Elevernes nuværende sundhedstilstand

Transkript

1 Elevernes sundhedstilstand I dette års selvevaluering har vi valgt at fokusere på elevernes sundhed. Til hjælp med dette, har vi haft 3 studerende fra VIA university college til at lave nogle observationer og undervise et valghold en enkelt periode i efteråret. Et af aftenarrangementerne i dette skoleår har været et foredrag med sundhedsguruen Chris Mc Donald, der formåede at tale både til elever og personale, om hvordan vores energiniveau er af afgørende betydning for et aktivt og godt liv. Vi ville gerne bruge de studerende til at give os et billede af hvordan elevernes generelle sundhedstilstand er, og hvordan vi kan motivere dem til at spise sundere og til generelt at træffe sunde valg (bilag 1 er oplægget til de studerende, bilag 2 er deres tilbagemeldinger). Elevernes nuværende sundhedstilstand Overskriften kunne med rette dække over et bredt spektrum af faktorer, men her er valgt meget målbare facts som BMI, blodtryk og kondital. De studerende har i alt beregnet BMI på 19 elever, dvs. godt en tredjedel af skolens elever. 14 elever har løbet i salen og efterfølgende fået målt deres kondital. Eleverne har selv ønsket at deltage i de studerendes aktiviteter, hvilket kan så lidt tvivl om validiteten, idet det f.eks. er dem der i forvejen interesserer sig for sundhed, der har valgt denne aktivitet. BMI Undervægt Normalvægtig Moderat overvægtig Svær overvægtig BMI BMI 18,5 18, BMI 30 Piger Drenge i alt 11 % (8%) 63 %(70%) 21 %(17%) 5 %(6%) Tallene i parentes angiver de værdier man fandt, da man udarbejdede Den Nationale Sundhedsprofil i 2011, hvor unge mellem årige deltog (se evt rapporten på Sundhedsstyrelsens hjemmeside side 58). Sammenligner man de 19 elevers BMI 1

2 med landsgennemsnittet, er der ikke de helt store udsving. Vi har lidt færre normalvægtige, til gengæld har vi flere moderat overvægtige og lidt flere undervægtige. Men her skal tages det forbehold, at vejningen har været ganske frivillig og for de fleste overvægtige er vægt en meget privat sag, så man vælger ikke at deltage når det er frivilligt. Et skøn er, at godt 1/3 af skolens elever er overvægtige. Dette stemmer overens med det faktum, at overvægt har social slagside. Som de skriver i en rapport fra Sundhedsstyrelsen; Jo mindre uddannelse og indkomst, jo større sandsynlighed for svær overvægt. Kondital For at måle elevernes kondital, lavede de studerende en halv Coopers løbetest, dvs. eleverne løb i 6 minutter. Testen foregik i salen, hvor eleverne løb rundt på forholdsvis lidt plads. 14 elever deltog i testen en eller to gange. 11 elever havde et kondital der betegnes som meget lavt, de sidste 3 elever havde et kondital der betegnes som lavt. Og igen er det værd at bemærke, at de 14 elever der deltog, er nok de elever på skolen der er i bedst form. Det vil sige vores elevers form er foruroligende ringe. Elevernes spisevaner De studerende fik udvidet de unges sundhedsopfattelse, så det ikke bare er sukker der er usundt og frugt & grønt der er sundt. De har mange gode snakke og flere på holdet taber sig i løbet af de 6 uger deres valghold varer. Ud af deres observationer kan man udlede at de unge: - Køber meget usundt ind til fritiden, der drikkes især mange sodavand - Ønsker at der er frisk frugt tilgængeligt - At flere af dem ofte springer et måltid over - At det er yoghurt og boller der er favorit morgenmaden for de fleste - At det er vigtigt at sund mad ser spændende ud Chris på Bøgevangskolen Chris holdt foredrag på skolen omkring energi og hvordan man får god energi. Der er 4 områder der er vigtige, for at man har god energi og dermed kan få det bedste ud af sit liv. De 4 områder er kost, motion, søvn og attitude. 2

3 M.h.t. kost så har vi en kostpolitik på skolen, der gør det muligt for eleverne at spise sundt og varieret. Men samtidig er det også muligt at leve usundt, hvis man hele tiden vælger det mindst sunde og dertil tilføjer egen indkøbt slik, chips og sodavand. Det er vigtigt at vi forsat hjælper vores elever med at tage de sunde valg og tilbyde eleverne mellemmåltider, der måske vil mindske deres egne indkøb af proviant til fritiden. M.h.t motion så taler konditallene for sig selv. Vi går en morgentur og der er obligatorisk idræt i 1 time ugentligt samt mulighed for at vælge idræt om mandagen. Derudover er der aftentilbud, hvor der mindst 1 gang ugentligt er et tilbud om at røre sig. Men vi oplever, at hovedparten af eleverne er meget lidt motiverede og sjældent motionerer frivilligt. I den obligatoriske undervisning er der altid et tilbud til de elever der har brug for særlig hensyntagen pga. fysiske handicaps, men mange af de andre elever vælger gerne det hold der giver mindst sved på panden. M.h.t. søvn så har vi på skolen sengetider der (næsten) tilgodeser det store behov for søvn, som Chris påpeger at de unge har. Teenagere har brug for 9 timers søvn og voksne 4 timer, vel at mærke uforstyrret søvn. Det er vigtigt at vi holder fast i, at der skal være ro kl og at vi gør en indsats for at der er stille på værelserne. M.h.t. attitude, så handlede det om vigtigheden af en positiv tilgang til hinanden og de opgaver man bliver præsenteret for. Også et område vi til stadighed arbejder med og hvor vi som personale går forrest, med en positiv tilgang til de unge mennesker. Hvilke tiltag kan vi gøre for at forbedre de unges sundhed? De studerende gjorde sig følgende erfaringer omkring kost og motion. - M.h.t motion må der gerne være konkurrence, bare at dem der vinder ikke får andet end æren. - Det var motiverende for flere at gå med en skridttæller og at notere dagens skridt ned i et skema. - Tilgængelighed er vigtig, både med hensyn til frugt og sjippetove. - Det er svært at tage sig sammen til at motionere alene. - Det er en øjenåbner når de unge oplever, hvor længe man f.eks. skal løbe op af trapper for at forbrænde et stykke chokolade. De studerende havde også nogle undringsspørgsmål (se bilag 2) som vi diskuterede på et pædagogisk møde, sammen med udvalgtes forslag til forbedringer. 3

4 Konklusion Vi har en udmærket kostpolitik på skolen, som vi til stadighed bør efterleve. Vi bør være opmærksomme på enkelte elevers ensidige kost og/eller stort kalorieindtag, og hjælpe disse elever til et sundere valg. Der skal altid være mulighed for frisk frugt. Mange elever tager på i vægt i løbet af deres tid på Bøgevangskolen. Vores centrale beliggenhed gør, at indkøbsmulighederne er mange. Samtidig får vores elever mange penge imellem hænderne, idet de fleste får kontanthjælp fra de fylder 18 år. Vi opfordrer meget til at de sparer op af disse penge, men vi kan kun rådgive dem. Vi anbefaler, at eleverne vejes et par gange årligt, for at vi kan hjælpe de unge, hvis vægten stiger. Dette er en opgave for kontaktlæreren. I et forsøg på at mindske elevernes indkøb af slik, chips, kager m.m. om eftermiddagen, vil der blive serveret eftermiddagssnack tilberedt i NK. Vi er ikke interesseret i forbud, idet eleverne skal lære at vælge selv; strammere regler vil evt. kunne bruges pædagogisk i enkelte temauger med fokus på sundhed. Eleverne er i meget dårlig form og vi skal snige idræt ind hvor vi kan. Morgengåturen bør udvides og idrætstimen bevares i sin nuværende form med forskellige tilbud. Der bør forsat være aftentilbud med fysisk aktivitet og på sigt tilbud om idræt om eftermiddagen, evt. i svømmehallen. Idræt er, sammen med musik, det mest populære valgfag om mandagen, hvilket vi opfordrer til, at der skeles til, når der udbydes valgfag om fredagen. Udvalget omkring selvevaluering : Louise Rasmussen, Mette Fugl, Rikke Bering og Lone Højrup 4

5 Bilag 1 Oplæg til de studerende Indledning: Bøgevangskolens formål er indenfor rammerne af de gældende regler om frie kostskoler, at drive en husholdningsskole for unge med særlige behov, hvor ansvarlighed, tryghed og god tone er nøgleordene. Vi sigter mod, at hver enkelt elev gives muligheder for - ud fra egne forudsætninger - at udvikle sig fagligt og menneskeligt, samt gennem oplevelser og erfaringer fra undervisningen og kostskolemiljøet at opnå større selvtillid, livsindhold og livskvalitet. Gennem undervisningen og kostskolelivet er målet at styrke elevernes selvtillid og medvirke til at give deres liv indhold og kvalitet. Gennem praktisk og kreativ orienteret undervisning sigter vi mod at give eleverne succesoplevelser, som kan danne grobund for et stabilt og indholdsrigt voksenliv. Vi lægger vægt på gode vaner, almen oplysning og et forpligtende fællesskab. Som husholdningsskole har vi også en interesse i at skabe sunde rammer for vores elever. Dette sker bl.a. ved at udbyde idræt både som obligatorisk undervisning og som valgfag. Derudover går vi dagligt morgentur af ca. et kvarters varighed, for at sikre at samtlige elever får frisk luft og en smule motion dagligt. Eleverne undervises i kost og ernæringsfag, som veksler mellem teoretisk og praktisk undervisning. Desuden har skolen en kostpolitik der tager afsæt i de 8 kostråd, hvilket dagligt giver eleverne adgang til sund og varieret kost. Formål: At vore elever og vi som lærere får mere viden om -og indsigt i elevernes generelle sundhedstilstand, samt at lære eleverne hvad en sund og varieret kost er, således at de i deres voksenliv vil være i stand til at træffe de sunde valg. Problemformulering: Vi oplever at vore elever spiser meget usundt, bl.a. slik, sodavand, chips, fastfood. Vi har erfaret at mange af vore elevers vægt forøges gennem et ophold på Bøgevangskolen. Vi oplever ligeledes at nogle elever virker uoplagte og trætte. De har svært ved at vurdere hvad der er sund kost og usund kost, samt manglende kropsforståelse. Dette har givet anledning til at vi i årets selvevaluering har valgt at tage udgangspunkt i elevernes sundhed og hvordan denne kan forbedres. Vi vil gerne undersøge hvordan vi kan motivere vore elever til at spise sundere og træffe sunde valg. Heraf udspringer følgende spørgsmål: Hvordan er elevernes generelle sundhedstilstand? 5

6 Hvordan påvirker elevernes generelle psykiske og fysiske tilstand deres valg af sund eller usund kost? Hvad er for eleverne sund/usund kost? Og hvilke kostvaner har de med sig? Hvilke konsekvenser har deres usunde vaner i forhold til indlæring og indflydelse på eventuelle livsstils sygdomme? Hvad vælger eleverne at spise og hvorfor? (Usunde køb hos fakta, købmand, grillbar, fastfood restauranter) Hvorfor er det så svært at motivere eleverne til at dyrke motion som forbedrer konditionen og forbrændingen? Hvordan kan vi støtte vore elever så de i løbet af opholdet på Bøgevangskolen får nogle gode rutiner og vaner omkring kost og daglig motion med i deres voksenliv? 6

7 Bilag 2 De studerendes undrings-spørgsma l De studerendes målbare resultater fremgår af rapporten, men derudover havde vi bedt om deres kommetar til vores kost-politik m.m. Disse undringsspørgsmål har været drøftet på et pædagogisk møde, hvor forslag til forbedringer blev diskuteret. - Hvorfor køber vi A38 med 3,5 % fedtindhold? - Hvorfor har vi overhovedet hvedepasta og lyse ris? - Hvorfor serveres der så meget brød? - Bruger vi aldrig kalkunbacon? - Den opskriftsbog vi har i NK, har ikke meget fokus på de 8 kostråd måske skulle vi overveje en sundere kogebog som undervisningsmateriale? - Måske burde vi udskifte flere af panderne i NK, så de ikke kræver så meget fedtstof når vi steger. - Hvorfor spises der så ofte kage til fællestimen? - Kunne vi eksperimentere med lidt sundere kager? - Har vi udstyr nok til at vi kan vise diasshow for eleverne og gøre undervisningen mere visuel? - Kunne vi i NK lave noget sund og spændende eftermiddagssnack til alle, så eleverne måske ikke føler så stort et behov for selv at købe snacks/sodavand. - Eleverne kommer fra efterskoler hvor der mange steder er flere kilometers gåtur eller løbetur hver morgen (måske undtagen om vinteren) hvordan organiserer efterskolerne det og motiverer eleverne? Udvalgets forslag til forbedringer: - Udvide morgengåturen til minutter hver dag (evt. løbe/cykle for dem der vil det) - Indrette et rigtigt motionsrum, der ikke også er et undervisningslokale. Kunne spillerummet evt. bruges anderledes eller er der andre muligheder? - At motionsrummet altid er åbent, men at der 1-2 gange ugentligt er en lærer derovre umiddelbart efter undervisningen slutter. - At der 1-2 gange ugentligt er mulighed for svømning i DGI-huset sammen med en lærer (RB vil gerne tilbyde sig hver mandag eftermiddag). - Hvidt er skidt ud med det hvide brød, pasta ris og aldrig hvide morgenboller. - Sunde snacks eller sunde kager til eftermiddag hver eftermiddag/aften og helsti mundrette stykker, så det lettere glider ned. - Lækker frisk og indbydende frugt tilgængeligt hele dagen. - Sundt tilbehør til maden hver dag. 7

8 - Ud med remolade og majonæse. - Mere fokus på portionsstørrelserne for de elever der skal passe på vægten. - Udvikle vores egen sunde Bøgevangkogebog med lette, sunde retter der er gode til få personer. - Mere teknik der kan hjælpe med generelt at gøre undervisningen mere visuel og dermed bedre og mere spændende for eleverne. 8