Revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv. Hvordan revisionsudvalg fungerer og skaber værdi i praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv. Hvordan revisionsudvalg fungerer og skaber værdi i praksis"

Transkript

1 Revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv

2 I Revision & Regnskabsvæsen har der i de senere år været bragt en række artikler om revisionsudvalg. De har primært fokuseret på det organisatoriske element samt herudover analyser i udvikling af rapportering om revisionsudvalg. Et eksempel herpå er artiklen i Revision & Regnskabsvæsen, nr. 8, August 2012: Analyse af udviklingen i rapportering om revisionsudvalg, af Finn L. Meyer og Thomas Bruun Kofoed, KPMG. I Danmark har bestyrelsen en dobbeltrolle, der dels omfatter kontrolelementer og dels den overordnede målsætning og styring, herunder strategi. Tilsvarende må revisionsudvalgets primære ansvarsområder også formodes at have strategiske dimensioner, eksempelvis risikostyring og den strategiske betydning af anvendt regnskabspraksis og skat. Det understøttes af, at der internationalt i en periode har været tegn på, at revisionsudvalg er på vej til at fokusere stadig mere på den strategiske dimension af deres ansvarsområder 1 ; men set ud fra en dansk vinkel, hvordan fungerer revisionsudvalg egentlig i praksis i dag og hvor stor en vægt dedikerer revisionsudvalg til problemstillinger af strategisk og risikostyringsmæssig karakter indenfor udvalgets naturlige ansvarsområder. Kan vi fra dansk side hente inspiration fra internationale udviklingstendenser på feltet, herunder i vækstøkonomier som BRIK landene? Dette vil blive søgt belyst i en række artikler i Revision & Regnskabsvæsen. Dels ved dialog med fungerende revisionsudvalgsmedlemmer i Danmark og internationalt; men også med en række af de parter, som revisionsudvalgene både direkte og indirekte har berøring med. Af Anni Haraszuk, E-MBA Statsautoriseret revisor. Se Artikelseriens design bygger på principperne: Global, praktik og værdiskabelse. Global gælder både ift., hvad vi kan lære af hinanden ved benchmark af revisionsudvalg i internationalt forgrenede koncerner med dansk modervirksomhed; men også hvad danske koncerner kan hente af inspiration globalt, eksempelvis når koncernen er kinesisk eller amerikansk ejet. Praktik betyder, at artikelserien primært er henvendt til praktikerens univers med en enkel, overskuelig formidling inden for dette komplekse problemfelt. En case-baseret tilgang, suppleret med interviews, survey m.v. Praktikken understøttes endvidere af, at læserne løbende kan kommentere på artiklerne og byde ind selv, bl.a. på mailen ligesom anden relevant teknologi løbende vil blive søgt taget i anvendelse. Artiklerne har ikke til hensigt at finde frem til én bedste løsning. Arbejdet med dataindsamling, analyse mv. indtil nu har vist, at der er mange hensyn, interesser og perspektiver også når det gælder revisionsudvalg. Det tilstræbes at trække på den seneste forskning i tæt samspil med toneangivende business schools o.lign. i ind- og udland; men det vil altid være i krydsfeltet med praktikkens verden. Værdiskabelse udfordres, analyseres og sættes bl.a. i forhold til investerede ressourcer. Der anlægges en 360 graders tilgang for revisionsudvalget, i krydsfeltet med nøgleinteressenterne det omgiver sig med. Artiklerne vil ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv gå i dybden med spørgsmålet hvordan, bl.a. ift. følgende problemstillinger, praktiske udfordringer og dilemmaer, med afsæt i revisionsudvalget: Snitfladen mellem bestyrelsen og revisionsudvalget Strategiplaner og forretningsmodellens sammenhæng med de økonomiske realiteter og forventninger Den strategiske anvendelse af regnskab samt skat og afgifter Det effektive interne kontrolsystem, også i strategisk perspektiv Overvågning af, at virksomhedens risikostyringssystem i praksis fungerer effektivt Organisatoriske aspekter, herunder samspillet mellem de enkelte ledelsesudvalg og den samlede bestyrelse Ansvarsperspektivet, bestyrelse versus revisionsudvalg samt særlige forhold når koncerner er globale Forfatterne til de enkelte artikler tilstræbes at variere afhængig af temaet. Som følge af den globale tilgang, må nogle af artiklerne i serien forventes at blive på engelsk. Forfatteres og kilders baggrund, forud- Revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv 13

3 På tværs af alle bestyrelsens arbejdsområder, er øget transparens i fokus. Et stigende pres fra aktionærer, medier, myndigheder, medarbejdere, lovregler, anbefalinger og generelt det omgivende samfund medfører, at virksomhederne såvel som deres bestyrelser er nødt til at være langt mere åbne i deres kommunikation end tidligere. sætninger m.v. tilstræbes at fremgå direkte af artiklerne, for at fremme transparens og så læserne har grundlag for at foretage egen fortolkning af indholdet. Revision & Regnskabsvæsen, og dermed Forlaget Karnov, er formidlingsplatform. Denne første artikel i serien tilstræber at sætte scenen, med en diskussion af internationale hovedtendenser sammenholdt med dansk praksis inden for revisionsudvalg, særligt fokuseret på det ledelsesmæssige og strategiske perspektiv. Herudover hvilke kompetencekrav, der i praksis i dag stilles til det enkelte revisionsudvalgsmedlem ved rekruttering og udøvelse af hvervet, samt kvalitetskriterier ved udvalgets personsammensætning. Datagrundlaget for denne artikel vil indgå som element i den videre analyse af, hvordan revisionsudvalg fungerer i praksis i dag og skaber værdi, samt afdækning af udviklingsretninger og potentialer set i internationalt perspektiv. Til belysning af problemstillingen omfatter denne første artikel et interview med den internationalt erfarne Jakob Stengel. Han har mange års erfaring fra internationale ledelsesposter i toneangivende virksomheder, mangeårig bestyrelseserfaring og har endvidere arbejdet med professionel rekruttering af bestyrelsesmedlemmer i dansk kontekst. Jakob er uddannet cand.jur. og har 10 års ledelseserfaring fra den finansielle sektor. I 1999 var han blandt de første i Danmark til at tilbyde rådgivning om Corporate Governance til danske bestyrelser to år før Nørby-udvalget kom med de første danske anbefalinger for god selskabsledelse. Lige siden har han været blandt de mest anerkendte og efterspurgte eksperter på området. De seneste 6 år har han arbejdet i executive search-branchen som partner hos nogle af de allerstørste spillere i markedet. Der henvises til Faktaboks side 17 for en uddybning af Jakob Stengels baggrund. Interviewet er struktureret i følgende 5 undertemaer: 1. Globale tendenser, herunder revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv 2. Hvordan revisionsudvalget skaber værdi og hvordan det påvirker rekrutteringskravene 3. Krav til revisionsudvalgets forståelse af virksomhedens strategiske ramme 4. Virksomhedens situation set i forhold til kriterier ved revisionsudvalgets sammensætning 5. Det større perspektiv og afrunding Næste artikel i serien er planlagt til at omfatte interview med en af Danmarks mest anerkendte og erfarne revisionsudvalgsformænd. Globale tendenser inden for bestyrelser, herunder revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv 1. For at starte med overblikket, hvilke 5 globale tendenser ser du indenfor bestyrelser, herunder særligt revisionsudvalg? Transparens På tværs af alle bestyrelsens arbejdsområder, er øget transparens i fokus. Et stigende pres fra aktionærer, medier, myndigheder, medarbejdere, lovregler, anbefalinger og generelt det omgivende samfund medfører, at virksomhederne såvel som deres bestyrelser er nødt til at være langt mere åbne i deres kommunikation end tidligere. For bestyrelsernes vedkommende er dette knæsat med comply or explain-princippet, samt i forbindelse med de forskellige bestyrelsesudvalgs arbejde. Vederlagsudvalgene oplever en kraftig stigning i interessen for deres arbejde fra aktivistaktionær-grupper for at sikre, at ledelserne arbejder efter de samme incitamenter, som generelt også tjener ejernes bedste. I Danmark er DONG-sagen et eksempel på, at vederlagskomiteerne fremover må forventes at skulle håndtere ikke blot bestyrelsens og direktionens løn- og vederlagsforhold, men tillige vilkårene for den øvrige topledergruppe (2. og 3. niveau) samt generelle retningslinjer for kompensation på tværs af hele koncernen i samarbejde med HR. Internationalt må vederlagskomiteerne mange steder tilbringe 3-4 fulde dage på dialog herom med aktionærgrupper. Særligt vedr. revisionskomiteer gælder, at man internationalt, på efterspørgsel fra institutionelle investorer, ønsker indførsel af en Auditor s Discussion & Analysis (AD&A). I USA er der fokus på indførsel af et nyt værktøj til revisionskomiteens evaluering af den eksterne revision. Desuden fylder diskussionen om risikokomiteer meget. Der er uenighed om, hvorvidt der ikke er overlap ift. revisionskomiteernes arbejde og endvidere om risiko helt generelt ikke er hele bestyrelsens ansvar. Ikke desto mindre ses der en stigning i antallet af risikoudvalg. Endelig arbejder bl.a. Gartner, ISACA, NACD og KPMG s Audit Committee Institute i USA på udarbejdelse af en række videoer, som skal hjælpe revisionskomiteerne til bedre at bedømme effekten af brug af IT ift. virksomhedens strategi og risici. Regulering Bestyrelserne må belave sig på mere regulering. Regulering der omfatter sammensætningen af bestyrelser (f.eks. i finansielle virksomheder, ikke blot en fit and proper-vurdering, men også tilsikring af tilstedeværelse i bestyrelsen af tidligere direktionserfaring fra en lignende finansiel virksomhed). Regulering, der går på uafhængighed (igen f.eks. i finansielle virksomheder, hvor EU barsler med et forslag, som indebærer, at der kommer til at være begrænsninger på det antal poster, som et bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed, må have udover 14 Revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv

4 Revision & Regnskabsvæsen er interaktivt: Lancering af Revision & Regnskabsvæsen er blevet digitalt. Det betyder, at du som abonnent nu kan læse bladet via en APP; men det åbner også for en række nye muligheder til forbedring af læserens udbytte af bladet og miljøet omkring det. Eksempelvis større direkte interaktion mellem læserne indbyrdes og med redaktionen af Revision & Regnskabsvæsen. Der er oprettet følgende mail til brug for artikler med ledelsestemaer: rr.management. Skriv til os, eksempelvis hvis du har forslag til vinkler og særlige problemstillinger, du ønsker belyst, dine holdninger m.v. Jakob Stengel, Managing Partner, Case Rose International Jakob Stengel er ledende partner i headhunterfirmaet Case Rose International og er ansvarlig for firmaets Board & CEO practice group. Case Rose International er den eneste headhuntervirksomhed i Danmark, som primært fokuserer på bestyrelsesrekruttering og evaluering. Firmaet arbejder internationalt i en tæt alliance med partnere i mere end 40 lande. Jakob er uddannet cand.jur. og har 10 års ledelseserfaring fra den finansielle sektor. I 1999 var han blandt de første i Danmark til at tilbyde rådgivning om Corporate Governance til danske bestyrelser to år før Nørby-udvalget kom med de første danske anbefalinger for god selskabsledelse. Lige siden har han været blandt de mest anerkendte og efterspurgte eksperter på området. De seneste 6 år har han arbejdet i executive search-branchen som partner hos nogle af de allerstørste spillere i markedet. Gennem de seneste 14 år har Jakob selv haft sæde i en række danske bestyrelser. Endelig underviser han på MBA-programmet på CBS, laver executive coaching af topdirektører og har været medforfatter til en række ledelseshåndbøger. I 2012 stiftede han den danske professional directors association, Board Network, sammen med Ditte Kirstein Brammer. netop den post). Regulering, som fokuserer på kønsmæssig diversitet. EU-Justitskommissær Viviane Reding arbejder fortsat på indførelsen af 40%-kvoter hvilket allerede har haft den betydning, at de fleste europæiske lande allerede har indført kvoter, men dog med forskelligt ambitionsniveau (mellem 20-40%) og med forskellige sanktionsmuligheder. Sammensætning af bestyrelserne professionaliseres yderligere I de største virksomheder skeler man mere og mere til den svenske model med nomineringskomiteer (dvs. ikke de sædvanlige nomineringsudvalg, som normalt blot er et ansættelsesudvalg internt i bestyrelsen, men derimod en ekstern komité dog typisk inkl. bestyrelsesformanden som er udpeget af de største aktionærer). Desuden anvendes i kraftigt stigende omfang headhuntere, dels pga. efterspørgslen på internationale kandidater samt mere fokus på den kønsmæssige diversitet, og dels pga. det generelle fokus på flere professionelle (dvs. fuldtidsvirkende) bestyrelsesformænd, men til gengæld flere menige bestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer særlige spidskompetencer oftest rekrutteret blandt salgsdirektører, CFO er, HR-direktører, etc. Brugen af bestyrelsesevalueringer intensiveres I UK er der i den finansielle sektor et lovkrav om, at bestyrelsesevalueringen min. hvert 3. år foretages ved hjælp af en ekstern konsulent, bl.a. således at også formanden bliver ordentligt evalueret. Det har betydet, at langt over halvdelen af alle andre børsnoterede selskaber i UK i dag følger samme form og cyklus selvom det endnu ikke er et krav uden for finans. Den tendens slår tydeligt igennem også herhjemme. Også resultaterne heraf vil blive brugt langt mere aktivt end før eksempelvis til afdækning af hvilke kompetencer, der er størst behov for ved nyrekruttering til bestyrelsen. Og resultaterne vil begynde at blive offentliggjort i årsrapporterne igen ligesom i UK. Kontrol vs. Strategi Selvom kontrol i kølvandet på finanskrisen har fyldt endog rigtigt meget på bestyrelsens agenda, vil dens fornemmeste opgave; værdiskabelse gennem strategi og ledelse, langsomt begynde at fylde mere. Der arbejdes langt mere bevidst, fokuseret og proaktivt omkring strategien i bestyrelserne og tidsforbruget er bl.a. som et resultat heraf øget markant. Bestyrelsesmedlemmerne kan ikke længere putte sig hverken i bestyrelseslokalet eller over for mere og mere ansvarsfokuserede aktionærer. Revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv 15

5 Alle de nævnte globale tendenser kommer naturligvis til at smitte af på de danske revisionsudvalg også. Det vil medføre endnu skarpere revisionsudvalg i fremtiden og heldigvis også en endnu bedre brug af disse udvalg. 2. I Revisorloven i Danmark har der siden 2009 været krav om, at børsnoterede virksomheder etablerer et revisionsudvalg i det øverste ledelsesorgan (bestyrelsen). Det er jo reelt ganske nyt. I hvilken udstrækning er det din vurdering, at de globale tendenser, du anfører, har indvirkning på, hvordan de danske revisionsudvalg fungerer i praksis? Danske virksomheder har taget nyskabelsen til sig med blandet entusiasme og blandet held. I de største danske virksomheder har man over en bred kam sammensat kompetente og stærke udvalg men (endnu) ikke i alle virksomheder, givet disse udvalg et tilstrækkeligt stærkt mandat. Således har man visse steder holdt sig til det strengt nødvendige, i stedet for at skabe så stærke rammer for udvalget som muligt med henblik på, at udvalget så også kunne bidrage til den overordnede værdiskabelse. De steder, hvor laveste fællesnævner er valgt, bliver udvalget ofte betragtet som et nødvendigt onde. Alle de nævnte globale tendenser kommer naturligvis til at smitte af på de danske revisionsudvalg også. Det vil medføre endnu skarpere revisionsudvalg i fremtiden og heldigvis også en endnu bedre brug af disse udvalg. Revisionsudvalget er jo blot ét af flere udvalg i mange bestyrelser hvilket er endnu en tendens. Pga. det stigende tidsforbrug og den øgede kompleksitet, giver det mange steder mening at lade specialudvalg (vedr. f.eks. vederlag, M&A, risiko, sikkerhed, etc.) forestå den primære behandling af en række emner. Det sikrer fokus og dybdebehandling. Men fratager jo omvendt ikke den samlede bestyrelse for ansvaret i de samme sager. Der er altså tale om en balancegang, som godt kan være udfordrende. 3. I Revisorloven står anført, hvad revisionsudvalgets opgaver i det mindste skal består af. Det vedrører primært overvågning af regnskabs-, revisions- og intern kontrolmæssige forhold og synes meget koncentreret om regnskabsaflæggelsesprocessen. Modsat tales der internationalt om The Audit Committee s New Agenda med stigende fokus på risikostyring og det strategisk element af revisionsudvalgets arbejdsområder. Hvordan passer dette ind i de globale tendenser, du ser? Alle bestyrelsesmedlemmer, ikke kun i revisionsudvalgene, må vænne sig til en ny agenda i disse år. Ditte Kirstein Brammer og jeg stod sidste år bag den globale undersøgelse, Global Board Survey 2012, foretaget blandt 300 bestyrelsesmedlemmer verden over. Resultaterne var signifikante. Blandt de vigtigste kan nævnes, at der under finanskrisen er sket en magtforskydning fra direktionen over mod bestyrelsen i over halvdelen af alle virksomheder. Tidsforbruget er steget i alle bestyrelser. Og mere end 7 ud af 10 bestyrelser forventer at måtte skifte ud blandt bestyrelsesmedlemmerne for at kunne håndtere udfordringerne i de kommende år. Jeg er dog enig i betragtningen om, at man i mange selskaber kunne bruge revisionsudvalgene endnu bedre, bl.a. ift. den overordnede værdiskabelse. Man må ikke glemme, at risk management og business development er spejlbilleder af hinanden. Sat på spidsen vil den ultimative risikonedbringelse jo bestå i at lukke selskabet, men det udelukker så også enhver mulighed for at drive forretning! Derfor er en ren tick the boxes-tilgang i et revisionsudvalg sjældent værdiskabende, mens en rullende proces, der hele tiden forholder sig proaktivt til både balanceopgørelsen, cash flow et, likviditeten, kontroludøvelsen, risikostyringen og regnskabsaflæggelsen vil være langt bedre strategisk funderet til også at kunne bidrage til udviklingen af virksomheden. Alle bestyrelser og alle revisionsudvalg burde arbejde med to overordnede temaer på agendaen: Current business og future business. Den forretning, der kun betragtes i bakspejlet, bliver sjældent (ved med at være) markedsledende. 4. Hvor i Revisionsudvalgets livscyklus vurderer du, at de globale tendenser har størst indvirkning, eksempelvis i rekruttering af det enkelte medlem, sammensætning af udvalget som sådan, udvalgets arbejdsmetode, i interaktionen med andre bestyrelsesudvalg m.v.? Tendenser slår helt sikkert igennem på rekrutteringen og sammensætningen som sådan. Men helt overordnet er tendenserne så stærke, at alle de nævnte forhold vil blive påvirket af disse trends. Revisionsudvalgsarbejde i 2019 vil være markant anderledes end udvalgsarbejdet i Hvordan revisionsudvalget skaber værdi og hvordan det påvirker rekrutteringskravene 5. Hvad lægges der, efter din vurdering, vægt på ved rekruttering af bestyrelsespersoner, særligt revisionsudvalgsmedlemmer i dag? I mange år var jobbet som CEO i én virksomhed adgangsgivende til en bestyrelsespost i andre virksomheder. Det har ændret sig. Ikke, at topledelseserfaring ikke er vigtigt længere. Det vægter stadigt tungt. Men kompleksiteten i bestyrelsesarbejdet har som tidligere nævnt medført, at der er flere fuldtidsvirkende bestyrelsesformænd. Samtidig har finanskrisen gjort, at mange CEOs har fået indført mere strikse begrænsninger på, hvor mange eksterne bestyrelsesposter de må varetage sideløbende (normalt 1-2 poster). Endelig vejer særlige spidskompetencer, afhængig af industri, funktion og det strategiske udgangspunkt for virksomheden, tungere og tungere. Alt sammen forhold, som har betydet rekruttering af flere bestyrelsesmedlemmer fra niveau 2 og 3. Det fortsætter. Mht. revisionsudvalgene, er de indtil nu generelt blevet sammensat 16 Revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv

6 figur 1: Virksomhedens revisionsudvalg i interessentperspektiv HVORDAN REVISIONSUDVALGET SKABER VÆRDI OG HVORDAN DET PÅVIRKER REKRUTTERINGSKRAVENE Banken Investorer/ejere Soft-law udstedere Finans- og aktiemarkedet Tilsyn Samfundet Bestyrelsen Øvrige Øvrige Intern revision bestyrelsesudvalg Revisionsudvalg Ekstern revisor Domstole SKAT Headhuntere Medierne CEO CFO CXO Øvrige Politikere Lovgiver og myndigheder I henhold til Revisorloven (*), skal virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i EU/EØS-land, etablere et Revisionsudvalg. I Anbefalinger for god selskabsledelse (**) anbefales det, at der etableres et egentlig revisionsudvalg. Af anbefalingerne fremgår det, at etableringen af ledelsesudvalg alene har et forberedende formål forud for behandlingen i bestyrelsen, og må ikke medføre, at væsentlig information, som alle medlemmer af bestyrelsen har behov for at modtage, alene tilgår ledelsesudvalget, eller at den fornødne behandling i bestyrelsen begrænses eller undlades. Bestyrelsen bevarer det fulde ansvar for alle de beslutninger, der er forberedt i et ledelsesudvalg. Revisionsudvalg er dermed både god skik og for visse selskaber lovpligtigt; men hvis der kigges bag om reguleringens ordlyd, hvad er det så i praksis for økonomiske overvejelser, der ligger/bør ligge bag etableringen af - og det at drive et Revisionsudvalg? Hvordan gør man det effektivt i praksis og hvad er reelt værdiskabende? Ses der isoleret set på honorar til revisionsudvalgsmedlemmer (***), så var det gennemsnitlige oplyste honorar til et menigt medlem i 2011, 146 t.kr. (167 t.kr. for virksomheder i C20). Honoraret til formanden for Revisionsudvalget er sædvanligvis større, ofte i størrelsesorden 100% større end menige medlemmers. I 2011 havde størsteparten af Revisionsudvalg 3 personer. Det samlede honorar til Revisionsudvalget ligger således - ud fra offentligt tilgængelige oplysninger - på i størrelsen 600 t.kr. eller derover. Hertil kommer det ressourcetræk, der er på virksomhedens ressourcer i øvrigt, samt eventuelt andre interessenter der direkte eller indirekte agerer ift. Revisionsudvalget. Et øget flertal af de noterede virksomheder (***) har etableret et egentligt revisionsudvalg i 2011, dvs. 77% svarende til 36 udvalg (73% i 2010). Som det fremgår af figur 1, så har Revisionsudvalgets potentielt en række interessenter, udover naturligvis politikerne, der ved lov har vedtaget, af sådanne udvalg skal nedsættes for udvalgte virksomheder. (*) Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, 31. (**) og god_selskabsledelse pdf (***) Kilde: Revision & Regnskabsvæsen, August 2012: Analyse af udviklingen i rapportering om revisionsudvalg, af Finn L. Meyer og Thomas Bruun Kofoed, KPMG. Analysen for 2011 omfatter de seneste aflagte årsrapporter pr. 31. december 2011 eller tidligere for C20/Large Cap og Mid Cap virksomheder med dansk moderselskab noteret på NASDAQ OMX Copenhagen pr. april ud fra en tommelfingerregel om, at 1-2 medlemmer skulle besidde særlig indsigt og kompetencer på området, mens de øvrige blot skulle have betydelig erfaring. Denne særlige indsigt kunne være kommet fra arbejdet som revisor, intern revision, CFO el.lign. eller fra en mere generel ledelsesfunktion (CEO, COO) i f.eks. en bank. Det er et fint udgangspunkt, men det bedste for et revisionsudvalg udover 1 eller 2 personer med spidskompetence på området er også evnen (og modet) til at stille dumme spørgsmål. Derfor vil en umiddelbar ukyndig med fordel kunne indlemmes i udvalget for at sikre, at der bliver spurgt helt ind til rapporteringen fra både CFO, revision, m.fl. 6. Hvordan ser du sammenhængen mellem disse tendenser i rekrutteringskriterier, sammenholdt med den værdi, som Revisionsudvalgets kan formodes at levere? Det stigende fokus på reel kompetenceafdækning i rekrutteringsproces- sen (i stedet for anvendelsen af bestyrelsesformandens lille sorte bog), medfører naturligvis med tiden stærkere bestyrelser. Det gør både bestyrelserne og udvalgene bedre i stand til at kunne levere iht. forventningerne også selvom forventningerne altid stiger, aldrig falder. 7. Lad os vende perspektivet og se på Revisionsudvalget i interessentperspektiv se figur 1 for at udfordre de primære rekrutteringskriterier og tendenser, du anfører. Hvilke interessenter bliver primært tilgodeset i praksis, ud fra de nuværende rekrutteringskriterier m.v., og hvordan er sammenhængen til den værdi, som Revisionsudvalget kan formodes at levere? Jeg vil gerne gentage, at tilstedeværelsen af både ekspertkompetencer og lægmandstilgang i revisionsudvalget er en værdiskabende kombination for alle interessenter. Det gælder både CFO, CEO, den øvrige bestyrelse, intern og ekstern revision, finansieringskilder, myndigheder Revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv 17

7 Figur 2. Revisionsudvalgets ansvars- og arbejdsområder: Fokus på historiske forhold, i tæt spil med fremadrettede Hvor skal revisionsudvalget fokusere så den ud over at overholde lovgivningen (*) skaber værdi og anvender ressourcerne, hvor risikoen og/eller effekten er størst? Regnskabsår Going Concern forudsætning 2013 Omfattet af årsregnskab 2012 med revisionspåtegning Primært operationelt og taktisk niveau Historiske forhold (*) Sammenhæng Fremadrettet (**) (*) Overvåge og kontrollere revisors uafhængighed, herunder særlig leveringen af yderligere tjenesteydelser til virksomheden (*) Overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet m.v. (*) Overvåge, om virksomhedens interne kontrolsystem, evt. interne revision og risikostyringssystem fungerer effektivt (*) Overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen Øvrige opgaver Strategiplaner og forretningsmodellens sammenhæng med de økonomiske realiteter og forventninger Strategisk risikostyring Effekter af Mergers & Acquisitions Skøn og forudsætninger, der ligger til grund for Vederlagsudvalgets beslutninger Sammenhængen mellem revisionsudvalgets og øvrige bestyrelsesudvalgs arbejde/ beslutninger Den strategiske anvendelse af Skat og Regnskab Effekter af konkurrenters performance Øvrige opgaver Primært strategisk og taktisk niveau (*) Jf. Revisorlovens 31, stk. 2, de opgaver Revisionsudvalget i det mindste skal varetage. Tilsvarende krav gælder for de finansielle virksomheder i henhold til Bekendtgørelse om revisionsudvalg i virksomheder og koncerner, der er underlagt Finanstilsynet. (**) Eksempler fra praksis, jf. bl.a. HBR 2009: The Audit Committee s New Agenda og aktionærer. I praksis har udvalget visse steder nok arbejdet efter need to have-princippet, dvs. primært for at tilfredsstille lovgivers krav og bankens og ejernes minimumsforventninger. Jeg vil råde alle bestyrelser til at skele til udviklingen på tværs af Europe, men primært i UK, for at få inspiration til om ikke best practice så better practice. 8. Hvis vi sammenholder Revisionsudvalg i danske virksomheder med udenlandske, hvad er så de primære forskelle på ovenstående forhold, efter din vurdering? Der er store geografiske forskelle, overordnet begrundet i enten lovtradition eller forretningskultur. I lande med executive directors, dvs. hvor direktionen også er medlemmer af bestyrelsen (traditionelt f.eks. i USA, UK, m.fl.), er opgaven for revisionsudvalget i endnu højere grad at forestå den uafhængige kontrol af ledelsen. I lande med endnu skarpere two tier corporate governance-systemer end Danmark, som f.eks. Tyskland, er opgaven pr. definition kontrollerende, mens uafhængigheden jo ikke er et tema. I Skandinavien er der også forskelle primært begrundet i kultur. Vi må nok siges at have en ikke særlig rigid holdning til revisionsudvalg og deres virke her i landet. Det er ikke nødvendigvis dårligt, men ift. værdiskabelsen kunne vi som nævnt godt gøre mere i disse udvalg i Danmark. KRAV TIL REVISIONSUDVALGETS FORSTÅELSE AF VIRKSOM- HEDENS STRATEGISKE RAMME 9. Som anført indledningsvist, så synes den danske lovs ordlyd ift. Revisionsudvalgets minimumsopgaver at være koncentreret om regnskabsaflæggelsen og compliance, der normalt forbindes med fokus tilbage i tid. Hertil kommer soft-law, bl.a. Anbefaling for god selskabsledelse, udstedt af Komitéen for god selskabsledelse 2. Hvis vi ser på de internationale tendenser, hvilken rolle spiller så de mere fremadrettede opgaver for Revisionsudvalg, jf. bl.a. eksemplerne anført i figur 2. Der kommer helt sikkert mere fokus herpå, jf. ovenfor. Men ser vi på den internationale udvikling, kræver det også flere ressourcer, dvs. 18 Revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv

8 Figur 3. Oversigtsmodel til forståelse af virksomheden og dens omgivelser - I hvilken grad skal revisionsudvalget forstå virksomhedens strategiske ramme? Virksonheden og det nære miljø Forståelse af den strategisk ramme som grundlag for revisionsudvalgets arbejde Omgivelser branchen Mål og strategi Analyse værktøjskassen (eksempler på analysemodeller) Intern kontrol og organisation Vurdering af Going Concern antagelsen Ledelse Økonomi og regnskab Omgivelser: PESTEL model Branche: Five forces Nøgletal Det nære miljø: Interessentmodel Etc. Data til analysebrug Data til analysebrug mere dedikeret tid (længde af møder og antal af møder) samt flere udvalgsmedlemmer. Alt mellem 3 og 6 medlemmer er normalt, med 3 som det generelle minimumskrav. I UK er der for mindre børsnoterede selskaber dog kun et krav om 2 medlemmer. I både Spanien og Kina er gennemsnittet 4 personer. I Australien, Canada og Holland er normen igen 3 personer. I USA ses flere af de lidt større komiteer dels pga. selskabernes størrelse, og den amerikanske lovgivning (herunder Sarbanes-Oxley) samt det juridiske system med mange bestyrelsesansvarssager. 10. I hvilke udstrækning er det din vurdering, at Revisionsudvalgs medlemmer skal forstå en virksomheds strategiske ramme, for at kunne varetage Revisionsudvalgets minimumsopgaver koncentreret om regnskabsaflæggelse og compliance? Se som inspiration figur 3. Uanset hvilken rolle, man indtager i bestyrelsen, finder jeg det absolut nødvendigt at forstå virksomhedens kultur, mål, mission, vision og strategi. Hvordan skulle man f.eks. kunne vurdere rigtigheden af afskrivninger på anlægsaktiverne, hvis ikke man forstår strategien? Det giver jo ingen mening at have anlægsaktiver, som afskrives over 10 år, hvis strategien kun rækker 2 år frem i tiden. Desværre er der generelt langt mellem den fulde og den reelle forståelse for den strategiske ramme hvilket kommer bag på mange. Og det er da også dybt beklageligt. Global Board Survey 2012 viste, at når strategien deltes op på 7 underpunkter, var der kun mellem 17% og 53% af bestyrelsen, der ratede den overordnede indsigt i disse underpunkter som excellent. De øvrige lå mellem ringe og god. 11. Hvordan afspejler ovenstående sig i rekrutteringskrav og behov vedrørende Revisionsudvalg, efter din vurdering, og hvad er de fremadrettede tendenser internationalt? Igen må det siges, at rekruttering efter en konkret kompetenceafdækning fremadrettet vil være den altdominerende norm og ikke længere via old boys network. Kvalitative data viser, at de generelt mest efterspurgte kompetencer er: Revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv 19

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Spørgsmål/svar. Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde. Komitéen for god Fondsledelse Juni 2015

Spørgsmål/svar. Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde. Komitéen for god Fondsledelse Juni 2015 Spørgsmål/svar om SEKRETARIATET: ERHVERVSSTYRELSEN Langelinie Allé 17 2100 København Ø godfondsledelse@erst.dk www.godfondsledelse.dk Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde Komitéen

Læs mere

Årets seminar om revisionsudvalg

Årets seminar om revisionsudvalg Årets seminar om revisionsudvalg Revisionsudvalg i danske selskaber praktik, muligheder og udfordringer. Audit Committee Institute Sponsored by KPMG Revisionsudvalg i danske selskaber praktik, muligheder

Læs mere

God Selskabsledelse Nye anbefalinger og tendenser. 8. januar 2013 Komitéen for god Selskabsledelse

God Selskabsledelse Nye anbefalinger og tendenser. 8. januar 2013 Komitéen for god Selskabsledelse God Selskabsledelse Nye anbefalinger og tendenser 8. januar 2013 Komitéen for god Selskabsledelse Dagsorden 1. Velkomst Birgit Aagaard-Svendsen, formand for Komitéen for god Selskabsledelse 2. Nomineringskomiteer

Læs mere

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009.

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009. Komitéen for god Selskabsledelse Sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. Sendt til: cg-komite@eogs.dk København, den 4. februar 2010 Udkast til reviderede Anbefalinger

Læs mere

God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009

God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009 God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009 Side 1 af 7 God selskabsledelse God selskabsledelse i Frøs Herreds Sparekasse handler om de mål, som sparekassen

Læs mere

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 1. Sammenfatning Komitéen for god Selskabsledelse gennemgår en gang om året et udsnit af de børsnoterede selskabers redegørelse for virksomhedsledelse

Læs mere

Finansrådets ledelseskodeks Redegørelse for 2014

Finansrådets ledelseskodeks Redegørelse for 2014 Finansrådets ledelseskodeks Redegørelse for 2014 (16. februar 2015) Indledning Finansrådet udsendte den 22. november 2013 et ledelseskodeks med branchespecifikke anbefalinger vedrørende ledelsesmæssige

Læs mere

EY Center for Board Matters. Analyse af revisions-, nominerings- og vederlagsudvalg i Danmark 2014

EY Center for Board Matters. Analyse af revisions-, nominerings- og vederlagsudvalg i Danmark 2014 EY Center for Board Matters Analyse af revisions-, nominerings- og vederlagsudvalg i Danmark 2014 EY Center for Board Matters Analyse af revisions-, nominerings- og vederlagsudvalg i Danmark 2014 2 Analyse

Læs mere

Kommissorium Udkast 2016

Kommissorium Udkast 2016 Kommissorium Udkast 2016 Revisionsudvalg for Schouw & Co. 3. udgave 10. november 2016 Indeholder ikke-offentliggjort information og er strengt fortroligt. Må ikke gøres til genstand for kopiering eller

Læs mere

Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015

Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015 Frørup Andelskasse Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frørup Andelskasse forholder sig til Finansrådets

Læs mere

Revisionsudvalg: Bidrag til bestyrelsesarbejdet. Bestyrelsesarbejdet i virksomhedernes og samfundets tjeneste 7. maj 2013

Revisionsudvalg: Bidrag til bestyrelsesarbejdet. Bestyrelsesarbejdet i virksomhedernes og samfundets tjeneste 7. maj 2013 Revisionsudvalg: Bidrag til bestyrelsesarbejdet Bestyrelsesarbejdet i virksomhedernes og samfundets tjeneste 7. maj 2013 Efter Enron, WorldCom m.v. kom SOX og EuroSox Business Week, 22 July 2002 1 American

Læs mere

Den lovpligtige redegørelse. om samfundsansvar 2013

Den lovpligtige redegørelse. om samfundsansvar 2013 2014 Den lovpligtige redegørelse Finansrådets ledelseskodeks om samfundsansvar 2013 for Danske Andelskassers Bank A/S-koncernen for Danske Andelskassers Bank A/S 1. Finansrådet ledelseskodeks i Danske

Læs mere

Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks

Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Indledning Vores garanter, kunder og andre interesserede kan i det følgende læse mere om, hvorledes Dronninglund Sparekasse forholder

Læs mere

Sparekassen Fyn Redegørelse vedrørende Finansrådets Ledelseskodeks 2014

Sparekassen Fyn Redegørelse vedrørende Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Sparekassen Fyn Redegørelse vedrørende Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Redegørelse vedrørende Ledelseskodeks 2014 Side 1 Medlemsvirksomhederne skal forholde sig til samtlige anbefalinger fra Komitéen

Læs mere

Revisionsudvalg for Dalhoff Larsen & Horneman A/S

Revisionsudvalg for Dalhoff Larsen & Horneman A/S Revisionsudvalg for Dalhoff Larsen & Horneman A/S Kommissorium På bestyrelsesmødet den 21. marts 2011 besluttede bestyrelsen for Dalhoff Larsen & Horneman A/S at nedsætte et revisionsudvalg. Revisionsudvalgets

Læs mere

Sparekassen Sjællands Ledelseskodeks 2014

Sparekassen Sjællands Ledelseskodeks 2014 Sparekassen Sjællands Ledelseskodeks 2014 1 Finansrådets anbefaling Sparekassen følger/følger ikke Kommentarer Medlemsvirksomhederne skal forholde sig til samtlige anbefalinger fra Komitéen for god selskabsledelse.

Læs mere

CORPORATE GOVERNANCE UNDER LØBENDE UDVIKLING MARIANNE PHILIP

CORPORATE GOVERNANCE UNDER LØBENDE UDVIKLING MARIANNE PHILIP CORPORATE GOVERNANCE UNDER LØBENDE UDVIKLING MARIANNE PHILIP DIRFDAGEN 19. SEPTEMBER 2013 K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0

Læs mere

Forklaring. følger/følger ikke. Generelle anbefalinger

Forklaring. følger/følger ikke. Generelle anbefalinger Alm. Brand Bank A/S Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks af 22. november 2013 1 Indledning: Redegørelsen vedrører regnskabsåret 2014 Alm. Brand Bank er landsdækkende med godt 50.000

Læs mere

Anbefalinger for god selskabsledelse - oplæg og diskussion

Anbefalinger for god selskabsledelse - oplæg og diskussion Anbefalinger for god selskabsledelse - oplæg og diskussion v/peter Albrechtsen, advokat (L) AnsættelsesAdvokater Erfa-gruppe 4 25. maj 2011 Corporate governance - Definition: - Det system, som anvendes

Læs mere

Bankens efterlevelse af Finansrådets ledelseskodeks. November 2013

Bankens efterlevelse af Finansrådets ledelseskodeks. November 2013 Bankens efterlevelse af Finansrådets ledelseskodeks November 2013 Indledning: Fynske Bank har en positiv indstilling til Finansrådets ledelseskodeks, som følges på så godt som alle områder, hvor dette

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Corporate Governance god selskabsledelse

Corporate Governance god selskabsledelse Corporate Governance god selskabsledelse Indledning Danske, børsnoterede selskaber skal i deres årsrapport for 2006 og fremefter give en redegørelse for, hvordan de forholder sig til Komiteen for god selskabsledelses

Læs mere

Kommissorium for Revisionsudvalget i Aktieselskabet Schouw & Co. 2. udgave, december 2010

Kommissorium for Revisionsudvalget i Aktieselskabet Schouw & Co. 2. udgave, december 2010 Kommissorium for Revisionsudvalget i Aktieselskabet Schouw & Co. 2. udgave, december 2010 INDHOLD 1. Formål... 3 2. Opgaver... 3 3. Revisionsudvalgets bemyndigelse og ressourcer... 4 4. Organisation...

Læs mere

Bankens efterlevelse af Finansrådets ledelseskodeks. Vedtaget 28. januar 2016

Bankens efterlevelse af Finansrådets ledelseskodeks. Vedtaget 28. januar 2016 Bankens efterlevelse af Finansrådets ledelseskodeks Vedtaget 28. januar 2016 Indledning: Fynske Bank har en positiv indstilling til Finansrådets ledelseskodeks, som følges på så godt som alle områder,

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. $ Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen

Læs mere

Fremtidens bestyrelsesarbejde

Fremtidens bestyrelsesarbejde Fremtidens bestyrelsesarbejde Ifølge de adm. direktører i Danmarks 100 største selskaber involverer bestyrelserne sig i stigende grad i strategiarbejdet. Men formalia fylder for meget på bestyrelsesmøderne,

Læs mere

Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger)

Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger) Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger) Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Generalforsamling og investorers forhold... 5 2. Bestyrelsen... 5 3. Udøvelse af stemmerettigheder/aktionærrettigheder...

Læs mere

Revisionsudvalg Kommissorium. Juni 2016

Revisionsudvalg Kommissorium. Juni 2016 Revisionsudvalg Kommissorium Juni 2016 Index 1. Indledning... 2 2. Revisionsudvalgets formål... 2 3. Revisionsudvalgets opgaver... 3 4. Revisionsudvalgets deltagere... 3 5. Revisionsudvalgets møder...

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger)

Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger) 24. april 2012 Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger) Amaliegade 31 DK 1256 København k, Tlf. +45 3332 2981 Fax + 45 3393 9506 E-mail: info@ifr.dk www.ifr.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill.

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill. Anbefalinger for god selskabsledelse Land & Leisure A/S følger i al væsentlighed Nasdaq OMX Copenhagen A/S s anbefalinger for god selskabsledelse. Land & Leisure A/S ledelse forholder sig således løbende

Læs mere

Bestyrelsesarbejdet. Ved partner Jens Jerslev Uddannelsesdagen 2014

Bestyrelsesarbejdet. Ved partner Jens Jerslev Uddannelsesdagen 2014 Bestyrelsesarbejdet Ved partner Jens Jerslev Uddannelsesdagen 2014 2 PROGRAM A. Indhold af bestyrelsesarbejde i bestyrelser B. Bestyrelsens 10 væsentligste fejl C. Retlige rammer for bestyrelsesarbejdet

Læs mere

Forretningsorden for Revisionsudvalg Topdanmark Forsikring A/S

Forretningsorden for Revisionsudvalg Topdanmark Forsikring A/S Forretningsorden for Revisionsudvalg Topdanmark Forsikring A/S Nedsat af bestyrelsen i Topdanmark Forsikring A/S ( Selskabet ) 1. Formål Revisionsudvalget er et bestyrelsesudvalg, der skal overvåge selskabets

Læs mere

Finansrådets ledelseskodeks 2014

Finansrådets ledelseskodeks 2014 Finansrådets ledelseskodeks 2014 1 Indledning: Nedenfor følger en oversigt over hvordan Sparekassen Balling forholder sig til Finansrådets Ledelseskodeks 2014. Ledelseskodekset blev udsendt den 22. november

Læs mere

Bestyrelsesevaluering øger præstationen

Bestyrelsesevaluering øger præstationen Bestyrelsesevaluering øger præstationen Undersøgelser viser, at bestyrelsesevalueringer med stor sandsynlighed forbedrer bestyrelsens præstationer. Det drejer sig om en kontinuerlig udviklingsproces, som

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalg i DSB. 1. Formål. Revisionsudvalgets opgaver er følgende:

Kommissorium for revisionsudvalg i DSB. 1. Formål. Revisionsudvalgets opgaver er følgende: Kommissorium for revisionsudvalg i DSB 1. Formål Revisionsudvalgets opgaver er følgende: At underrette bestyrelsen om resultatet af den lovpligtige revision, herunder regnskabsaflæggelsesprocessen, at

Læs mere

Ledelseskodeks for god selskabsledelse

Ledelseskodeks for god selskabsledelse Ledelseskodeks for god selskabsledelse Denne redegørelse er udarbejdet med udgangspunkt i Finansrådets anbefalinger, som anført i direktionsskrivelse af 22. november 2013. Denne redegørelse er en bestanddel

Læs mere

Revisionsudvalgskommissorium for Arkil Holding A/S

Revisionsudvalgskommissorium for Arkil Holding A/S Revisionsudvalgskommissorium for Arkil Holding A/S På bestyrelsesmødet den 30. april 2014 besluttede bestyrelsen for Arkil Holding A/S at nedsætte et egentligt revisionsudvalg. Nærværende kommissorium

Læs mere

GOD FONDSLEDELSE KOMITÉEN FOR. Samlet resultat for fondenes efterlevelse. tilgængelig på komitéens hjemmeside

GOD FONDSLEDELSE KOMITÉEN FOR. Samlet resultat for fondenes efterlevelse. tilgængelig på komitéens hjemmeside KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE Statusbrev, december 2016 Komitéen for god Fondsledelse ønsker med denne årsberetning at beskrive væsentlige punkter fra komitéens virke i det forløbne år. Komitéen for god

Læs mere

Corporate Governance god selskabsledelse

Corporate Governance god selskabsledelse Corporate Governance god selskabsledelse Indledning Danske, børsnoterede selskaber skal i deres årsrapport for 2006 og fremefter give en redegørelse for, hvordan de forholder sig til Komiteen for god selskabsledelses

Læs mere

Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for regnskabsåret 2015.

Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for regnskabsåret 2015. Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for regnskabsåret 2015. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges

Læs mere

Side 1 af 5. Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets Ledelseskodeks af 22. november 2013

Side 1 af 5. Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets Ledelseskodeks af 22. november 2013 Side 1 af 5 Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets Ledelseskodeks af 22. november 2013 Indledning Nedenfor fremgår, hvorledes PFA Bank forholder sig til og efterlever Finansrådets Ledelseskodeks

Læs mere

Rapportering om Corporate Governance

Rapportering om Corporate Governance Rapportering om Corporate Governance Indledning. Bestyrelsen for Brd. Klee A/S (selskabet) forholder sig til anbefalingerne om Corporate Governance som et naturligt princip for god etik og selskabsledelse

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Komitéen for god Selskabsledelse Gå-hjem seminar 7. januar Ledelsesevaluering og mangfoldighed

Komitéen for god Selskabsledelse Gå-hjem seminar 7. januar Ledelsesevaluering og mangfoldighed Komitéen for god Selskabsledelse Gå-hjem seminar 7. januar 2014 Ledelsesevaluering og mangfoldighed Anbefalinger for god selskabsledelse i perspektiv Bestyrelsesevaluering og mangfoldighed kom med i anbefalingerne

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2014. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Evaluering af gældende regler og praksis på fit & proper-området er nødvendigt, før der laves ny regulering

Evaluering af gældende regler og praksis på fit & proper-området er nødvendigt, før der laves ny regulering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Sendt til governance@ftnet.dk Evaluering af gældende regler og praksis på fit & proper-området er nødvendigt, før der laves ny regulering Høringssvar Resumé

Læs mere

Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg?

Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg? Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg? Kontakt Lars Engelund T: 3954 9264 M: 2141 6064 E: len@pwc.dk 10. juni 2016 Revisorloven, der blev vedtaget 19. maj 2016 og som træder i kraft 17. juni

Læs mere

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i livsforsikringsselskaber og pensionskasser

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i livsforsikringsselskaber og pensionskasser Finanstilsynet 20. marts 2012 Krav til bestyrelsens viden og erfaring i livsforsikringsselskaber og pensionskasser Baggrund Danske livsforsikringsselskaber og pensionskasser stilles i disse år over for

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR REVISIONS- OG RISIKOUDVALG KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S CVR NR

KOMMISSORIUM FOR REVISIONS- OG RISIKOUDVALG KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S CVR NR KOMMISSORIUM FOR REVISIONS- OG RISIKOUDVALG KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S CVR NR. 14 70 22 04 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammensætning... 3 2 Formand... 3 3 Valgperiode... 3 4 Beslutningsdygtighed og stemmeafgivelse...

Læs mere

Hvor langt er vi nået?

Hvor langt er vi nået? De nye anbefalinger: Hvor langt er vi nået? Steen Thomsen st.int@cbs.dk Copenhagen Business School http://uk.cbs.dk/ccg Hovedpunkter 1. Det første indtryk 2. Anbefalingerne og finanskrisen 3. Har vi lyttet

Læs mere

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Finanstilsynet 20. marts 2012 Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Ledelsens rolle i kreditinstitutter under finanskrisen Der er mange pengeinstitutter, som er kommet i vanskeligheder

Læs mere

Brøndbyernes IF Fodbold A/S

Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndbyernes IF Fodbold A/S Vurdering af, at Brøndby IF s stillingtagen til retningslinier for corporate governance er i overensstemmelse med Københavns Fondsbørs retningslinier herfor. Vejledning fra

Læs mere

BLIV UDDANNET BESTYRELSESMEDLEM

BLIV UDDANNET BESTYRELSESMEDLEM NIELS BROCK EXECUTIVE BROCK.DK/BESTYRELSE BLIV UDDANNET BESTYRELSESMEDLEM Rollen som bestyrelsesmedlem er under forandring, og der er stilles i stigende grad krav til bestyrelsens kompetencer. I en global

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Fonden Københavns Madhus

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Fonden Københavns Madhus Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Fonden Københavns Madhus Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad

Læs mere

Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015

Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015 Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015 1 Indledning: Denne redegørelse for Finansrådets ledelseskodeks vedrører regnskabsperioden 1. januar 2014-31. december 2014.

Læs mere

Det er derfor væsentligt, at der etableres et positivt samspil ikke alene mellem ledelse og investorer, men også i forhold til øvrige interessenter.

Det er derfor væsentligt, at der etableres et positivt samspil ikke alene mellem ledelse og investorer, men også i forhold til øvrige interessenter. Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2014. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Anbefalinger om god selskabsledelse

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Årets seminar om revisionsudvalg

Årets seminar om revisionsudvalg Årets seminar om revisionsudvalg Revisionsudvalg i danske selskaber praktik, muligheder og udfordringer. Mandag den 18. juni 2012 kl. 09.30 Audit Committee Institute Sponsored by KPMG Revisionsudvalg i

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Dragsholm Sparekasse. Gældende for regnskabsåret 2015

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Dragsholm Sparekasse. Gældende for regnskabsåret 2015 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Dragsholm Sparekasse Gældende for regnskabsåret 2015 1 Indledning Det fremgår nedenfor, hvorledes Dragsholm Sparekasse forholder sig til Finansrådets

Læs mere

Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov

Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov g Corporate Governance hvad er god selskabsledelse? Udvidet perspektiv Basis perspektiv Ledelsesniveauerne

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget

Kommissorium for revisionsudvalget Kommissorium for revisionsudvalget Vestas Wind Systems A/S Kommissorium for revisionsudvalget 1 Indholdsfortegnelse Rolle 3 Formål 3 Medlemmer Ansvarsområder 3 4 Møder 6 Beslutningsdygtighed Vederlag til

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

UDKAST TIL ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE AF ERHVERVSDRIVENDE FONDE SENDT I HØRING

UDKAST TIL ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE AF ERHVERVSDRIVENDE FONDE SENDT I HØRING UDKAST TIL ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE AF ERHVERVSDRIVENDE FONDE SENDT I HØRING 6.11.2014 Komitéen for god Fondsledelse, der blev nedsat den 1. oktober 2014 med Marianne Philip som formand, sendte

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. + Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Den lovpligtige redegørelse. om samfundsansvar 2013

Den lovpligtige redegørelse. om samfundsansvar 2013 2015 Den lovpligtige redegørelse Corporate Governance om samfundsansvar 2013 for Danske Andelskassers Bank A/S-koncernen Danske Andelskassers Bank A/S 1. Corporate Governance i Danske Andelskassers Bank

Læs mere

Den 10. august Kommissorium for revisionsudvalget i Danmarks Skibskredit A/S

Den 10. august Kommissorium for revisionsudvalget i Danmarks Skibskredit A/S Den 10. august 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i Danmarks Skibskredit A/S Indholdsfortegnelse 1 Præampel... 3 2 Konstituering og formål... 3 3 Sammensætning... 3 4 Møder... 4 5 Bemyndigelse og

Læs mere

Kommissorium for risiko- og revisionsudvalget i Den Jyske Sparekasse

Kommissorium for risiko- og revisionsudvalget i Den Jyske Sparekasse 1. Indledning På bestyrelsesmødet den 12. marts 2009 besluttede bestyrelsen for at nedsætte et revisionsudvalg samt at indstille valg af formand og udvalgets honorering til repræsentantskabets godkendelse

Læs mere

CORPORATE GOVERNANCE. Skema til redegørelse - Opdateret den 20. februar 2012 1

CORPORATE GOVERNANCE. Skema til redegørelse - Opdateret den 20. februar 2012 1 CORPORATE GOVERNANCE Komiteen for god selskabsledelse har siden 2001 udarbejdet og ajourført best practice anbefalinger for god selskabsledelse i børsnoterede danske selskaber. Anbefalingerne, de senest

Læs mere

Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse for Isabellafonden

Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse for Isabellafonden Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse for Isabellafonden 1 Følg eller forklar Det følger af årsregnskabslovens 77 a, at fonde, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, skal medtage bestyrelsens

Læs mere

Skema til redegørelse vedrørende Retningslinjer for de selvstyreejede aktieselskaber dækkende kalenderåret 2016

Skema til redegørelse vedrørende Retningslinjer for de selvstyreejede aktieselskaber dækkende kalenderåret 2016 Skema til redegørelse vedrørende Retningslinjer for de selvstyreejede aktieselskaber dækkende kalenderåret 2016 TELE Greenland A/S har i overensstemmelse med eneaktionærens forventninger valgt at redegøre

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. EKKOfonden

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. EKKOfonden Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. EKKOfonden Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode:

Læs mere

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 1 Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter 1.1 Dialog mellem selskab, aktionærer

Læs mere

Selskabet følger. følger ikke

Selskabet følger. følger ikke Redegørelse vedr. PARKEN Sport & Entertaiment A/S regnskabsåret 2010 Anbefaling / anbefalingen af følgende grund: 1. Aktionærernes rolle og samspil med selskabets ledelse 1.1. Dialog mellem selskabet og

Læs mere

Andersen & Martini A/S

Andersen & Martini A/S Udkast til kommissorium for revisionsudvalget 1. Formål Revisionsudvalget udpeges af bestyrelsen til at bistå denne i udførelsen af bestyrelsens tilsynsopgaver. Revisionsudvalget overvåger: Effektiviteten

Læs mere

Politik for mangfoldighed i bestyrelsen. Februar 2016

Politik for mangfoldighed i bestyrelsen. Februar 2016 Politik for mangfoldighed i bestyrelsen Februar 2016 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. GENERELT... 3 3. MANGFOLDIGHED... 3 4. KRAV TIL BESTYRELSENS KOMPETENCER, VIDEN OG ERFARING... 4 5. UDDANNELSE... 5 6.

Læs mere

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode:

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: INDUSTRIENS FOND (CVR. 14536175) Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode:

Læs mere

1. Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter

1. Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter Redegørelsen vedrører regnskabsperioden 1. januar til 31. december 2015 Anbefaling s 1. s kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter 1.1. Dialog mellem selskab, aktionærer

Læs mere

Revisionsudvalgskommissorium for Solar Group

Revisionsudvalgskommissorium for Solar Group Revisionsudvalgskommissorium for Solar Group På bestyrelsesmødet den 15. oktober 2006 besluttede bestyrelsen for Solar A/S at nedsætte et revisionsudvalg. Nærværende kommissorium er opdateret og godkendt

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

CBS Executive Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

CBS Executive Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. CBS Executive Fonden Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Udarbejdet i forbindelse med Fondens årsrapport for regnskabsperioden 2015 Skema til Lovpligtig redegørelse

Læs mere

Hvad betyder oplysningskravene for din virksomhed?

Hvad betyder oplysningskravene for din virksomhed? Risikostyring og interne kontroller oplysningskrav i EU s 4. og 7. direktiv Hvad betyder oplysningskravene for din virksomhed? Marts 2009 2009 PricewaterhouseCoopers. PricewaterhouseCoopers betegner det

Læs mere

ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE MARIANNE PHILIP

ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE MARIANNE PHILIP ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE MARIANNE PHILIP 10. JUNI 2013 K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø HVAD

Læs mere

BOARD LEADERSHIP MASTERCLASS FOR ERFARNE BESTYRELSESMEDLEMMER I FINANSIELLE VIRKSOMHEDER

BOARD LEADERSHIP MASTERCLASS FOR ERFARNE BESTYRELSESMEDLEMMER I FINANSIELLE VIRKSOMHEDER BOARD LEADERSHIP MASTERCLASS FOR ERFARNE BESTYRELSESMEDLEMMER I FINANSIELLE VIRKSOMHEDER UDBYTTE Omdrejningspunktet for uddannelsen er professionelt og værdiskabende bestyrelsesarbejde i finansielle virksomheder.

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar 31. december 2015.

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar 31. december 2015. Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Politiken-Fonden Bemærk! Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode:

Læs mere

Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for regnskabsåret 2013/14, jf. årsregnskabslovens 107b

Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for regnskabsåret 2013/14, jf. årsregnskabslovens 107b Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for regnskabsåret 2013/14, jf. årsregnskabslovens 107b (Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i Dantax A/S årsrapport for regnskabsperioden

Læs mere

Glad Fonden. Redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Cvr

Glad Fonden. Redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Cvr Glad Fonden Redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Cvr. 27610013 Skema udarbejdet af Komitéen for god Fondsledelses december 2014 Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

Skema til redegørelse om virksomhedsledelse, jf. 107 b i årsregnskabsloven. Skema til redegørelse version af 18. juni 2013 1

Skema til redegørelse om virksomhedsledelse, jf. 107 b i årsregnskabsloven. Skema til redegørelse version af 18. juni 2013 1 Skema til redegørelse om virksomhedsledelse, jf. 107 b i årsregnskabsloven Skema til redegørelse version af 18. juni 2013 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet er tænkt som et hjælperedskab for danske

Læs mere

God selskabsledelse (Corporate Governance)

God selskabsledelse (Corporate Governance) God selskabsledelse (Corporate Governance) Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Østjydsk Bank A/S forholder sig til Komitéen for god selskabsledelses Anbefalinger for god selskabsledelse fra maj

Læs mere

Finansrådets ledelseskodeks Redegørelse for 2015

Finansrådets ledelseskodeks Redegørelse for 2015 Finansrådets ledelseskodeks Redegørelse for 2015 (22. februar 2016) Indledning Finansrådet udsendte den 22. november 2013 et ledelseskodeks med branchespecifikke anbefalinger vedrørende ledelsesmæssige

Læs mere

Solid dansk vækst med robust revision. Revisordøgnet*2011 27.-28. oktober 2011 - Hotel Nyborg Strand Side 1

Solid dansk vækst med robust revision. Revisordøgnet*2011 27.-28. oktober 2011 - Hotel Nyborg Strand Side 1 Solid dansk vækst med robust revision Revisordøgnet*2011 27.-28. oktober 2011 - Hotel Nyborg Strand Side 1 God selskabsledelse, bestyrelsesarbejde og revisors rolle Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for

Læs mere