Revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv. Hvordan revisionsudvalg fungerer og skaber værdi i praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv. Hvordan revisionsudvalg fungerer og skaber værdi i praksis"

Transkript

1 Revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv

2 I Revision & Regnskabsvæsen har der i de senere år været bragt en række artikler om revisionsudvalg. De har primært fokuseret på det organisatoriske element samt herudover analyser i udvikling af rapportering om revisionsudvalg. Et eksempel herpå er artiklen i Revision & Regnskabsvæsen, nr. 8, August 2012: Analyse af udviklingen i rapportering om revisionsudvalg, af Finn L. Meyer og Thomas Bruun Kofoed, KPMG. I Danmark har bestyrelsen en dobbeltrolle, der dels omfatter kontrolelementer og dels den overordnede målsætning og styring, herunder strategi. Tilsvarende må revisionsudvalgets primære ansvarsområder også formodes at have strategiske dimensioner, eksempelvis risikostyring og den strategiske betydning af anvendt regnskabspraksis og skat. Det understøttes af, at der internationalt i en periode har været tegn på, at revisionsudvalg er på vej til at fokusere stadig mere på den strategiske dimension af deres ansvarsområder 1 ; men set ud fra en dansk vinkel, hvordan fungerer revisionsudvalg egentlig i praksis i dag og hvor stor en vægt dedikerer revisionsudvalg til problemstillinger af strategisk og risikostyringsmæssig karakter indenfor udvalgets naturlige ansvarsområder. Kan vi fra dansk side hente inspiration fra internationale udviklingstendenser på feltet, herunder i vækstøkonomier som BRIK landene? Dette vil blive søgt belyst i en række artikler i Revision & Regnskabsvæsen. Dels ved dialog med fungerende revisionsudvalgsmedlemmer i Danmark og internationalt; men også med en række af de parter, som revisionsudvalgene både direkte og indirekte har berøring med. Af Anni Haraszuk, E-MBA Statsautoriseret revisor. Se Artikelseriens design bygger på principperne: Global, praktik og værdiskabelse. Global gælder både ift., hvad vi kan lære af hinanden ved benchmark af revisionsudvalg i internationalt forgrenede koncerner med dansk modervirksomhed; men også hvad danske koncerner kan hente af inspiration globalt, eksempelvis når koncernen er kinesisk eller amerikansk ejet. Praktik betyder, at artikelserien primært er henvendt til praktikerens univers med en enkel, overskuelig formidling inden for dette komplekse problemfelt. En case-baseret tilgang, suppleret med interviews, survey m.v. Praktikken understøttes endvidere af, at læserne løbende kan kommentere på artiklerne og byde ind selv, bl.a. på mailen ligesom anden relevant teknologi løbende vil blive søgt taget i anvendelse. Artiklerne har ikke til hensigt at finde frem til én bedste løsning. Arbejdet med dataindsamling, analyse mv. indtil nu har vist, at der er mange hensyn, interesser og perspektiver også når det gælder revisionsudvalg. Det tilstræbes at trække på den seneste forskning i tæt samspil med toneangivende business schools o.lign. i ind- og udland; men det vil altid være i krydsfeltet med praktikkens verden. Værdiskabelse udfordres, analyseres og sættes bl.a. i forhold til investerede ressourcer. Der anlægges en 360 graders tilgang for revisionsudvalget, i krydsfeltet med nøgleinteressenterne det omgiver sig med. Artiklerne vil ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv gå i dybden med spørgsmålet hvordan, bl.a. ift. følgende problemstillinger, praktiske udfordringer og dilemmaer, med afsæt i revisionsudvalget: Snitfladen mellem bestyrelsen og revisionsudvalget Strategiplaner og forretningsmodellens sammenhæng med de økonomiske realiteter og forventninger Den strategiske anvendelse af regnskab samt skat og afgifter Det effektive interne kontrolsystem, også i strategisk perspektiv Overvågning af, at virksomhedens risikostyringssystem i praksis fungerer effektivt Organisatoriske aspekter, herunder samspillet mellem de enkelte ledelsesudvalg og den samlede bestyrelse Ansvarsperspektivet, bestyrelse versus revisionsudvalg samt særlige forhold når koncerner er globale Forfatterne til de enkelte artikler tilstræbes at variere afhængig af temaet. Som følge af den globale tilgang, må nogle af artiklerne i serien forventes at blive på engelsk. Forfatteres og kilders baggrund, forud- Revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv 13

3 På tværs af alle bestyrelsens arbejdsområder, er øget transparens i fokus. Et stigende pres fra aktionærer, medier, myndigheder, medarbejdere, lovregler, anbefalinger og generelt det omgivende samfund medfører, at virksomhederne såvel som deres bestyrelser er nødt til at være langt mere åbne i deres kommunikation end tidligere. sætninger m.v. tilstræbes at fremgå direkte af artiklerne, for at fremme transparens og så læserne har grundlag for at foretage egen fortolkning af indholdet. Revision & Regnskabsvæsen, og dermed Forlaget Karnov, er formidlingsplatform. Denne første artikel i serien tilstræber at sætte scenen, med en diskussion af internationale hovedtendenser sammenholdt med dansk praksis inden for revisionsudvalg, særligt fokuseret på det ledelsesmæssige og strategiske perspektiv. Herudover hvilke kompetencekrav, der i praksis i dag stilles til det enkelte revisionsudvalgsmedlem ved rekruttering og udøvelse af hvervet, samt kvalitetskriterier ved udvalgets personsammensætning. Datagrundlaget for denne artikel vil indgå som element i den videre analyse af, hvordan revisionsudvalg fungerer i praksis i dag og skaber værdi, samt afdækning af udviklingsretninger og potentialer set i internationalt perspektiv. Til belysning af problemstillingen omfatter denne første artikel et interview med den internationalt erfarne Jakob Stengel. Han har mange års erfaring fra internationale ledelsesposter i toneangivende virksomheder, mangeårig bestyrelseserfaring og har endvidere arbejdet med professionel rekruttering af bestyrelsesmedlemmer i dansk kontekst. Jakob er uddannet cand.jur. og har 10 års ledelseserfaring fra den finansielle sektor. I 1999 var han blandt de første i Danmark til at tilbyde rådgivning om Corporate Governance til danske bestyrelser to år før Nørby-udvalget kom med de første danske anbefalinger for god selskabsledelse. Lige siden har han været blandt de mest anerkendte og efterspurgte eksperter på området. De seneste 6 år har han arbejdet i executive search-branchen som partner hos nogle af de allerstørste spillere i markedet. Der henvises til Faktaboks side 17 for en uddybning af Jakob Stengels baggrund. Interviewet er struktureret i følgende 5 undertemaer: 1. Globale tendenser, herunder revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv 2. Hvordan revisionsudvalget skaber værdi og hvordan det påvirker rekrutteringskravene 3. Krav til revisionsudvalgets forståelse af virksomhedens strategiske ramme 4. Virksomhedens situation set i forhold til kriterier ved revisionsudvalgets sammensætning 5. Det større perspektiv og afrunding Næste artikel i serien er planlagt til at omfatte interview med en af Danmarks mest anerkendte og erfarne revisionsudvalgsformænd. Globale tendenser inden for bestyrelser, herunder revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv 1. For at starte med overblikket, hvilke 5 globale tendenser ser du indenfor bestyrelser, herunder særligt revisionsudvalg? Transparens På tværs af alle bestyrelsens arbejdsområder, er øget transparens i fokus. Et stigende pres fra aktionærer, medier, myndigheder, medarbejdere, lovregler, anbefalinger og generelt det omgivende samfund medfører, at virksomhederne såvel som deres bestyrelser er nødt til at være langt mere åbne i deres kommunikation end tidligere. For bestyrelsernes vedkommende er dette knæsat med comply or explain-princippet, samt i forbindelse med de forskellige bestyrelsesudvalgs arbejde. Vederlagsudvalgene oplever en kraftig stigning i interessen for deres arbejde fra aktivistaktionær-grupper for at sikre, at ledelserne arbejder efter de samme incitamenter, som generelt også tjener ejernes bedste. I Danmark er DONG-sagen et eksempel på, at vederlagskomiteerne fremover må forventes at skulle håndtere ikke blot bestyrelsens og direktionens løn- og vederlagsforhold, men tillige vilkårene for den øvrige topledergruppe (2. og 3. niveau) samt generelle retningslinjer for kompensation på tværs af hele koncernen i samarbejde med HR. Internationalt må vederlagskomiteerne mange steder tilbringe 3-4 fulde dage på dialog herom med aktionærgrupper. Særligt vedr. revisionskomiteer gælder, at man internationalt, på efterspørgsel fra institutionelle investorer, ønsker indførsel af en Auditor s Discussion & Analysis (AD&A). I USA er der fokus på indførsel af et nyt værktøj til revisionskomiteens evaluering af den eksterne revision. Desuden fylder diskussionen om risikokomiteer meget. Der er uenighed om, hvorvidt der ikke er overlap ift. revisionskomiteernes arbejde og endvidere om risiko helt generelt ikke er hele bestyrelsens ansvar. Ikke desto mindre ses der en stigning i antallet af risikoudvalg. Endelig arbejder bl.a. Gartner, ISACA, NACD og KPMG s Audit Committee Institute i USA på udarbejdelse af en række videoer, som skal hjælpe revisionskomiteerne til bedre at bedømme effekten af brug af IT ift. virksomhedens strategi og risici. Regulering Bestyrelserne må belave sig på mere regulering. Regulering der omfatter sammensætningen af bestyrelser (f.eks. i finansielle virksomheder, ikke blot en fit and proper-vurdering, men også tilsikring af tilstedeværelse i bestyrelsen af tidligere direktionserfaring fra en lignende finansiel virksomhed). Regulering, der går på uafhængighed (igen f.eks. i finansielle virksomheder, hvor EU barsler med et forslag, som indebærer, at der kommer til at være begrænsninger på det antal poster, som et bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed, må have udover 14 Revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv

4 Revision & Regnskabsvæsen er interaktivt: Lancering af Revision & Regnskabsvæsen er blevet digitalt. Det betyder, at du som abonnent nu kan læse bladet via en APP; men det åbner også for en række nye muligheder til forbedring af læserens udbytte af bladet og miljøet omkring det. Eksempelvis større direkte interaktion mellem læserne indbyrdes og med redaktionen af Revision & Regnskabsvæsen. Der er oprettet følgende mail til brug for artikler med ledelsestemaer: rr.management. Skriv til os, eksempelvis hvis du har forslag til vinkler og særlige problemstillinger, du ønsker belyst, dine holdninger m.v. Jakob Stengel, Managing Partner, Case Rose International Jakob Stengel er ledende partner i headhunterfirmaet Case Rose International og er ansvarlig for firmaets Board & CEO practice group. Case Rose International er den eneste headhuntervirksomhed i Danmark, som primært fokuserer på bestyrelsesrekruttering og evaluering. Firmaet arbejder internationalt i en tæt alliance med partnere i mere end 40 lande. Jakob er uddannet cand.jur. og har 10 års ledelseserfaring fra den finansielle sektor. I 1999 var han blandt de første i Danmark til at tilbyde rådgivning om Corporate Governance til danske bestyrelser to år før Nørby-udvalget kom med de første danske anbefalinger for god selskabsledelse. Lige siden har han været blandt de mest anerkendte og efterspurgte eksperter på området. De seneste 6 år har han arbejdet i executive search-branchen som partner hos nogle af de allerstørste spillere i markedet. Gennem de seneste 14 år har Jakob selv haft sæde i en række danske bestyrelser. Endelig underviser han på MBA-programmet på CBS, laver executive coaching af topdirektører og har været medforfatter til en række ledelseshåndbøger. I 2012 stiftede han den danske professional directors association, Board Network, sammen med Ditte Kirstein Brammer. netop den post). Regulering, som fokuserer på kønsmæssig diversitet. EU-Justitskommissær Viviane Reding arbejder fortsat på indførelsen af 40%-kvoter hvilket allerede har haft den betydning, at de fleste europæiske lande allerede har indført kvoter, men dog med forskelligt ambitionsniveau (mellem 20-40%) og med forskellige sanktionsmuligheder. Sammensætning af bestyrelserne professionaliseres yderligere I de største virksomheder skeler man mere og mere til den svenske model med nomineringskomiteer (dvs. ikke de sædvanlige nomineringsudvalg, som normalt blot er et ansættelsesudvalg internt i bestyrelsen, men derimod en ekstern komité dog typisk inkl. bestyrelsesformanden som er udpeget af de største aktionærer). Desuden anvendes i kraftigt stigende omfang headhuntere, dels pga. efterspørgslen på internationale kandidater samt mere fokus på den kønsmæssige diversitet, og dels pga. det generelle fokus på flere professionelle (dvs. fuldtidsvirkende) bestyrelsesformænd, men til gengæld flere menige bestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer særlige spidskompetencer oftest rekrutteret blandt salgsdirektører, CFO er, HR-direktører, etc. Brugen af bestyrelsesevalueringer intensiveres I UK er der i den finansielle sektor et lovkrav om, at bestyrelsesevalueringen min. hvert 3. år foretages ved hjælp af en ekstern konsulent, bl.a. således at også formanden bliver ordentligt evalueret. Det har betydet, at langt over halvdelen af alle andre børsnoterede selskaber i UK i dag følger samme form og cyklus selvom det endnu ikke er et krav uden for finans. Den tendens slår tydeligt igennem også herhjemme. Også resultaterne heraf vil blive brugt langt mere aktivt end før eksempelvis til afdækning af hvilke kompetencer, der er størst behov for ved nyrekruttering til bestyrelsen. Og resultaterne vil begynde at blive offentliggjort i årsrapporterne igen ligesom i UK. Kontrol vs. Strategi Selvom kontrol i kølvandet på finanskrisen har fyldt endog rigtigt meget på bestyrelsens agenda, vil dens fornemmeste opgave; værdiskabelse gennem strategi og ledelse, langsomt begynde at fylde mere. Der arbejdes langt mere bevidst, fokuseret og proaktivt omkring strategien i bestyrelserne og tidsforbruget er bl.a. som et resultat heraf øget markant. Bestyrelsesmedlemmerne kan ikke længere putte sig hverken i bestyrelseslokalet eller over for mere og mere ansvarsfokuserede aktionærer. Revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv 15

5 Alle de nævnte globale tendenser kommer naturligvis til at smitte af på de danske revisionsudvalg også. Det vil medføre endnu skarpere revisionsudvalg i fremtiden og heldigvis også en endnu bedre brug af disse udvalg. 2. I Revisorloven i Danmark har der siden 2009 været krav om, at børsnoterede virksomheder etablerer et revisionsudvalg i det øverste ledelsesorgan (bestyrelsen). Det er jo reelt ganske nyt. I hvilken udstrækning er det din vurdering, at de globale tendenser, du anfører, har indvirkning på, hvordan de danske revisionsudvalg fungerer i praksis? Danske virksomheder har taget nyskabelsen til sig med blandet entusiasme og blandet held. I de største danske virksomheder har man over en bred kam sammensat kompetente og stærke udvalg men (endnu) ikke i alle virksomheder, givet disse udvalg et tilstrækkeligt stærkt mandat. Således har man visse steder holdt sig til det strengt nødvendige, i stedet for at skabe så stærke rammer for udvalget som muligt med henblik på, at udvalget så også kunne bidrage til den overordnede værdiskabelse. De steder, hvor laveste fællesnævner er valgt, bliver udvalget ofte betragtet som et nødvendigt onde. Alle de nævnte globale tendenser kommer naturligvis til at smitte af på de danske revisionsudvalg også. Det vil medføre endnu skarpere revisionsudvalg i fremtiden og heldigvis også en endnu bedre brug af disse udvalg. Revisionsudvalget er jo blot ét af flere udvalg i mange bestyrelser hvilket er endnu en tendens. Pga. det stigende tidsforbrug og den øgede kompleksitet, giver det mange steder mening at lade specialudvalg (vedr. f.eks. vederlag, M&A, risiko, sikkerhed, etc.) forestå den primære behandling af en række emner. Det sikrer fokus og dybdebehandling. Men fratager jo omvendt ikke den samlede bestyrelse for ansvaret i de samme sager. Der er altså tale om en balancegang, som godt kan være udfordrende. 3. I Revisorloven står anført, hvad revisionsudvalgets opgaver i det mindste skal består af. Det vedrører primært overvågning af regnskabs-, revisions- og intern kontrolmæssige forhold og synes meget koncentreret om regnskabsaflæggelsesprocessen. Modsat tales der internationalt om The Audit Committee s New Agenda med stigende fokus på risikostyring og det strategisk element af revisionsudvalgets arbejdsområder. Hvordan passer dette ind i de globale tendenser, du ser? Alle bestyrelsesmedlemmer, ikke kun i revisionsudvalgene, må vænne sig til en ny agenda i disse år. Ditte Kirstein Brammer og jeg stod sidste år bag den globale undersøgelse, Global Board Survey 2012, foretaget blandt 300 bestyrelsesmedlemmer verden over. Resultaterne var signifikante. Blandt de vigtigste kan nævnes, at der under finanskrisen er sket en magtforskydning fra direktionen over mod bestyrelsen i over halvdelen af alle virksomheder. Tidsforbruget er steget i alle bestyrelser. Og mere end 7 ud af 10 bestyrelser forventer at måtte skifte ud blandt bestyrelsesmedlemmerne for at kunne håndtere udfordringerne i de kommende år. Jeg er dog enig i betragtningen om, at man i mange selskaber kunne bruge revisionsudvalgene endnu bedre, bl.a. ift. den overordnede værdiskabelse. Man må ikke glemme, at risk management og business development er spejlbilleder af hinanden. Sat på spidsen vil den ultimative risikonedbringelse jo bestå i at lukke selskabet, men det udelukker så også enhver mulighed for at drive forretning! Derfor er en ren tick the boxes-tilgang i et revisionsudvalg sjældent værdiskabende, mens en rullende proces, der hele tiden forholder sig proaktivt til både balanceopgørelsen, cash flow et, likviditeten, kontroludøvelsen, risikostyringen og regnskabsaflæggelsen vil være langt bedre strategisk funderet til også at kunne bidrage til udviklingen af virksomheden. Alle bestyrelser og alle revisionsudvalg burde arbejde med to overordnede temaer på agendaen: Current business og future business. Den forretning, der kun betragtes i bakspejlet, bliver sjældent (ved med at være) markedsledende. 4. Hvor i Revisionsudvalgets livscyklus vurderer du, at de globale tendenser har størst indvirkning, eksempelvis i rekruttering af det enkelte medlem, sammensætning af udvalget som sådan, udvalgets arbejdsmetode, i interaktionen med andre bestyrelsesudvalg m.v.? Tendenser slår helt sikkert igennem på rekrutteringen og sammensætningen som sådan. Men helt overordnet er tendenserne så stærke, at alle de nævnte forhold vil blive påvirket af disse trends. Revisionsudvalgsarbejde i 2019 vil være markant anderledes end udvalgsarbejdet i Hvordan revisionsudvalget skaber værdi og hvordan det påvirker rekrutteringskravene 5. Hvad lægges der, efter din vurdering, vægt på ved rekruttering af bestyrelsespersoner, særligt revisionsudvalgsmedlemmer i dag? I mange år var jobbet som CEO i én virksomhed adgangsgivende til en bestyrelsespost i andre virksomheder. Det har ændret sig. Ikke, at topledelseserfaring ikke er vigtigt længere. Det vægter stadigt tungt. Men kompleksiteten i bestyrelsesarbejdet har som tidligere nævnt medført, at der er flere fuldtidsvirkende bestyrelsesformænd. Samtidig har finanskrisen gjort, at mange CEOs har fået indført mere strikse begrænsninger på, hvor mange eksterne bestyrelsesposter de må varetage sideløbende (normalt 1-2 poster). Endelig vejer særlige spidskompetencer, afhængig af industri, funktion og det strategiske udgangspunkt for virksomheden, tungere og tungere. Alt sammen forhold, som har betydet rekruttering af flere bestyrelsesmedlemmer fra niveau 2 og 3. Det fortsætter. Mht. revisionsudvalgene, er de indtil nu generelt blevet sammensat 16 Revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv

6 figur 1: Virksomhedens revisionsudvalg i interessentperspektiv HVORDAN REVISIONSUDVALGET SKABER VÆRDI OG HVORDAN DET PÅVIRKER REKRUTTERINGSKRAVENE Banken Investorer/ejere Soft-law udstedere Finans- og aktiemarkedet Tilsyn Samfundet Bestyrelsen Øvrige Øvrige Intern revision bestyrelsesudvalg Revisionsudvalg Ekstern revisor Domstole SKAT Headhuntere Medierne CEO CFO CXO Øvrige Politikere Lovgiver og myndigheder I henhold til Revisorloven (*), skal virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i EU/EØS-land, etablere et Revisionsudvalg. I Anbefalinger for god selskabsledelse (**) anbefales det, at der etableres et egentlig revisionsudvalg. Af anbefalingerne fremgår det, at etableringen af ledelsesudvalg alene har et forberedende formål forud for behandlingen i bestyrelsen, og må ikke medføre, at væsentlig information, som alle medlemmer af bestyrelsen har behov for at modtage, alene tilgår ledelsesudvalget, eller at den fornødne behandling i bestyrelsen begrænses eller undlades. Bestyrelsen bevarer det fulde ansvar for alle de beslutninger, der er forberedt i et ledelsesudvalg. Revisionsudvalg er dermed både god skik og for visse selskaber lovpligtigt; men hvis der kigges bag om reguleringens ordlyd, hvad er det så i praksis for økonomiske overvejelser, der ligger/bør ligge bag etableringen af - og det at drive et Revisionsudvalg? Hvordan gør man det effektivt i praksis og hvad er reelt værdiskabende? Ses der isoleret set på honorar til revisionsudvalgsmedlemmer (***), så var det gennemsnitlige oplyste honorar til et menigt medlem i 2011, 146 t.kr. (167 t.kr. for virksomheder i C20). Honoraret til formanden for Revisionsudvalget er sædvanligvis større, ofte i størrelsesorden 100% større end menige medlemmers. I 2011 havde størsteparten af Revisionsudvalg 3 personer. Det samlede honorar til Revisionsudvalget ligger således - ud fra offentligt tilgængelige oplysninger - på i størrelsen 600 t.kr. eller derover. Hertil kommer det ressourcetræk, der er på virksomhedens ressourcer i øvrigt, samt eventuelt andre interessenter der direkte eller indirekte agerer ift. Revisionsudvalget. Et øget flertal af de noterede virksomheder (***) har etableret et egentligt revisionsudvalg i 2011, dvs. 77% svarende til 36 udvalg (73% i 2010). Som det fremgår af figur 1, så har Revisionsudvalgets potentielt en række interessenter, udover naturligvis politikerne, der ved lov har vedtaget, af sådanne udvalg skal nedsættes for udvalgte virksomheder. (*) Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, 31. (**) og god_selskabsledelse pdf (***) Kilde: Revision & Regnskabsvæsen, August 2012: Analyse af udviklingen i rapportering om revisionsudvalg, af Finn L. Meyer og Thomas Bruun Kofoed, KPMG. Analysen for 2011 omfatter de seneste aflagte årsrapporter pr. 31. december 2011 eller tidligere for C20/Large Cap og Mid Cap virksomheder med dansk moderselskab noteret på NASDAQ OMX Copenhagen pr. april ud fra en tommelfingerregel om, at 1-2 medlemmer skulle besidde særlig indsigt og kompetencer på området, mens de øvrige blot skulle have betydelig erfaring. Denne særlige indsigt kunne være kommet fra arbejdet som revisor, intern revision, CFO el.lign. eller fra en mere generel ledelsesfunktion (CEO, COO) i f.eks. en bank. Det er et fint udgangspunkt, men det bedste for et revisionsudvalg udover 1 eller 2 personer med spidskompetence på området er også evnen (og modet) til at stille dumme spørgsmål. Derfor vil en umiddelbar ukyndig med fordel kunne indlemmes i udvalget for at sikre, at der bliver spurgt helt ind til rapporteringen fra både CFO, revision, m.fl. 6. Hvordan ser du sammenhængen mellem disse tendenser i rekrutteringskriterier, sammenholdt med den værdi, som Revisionsudvalgets kan formodes at levere? Det stigende fokus på reel kompetenceafdækning i rekrutteringsproces- sen (i stedet for anvendelsen af bestyrelsesformandens lille sorte bog), medfører naturligvis med tiden stærkere bestyrelser. Det gør både bestyrelserne og udvalgene bedre i stand til at kunne levere iht. forventningerne også selvom forventningerne altid stiger, aldrig falder. 7. Lad os vende perspektivet og se på Revisionsudvalget i interessentperspektiv se figur 1 for at udfordre de primære rekrutteringskriterier og tendenser, du anfører. Hvilke interessenter bliver primært tilgodeset i praksis, ud fra de nuværende rekrutteringskriterier m.v., og hvordan er sammenhængen til den værdi, som Revisionsudvalget kan formodes at levere? Jeg vil gerne gentage, at tilstedeværelsen af både ekspertkompetencer og lægmandstilgang i revisionsudvalget er en værdiskabende kombination for alle interessenter. Det gælder både CFO, CEO, den øvrige bestyrelse, intern og ekstern revision, finansieringskilder, myndigheder Revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv 17

7 Figur 2. Revisionsudvalgets ansvars- og arbejdsområder: Fokus på historiske forhold, i tæt spil med fremadrettede Hvor skal revisionsudvalget fokusere så den ud over at overholde lovgivningen (*) skaber værdi og anvender ressourcerne, hvor risikoen og/eller effekten er størst? Regnskabsår Going Concern forudsætning 2013 Omfattet af årsregnskab 2012 med revisionspåtegning Primært operationelt og taktisk niveau Historiske forhold (*) Sammenhæng Fremadrettet (**) (*) Overvåge og kontrollere revisors uafhængighed, herunder særlig leveringen af yderligere tjenesteydelser til virksomheden (*) Overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet m.v. (*) Overvåge, om virksomhedens interne kontrolsystem, evt. interne revision og risikostyringssystem fungerer effektivt (*) Overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen Øvrige opgaver Strategiplaner og forretningsmodellens sammenhæng med de økonomiske realiteter og forventninger Strategisk risikostyring Effekter af Mergers & Acquisitions Skøn og forudsætninger, der ligger til grund for Vederlagsudvalgets beslutninger Sammenhængen mellem revisionsudvalgets og øvrige bestyrelsesudvalgs arbejde/ beslutninger Den strategiske anvendelse af Skat og Regnskab Effekter af konkurrenters performance Øvrige opgaver Primært strategisk og taktisk niveau (*) Jf. Revisorlovens 31, stk. 2, de opgaver Revisionsudvalget i det mindste skal varetage. Tilsvarende krav gælder for de finansielle virksomheder i henhold til Bekendtgørelse om revisionsudvalg i virksomheder og koncerner, der er underlagt Finanstilsynet. (**) Eksempler fra praksis, jf. bl.a. HBR 2009: The Audit Committee s New Agenda og aktionærer. I praksis har udvalget visse steder nok arbejdet efter need to have-princippet, dvs. primært for at tilfredsstille lovgivers krav og bankens og ejernes minimumsforventninger. Jeg vil råde alle bestyrelser til at skele til udviklingen på tværs af Europe, men primært i UK, for at få inspiration til om ikke best practice så better practice. 8. Hvis vi sammenholder Revisionsudvalg i danske virksomheder med udenlandske, hvad er så de primære forskelle på ovenstående forhold, efter din vurdering? Der er store geografiske forskelle, overordnet begrundet i enten lovtradition eller forretningskultur. I lande med executive directors, dvs. hvor direktionen også er medlemmer af bestyrelsen (traditionelt f.eks. i USA, UK, m.fl.), er opgaven for revisionsudvalget i endnu højere grad at forestå den uafhængige kontrol af ledelsen. I lande med endnu skarpere two tier corporate governance-systemer end Danmark, som f.eks. Tyskland, er opgaven pr. definition kontrollerende, mens uafhængigheden jo ikke er et tema. I Skandinavien er der også forskelle primært begrundet i kultur. Vi må nok siges at have en ikke særlig rigid holdning til revisionsudvalg og deres virke her i landet. Det er ikke nødvendigvis dårligt, men ift. værdiskabelsen kunne vi som nævnt godt gøre mere i disse udvalg i Danmark. KRAV TIL REVISIONSUDVALGETS FORSTÅELSE AF VIRKSOM- HEDENS STRATEGISKE RAMME 9. Som anført indledningsvist, så synes den danske lovs ordlyd ift. Revisionsudvalgets minimumsopgaver at være koncentreret om regnskabsaflæggelsen og compliance, der normalt forbindes med fokus tilbage i tid. Hertil kommer soft-law, bl.a. Anbefaling for god selskabsledelse, udstedt af Komitéen for god selskabsledelse 2. Hvis vi ser på de internationale tendenser, hvilken rolle spiller så de mere fremadrettede opgaver for Revisionsudvalg, jf. bl.a. eksemplerne anført i figur 2. Der kommer helt sikkert mere fokus herpå, jf. ovenfor. Men ser vi på den internationale udvikling, kræver det også flere ressourcer, dvs. 18 Revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv

8 Figur 3. Oversigtsmodel til forståelse af virksomheden og dens omgivelser - I hvilken grad skal revisionsudvalget forstå virksomhedens strategiske ramme? Virksonheden og det nære miljø Forståelse af den strategisk ramme som grundlag for revisionsudvalgets arbejde Omgivelser branchen Mål og strategi Analyse værktøjskassen (eksempler på analysemodeller) Intern kontrol og organisation Vurdering af Going Concern antagelsen Ledelse Økonomi og regnskab Omgivelser: PESTEL model Branche: Five forces Nøgletal Det nære miljø: Interessentmodel Etc. Data til analysebrug Data til analysebrug mere dedikeret tid (længde af møder og antal af møder) samt flere udvalgsmedlemmer. Alt mellem 3 og 6 medlemmer er normalt, med 3 som det generelle minimumskrav. I UK er der for mindre børsnoterede selskaber dog kun et krav om 2 medlemmer. I både Spanien og Kina er gennemsnittet 4 personer. I Australien, Canada og Holland er normen igen 3 personer. I USA ses flere af de lidt større komiteer dels pga. selskabernes størrelse, og den amerikanske lovgivning (herunder Sarbanes-Oxley) samt det juridiske system med mange bestyrelsesansvarssager. 10. I hvilke udstrækning er det din vurdering, at Revisionsudvalgs medlemmer skal forstå en virksomheds strategiske ramme, for at kunne varetage Revisionsudvalgets minimumsopgaver koncentreret om regnskabsaflæggelse og compliance? Se som inspiration figur 3. Uanset hvilken rolle, man indtager i bestyrelsen, finder jeg det absolut nødvendigt at forstå virksomhedens kultur, mål, mission, vision og strategi. Hvordan skulle man f.eks. kunne vurdere rigtigheden af afskrivninger på anlægsaktiverne, hvis ikke man forstår strategien? Det giver jo ingen mening at have anlægsaktiver, som afskrives over 10 år, hvis strategien kun rækker 2 år frem i tiden. Desværre er der generelt langt mellem den fulde og den reelle forståelse for den strategiske ramme hvilket kommer bag på mange. Og det er da også dybt beklageligt. Global Board Survey 2012 viste, at når strategien deltes op på 7 underpunkter, var der kun mellem 17% og 53% af bestyrelsen, der ratede den overordnede indsigt i disse underpunkter som excellent. De øvrige lå mellem ringe og god. 11. Hvordan afspejler ovenstående sig i rekrutteringskrav og behov vedrørende Revisionsudvalg, efter din vurdering, og hvad er de fremadrettede tendenser internationalt? Igen må det siges, at rekruttering efter en konkret kompetenceafdækning fremadrettet vil være den altdominerende norm og ikke længere via old boys network. Kvalitative data viser, at de generelt mest efterspurgte kompetencer er: Revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv 19

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

EY Center for Board Matters. Analyse af revisions-, nominerings- og vederlagsudvalg i Danmark 2014

EY Center for Board Matters. Analyse af revisions-, nominerings- og vederlagsudvalg i Danmark 2014 EY Center for Board Matters Analyse af revisions-, nominerings- og vederlagsudvalg i Danmark 2014 EY Center for Board Matters Analyse af revisions-, nominerings- og vederlagsudvalg i Danmark 2014 2 Analyse

Læs mere

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 1. Sammenfatning Komitéen for god Selskabsledelse gennemgår en gang om året et udsnit af de børsnoterede selskabers redegørelse for virksomhedsledelse

Læs mere

Den lovpligtige redegørelse. om samfundsansvar 2013

Den lovpligtige redegørelse. om samfundsansvar 2013 2014 Den lovpligtige redegørelse Finansrådets ledelseskodeks om samfundsansvar 2013 for Danske Andelskassers Bank A/S-koncernen for Danske Andelskassers Bank A/S 1. Finansrådet ledelseskodeks i Danske

Læs mere

Årets seminar om revisionsudvalg

Årets seminar om revisionsudvalg Årets seminar om revisionsudvalg Revisionsudvalg i danske selskaber praktik, muligheder og udfordringer. Audit Committee Institute Sponsored by KPMG Revisionsudvalg i danske selskaber praktik, muligheder

Læs mere

Sparekassen Fyn Redegørelse vedrørende Finansrådets Ledelseskodeks 2014

Sparekassen Fyn Redegørelse vedrørende Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Sparekassen Fyn Redegørelse vedrørende Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Redegørelse vedrørende Ledelseskodeks 2014 Side 1 Medlemsvirksomhederne skal forholde sig til samtlige anbefalinger fra Komitéen

Læs mere

Bestyrelsesarbejdet. Ved partner Jens Jerslev Uddannelsesdagen 2014

Bestyrelsesarbejdet. Ved partner Jens Jerslev Uddannelsesdagen 2014 Bestyrelsesarbejdet Ved partner Jens Jerslev Uddannelsesdagen 2014 2 PROGRAM A. Indhold af bestyrelsesarbejde i bestyrelser B. Bestyrelsens 10 væsentligste fejl C. Retlige rammer for bestyrelsesarbejdet

Læs mere

Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks

Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Indledning Vores garanter, kunder og andre interesserede kan i det følgende læse mere om, hvorledes Dronninglund Sparekasse forholder

Læs mere

Sparekassen Sjællands Ledelseskodeks 2014

Sparekassen Sjællands Ledelseskodeks 2014 Sparekassen Sjællands Ledelseskodeks 2014 1 Finansrådets anbefaling Sparekassen følger/følger ikke Kommentarer Medlemsvirksomhederne skal forholde sig til samtlige anbefalinger fra Komitéen for god selskabsledelse.

Læs mere

Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015

Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015 Frørup Andelskasse Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frørup Andelskasse forholder sig til Finansrådets

Læs mere

Bankens efterlevelse af Finansrådets ledelseskodeks. November 2013

Bankens efterlevelse af Finansrådets ledelseskodeks. November 2013 Bankens efterlevelse af Finansrådets ledelseskodeks November 2013 Indledning: Fynske Bank har en positiv indstilling til Finansrådets ledelseskodeks, som følges på så godt som alle områder, hvor dette

Læs mere

Forretningsorden for Revisionsudvalg Topdanmark Forsikring A/S

Forretningsorden for Revisionsudvalg Topdanmark Forsikring A/S Forretningsorden for Revisionsudvalg Topdanmark Forsikring A/S Nedsat af bestyrelsen i Topdanmark Forsikring A/S ( Selskabet ) 1. Formål Revisionsudvalget er et bestyrelsesudvalg, der skal overvåge selskabets

Læs mere

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill.

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill. Anbefalinger for god selskabsledelse Land & Leisure A/S følger i al væsentlighed Nasdaq OMX Copenhagen A/S s anbefalinger for god selskabsledelse. Land & Leisure A/S ledelse forholder sig således løbende

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Forklaring. følger/følger ikke. Generelle anbefalinger

Forklaring. følger/følger ikke. Generelle anbefalinger Alm. Brand Bank A/S Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks af 22. november 2013 1 Indledning: Redegørelsen vedrører regnskabsåret 2014 Alm. Brand Bank er landsdækkende med godt 50.000

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Ledelseskodeks for god selskabsledelse

Ledelseskodeks for god selskabsledelse Ledelseskodeks for god selskabsledelse Denne redegørelse er udarbejdet med udgangspunkt i Finansrådets anbefalinger, som anført i direktionsskrivelse af 22. november 2013. Denne redegørelse er en bestanddel

Læs mere

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 1 Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter 1.1 Dialog mellem selskab, aktionærer

Læs mere

Brøndbyernes IF Fodbold A/S

Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndbyernes IF Fodbold A/S Vurdering af, at Brøndby IF s stillingtagen til retningslinier for corporate governance er i overensstemmelse med Københavns Fondsbørs retningslinier herfor. Vejledning fra

Læs mere

Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015

Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015 Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015 1 Indledning: Denne redegørelse for Finansrådets ledelseskodeks vedrører regnskabsperioden 1. januar 2014-31. december 2014.

Læs mere

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Principper for god selskabsledelse Redegørelsen vedrører perioden 2014 1 er fra ikke Forklaring på / ikke anbefalingen: 1. s kommunikation og samspil

Læs mere

Nedenstående skema er tilpasset anbefalingerne i DVCA s retningslinjer for ansvarligt ejerskab og god selskabsledelse i kapitalfonde

Nedenstående skema er tilpasset anbefalingerne i DVCA s retningslinjer for ansvarligt ejerskab og god selskabsledelse i kapitalfonde BILAG 1 Uddrag af skema til redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse (Redegørelse for virksomhedsledelse, jf. årsregnskabsloven 107 b.) Nedenstående skema er tilpasset

Læs mere

Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for regnskabsåret 2013/14, jf. årsregnskabslovens 107b

Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for regnskabsåret 2013/14, jf. årsregnskabslovens 107b Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for regnskabsåret 2013/14, jf. årsregnskabslovens 107b (Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i Dantax A/S årsrapport for regnskabsperioden

Læs mere

CORPORATE GOVERNANCE. Skema til redegørelse - Opdateret den 20. februar 2012 1

CORPORATE GOVERNANCE. Skema til redegørelse - Opdateret den 20. februar 2012 1 CORPORATE GOVERNANCE Komiteen for god selskabsledelse har siden 2001 udarbejdet og ajourført best practice anbefalinger for god selskabsledelse i børsnoterede danske selskaber. Anbefalingerne, de senest

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2014. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE OFFENTLIGGJORT MAJ 2013, SENEST OPDATERET NOVEMBER 2014

ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE OFFENTLIGGJORT MAJ 2013, SENEST OPDATERET NOVEMBER 2014 ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE OFFENTLIGGJORT MAJ 2013, SENEST OPDATERET NOVEMBER 2014 ÅRSRAPPORT 2014 Jævnfør årsregnskabslovens 107b og "regler for udstedere af aktier - NASDAQ OMX Copenhagen"

Læs mere

Hvad betyder oplysningskravene for din virksomhed?

Hvad betyder oplysningskravene for din virksomhed? Risikostyring og interne kontroller oplysningskrav i EU s 4. og 7. direktiv Hvad betyder oplysningskravene for din virksomhed? Marts 2009 2009 PricewaterhouseCoopers. PricewaterhouseCoopers betegner det

Læs mere

BOARD LEADERSHIP MASTERCLASS FOR ERFARNE BESTYRELSESMEDLEMMER I FINANSIELLE VIRKSOMHEDER

BOARD LEADERSHIP MASTERCLASS FOR ERFARNE BESTYRELSESMEDLEMMER I FINANSIELLE VIRKSOMHEDER BOARD LEADERSHIP MASTERCLASS FOR ERFARNE BESTYRELSESMEDLEMMER I FINANSIELLE VIRKSOMHEDER UDBYTTE Omdrejningspunktet for uddannelsen er professionelt og værdiskabende bestyrelsesarbejde i finansielle virksomheder.

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

BAVARIAN NORDIC A/S. Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse jf. årsregnskabslovens 107 b

BAVARIAN NORDIC A/S. Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse jf. årsregnskabslovens 107 b BAVARIAN NORDIC A/S Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse jf. årsregnskabslovens 107 b 2013 1 Nærværende redegørelse udgør en del af ledelsesberetningen i Bavarian Nordics årsrapport 2013, der

Læs mere

Derudover skal pengeinstitutter forholde sig til Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Derudover skal pengeinstitutter forholde sig til Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Selskabsledelse i GrønlandsBANKEN God selskabsledelse er et naturligt og væsentligt element i GrønlandsBANKENs arbejde med bankens målsætninger. Vi mener at god selskabsledelse naturligt handler om hele

Læs mere

Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse

Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse 1.1.1. Det anbefales, at det centrale ledelsesorgan bl.a. gennem investor relations arbejde sikrer en løbende dialog mellem selskabet og aktionærerne,

Læs mere

Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for regnskabsåret 2012/13, jf. årsregnskabslovens 107b

Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for regnskabsåret 2012/13, jf. årsregnskabslovens 107b Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for regnskabsåret 2012/13, jf. årsregnskabslovens 107b (Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i Dantax A/S årsrapport for regnskabsperioden

Læs mere

Bilag 1 - Skema til redegørelse vedrørende Retningslinjer for de selvstyreejede aktieselskaber

Bilag 1 - Skema til redegørelse vedrørende Retningslinjer for de selvstyreejede aktieselskaber Bilag 1 - Skema til redegørelse vedrørende Retningslinjer for de selvstyreejede aktieselskaber Naalakkersuisut forventer, at årsrapporten henviser til en samlet oversigt over selskabets arbejde med retningslinjernes

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Bestyrelsen og direktionen har vedtaget politikker og procedurer inden for væsentlige områder i forbindelse med regnskabsaflæggelsen herunder:

Bestyrelsen og direktionen har vedtaget politikker og procedurer inden for væsentlige områder i forbindelse med regnskabsaflæggelsen herunder: LOVPLIGTIG REDEGØRELSE FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE, JF. ÅRSREGNSKABSLOVENS 107 B NTR Holding A/S er omfattet af anbefalingerne for god selskabsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Selskabsledelses

Læs mere

Sparekassen Bredebros efterlevelse af Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision

Sparekassen Bredebros efterlevelse af Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision Sparekassen Bredebros efterlevelse af Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision Indledning Sparekassen Bredebro skal forholde sig til Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse,

Læs mere

Skema rapportering maj 2013 anbefalingerne Komitéen for god Selskabsledelse offentliggjorde nye anbefalinger for god selskabsledelse den 6. maj 2013.

Skema rapportering maj 2013 anbefalingerne Komitéen for god Selskabsledelse offentliggjorde nye anbefalinger for god selskabsledelse den 6. maj 2013. Skema rapportering maj 2013 anbefalingerne Komitéen for god Selskabsledelse offentliggjorde nye anbefalinger for god selskabsledelse den 6. maj 2013. Ved revisionen af anbefalingerne er der især lagt vægt

Læs mere

Selskabets CFO, Vice President for Group Accounts, samt udvalgets sekretær deltager normalt i disse møder. Ingen af disse er medlem af udvalget.

Selskabets CFO, Vice President for Group Accounts, samt udvalgets sekretær deltager normalt i disse møder. Ingen af disse er medlem af udvalget. DFDS A/S Bestyrelsesudvalg 1. Revisionsudvalg Formålet med Revisionsudvalget ( Udvalget ) er at bistå bestyrelsen med at opfylde sine forpligtelser i forbindelse med kontrol af kvaliteten og rigtigheden

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget

Kommissorium for revisionsudvalget Kommissorium for revisionsudvalget Vestas Wind Systems A/S Kommissorium for revisionsudvalget 1 Indholdsfortegnelse Rolle 3 Formål 3 Medlemmer Ansvarsområder 3 4 Møder 6 Beslutningsdygtighed Vederlag til

Læs mere

Revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv

Revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv Revisionsudvalg i ledelsesmæssigt perspektiv Nøglen til Revisionsudvalgs værdiskabelse er at få systemet til at virke i praksis Af Anni Haraszuk, E-MBA Statsautoriseret revisor. Se www.linkedin.com Interview

Læs mere

Redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse

Redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Anbefaling /følger anbefalingen af følgende grund: 1. Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige

Læs mere

Side 1 af 5. Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks af 22. november 2013

Side 1 af 5. Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks af 22. november 2013 Side 1 af 5 Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks af 22. november 2013 Indledning Nedenfor fremgår, hvorledes PFA Bank forholder sig til og efterlever Finansrådets ledelseskodeks

Læs mere

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Principper for god selskabsledelse Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Redegørelsen vedrører perioden 2013 Forklaring på / 1. s kommunikation og samspil

Læs mere

Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen

Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen www.pwc.dk Bestyrelsesevaluering som vejen til fremtidens bestyrelsesarbejde v/ Ulrikka Brændgaard Nissen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1. Hvorfor gennemføre en bestyrelsesevaluering? 2. Bestyrelsesmindset

Læs mere

Bestyrelsen vurderer sine resultater hvert år. Desuden vurderer bestyrelsen årligt koncernledelsens arbejde og resultater.

Bestyrelsen vurderer sine resultater hvert år. Desuden vurderer bestyrelsen årligt koncernledelsens arbejde og resultater. Redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse (Lovpligtig rapport for god selskabsledelse for 2014, jf. artikel 107b i Årsregnskabsloven) Denne redegørelse indeholder en beskrivelse

Læs mere

Anbefalinger for god Selskabsledelse

Anbefalinger for god Selskabsledelse Anbefalinger for god Selskabsledelse Nr. Anbefaling Evt. kommentarer /- følger ikke 1 Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter 1.1 Dialog mellem selskab, aktionærer

Læs mere

OVERSIGT OVER FORHOLD, SOM KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE ANBEFALER ADRESSERES I ÅRSRAPPORTEN OG/ELLER PÅ SELSKABETS HJEMMESIDE

OVERSIGT OVER FORHOLD, SOM KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE ANBEFALER ADRESSERES I ÅRSRAPPORTEN OG/ELLER PÅ SELSKABETS HJEMMESIDE OVERSIGT OVER FORHOLD, SOM KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE ANBEFALER ADRESSERES I ÅRSRAPPORTEN OG/ELLER PÅ SELSKABETS HJEMMESIDE Oversigt over forhold, som Komitéen for god Selskabsledelse anbefaler adresseres

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Revisionsudvalg. Kommissorium. Skjern Bank

Revisionsudvalg. Kommissorium. Skjern Bank Revisionsudvalg Kommissorium i Skjern Bank 1 Indledning 1.1 Udvalgets arbejde, ansvar og kompetencer fastlægges i nærværende kommissorium. 1.2 Dette kommissorium gennemgås, ajourføres og godkendes årligt

Læs mere

Hvor blev bestyrelsesansvaret af?

Hvor blev bestyrelsesansvaret af? Hvor blev bestyrelsesansvaret af? Poul Foss Michelsen www.foss-michelsen.dk og Merete Vangsøe Simonsen www.focus-advokater.dk Odense Rotary Klub 25. maj 2009 1 Det drejer sig ikke kun om ansvar Jeg vil

Læs mere

Kommissorium for bestyrelsens revisionsudvalg.

Kommissorium for bestyrelsens revisionsudvalg. Kommissorium for bestyrelsens revisionsudvalg. Introduktion Introduktion Nærværende kommissorium kan anvendes som inspiration til udarbejdelse af kommissorier for revisionsudvalg etableret som selvstændige

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Redegørelsen udgør en integreret del af ledelsesberetningen i Berlin III A/S s årsrapport for perioden 1. juli 2011 30. juni 2012.

Redegørelsen udgør en integreret del af ledelsesberetningen i Berlin III A/S s årsrapport for perioden 1. juli 2011 30. juni 2012. Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse, jf. årsregnskabsloven 107 b. Redegørelsen udgør en integreret del af ledelsesberetningen i Berlin III A/S s årsrapport for perioden 1. juli 2011 30. juni

Læs mere

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision Finanstilsynet Att.: Helene Miris Møller Høringssvar på revisionsbekendtgørelsen 06.11.2014 har modtaget Finanstilsynets udkast til ændring af revisionsbekendtgørelsen og har følgende bemærkninger: Indledende

Læs mere

Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013. Skema til redegørelse version af 18.

Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013. Skema til redegørelse version af 18. Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013 Skema til redegørelse version af 18. juni 2013 1 Dette skema er tænkt som et hjælperedskab for danske selskaber, der

Læs mere

Anbefaling Selskabets holdning Selskabet følger/følger ikke anbefalingen af følgende grund:

Anbefaling Selskabets holdning Selskabet følger/følger ikke anbefalingen af følgende grund: Logo 09.03.2011. - CMYK Corporate Governance-anbefalinger Anbefaling Selskabets holdning Selskabet følger/følger ikke anbefalingen af følgende grund: 1. Aktionærernes rolle og samspil med selskabets ledelse

Læs mere

Corporate Governance-anbefalinger

Corporate Governance-anbefalinger Corporate Governance-anbefalinger Logo 09.03.2011. - CMYK 22. maj 2014 Anbefaling Selskabets holdning Argumentation 1. Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter

Læs mere

Anbefalinger fra maj 2013

Anbefalinger fra maj 2013 Anbefalingerne fra august 20 Anbefalinger fra maj 2013 Kommentarer 1. Aktionærernes rolle og samspil med selskabets ledelse 1.1. Dialog mellem selskabet og aktionærerne 1.1.1. Det anbefales, at det centrale

Læs mere

Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution

Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution 18. november 2010 Agenda Ressourceregnskabet - et helbredstjek! Lars Hillebrand, partner i Deloitte med fokus på revision og rådgivning

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for 2012, jf. årsregnskabslovens 107b

Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for 2012, jf. årsregnskabslovens 107b Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for 2012, jf. årsregnskabslovens 107b Indhold Anbefalinger og praksis for god selskabsledelse... 3 Ledelse og bestyrelsesudvalg... 3 Bestyrelse... 3 Formandskab...

Læs mere

Corporate Governance i Roblon A/S

Corporate Governance i Roblon A/S Corporate Governance i Roblon A/S Maj 2012 Dato: 23/05-12 / V4.1 1 1. Aktionærernes rolle og samspil med selskabets ledelse 1.1. Dialog mellem selskabet og aktionærerne 1.1.1. Det anbefales, at det centrale

Læs mere

STYLEPIT A/S STYLEPIT A/S 2013/14 1

STYLEPIT A/S STYLEPIT A/S 2013/14 1 STYLEPIT A/S Skema til redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse (Redegørelse for virksomhedsledelse, jf. årsregnskabsloven 107 b.) er omfattet af anbefalingerne for god

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE FONDE OG GOD FONDSLEDELSE

ERHVERVSDRIVENDE FONDE OG GOD FONDSLEDELSE ERHVERVSDRIVENDE FONDE OG GOD FONDSLEDELSE Anbefalinger for God Fondsledelse v/formand for Komitéen for God Fondsledelse Marianne Philip SUNDKROGSGADE 5, DK-2100 KØBENHAVN Ø CVR. NR: DK 62 60 67 11 ANBEFALINGERNE

Læs mere

Andersen & Martini A/S

Andersen & Martini A/S Udkast til kommissorium for revisionsudvalget 1. Formål Revisionsudvalget udpeges af bestyrelsen til at bistå denne i udførelsen af bestyrelsens tilsynsopgaver. Revisionsudvalget overvåger: Effektiviteten

Læs mere

1.1. Overordnende opgaver og ansvar. 1.2. Formanden og næstformanden for bestyrelsen. 1.3. Bestyrelsens sammensætning og organisering FAKTA

1.1. Overordnende opgaver og ansvar. 1.2. Formanden og næstformanden for bestyrelsen. 1.3. Bestyrelsens sammensætning og organisering FAKTA FAKTA Erhvervsfondsudvalgets udkast til anbefalinger for god fondsledelse i erhvervsdrivende fonde (oversigtsskema) 1. Bestyrelsens opgaver og ansvar 1.1. Overordnende opgaver og ansvar 1.1.1. Det anbefales,

Læs mere

Corporate Governance. Prime Office A/S

Corporate Governance. Prime Office A/S Corporate Governance 2013 Indhold Resumé... side 3 1. Aktionærernes rolle og samspil med selskabets ledelse... side 4 1.1 Dialog mellem selskabet og aktionærerne 1.2 Kapital- og aktiestruktur 1.3 Generalforsamlingen

Læs mere

Effektivitet er bestyrelsens udfordring

Effektivitet er bestyrelsens udfordring Effektivitet er bestyrelsens udfordring Hvordan sikrer bestyrelsen sig, at den løbende er værdiskabende og effektiv? Og hvordan ser den bedste udgave af bestyrelsen ud? Disse spørgsmål må enhver bestyrelse

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

Modernisering af velfærdsstaten gennem bestyrelsen

Modernisering af velfærdsstaten gennem bestyrelsen 10 sæt anbefalinger vedr. God Selskabsledelse i Offentlige Virksomheder Årets konference for Offentlige Bestyrelser 2. Oktober 2014 Radisson Blue Scandinavia Waldemar Schmidt International businessman

Læs mere

Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for regnskabsåret 2010 jf. årsregnskabslovens 107 b Redegørelse af 14. oktober 2011.

Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for regnskabsåret 2010 jf. årsregnskabslovens 107 b Redegørelse af 14. oktober 2011. Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for regnskabsåret 2010 jf. årsregnskabslovens 107 b Redegørelse af 14. oktober 2011 Denne redegørelse er et supplement til ledelsesberetningen i Genmab A/S

Læs mere

Revisionsudvalgets årlige selvevaluering.

Revisionsudvalgets årlige selvevaluering. Revisionsudvalgets årlige selvevaluering. Arbejdsplan for revisionsudvalget 2007 Introduktion Nærværende skema kan anvendes som hjælp til selvevaluering af revisionsudvalget. Skemaet bygger på information,

Læs mere

Lovpligtig redegørelse for god selskabsledelse i NORDEN

Lovpligtig redegørelse for god selskabsledelse i NORDEN Lovpligtig redegørelse for god selskabsledelse i NORDEN 1. Aktionærernes rolle og samspil med selskabets ledelse... 2 2. Interessenternes rolle og betydning for selskabet samt selskabets samfundsansvar...

Læs mere

Præsentation af reviderede Anbefalinger for God Selskabsledelse

Præsentation af reviderede Anbefalinger for God Selskabsledelse Præsentation af reviderede Anbefalinger for God Selskabsledelse Tirsdag den 13. april 2010 kl. 15:30-16:00, CBS Velkomst (15:30 15:35) God eftermiddag og velkommen til konferencen om de reviderede anbefalinger

Læs mere

DSB Status på anbefalinger for God selskabsledelse

DSB Status på anbefalinger for God selskabsledelse DSB Status på anbefalinger God selskabsledelse Anbefaling 1 1. s kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter 1.1. Dialog mellem selskab, aktionærer og øvrige interessenter

Læs mere

Bestyrelsens strategiske fodaftryk

Bestyrelsens strategiske fodaftryk 10 anbefalinger om Bestyrelsens rolle vedr strategiarbejdet Danske bestyrelsesadvokater 8. Maj 2015 Hotel Hesselet, Nyborg Waldemar Schmidt International businessman with extensive CEO and Chairman experience

Læs mere

Aflønningsrapport for Realkredit Danmark koncernen 2014

Aflønningsrapport for Realkredit Danmark koncernen 2014 Aflønningsrapport 2014 Aflønningsrapport for Realkredit Danmark koncernen 2014 Realkredit Danmark koncernens aflønningspolitik og praksis afspejler koncernens målsætning om en ordentlig governanceproces

Læs mere

Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28

Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 1 Anvendelsesområde og formål 1.1 I dette kommissorium fastsættes Danske Banks Revisionsudvalgs opgaver og beføjelser. 1.2 Revisionsudvalget

Læs mere

Skema til redegørelse om virksomhedsledelse, jf. 107 b i årsregnskabsloven. Skema til redegørelse version af 18. juni 2013 1

Skema til redegørelse om virksomhedsledelse, jf. 107 b i årsregnskabsloven. Skema til redegørelse version af 18. juni 2013 1 Skema til redegørelse om virksomhedsledelse, jf. 107 b i årsregnskabsloven Skema til redegørelse version af 18. juni 2013 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet er tænkt som et hjælperedskab for danske

Læs mere

Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for 2013, jf. årsregnskabslovens

Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for 2013, jf. årsregnskabslovens Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for 2013, jf. årsregnskabslovens 107b LOVPLIGTIG REDEGØRELSE FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE FOR 2013 2 Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for 2013, jf.

Læs mere

sam ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE DECEMBER 2014 ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE

sam ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE DECEMBER 2014 ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE sam ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE DECEMBER 2014 1 INDHOLD A. Soft law og dens betydning... 3 B. Følg eller forklar-princippet... 4 C. Rapportering... 4 Anbefalinger for

Læs mere

Anbefalinger for god Selskabsledelse

Anbefalinger for god Selskabsledelse Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéen for god Selskabsledelse August 2011 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Komitéens arbejde... 3 2. Målgruppe... 3 3. Soft law og dens betydning... 3 4. Aktivt

Læs mere

Indledning. Bestyrelsens arbejde

Indledning. Bestyrelsens arbejde Corporate Governance i Dragsholm Sparekasse Redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse Gældende for regnskabsåret 2014 1 Indledning Det fremgår nedenfor, hvorledes Dragsholm Sparekasse

Læs mere

Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for regnskabsåret 2014 (jf. årsregnskabsloven 107 b.)

Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for regnskabsåret 2014 (jf. årsregnskabsloven 107 b.) Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for regnskabsåret 2014 (jf. årsregnskabsloven 107 b.) Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i GN Store Nord A/S årsrapport for regnskabsperioden

Læs mere

Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013. Skema til redegørelse version af 18.

Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013. Skema til redegørelse version af 18. Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013 Skema til redegørelse version af 18. juni 2013 1 Dette skema er tænkt som et hjælperedskab for danske selskaber, der

Læs mere

P/F Atlantic Airways. Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for regnskabsåret 2013, jf. den færøske regnskabslov 107b

P/F Atlantic Airways. Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for regnskabsåret 2013, jf. den færøske regnskabslov 107b P/F Atlantic Airways Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse for regnskabsåret 2013, jf. den færøske regnskabslov 107b 1 Denne redegørelse er en del af ledelsesberetningen i Atlantic Airways P/F

Læs mere

VEJLEDNING OM VEDERLAGSPOLITIK

VEJLEDNING OM VEDERLAGSPOLITIK VEJLEDNING OM VEDERLAGSPOLITIK Vejledning om vederlagspolitik, version 2.0, - 1. september 2015 Anbefalinger for god Selskabsledelse, maj 2013, opdateret november 2014 INDHOLD 1. FORM OG INDHOLD... 3 2.

Læs mere

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Jeppe Christiansen Adm. direktør 10. oktober 2014 Maj Invest Vores forretningsmodel er global Get the big picture right Økonomiske fundamentals vinder Langsigtede investeringer

Læs mere

Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse 2013

Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse 2013 Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse 2013 Denne lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse, jf. årsregnskabslovens 107b, er en del af ledelsesberetningen i årsrapporten for 2013 og dækker

Læs mere

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering Adm. direktør Torben Möger Pedersen 3. december 2013 Agenda I Lidt historik II Hvordan har arbejdsmarkedspensionernes

Læs mere

DANSKE BANK/AFLØNNINGSRAPPORT 0

DANSKE BANK/AFLØNNINGSRAPPORT 0 DANSKE BANK/AFLØNNINGSRAPPORT 0 Aflønningsrapport for Danske Bank 2014 Danske Banks aflønningspolitik og praksis afspejler Danske Bank-koncernens målsætning om en ordentlig governance proces samt en vedvarende

Læs mere

Corporate Governance

Corporate Governance Corporate Governance i Greentech Energy Systems A/S Gennemgang af Corporate Governance-anbefalinger ud fra følg eller forklar -princippet Lovpligtig redegørelse for 2010 1 Corporate Governance i Greentech

Læs mere

Den Værdiskabende Bestyrelse 2008

Den Værdiskabende Bestyrelse 2008 Den Værdiskabende Bestyrelse 2008 Hvordan sammensættes en bestyrelse, der passer til den valgte strategi? Hvordan opstilles en behovsprofil? Hvordan findes kandidater med de ønskede kompetencer? Bestyrelseshonorar?

Læs mere