Forplantningsteknologi og selvbestemmelse. Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen.
|
|
- Camilla Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forplantningsteknologi og selvbestemmelse Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen. Sundhed er fastslået som en menneskerettighed, som samfundet - uden hensyn til dets livsanskuelse eller ideologi - har pligt til at sikre alle sine borgere. På det Europæiske kontinent foregår arbejdet i Europarådet, hvor det er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950, der danner basis. I 1992 blev Den europæiske Menneskerettighedskonvention en del af dansk lov. Den praktiske følge er, at danske domstole siden har skullet dømme i overensstemmelse med de europæiske menneskerettigheder. Et område, hvor dansk lovgivning er bagud i forhold til domstolen i Strasbourg og EU-domstolen er lighedsprincippet: Der må ikke diskrimineres på grund af køn, nationalitet, politisk eller religiøs opfattelse. Helt overordnet samles arbejdet med menneskerettigheder i FN. De grundlæggende værdier, f.eks. ret til liv, men også retten til sundhed, findes i FN's Verdenserklæring fra To sideordnede, grundlæggende menneskerettighedskonventioner er 1) Konventionen om borgerlige og politiske rettigheder (den ældste) og 2) Konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. De forenes af det befolkningspolitiske styringsinstrument familieplanlægning. Ved hjælp af det universelle begreb "reproduktiv sundhed" byggedes i 1990'erne bro mellem to værdier, frihed, som tilhører den ældste konvention (borgerlige og politiske rettigheder), og sundhed, som tilhører den yngste (økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder). Hertil kommer, at ny forplantningsteknologi har skabt en ny situation. Derfor må det overvejes, om det er muligt at forandre begrebet "reproduktiv sundhed" fra at være universelt (d.v.s. gældende for begge køn) til at være gældende for hvert køn for sig (d.v.s. til at være positivt diskriminerende). Betydningen af værdierne liv og sundhed fremgår af definitionen på menneskerettigheder. Heraf kan man konkludere, at menneskerettigheder ikke er noget, man har i kraft af noget specielt - så som evner, køn, stand eller tro. Man har dem, fordi man er et menneske. Man kan stille sig det spørgsmål: Hvad er en menneskerettighed ikke? Menneskerettighederne er ikke naturlige, ikke konstante og ikke specielle. Hvad kan menneskerettigheder så bruges til? De kan bruges til at neutralisere sociale kræfter, som truer vitale interesser, de kan bruges som støtte for krav om retfærdighed, der ikke har grundlag i den gældende ret. Alt efter hvilke krænkelser, der er tale om, vil menneskerettighederne ændre ansigt. Man kan sige, at det står fast, at retten til liv trues på forskellig måde til forskellige tider, men selve ideen om, hvad et menneske og hermed hvad en menneskerettighed er, er til stadighed til justering. Positivt kan det siges, at menneskerettigheder er betingelser for at mennesker kan leve og udvikle sig optimalt, og at de kan omgås hinanden på en civiliseret måde, altså de minimale betingelser for, at et samfund kan kalde sig demokratisk. Minimale betingelser bestemmer ikke, hvordan hvert enkelt menneske skal indrette sig. Der sikres blot fælles betingelser. Man kunne også sige, at der sikres en mindste fællesnævner. Deraf følger, at menneskerettighederne er formelle: De giver den enkelte ret til frit at forme et livsforløb, men livsindholdet kan ikke kræves. Med menneskerettighederne kan man kræve tolerance, derfor er de kernen i kravet om demokrati. Tolerancens grænse går dér, hvor tolerancen selv er truet. Ingen kan kræve ret til frihed, hvis det er en
2 frihed, som gør indhug i andres frihed. Demokratiet er moralsk, og menneskerettighederne knytter ret og moral. Demokratiet er en moralsk etableret samfundsorden. Groft kan menneskerettigheder opdeles i to typer rettigheder: positive rettigheder og negative rettigheder. Positive rettigheder indebærer, at der er nogen, der har ret til og krav på bestemte ydelser fra andre (ydelse = bidrag). Et eksempel på en sådan ydelse kunne være børnefamilieydelse. Derimod forholder det sig anderledes med negative rettigheder. Et eksempel på negative rettigheder er retten til ikke at blive tvunget til noget. Det er også en negativ rettighed at være i fred. Den enkelte borger skal kunne være i fred for statsmagtens overgreb. Menneskerettighedernes værn mod overgreb har altså karakter af negative menneskerettigheder. Det giver god mening at bruge negative rettigheder som værn imod overgreb mod kroppen f.eks. som værn mod lægelige eksperimenter og behandlingsforsøg. Reglen findes i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, art.8, stk.2. Positive menneskerettigheder er ikke andet end at få dækket sine simpleste materielle overlevelsesbehov. Hvis man bruger den sammenligning, at de positive menneskerettigheder er en slags forbrugerrettigheder, kan man let se, at der er forskel på at have ret til at køre i Mercedes eller at have ret til ikke at gå sulten i seng. De borgere, der synes, at det er en menneskerettighed at få et barn, skelner ikke mellem forbrugerrettigheder og positive menneskerettigheder. Det er jo kun i tredie-verdens-lande, børneavl hører til kategorien at få dækket sine simpleste materielle overlevelsesbehov. En tredje type rettigheder er natur-rettigheder, også kaldet de naturlige rettigheder. Det kan godt diskuteres, om naturlige rettigheder primært er kropsnære eller om de primært handler om samfundets indretning. Derimod kan det ikke diskuteres, om naturret i absolut forstand drejer sig om almindelige principper og grundlæggende betingelser for, at et samfund kan eksistere. Således definerede Aristoteles naturret som den statsform, den fornuftige menneskenatur ville vælge. Såvidt det generelle. I menneskerettighedekonceptet findes to grundlæggende værdier, henholdsvis retten til liv, der kan belyses med kvindekonventionen, og retten til sundhed, der belyses med bio-etik-konventionen. På denne måde belyses det paradoks, at retten til liv rummes dobbelt af den gravide kvinde. Siden 1946 har FN haft til formål at klarlægge alle de områder, hvor kvinder er blevet nægtet de samme rettigheder som mænd. I 1979 blev formålet nedfældet i Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, CEDAW. Kvindekonventionen udvikler positive menneskerettigheder, der skal sikre, at kvinder - uanset ægteskabelig status - har ret til ydelser fra samfundet. I 20-års-perioden er fire verdenskvindekonferencer blevet afholdt. - Men det var på befolkningskonferencen i Kairo i september 1994, at de dybe konflikter blev tydelige. De uoverensstemmelser, der er mellem menneskerettighedskonceptets enkelte dele for så vidt angår kvinders rettigheder, kolliderer med den beskyttelse af fosteret, der fremgår af præamblen til børnekonventionen. Menneskerettighederne anstrenges, når området 'retten til liv' trækkes ind i selve livmoderen for at beskytte fosteret.
3 I slutdokumentet fra Kairo fremgår det, at der er tale om rettigheder og krav, der ikke kan forenes. Det er på den ene side et krav om kvinders fri adgang til sikre aborter som del af sundhedssystemet og på den anden side et krav om respekt for og beskyttelse af fosterets liv fra undfangelsen. Dette forhold er kun et af flere selvmodsigende forhold i menneskerettighedskonceptet. Der er tale om selvmodsigelser, der giver manglende konsistens og kun en middelbar forståelighed, som det kræver et stort pædagogisk arbejde at formidle til befolkningerne. Nogle vil hævde, at disse modsigelsesforhold ikke behøver speciel opmærksomhed. Særlig ikke i de lande, hvor fri adgang til provokeret abort har vænnet befolkningen til at leve med den konflikt, at to uforenelige rettigheder mødes inde i kvindens krop. Her bliver det helt centralt at gøre opmærksom på en karakteristisk ting ved børnemuligheden i vores historiske tid. Det historisk nye ved vor tids børn er, at det ikke længere er u-sædvanligt, at børn ikke er resultat af en befrugtning i den menneskelige krop på den måde og på det sted, hvor befrugtning ellers altid er sket (i æglederen). Som følge af forplantningsteknologiens komplicering er der opstået et behov for en ny refleksion og en konsekvens af denne. Den enkelte kvinde må støttes til overvejelse om, hvorledes hun bedst kan beskytte sig med de positive og negative rettigheder. Forplantningsteknologi bringer forvirring på moderskabsområdet og revitaliser kravet om fosterbeskyttelse. Derfor må der tages initativ til et arbejde med at formulere negative rettigheder, så kvinder kan være i fred de få gange i deres liv, hvor de på grund af forplantningen fungerer anderledes end mænd. Det betyder, at det ikke længere er tilstrækkeligt at arbejde med positive rettigheder på de områder, hvor kvinder nægtes de samme rettigheder som mænd. Ingen af FN's konventioner kan bruges som rettesnor ud af den forvirring på moderskabsområdet, som forplantningsteknologien har ført med sig. Heller ikke kvindekonventionen. Om moderskabets beskyttelsesværdighed har kvindekonventionen ikke andet at sige til staterne, end at de skal "sikre, at undervisning i familiekundskab omfatter den rette forståelse af, at moderskab er en samfundsfunktion". Der er altså ingen direkte beskyttelse af reproducerende kvinder i kvindekonventionen. I lyset af historiens gang er det således ikke mærkeligt, at det først er nu, det begynder at blive et problem, at ingen menneskerettighedsdokumenter har artikler, der har til formål at beskytte den forskel, der er på de to køns funktion i forbindelse med forplantningen. Dette gælder også Bio-etik-konventionen. Når forplantningsteknologiens komplicerende følger så let kan konstateres, kan man undre sig over, at den nye konventionstekst fra Europarådet om bioetik ikke har taget de konsekvenser i betragtning, som forplantningsteknologi har for kvinder som befolkningsgruppe. Sundhed er, som et tema for sig selv, knyttet sammen med menneskerettigheder i de dokumenter, der udfærdiges i FN-organisationen WHO. I 1984 vedtog WHO en ny sundhedsstrategi, nemlig: Sundhed for alle år 2000 (SFA-strategien). Sundhedsstrategien er en væsentlig del af rammen, hvor begrebet kvinders menneskerettigheder kan udvikles videre. Synspunktet støttes af, at et nyt begreb, som betyder næsten det samme som kvinders menneskerettigheder, er vokset frem i de senere år, nemlig "kvinders reproduktive sundhed og rettigheder". WHO har da også formuleret en strategi om reproduktiv sundhed i På baggrund af ovennævnte konstateringer kan konkluderes, at menneskerettighederne ikke tager højde for kvinders reproduktive sundhed i en tid med forplantnings-teknologisk udvikling. Efter at specialister i 10
4 år har arbejdet med formuleringerne, kan man undre sig over, at det ikke er kommet til at fremgå af bioetik-konventionen, at der er fundamental forskel på den funktion, de to køn har i forbindelse med forplantningen. Måske hænger det sammen med, hvad det i virkeligheden er, bio-etik-konven-tionen har til hovedformål at beskytte. Om bio-etik-konventionens hovedformål har Europarådets presseservice skrevet (Ref.321(96)): "Konventionen er den første bindende tekst der er designet til at beskytte mennesker imod det mulige misbrug af nye biologiske og medicinske teknikker". (Min oversættelse, BHN). Hovedformålet med bio-etikkonventionen er således at sikre den fri forskning og forskningens interesser. Det vil nærmere betegnet sige den forskning, der arbejder med at udvikle metoder til organtransplantationer, genetiske undersøgelser og kunstig befrugtning. To modsat rettede rettighedsaspekter kan isoleres i konventionsteksten: 1) beskyttelse af mennesker imod misbrug (negativ rettighed), 2) sikring af forskningsinteresser (positiv rettighed). Granskning af menneskerettighedskonceptet viser således, at det ikke er indlysende, at kvinder som svangre mennesker er beskyttelsesværdige. Menneskerettighederne anstrenges, når deres område strækkes ind i kvinders indre organer, livmoder og æggestok. Men forskningens efterspørgsel efter menneskeæg og fostre kan jo - ifølge sagens natur - ikke lige så godt efterkommes af den mandlige del af befolkningen. Den historiske situation er altså dén, - at der i dag og fremover er og vil være et særligt behov for beskyttelse af kvinder, og - at menneskerettighedskonceptet bør udvikles, hvis svangre mennesker skal kunne beskyttes af det. Tiden vil vise, om det kan lykkes at udvikle de argumenter, hvormed det selvfølgelige kan legitimeres, der af norske kvinder er blevet kaldt, at genteknologi og forplantningsteknologi ikke må accepteres videre end dertil, at såvel "mor/-foster-enheden" som "livmor/æg-enheden" kan bevares som et selvfølgeligt udgangspunkt for begrebsudvikling. Fordi den normale kvinde, efter hun har født og ca. 1 år frem, har evnen til at imødekomme sit barns spontane ytringer, kunne det besluttes, at denne evne skulle have tilknyttet retsvirkning til sig, for eksempel i form af moderskabsmyndighed. Moderskabsmyndighed kendes allerede fra den situation, at det ikke er alle kvinder, der føder et barn, som har giftet sig. En praktisk udformning af moderskabsmyndighed kunne være, at den trådte i kraft, inden selve besvangringsforsøget starter (dette sikrer kvindens ret til selvbestemt abort), at den blev taget i brug, når to, hvoraf den ene har født barnet, ikke er enige i spørgsmål, der har med forplantning og forældremyndighed at gøre. Moderskabsmyndighed som menneskerettighed kunne cementere den praksis, at kvinder, der ønsker det, kan få fred til at have forældremyndigheden alene - altså igen et negativt rettighedsaspekt. Beskytte såvel kvinde som barn som samfundets interesse i så optimal reproduktion som muligt. Den virkeligt store udfordring ligger i at spørge, om retten til at vokse til eksistens i den menneskelige livmoder i kvindens krop og moderskabsmyndighed kan kvalificeres som positiv rettighed? Den første udfordring vil da være det problem at tænke u-personligt om moderskabet. Men - ligger det ikke lige for at fortolke det u-personlige moderskab ind i kvindekonventionen? I så fald bliver det 'et gode' ved kvindekonventionen, hvis det i virkeligheden er det u-personlige moderskab, kvindekonventionen beskytter! 'Et gode', fordi det så er kvindekønnet, der er fundet beskyttelsesværdigt. Men kan det være andet end det u-personlige kvindekøn, der er på tale, når det i kravet til staterne hedder, at staterne skal "sikre, at undervisning i familiekundskab omfatter den rette forståelse af, at moderskab er en samfundsfunktion"?
5 Den gevinst, der kunne følge med en eventuel positiv beskyttelse af kvindekroppens særart, burde kunne måles i sundhedsmål. Men hvis formålet med beskyttelsen var at øge sundhedsmængden i samfundet, så er det nødvendigt at inddrage den tredje type rettigheder, naturrettighederne, om hvilke Aristoteles sagde, at de gav ophav til den statsform, den fornuftige menneskenatur ville vælge. Kvindekroppens særart og sundhed handler om de fundamentale forhold i samfundets indretning - i hvert fald i vores historiske tid, hvor det stadigvæk er reglen, at det er kvinder, der føder børn. Så længe det er kvinder, der føder børn, ligger det indenfor rækkevidde i konventionsform at beslutte den internationale fælles værdi og norm, at respekten for kvinders særart - som naturret - skal høre med blandt de almindelige principper og grundlæggende betingelser, der gør, at et samfund kan eksistere. Kvindekonventionens u-personlighed peger i den retning. Men også FN's verdenserklæring om menneskerettigheder byggede i 1948 på naturretten i og med menneskerettighederne blev defineret u- personligt som betingelser for, at hver person kan leve og udvikle sig. På denne baggrund kan moderskabsmyndighed ikke afvises som en samfundsgavnlig, sundheds-øgende positiv menneskerettighed.
Ægproducent. Da Verdenserklæring. Kvinder og selvbestemmelse over æggestokke E S S A Y AF BENTE HOLM NIELSEN
44 KVINDER, KØN & FORSKNING NR. 3 2008 Ægproducent Kvinder og selvbestemmelse over æggestokke AF BENTE HOLM NIELSEN E S S A Y Da Verdenserklæring om Menneskerettigheder blev vedtaget af De Forenede Nationer
Læs mereVidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.
1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,
Læs mereH Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R
Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark
Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. december 2018 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereMenneskerettighederne
1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mere2.1 Fakta om rettigheder
2.1 Fakta om rettigheder Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereOmskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet
Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereJanuar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling
Januar 2000 Dansk Kvindesamfunds kommentarer til Nordisk Råds sag A 1208/nord om Børns Retsstilling Børns retsstilling og ret til begge forældre 1. Der er efter Dansk Kvindesamfunds opfattelse ved at ske
Læs mere- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet
Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske
Læs mereH Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M
Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E
Læs mereGrundlæggende rettigheder i EU
Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,
Læs mere#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL
#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL FN S BØRNEKONVENTION Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra
Læs mere1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål. Oversigt
Durkheim 1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål Oversigt 1) Den menneskelige natur Homo duplex Kroppen vs. Sjælen Følelser vs. Moralsk aktivitet
Læs mereSIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU
SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012 v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU Disposition 1. Konventionen i hovedtræk 2. Ikrafttræden og retsvirkninger 3. Forholdet mellem
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de
Læs mereStyrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal København K Danmark.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Danmark fm@stukuvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5
Læs mereJustitsministeriet. hun agter at tage som opfølgning på udtalelserne i. Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 145 Offentligt 02-06-05 Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 11. maj 2005 Dok.: DBO40164 Menneskeretsenheden Udkast til tale Til ministeren
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereDISKUSSIONSSPØRGSMÅL
DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER RETTIGHEDER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvor står det skrevet?
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de betyder
Læs mereSocialudvalget B 194 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt
Socialudvalget 2008-09 B 194 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 14. maj 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk
Læs mereKommentar til Anne-Marie
Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at
Læs mereKend dine rettigheder! d.11 maj 2015
1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med
Læs mere[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.
[ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereFamilie ifølge statistikken
Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,
Læs mereBørne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att. Christina S. Christensen med kopi til
Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark Att. Christina S. Christensen chc@sim.dk med kopi til reml@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F
Læs mereTale Tamilernes mindefest Herning november 2014
Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 2011/0431(APP) 3.9.2012 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om flerårig ramme for EU's
Læs mereFortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1142 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af samrådsspørgsmål CA Sundheds- og Ældreudvalget
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mere[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Dato: 7. november 2016 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0378 Dok.:
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereCode of Conduct / Adfærdskodeks - leverandør
Code of Conduct / Adfærdskodeks - leverandør DK Da HCS A/S er involveret med forskellige leverandører, er det vigtigt for os at have et fælles sæt etiske metoder og standarder. Denne Code of Conduct gælder
Læs mereKronik trykt i Politiken juni 1996. BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard
Kronik trykt i Politiken juni 1996 BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE? af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard Ny forplantningsteknologi i form af kunstig befrugtning, fosterselektion og reagensglasbørn har været
Læs mereHøring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)
Ministeriet for Børn og Undervisning Uddannelsesstyrelsen Svend.e.gertz@udst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK
Læs mereFN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE
FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE Vedtaget og offentliggjort den 10. december 1948 af De forenede Nationers Generalforsamling INDLEDNING Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed
Læs mereBilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V
Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder
Læs mereSundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål
Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 5 Efter 9. 5 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereFORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016
TALEPAPIR 13. J A N U A R 2 0 1 6 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 DOK. NR. 15/00408-7 REF. 1 FAMILIESAMMENFØRING Vi vurderer, at der et meget sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
Læs mereGudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00
Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund
Læs mereHvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle
Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en
Læs mereErfaringer i arbejdet med nega/v social kontrol hos folkeskoleelever
Erfaringer i arbejdet med nega/v social kontrol hos folkeskoleelever Christian Damborg Trivsels-/ SSP vejleder Gl. Lindholm Skole, Aalborg kommune cb@glind.dk Tre fokusområder Hvad er min rolle som fagperson
Læs mereUdbud af tolkeydelser Spørgsmål, svar og ændringer
Udbud af tolkeydelser Spørgsmål, svar og ændringer Spørgsmål Svar Ændringer til udbudsmateriale Besvarelse af spørgsmål modtaget indtil den 12. november 2012 1. Vedr. tildelingskriterierne, herunder afsnit
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereDen simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:
Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereJustitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 7 69 E M K I
Læs mereKravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere
Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,
Læs mereÆgteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven
Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereDEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse
Læs merefærdigheds- og vidensområde
Fælles Mål Forløbet om kroppen tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, historie og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 6. klassetrin) Eleven kan bruge
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereOfrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel
Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende
Læs mereHøringen kan ses på Folketingets TV:
Kommenterede slides fra Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalgs høring den 18. september 2012 i Landstingssalen, Christiansborg. Høringen kan ses på Folketingets TV: http://www.ft.dk/webtv/video/20111/suu/h1.aspx?as=1#pv
Læs mereDONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I KLASSEN Viden og inspiration til lærere og pædagoger 1 KÆRE LÆRER OG PÆDAGOG I 0. - 3. KLASSE VÆR NYSGERRIG OG AFSTEM FORVENTNINGER I disse år nærmer flere og flere donorbørn sig skolealderen,
Læs mereSocial- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. og
Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark familieret@sim.dk og mjo@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3
Læs mereOmbudsmanden bad overlægen og Ankestyrelsen om at redegøre for grundlaget for afgørelserne samt uddybe begrundelserne.
2012-17 Afslag på behandling med kunstig befrugtning til handicappet par. Begrundelse Et par, der begge var spastisk lammede og kørestolsbrugere, havde af en overlæge på en fertilitetsklinik fået afslag
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereLigestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt PRESSEMEDDELELSE Foreningen Far har indleveret FN rapport om menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark med 24 anbefalinger. 1.2 millioner
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget for Andragender 30.5.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0587/2013 af Winnie Sophie Füchtbauer, tysk statsborger, om muligheden for at ændre og vælge
Læs mereFAKTA OM RETTIGHEDER
FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. maj 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. maj 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0063 (NLE) 14869/16 JAI 1003 FREMP 197 DROIPEN 198 COCON 28 COHOM 151 COPEN 359 EDUC 401 MIGR 205 SOC 746
Læs mereBilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening
Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra
Læs mereLærervejledning til Mediekonkurrencen for Skoler
Lærervejledning til Mediekonkurrencen for Skoler Mediekonkurrencen for Skoler kan anvendes i en række forskellige fag. Den kan i høj grad også bruges til tværfagligt samarbejde. Vi skriver her, hvad det
Læs mereIMCC s Grundholdninger
IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed
Læs mereDenne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.
Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have
Læs mereETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler
ETIK Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At forberede eleverne på forløbet Dyrenes anatomi i Zoologisk Have, samt at give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse
Læs mereUdlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K
Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K E-mail: udlaendingeafdeling@uim.dk, nrb@uim.dk WI L D E R S P L A DS 8 K 1 4 0 3 K Ø B E NH A V N K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8
Læs mererettigheder for personer med handicap
FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention
Læs mereKatarina Tomasevski frygter nedprioritering af individets rettigheder
Katarina Tomasevski frygter nedprioritering af individets rettigheder Boykotter Kairo af Pernille Tranberg Katarina Tomasevski er så bekymret for, hvordan FN-konferencen om befolkning og udvikling vil
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereUdbud af tolkeydelser Spørgsmål, svar og ændringer
Udbud af tolkeydelser Spørgsmål, svar og ændringer (spørgsmål og svar pr. 21. november 2012 findes nederst i dokumentet) Spørgsmål Svar Ændringer til udbudsmateriale Besvarelse af spørgsmål modtaget indtil
Læs mereFordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 156 Offentligt Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner - Jacob Mchangama, Chefjurist CEPOS Grundpræmis Grundlæggende frihedsrettigheder
Læs mereSundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati
Læs mereHøringssvar til Forslag om ændring af straffeloven (tildækningsforbud)
straffeloven (tildækningsforbud) 1. Forholdet til dansk ret er enig i lovforslagets vurdering af, at et generelt tildækningsforbud er foreneligt med grundlovens 67, 70 og 77. 2. Forholdet til Den Europæiske
Læs mereNotat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab
Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365
Læs mereAt tage ansvar, er ikke en forpligtelse... det er en selvfølge
At tage ansvar, er ikke en forpligtelse... det er en selvfølge Sikkerhed og tryghed ligger i naturlig forlængelse af samfundsansvar og derfor er CSR så vigtigt for os. Det har altid været naturligt for
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereBørns rettigheder. - Bilag 3
Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2002/0110(COS) 11. juni 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til
Læs mereBaggrund for dette indlæg
Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette
Læs mereFNs børnekonvention i forkortet version
FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereDepartementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland.
Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland iniian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3
Læs mereEtiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet
Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet 29/8 2000 Det Etiske Råd behandlede i 1996 spørgsmålet om præimplantationsdiagnostik
Læs mere