Idekatalog for et nyt kommunalt indsatsområde Seksuel sundhed

Transkript

1 Idekatalog for et nyt kommunalt indsatsområde Seksuel sundhed - herunder forebyggelse af sexsygdomme, hiv/aids og uønskede graviditeter

2 Idekatalog for et nyt kommunalt indsatsområde er udgivet af Sex & Samfund i maj 2006 i nært samarbejde med de amtslige forebyggelseskonsulenter og efter et seminar med deltagelse af: De amtslige forebyggelsekonsulenter, Sex & Samfund, Center for Sex og Sundhed, Lysthuset, Cross-Over, Sundhedsstyrelsen og Kommunernes Landsforening. Udgivet af Sex & Samfund Rosenørns Allé 12, København V info@sexogsamfund.dk 2 Idekatalog om seksuel sundhed

3 Seksuel sundhed et nyt kommunalt indsatsområde Indsatsen for seksuel sundhed og forebyggelse af seksuelt overførbare infektioner (soi) 1, hiv/aids, og uønskede graviditeter er en del af den borgerrettede forebyggelse, som amterne hidtil har varetaget, og som landets 98 kommuner overtager fra 1. januar Formålet med dette idekatalog er at give konkret inspiration til kommunale politikere og embedsmænd, der står for udarbejdelse af politikker og handlingsplaner på sundheds-, uddannelses-, social- og ungeområdet i landets 98 fremtidige kommuner. Idekataloget beskriver HVORFOR en kommunal indsats for at forebygge soi, hiv/aids og uønskede graviditeter er vigtig og nødvendig. Samtidig giver idekataloget nogle eksempler på HVORDAN kommunale politikker kan gøre en forskel for indsatsen på området. Og endelig gives henvisninger til HVEM, der har ekspertise og gode erfaringer, som kan bruges af kommunerne. Idekataloget giver således forhåbentlig inspiration og ideer til, hvordan kommunerne kan komme godt i gang med opgaven. Det er i 2006, at de 98 fremtidige kommuner har chancen for at få lagt sporet for en god og effektiv politik og efterfølgende indsats - for seksuel sundhed, herunder forebyggelse af sexsygdomme, hiv/aids og uønskede graviditeter. Og det er nu, at opgaven skal prioriteres, hvis ikke indsatsen skal bygges op fra grunden efter amternes nedlæggelse med udgangen af december Jo før kommunerne tager fat på dette nye indsatsområde, des bedre kan kommunerne drage nytte af amternes erfaringer og ekspertise. Seksuel sundhed er en tilstand af fysisk, følelsesmæssig, mental og social velbefindende i forbindelse med seksualitet. Det er ikke alene et spørgsmål om fraværet af sygdomme, funktionsfejl eller skrøbelighed. Seksuel sundhed kræver en positiv og respektfuld tilgang til seksualitet og seksuelle forhold, såvel som muligheden for at have en behagelig og sikker seksuel oplevelse, fri fra tvang, diskrimination og vold. En forudsætning for at opnå og opretholde seksuel sundhed er, at alle individers seksuelle rettigheder respekteres, beskyttes og opfyldes. (WHO 2002) Målet er, at hver enkelt borger kan nyde seksuallivets muligheder uden overgreb, uønskede graviditeter eller sexsygdomme. Dette forudsætter bl.a.: at det enkelte menneske har viden om seksualitet og reproduktion, så der kan træffes et informeret valg, at der er let tilgængelig adgang til prævention og sundhedsydelser, at der er rummelighed til at tale om seksualitet og til at arbejde mod tabuer og fordomme rettet mod f.eks. hiv-smittede og minoriteter. Kommunerne får i 2007 overført 200 millioner kroner til den borgerrettede forebyggelse. Der er således midler til at gøre en indsats. Det er nu, at indsatsen for seksuel sundhed og forebyggelsen af sexsygdomme, herunder hiv/aids, uønskede graviditeter og seksuelle krænkelser skal tænkes ind i kommunernes (sundheds)politikker - og ikke mindst i budgetterne for 2007 og frem. I idekataloget begrundes også HVORFOR en politik for seksuel sundhed er vigtig i lyset af den vækst, der i disse år er i sexsygdomme som f.eks. klamydia, herpes og kønsvorter. En kommunal forebyggelsesindsats er en god investering, idet manglende forebyggelse vil medføre store personlige byrder og mistrivsel for den enkelte borger og give økonomisk belastning for den enkelte kommune. Idekataloget er udviklet i samarbejde med de amtslige forebyggelseskonsulenter, Sundhedsstyrelsen og en række private organisationer 2. Kredsen bag idekataloget bistår gerne med ideer og erfaringer fra vores hidtidige arbejde. På vegne af arbejdsgruppen Bjarne B. Christensen Sekretariatschef Sex & Samfund Idekatalog om seksuel sundhed 3

4 Hvorfor? En politik for seksuel sundhed vil være afgørende for den enkelte borgers livskvalitet samtidig med, at den vil bidrage til at reducere de samfundsmæssige udgifter til behandling af sexsygdomme, hiv/aids og gennemførelse af aborter. Usikker sex er således med på top 10-listen over de risikofaktorer i Danmark, som giver anledning til det største tab af sygdomsjusterede leveår. Selv med den nuværende forebyggende indsats, der frem til 1. januar 2007 udføres af amterne, må man sige, at kampen mod soi, hiv/aids og uønskede graviditeter foregår opad bakke. Den seksuelle sundhed er langt fra god nok, ligesom antallet af uønskede graviditeter og aborter blandt unge er for højt. Det betyder, at der er al mulig grund til at sætte tempoet i arbejdet op, når kommunerne efter 1. januar 2007 står alene med ansvaret for den borgerrettede forebyggelse. Der er især to gode grunde til at en forøget og forbedret forebyggende indsats på området er nødvendig: 1) Udbredelsen af sexsygdomme er stigende og har store konsekvenser for den enkelte og samfundet % af de unge har haft en sexsygdom, inden de fylder 25 år. Op mod unge mellem 18 og 25 år anslås at være smittet med klamydia. Risikoen ved en ubehandlet klamydiainfektion hos kvinder er: Ufrivillig barnløshed (anslået risiko 2,4 %), kroniske underlivssmerter (anslået risiko 3 %) og graviditet uden for livmoderen (anslået risiko 1,5 %) % af alle seksuelt aktive unge er smittet med kønsvorter, som kan give livmoderhalskræft. Der er betydelige offentlige udgifter forbundet med sexsygdomme til lægekonsultationer, blod- og urinprøver, laboratoriediagnostik, tilskud til medicinsk behandling, rådgivninger og kontaktopsporinger, hospitalsindlæggelser, ultralyd- og røntgenundersøgelser, infertilitetsbehandlinger, aborter, uønskede fødsler og behandling af nyfødte med klamydia m.v. Alene hiv medicin koster kr. pr. patient pr. år. Mycoplasma er en ny bakterie, der sammen med klamydia er årsag til op mod 40 % af behandlingerne på fertilitetsklinikkerne 20 % af voksne er smittet med herpes, der er seksuelt betinget. Hvert år konstateres mellem nye tilfælde af hiv-smittede. I 2005 var der hiv-smittede i Danmark. Hertil kommer, at antallet af aborter i de senere år er vokset blandt gruppen af unge piger i alderen år. Det er tegn på, at fænomenet uønskede graviditeter blandt de unge ikke er bragt under kontrol, selv om det samlede antal aborter har stabiliseret sig lige omkring pr. år eller 12,1 pr kvinder i den fertile alder. Til billedet hører også, at 1,5 % af mænd og 8-10 % af kvinder anslås at have oplevet seksuelle krænkelser, der har betydning for deres liv 3. 2) Seksualoplysningen over for de unge og deres faktuelle viden er utilstrækkelig Kun 1 ud af 10 lærere er tilfredse med seksualundervisningen Mere end halvdelen af unge mener, at de mangler viden om sexsygdomme. Samtidig angiver 75 % af de årige folkeskolen som den primære kilde til seksualoplysning. Derfor er det primært i folkeskolen, seksualoplysningen skal foregå. Flertallet af ungdomsuddannelserne tilbyder ingen seksualundervisning. Undersøgelser viser en stor stigmatisering af og mange myter om hiv-smittede, f.eks. har 46 % af de hiv-smittede, som er i arbejde, ikke fortalt om deres sygdom på arbejdspladsen: de er bange for at blive fyret, isoleret eller sat i bås. 85 % oplever, at deres omverden ser anderledes på hiv/aids end på andre dødelige sygdomme, f.eks. at det er mere synd for en kræftsyg end for en hiv-smittet % mener, at hiv-smittede bør fortælle, at de er smittede, inden de giver hånd selv om smitten overhovedet ikke kan overføres på denne måde. 4 Idekatalog om seksuel sundhed

5 Hvordan? Målet er, at alle kommunens borgere får relevant og opdateret viden om seksuelle spørgsmål, sexsygdomme, hiv/aids, graviditet, abort og prævention. Alle skal være bevidste om konsekvenserne af de valg, de træffer, og skal kunne bruge den viden, de har, når de træffer valg om seksualitet, graviditet, fødsel og abort. Kommunale (sundheds)politikker og økonomiske prioriteringer er afgørende for at kunne nå disse mål. En kommunal politik kan: 5 Understøtte kvalificeret seksualundervisning i folkeskolen gennem lærere, sundhedsprofessionelle og supplerende seksualundervisning. Sikre seksualoplysning og rådgivning til unge på ungdomsuddannelse og til unge uden for uddannelsessystemet. Sikre tilbud om oplysning og rådgivning rettet mod grupper med særlige behov. Motivere unge til klamydiatestning og partneropsporing. Sikre opkvalificering af sundhedsplejersker og andre sundhedsprofessionelle til at tale om prævention med etniske minoriteter og socialt udsatte. Gennemføre harm-reduktion initiativer i forhold til hiv-smitte såsom uddeling af kanyler og sprøjter til stofmisbrugere samt uddeling af kondomer til udsatte grupper. Sikre, at der er personale i kommunerne med særlig indsigt i disse områder. Etablere et sted, hvor borgerne kan henvende sig og få oplysning, rådgivning og blive undersøgt. En kommunal politik, der indeholder ovenstående elementer, vil være et meget vigtigt skridt til en god og visionær forebyggelsesindsats. Hvorvidt indsatsen falder under sundhedsområdet, ungeområdet eller andre områder, vil helt afhænge af de lokale forhold. Ligeledes vil indholdet i politikkerne skulle tilpasses lokale behov og muligheder. Derfor skal ovenstående liste kun betragtes som en vejledende tjekliste. Ligeledes er det vigtigt at understrege, at en del af initiativerne skal eller kan foregå i samarbejde og samfinansiering med Regionen, herunder de praktiserende læger. Det gælder f.eks. indsatser med kontaktopsporing og uddannelse af visse sundhedsprofessionelle. I det følgende vil vi udvælge enkelte områder, hvor vi giver eksempler på mere specifikke mål og hensyn, der bør tænkes ind i politikkerne. Endelig opfordres til, at kommunerne indgår i de relevante netværk, der er på området. Der er gode muligheder for samarbejde og inspiration mellem kommunerne og med forskellige interesseorganisationer på området. Seksualoplysning og -undervisning skal styrkes Alle unge har brug for viden om seksualitet, sikker sex og alle de relaterede spørgsmål, som trænger sig på ved overgangen fra barn til voksen. Det er derfor afgørende at unge både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne får en tidssvarende og kvalificeret undervisning og dialog med andre om seksuel sundhed. Det forventer både de unge, deres forældre og samfundet. Ifølge 40 i loven om folkeskolen har kommunalbestyrelsen det overordnede ansvar for folkeskolerne. Kommunalbestyrelsen fastsætter mål og rammer for skolernes virksomhed og fører tilsyn med deres virksomhed. Ifølge samme lovs 44 udøver skolebestyrelsen sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter. Skolebestyrelserne fastsætter principper for skolens virksomhed. Seksualundervisningen i folkeskolen er af varierende omfang og kvalitet. Derfor er kun 10 % af folkeskolelærerne tilfredse med den nuværende seksualundervisning. De supplerende undervisningstilbud bliver brugt flittigt i folkeskolen, men de er langt fra landsdækkende og kvaliteten er meget forskellig. Næsten ingen unge modtager rådgivning og information om emnet på ungdomsuddannelserne. Der er således god grund til og mulighed for, at kommunerne kan understøtte en kvalitativ udvikling af seksualundervisningen og rådgivningen lokalt. Idekatalog om seksuel sundhed 5

6 Folkeskolens undervisning kan styrkes ved at: 6 Kommunen støtter skolerne i at udarbejde virksomhedsplaner, der inkluderer seksualundervisning. Skolerne vægter seksualundervisningen højt på alle klassetrin, men særligt fra 6.-9 klasse. Skolerne har lærere, der er særligt ansvarlige for seksualundervisningen de skal kunne stå for opbygningen af et fagligt miljø omkring faget og være inspiratorer for skolens øvrige lærere med hensyn til undervisningsmetode og indhold. Skolerne lægger vægt på, at lærerne samarbejder med sundhedsplejersken om seksualundervisningen. Skolerne lægger vægt på samarbejdet mellem lærere og forældre om seksualundervisningen. Skolernes ledelser støtter lærerne i at seksualundervisning skal indgå i årsplanlægningen, således at undervisningen i faget lever op til kravene i loven. Skolerne sikrer sammenhæng med den øvrige sundhedsundervisning og tværfaglige forløb. Skolerne anskaffer tidssvarende materialer til brug for seksualundervisningen. Skolerne sikrer økonomisk mulighed for, at lærerne kan benytte sig af tilbud om supplerende seksualundervisning. Skolerne prioriterer lærernes efteruddannelse i faget. Kommunens politikker kan understøtte rammerne, der skal til for at ovenstående kan gennemføres. Inspiration til principper for seksualundervisningen samt oplysning om udarbejdelse af virksomhedsplaner for skolerne kan findes på Den supplerende seksualundervisning Amterne har i mange tilfælde udviklet tilbud om supplerende seksualundervisning, som mange skoler har taget imod og som har været en succes. Amterne og andre aktører har taget initiativ til (og finansieret) rekruttering og uddannelse af seksualundervisere, rådgivere og instruktører, der efter anmodning fra de kommunale folkeskoler har undervist i seksualitet og andre emner, der relaterer sig til seksuel og reproduktiv sundhed. Denne undervisning skal supplere og ikke erstatte skolens egen obligatoriske seksualundervisning. Læs mere på og hvor der også er en altid opdateret liste over mulighederne for supplerende seksualundervisning. Den supplerende seksualundervisning kan styrkes ved at: Kommunerne understøtter eksistensen af supplerende seksualundervisningstilbud (gerne i samarbejde med andre kommuner). Kommunerne og skolerne afsætter midler til at skolerne kan benytte sig af disse tilbud. Kommunerne stiller faglige krav til kvaliteten af den supplerende seksualundervisning. Amterne har mange erfaringer, som kommunerne kan trække på. I kontaktlisten bagest i denne publikation kan du se, hvem der i dit område kan videregive de amtslige erfaringer. Kommunen finder vigtige samarbejdspartnere i Sundhedsstyrelsen, regionen og blandt interesseorganisationerne Der er i dag en række forskellige aktører både myndigheder, organisationer og ressourcepersoner der kan være til hjælp i arbejdet med udvikling og implementering af en politik for seksuel sundhed. Især kan peges på: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen har lagt de nationale rammer og ambitioner for arbejdet med soi, hiv/aids og uønskede graviditeter. Det er senest sket i en rammeplan for forebyggelsen, som gælder i perioden 2006 til Desuden har Sundhedsstyrelsen udgivet en vejledning for de nye kommuner, der giver råd til hvorledes den borgerrettede forebyggelse i kommunen kan organiseres. Sundhedsstyrelsen definerer sin rolle som at: prioritere og udstikke retningslinier for arbejdet i dialog med samarbejdspartnere på området koordinere initiativer og aktiviteter overvåge udviklingen på områderne indsamle og formidle erfaringer og viden. 6 Idekatalog om seksuel sundhed

7 Kommunerne vil i langt større grad end hidtil kunne trække på Sundhedsstyrelsen, når det for eksempel gælder sundhedsfaglig rådgivning, samarbejdsprojekter og koordinering samt formidling af dokumentation, evidens og vidensbaserede metoder. Se mere på Regionen og amterne (indtil ) Forebyggelse og behandling af sexsygdomme skal indgå i den løbende dialog mellem kommunen og regionen. I sundhedsaftalerne mellem kommune og region kan aftales, hvorledes man i fællesskab kan arbejde for: 1. Oplysning om, hvorledes man beskytter sig mod sexsygdomme. 2. Oplysning om, hvordan man bliver gravid, når man ønsker det, og hvordan man undgår uønsket graviditet og abort. 3. God og korrekt behandling, hvis man får en sexsygdom. 4. Planlagt sund og sikker graviditet. 5. Rådgivning til hiv-smittede om forebyggelse af videresmitte. Der findes i amterne i dag megen viden og praktisk erfaring om dette arbejdsfelt, som kommunerne kan have glæde af, og som ikke må gå tabt i forbindelse med kommunalreformen. Amtskonsulenterne kan bl.a. Videregive erfaringer om den hidtidige forebyggelsesindsats mod sexsygdomme, hiv/aids og uønsket graviditeter. Hjælpe til med at afdække din kommunes behov og muligheder for indsatser på området. Formidle kontakt til andre kommuner i området hvor der kan være mulighed for et fremtidigt samarbejde. De amtslige forebyggelseskonsulenter stiller sig gerne til rådighed med henblik på netværksdannelse og erfaringsudveksling. Kontaktadresser til konsulenter og andre ressourcepersoner kan findes bagest i denne publikation eller på www. sexogsamfund.dk/kommunalreform, hvor oversigten opdateres løbende. Fagligt Forum for Seksuel Sundhed i Danmark I januar 2006 besluttede den daværende gruppe af amtskonsulenter at arbejde for etableringen af et Fagligt Forum for Seksuel Sundhed. Målet er dannelsen af et forum, der samler den nationale ekspertise om seksuel sundhed, herunder forebyggelse af sexsygdomme, hiv/aids og uønskede graviditeter og som kan danne bro mellem den eksisterende viden, som i dag i høj grad er forankret amtsligt, og ressourcepersoner i kommnerne. Vil du vide mere om formål og status for Fagligt Forum for Seksuel Sundhed i Danmark, eller ønsker I at tilmelde interesserede kontaktpersoner, kan det foreløbig ske til Carsten Borup leder af Lysthuset center for seksuel sundhed i Århus Amt (som overgår til Århus kommune 1/1 2007) - på telefon: eller mail: cb@ag.aaa.dk Idekatalog om seksuel sundhed 7

8 Hvem? Nedenfor er eksempler på forskellige forebyggelsestiltag og ressourcerpersoner, som kan kontaktes for inspiration og ideer. Oversigten er opdateret i april På hjemmesiden vil listen dog løbende blive opdateret. På bringes en altid opdateret liste over alle udbydere af supplerende seksualundervisning. Landsdækkende initiativer / kontakter Landsdækkende Typer af aktiviteter Kontaktadresser Sundhedsstyrelsen Jan Fouchard jaf@sst.dk Kristin Gudnason Telefon: Sex & Samfund Udgiver følgende hjemmesider med faglig viden om seksualundervisning, soi, hiv/aids og sexsygdomme mm Sekretariatschef Bjarne B. Christensen bbc@sexogsamfund.dk Telefon: Center for Sex og Sundhed Aidsfondet Hiv Danmark Aidslinien Står bag Telefonlinien Sexlinien for unge (telefon ), Kurser og rådgivning om seksualundervisning. Prævenstionspjecer og bøger. Demonstrations præventionskasser. Rådgivning af seksualundervisere. Supplerende seksualundervisning, kurser, oplæg, rådgivning og foredrag. Sikker sex karavanen. Salg af kondomer. Oplysning og rådgivning vedrørende hiv/ aids, soi samt uønskede graviditeter målrettet etniske minoriteter. Implementering af forebyggelsesaktiviteter i etniske minoritetsmiljøer. Hiv-Danmark Landsdækkende patientforening for hivsmittede og deres pårørende. Personlig, psykosocial rådgivning, terapeutiske gruppeforløb, temaaftener. Informationsformidling gennem magasiner, website og pjecer. Telefonisk og internetbaseret rådgivning og information om hiv/aids samt andre sexsygdomme Suzanne Bjerregaard sb@sexogsundhed.dk Telefon: Carl Nielsens Allée 15A, 2100 København Ø Telefon: Kafé og værested i København: Kafé Knud, Skindergade 21, København K. Café og værested i Århus: Kafé Lone, Kannikegade 18, Århus C. Telefon: Sekretariatschef: Bent Hansen Telefon: Daglig leder: Bent Hansen 8 Idekatalog om seksuel sundhed

9 Landsdækkende initiativer / kontakter - fortsat STOP AIDS Bøssernes hivorganisation Lysthuset center for seksuel sundhed, Århus amt Pjecer, information, hjemmeside, elektronisk nyhedsbrev, opsøgende aktiviteter, distribution af kondomer og glidecreme, kurser Kurser og temadage for fagfolk. Teater for både fagfolk og unge Foredrag og debatoplæg. STOP AIDS Bøssernes hiv-organisation Amagertorv 33, København K Telefon: stopaids@stopaids.dk Carsten Borup, leder Kannikegade 18, 8000 Århus C. Telefon: cb@ag.aaa.dk Kommunale og regionale initiativer / kontakter Kommune / amt Typer af aktiviteter Kontaktadresser Bornholm forebyggelse@brk.dk tlf Frederiksberg kommune Frederiksborg Amt Klinik for seksuel sundhed Fyns Amt Center for Sex og Sundhed Præventionsklinik Mødrehjælpen Odense og Svendborg Københavns Amt Livspiloter (Ung til Ung-formidling) Klamydiakampagner. Supplerende seksualundervisning til 9. klasser, 1. HF og 3.G. Sexpiloter. Klamydiakampagner. Seksualvejledning til 7-10 klasse. Sikker Sex Karavane. Ung til Yngre-formidling. Foredrag og kurser for professionelle og forældre. Seksualrådgivning: personlig, telefonisk, mail og sms. Salg af kondomer. Rådgivning og støtte til hiv-smittede. Klamydiakampagne. Rådgivning og undervisning. Støttesamtaler om abort. Ung Dialog om seksualitet og Ung Dialog om alkohol og stoffer. Undervisning og dialogmøder på sprogcentrene. Netværk med kommunernes sundhedsplejersker. Hiv/aids forebyggelse og borgerrettet information. Konsulent Bjarne Rasmussen, bjra01@frederiksberg.dk Telefon: koordinator Lene Elbrandt, leel@fa.dk, Telefon: / Suzanne Bjerregaard sb@sexogsundhed.dk Telefon: Telefon: Telefon: , lokal 2139 mhj@mhjodense.dk Tlf Amtskoordinator Peter Ingvardsen peting@shf.kbhamt.dk Telefon: / Idekatalog om seksuel sundhed 9

10 Kommunale og regionale initiativer / kontakter - fortsat Kommune / amt Typer af aktiviteter Kontaktadresser Hovedstaden Københavns kommune Sex & Samfund: Nordjyllands amt Ribe Amt Ringkøbing Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Supplerende seksualundervisning og Prævetionsklinik i samarbejde med Sex & Samfund. Supplerende seksualundervisning. Undervisning til etniske gruppe. Undervisning på ungdomsuddannelser. Præventionsklinik med testning, undersøgelser, rådgivning, støttesamtaler m.v. Supplerende seksualundervisning: Sex er sundt bare du ved hvordan. Netværk og sundhedsaftaler. Støtte til Hiv-Danmark og homo-organisationer. Kurser på Ålborg Seminarium. Nøglepersonordning på ungdomsuddannelserne. Sexualvejledningsklinikken Nørregade 63, indg. A i gården 6700 Esbjerg Åben konsultation onsdage kl Rådgivning vedr. prævention. Rådgivning, undersøgelse for og behandling af seksuelt overførte sygdomme. Mulighed for anonym hiv-testning. Støttesamtaler om abort. Efter 1. januar 2007 fortsættes Sexsualvejledningsklinikkens funktion i kommunalt regi (Ny Esbjerg Kommune). Sundhedsfremmende skoler: et netværk af skoler Foredrag og kurser bl.a. v/lysthuset og Sikker- SexKaravanen. Projektstøtte til udd. Institutioner. Støttesamtaler om abort. Uddeling af kondomer. Ung til ung formidling. Festivalaktiviteter. Sexualisterne ung til ung. SPASmagerne fagpersoner. Ung til Ung formidling. Cafe Det Bankende Hjerte og Lokkehjulet. Ung til Yngre-formidling. Procesorienteret seksualundervisning på CVU Jelling. Spørgeskemaundersøgelse om unges seksualvaner i Vejle Amt Temadage for fagfolk. Temadage for unge. Samarbejde med risikogrupper og forskellige organisationer. Psyko-social støtte til hiv-smittede. Festivalaktiviteter. Netværkssamarbejde. Niels Henrik Nielsen niels.henrik.nielsen@suf.kk.dk Telefon: Sekretariatschef Bjarne B. Christensen bbc@sexogsamfund.dk Telefon: Malene Vejby Kristensen Telefon: Telefon: Sundhedskoordinator Jette Zebitz Telefon: Udviklingskonsulent Ingeborg Kristensen. sundhed@ringamt.dk Telefon: Koordinator Berit Ziebell, Telefon: Amtskonsulent Lise Landgren lla@shf.stam.dk Telefon: Amtskonsulent Lotte Juel Andreasen. lja@sja.dk Telefon: / Amtskonsulent Mona Holm mho@vejleamt.dk Telefon: Idekatalog om seksuel sundhed

11 Kommunale og regionale initiativer / kontakter - fortsat Kommune / amt Typer af aktiviteter Kontaktadresser Vestsjællands Amt Kurser for elever og lærere. Uddeling af kondomer. Støtte til LOBS + HIV-Danmark. Undervisningen på social- og sundhedsuddannelserne. Amtskonsulent Ragnhild Lindsø rli@vestamt.dk Telefon: Viborg Ung til ung formidling. Amtskonsulent Lars Ørbæk sillo@vibamt.dk Telefon: Århus Amt Lysthuset LYSTHUSET - center for seksuel sundhed. Undervisning for unge år. Foredrag. Ung-til-ung dialog. Undervisning for 7. klasse. Seksualrådgivning: Mail, telefonisk, personligt. Undervisning for etniske grupper. Salg af kondomer / Kondombutik. Kurser og temadage for fagfolk. Undervisning på grund- og efteruddannelser. Rekvireret undervisning, rådgivning og supervision. Teater for unge ( med unge skuespillere). Teater for fagfolk. Events og projekter. Metodeudvikling. Netværk lokalt, regionalt og nationalt. Carsten Borup. leder cb@ag.aaa.dk Center for seksuel sundhed Kannikegade 18 st., 8000 Århus C. Telefon: Birgit B. Bune, sundhedsfaglig konsulent bbb@ag.aaa.dk 1 Betegnelse soi står for seksuelt overførbare infektioner og dækker over f.eks. klamydia, gonore, hiv, mycoplasma. 2 Dette katalog er udarbejdet af Sex & Samfund men i nært samarbejde med landets amtslige forebyggelseskonsulenter. Indholdet udspringer af et seminar på Nyborg Strand den 9. januar 2006 med deltagelse af de amtslige forebyggelsekonsulenter, Sex & Samfund, Center for Sex og Sundhed, Lysthuset, Cross-Over, Sundhedsstyrelsen og Kommunernes Landsforening. Senere har en arbejdsgrupper af amtskonsulenter sammen med Sex & Samfund færdigbearbejdet idekataloget. 3 Note om krænkelser: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000, Statens institut for Folkesundhed, Mette Kjøller og Niels Kr. Rasmussen 4 Undersøgelse blandt 800 hiv-smittede foretaget af Aids-fondet samt spørgeskemaundersøgelse blandt 1225 personer i november Jævnfør Sundhedsstyrelsens anbefalinger i publikationen borgerettet forebyggelse i kommunen rådgivning fra Sundhedsstyrelsen marts Anbefalinger er hentet fra strategi for udviklingen af seksualundervisningen i folkeskolen, Sex & Samfund august 2005 se den i sin fulde længe på 7 Se Sundhedsstyrelsense strategiplan på Se også vejledningen Borgerettet forebyggelse i kommunen rådgivning fra Sundhedsstyrelsen marts 2006 Idekatalog om seksuel sundhed 11

12 Seksuel sundhed et nyt kommunalt indsatsområde Indsatsen for seksuel sundhed og forebyggelse af seksuelt overførbare infektioner (soi), hiv/aids, og uønskede graviditeter er en del af den borgerrettede forebyggelse, som landets 98 kommuner 1. januar 2007 overtager fra amterne. Idekataloget for det nye kommunale indsatsområde er udgivet af Sex & Samfund i nært samarbejde med de amtslige forebyggelseskonsulenter. Idekataloget beskriver HVORFOR en kommunal indsats for at forebygge soi, hiv/aids og uønskede graviditeter er vigtig og nødvendig. HVORDAN kommunale politikker kan gøre en forskel for indsatsen på området. HVEM der har ekspertise og gode erfaringer, der kan bruges af kommunerne. Yderligere information: