Mads Peder Madsen og. Vilhelmine Adolfine Dedenroth. Slægtsbog om. forgængere og efterkommere af. Finderup. ca

Transkript

1 Slægtsbog om forgængere og efterkommere af Mads Peder Madsen og Vilhelmine Adolfine Dedenroth Finderup ca I tillæg kommer: Deres søskende og forgængeres søskende med efterkommere i den grad de er kendt Af Øjvind Ytreland Madsen 1. udgave Kristiansand 2000

2

3 Tilegnet mine børn Bente, Steinar og Kristine. Gennem jeres liv bidrager også I til slægtens mangfold og særpræg. «Det bedste arvegods, man kan give sine børn, det er at lære dem at bestille noget.» Christen Madsen, f Løve Mark, Randagersholm

4 1 FORORD OG INTRODUKTION TIL LÆSNING AF BOGEN LØVE - NAVNET OG STEDET ILDEBRAND I LØVE I TO AF FIRE GÅRDE TILHØRTE SLÆGTEN LØVE MØLLE - HERREDETS VARTEGN KIRKERNE - SAMLINGSSTEDER I GLÆDE OG SORG NOGLE GLIMT FRA LØVE OG SLÆGTEN TINGSTEDET LØVE FATTIGGÅRD MØLLEN I LØVE FLASKEDOKUMENTET I LØVE FRISKOLE DE INDMUREDE TAVLER I LØVE KRO/BRUGSEN GÅRDE KNYTTET TIL SLÆGTEN - PERSONER KNYTTET TIL GÅRDENE RANDAGERSHOLM, CA JUELSBORG, OG DALVIGGÅRD, ØSTERVANG, CA CA ANDRE GÅRDE MED TILKNYTNING TIL SLÆGTEN EN STAMFAR - GEORG WILHELM V DEDENROTH GEORG WILHELM DEDENROTH KOMMER TIL FYN VÅBENSKJOLDET GLIMT FRA GEORG WILHELMS TID PÅ VEJLEGÅRD Etablering af erhverv og familie på Vejlegård, barnedåb for Adolph Michael Navne på de børn som Georg Wilhelm var opdrager og huslærer for Familien Dedenroth i Georg Wilhelm dør HISTORIEN OM GEORG WILHELM V DEDENROTHS ENDELIGT EN AVISNOTITS FRA "KIØBENHAVNSKE TIDENDER" 26DE DEC FIRE DOKUMENTER FRA SLÆGTENS HISTORIE SKIFTEPROTOKOL EFTER KAREN KJELDSDATTERS DØD 6. NOV (RANDAGERSHOLM) KØBEKONTRAKT: MADS PEDER MADSENS KØB AF EJENDOM, FINDERUP 1891 (ØSTERVANG) KØBEKONTRAKT MELLEM MADS PEDER MADSEN OG PEDER D. MADSEN, FINDERUP 1925 (ØSTERVANG) FORPAKTNINGSKONTRAKT MELLEM CARL D. MADSEN OG RICHARD STAHL MADSEN, LØVE 1944 (DALVIGGÅRD) NAVNETRADITION OG ERHVERV PERSONNAVNE ERHVERV Gårdmand Bondekone Andre erhverv Erhvervsudvikling i slægten PRÆSENTATION AF SLÆGTEN - NOGLE FORKLARINGER MADS PEDER MADSENS ANER MADS PEDER MADSENS ANER PÅ FARSSIDEN OG DERES FAMILIER Efterkommere af Mads Nielsen og deres slægtskab til Mads Peder Madsen Efterkommere af Jep Hansen og deres slægtskab til Mads Peder Madsen Efterkommere af Jens Christensen og deres slægtskab til Mads Peder Madsen Efterkommere af Ole og Maren Larsdatter og deres slægtskab til Mads Peder Madsen

5 Efterkommere af Niels Larsen og deres slægtskab til Mads Peder Madsen MADS PEDER MADSENS ANER PÅ MORSSIDEN OG DERES FAMILIER Efterkommere af Jørgen Pedersen og deres slægtskab til Mads Peder Madsen Efterkommere af Heinrich Daniel Plambæk og deres slægtskab til Mads Peder Madsen VILHELMINE ADOLFINE DEDENROTHS ANER VILHELMINE ADOLFINE DEDENROTHS ANER PÅ FARSSIDEN OG DERES FAMILIER Efterkommere af Carl Johann v Dedenroth og deres slægtskab til Vilhelmine Adolfine Dedenroth Efterkommere af Johann Daniel Eulner og deres slægtskab til Vilhelmine Adolfine Dedenroth Efterkommere af Georg Eberhard zu Lichtenfels (Dalvig) og deres slægtskab til Vilhelmine Adolfine Dedenroth VILHELMINE ADOLFINE DEDENROTHS ANER PÅ MORSSIDEN OG DERES FAMILIER Efterkommere af Lars Christensen og deres slægtskab til Vilhelmine Adolfine Dedenroth Efterkommere af Hans Hansen og deres slægtskab til Vilhelmine Adolfine Dedenroth FAMILIEN MADS PEDER MADSEN OG VILHELMINE ADOLFINE DEDENROTH CARL DEDENROTH MADSEN OG EFTERKOMMERE JOHANNE MARIE KRISTINE MADSEN OG EFTERKOMMERE ANNA MARIE KRISTINE MADSEN KRISTEN VILHELM DEDENROTH MADSEN KARL LUDVIG DEDENROTH MADSEN OG EFTERKOMMERE VILHELMINE ELISE MATHILDE MADSEN OLGA EMILIE MARENTINE MADSEN OG EFTERKOMMERE PEDER VALDEMAR DEDENROTH MADSEN OVERSIGT EFTERKOMMERE AF MADS PEDER MADSEN OG VILHELMINE ADOLFINE DEDENROTH OG DERES SLÆGTSKAB TIL DISSE STIKORDSREGISTER OVERSIGTSKORT LØVE, 1985, MÅLESTOK 1: NOTATER

6 FORORD OG INTRODUKTION TIL LÆSNING AF BOGEN 1 Forord og introduktion til læsning af bogen a. Forord til udkast til en slægtsbog I lenger tid har jeg ønsket å lage en oversikt over min bestefar Carl Dedenroth Madsen s søsken og deres etterkommere. Underveis i arbeidet har jeg fått tilsendt materiale som viser, at røttene kunne spores tilbake til Det ga jo arbeidet et annet perspektiv. Det som nu er nedtegnet, er det jeg har klart å få fatt i av materiale. Det kan være til opplysning for etterslekten, selv om mye ikke kommer fram. Jeg vil takke for god kontakt og hjelp af de forskjellige som har svart på mine henvendelser angående dette arbeidet. Det har vært hyggelig. Dessuten vil jeg takke min bror Øjvind for hjelp underveis med systematiseringen. Jeg håper det kan være til nytte og glede for noen med en oversigt over de en er i familie med. Sandnes, august 1999 Kari Ytreland Madsen b. Forord til første udgave Slægtsbogens indhold er blevet betragtelig udvidet i forhold til de oprindelige planer. Nu indeholder den ikke kun Dedenroth-slægten, men også alle andre af Mads Peder Madsen og Vilhelmine Adolfine Dedenroths kendte forgængere. Det blev muligt takket være information stillet til disposition af redaktionsmedlem Niels E. Jensen i Lokalhistorisk Forening for Høng Kommune. Det var ham, jeg først kom i kontakt med ved et besøg i Høng sommeren 1999, og jeg har også brevvekslet med ham gennem året 1999/2000. Videre har jeg haft et samarbejde med Jørgen Dedenroth og Leif Dedenroth, der har frembragt meget stof. 1 Ellers vil jeg takke for gode indspil fra mange slægtsmedlemmer. Alle har fået anledning til at komme med sit. Når der i teksten henvises til kilder, bruges følgende forkortelser: AFK Asger F. Kristensen EP Ejlif Pedersen JD Jørgen Dedenroth LD Leif Dedenroth NJ Niels E. Jensen TV Torvald Vangslev ØM Øjvind Madsen Eva Elise Hansen, f. Madsen har fremskaffet originaldokumenter til kap. 9.2 og 9.3. Jørgen Dedenroth har hjulpet til med korrekturlæsning. En bekendt, Poul Hansen i Nyborg, har givet solid sproglig og idiomatisk vejledning. Det vil alligevel være spor af norsk i mit dansk, men det synes jeg ikke gør noget. Lokalhistorisk Forening for Høng Kommune udgiver et tidsskrift to gange årligt (fra 1987). Ved medlemskab får man tidsskriftet tilsendt. Videre er der i Løve Mølle etableret et møllemuseum. Det er ganske afgjort et besøg værd! Jeg har ikke haft ressourcer til at «grave» i foreningens arkiver ved besøg i Høng. Men jeg håber, at det som her foreligger, kunne være en stimulans til, at nogle i slægten får lyst til at besøge Løve og Høng egnen for at gøre deres egne studier. Det er mit håb, at denne slægtsbog skal bidrage til mere viden om vores slægt og give den enkelte, der tilhører slægten, en større indsigt i egen baggrund. Det har været en glæde at udføre arbejdet. Jeg håber, bogen bliver til glæde for slægten. Kristiansand, Øjvind Ytreland Madsen 1 Se fodnote side 42 om hvilke begrænsninger jeg har gjort med hensyn til Dedenroth-slægten. 6

7 FORORD OG INTRODUKTION TIL LÆSNING AF BOGEN c. Introduktion til læsning af bogen Stof om Løve,- egnen og personer kap Af nulevende direkte efterkommere af Mads Peder Madsen og Vilhelmine Adolfine Dedenroth er der, så vidt jeg kender til, kun to personer der er født i Løve, nemlig min ældste søster Kari og mig selv (Dalviggård, 1942 og 1946). Af Mads Peder og Vilhelmine's børnebørn (12 i alt) er der 4, der lever endu. Ingen af dem er født på Løve egnen. Men de har selvfølgelig på et tidspunkt haft meget nær tilknytning til egnen ved besøg hos deres bedsteforældre i Finderup og hos onkler og tanter, der boede der omkring. Det samme vil være tilfældet langt ind i de næste generationer,- ved besøg og ved at stedet og egnen har været omtalt i familierne. Inden jeg tager fat på selve slægtspræsentationen, dvs. opremsning af navne etc. (kap. 11 o.v.), kommer der 9 små kapitler om Løve og om slægten på forskellig vis. Gennem disse skal det være muligt for dig som efterkommer, -med lille eller uden tidligere stedmæssig forhold til Løve,- at danne dig et billede af nogle sider ved slægtens historie knyttet til Løve egnen. Hvis du i fremtiden vil hævde, at du gennem læsningen har styrket din identitet og forståelse af dine rødder, vil jeg tage det som et tegn på, at noget af hensigten med det hele er opnået. Jeg mærker for min egen del, at dette baggrundsstof bidrager konkret til at konsolidere min identitet knyttet til Løve. Stærkere end før, kan jeg sige med stolthed: Her har jeg mine rødder! Identitet skabes i tilknytning til personer og steder,- navnlig gårde i dette tilfældet. I år 2000 er det imidlertid sådan, at ingen af slægtens folk er beboere af de 4 gårde, jeg har omtalt specielt: Juelsborg, Dalviggård, Randagersholm eller Østervang. Alligevel knytter der sig en identitet til dem fra år tilbage, selv om de nu er beboet af mennesker, for hvem vi er ukendte. God læsning! Selve slægtspræsentationen kap Her er der masser af stof at sætte sig ind i. Nogle gange er det "lige ud ad landevejen", andre gange noget mere kompliceret. Et eksempel: Oplysningerne om Ferdinand Adolf Dedenroth #19 ("Mølleren i Høng"), samt navn og datoer vedrørende hans børn sammen med Maren Olsdatter, har jeg fra eet hold (JD). Jeg har valgt at gøre disse oplysninger til de gældende, da JD har arbejdet med stoffet i nogen tid. Men jeg har også fået en kopi af en bogside fra Lokalhistorisk arkiv i Høng, hvor Ferdinand Adolf Dedenroths #19 dødsår er oplyst til Videre er det oplyst, at han havde en søn af samme navn som sig selv og fire døtre. Jeg har altså et andet dødsår, og jeg har een søn mere og een datter mindre med. Videre har jeg med, at eet af hans børnebørn hed det samme som ham selv, nemlig Adolph Ferdinand Emil Dedenroth #702. Da Ferdinand Adolf Dedenroth #19 er tip-oldefar til Leif Dedenroth #710, og Adolph Ferdinand Emil Dedenroth #702 er hans bedstefar, mener jeg at have rimelig godt fat i, hvordan det egentlig var. Leif Dedenroth #710 lever nemlig nu, og jeg har haft jævnlig forbindelse med ham i Alligevel ser jeg ikke bort fra at "mølleren i Høng" kan have haft een søn og een datter mere. Det må der have været, hvis alle oplysningerne skal passe sammen. Dog er det slet ikke sikkert. Men det er typisk nok: kilderne kan have forskellige oplysninger, og man må i nogle tilfælde vælge det, man anser for mest pålideligt. Gennemgående har jeg anset de ældste kilder for mest pålidelige, men ikke i dette tilfælde, fordi jeg vurderede de yngste kilder som mest sikre. Til hjælp i læsningen og til krydskontrol af oplysninger er der et fuldstændigt stikordregister i kap. 23. Brug det aktivt! 7

8 LØVE - NAVNET OG STEDET 2 Løve - navnet og stedet Kilder: Internet: samt bøger og artikler. Nævnes i teksten. Løve I en bue fra strand til strand omkring det skovløse, fra ældgammel tid dyrkede område i Vest-Sjælland, boede i oldtiden fire bygdefolk: Halsingerne (ved Hals), Højingerne (Høng), Blæsingerne og Stillingerne. Centralt for dem alle lå helligdommen og tingstedet Løve. Rigsarkivar Svend Aakjær har i brev oplyst, at det oldnordiske ord Lingi eller Lygi betyder fredet sted. Løghøghe, Lygihøghe blev forkortet til Løghe (Kilde: artikel «Omkring Vestsjællands Tingsted» af boelsmand Thorvald Vangslev, Holbæks Amts Årbog 1970). Løve kendes første gang i 1231 som Løghæ. Det er flertal af det gamle navneord Løgh, som betyder vand eller badevand. Her betyder det snarere sump eller lignende (Kilde: Karen B. Olsen, Lokalhistorisk Nyt nr. 2, 1992). Kilderne har altså forskellige opfattelser. Begge kan have noget på sig. Se også næste side om stednavne på Løve egnen. Fra vornedskap og stavnsbånd til det folketomme landbrug Landsbyen og landsbyfællesskabet er en så gammel dansk leveform, at ingen ved, hvornår og hvorfor den danske landsby blev til. Men den første store forandring af landsbylivet, vi kender til, skete i 1200-tallet, da de danske bønder blev fæstere og betalte landgilde til herremændene. Senere kom den store krise fra 1350, da dårligt klima og den sorte død hærgede landet. Det gav en sådan mangel på arbejdskraft, at vornedskabet indførtes og bønderne nærmest blev slaver. 400 år senere kom en lignende krise, som fra 1733 til 1788 førte til stavnsbåndets hoveri og træhest, mens statsbankerotten i 1819 i lang tid stoppede de nye landboreformer. I vort århundrede har der været de to verdenskrige og ind imellem 30'ernes krise hvor folk gik fra gårdene, og endelig den seneste krise for det rationaliserede, specialiserede og folketomme landbrug. De små brug, der oprettedes ved sidste århundredeskifte, er atter sammenlagt med de større brug og beboelserne overtaget af tilflyttere med arbejde uden for landbruget. ØM's kommentar: Denne udvikling er ret tydelig at se når jeg sammenligner egnen fra min barndomstid (1950'erne) og nu ved besøg i Løve Timianengen - Herredets Tingsted - Tingmandsengen Fra ældgammel tid har der ligget et stykke udyrket jord på egnen. Man sagde, at en usynlig magt havde holdt ploven tilbage fra denne jord, som ellers skulle være velegnet til dyrkning. Man var også bange for at færdes der om natten. For her, fortaltes det, færdedes spøgelser og genfærd lige fra Byvejen til Rævebjerget. Og over for, på den anden side af vejen lå Timianengen, som den hed, skønt der slet ikke voksede timian. Det viste sig at være det gamle herreds glemte tingsted. Ærefrygten for den gamle fredhellige jord havde holdt sig i folkemunde og havde dels forvandlet sig til en uforklarlig angst for at bryde jorden og dels til overtro. Rævebjerget var en forvanskning af Røverbjerget, hvor forbrydere var blevet aflivet i galgen. Her var også forklaringen på overtroen om, at henrettede forbrydere færdedes som gengangere mellem Tingstedet og Galgebakken. Navneforvirring har også berørt Timianengen. Der vokser ikke timian på denne mark og der har aldrig vokset noget sådant der. Timianengen viste sig at være en forvanskning af Tingmandsengen, for her var den græsmark hvor Tingmændene fra hele herredet lod deres heste græsse på Tingdagen. Tingmøderne i den fri luft på det gamle tingsted ophørte den 30. oktober 1716, da Løve 8

9 LØVE - NAVNET OG STEDET herred ophørte med at eksistere. Magten var gledet bønderne af hænde. På ovennævnte dato forenedes herredsfogedembedet i Løve med byfogedembedet i Slagelse og Løve herreds kontor blev flyttet til Slagelse, selvom man oprettede et tinghus i Løve, der fra 1752 flyttedes ind på kroen, til tingstedet i 1839 flyttedes til Høng med herredsfoged, skriver og kontor i Odinsgård, den senere dommergård, der nu er bibliotek for hele kommunen og blandt andet rummer det lokalhistoriske arkiv fra Løve herred, bl.a. samlet af lærer Laursen, Løve. Fra Løve kro til Brugsen Løve kro startede den 28. september 1787, da selvejerbonde Peter Larsen fik krobevilling, efterfulgt af kromænd af skiftende erhverv og duelighed, finest vel nok, kammerjunker, major og divisionsadjudant Mathias Reinhold von Jessen med Oluf Jørgensen som den sidste. Det var den 1. juni 1917, at sognets beboere overtog bygningen, overmalede "Kro" i Løve Kro og malede "Brugs" i stedet. Og den 13. juni 1964 holdt brugsens bestyrelse møde for at overdrage det hele til brugsen i Høng med Løve som filial, til den endelige lukning, 1. november Nogle forklaringer på stednavne v/øm Nedenfor er der gengivet nogle uddrag fra Stednavne ordbog af Bent Jørensen, Gyldendal, 1995, fra Løve egnen. Jeg fandt bogen på Oslo Universitet lige nylig, og det ser ud til at andre også har brugt denne bog som kilde, hvis man sammenligner med det der står først i dette kapitel og i kapitel 5. Løve 1231 Løghæ Flertal af substantiv gl.dansk Løgh (vand, badevand, vand til brygning). Navnet sigter snarest til sumpede områder. Gierslev Gesleue Geeslef Forled Gêsi og efterled lev, dvs. Gêsis arvegods Finderup Finnethorp Forled gl.dansk mandsnavn Finni og efterled torp, dvs. Finnis udflytterbebyggelse. Høng Høyng 1316 Hyyngæ Forled hõ, høj og efterled ing, dvs. det høje sted. Kirke Stillinge Kirke - stald - ing, dvs stedet med kirke og stald. Randagersholm Ageren i randen med vand omkring. 9

10 ILDEBRAND I LØVE I Ildebrand i Løve i to af fire gårde tilhørte slægten Følgende beretning er hentet fra Gierslev sogns «Liber Daticus», en slags embedsdagbog, som er påbegyndt af J.F.Phister i 1773 og videreført af hans eftermænd. Bogen indeholder bl.a. notater om små og store begivenheder i sognet. Udover præstens beretning er brugt oplysninger fra brandforsikringsvurderingerne. Beretningen er skrevet af Niels E. Jensen i Lokalhistorisk Nyt nr. 1, 1993, men er her gengivet i en noget forkortet udgave. Uforsigtighed og storm ødelagde en hel bydel Torsdag d. 6/ kl. 1 om eftermiddagen opstod der ild i en af de gamle gårde i Løve bys nordøstlige udkant. Ilden, der skyldtes en gammel kones uforsigtigdhed, bredte sig på grund af en forfærdelig storm med voldsom hast. Der var derfor intet at stille op imod flammerne i denne samling af næsten sammenbyggede huse og gårde med stråtag og bindingsværk. I løbet af en halv times tid var der ild i 4 gårde og 5 huse, der alle nedbrændte. Beboerne fik intet eller kun meget lidt reddet. Genopbygning De 4 gårde var beboet af: 1. selvejer og sognefoged Jens Olsen (nu matr.nr. 23a) 2. Ole Henrichsens enke (nu matr.nr. 10a, Espenshøj) 3. Poul Olsen Kjøge (nu matr.nr. 9a) (gift med Christen Madsens søster Johanne Lisbeth) og 4. Christen Madsen (nu matr.nr. 8) (Mads Peder Madsens oldefar) Numrene 1-4 refererer til kortet over Løve by. De 4 gårde blev aldrig genopført på samme sted, men udflyttet til de nuværende pladser, hhv. Gierslevvej 6, Davrekildevej 4, Davrekildevej 2 og Slagelsesvej 50. Randagersholm Dalviggård 10

11 ILDEBRAND I LØVE I 1802 Hvor lå de gamle gårde? Sognefogedens gård lå tæt ved Højgård, omtrent hvor Gierslevvej 2 ligger. Ole Henrichsens gård lå på vejens modsatte side, hvor nu Gierslevvej 1 ligger. Poul Kjøges gård lå på vejens modsatte side, hvor nu ejendommen Løve gl. Landevej 11b ligger. Alle gårdene var behørigt forsikrede. De blev allerede i tiden efter 1774 indlemmet i Sjællands Stiftsamts Brandforsikring af deres respektive ejere. Gammelt og nyt Det der brændte: Stuelængen havde 13 fag egebindingsværk med stråtag. Der var loft over de 6 fag. Længen var indrettet med stue, kammer, køkken, bryggers og tørvehus. Det nyopførte hus: Stuehuset var nu på 9 fag, 10 ¾ alen bred, og bygget af ege- og fyrretømmer med fod. Væggerne var klinede, og der var stråtag. Det var indrettet med stue, 3 kamre, køkken og bryggers. Der var loft over alle fag, og huset var forsynet med engelske vinduer og simple døre. Skorsten, bageovn og kølle var lavet af rå og brændte sten. Dette er beskrivelsen af Jens Olsens gamle og nye stuehus. Gården som sådan blev moderniseret fra en 3-længes gård til en 4-længes gård med port. De brændte gårde og huse lå alle fordelt langs den nordre side af nuværende Gartnervej, der dog dengang nok har gået nord om gadekæret. På dette udsnit af matrikelkortet over Løve by af 1780 ses de brændte ejendommes placering (markeret med stor pil). 11

12 LØVE MØLLE - HERREDETS VARTEGN 4 Løve Mølle - herredets vartegn Kilde: bearbejdet fra Internet: Løve mølle 1907, og mejeriet. Ferdinand Adolf Dedenroth var med til at bygge den første mølle Løve Mølle nordvest for Slagelse er en af de bedst bevarede møller herhjemme. Løve mølle er en bemærkelsesværdig smuk, gammel vindmølle. Som en velbevaret seværdighed ligger den på Kappelsbjerg i Løve tæt ved det sted, hvor der i tiden omkring 1100-tallet stod en trækirke. I 1860 købte kroejer Søren Christensen fra Løve sammen med møller F. A. Dedenroth fra Høng et jordstykke af Lottershøj. Samme år opførtes på denne grund en vindmølle af hollandsk type, d.v.s. en mølle, hvor hatten kan drejes sammen med vingerne, i modsætning til de gamle stubmøller, hvor det var hele møllen, der blev drejet sammen med vingerne. Den første mølle brændte Den nuværende mølle blev opført i 1880, da den tidligere mølle nedbrændte. Om natten mellem den 20. og 21. januar løb møllen varm og brændte. En ny mølle blev allerede samme år opført på den gamle mølles plads. Også denne mølle var af hollandsk type og det er så den mølle, vi har i dag. Det er en forholdsvis stor mølle med en grundmuret undermølle med port, så man kan køre igennem med hest og vogn. Møllen er desuden forsynet med en såkaldt omgang eller galleri, hvorfra mølleren kunne komme op og betjene sejlene på vingerne. Møllen hørte til Løve kro, der desuden havde bageri, købmands-, brændsels- og kornhandel. Løve kro, der var et meget agtet traktørsted, fungerede desuden som en slags post- og stationsbygning, idet der her var holdeplads for postdiligencen, der kørte mellem Slagelse og Kalundborg. Herfra blev posten så bragt mile vidt ud i omegnen. Af yderligere besiddelser var der knyttet et større landbrug til kroen, der så afgjort var et af egnens største foretagender. I 1917 blev kroen og møllen solgt til Brugsforeningen for Gierslev og Omegn, der nedlagde kroen og indrettede forretning i bygningen. Travl tid på møllen I Løve mølle har flere generationer af egnens bønder fået malet deres korn. Om efteråret var der særlig travlt på møllen, når bønderne havde fået indhøstet og begyndte at tærske kornet. Det blev på gårdene nærmest betragtet som en hel udflugt at skulle til mølle. Her kunne man høre nyt og få en hyggelig snak. Et gammelt ordsprog siger, 12

13 LØVE MØLLE - HERREDETS VARTEGN at "den der kommer først til mølle får først malet". Men sådan var det nu ikke altid. Når en stor bonde kom kørende til Løve mølle, så måtte andre vige pladsen i køen, så han kunne komme til straks. Mølleren hed Jørgen Andersen Jørgensen. Mølleren døde i en ret ung alder, og møllen blev ført videre af enken, Madam Jørgensen, en dame med stor personlighed. Hun var samlever med en falleret gårdejer, noget helt uhørt på den tid. Ved Madam Jørgensens død blev møllen videreført af sønnen Oluf, som i 1932 forpagtede hele herligheden ud til Ole Petersen. Løve Møllelaug: Forstå det nye respekter det gamle Siden 9. januar 1961 har Løve mølle været privat fredet, efter at den daværende ejer møller Ole Petersen skænkede møllen til Løve by, der repræsenteredes af det nystartede Løve Møllelaug, der under mottoet "forstå det nye - respekter det gamle" fik til opgave at virke for den fredede mølles vedligeholdelse og bevarelse for kommende slægter. Overdragelsen var vederlagsfrit, men som sagt betinget af at man skulle værne og frede den for kommende slægter. Meget arbejde var gået forud og efter nogle vanskelige år med indsamling af penge og endeløse diskussioner om nytten af møllen var man dog den 9. januar 1961 kommet så vidt, at der var indsamlet kroner, og det almindelige skøn var, at nu var fredningen økonomisk sikret til årtusindskiftet. Sammenslutningen Løve Møllelaug blev stiftet og foreningen har siden varetaget fredningen og vedligeholdelsen af det smukke vartegn. Drivkraften bag alt dette var skoleleder Laursen som engagerede sig kraftigt i fredningen. Det var lærer Laursen der lavede det hele, skaffede gamle landbrugsredskaber til at fremvise i møllen, skrev bønskrifter på vers til alle mulige legater og stiftelser. Han skulle have været formand for Møllelauget, men det ville han ikke, fordi han havde haft et sammenstød med mølleren. 2 Fredningsdeklarationen fra dengang er blevet kaldt en mønsterfredning og den omfatter bl.a. forbud mod opsætning af reklame på møllen samt anvendelse af møllen i forretningsmæssig øjemed. I den tid, møllen har været privat fredet, har Løve Møllelaug gjort en stor indsats for at skaffe penge til de nødvendige reparationer. Ole Petersens gamle drøm er hermed gået i opfyldelse. Det lokale møllelaug hæger med megen pietet om den gamle mølle. Det har kostet og koster stadig mange penge at vedligeholde den gamle mølle, som om aftenen er oplyst. I vinterperioden har den også lys i vinduerne, og står som et vartegn over Løve by. 2 ØM's kommentar: Sommeren 1963 blev der afholdt en stor møllefest. Det var i forbindelse med at der skulle monteres en ny vinge på møllen. Alle tilstedeværende blev sat til at trække i et langt tov, for at få den lange træmast trukket gennem akselens kryds. Derefter var der fest ved skolen. Lærer Laursen holdt tale. Ud over sommeraftenen fortsatte festen med musik og dans. Den gang vidste jeg intet om at min tipoldefars bror var en af de to første møllebyggere i Løve! 13

14 KIRKERNE - SAMLINGSSTEDER I GLÆDE OG SORG 5 Kirkerne - samlingssteder i glæde og sorg Læser man slægtstavlerne længere fremme i bogen, er det Gierslev kirke, der er mest omtalt,- dernæst Finderup kirke. Men går man rigtig langt tilbage i tiden, findes der oplysninger om, at der var en trækirke på Kappelsbjerget i Løve (nær det sted, møllen nu ligger). Så derfor indledes dette kapitel med Kirken i Løve. Gierslev: Kaldes i for Gesleue, Geslef. Det kommer af det gamle mandsnavn Gesi, og endelsen betyder arvegods,- altså betyder det «Gesis Arvegods».(Kilde: Karen B. Olsen, Lokalhistorisk Nyt nr. 2, 1992) Kirken i Løve Oplysningen om, at der fandtes en trækirke i Løve på Kappelsbjerget, er ikke arkæologisk bekræftet, men der findes optegnelser, der tyder på, at der har været en trækirke der en gang. Efter alt at dømme blev den bygget af Kong Harald Blaatand 3 ca I munkeskrifter nævnes kirken i 1164 og i Og en gang i 1190 erne skænkede Biskop Absalon tienden fra «Capella de Løghe» til Sorø kloster. Først i 1200-tallet er kirken rimeligvis blevet så rådden, at den ikke kunne bruges længere. (TV) Kirken i Gierslev Kirken er et langhus, hvis midterste del udgøres af skibet til en bygning, som antagelig er rejst i 1100-tallet. Dette skib er i unggotisk tid forlænget mod vest, mens det østlige langhuskor stammer fra sengotikken. Langhusets tilbygninger er alle sengotiske. Ældst er formentlig kapellet ved nordsiden af det forlængede skib, 3 Harald Blaatand var Danmarks første kristne konge, Han styrede en tid også over n. Tyskland og hele Norge. som har afløst et lille våbenhus sammesteds. Senere har man på sydsiden opført et lignende kapel (også med adgang udefra), hvorved bygningen fik karakter af korskirke. 4 Tienden (Bispetienden) fra Gierslev med tilhørende kapel (se Kirken i Løve) blev af Absalon og Peder Sunesen overført til Sorø kloster. Kapellet er i øvrigt ikke påvist ved udgravning, men det skal bemærkes, at Løve i sognet nævnes som kongelev i Kong Valdemars jordebok. I 1567 havde sognet 50 tiendeydere. Kirken var under skiftende ejere, indtil den blev selveje 1. okt Kirkegården blev opmålt i På kortet efter opmålingen er der anført navne til gravstederne. Der findes ikke ret mange navne, der kan knyttes til slægten. Dog findes et familiegravsted mærket Dedenroth (4 stene), Ferdinand Madsen (bror af Mads Peder Madsen), samt Oluf Jørgensen (svigerfar til Karl Ludvig Dedenroth Madsen). Kirkegården blev reguleret i 1942 og målt på nyt i Alle gravstedene har fået et 4 Kilde til historisk stof om kirkerne: Danmarks Kirker, Holbæk Amt 14

15 KIRKERNE - SAMLINGSSTEDER I GLÆDE OG SORG nummer på det nye kort. Der står ingen navne direkte på kortet. Elna og Carl Dedenroth Madsen ligger på gravsted nr. 99 og 100. Kirken i Finderup Kirken består af kor med apsis, skib og rester af et tårn, alt opført som et samlet anlæg, muligvis allerede i 1100-tallet. 5 I senmiddelalderen er der tilføjet tre bygninger, hvis indbyrdes rækkefølge ikke med sikkerhed kan afgøres. Ældst er måske et senere omdannet våbenhus i nord, yngre et kapel ved skibets sydside samt i vest et nyt større tårn, der har afløst det oprindelige. Absalon og Peder Sunesen overdrog bispetienden til Sorø kloster. I 1567 havde sognet 75 tiendeydere. Skiftende ejere frem til selveje 1. juli Kirken i Vester Løve Af hensyn til beboerne i den vestlige del af det langstrakte sogn er der på statens bekostning i opført en filialkirke (indviet ). Kirken består af en syvsidet apsis og et skib med klokketårn over vestenden, hvori der er afskilt en forhal (våbenhus). Om nogen, er det svært få i slægten, der har haft tilknytning til denne kirke. Slægten og kirkerne 6 En grovoptælling i denne bog angående hvor personerne er født, giver følgende statistik om nogle udvalgte fødesteder: Løve/Løve Mark 81 personer Hallenslev 16 personer Gørlev (navnlig Rye) 24 personer Havrebjerg 13 personer Finderup 10 personer Ud fra den almindelige tradition på landet kan man gå ud fra, at de fleste er barnedøbt. Når det gælder personer født i Løve eller Løve Mark, må man også kunne gå ud fra, at det har været Gierslev kirke, der har været den naturlige dåbskirke. Videre findes der ca. 10 registreringer af, at forlovelse er indgået i Gierslev, i mange tilfælde tidsmæssigt tæt på giftermålet. Det må forstås således, at lysningen til ægteskab i ældre tid samtidig var en officiel erklæring om, at forlovelse var indgået. Der findes ca. 30 registreringer af, at giftermål er indgået i Gierslev. Videre har Gierslev kirke været central ved afslutningen af livsløbet som begravelseskirke. Ca. 35 personer er begravet i Gierslev. I realiteten er det langt flere, men det skyldes, at optegnelserne her i bogen ikke er fuldstændige. Man kunne tro, at Finderup kirke skulle findes højere på statistikken, men man kommer kun til, at ca. 10 personer er født (døbt) i Finderup i denne slægtsregistrering, og at 10 ca. personer er begravet der. Det kan igen skyldes u- fuldstændige optegnelser. Gierslev kirke fremstår idag med et meget smukt interiør, og udenfor er der velholdt. Det er almindeligt, at efter nogle år (30 år) bliver et gravsted slettet. I Gierslev praktiserer man det således, at stenene fra slettede grave placeres på en række langs kirkegårdsmuren bag kirken, og ikke lægges i en bunke eller knuses, som man kan se enkelte steder. Det fremstår som en enkel og respektfuld måde at forlænge mindet om tidligere borgere fra egnen på. (Vesterø Sdr. Kirke på Læsø gør det samme, men har gjort det over længere tid og i større omfang.) Afslutningsvis må man kunne slå fast, at Gierslev kirke har været den mest centrale kirke i slægtens historie. Et besøg i kirken vil være en naturlig del af et besøg på egnen. 5 apsis = en halvrund udbygning dækket af en halvkuppel. 6 Denne betragtning begrænser sig til forgængere af MPM & VAD med søskende, samt efterkommere af MPM & VAD. 15

16 GLIMT FRA LØVE OG SLÆGTEN 6 Nogle glimt fra Løve og slægten 6.1 Tingstedet Boelsmand Thorvald Vangslev skrev i sin artikel «Omkring Vestsjællands Tingsted» i Holbæks Amts Årbog 1970 om tingstedet: "Tingstenene blev ryddet væk og pladsen opdyrket omkring ved 1840 af markens daværende ejer Adolph Michael Dedenroth på Juelsborg. Han lod Tingstensageren mergle i Min morfader, der da var 15 år gammel, tjente på Juelsborg, og han måtte køre med mergelkassen. Det var en tohjulet vogn, hvor kassen var til at tippe. Han fortalte, at en dag fandt mergelgraverne, i graven nær tingstedet, et jernspyd, der var stukket helt ned i det faste ler.... I 1902 fandt man også en smuk broncecelt på tingpladsen." Som man kan forstå, var ikke den historiske pietetsfølelse specielt nærværende på den tid. Kartoffelmark var naturligvis vigtigere end nogle gamle tingstedssten,- der oven i købet lå i vejen! Men heldigvis kom stedet til heder og værdighed på et senere tidspunkt. Læs mere om tingstedet i kap. 2 Løve - navnet og stedet. Som man vil se, korresponderer årstallene ikke helt, men vi må nok kunne regne Thorvald Vanglev som en relativt sikker kilde. Eet sted har jeg læst at tingstedet er omkranset af en lund. Det kan jeg bekræfte ved selvsyn at det var sådan til ud i 1960'erne, men nu fremstår stedet uden træbeplantning af nogen størrelse (2000). (ØM) 6.2 Løve Fattiggård Uddrag fra Lokalhistorisk Nyt nr 1, 1987: I året 1839 besluttede den daværende fattigkommission i Gierslev sogn at oprette et fattighus for hele sognet. I fattigkommissionen sad sognepræst H.F.Götzsche, godsejer O.O.Meldahl, Løvegård, gdr. Frederik Nielsen, Gierslev, gdr. Christen Larsen, Løve, gmd. Hans Olsen, Gierslev, Mikkel Josephsen, Knudstrup og A.M. Dedenroth, Juelsborg. Sidstnævnte var sognefoged. Selve huset var ifølge en brandforsikringsvurdering på 10 fag, og lå med gavlene i nord-syd. Det var indrettet med 8 stuer og 4 køkkener. Byggematerialerne var lerklining med stråtag. Stort videre vides ikke om dette første fattighus i Løve, dog viser folketællinger, at det kunne rumme beboere. 15/ nedbrændte gården. I «Slagelse- Posten» stod der 18/ dette at læse om branden: I Lørdags Aftes kl. 7 ¼ udbrød ifølge «Sorø Amtst.» Ild i den nordlige Længe af Finderup Sogns Fattiggaard i Løve, der er opført for 7 Aar siden. Da Vinden var paa, omspændte Luerne hurtigt samtlige Bygninger, der efter et Par Timers Forløb aldeles nedbrændte. Det lykkedes at redde de paa Gaarden værende 41 Lemmer foruden Bestyreren med Familie ud af Bygningerne; men et aandssvagt Fattiglem, Lars Hansen, der var set at være behjælpelig ved Redningen, fandtes senere død i aldeles forkullet Tilstand. Desuden indbrændte et Faar, et Lam og 2 Svin. Bygningerne var forsikrede for 8210 Rd. i den almindelige Brandkasse. Ilden formodes paasat. De brandlidte Fattige bleve med megen Velvillie strax modtagne og forplejede af Gjæstgiver Christensen i Løve Kro, og ere senere tilligemed Kvægbesætningen optagne hos Sognets Beboere. 16

17 GLIMT FRA LØVE OG SLÆGTEN 6.3 Møllen i Løve Uddrag fra Lokalhistorisk Nyt nr 2, 1998: I 1855 købte Søren Christensen Løve Kro. Han indrettede bageri for grovbrød i kroen og for finere brød i et andet hus. I 1860 føjede han tillige mølleri til sin virksomhed, idet han sammen med møller Ferdinand Adolf Dedenroth (onkel til Vilhelmine Adolfine Dedenroth) fra Høng købte jord og byggede den første vejrmølle i Løve. Den brændte i 1881 og den nuværende blev bygget. I 1865 solgte Dedenroth sin halvpart til Søren Christensen, der til gengæld solgte hele virksomheden med kro, landbrug, mølleri, bagerier og diverse udlejede ejendomme i byen til langelænderen Jørgen Andersen Jørgensen, far til den senere kromand, Oluf Jørgensen, hvis datter Inger Jørgensen #86 blev gift med Ludvig Dedenroth Madsen #43 (Mads Peder og Vilhelmine Madsens søn). Der var også en anden slægtsmæssig tilknytning til Løve mølle. Jørgen Andersen Jørgensens datter Anna Jørgensen blev gift med Ferdinand Vilhelm Madsen, Mads Peder Madsens yngste bror. 6.4 Flaskedokumentet i Løve Friskole Uddrag fra Lokalhistorisk Nyt nr. 1, 1993: «... I Efteraaret 1919 begyndte nogle Familier at tænke paa at oprette en Friskole ved Løve; men de var bange, at Tilslutningen skulde blive for lille og henvendte sig derfor til Skolekredsen i Blæsinge om at danne en Sammenslutning med den, og med Skolen beliggende ved Løve. Blæsinge Skolekreds holdt nogle Møder den Sag vedrørende; og de blev da efter nogen Forhandling enige om at tilbyde Sammenslutning med Skolen bygget paa Løve Mark Matrk. N. 3a syd for Løve ved Kalundborg-Slagelse Landevej. Den 29. Oktober afholdtes der et Møde sammen med Familier fra Løve og Omegn, som tænkte at slutte sig til. Ved dette Møde opnaaedes Enighed; og der blev samme Aften foretaget en tegning af frivillige Bidrag, hvis samlede Beløb blev Kr.... Murer Chr. Andersens Tilbud var det laveste og lød paa Kr., hvilket tillige med Tømrer Hansens blev tilsammen Kr. Dette Arbejde paabegyndtes i det for Danmark saa begivenhedsrige og bevægede Aar 1920, hvor de politiske og sociale Brydninger er stærke her hjemme i Danmark saa vel som i andre Lande. Men først og fremmest den store nationale Oplevelse, da Sønderjylland efter 56 Aars Adskillelse atter forenes med Danmark. Og det er vort Ønske, at der i denne Skole maa udføres et Arbejde, der maa virke til Sundhed og Velsignelse for de Børn, der vil komme til at gaa der. Løve, den 26/ Dokumentet er undertegnet af 36 personer, deriblandt Carl D. Madsen og Elna Madsen. - Nedlagt i Grunden den 2. juni 1920 af Henriette og Jens Olsen, som er Ejer af Matr. 3a Løve.» Dokumentet blev fundet igen under et hulmurs-arbejde i den gamle friskole i eftersommeren 1992! 17

18 GLIMT FRA LØVE OG SLÆGTEN 6.5 De indmurede tavler i Løve Kro/Brugsen Det følgende er gengivet fra en kopi af et håndskrevet dokument jeg har fået fra Lokalhistorisk arkiv (siderne 7 og 8 i dokumentet), der i sin helhed omhandler brugsforeningen og kroen i Løve. Jeg fik det nok fordi min bedstefars navn stod der. Paa et Bestyrelsesmøde i Brugsen i Efteraaret 1933 blev det vedtaget at lade indmure 2 Tavler, én paa hver Side af den Dør der i sin Tid var Indgang til Kroen. Paa den ene skal det staa: og paa den anden Her var Løve Herredes Tinghus fra 1752 til 1839 Her var Løve Kro fra 28. September 1787 til 1. Juni 1917 I 1917 overtog Gierslev Sogns Beboere Ejendommen, samt Møllen og Bageriet, og en Brugsforening begyndte sin virksomhed. Møllen blev solgt videre til Ole Peder Petersen i juni Han var den sidste private ejer, og det var ham der skænkede møllen til Løve Møllelaug. Omkring den 20. November 1933 blev de omtalte Tavler indmuret. Bag den Tavle, hvorpaa der staar om Kroen, er indsat en Flaske i hvilken der er et Papir hvorpaa der staar skrevet Navnene paa de Mænd, der på den Tid sad i Bestyrelsen, samt en venlig hilsen til den Slægt ne nu sidder: Murer & Bmd. Hans Peter Hansen, Løve Mark, Gdr. Hans Peter Christensen, Løve, Grd. Ludvig Christensen, Brydemosegaard, Gdr. Lauritz Jørgensen, Løve, Gdr. Carl Dedenroth Madsen, Løve, Gdr. Svend Højland, Gierslev, Bmd. Jens Peter Jensen, Finderup, Hmd. Peter Olsen, Gierslev og Gdr. Jens Olssen, Løve Jørgen Werner, Uddeler og Sognefoged Joh. Petersen Solbjerg, Regnskabsfører. Løve Kro ca (Billedet hentet fra 18

19 GÅRDE KNYTTET TIL SLÆGTEN - PERSONER KNYTTET TIL GÅRDENE 7 Gårde knyttet til slægten - personer knyttet til gårdene De oplysninger der kommer her, er i det store og hele trukket ud af øvrig tekst, kap Fremstillingen er knyttet til 4 gårde i Løve og Finderup. Gårdene ligger på en næsten ret linje på 2,5 km. 7.1 Randagersholm, ca Randagersholm, Slagelsevej Christen Madsen #130 f. ca. 1739, gift anden gang med Karen Kjeldsdatter #131, besluttede at flytte gården ud på marken efter branden i Løve i maj Han var da 63 år gammel. Han havde 5 efterlevende børn, heraf 4 med Karen. Karen døde 4 ½ år efter branden, mens Christen lever til Hvordan de boede midlertidig efter branden vides ikke. Antagelig har man fået op et stuehus forholdsvis hurtigt, medens udhuset/stallen har været meget enkelt. Læs forøvrigt skifteprotokol kapitel Det blev sønnen Mads Christensen #128 f. 1777, der overtog gården. Han blev gift med Ane Christensdatter #129 i De fik 11 børn og havde en hård tid med økonomien. Men Mads fandt en god løsning for at sikre gården i slægten (omtalt kap , efter pkt ) 3. Christen Madsen #115 f overtog gården efter sin far. Hans far døde i 1834, så Christen har ikke været mere end 19 år, da han overtog. Han blev gift med Ane Kirstine Pedersdatter #116 i De fik 9 børn, og det ser ud til, at optimismen har sejret (se kap , efter pkt ). Deres tredje barn, Mads Peder Madsen #38, var ham, der blev gift med Vilhelmine Adolfine Dedenroth #28. De bosatte sig i Finderup, Slagelsesvej 65, Østervang. Ifølge gamle papirer opbevaret af Valborg Madsen f. Pedersen #688 (se pkt. 5) antages udlængerne at være opført i 1856 og stuehuset i

20 GÅRDE KNYTTET TIL SLÆGTEN - PERSONER KNYTTET TIL GÅRDENE 4. Det var den yngste dreng i flokken, Ferdinand Vilhelm Madsen #361 f. 1861, der overtog gården efter forældrene. Han blev gift med Anna Jørgensen #347, Løve Kro. (Hun var søster til Oluf Jørgensen #171, hvis datter Inger Jørgensen #86 blev gift med Ludvig Dedenroth Madsen #43 (Mads Peder og Vilhelmine Madsens søn), så her er der dobbelt tilknytning.) 5. Ferdinand Vilhelm og Anna's søn (yngst af 5 børn) Christian Madsen #687 f. 1908, g.m. Valborg Pedersen #688 f. 1916, er den sidste inden slægten der har ejet gården. Christian døde i Gården blev drevet videre med bestyrer. Valborg blev boende på gården frem til 1990, da hun solgte den til Høng kommune. Valborg bor nu i Høng (2000), mens datteren Birgit Madsen #689 f er gift og bor i Skørpinge ved Slagelse. 7.2 Juelsborg, og Juelsborg, stuehuset Adolph Michael Dedenroth #5 f og Elisabeth Jochumsdatter Holmann #16 etablerede sig på gården i 1822/23. Han blev senere sognefoged og stænderdeputeret. De havde 3 børn: den yngste blev møller i Høng (Han havde også en finger med i spillet da Løve Mølle blev bygget.), den mellemste blev gårdkone ved Korsør, mens den ældste 2. Carl Wilhelm Dedenroth #17 overtog gården i Han blev gift med Johanne Marie Jacobsdatter #20, Dalviggård, i 1837 (1 km fra Juelsborg). De to må antages at have boet på og drevet Dalviggård fra ca Ud fra oplysningerne om Dalviggård, kan det se ud til at Juelsborg har været drevet ved siden af indtil Elisabeth (Carl Wilhelms mor) døde i Der foreligger en oplysning om, at gården blev solgt ud af slægten den 4. maj Men så er der også en oplysning om at Lauritz Martin Dedenroth #27, deres 6. barn i rækken, er påført et skøde på Juelsborg i Lauritz Martin var da 28 år, så det kan vel nok passe (se Dalviggård pkt. 20

21 GÅRDE KNYTTET TIL SLÆGTEN - PERSONER KNYTTET TIL GÅRDENE 6). I Holbæk Amts Årbog 1970 skriver Thorvald Vangslev i sin artikel «Omkring Vestsjællands Tingsted, at Adolph Michael Dedenroths efterkommere ejede gården til Det giver et holdepunkt fra en person, hvis morfar tjente på Juelsborg i sin tid. Altså en ret sikker oplysning/kilde. 7.3 Dalviggård, Dalviggård på 1920-tallet, Bøstrupvej Johanne Jensdatter #120 f. ca i Vesterløvevej 3 (matr.nr. 16a) blev i 1812 gift med Jacob Jensen #119. Jakob købte samme år et areal af sin svigerfaders gård i Løve. I 1842 (62 år gammel) får Jacob læst skøde på et hus med 1 td. land i Løve fra Maren Jensdatter, sin svigerinde, men han dør året efter. Herefter kommer hans kone Johanne i aftægt på Dalviggård til hun dør i Det tyder på at deres datter Johanne Marie Jacobsdatter #20 gift i 1837 med Carl Wilhelm Dedenroth #17 har overtaget driften af Dalviggård en gang mellem 1837 og Det var i deres tid stuehuset blev opført (1867), samt kostald og lade (1870). De får 7 børn, hvor den yngste, Vilhelmine Adolfine Dedenroth #28, kommer til Finderup, Slagelsevej 65, Østervang sammen med Mads Peder Madsen #38.. Johanne Marie dør i Da er Carl Wilhelm 64 år gammel, og ud fra omstændighederne er nok luften gået ud af ham. Jeg har en oplysning om at datteren Frederikke Emilie Dedenroth #23, gift med Jens Peder Bruun #30, tager over. Lokalhistorisk Nyt nr. 2, 1998, side 13, citat: Igennem årene havde Christensen et fast samarbejde med musiker Jens Peder Bruun, som bestyrede sin svigerfaders gård Dalviggård i Løve. Han købte den senere, men flyttede i 1880 erne til Høng, hvor han blev møller. 3. Den næste ejer må have været Niels Peder Ferdinand Stahl, gift 1883 med Kirsten Larsen, Finderup. Min bedstemor Elna Margrethe Stahl #47 blev nemlig født på gården i Jeg antager at Jens Peder Bruun har solgt gården i 1883, men hvor Carl Wilhelm Dedenroth blev af i sin alderdom (69-82 år gammel) ved jeg ikke. Ferdinand Stahl opfører en ny lade i Elna Margrethe Stahl bliver gift med Carl Dedenroth Madsen #39 i 1909, og de forpagter Dalviggård Da køber Carl 21

22 GÅRDE KNYTTET TIL SLÆGTEN - PERSONER KNYTTET TIL GÅRDENE gården og ejer den frem til Gennem sit giftermål kommer altså Carl til sin moders fødegård. Han var også en tid og tjente på Juelsborg, bedsteforældrenes/oldeforældrenes tidligere gård. Det er blevet mig fortalt, at han havde håbet at arve efter det barnløse ægtepar som da havde Juelsborg, men sådan gik det ikke. Kan det have været Lauritz Martin og Laurine Dedenroth, som senere boede i Slagelse? I Elna og Carls tid bliver kostalden udvidet, og stuehuset får pålagt fast tag i Deres søn Richard Stahl Madsen #49, gift med Elise Laurentse Ytreland #53, forpagter gården og ejer den Gården blev solgt til Torkild Madsen, Havrebjerg. 7.4 Østervang, ca ca Ludvig Dedenroth Madsen på selvbinderen ved Østervang i Finderup, Slagelsesvej 65 «Bedstefars gård» i Finderup hed Østervang, i modsætning til Vestervang i Slagelsevej 67. Østervang blev nedrevet for kort tid siden, (NJ 2000) så ovenstående billede må være til erindring for de nulevende personer i slægten, der har minder fra gården. Gården blev oprindelig skilt ud fra matrikel nr. 4A, Davrekildevej 5, se kort bagerst i bogen. 1. Mads Peder Madsen #38 og Vilhelmine Adolfine Dedenroth #28 købte Østervang i Finderup omkring deres giftermål i NJ har oplyst at købet skete ved skøde af Det var matrikelnummer 4b. Ved salget til sønnen Peder i 1925 er der to matrikelnumre: 4b på Htk og 4c på Htk Den sidste ejendom blev købt den 3. august 1891 af «undertegnede Boelsmand Jens Knudsens enke, Johanne Sophie Hansen». Købekontrakten er gengivet i sin helhed i kap Deres yngste søn, Peder Valdemar Dedenroth Madsen #46, købte gården i Købekontrakten blev undertegnet den 19. september. Hele søskendeflokken var tilstede i barndomshjemmet for at undertegne købekontrakten. Samme dag skriver Mads Peder også en Testamentarisk Disposition til fordel for Vilhelmine om at hun skal have ret til at sidde i uskiftet bo hvis manden dør først. Købekontrakten er gengivet i sin helhed i kap Det er grund til at antage at man også fejrede Ludvigs 34 års fødselsdag denne dag. Han var født Men så gik der ikke mere end 3 dage fra højtidelighed og 22

23 GÅRDE KNYTTET TIL SLÆGTEN - PERSONER KNYTTET TIL GÅRDENE glæde til sorg: Vilhelmine døde den 22. september 1925, 67 år gammel. Da var Mads Peder 78 år gammel, og han levede i 10 år til. Peder blev gift første gang med Esther Holm og anden gang med Camilla Jacobsen. Gården blev i deres eje frem til deres pensionsalder (tidlig i 1960-erne). De havde ingen børn. 7.5 Andre gårde med tilknytning til slægten Hvis man går gennem slægtsoplysningerne i kapitel 12 og 13, vil man finde bl.a. følgende gårde nævnt: 1. Høng, Tranevejlegård 2. Kirke Stillinge, "Marielyst" 3. Knudstrup, Fuglemosegård 4. Løve Mark, Rugvangshøj (Roneshøj) 5. Løve Mark, Skambækgård og Gyden 6. Løve, Davrekildevej 2 7. Løve, Lottershøj 8. Løve, Søgårdsvej 1 9. Løve, Toelstang 10. Løve, Tunbjerggård 11. Løve, Vesterløvevej Stillinge, Gåsenagergård og Møllegård 13. Tjørnelunde, Gangergård, Tjørnelundevej 1b 14. Tjørnelunde, Kokkegård 15. Tjørnelunde, Slettemosegård, Kragerupgårdsvej 5 23

24 OM STAMFAREN I DEDENROTH-SLÆGTEN OG VÅBENSKJOLDET 8 En stamfar - Georg Wilhelm v Dedenroth Skjold fra Siebmachers's Grosses Wappenbuch (ca. 1526) 8.1 Georg Wilhelm Dedenroth kommer til Fyn Ejlif Pedersen, Løgumkloster, skriver i brev til Kari Ytreland Madsen en orientering om slægtens oprindelse: Stamfar Georg Wilhelm v Dedenroth kom sammen med sin hustru Magdalene Christiane Vilhelmine v Dalvig til Danmark i 1775 og blev opdrager for en kammerherres børn. Kammerherren boede lidt syd for Odense i en by der hedder Vejle og han sad på Vejlegård. Georg og Magdalene havde mindst 2 sønner, Adolph Michael og Carl. Adolph Michael Dedenroth var en tid gartner på Lemmemarke Mølle på Møn. Nu kommer vi så til at familien bosætter sig på Løve egnen, for i 1822 kom Juelsborg ved Løve på tvangsauktion. Da der efter de første 2 auktioner ikke var nogle bud, bød Adolf Michael Dedenroth på Juelsborg den 19. December 1822, hvor han blev den højest bydende med et bud på 1000 Rigsdaler. Ved auktionen stod Adolph Michaels broder som kautionist,- forpagter Carl Louis v Dedenroth af Liliendahl. Udfra hvad jeg har var Juelsborg i familiens eje i hvert fald til 4. mai Jeg har engang været i Løve og henne for at se Juelsborg udefra, men det så nu ikke ud af ret meget. Så kan jeg ikke fortælle mere om det end du kan se på stamtræet. Tanja Dedenroth's #103 exlibris lavet til hendes konfirmation 24

25 OM STAMFAREN I DEDENROTH-SLÆGTEN OG VÅBENSKJOLDET 8.2 Våbenskjoldet af Ejlif Pedersen Våbenskjoldet som det blev brugt på smørpapiret ved Arnaa Mejeri af Ejlif Pedersen #113 Det jeg nu fortæller er lidt sammenkog ud fra min almen viden omkring våbenskjolde og ting der er konkrete i denne sag. Våbenskjolde er en slags genkendelsesmærke - varemærke for en familie. Alle kunne og kan stadigvæk lave sig et våbenmærke, men der er nogen symbolik gemt i hvordan man udførte sit mærke. Enkelte våbenskjolde blev i sin tid tildelt af herskeren, det kunne være kongen eller hertugen. Selve skjoldet kan ud fra formen give et fingerpeg om hvilket årstal det stammer fra, og Dedenroth skjoldet er udfra dette fra år Når vi så ser på hjelmen, er det en Trallehjelm (i mod-sætning til en visir hjelm) så hjelmen tyder på vi er omkring 1526 tallet. Kronen på hjelmen er typisk for en adelig Dame eller en mandlig Baron, men da der sidder en Hjort i kronen, og disse dyr ofte var tegn for navnet, kan det have været en adelig Dame fra en familie der hed Hjort, som har giftet sig med en v Dedenroth. Selve skjoldet kunne godt tyde på at det er et sammensat skjold, på grund af den lodrette skillelinie. Den venstre side er da Mandens families skjold, og højre side er Konens families skjold. Blomstene var ofte symbolsk udtryk for hvor mange børn familien havde, og det er muligt at det over den vandrette linie er antal drengebørn og det under er en pige. For at få mere ud af skjoldet skal der nok en rejse til Tyskland til for at prøve at foretage et studie der. Og så det jeg ved om Dedenroth våbenskjoldet: Adoph Michaels ældste søn Carl Wilhelm Dedenroths yngste søn boede i Slagelse. Jeg har besøgt ham en gang eller to, og vi kaldte ham Onkel Martin. Onkel Martin havde et maleri af våbenskjoldet, muligvis det originale der er i Danmark, og dette maleri er nu i min ældste søns besiddelse. Det blev givet til mig af din bedstemor. Carl og Elna havde rimeligvis arvet det efter Onkel Martin. 25