsrapport for 2013 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 4 Virksomhedsoplysninger 5 Anvendt regnskabspraksis 6 Resultatopgørelse 8

Læs mere

God regnskabspraksis

God regnskabspraksis God regnskabspraksis i DLBR kort fortalt Dagsværdi Mælke - kvoter Udskudt skat Gældsforpligtelser Anlægsnote 1 Indhold Aflægning af regnskab efter reglerne i klasse B............. 6 Måling til dagsværdi..................................

Læs mere

ÅRSRAPPORT FOR 2006. 11. regnskabsår. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger... 1. Ledelsespåtegning... 2. Den uafhængige revisors påtegning...

ÅRSRAPPORT FOR 2006. 11. regnskabsår. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger... 1. Ledelsespåtegning... 2. Den uafhængige revisors påtegning... ÅRSRAPPORT FOR 26 11. regnskabsår Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger... 1 Ledelsespåtegning... 2 Den uafhængige revisors påtegning... 3 Ledelsesberetning... 5 Regnskabspraksis... 6 Resultatopgørelse

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Finansielle aktiver Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af finansielle aktiver Aktiver i form af: 1. Likvider 2. Aftalt ret

Læs mere

Tjebberup Vandværk a.m.b.a.

Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Årsregnskab 2013 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors erklæring 4 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 7 Balance

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI 15. REGNSKABSÅR

DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI 15. REGNSKABSÅR Tlf.: 75 18 16 66 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab esbjerg@bdo.dk Bavnehøjvej 6 www.bdo.dk DK-6700 Esbjerg CVR-nr. 20 22 26 7020222670 DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI ÅRSRAPPORT

Læs mere

Årsrapport 2013. A/S Plantningsselskabet Sønderjylland. CVR-nr. 35 74 67 14 044733 / CW. KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Årsrapport 2013. A/S Plantningsselskabet Sønderjylland. CVR-nr. 35 74 67 14 044733 / CW. KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Nørre Havnegade 43 6400 Sønderborg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk 044733 / CW KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Medlem af

Læs mere

NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10

NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10 NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse

Læs mere

Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro

Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro Industrivej 40, 9440 Aabybro CVR-nr. 17 77 97 10 Årsrapport for 2007/08 for perioden 1. juli 2007-30. juni 2008 (12 måneder) 50. regnskabsår Ordinær generalforsamling

Læs mere

Komplementarselskabet Motala II ApS

Komplementarselskabet Motala II ApS Komplementarselskabet Motala II ApS CVR-nr. 28 68 93 06 Årsrapport for 2013 (9. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 03/06 2014 Jacob Götzsche

Læs mere

v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen

v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen Tlf.: 96 23 54 00 Økonomi styres af den som tager beslutning med virkning for økonomien. - det er ikke ægtefællen! - det er ikke bogholderen! - det er ikke revisoren!

Læs mere

ABF Bülowsgade 66. Bülowsgade 66, 2. sal, 8000 Århus C. Årsrapport for 2009. (24. regnskabsår)

ABF Bülowsgade 66. Bülowsgade 66, 2. sal, 8000 Århus C. Årsrapport for 2009. (24. regnskabsår) Bülowsgade 66, 2. sal, 8000 Århus C Årsrapport for 2009 (24. regnskabsår) Vedtaget på andelsboligforeningens ordinære generalforsamling, den / 2010 dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsespåtegning... 3 Den

Læs mere

Grundejerforeningen Sophienlund

Grundejerforeningen Sophienlund CVR nr. 32902480 Årsrapport 1. januar - 31. december 2014 Forelagt og vedtaget på generalforsamlingen den: Dirigent: INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Oplysninger

Læs mere

REGNSKAB 2013-14. Skovdyrkerforeningen Østjylland a.m.b.a. Parallelvej 9A 8680 Ry Danmark CVR-nr. 38 67 78 10

REGNSKAB 2013-14. Skovdyrkerforeningen Østjylland a.m.b.a. Parallelvej 9A 8680 Ry Danmark CVR-nr. 38 67 78 10 REGNSKAB 2013-14 Skovdyrkerforeningen Østjylland a.m.b.a. Parallelvej 9A 8680 Ry Danmark CVR-nr. 38 67 78 10 Tel +45 86 89 32 22 soj@skovdyrkerne.dk www.skovdyrkerne.dk/soj SELSKABSOPLYSNINGER Selskabet

Læs mere

ABF Lundbis. Lundbyesgade 7, 7A og Bissensgade 18, 8000 Århus C. Årsrapport for 2010. (32. regnskabsår)

ABF Lundbis. Lundbyesgade 7, 7A og Bissensgade 18, 8000 Århus C. Årsrapport for 2010. (32. regnskabsår) Lundbyesgade 7, 7A og Bissensgade 18, 8000 Århus C Årsrapport for 2010 (32. regnskabsår) Vedtaget på andelsboligforeningens ordinære generalforsamling, den / 2011 dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsespåtegning...

Læs mere

Deloitte. Blue Equity Management AIS CVR-nr. 35472754. Årsrapport 2014. Dirigent. Godkendt på selskabets generalforsamling, den 16.02.

Deloitte. Blue Equity Management AIS CVR-nr. 35472754. Årsrapport 2014. Dirigent. Godkendt på selskabets generalforsamling, den 16.02. Deloitte. Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36102030 Telefax 36102040 www.deloitte.dk Blue Equity Management AIS CVR-nr.

Læs mere

SVF Ejendomsservice A/S Årsrapport for 2013

SVF Ejendomsservice A/S Årsrapport for 2013 SVF Ejendomsservice A/S Årsrapport for 2013 CVR-nr. 15 03 97 95 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/4 2014 Grete Lis Pedersen Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

Notora ApS CVR-nr. 35 46 97 61

Notora ApS CVR-nr. 35 46 97 61 Notora ApS CVR-nr. 35 46 97 61 Årsrapport 2013/14 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 5. november 2014. Michael Lauridsen Dirigent Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Sorø Golfbane A/S CVR-nr. 15770236. Årsrapport 2013/14

Sorø Golfbane A/S CVR-nr. 15770236. Årsrapport 2013/14 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Ndr. Ringgade 70A 4200 Slagelse Telefon 58558200 Telefax 58558201 www.deloitte.dk Sorø Golfbane A/S CVR-nr. 15770236 Årsrapport Godkendt

Læs mere

Tjebberup Vandværk a.m.b.a.

Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Årsregnskab 2014 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors erklæring 4 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 7 Balance

Læs mere

Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03

Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03 Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03 Årsrapport for 2010 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige

Læs mere

TERNDRUP VANDVÆRK. Årsrapport for 2014

TERNDRUP VANDVÆRK. Årsrapport for 2014 c/o Formand Jan Lisberg Bogfinkevej 4 9575 Terndrup CVR-nr. 11882110 Årsrapport for 2014 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Revisors erklæring om opstilling af årsregnskab 4 Virksomhedsoplysninger

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro CVR-nr. 17 77 97 10

Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro CVR-nr. 17 77 97 10 Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro CVR-nr. 17 77 97 10 Årsrapport for 2011/12 Ordinær generalforsamling afholdes på Hotel Søparken, den 22/8 2012, kl. 19.30 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning

Læs mere

Aros Bolig Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg Aps reg. Nr. 253 865. CVR nr. 21 57 67 00. Årsrapport for 2008 1.1.2008-31.12.2008. (10.

Aros Bolig Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg Aps reg. Nr. 253 865. CVR nr. 21 57 67 00. Årsrapport for 2008 1.1.2008-31.12.2008. (10. Aros Bolig Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg Aps reg. Nr. 253 865 CVR nr. 21 57 67 00 Årsrapport for 2008 1.1.2008-31.12.2008 (10. regnskabsår) www.arosbolig.dk Aros regnskab 2008 Side 1 Årsberetning

Læs mere

Registrerede revisorer

Registrerede revisorer Andelsselskabet Gørlev Vandforsyning Kirkestien 3A 4281 Gørlev Årsrapport for 2010 Registrerede revisorer Kalundborgvej 4-4281 Gørlev Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger 2 Påtegninger Ledelsespåtegning

Læs mere

Foreningen Tybjerghus Smedebakken 30-32 Tybjerglille Bakker 4160 Herlufmagle

Foreningen Tybjerghus Smedebakken 30-32 Tybjerglille Bakker 4160 Herlufmagle Smedebakken 30-32 Tybjerglille Bakker 4160 Herlufmagle Årsrapport for perioden 01.10.13 30.09.14 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk

Læs mere

Foreningen for erhvervsilkeborg CVR-nr. 33 54 86 72. Årsrapport 2013

Foreningen for erhvervsilkeborg CVR-nr. 33 54 86 72. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Papirfabrikken 26 8600 Silkeborg Telefon 89207000 Telefax 89207005 www.deloitte.dk Foreningen for erhvervsilkeborg CVR-nr. 33 54 86

Læs mere

Lynettens Vindkraft I/S c/o Kim Birkholm Frederiksen Teglholm Allé 9 B 1. th. 2450 København SV ÅRSREGNSKAB 2009 CVR NR.

Lynettens Vindkraft I/S c/o Kim Birkholm Frederiksen Teglholm Allé 9 B 1. th. 2450 København SV ÅRSREGNSKAB 2009 CVR NR. Lynettens Vindkraft I/S c/o Kim Birkholm Frederiksen Teglholm Allé 9 B 1. th. 2450 København SV ÅRSREGNSKAB 2009 CVR NR. 18 66 11 01 Årsregnskabet er fremlagt og godkendt på interessentskabets ordinære

Læs mere

Vindenergi Danmark amba

Vindenergi Danmark amba Vindenergi Danmark amba ÅRSRAPPORT 2009 I HOVEDTAL 10. regnskabsår Registreret Revisionsaktieselskab HuRup Rolighedsvej 7 7760 Hurup Tlf. 9795 1711 Fax 9795 3249 CVR-nr. 2883 9200 hurup@revisionlimfjord.dk

Læs mere

Kirk Revisionspartnerselskab

Kirk Revisionspartnerselskab Kirk Revisionspartnerselskab Ørsted Kros Venner Tingparken 93 8950 Ørsted Regnskab for 2013/14 Registrerede revisorer FSR - danske revisorer Richardt Biger Andersen Kurt Telling Jørgensen Niels Brocks

Læs mere

Ejendomsselskabet Ægirsgade A/S Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg. Årsregnskab for 2005-2006

Ejendomsselskabet Ægirsgade A/S Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg. Årsregnskab for 2005-2006 Ejendomsselskabet Ægirsgade A/S Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg CVR nr. 28 97 03 74 Årsregnskab for 2005-2006 1.7.2005-31.12.2006 (1. regnskabsår- 18 måneder) www.arosbolig.dk årsregnskab 2005-6 1 Beretning

Læs mere

FREDERIKSHAVN IDRÆTSCENTER lis RIMMENS ALLE 35, 9900 FREDERIKSHAVN ÅRSRAPPORT

FREDERIKSHAVN IDRÆTSCENTER lis RIMMENS ALLE 35, 9900 FREDERIKSHAVN ÅRSRAPPORT Tlf: 96 20 76 00 frederikshavn@bdo.dk www.bdo.dk BOOStatsautoriseret revisionsaktieselskab Rimmens Alle 89, Box 712 DK 9900 Frederikshavn CVR nr. 20222670 FREDERIKSHAVN IDRÆTSCENTER lis RIMMENS ALLE 35,

Læs mere

Svendsens Hotelservice ApS Midtbyen 15 5700 Svendborg. CVR-nummer: 12345678. ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2012 (5.

Svendsens Hotelservice ApS Midtbyen 15 5700 Svendborg. CVR-nummer: 12345678. ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2012 (5. Midtbyen 15 5700 Svendborg CVR-nummer: 12345678 ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2012 (5. regnskabsår) Godkendt på selskabets generalforsamling, den 20. maj 2013 Hans Knudsen, advokat Dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg

PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg Årsrapport for tiden 1. juni 2014-31. maj 2015 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Påtegninger Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Side Ledelsesberetning

Læs mere

Andelsselskabet Saltbæk Strandvænge Vandværk Årsrapport for 2014. CVR-nr. 51 09 50 14

Andelsselskabet Saltbæk Strandvænge Vandværk Årsrapport for 2014. CVR-nr. 51 09 50 14 Andelsselskabet Saltbæk Strandvænge Vandværk Årsrapport for 2014 CVR-nr. 51 09 50 14 Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 1 Den uafhængige revisors erklæringer 2 Ledelsesberetning 4 Regnskabspraksis

Læs mere