Krop, sind eller ånd. Lars Ahlin

Transkript

1 Krop, sind eller ånd Lars Ahlin

2 Krop, sind eller ånd? Alternative behandlere og spiritualitet i Danmark Lars Ahlin Forlaget Univers Kopiering fra denne bog må kun finde sted i overensstemmelse med aftale mellem Copy-Dan og Undervisningsministeriet Forlagsredaktion: Rene Dybdal Pedersen og Jørn Borup Udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Søren Kirkemann Sat med Minion Trykt hos: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark udgave, 1. oplag ISBN Forlaget Univers Holme Parkvej Højbjerg

3 I N D H O L D Introduktion Kap 1. Indledning Baggrund Hypoteser Definitioner og begrebsafgrænsninger Arbejdet med spørgeskemaet Undersøgelsesgruppen og dens repræsentativitet Tidligere forskning Bogens videre opbygning Kap 2. Fra fællesreligion til individuel spiritualitet Den subjektive vending Tidlige empiriske belæg for den subjektive vending Aftraditionalisering Den religiøse aftraditionalisering Den religiøse aftraditionaliserings andet trin Kap 3. Hvad er alternativ behandling? Definition Supplement, komplement eller reelt alternativ? Behandlingsformer Kategorisering Kap 4. Alternativ behandling i Danmark Alternativ behandling i Danmark i et internationalt perspektiv Hvem gør brug af alternativ behandling? Årsager til brugen af alternativ behandling Et skøn over antallet af alternative behandlere i Danmark Paraplyorganisationer Ikke selvfølgeligt at være medlem af en behandlerforening Forhold til staten Kap 5. Hvem er den alternative behandler? Kvinde i halvtredserne Pædagog, folkeskolelærer, sygeplejerske eller socialrådgiver Hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse Nyetableret eller over 30 års erfaring? Lang uddannelse som alternativ behandler Relevant uddannelse?

4 Krop, sind eller ånd Kap 6. Religiøsitet/spiritualitet hos de alternative behandlere Religiøs/spirituel selvforståelse Trosforestillinger Religiøse og spirituelle praksisformer Behandlernes forståelse af begreberne meditation og bøn Former for meditation Deltagelse i gudstjenester i Den danske Folkekirke Deltagelse i andre spirituelle aktiviteter Spirituel/religiøs baggrund Kap 7. Spiritualitet i behandlingspraksis Betydning af spiritualitet/religiøsitet i behandlingen Indholdet i spiritualitet Ritualer i behandlingen? Spirituelle oplevelsers betydning for virket som behandler Åndelig eller spirituel vejledning Klienternes opfattelse af spirituelle elementers tilstedeværelse i behandlingen Karakteristik af to forskellige grupper af behandlere Kap 8. Behandlingsevnen medfødt, tillært eller givet af en højere magt? Særlige evner Hvorfra kommer behandlingsevnen? Behandlerens rolle i forhold til klientens Grunden til, at man begyndte som alternativ behandler Grundlag for behandlingen Sammenfatning Kap 9. Er alternativ behandling new age? New age Trosforestillinger og praktikker Et miljø præget af individualisme Årsagen til sygdom mennesket selv eller ydre kræfter? Kendskab til personer af betydning inden for new age-miljøet Kendskab til begreber/fænomener af betydning inden for new age Kap 10. Alternativ behandling som kanal for ny spiritualitet? Den afprøvede hypotese Alternative behandlere en kanal for udbredelse af en ny form for spiritualitet? Forklaringer på den udbredte accept af et meget anderledes verdenssyn Hvordan ser fremtiden ud for den alternative behandling i Danmark?..146

5 Indhold Appendiks 1. Fortegnelser Tabelfortegnelse Diagramfortegnelse Appendiks 2. Tabelbilag Kap 4. Alternativ behandling i Danmark Kap 5. Hvem er den alternative behandler? Kap 6. Religiøsitet/spiritualitet hos de alternative behandlere Kap 7. Spiritualitet i behandlingspraksis Kap 8. Behandlingsevnen medfødt, tillært eller givet af en højere magt? Kap 9. Er alternativ behandling new age? Appendiks 3. Andre bilag Bilag 1. Kilder til behandlerfortegnelsen Bilag 2. Antallet behandlere i undersøgelsesgruppen der arbejder med bestemte behandlingsformer Bilag 3. Brancheorganisationer, som de alternative behandlere i Århus Kommune er medlem af, samt det antal, som er medlem af de respektive organisationer Bilag 4. SAB s formålsparagraf Bilag 5. Landsorganisationen NaturSundhedsrådets formålsparagraf Bilag 6. Holistisk Sundheds formål og idégrundlag Bilag 7. SundhedsRådets formålsparagraf Bilag 8. RABforums formålsparagraf Appendiks 4. Terapiformer fundet på syv danske portaler på internettet i alt 385 styk Appendiks 5. Benyttede behandlingsmetoder i Århus Kommune inklusive kort beskrivelse Energiterapier Kropsterapier Krop-sind-ånd Individuel rådgivning Urter Andet Stikord Litteratur Noter

6

7 Introduktion Introduktion I hele den vestlige verden ser man i dag et stigende antal personer, der søger alternativ behandling. Danmark er ikke nogen undtagelse fra denne trend. Her i landet har nu sandsynligvis halvdelen af den voksne befolkning været i en sådan behandling. Alternativ behandling skal her forstås som den behandling, der bedrives uden for det etablerede sundhedsvæsen. Med en sådan afgrænsning er det åbenlyst, at det drejer sig om mange forskellige og meget forskelligartede behandlingsformer. De alternative behandlere i Århus Kommune udbyder omtrent 400 forskellige. Den mest brugte i Danmark er zoneterapi, mens akupunktur eller homøopati er de mest populære i andre lande. Hvem er da den alternative behandler? Det spørgsmål er der naturligvis ikke noget enkelt svar på. Blandt de alternative behandlere findes nemlig alle typer af mennesker, både mænd og kvinder, unge og gamle, personer med kort og lang videregående uddannelse osv. Visse generelle karakteristika kan dog fremhæves. Mange er nemlig kvinder i halvtredserne med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, der har arbejdet (eller ved siden af deres behandlingspraksis i dag arbejder) i erhverv med fokus på det enkelte menneske, det kan være lærere, pædagoger, sygeplejersker eller socialrådgivere. Sådanne kendsgerninger er interessante, men i en religionsvidenskabelig sammenhæng er det alligevel andre ting, som primært vækker interesse. Nemlig hvad der karakteriserer den alternative behandler i religiøs henseende, og om de alternative behandlere, som det somme tider er blevet sagt, kan betragtes som en del af new age og måske derfor bør betegnes ikke som en religiøs, men ifølge behandlernes eget sprogbrug som en spirituel gruppe. Uden at tage direkte stilling til, hvilken relation den alternative behandlingsverden har til new age, kan man konstatere, at det drejer sig om mennesker, som er religiøse og/eller spirituelle personligt. Et andet, mere væsentligt spørgsmål er, om de personlige religiøse/spirituelle holdninger har nogen indvirkning på deres behandling og deres måde at forholde sig til klienterne på. I den henseende er der tydelige forskelle mellem behandlerne, selvom det kun er et lille mindretal, som helt afviser, at det spirituelle indgår som en del af deres behandling. Den holdning, man giver udtryk for i forhold til spiritualitetens betydning i behandlingen, gør det muligt at skelne mellem tre grupper af behandlere: hhv. de spirituelle, de usikre og de ikke-spirituelle. Denne differentiering viser sig i mange henseender at være af meget stor betydning. De spirituelle har i sammenligning med de ikke-spirituelle i meget højere grad ikke-traditionelle trosforestillinger, de bruger i større udstrækning ritualer som en del af deres behandlinger, de betragter 7

8 Krop, sind eller ånd meditation som en måde at opnå forbindelse med noget guddommeligt på osv. De spirituelle behandlere kan også siges at befinde sig meget tættere på new age end de ikke-spirituelle, hvilket blandt andet indikeres af, at de giver udtryk for en meget højere grad af individualisme og tilskriver det enkelte individ en højere grad af ansvarlighed for eget helbred. Disse fakta giver anledning til andre spørgsmål: Fungerer de alternative behandlere som kanal for en ny form for spiritualitet til den danske offentlighed? Hvordan forholder staten sig til den alternative behandling? Formålet med denne bog er at prøve på at give svar på disse spørgsmål og at præsentere uddybende beskrivelser dels af de ovenfor nævnte emner, dels af mange andre emner med relation til alternativ behandling og spiritualitet. En forudsætning for denne bogs tilblivelse er den spørgeskemaundersøgelse, der blev sendt til de alternative behandlere i Århus Kommune. Jeg vil derfor rette en stor tak til de personer, som har bidraget til at give spørgeskemaet den kvalitet, det fik. Dette gælder primært den gruppe af studerende og ansatte ved Teologisk Fakultet, der ikke kun arbejdede med spørgeskemaet som sådant, men desuden sendte skemaerne ud og endelig kodede dem. Medlemmerne af denne gruppe var Helle Bertelsen, Vinni Bøgelund, Mikkel Pade, René Dybdal Pedersen og Bodil Reintoft. Desuden skal ViFAB, LNS og SundhedsRådet have en stor tak for den hjælp, de har stillet til rådighed i form af repræsentanter for organisationerne, hvis bidrag til udformningen af spørgeskemaet har været uvurderlig. 8

9 Kap 1. Indledning Kap 1. Indledning Dette kapitel beskriver først den sammenhæng, hvori bogen har sin oprindelse. Det fører frem til de to hypoteser, som ligger bag bogens opbygning. Som introduktion til hele emneområdet diskuteres derefter kort nogle af de centrale begreber: alternativ behandling, spiritualitet og new age, og hvordan de skal forstås. Til grund for store dele af bogen ligger en spørgeskemaundersøgelse, hvis proces vies en særlig opmærksomhed, og desuden diskuteres resultaternes repræsentativitet. Denne diskussion omfatter de alternative behandlere i såvel Århus Kommune som i Danmark som helhed. Derefter diskuteres tidligere forskning inden for området, og endelig gives en oversigt over bogens disposition. Baggrund Foreliggende bog er en af flere, som er udsprunget af Det Danske Pluralismeprojekt, et forskningsprojekt finansieret af Humanistisk Forskningsråd, der har base i Center for Multireligiøse Studier ved Teologisk Fakultet, Aarhus Universitet. Da projektet startede i 2001, var dets første delmål en kortlægning og beskrivelse af religiøsiteten i Århus Kommune. Et sådant genstandsfelt er en stor mundfuld, som vi naturligvis var nødt til at bryde ned i mindre, mere håndterlige størrelser. Den dominerende religiøse institution her i landet, Den danske Folkekirke, var en, de kristne frikirker en anden, og kirker med kristen inspiration såsom Jehovas Vidner og mormonkirken en tredje. Foruden kirker med kristendommen som basis var også de andre verdensreligioner repræsenteret i kommunen. Først og fremmest islam, men også jødedom og forskellige hinduistiske og buddhistiske grupperinger. Hertil kom nye religiøse bevægelser. Den sidste gruppe adskiller sig dog fra de tidligere ved, at gruppens fællesnævner ikke er trosindholdet, men oprindelsestidspunktet. Trods denne forskel drejer det sig gennemgående om mere eller mindre tydelige religiøse organisationer. Foruden disse organisatoriske størrelser var vi bevidste om, at der på det religiøse kort også fandtes noget andet, hvis eksistens flere var blevet opmærksomme på, både i offentligheden og inden for forskningen. Denne størrelse var, til forskel fra de tidligere nævnte, ikke en organisation, den havde ikke et præsteskab eller en bestemt leder og ingen samling dogmer som fælles grundlag. Den skilte sig således ud fra det, der normalt betragtes som en religion eller en religiøs bevægelse. Ikke desto mindre var denne størrelse kendetegnet ved at have religiøse eller, udtryk i dens eget sprogbrug, snarere spirituelle træk. Det, jeg refererer til, er new age, et 9

10 Krop, sind eller ånd begreb som mange i dag bruger og har en holdning til, uagtet at det er et meget diffust fænomen uden en generelt anerkendt definition. Da der ikke findes nogen bestemt definition, må man gøre sig klart, at forskellige mennesker kan have meget forskellige opfattelser af, hvad new age er, og hvordan dette begreb skal forstås. Desuden skal man være klar over, at new age generelt betragtes anderledes i dag end for 20 år siden. Dengang, i midten af 1980 erne, sås eksempelvis kvindebevægelsen og miljøbevægelsen som en del af new age. I dag får de fleste associationer i retning af de tjenesteydelser, som findes på messer som Krop-sind-ånd, for eksempel astrologi, healing og regressionsterapi. Samtidig betegnes meget af det, som udbydes på disse messer, som alternativ behandling. Inden for projektet var vi samtidig bevidste om, at new age ikke kun findes inden for den alternative behandlingsverden, men også i andre dele af vores senmoderne samfund. Blandt andet er det muligt at henføre flere af de religiøse grupper, som er opstået fra halvfemserne og fremad, til new age (se Pedersen 2005). Disse grupper er dog af marginal betydning, når man ser på antallet af aktive. Af kvantitativt større betydning, og derfor også af større samfundsmæssig betydning, er, at samme syn på mennesket og samme teknikker også finder anvendelse inden for samfundets hovedstrømning. Når de bruges der, som eksempelvis i personaleudviklingskurser inden for erhvervslivet eller det offentlige eller på aftenskolekurser, er det dog uden etiketten new age. Her lå et åbenlyst problem. Når projektets formål var at kortlægge religiøsiteten i Århus Kommune, burde også new age inkluderes i undersøgelsen, men vi vurderede, at vi ikke havde tilstrækkeligt med resurser til at afdække alt, som kunne siges at være new age. Samtidig var det ikke tilstrækkeligt kun at kortlægge religiøse grupper med new age-træk. Vi besluttede derfor at begrænse os til at lave en undersøgelse af ét særligt område, hvor vi vidste, at der fandtes new age-spiritualitet, og som desuden var et fænomen, som mange danskere kom i kontakt med. Med andre ord: Vi valgte at undersøge den alternative behandlingsverden. Hvordan skulle vi så gribe det an? Hvilken fremgangsmåde skulle vi vælge? Hvordan skulle vi afgøre, hvor stor en del af de alternative behandlere der havde en spirituel tilgang til deres arbejde, og som derfor skulle indgå i vores kortlægning? Der var ingen nemme svar på disse spørgsmål, da der ikke var lavet tidligere undersøgelser med samme målsætning som vores. Vi var dog klar over, at vi var nødt til at gå en anden vej end projektet i øvrigt, hvis vi ønskede at afdække denne del af det religiøse landkort. Alternative behandlere er nemlig noget helt andet end de religiøse grupper/organisationer, som projektet ellers var fokuseret på. Inden for den alternative behandlingsverden findes der ganske vist også organisationer. Det er imidlertid ikke religiøse/spirituelle organisationer, men derimod primært interesseorganisationer, der har til formål at fremme medlemmernes interesser i forskellige henseender. Vi vurderede heller ikke, at det var muligt at skønne graden af spiritualitet inden 10

11 Kap 1. Indledning for den alternative verden gennem en undersøgelse af de alternative behandleres annoncering. I annoncerne lægges der helt naturligt vægt på de positive effekter, behandlingen har på krop og/eller sjæl, og sjældent på en eventuel spirituel tilgang. Sandsynligheden for, at der fandtes et forholdsvis stort antal behandlere med en sådan tilgang i deres praksis, var dog stor. Nogle typer af behandlere har en eksplicit tilknytning til det spirituelle, eksempelvis astrologer, regressionsterapeuter og clairvoyante. Dem, der beskæftiger sig med massage, akupunktur eller zoneterapi, kan have en spirituel tilgang, medens andre, som bruger de samme metoder, lige så godt kan bruge den aktuelle behandlingsform rent instrumentelt. Det er således umuligt i alle tilfælde ud fra den enkelte behandlings-/terapiform at fastslå, om tilgangen er spirituel eller ej. Den optimale fremgangsmåde havde været at lave personlige interviews med samtlige behandlere, vi kunne finde frem til, men et projekt af den størrelsesorden ville langt have overgået de resurser, vi havde til rådighed. Endelig kom vi dog frem til, at der fandtes en rimelig og mulig vej, hvis vi ønskede at afdække spiritualiteten og dens betydning inden for dette område, som op mod halvdelen af de voksne danskere har været i kontakt med. Løsningen var at lave en spørgeskemaundersøgelse og sende den til alle alternative behandlere, som vi kunne finde frem til i Århus Kommune. Tanken blev til virkelighed, og det er resultatet af denne undersøgelse, i det følgende benævnt Århusundersøgelsen, der udgør det primære grundlag for denne bog. Hypoteser De hypoteser, som fungerede som udgangspunkt ved konstruktionen af spørgeskemaet, var følgende: 1. Inden for alternativ behandling findes meget forskellige tilgange til spiritualitet på to forskellige niveauer: - den enkelte behandlers personlige holdning til spiritualitet - spiritualitetens betydning for den enkelte behandlers praksis. Der er ikke nødvendigvis et sammenfald mellem disse niveauer. At man som enkeltperson er spirituel, er ikke nødvendigvis en indikation af, at spiritualitet er af betydning i ens praksis. Derimod er det højst sandsynligt, at behandleren som enkeltperson er spirituel, hvis spiritualiteten har stor betydning i vedkommendes behandlingspraksis. 2. Alternativ behandling er en kanal for spredning af spiritualitet til en ikke uvæsentlig del af befolkningen. Denne hypotese kan hverken be- eller afkræftes definitivt ud fra resultater fra den aktuelle undersøgelse. På grundlag af den andel af behandlerne, som mener, at det spirituelle har en afgørende betydning i deres behandling, er det dog muligt at give et bud på, hvor mange der kan tænkes at blive påvirket af denne spiritualitet. 11

12 Krop, sind eller ånd Definitioner og begrebsafgrænsninger I flere henseender er området fyldt med begreber, der ikke har nogen bestemte eller generelt accepterede definitioner. Det skyldes muligvis, at vi her beskæftiger os med fænomener, som er forholdsvis nye, og som er børn af et på mange måder nyt samfund senmoderne, postmoderne, eller hvad vi nu vælger at kalde det. 1 Denne kendsgerning bør dog ikke afholde os fra at beskæftige os med området. Måske skal manglen på anerkendte definitioner ikke betragtes som et problem, da læserne af denne bog og jeg er en del af det samme samfund. Den engelsk-polske sociolog Zygmunt Bauman (1998) understreger nemlig, at det postmoderne menneske ikke har problemer med at forholde sig til det, som ikke har absolutte grænser de absolutte og klare definitioner. Ikke desto mindre vil jeg her forsøge at afgrænse nogle af de begreber, der er af stor betydning i denne sammenhæng. Det første af disse er alternativ behandling, som er omdrejningspunktet for hele bogen. Dette begreb diskuteres i kapitel tre, Hvad er alternativ behandling, hvor konklusionen bliver, at der ikke findes nogen brugbar positiv definition. I stedet er man nødt til at definere begrebet negativt i den forstand, at alternativ behandling er noget, der befinder sig uden for det etablerede medicinske felt. Et andet begreb, som er centralt i denne bog, er spiritualitet. Begrebet er altid blevet brugt i kristen sammenhæng, ikke mindst i forbindelse med kristne mystikere og kristne klosterordener, men er inden for de sidste år blevet langt mere udbredt. Samtidig har det imidlertid ændret betydning, så det ikke skal forstås som en fordybet religiøsitet, men som en modsætning til samme. Religiøsitet forstås således som dogmatiske trosforestillinger, der er pålagt den enkelte, hvilket er, hvad man finder hos de etablerede institutionaliserede religioner, ikke mindst kristendommen. I modsætning til religiøsitet betragtes spiritualitet som noget personligt, udogmatisk og åbent, hvis fokus ligger på det enkelte individs egen erfaring og møde med det spirituelle/guddommelige. Forskellene mellem religiøsitet og spiritualitet er dog flydende, hvilket er grunden til, at betegnelsen religiøsitet/spiritualitet bruges mange gange, både i spørgeskemaet og her i bogen, når det drejer sig om det enkelte individ. Når det drejer sig om behandlingspraksissen, bruges derimod spiritualitet. Grunden hertil er, at religiøsitet inden for new age, og derfor sandsynligvis også i dele af den alternative behandlingsverden, betragtes som noget negativt, medens spiritualitet vurderes positivt. I nogle få tilfælde er det danske ord åndelig brugt i stedet for spirituel. Et andet begreb uden en bestemt definition er new age. Som allerede nævnt har dette begreb flere forskellige betydninger i dag, samtidig med at betydningen er en anden end for tyve år siden. Alligevel er det muligt med udgangspunkt i fænomenets oprindelse at angive nogle fællestræk. Dels gør en tydelig inspiration fra buddhisme og hinduisme, i høj grad formidlet af teosofien, sig gældende, dels er der tale om en inspiration fra den humanistiske psykologi og dens arvtagere. 12

13 Kap 1. Indledning Hvis man på trods af vanskelighederne skal forsøge at afgrænse begrebets indhold i dag, er det måske tilstrækkeligt som Paul Heelas (1996) at sige, at new age er en bevægelse i tiden, hvor selvspiritualitet er et grundlæggende kendetegn. Videre siger Heelas, at new age har tre hovedelementer. For det første giver new age en forklaring på, at livet ikke er, som det burde være, da det sandt menneskelige er blevet ødelagt af samfund, skole og opdragelse. For det andet er vi ifølge new age nødt til at komme væk fra vores Ego og bestræbe os på at finde frem til det sande Jeg, det højere Selv. Når vi gør det, erfarer vi også Guden, kilden, det indre barn, den indre spiritualitet. Endelig siger han, at new age tilbyder teknikker, som kan hjælpe den enkelte i dette arbejde. Konkret kan vi finde disse kendetegn eller dele deraf i en bred vifte af ideer, herunder personlig åndelig vækst og selvrealisering, holistisk medicin og begreber som reinkarnation og astrologi. (I øvrigt henvises til afsnittet om new age på side 120, hvor dette begreb diskuteres yderligere). Arbejdet med spørgeskemaet Arbejdet med at konstruere spørgeskemaet begyndte umiddelbart efter, at de tidligere præsenterede hypoteser var formuleret. I første omgang var det en gruppe studerende og ansatte fra Afdeling for Religionsvidenskab ved Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet, som i efteråret 2002 mødtes for at udarbejde det. Vi blev efterhånden klar over, at den aktuelle målgruppe havde specifikke karakteristika, som vi ikke kendte særlig godt. Da Videnscenter For Alternativ Behandling (ViFAB) kunne forventes at have værdifuld viden på området, tog jeg kontakt til stedet og spurgte, om man derfra var interesseret i et samarbejde. Denne kontakt førte til, at to akademiske medarbejdere fra ViFAB deltog i det videre arbejde med at forbedre skemaet. For at øge klarheden og præcisionen i formuleringen både af spørgsmål og svarmuligheder havde vi brug for mennesker med et internt perspektiv. ViFAB etablerede derfor kontakt til de to store paraplyorganisationer inden for den alternative behandlingsverden, SundhedsRådet (SR) og Landsorganisationen NaturSundhedsrådet (LNS). I løbet af to møder med repræsentanter fra disse organisationer forbedredes kvaliteten af spørgeskemaet yderligere. Herefter var vi nået så langt, at vi ønskede at afprøve skemaet i praksis i en pilotundersøgelse. Gennem ViFAB blev fire erfarne behandlere fra forskellige behandlingsområder inviteret til at deltage i undersøgelsen. To af dem kunne forventes at have en spirituel tilgang til deres arbejde, medens de andre to kunne forventes at have en mere instrumentel tilgang. De fire behandlere besvarede spørgeskemaet, og samtidig noterede de problemer af alle slags, som de opdagede ved besvarelsen. Problemerne blev derefter diskuteret med behandlerne, og spørgeskemaet korrigeret i overensstemmelse hermed. Derefter havde vi endelig et spørgeskema, som var af en sådan kvalitet, at det kunne sendes ud til samtlige alternative behandlere, vi havde fundet frem til i Århus Kommune. 13

14 Krop, sind eller ånd Undersøgelsesgruppen og dens repræsentativitet Parallelt med udarbejdelsen af spørgeskemaet forsøgte vi, så vidt muligt, at skabe en oversigt over alle alternative behandlere i Århus Kommune og bestræbte os i den forbindelse på at finde dem, som selv havde defineret sig som sådanne. Med det for øje brugte vi forskellige portaler på internettet såsom Holisten, Sundhedsguiden, Alternativinfo, Alternativguiden m.fl., hvor der fandtes fortegnelser over alternative behandlere. Ligeledes brugte vi hjemmesider for brancheorganisationer, der selv betragter sig som alternative. Desuden benyttede vi os af Kraks internetbaserede telefonbog og annoncer i Århus Onsdag. 2 Da vi endelig satte punktum, havde vi en fortegnelse over 385 behandlere. Naturligvis var det ikke en fuldstændig dækkende liste, da den alternative behandlingsverden er en foranderlig verden, hvor der bestandig kommer nye behandlere til, samtidig med at andre falder fra. Der kan også sættes spørgsmålstegn ved, i hvor høj grad fortegnelsen dækker alternative behandlere, som arbejder inden for det psykologiske område. Grunden hertil er, at der findes flere psykologiske terapiformer, som i andre sammenhænge karakteriseres som alternative, men som vi ikke fandt frem til med vores fremgangsmåde. Repræsentativt udvalg af de alternative behandlere i Århus Kommune? Spørgeskemaet blev sendt til de 385 alternative behandlere, vi fandt. I det følgebrev, som blev vedlagt skemaet, understregede vi nødvendigheden af, at så mange som muligt svarede. Ellers var der en oplagt risiko for, at billedet af den alternative behandlingsverden blev skævt. Med henblik på at øge motivationen til at svare pointeredes det også, at repræsentanter for de alternative paraplyorganisationer havde fungeret som konsulenter i processen frem til det færdige skema. Desuden var en anbefaling fra ViFAB vedlagt. Alligevel kom der ikke svar tilbage fra alle, men efter to rykkere havde 170 behandlere returneret et udfyldt skema. Det betyder, at svarprocenten blev 44%, et tal der kan forekomme forholdsvis lavt. At det ikke blev højere, kan der være forskellige årsager til. Først og fremmest skal det dog pointeres, at det ved spørgeskemaundersøgelser altid er svært at nå en markant højere svarprocent end den, vi fik. Samtidig findes der i en undersøgelse som den herværende specifikke omstændigheder, som kan tænkes at påvirke tilbøjeligheden til at svare i negativ retning. Inden for den alternative behandlingsverden er det nemlig forventeligt at finde mennesker, som ikke bryder sig om hverken Det Teologiske Fakultet, da det opfattes som repræsentant for en form for religiøsitet, man har vendt sig væk fra, eller den videnskabelige tilgang, som et projekt som dette har, da tilgangen tenderer til at placere mennesker i kasser. Begge positioner, som det er mest sandsynligt at finde blandt de mere spirituelle af de alternative behandlere, kan have medført, at man ikke ønskede at deltage i undersøgelsen. Der findes også en anden mulig grund til, at nogle valgte ikke at svare, som dog er af en helt anden karakter end førstnævnte, og som samtidig er mest sandsynlig at finde hos de mere sekulære af de alternative behandlere. I både 14

15 Kap 1. Indledning spørgeskemaet og i følgebrevene var det meget klart udtrykt, at vi ønskede at undersøge, om og i hvilken grad spiritualitet spillede en rolle i den alternative behandling. Denne understregning af spiritualitet kan utilsigtet have ført til, at de, som ikke mener at have nogen spirituel tilgang overhovedet, ikke kunne se nogen grund til at svare. Det er således muligt at finde argumenter for, at både spirituelle og sekulære har haft grunde til ikke at deltage i undersøgelsen. Hvis det er rigtigt, og hvis den procentdel, der har undladt at svare, er den samme for begge kategorier, burde de svar, som kom ind, være repræsentative for hele gruppen af alternative behandlere i Århus Kommune. Denne vurdering har vi dog ingen mulighed for hverken at få bekræftet eller afkræftet. Der findes imidlertid indikationer af, at de indkomne svar er repræsentative, i det mindste i visse henseender. Det er således muligt at lave en bortfaldsanalyse dels i forhold til kønsfordelingen, dels i forhold til brugte behandlingsmetoder. Køn og brugte behandlingsformer har vi nemlig kendskab til for alle behandlere, vi havde sendt spørgeskemaet til. Kønsfordelingen er i det store hele den samme blandt dem, der svarede, og dem, spørgeskemaet blev sendt til. Også fordelingen af behandlingsmetoder er stort set den samme. Zoneterapi er dog i lighed med akupunktur noget underrepræsenteret i udvalget. Clairvoyance er derimod tydeligt overrepræsenteret. Endelig ser det med henblik på de andre større behandlergrupper ud til, at vi har fået et repræsentativt udvalg. 3 Repræsentativt udvalg for de alternative behandlere i hele Danmark? Ud fra ovenstående kan det først og fremmest konstateres, at andelen, der ikke har svaret, er på størrelse med andelen i andre lignende undersøgelser, og videre, at der ikke findes tegn på, at de, som har svaret, ikke skulle være repræsentative for hele gruppen af alternative behandlere i Århus Kommune. Dette siger imidlertid ikke noget om, hvorvidt vores udvalg også kan betragtes som repræsentativt for de alternative behandlere i landet som helhed. Der findes dog ikke nogen direkte tegn på, at de alternative behandlere i Århus Kommune skulle adskille sig fra deres kolleger i andre dele af landet. Denne ensartethed over hele landet indikeres dels af det faktum, at brancheorganisationerne og dermed også paraplyorganisationerne er landsdækkende, dels af det faktum, at de store uddannelsesinstitutioner inden for det alternative område optager studerende fra hele landet. Derfor får behandlerne en ensartet uddannelse inden for de forskellige behandlingsformer, hvilket må antages at medføre en vis ensartethed i synet på spiritualitetens betydning i behandlingspraksis. Også ud fra et andet perspektiv er det muligt at argumentere for, at Århus Kommune på en måde er repræsentativ for hele Danmark. På den ene side findes Storkøbenhavn, som er landets dominerende byområde, på den anden side resten af Danmark, alle de mindre byer og landet. Derimellem findes Århus, som er Danmarks næststørste by og klart mindre end København, men samtidig klart større 15

16 Krop, sind eller ånd end den tredje største by. På baggrund heraf kan det antages, at Århus har træk til fælles både med Storkøbenhavn og med de mindre byer. Tidligere forskning Den videnskabelige undersøgelse, der er mest sammenlignelig med Århusundersøgelsen, er den, som Paul Heelas og Linda Woodhead sammen med andre forskere i årene lavede i byen Kendal i England. 4 I lighed med Pluralismeprojektet ønskede de at kortlægge religiøsiteten/spiritualiteten i alle dens former. Deres undersøgelse koncentrerede sig om to meget forskellige undersøgelsesobjekter, som de mente at kunne iagttage. På den ene side det kirkelige domæne (the congregational domain), hvilket hentyder til den mere eller mindre traditionelle religion. På den anden side den knap så synlige alternative spiritualitet eller det, som de benævner det holistiske miljø. Herværende undersøgelse kommer tæt på sidstnævnte. Det, man i Kendalundersøgelsen betegner som det holistiske miljø, består nemlig af alternative behandlere. Man har dog også inkluderet deres klienter i undersøgelsen, som derfor på en måde er bredere end Århusundersøgelsen. På den anden side er sidstnævnte meget mere dybtgående og nuanceret end den, som blev lavet i Kendal. Ikke mindst fokuserer vores spørgeskema både meget på, hvad spiritualiteten betyder for den enkelte behandler, og hvad den betyder i den enkeltes praksis. En anden forskel er, at kun de behandlere i Kendal, der selv syntes, at de havde en spirituel tilgang til arbejdet, blev inkluderet i undersøgelsesgruppen. I nærværende undersøgelse inkluderedes alle, som definerede sig selv som alternative behandlere. I øvrigt findes der ingen publicerede undersøgelser med det samme formål som vores, hvor fokus helt ligger på de alternative behandlere og deres forhold til religiøsitet/spiritualitet. Brugerne når vi kun indirekte gennem vores undersøgelse. Denne gruppe har dog været genstand for en række undersøgelser, hvoraf der vil blive refereret til flere senere i bogen. Bogens videre opbygning I næste kapitel, Fra fællesreligion til individuel spiritualitet, vil jeg skitsere den samfundsmæssige baggrund for, at alternativ behandling har fået den udbredelse, den har i dag. Fokus vil ligge på de forandringer, som det danske samfund, i lighed med resten af den vestlige verden, har gennemgået ikke mindst i efterkrigstiden. Her har begreber som den subjektive vending, den ekspressive revolution, aftraditionalisering og individualisering en stor betydning. I kapitel 3, Hvad er alternativ behandling?, beskrives, hvordan dette begreb kan defineres eller snarere ikke defineres. Desuden gives der her et overblik over de metoder/teknikker, som findes på markedet i Århus Kommune og Danmark såvel som internationalt. En problematik, som også diskuteres, er, hvilke muligheder der er for 16

17 Kap 1. Indledning at kategorisere de forskellige behandlingsmetoder. Denne diskussion afsluttes med en beskrivelse af den kategorisering, der senere i bogen bliver brugt i analytisk øjemed. Med udgangspunkt i forskellige perspektiver vil et generelt og overordnet billede af alternativ behandling i Danmark blive præsenteret i kapital 4: Hvor mange brugere findes der, og hvad karakteriserer brugeren af alternativ behandling? Hvordan ser et skøn over antallet af behandlere i landet ud? Hvordan er man organiseret (brancheorganisationer og paraplyorganisationer)? Hvilket forhold er der mellem den alternative behandling og staten, og hvordan har dette forhold forandret sig i løbet af de sidste 20 år? Som en del af besvarelsen af sidstnævnte vil betydningen af oprettelsen af ViFAB, momsfritagelsen for alternativ behandling og det seneste tiltag, registreringsordningen for alternative behandlere, blive diskuteret. Derefter følger bogens hovedærinde. Først kapitel 5, der prøver at give et svar på spørgsmålet: Hvem er den alternative behandler? Denne beskrivelse tager udgangspunkt i generelle demografiske variabler som køn, alder og uddannelse, men også i variabler, der er knyttet til arbejdet som alternativ behandler. Efterfølgende diskuteres i kapitlerne 6, 7 og 8, hvilken plads religiøsitetens/spiritualiteten indtager hos de alternative behandlere. Først drejer det sig om, hvorvidt de alternative behandlere generelt er religiøse/spirituelle, og i hvilken grad og på hvilke måder de i den henseende adskiller sig fra befolkningen generelt. At behandleren er spirituel, er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at spiritualiteten også har betydning i behandlerens praksis, og det problem vil også blive taget op. Ud fra behandlernes egen bedømmelse af spiritualitetens betydning i arbejdet med klienten vil de blive inddelt i tre grupper: de spirituelle, de usikre og de ikke-spirituelle behandlere. Endelig kommer et kapitel om, hvordan man opfatter sig selv og de evner, man har. I det indledende afsnit om baggrunden for bogen blev det sagt, at et udgangspunkt for undersøgelsen af de alternative behandlere i Århus Kommune var at få et billede af en del af new age. Kapitel 9 vil derfor beskæftige sig med, hvorvidt man kan betragte den alternative behandlingsverden (eller dele deraf) som new age. Endelig følger det afsluttende kapitel 10, som vil se på, om de alternative behandlere fungerer som en kanal for spredning af spiritualitet til et bredt udsnit af den danske befolkning. Videre diskuteres her faktorer, som kan forklare, hvorfor så mange danskere tilsyneladende accepterer det verdenssyn, der ligger til grund for spiritualiteten, til trods for at det adskiller sig radikalt ikke kun fra det syn, som den traditionelle kristendom har som basis, men også fra det fundament, som den etablerede videnskaben hviler på. Sluttelig følger en kortfattet diskussion af fremtiden for den alternative behandling i Danmark. 17

18 Krop, sind eller ånd Kap 2. Fra fællesreligion til individuel spiritualitet Fra et sociologisk perspektiv er det en selvfølgelighed, at de religiøse udtryk afhænger af, hvad der sker og er sket i samfundet. Hvor langt bagud vi retter blikket, er imidlertid ikke indlysende. Et naturligt udgangspunkt kan dog være det sidste halvandet århundrede. I midten af attenhundredtallet tog en strukturel forvandling sin begyndelse i lande som Danmark og forandrede på radikal vis, som den britiske sociolog Anthony Giddens (1984) siger, de former for social organisation som vi mennesker havde levet under i meget lang tid. Disse strukturelle forandringer kan sammenfattes i nogle enkelte betegnelser: befolkningsstigning, urbanisering og industrialisering. For 150 år siden levede folk på landet og arbejdede inden for landbruget. I dag lever vi derimod i byen og arbejder inden for serviceerhverv og industri, det sidste dog i mindre og mindre omfang. I forhold til det religiøse kan det udtrykkes på den måde, at kirken (den traditionelle religion) for 150 år siden lå midt i landsbyen og var uden konkurrence fra andre religiøse strømninger. Kirken var en selvfølgelighed, og den spillede en stor rolle i landsbyens og dens beboeres liv. Frem til i dag har udviklingen af byerne skubbet den traditionelle kirke ud i byens periferi, samtidig med at den må konkurrere med mange andre religiøse udtryk med andre ord lever vi nu i et religiøst pluralistisk samfund. Den traditionelle religion i dag er imidlertid ikke kun tvunget ud i en konkurrence med andre religiøse udtryk, men må også konkurrere med meget andet, som optager moderne menneskers interesse. Urbaniseringen og industrialiseringen (med den senere udvikling mod et servicesamfund) udgør sammen med befolkningsstigningen de strukturelle forandringer, som fra cirka 1850 lagde grunden til vores moderne samfund og langt senere førte andre typer af forandringer med sig, som på en meget konkret måde påvirker vores liv i dag. Her kan vi begrænse os til den sidste halvdel af det tyvende århundrede, hvor de fleste forskere er enige om, at der er sket samfundsmæssige forandringer, som på en gennemgribende måde har ført til en ny verden den senmoderne eller den postmoderne verden, som stadig er under udvikling. I begyndelsen af tresserne begyndte opbygningen af et velfærdssamfund med alt, hvad det indebærer. Den offentlige sektor ekspanderede, kvinderne kom ud i erhvervslivet, flere børn kom i institution, uddannelsessystemet nærmest eksplo- 18

19 Kap 2. Fra fællesreligion til individuel spiritualitet derede, velstanden øgedes, og forbrugersamfundet udvikledes. Fra cirka 1980 og fremad er det muligt at se endnu et skifte i form af nye strukturelle forandringer. På det tidspunkt tog den elektroniske revolution for alvor fart med nye måder at kommunikere og skaffe information på, og globaliseringen bevægede sig ind i en ny fase, der har gjort både de enkelte lande og de enkelte individer mere afhængige af, hvad der sker globalt, både økonomisk, politisk, kulturelt og religiøst. Desuden oplevede vi kommunismens fald. Disse strukturelle forandringer åbnede op for nyliberale kræfter, som har svækket den kollektivt opbyggede velfærdsstat og givet markedskræfterne et større råderum. Naturligvis har de ting, som er sket, og det, som sker lige nu, også påvirket os som enkeltmennesker og haft indflydelse på vores syn på os selv og vores plads i en større sammenhæng. Et resultat heraf er, at også forudsætningerne for religion og for den enkeltes religiøsitet er forandret. Det er dog vigtigt at understrege, at ikke alle har ensartede erfaringer, og at forandringerne derfor varierer. Alle er påvirket af udviklingen, men måden, man påvirkes på, og den effekt, som påvirkningen har, kan være af meget forskellig art. Ikke desto mindre er det en kendsgerning, at der efter anden verdenskrig er vokset generationer op med værdier og holdninger, som på radikal vis adskiller sig fra tidligere generationers. Den subjektive vending Den forandring, der er sket i menneskers måde at tænke og forholde sig på, drejer sig i korte træk om, at man i Vesten er blevet meget optaget af individets værdi, dybde og potentiale. Denne forandring er naturligvis beskrevet på forskellige måder. Her har jeg valgt at gøre det dels ud fra den canadiske filosof Charles Taylor, dels ud fra den amerikanske sociolog Ronald Inglehart. En kulturel revolution Det, som finder sted i 1960 erne, beskriver Charles Taylor i bogen Varieties of religion today (2002A) som intet mindre end en kulturel revolution. Til trods for at vores samfund allerede på det tidspunkt var baseret på individualisme, sker der i perioden en radikalisering, idet den ekspressive individualisme bliver et massefænomen. Det vil sige, at den ikke længere er forbeholdt en elite, men præger et bredere befolkningslag. Også i dag er mange mennesker optaget af at nå frem til en autenticitet i deres liv, det vil sige, at de bestræber sig på at realisere deres indre sande selv i stedet for at underkaste sig normer, som påtvinges individet udefra, uanset om disse har deres oprindelse i tidligere generationer eller i politiske/religiøse autoriteter. I bogen Modernitetens ubehag Autenticitetens etik (2002B) udtrykker Taylor det, som er sket, på følgende måde: 19

20 Krop, sind eller ånd Alle og enhver har ret til at udfolde sin egen livsform, grundlagt på, hvad man selv finder virkeligt vigtigt eller værdifuldt. Man skal være ærlig over for sig selv og efterstræbe sin egen selvrealisering. Det er i sidste ende éns egen opgave at bestemme, hvad denne måtte bestå i. Ingen andre kan eller bør forsøge at diktere én dens indhold. (s. 70) En følge af den subjektive vending er, at terapier er skudt op som paddehatte. Terapier, der lover at hjælpe dig med at finde dig selv, realisere dig selv, befri dit sande selv og så videre. 5 Religionen eller den enkeltes religiøsitet er naturligvis ikke upåvirket af denne udvikling. I dag føler man ikke længere, at man er nødt til at komme i kontakt med en ydre kilde, eksempelvis Gud, for at føle sig som et helt menneske. I dag ligger i stedet den kilde, vi bestræber os på at få kontakt med, dybt inde i os selv. 6 Som følge heraf er den mest værdifulde spirituelle ressource i dag den dybtfølte personlige indsigt. En effekt af alt dette er den stærke fremvækst af new age, det vil sige holdninger, der bygger bro mellem det menneskelige og det spirituelle, samt af praktikker, der sammenkæder spiritualitet og terapi. 7 Den stille revolution Når Charles Taylor taler om den subjektive vending, diskuterer han dens fremvækst ud fra sit filosofiske ståsted. Ronald Inglehart er sociolog, og han betragter det samme fænomen fra sit sociologiske perspektiv. Han prøver således at forklare baggrunden for vendingen indad ud fra samfundsmæssige forandringer, og titlen på hans bog The Silent Revolution (1977) den stille revolution er blevet brugt til at benævne den udvikling, der har fundet sted siden anden verdenskrig. I generelle træk ser Inglehart samfundsudviklingen på følgende måde: Visse samfundsforandringer har den effekt, at frem for alt de yngre generationer begynder at danne en ny type værdisystem, og disse værdiforandringer fører med tiden til, at samfundet på ny forandres. Den primære samfundsmæssige forandring i efterkrigstiden er ifølge Inglehart, at der sker en stærk økonomisk og teknologisk udvikling. Det fører til større materiel velstand, samtidig med at urbaniseringen skrider frem og erhvervsstrukturen forandres. En anden ting af betydning er, at de yngre generationer er vokset op under trygge forhold, både fysisk og økonomisk. Herudover er uddannelsesniveauet generelt blevet kraftig højnet, og endelig spiller massemedier en meget større rolle end før. Alt dette påvirker, ifølge Inglehart, primært de opvoksende generationer og deres værdisystemer. Teoretisk bygger Inglehart sin antagelse på blandt andet den amerikanske psykolog Maslows behovspyramide. Tanken bag denne er, at når en type af behov er tilfredsstillet, bestræber man sig på at få behov på et højere plan opfyldt. Et andet udgangspunkt for Ingleharts teori er, at man for en stor dels vedkommende bringer de værdier, man får som ung, med sig resten af livet. Førkrigsgenerationerne er vokset op under forhold, som var kendetegnet ved utryg- 20

21 Kap 2. Fra fællesreligion til individuel spiritualitet hed. De oplevede krig på nært hold, og mange mærkede fattigdom og økonomisk krise på egen krop. De betoner derfor det, som Inglehart benævner materialistiske tryghedsværdier, og stræber efter at få forholdsvis grundlæggende behov som velstand og tryghed tilfredsstillet. De nye generationer er vokset op under helt andre og trygge forhold. Krig var noget, man så i fjernsynet, og mange levede under gode økonomiske vilkår, samtidig med at der var en generel optimistisk fornemmelse af, at velstanden ville blive større og større. Desuden udvidedes de unges horisonter både gennem nye medier og gennem en generelt højere uddannelse, hvilket førte til andre måder at anskue verden på, end forældregenerationens. Velstand og tryghed er for de yngre en selvfølgelighed, og de stræber derfor ifølge Maslows teori efter at få andre højere behov dækket. Efterkrigsgenerationerne betoner således det, som Inglehart benævner postmaterialistiske frihedsværdier, hvilket indebærer, at de vurderer individets selvrealisering højt og ting, som har med grundlæggende materiel tryghed at gøre, lavt. I Culture Shift (1990) siger Inglehart, at der, hvad angår religiøsiteten, findes tegn på, at et større skifte er undervejs mellem generationerne. Det er ikke ensbetydende med, at religionen får en mindre betydning, men at den kommer til udtryk på nye måder. På den ene side står det helt klart, at færre unge vil efterspørge det, som den etablerede religion tilbyder. På den anden side er postmaterialisterne mere tilbøjelige end materialisterne til at bruge tid på at tænke over meningen og formålet med livet, og i den forbindelse spiller selvrealisering en vigtig rolle. Inglehart understreger, at den stille revolution er en langsom og successiv forandring. De opvoksende generationer får i kraft af deres erfaringer fra opvæksten andre værdier end de ældre. De ældre generationer får derimod ikke nye værdier, men bibeholder dem, de tilegnede sig, da de var unge. Denne revolution, den stille, indebærer således ikke, at det enkelte menneske skifter værdisystem, men at de ældre generationer successivt erstattes af yngre med et andet værdisystem. Postmaterialisterne kommer stille og roligt til at udgøre en større del af befolkningen, og i Culture Shift forudsiger Inglehart, at der i år 2000 vil være lige så mange postmaterialister som materialister. Tidlige empiriske belæg for den subjektive vending Tidlige udtryk for det, som Taylor og Inglehart beskriver, kan man se i modkulturen i USA i 1960 erne og 1970 erne. Modkulturen tiltrak frem for alt unge mennesker fra middelklassen, som havde fået en højere uddannelse. De var vokset op i materiel velstand, der blev taget for en selvfølge, og i et miljø, hvor individets betydning og velbefindende blev understreget. De havde desuden gået i en skole, hvor individuel kreativitet vurderedes meget højt, og hvor det var et mål, at individets inderste jeg, selvet, skulle komme til udtryk. Sådan udtrykker Theodore Roszak det 21