KOMWT Kommunernes it-fællesskab Vejledning til KOMBIT projekter. Dokumentet er en vejledning i at udfylde arkitekturrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMWT Kommunernes it-fællesskab Vejledning til KOMBIT projekter. Dokumentet er en vejledning i at udfylde arkitekturrapport"

Transkript

1 Vejledning i udarbejdelse af arkitekturrapport Vejledning til KOMBIT projekter Dokumentet er en vejledning i at udfylde arkitekturrapport til Kommunernes lt-arkitekturråd, som er en obligatorisk leverance for fælleskommunale IT-projekter i KOMBIT. Lars Vraa 3. oktober 2016

2 Indhold 1. Indledning 3 2. Baggrund, rammer og proces Arkitekturrådet skal have rapportering om anvendelse af rammearkitekturen Proces for udarbejdelse af arkitekturrapporten 4 3. Vejledning til rapportens udfyldning Baggrund for projekt Redegørelse for projektets arkitekturvalg 5 KOMBIT NS Halfdansgade København S Tlf CVR Side 2/15

3 Kommunernes ft-fællesskab 1. Indledning Arkitekturrapporten er projektets redskab til overfor it-arkitekturrådet at dokumentere og kommunikere, hvilke overvejelser projektet har gjort omkring anvendelse af rammearkitekturen, herunder også hvilke afvigelser der måtte være truffet af hensyn til den praktiske gennemførlighed af projektet. Det skal understreges, at det er det enkelte projekt, som er ansvarlig for egne arkitekturvalg. Arkitekturrapporten skal ses som en anledning til at reflektere over arkitekturen i projektet og foreligge projektets velovervejede arkitekturvalg til en drøftelse med arkitekturrådet med en forudgående høring i netværket af de kommunale it-arkitekter. Arkitekturrapporten er en SKAL-leverance i fælleskommunale KOMBIT-projekter og udfyldes af projekts it-arkitekt. Rapporten udarbejdes på baggrund af en fælles skabelon, der kan findes på nedenstående links, hvor der også kan ses eksempler på tidligere udfyldte rapporter fra andre projekter: Indeværende dokument er en vejledning i processen omkring arkitekturrapporten, samt en hjælp til arkitekten med at udfylde arkitekturrapporten. 2. Baggrund, rammer og proces 2.1 Arkitekturrådet skal have rapportering om anvendelse af rammearkitekturen Det er arkitekturrådet, der i samarbejde med KL's ledelse og kontaktudvalg tager et hovedansvar for at udarbejde og udbrede fremtidens fælleskommunale "it-byplan" og herunder forankre rammearkitekturen i tvær- og fællesoffentlige arkitektursamarbejder. Figur 1 nedenfor illustrerer arkitekturrådets rolle i den fælleskommunale arkitekturstyring. Rådets mandat i forhold til KOMBIT's projekter er at være rådgivende og komme med anbefalinger vedrørende kommunernes fælles ft-infrastruktur'. Læs mere om arkitekturrådets rolle og mandat i kommissoriet, der kan læses her: /cf 202/Kommissorium for Kommunernes lt-arkitekturr-d - 5.PDF KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf kombit kombit.dk CVR Side 3/15

4 Kommuner og kommunale samarbejdsorganisationer KL's bestyrelse og direktion Kommunale it. medarbejdere : Tvteroffentlse Kommunikation Strategi og retning Kommuniumbon Nye behov samarbejdspartnere, fx regioner (RITA) og ministerier (RUSA) Formidling og - - styring af ramme- Digitaliseringsstyrelsen. fx arkitekturen Arkitektur- Grunddata Kommunernes l)-arkitekturråd arbejdsgruppe(r) og Mg Marked, rådgivere og sarnarbeidsparter Rådgivning lx SKI Rapportenng Sekretanatsbegening omkring ramme arkitekturen Anmodning Resultat af anmodning KUKOMBIT Arkitekturstab udvikling og forvaltning af rammearkilekturen Forvaltning af Administrationer principper referencearkitekturer Teknologiproduktvalg Forvaltning af standarder Blueprints Roadmap 11-pol tik er Den fælleskommunale rammearkitektur Retnings lin e Processer Principper Reference arkitektur Figur 1 Organisering af den fælleskommunale arkitekturslyring Tekniske tandarder Le n ngs abeloner Projekterne anvender den fælleskommunale rammearkitektur og rapporterer i arkitekturrapporten til arkitekturrådet. Formålet med arkitekturrapporten er, at projekterne, som anvendere af rammearkitekturen, løbende holder det fælleskommunale It-Arkitekturråd orienteret om dens operationaliserbarhed i praksis. I arkitekturrapporten skal projektet gøre rede for, hvordan det har anvendt det fælles gods i rammearkitekturen, og ikke mindst også rapportere hvilke beslutninger om afvigelser herfra, som man har måttet træffe og af hvilke hensyn. Det er det enkelte projekt, der træffer beslutningerne om projektets arkitektur. Men det er vigtigt, at arkitekturrådet kan følge med i beslutningen af hensyn til den fortsatte udvikling af den fælleskommunale rammearkitektur, så den er operationel, synlig og dynamisk Proces for udarbejdelse af arkitekturrapporten 1. Når projektleder har initieret arbejdet med arkitekturrapporten informeres sekretariat i KL herom Projektet koordinerer med sekretariatet om, hvornår rapporten forventes klar til høring og efterfølgende fremlæggelse på et af de 4 årlige arkitekturrådsmøder. 2. Rapporten udarbejdes af projektets it-arkitekt og reviewes i KUKOMBIT arkitekturstaben. 3. Rapporten sendes i høring i netværket af kommunale it-arkitekter af KL's sekretariat. 4. Projektet behandler høringssvar 5. Rapporten og resultatet af høringsprocessen fremstilles på møde i arkitekturrådet 2 Læs mere om rammearkitekturen her: KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf CVR Side 4/15

5 3. Vejledning til udfyldning af arkitekturrapportens skabelon De efterfølgende afsnit repræsenterer strukturen i den skabelon som anvendes til at skrive arkitekturrapporten. Som udgangspunkt indeholder hvert afsnit en instruktion (hvordan og hvad) og nogle eksempler til inspiration. 3.1 Baggrund for projekt Baggrund Her gives en kort beskrivelse af projektet. Genbrug fx fra PID. Der kan også være særlige forudsætninger og bindinger for projektet, som ligger til grund for arkitekturen, som skal forklares her. Leverancen er en tekst på ord, der giver læseren en forståelse for projektet. Eksempel: Se et eksempel i arkitekturrapporten for DHUV: /cf 202/Arkitekturrapport for DHUV.PDF Baggrundsmateriale Her kan listes, hvad der ellers eksisterer af tilgængeligt baggrundsmateriale, der ligger til grund for projektet. Det kan fx være centrale aftalepapirer, referencearkitekturer, sikkerhedsarkitekturer eller lignende. Indsæt gerne links Eksempel: Se et eksempel i arkitekturrapporten for samarbejdsplatformen: /cf 202/Arkitekturrapport for Samarbejdsplatformen.PDF 3.2 Redegørelse for projektets arkitekturvalg Arkitekturprincipper Alle fælleskommunale projekter skal forholde sig til de fælleskommunale arkitekturprincipper, der er vedtaget af arkitekturrådet. Arkitekturprincipperne har som formål at understøtte og kommunikere den valgte retning i den fælleskommunale arkitekturstyring. Principper anvendes til at sikre konsistens og sammenhæng i beslutninger på tværs af projekter som en vejledning, der KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf CVR Side 5/15

6 anvendes til at træffe de konkrete beslutninger. Principperne er derimod ikke de faktiske beslutninger. Det enkelte princip skal altid vurderes ift. det enkelte projekt m.v., hvor de konkrete afgørelser træffes. Principperne anvendes til at vurdere overensstemmelsen mellem de konkrete beslutninger i kommunale it-projekter, road-maps og strategier og den overordnede retning og vision for kommunal it-udvikling. Der kan være gode grunde til at vælge at afvige i konkrete tilfælde, men afvigelsen bør altid forklares. Herved sikres, at arkitekturen overordnet bevæger sig i den ønskede retning, og at afvigelser vælges af vigtige strategiske og operationelle hensyn. Leverancen i arkitekturrapporten er en liste, hvor projektet har forholdt sig til de 17 arkitekturprincipper i forhold til: Hvilke arkitekturprincipper er fulgt? Hvordan? Hvilke arkitekturprincipper er ikke fulgt? Med hvilken begrundelse? Hvilke arkitekturprincipper er eventuelt ikke relevante for projektet? Hvorfor? Eksempel fra arkitekturrapporten for KY: 89: Forandringsrobust arkitektur Som direkte følge af dette arkitekturprincip er det tydeligt kravsat, at der i løsningsarkitekturen skal fokuseres på indkapsling af data og semices, således at der opnås en høj grad af forandringsparathed (modifiability) i KY, specielt med henblik på lovændringer. Reference: /cf 202/Opdateret arkitekturrapport for KY. PDF Projektets målarkitektur Her indsættes og beskrives kort projektets målarkitektur gerne med en tegning/illustration. Arkitekten skal her kort forklare, hvilke arkitekturovervejelser, der ligger til grund for den valgte arkitektur, herunder også hvilke integrationsmodeller der tænkes anvendt. For at give et realistisk billede på, hvad projektets leverance er, skal arkitekten også kort redegøre for, om målarkitekturen realiseres nu eller på længere sigt, og hvordan transitionen fra as-is og til målbilledet er tænkt. Hvordan forbereder projektet sig på at kunne tage støttesystemer som adgangsstyring, indekser, klassifikation og organisation og beskedfordeleren i brug? Leverancen i arkitekturrapporten er en tegning/diagram, der illustrerer projektets målarkitektur samt en beskrivelse jf. ovenstående. KOMBIT NS Halfdansgade København S Tlf CVR Side 6/15

7 KOM13 1:1" Der findes ikke pt. i KOMBIT en fast skabelon for en målarkitektur, og derfor vil de så længe det er tilfældet variere fra projekt til projekt. Her er indsat to eksempler på, hvordan projekter har præsenteret målarkitekturen i arkitekturrapporten: BBR I Figur 2 nedenfor er vist et eksempel på, hvordan BBR's målarkitektur er præsenteret i arkitekturrapporten, som i sin fulde form kan findes på: /cf 202/Arkitekturrapport for BBR.PDF IffitStraaesSak Ir" ~1.1 Logisk nedbrydning af systemet STSgenrertereSerant WIL GARKed.W.efr.,. Pre.senlatIonTserver [Sen. ~e., WHAserren Aprilketionasarver Si&sele, r.rndewmnier, ih."'" ~IC ,rsasvust~ør NY nir. rryda survirls~tme. 1 fielmffirk. n el ~In ~1.01:L ~relt, Inc,. I [ bk.lit~le: Andre loginke nedbrydninger Eidiumidweltzir 1.1:ane: d:aviozie: Figur 2 BBR's Målarkitektur Samarbejdplatformen I Figur 3 nedenfor er vist, hvordan samarbejdsplatformen har illustreret løsningen og dens samspil med de omkringliggende systemer. Arkitekturrapporten kan findes på: /cf 202/Arkitekturrapoort for Samarbeidsplatformen.PDF KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf CVR Side 7/15

8 Web Samarbejdsplatformen - Løsningen `. APP Brugergrænseflade - Dashboard med Widgets Løsningens moduler Løsningens database Beskeder Opslag Kursus Galleri Kalender stration Tilladelser Sikker Fildelin Personfølsomme dokumenter Bill.ede/Lyd/VIdeo øvrige data Dataintegration 5 0. VI UG Figur 3 Målarkitektur for samarbejdsplatformen Projektets forretningsbegrebsmodel Her indsættes projektets begrebsmodel, hvor formålet er at synliggøre, hvilke forretningsobjekter, der er unikke for løsningen, og hvilke der allerede er defineret i rammearkitekturen eller fællesoffentligt. Rammearkitekturen skal være med til at sikre en fælles forretningsforståelse i et kommunalt it-systemlandskab med systemer fra mange forskellige leverandører. Igennem begrebsafklaringen og den efterfølgende informationsmodellering afklares det, hvilke af løsningens forretningsobjekter, der allerede er defineret i rammearkitekturen eller fællesoffentligt og som genbruges i løsningen. Person, Sag, Dokument og Virksomhed er KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf CVR Side 8/15

9 eksempler på forretningsobjekter, der allerede er defineret og som kan anvendes umiddelbart i løsningens begrebsmode13. Genbrug af eksisterende forretningsobjekter skal være med til, at sikre at løsningen nemmere kan udveksle informationer med øvrige it-systemer, fordi de anvender de samme semantiske definitioner og beskrivelser af de fælles objekter. På baggrund af afdækningen af løsningens informationsbehov, og herunder hvilke forretningsobjekter der allerede er defineret i rammearkitekturen, og hvilke der er unikke for det domæne løsningen skal understøtte, kan projektet kortlægge, hvilke data der allerede findes i eksisterende registre eller andre løsninger, og som der dermed skal etableres snitflader imod, og hvilke data løsningen selv skal være master på og dermed også kunne stille til rådighed for omverdenen. I arkitekturrapporten Indsættes begrebsmodellen, og der redegøres kort for, hvilke forretningsobjekter der er eksternt definerede og dermed kræver, at informationen hentes eksternt og hvilke der er løsningens egne. Nedenfor i Figur 4 er vist, hvordan E&E's begrebsmodel er gengivet i projektets arkitekturrapport. De blå objekter indikerer, at begrebet er defineret eksternt for domænet og derfor i princippet vil være information, der skal hentes eksternt. Arkitekturrapporten for E&E kan findes på: /cf 202/Arkitekturrapport for Ejendomsskatte- oq Eiendomsb.PDF 3Den nærmere anvisning på begrebs- og informationsmodellering i KOMBIT-projekter findes i metodehåndbogen herfor: upload/documentsnidenscenter/metodehaandboq%20begrebs /020oq%20informationsmodeller.pdf KOMBIT NS Halfdansgade København S Tlf CVR Side 9/15

10 KOMBil" Forretningsbegrebsmodel 4e0Pera mwii pief4 skairlin ø ~ae ti botalsl : -Ella ureisc Prr: tx,r1. ArrrIlt 1:14-4e Er bri,r414 Emireariumeiln Figur 4 Begrebsmodel for E&E Forretningsservices (fra rammearkitekturen) I dette afsnit redegøres for løsningens anvendelse af forretningsservices. På baggrund af afdækningen af løsningens informationsbehov i forbindelse med begrebsmodelleringen, og herunder hvilke informationer der skal hentes fra eksterne kilder, og hvilke der er unikke for det domæne løsningen skal understøtte, kan projektet kortlægge, hvilke data der allerede findes i eksisterende registre eller andre løsninger, KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf CVR Side 10/15

11 og som der dermed skal etableres snitflader imod, og hvilke data løsningen selv skal være master på og dermed også kunne stille til rådighed for omverdenen. Det kan fx være services på serviceplatformen eller hændelsesbeskeder fra beskedfordeleren. Der findes fællesoffentligt og fælleskommunalt en række fysiske komponenter, der tilbyder funktionalitet, som kan anvendes i realiseringen af et it-projekt. KOMBIT har på vegne af kommunerne med støttesystemerne realiseret en række komponenter efter beskrivelserne i rammearkitekturen som fx serviceplatformen, beskedfordeleren og fordelingskomponenten. Fællesoffentligt er datafordeleren ved at bliver etableret til de fælles grunddata. Indenfor specifikke domæner findes også fysiske services hos en række myndigheder, som SKAT, STAR og NSI. Det kan også være fællesoffentlige komponenter som fx Digital Post eller NemSMS. I arkitekturrapporten beskrives, hvilke eksisterende fysiske services, der anvendes og hvordan. Det kan både være i forhold til løsningens informationsbehov jf. analysen heraf. Men også om der findes andre løsninger med funktionalitet, der genbruges. Fravalg forklares ud fra projektets begrundelser herfor. Derudover kan løsningen også trække på forretningsservices og funktionalitet fra eksterne leverandører, hvor der endnu ikke findes en fælles løsning. Det ser man fx med udbetalinger, der endnu foretages via KMD Udbetaling. I arkitekturrapporten redegøres der for: Hvor løsningen henter information fra eksterne kilder, der allerede er beskrevet i rammearkitekturen. Hvor løsningen anvender eksterne komponenter og funkitonalitet fra rammearkitekturen og fællesoffentligt. Det gøres særskilt opmærksom, hvis der anvendes services og funktionalitet fra eksterne leverandører. I arkitekturrapporten for E&E på side 13 kan ses et eksempel på, hvordan der er redegjort for løsningens anvendelse af forretningsservices: /cf 202/Arkitekturrapport for Eiendomsskatte- og Ejendomsb.PDF Forretningsservices (eget domæne) I dette afsnit redegøres for løsningens produktion af forretningsservices. Her forklares, hvilken information, der er unik for løsningens domæne og dermed også for løsningen, og som dermed også bør kunne stilles til rådighed for andre. Derfor redegøres også for, hvordan informationerne eventuelt stilles til rådighed for andre, fx via støttesystemer eller serviceplatformen, ligesom det forklares, hvis det ikke er tanken, at de skal stilles til rådighed for andre. KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf CVR Side 11/15

12 Her forklares også hvilke komponenter og funktionalitet som realiseres i projektet, og som eventuelt kan stilles til rådighed for andre. Fokus er tværgående komponenter, der kan være relevante for andre projekter og løsninger. De oplagte eksempler er, hvis der tilvejebringes komponenter a la de ovenfor nævnte. Det kan også være, at løsningen anskaffer en regelmotor, tilvejebringer et register eller som KY, der laver en selvbetjeningsservice, hvor andre løsninger kan bygge 3. parts selvbetjeningsløsninger. I arkitekturrapporten redegøres der for: Hvilke forretningsservices løsningen producerer, og som stilles til rådighed for andre i form af enten dataservices eller genbrugelig funktionalitet. I arkitekturrapporten fra BBR 2.0 er der redegjort for, hvilke services løsningen udstiller sådan her: "BBR 2.0 udstiller services der er aftalt i grunddataprogrammet. BBR udstiller to typer services: Til anvendelse af Grundataprogrammet andre registre (Matriklen, Ejerfortegnelsen, DAR og Data fordeler) Til 010 services for adgang af 1T Systemer (her kaldet Kommuneklienten) Til førstnævnte udstilles i henhold til principperne i Grunddataprogrammet Ajourføringsservices (EJDbA_Tildel), som anvendes til at ajourfører forskellige data for BBR objekter (fx tilknytning til Adresse). Til at understøtte dette udstilles en udstillingsservices (EJDbU Soeg). Med denne kan relevante data fremsøges før de ajourføres. Denne service anvendes også til at sikre Data fordelerens udstillingsfunktionalitet. Dertil udstilles hændelser (EJDbH) på forretningsmæssige hændelser via Data fordeleren når data ændres. Til sidstnævnte udstilles ajourføringsservices til at ajourføre BBR stamdata (EJ- DbA_BBRObjekt) samt konfigurationsdata (EJDbA_Konfiguration). Derud over udstilles systemroller som defineres af BBR (EJDbU RolleRettigheder), og som anvendes til at tildele de enkelte bruger adgang til BBR data." Se hele arkitekturrapporten for BBR 2.0 på: /cf 202/Arkitekturrapport for BBR. PDF Fysiske services (fra fælles initiativer) Afsnittet udfyldes ikke. Er beskrevet under forretningsservices. KOMBIT NS HaIfdansgade København S Tlf CVR Side 12/15

13 3.2.7 Fysiske services (fra eksterne leverandører) Afsnittet udfyldes ikke. Er beskrevet under forretningsservices Fysiske services (egenudviklede) Afsnittet udfyldes ikke. Er beskrevet under forretningsservices Standarder Her beskrives hvilke standarder, som anvendes i projektet og hvordan. 010 Sag og Dokumentstandarderne er eksempler på fællesoffentlige standarder, der er beskrevet i rammearkitekturen, hvor der med udgangspunkt i de centrale forretningsobjekter er udarbejdet egentlige informationsstandarder, som er lagt til grund for konkrete snitflader. Der kan også være gode grunde til ikke at anvende nogle af de i rammearkitekturen pt. beskrevne standarder. Fx hvis løsningen ikke indeholder objekter, der er defineret i disse standarder. Det kan også være, at løsningen forvalter objekter som fx Sag, Dokument eller Organisation og alligevel ikke anvender de pågældende standarder. 1 de tilfælde vil der være brug for lidt ekstra forklaring for, hvorfor man fx som sagsbærende ikke kan udveksle sager efter standarden for Sag, da det vil være forventningen. Udover standarder beskrevet i rammearkitekturen findes der fællesoffentligt og i endnu større grad internationalt en meget stor mængde standarder med relevans for it-projekter, som kan være relevante at inddrage i løsningen. Nogle af dem findes allerede i KOMBIT's standardkravspecifikation som fx standarder for tilgængelighed eller IS familien for informationssikkerhed. I arkitekturrapporten redegøres ikke for fravalg af enkelte standarder, da det vil være voldsomt omfattende. Men der bør redegøres for, hvilke overvejelser der i projektet er gjort omkring anvendelse af standarder, hvilke standarder der eventuelt er taget ind og anvendt, og om disse eventuelt kunne være relevante for andre. I arkitekturrapporten for Samarbejdsplatformen er eksemplet med standarder udfyldt sådan: KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf CVR Side 13/15

14 "Bla. 010's "Sag og dokument standard", kan indgå i det videre arbejde, her er f.eks. en beskrivelse af klassifikation af følsomhedsklasser, som bør anvendes under udarbejdelsen af Samarbejdsplatformen Samarbejdsplatformen forventer at skulle bruge standarder omkring web og kommunikation, dvs, standarder for opbygning af widgets, f.eks. HTML5 og standarder for kommunikation, f.eks. inden for mail og kalender. Brugerportalsinitiativet har beskrevet standarder for udveksling af information og læringsfor1øb mellem Læringsplatforme, men disse forventes ikke anvendt i Samarbejdsplatformen." Se hele arkitekturrapporten for Samarbejdsplatformen på: /cf 202/Arkitekturrapport for Samarbejdsplatformen. PDF nfrastru ktu r Her forklares de overvejelser, der måtte være gjort i forhold til løsningens it-infrastruktur som fx specielle krav til det udstyr og øvrig infrastruktur som leverandøren skal stille til rådighed. Det vil være væsentlige overvejelser i forhold til løsningens infrastruktur, hvad der er de overordnede behov infrastrukturen skal understøtte, som fx: Hvilke sikkerhedsmodeller skal understøttes? Er der fx særlige forhold omkring sikring imod hackning, DDOS-angreb mv. Er det en high availability løsning hvor der skal separate komponenter til denne for at være sikker på at dennes performance ikke påvirkes af andre eller er dette en løsning hvor det er nok med best effort? Hvilke krav er der til sikring af følsomme data? Er det en løsning hvor der er så følsomme data at man under ingen omstændigheder vil tillade brug af virtuel løsning? Cloud-overvejelser, som fx om der er særlige krav til lokalisering af infrastrukturen, som fx at den skal være placeret indenfor Danmark, EU eller noget andet? Skal SW komponenterne basere sig på open source? Kan løsningen leve med datatab? En anden kategori af væsentlige overvejelser angår brugernes og kommunernes miljø, der hænger sammen med at skulle understøtte de devices som brugerne nu har ved hånden, eller at skulle anvende eksisterende kommunal infrastruktur f.eks. krav til trådløs båndbredde, understøttelse af software osv. I arkitekturrapporten for Ydelsesrefusion kan læses om infrastruktur: "Ved udbud af udvikling og drift af Ydelsesrefusionsløsningen forventes der at blive stillet krav om at løsningen skal kunne deles op i tre leverancer efterfølgende: Infrastruktur drift, Applikationsdrift og Applikationsvedligehold. KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf CVR Side 14/15

15 KOMBn" Kommunernes ft-fællesskab Ligesom der lægges stor vægt på SLA krav, da løsningen vil være en central de/for hvordan indsatsen på beskæftigelses området skal udformes" Se hele arkitekturrapporten for Ydelsesrefusion på: htto://www.kl.dk/imacievaultfiles/id 78541/cf 202/Arkitekturrapport for Ydelsesrefusion. PDF Sikkerhed Her beskrives kortfattet projektets valg af overordnet sikkerhedsmodel der anvendes og hvordan denne er udmøntet i en sikkerhedsarkitektur. Særligt hvis løsningen håndterer persondata redegøres for, hvordan sikkerhedsmodellen tager hensyn til de særlige krav herfor, som fx: Systematisk afdækning af formål og behandlingshjemler for systemet, herunder om der er særlovgivning skal være dokumenteret. Persondataforordning/lov stiller særlige krav, og der skal også være klarhed over aftalekomplekser omkring forholdet mellem databehandler og dataansvarlig. Dataoverblik over anvendte (person)data, deres klassifikationer, volumen og eksisterende løsninger. Privacy Impact Assesment (PIA) er et krav jf. persondataforordningen, hvor der skal analyseres, hvilke konsekvenser løsningen har for privatlivet og hvordan beskytter vi borgeres informationer4. Risiko analyse og mitigerende handlinger skal være med til at give et input om hvilke sikkerhedsrisici systemet har identificeret, og hvordan de mitigeres. Bemærk at nogle risici kan være for omkostningstunge at implementere sikkerhedsforanstaltninger for, og derfor må accepteres. I arkitekturrapporten redegøres kortfattet for: Løsningens sikkerhedsmodel med særligt fokus på håndteringen af persondata og overvejelser heromkring 4 IS027001/Konsekvensvurdering-for-privatlivet KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf imkombit.dk CVR Side 15/15

Arkitekturrapport:

Arkitekturrapport: <PROJEKTNAVN> Arkitekturrapport: Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens

Læs mere

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Besluttet 18. august 2014 Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Baggrund Der investeres massivt i digitalisering af den kommunale sektor. Der er forventning og krav om, at digitaliseringen

Læs mere

RACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur

RACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur Bilag 8 til pkt. 9 RACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur INDHOLD Indledning... 2 Definitioner... 3 Fælleskommunale arkitekturmål:... 3 Forretningsprocesmønstre... 4 Fælleskommunale

Læs mere

Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer

Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer UdbudsVejledning Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog,

Læs mere

Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering

Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Phn, 22. februar 2012 Baggrund Sekretariatet iværksætter i 2012 en evaluering af rådets arbejde

Læs mere

Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS

Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS NOTAT Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS (Bilag til dagsordenspunkt 10, Arkitekturrapport for KITOS) Lars Nico Høgfeldt, Odense Kommune Generel indledning

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR

DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR FDA2017 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - FRA VISION TIL PRAKSIS FDA 2017 Agenda Digitaliseringsstrategien og kommunernes udfordringer Rammearkitekturen som et fælles

Læs mere

SAPA ARKITEKTURRAPPORT. Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 DCH & KMJ

SAPA ARKITEKTURRAPPORT. Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 DCH & KMJ SAPA ARKITEKTURRAPPORT Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 DCH & KMJ Indstilling Det indstilles, at arkitekturrådet drøfter, om: - Rapportens omfang og indhold er dækkende - SAPA-løsningens brug af

Læs mere

Introduktion til Klassifikation

Introduktion til Klassifikation Introduktion til Klassifikation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over støttesystemet Klassifikation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse af

Læs mere

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring

Læs mere

Arkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen. Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af

Arkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen. Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af Arkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapporten ejes af projektets

Læs mere

Introduktion til Støttesystem Organisation

Introduktion til Støttesystem Organisation Introduktion til Støttesystem Organisation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over Støttesystemet Organisation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse

Læs mere

Udarbejdelse af strategier for hændelsesorientering

Udarbejdelse af strategier for hændelsesorientering Udarbejdelse af strategier for hændelsesorientering En vejledning til kommunernes og ATP s opgaver Version 1.0 februar 2015 KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk

Læs mere

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN V/ Chefkonsulent Morten Hass Tre budskaber Rammearkitekturen er kommunernes fælles krav og infrastruktur Hvert fælles projekt udbygger rammearkitekturen Når ny fælles

Læs mere

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt.

Læs mere

Støttesystemerne. Det er tid til

Støttesystemerne. Det er tid til 1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare

Læs mere

SNITFLADER TIL INDEKSER. Præsentation af de fælleskommunale støttesystemernes snitflader til indekser

SNITFLADER TIL INDEKSER. Præsentation af de fælleskommunale støttesystemernes snitflader til indekser SNITFLADER TIL INDEKSER Præsentation af de fælleskommunale støttesystemernes snitflader til indekser Introduktion Fokus At give et overblik over: Integration til indekserne Forudsætninger for integration

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

Baggrund og løsningsbeskrivelse

Baggrund og løsningsbeskrivelse Udfasning af ESR og nyt Ejendomsskat- og Ejendomsbidragssystem 04. juni 2015 BILAG 1 Baggrund og løsningsbeskrivelse Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for projektet... 2 2. Udfasningen af Ejendomsstamregistret

Læs mere

Arkitekturrapport: Standard for indbetalinger

Arkitekturrapport: Standard for indbetalinger Arkitekturrapport: Standard for indbetalinger Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter med effekt på den fælleskommunale rammearkitektur. Rapporten ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens

Læs mere

Faktaark for BBR 2.0

Faktaark for BBR 2.0 4. april 2014 SRS Faktaark for BBR 2.0 Overordnet beskrivelse og baggrund for BBR 2.0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Baggrund og formål... 3 BBR i dag... 3 Fremtidige BBR 2.0... 4 3. Teknik...

Læs mere

Faktaark for DAR 1.0

Faktaark for DAR 1.0 1. december 2014 HEGK Faktaark for DAR 1.0 Overordnet beskrivelse og baggrund for DAR 1.0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Baggrund og formål... 3 DAR i dag... 3 Fremtidige DAR 1.0... 4 3. Teknik...

Læs mere

Vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale Støttesystemer

Vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale Støttesystemer Vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale Støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog, der vejleder kommunerne i det

Læs mere

SAMARBEJDSPLATFORMEN. Informationsmøde om dagtilbudsområdet 6.juli 2016

SAMARBEJDSPLATFORMEN. Informationsmøde om dagtilbudsområdet 6.juli 2016 SAMARBEJDSPLATFORMEN Informationsmøde om dagtilbudsområdet 6.juli 2016 Dagsorden 1. Velkommen 2. Kort om KOMBIT 3. Status på projektet 4. Markedet for løsninger på dagtilbudsområdet 5. Kravspecifikationen

Læs mere

Bilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer)

Bilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer) Klik her for at angive tekst. Bilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer) Krav og vejledning til

Læs mere

Overblik over roller og kompetencer i forhold til Støttesystemerne

Overblik over roller og kompetencer i forhold til Støttesystemerne Overblik over roller og kompetencer i forhold til ne En vejledning til kommunernes og ATP s opgaver Version 1.0.1 maj 2015 KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk

Læs mere

Resultatkontrakt Tillæg maj 2016

Resultatkontrakt Tillæg maj 2016 Resultatkontrakt Tillæg maj 2016 4.4. Det fælles brugerportalsinitiativ for folkeskolen For at understøtte realiseringen af Brugerportalsinitiativet (BPI) for folkeskolen etablerede KL i 2015 et fælleskommunalt

Læs mere

Scope dokument for Advisservice

Scope dokument for Advisservice 18. marts 2013 AHI Scope dokument for Advisservice Indhold 1. Advisservice... 2 2. Advis håndtering i KMD Sag... 2 3. Hændelse og Advis... 3 4. Advis løsningsmodel... 4 5. Abonnementsopsætning... 5 6.

Læs mere

Klik her for at angive tekst. Vejledning til brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks

Klik her for at angive tekst. Vejledning til brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks 23. maj 2013 HHK/KMJ NOTAT Klik her for at angive tekst. Vejledning til brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk

Læs mere

Introduktion til Støttesystem Ydelsesindeks

Introduktion til Støttesystem Ydelsesindeks Introduktion til Støttesystem 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over støttesystemet i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse af hvilke komponenter,

Læs mere

Krav og vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud

Krav og vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud Klik her for at angive tekst. Krav og vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud I forbindelse med det forestående monopolbrud udarbejder KOMBIT i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin drejebog,

Læs mere

Faktaark for BBR 2.0

Faktaark for BBR 2.0 1. december 2014 HEGK Faktaark for BBR 2.0 Overordnet beskrivelse og baggrund for BBR 2.0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Baggrund og formål... 3 BBR i dag... 3 Fremtidige BBR 2.0... 4 3. Teknik...

Læs mere

Styregruppen for data og arkitektur. Reviewrapport for: Referencearkitektur for deling af data og dokumenter (RAD)

Styregruppen for data og arkitektur. Reviewrapport for: Referencearkitektur for deling af data og dokumenter (RAD) Styregruppen for data og arkitektur Reviewrapport for: data og dokumenter (RAD) Indhold Arkitekturreview (scopereview) af referencearkitektur for deling af data og dokumenter 2 Reviewgrundlag 2 Projektresume

Læs mere

KOMBITs arbejde med it-arkitektur

KOMBITs arbejde med it-arkitektur KOMBITs arbejde med it-arkitektur Fælleskommunal rammearkitektur Mette Kurland, KOMBIT 29.09.2011 KOMBIT/Fælleskommunal rammerarkitektur 1 Rammearkitektur ift. KOMBITs mission Forhandlingskraft Effektivisering

Læs mere

Fælleskommunal infrastruktur - SAPA-seminar, marts Michel Sassene, KOMBIT

Fælleskommunal infrastruktur - SAPA-seminar, marts Michel Sassene, KOMBIT Fælleskommunal infrastruktur - SAPA-seminar, marts 2014 Michel Sassene, KOMBIT Agenda 1. Hvorfor fælleskommunal infrastruktur? 2. Hvad kan man med infrastrukturen? 3. Brug af infrastrukturen i kommunen

Læs mere

Arkitekturrapport: DUBU

Arkitekturrapport: DUBU Arkitekturrapport: DUBU Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens ansvar

Læs mere

Rammearkitektur. Konkurrence og sammenhængende digitalisering

Rammearkitektur. Konkurrence og sammenhængende digitalisering Rammearkitektur Konkurrence og sammenhængende digitalisering Agenda Hvorfor er Rammearkitekturen nødvendig? Hvad indeholder Rammearkitekturen? Hvilke støttesystemer bringer KOMBIT i udbud nu? Status og

Læs mere

Vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunal støttesystemer

Vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunal støttesystemer 3. september 2013 Vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunal støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog, der vejleder

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af ydelsen (udkast) Konsulent Rammeaftale

Bilag 1: Beskrivelse af ydelsen (udkast) Konsulent Rammeaftale Bilag 1: Beskrivelse af ydelsen (udkast) Konsulent Rammeaftale Der er udbudt følgende delaftaler: Delaftale 1: Digital forretningsstrategi Delaftale 2: It-strategi og governance Delaftale 3: It-konsulenter

Læs mere

Infotavle. Administratorer kan håndtere rettigheder, widgets, foretage redaktionel styring af indhold samt opsætte både hjemmesider og infotavler.

Infotavle. Administratorer kan håndtere rettigheder, widgets, foretage redaktionel styring af indhold samt opsætte både hjemmesider og infotavler. Funktionalitet i Aula Aula bliver fra 2019 den platform, som elever, forældre og pædagogisk personale på alle landets folkeskoler kan bruge til at kommunikere og dele informationer. Og fra 2020 vil pædagoger

Læs mere

SAPA Kommunenetværk Øst & Vest. KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart

SAPA Kommunenetværk Øst & Vest. KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart SAPA Kommunenetværk Øst & Vest KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart P R O J E K T S T A T U S 1. Kravspecifikation A. Kommuner B. Leverandører 2. Faglige afklaringer i workshops 3.

Læs mere

Arkitekturrapport: FÆLLES SPROG III

Arkitekturrapport: FÆLLES SPROG III Bilag 5: Arkitekturrapport fra projektet Fælles Sprog III (Bilag til dagsordenspunkt 6: Arkitekturrapporten). Arkitekturrapport: FÆLLES SPROG III Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter med

Læs mere

EFFEKTMÅLING DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER PLAN FOR KVALITATIVE MÅLEPUNKTER. Bilag 7 Punkt 13

EFFEKTMÅLING DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER PLAN FOR KVALITATIVE MÅLEPUNKTER. Bilag 7 Punkt 13 Bilag 7 Punkt 13 DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER EFFEKTMÅLING DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER PLAN FOR KVALITATIVE MÅLEPUNKTER Den samlede målemetode Kvalitative Kvantitative Udarbejdelsen

Læs mere

EFFEKTMÅLING DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER EFFEKTMÅLING AF INITIATIVET SAMMENHÆNG OG GENBRUG MED RAMMEARKITEKTUREN

EFFEKTMÅLING DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER EFFEKTMÅLING AF INITIATIVET SAMMENHÆNG OG GENBRUG MED RAMMEARKITEKTUREN DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER EFFEKTMÅLING AF INITIATIVET SAMMENHÆNG OG GENBRUG MED RAMMEARKITEKTUREN EFFEKTMÅLING DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER Udarbejdelsen af denne drejebog Formål Tilgang

Læs mere

It-Arkitekturrådets møde 28. februar Effektmåling af rammearkitektur

It-Arkitekturrådets møde 28. februar Effektmåling af rammearkitektur www.pwc.dk It-Arkitekturrådets møde 28. februar Effektmåling af rammearkitektur Revision. Skat. Rådgivning. Interviews og workshop har været primær input til udarbejdelsen af målepunkter, som har haft

Læs mere

Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler

Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug

Læs mere

BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen")

BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering (rammearkitekturen) 1 BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen") BRUGSVEJLEDNING Budskabspapiret er en hjælp til at sætte ord og sætninger på, når du som kommunal chef

Læs mere

SAPA OG STØTTESYSTEMERNE. V/ projektleder Kenneth Møller Johansen

SAPA OG STØTTESYSTEMERNE. V/ projektleder Kenneth Møller Johansen SAPA OG STØTTESYSTEMERNE V/ projektleder Kenneth Møller Johansen I dag 1. KMD Sag: Konkurrence hvordan? 2. Kort om SAPA og om Støttesystemerne 3. Samspil med kommunernes sagsbærende løsninger 4. Hvad gør

Læs mere

Møde i følgegruppen for den fælleskommunale Serviceplatform

Møde i følgegruppen for den fælleskommunale Serviceplatform REFERAT Møde i følgegruppen for den fælleskommunale Serviceplatform Møde i den kommunale følgegruppe for den fælleskommunale Serviceplatform, 3. april 2014 Deltagere: Brian Andersen, Roskilde Henrik Flindt,

Læs mere

Vilkår vedrørende anvendelsen af Støttesystemet Organisation

Vilkår vedrørende anvendelsen af Støttesystemet Organisation Vilkår vedrørende anvendelsen af Støttesystemet Organisation 1. Indledning og vejledning Nærværende vejledning beskriver, hvordan it-systemer afsender og/eller modtager beskeder fra Støttesystemet Organisation,

Læs mere

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 Et stærkere og mere trygt digitalt Samfund Maj 2016 Ny version på vej! PROCES NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

Læs mere

Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION

Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets arkitekt (Erling Hansen).

Læs mere

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf.

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf. Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet 28. maj 2014 Koncept for brugerportalsinitiativ Digital

Læs mere

OS2KITOS. Kommunernes IT OverbliksSystem

OS2KITOS. Kommunernes IT OverbliksSystem OS2KITOS Kommunernes IT OverbliksSystem Formål Leverancer Succeskriterier Moving target, men som de langt hen ad vejen er blevet kommunikeret indtil nu! Idé Fælles kommunal digitaliseringsstrategi Indsatsområde

Læs mere

SAPAs forretningsmæssige behov i relation til Dialogintegration. SAPAs behov for Dialogintegration. Fordele ved brug af dialogintegration i SAPA

SAPAs forretningsmæssige behov i relation til Dialogintegration. SAPAs behov for Dialogintegration. Fordele ved brug af dialogintegration i SAPA 26. marts 2014 NOTAT SAPAs forretningsmæssige behov i relation til Dialogintegration Dette notat beskriver SAPAs specifikke forretningsmæssige behov i forhold til integration med relevante ESDH-/fagsystemer,

Læs mere

Arkitekturarbejdet for brugerportalinitiativet. Dialogforum 22. April 2015 Nikolaj Malkov, KL Chefkonsulent/forretningsarkitekt

Arkitekturarbejdet for brugerportalinitiativet. Dialogforum 22. April 2015 Nikolaj Malkov, KL Chefkonsulent/forretningsarkitekt Arkitekturarbejdet for brugerportalinitiativet Dialogforum 22. April 2015 Nikolaj Malkov, KL Chefkonsulent/forretningsarkitekt Status pt. for arkitektur og standarder Fællesoffentlig standardiseringsgruppe

Læs mere

Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT

Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT 13. maj 2014 NOTAT Governancemodel Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT Resume: Notatet beskriver den fælles governancemodel for kommunerne og KL s involvering,

Læs mere

Kommissorium for Digital Robust Arkitektur

Kommissorium for Digital Robust Arkitektur Digital Robust Arkitektur Kommissorium for Digital Robust Arkitektur 1. Motivation/baggrund for programmet Arkitekturprogrammet er et program som udspringer af den Fælles offentlige digitaliseringsstrategi.

Læs mere

IT-arkitekturstyring i Syddjurs Kommune

IT-arkitekturstyring i Syddjurs Kommune IT-arkitekturstyring i Syddjurs Kommune Arkitekturprincipper 1. Skab sammenhængende digitale oplevelser for borgere og virksomheder 2. Forretningens behov skal drive og definere løsningerne 3. Understøt

Læs mere

Arkitekturrapport: Samarbejdsplatformen

Arkitekturrapport: Samarbejdsplatformen Arkitekturrapport: Samarbejdsplatformen Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens

Læs mere

Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7

Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 Ejendomsdataprogrammet (GD1) Adresseprogrammet (GD2) Cover til Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 - kravbilag til brug for GD1-GD2 s kravspecificering Version:

Læs mere

Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013

Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Opsamling på kommunal høring Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Dagsorden Velkommen Høringsprocessen frem til udbuddet på KY Resultater fra høringen Udbudsmaterialet kapitel 1 4, 5 og 6 Temaer: EDSH, opgavelisten,

Læs mere

STØTTESYSTEMERNE NØGLEN TIL NYE MULIGHEDER OG FREMTIDENS SAGSBEHANDLING

STØTTESYSTEMERNE NØGLEN TIL NYE MULIGHEDER OG FREMTIDENS SAGSBEHANDLING Bilag 8 seneste version af grundfortællingen Pkt. 11 Grundfortælling om støttesystemer STØTTESYSTEMERNE NØGLEN TIL NYE MULIGHEDER OG FREMTIDENS SAGSBEHANDLING 1 HISTORIEN BAG STØTTESYSTEMERNE KMD har monopol

Læs mere

D A G S ORDEN. 4. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd

D A G S ORDEN. 4. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd D A G S ORDEN 4. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd Mødet afholdes tirsdag den 27. november 2012, kl. 9.30 14.30 i KL- Huset, Weidekampsgade 10, 2300 København S, i mødelokale S-06. 1. Velkommen

Læs mere

Underbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation

Underbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation Underbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation 1. Indledning og vejledning Nærværende vejledning beskriver, hvordan Anvendersystemer afsender og/eller modtager objekter til/fra

Læs mere

BUSINESS CASEN FOR MONOPOLBRUDDET HVAD RØRER SIG LIGE NU?

BUSINESS CASEN FOR MONOPOLBRUDDET HVAD RØRER SIG LIGE NU? BUSINESS CASEN FOR MONOPOLBRUDDET HVAD RØRER SIG LIGE NU? Kommunedage 30. maj 1. juni 2017 Chefkonsulenter Iver Winther og Tomas Volf Dagsorden 1. Økonomi i Rammearkitekturen (ØiR) 2. Buffetpris 3. Fjernprint

Læs mere

Programbeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016

Programbeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Programbeskrivelse 5.5 Kommunal implementering af grunddata www.kl.dk Side 1 af 7 1. Formål og baggrund Det fælleskommunale program har til formål, at understøtte

Læs mere

Handlingsplan for digital modenhed i Albertslund Kommune

Handlingsplan for digital modenhed i Albertslund Kommune www.pwc.dk Handlingsplan for digital modenhed i Albertslund Kommune 21. juni 2016 Revision. Skat. Rådgivning. Baggrund Digital modenhed bliver i stigende grad kritisk for kommunens mulighed for at udnytte

Læs mere

KLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer og

KLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer og KLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer 11-03-15 og 12-03-15 Hvem er jeg? Denny Christensen Chefkonsulent og IT Arkitekt i KOMBIT Har været teamlead og skribent på bla. kravspecifikationerne

Læs mere

Fra specifikation til anskaffelse

Fra specifikation til anskaffelse 10. juni 2015 Fra specifikation til anskaffelse Ny løsning XX www.rammearkitektur.dk Hvordan kommer vi fra papir til den konkrete digitale løsning? Hvordan får kommunen værdi ved at bruge og bidrage til

Læs mere

Referat leverandørmøde BBR & DAR 02.08.14

Referat leverandørmøde BBR & DAR 02.08.14 4. september 2014 Referat leverandørmøde BBR & DAR 02.08.14 1. KOMBIT bød velkommen og gennemgik dagens agenda. Agenda blev fremlagt som vist: Kl. 13.00 Velkomst v. Simon Mark Pedersen, KOMBIT Kl. 13.10

Læs mere

Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017

Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017 Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0 Maj 2017 Indhold Indhold... 2 Introduktion til retningslinjerne... 3 Hvilke projekter skal have foretaget arkitektur-reviews?... 3 Tre trin for arkitekturreviews...

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

SAPA S BETYDNING FOR ESDH. IMPULS 2015, 17. september 2015 Kenneth Møller Johansen

SAPA S BETYDNING FOR ESDH. IMPULS 2015, 17. september 2015 Kenneth Møller Johansen SAPA S BETYDNING FOR ESDH IMPULS 2015, 17. september 2015 Kenneth Møller Johansen I dag 1. Kort om KOMBIT 2. KMD Sag: Monopolbrud hvordan? 3. Samspil med ESDH-systemer 4. Hvad gør kommunerne nu? 5. Etablering

Læs mere

Styregruppen for data og arkitektur

Styregruppen for data og arkitektur Styregruppen for data og arkitektur Review-rapport for: Indhold Arkitekturreview af referencearkitektur for 2 Reviewgrundlag 2 Projektresume 2 Indstilling 3 Anbefalinger 3 Anbefalinger til det nuværende

Læs mere

Foreningsmodel Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening. 5. oktober 2015 Devoteam

Foreningsmodel Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening. 5. oktober 2015 Devoteam Foreningsmodel Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening 5. oktober 2015 Devoteam Vision og formål for foreningen Vision: at digitaliseringen i medlemskommunerne skaber større værdi i den enkelte kommune,

Læs mere

UNDGÅ DÅRLIGE IT-LØSNINGER

UNDGÅ DÅRLIGE IT-LØSNINGER UNDGÅ DÅRLIGE IT-LØSNINGER ARKITEKTURPRINCIPPER 1. Skab sammenhængende digitale oplevelser for borgere og virksomheder 2. Forretningens behov skal drive og definere løsningerne 3. Understøt digitalt samarbejde

Læs mere

Arkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området

Arkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området Arkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af

Læs mere

Kvalitative målepunkter til effektmåling af den fælleskommunale rammearkitektur

Kvalitative målepunkter til effektmåling af den fælleskommunale rammearkitektur Bilag 8 Punkt 13 Kvalitative målepunkter til effektmåling af den fælleskommunale rammearkitektur Juni 2017 Revision. Skat. Rådgivning. Overblik over kvalitative målepunkter # Målepunkt 1 Bedre betingelser

Læs mere

SIKKERHEDSPROJEKT PÅ TVÆRS AF BPI

SIKKERHEDSPROJEKT PÅ TVÆRS AF BPI KOMMUNERNES IT-ARKITEKTURRÅD, DEN 6. SEPTEMBER 2016 BRUGERPORTALSINITIATIVET SIKKERHEDSPROJEKT PÅ TVÆRS AF BPI Kommunernes it-arkitekturråd, den 6. september 2016 v/ Kit Roesen Anskaffelse af læringsplatforme

Læs mere

Fordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel. Marts 2014

Fordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel. Marts 2014 Fordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel Marts 2014 1 Indledning Denne præsentation beskriver, på et overordnet plan, følgende områder i forhold til en fremtidig fordelingsmekanisme,

Læs mere

Version 1.0. Vilkår for brug af Støttesystemet Adgangsstyring

Version 1.0. Vilkår for brug af Støttesystemet Adgangsstyring Version 1.0 Vilkår for brug af Støttesystemet Adgangsstyring kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/10 1. Indledning og vejledning I forbindelse med det forestående monopolbrud konkurrenceudsætter KOMBIT

Læs mere

Klik her for at angive tekst.

Klik her for at angive tekst. 30. april 2013 Klik her for at angive tekst. NOTAT Klik her for at angive tekst. Bilag 16: Anvenderkrav til Støttesystemet Ydelsesindeks version 1.0 (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav

Læs mere

BILAG 2: COWI DISPOSITION

BILAG 2: COWI DISPOSITION MARTS 2014 KL BILAG 2: COWI DISPOSITION (BILAG TIL DAGSORDENSPUNKT 5: OPERATIONALISERING AF FORSLAG VEDRØRENDE EN RESULTATORIENTERET FORRETNINGSARKITEKTUR PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET). ADRESSE COWI A/S Parallelvej

Læs mere

SAMARBEJDSPLATFORMEN. BPI-møder oktober 2015

SAMARBEJDSPLATFORMEN. BPI-møder oktober 2015 SAMARBEJDSPLATFORMEN BPI-møder oktober 2015 Hvem er KOMBIT? KOMBIT er kommunernes itfællesskab. 100 % ejet af KL og kommunerne. KOMBITs mission er at samle kommuner om fælles itløsninger, der fremmer effektivitet

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

DECEMBER Vejledning til kommunens snitfladestrategi

DECEMBER Vejledning til kommunens snitfladestrategi DECEMBER 2016 Vejledning til kommunens snitfladestrategi Dette notat introducerer arbejdet med kommunens snitfladestrategi. Snitfladestrategien beskriver kommunens strategiske beslutninger vedr. snitflader

Læs mere

Eksisterende SkoleIntrafunktionalitet i forhold til Brugerportalsinitiativet

Eksisterende SkoleIntrafunktionalitet i forhold til Brugerportalsinitiativet NOTAT Eksisterende SkoleIntrafunktionalitet i forhold til Brugerportalsinitiativet Som led i Brugerportalsinitiativet vil der inden for nogle år blive udviklet en ny løsning Samarbejdsplatformen som skal

Læs mere

Bilag 10 - Udkast til strategi for udvikling og udbredelse af den fælleskommunale rammearkitektur

Bilag 10 - Udkast til strategi for udvikling og udbredelse af den fælleskommunale rammearkitektur NOTAT Bilag 10 - Udkast til strategi for udvikling og udbredelse af den fælleskommunale rammearkitektur (Bilag til dagsordenspunkt 12: Strategi for udvikling og udbredelse af rammearkitekturen og kommunikationsstrategi

Læs mere

Integration Generelle vilkår og forudsætninger Integrationsbeskrivelse - version 0.1

Integration Generelle vilkår og forudsætninger Integrationsbeskrivelse - version 0.1 Integration Integrationsbeskrivelse - version 0.1 rnes Datafællesskab - KDF Versionshistorik Relevans Dato Initialer Version Kommentarer 201n-nn-nn xxx 0.1 Første version Referencer Ref Titel Kommentarer

Læs mere

Sådan gennemføres arkitekturreviews. September 2017

Sådan gennemføres arkitekturreviews. September 2017 Sådan gennemføres arkitekturs September 2017 2 HVORFOR? HVAD? - PROCESSEN 1. Forudgående rådgivning og planlægning af Forudgående rådgivning og planlægning af - Dialog og bistand fra sekretariatet fra

Læs mere

23. maj 2013Klik her for at angive tekst. HHK/KMJ. Vejledning til brug af Støttesystemet Adgangsstyring

23. maj 2013Klik her for at angive tekst. HHK/KMJ. Vejledning til brug af Støttesystemet Adgangsstyring 23. maj 2013Klik her for at angive tekst. HHK/KMJ Vejledning til brug af Støttesystemet Adgangsstyring kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/10 1. Indledning og vejledning I forbindelse med det forestående

Læs mere

SAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE

SAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE SAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE v/ Anne Kathrine Fjord-Marschall, specialkonsulent, KL KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE

Læs mere

Vilkår for Dialogintegration

Vilkår for Dialogintegration Vilkår for Dialogintegration KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/8 Dokumenthistorik Dato Version Ansvarlig Kommentar til ændringer

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Følgegruppe for KDF og SP

Følgegruppe for KDF og SP REFERAT Følgegruppe for KDF og SP Kommunernes Datafællesskab og Serviceplatformen, 20. april 2015 Deltagere: Brian Andersen, Roskilde Kommune Flemming Egeriis Hartwich, Sorø/Ringsted Kommune Henrik Brix,

Læs mere

STS-KOMMUNENETVÆRK. 5. og 7. april 2016 Kenneth Møller Johansen

STS-KOMMUNENETVÆRK. 5. og 7. april 2016 Kenneth Møller Johansen STS-KOMMUNENETVÆRK 5. og 7. april 2016 Kenneth Møller Johansen Første kommune er live på Adgangsstyring Og alle står i kø for at få lov til at teste og anvende Støttesystemerne Første bølge i monopolbruddet

Læs mere

BEDRE ØKONOMISTYRING AF SOCIALE INDSATSER MED RAMMEARKITEKTUREN

BEDRE ØKONOMISTYRING AF SOCIALE INDSATSER MED RAMMEARKITEKTUREN BEDRE ØKONOMISTYRING AF SOCIALE INDSATSER MED RAMMEARKITEKTUREN Kommunernes It-Arkitekturråd, den 6. september 2016 EN GRUNDFORTÆLLING Eksplorativ tilgang Vi har undersøgt: 1. Hvordan arbejder man med

Læs mere