Strategi. Kapitel 1. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi. Kapitel 1. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation"

Transkript

1 Kapitel 1 Strategi Baggrund Mælkeproducenten har brug for en overordnet strategi for reproduktionsarbejdet i besætningen for at sikre den ønskede indskiftning af kvier, under hensyntagen til staldkapacitet, sundhedsniveau og kvoteudnyttelse. Avlsrådgivere, dyrlæger og kvægkonsulenter har brug for et redskab, som, over for mælkeproducenten, kan demonstrere konsekvensen af at vælge én strategi frem for en anden. Ikke alle forstår nødvendigvis det samme ved Strategi, da der kan være forskel på den tidshorisont, man snakker ud fra. Sørg for at blive enige om, hvilken definition I diskuterer på baggrund af! Tidshorisonten for en valgt strategi kan være fem år eller mere. Værktøjet Brugervenlig Simherd er udviklet til at håndtere dette. Baseret på besætningsdata afvikles en simulering, så man kan sammenholde det økonomiske resultat af den valgte strategi med resultatet af en anden strategi. Det er relevant for mælkeproducenten, at kunne se de umiddelbare konsekvenser af den valgte strategi. Værktøjet Besætningsprognose kan udføre en besætningsspecifik fremskrivning (1-2 år), når sigtet er den valgte strategi. Ved at anvende kønssorteret sæd (KSS), kan kviekalvene, som skal bruges til udskiftning, produceres af færre køer og kvier. Anvendelsen af kønssorteret sæd i besætningen åbner nye muligheder. Men selvom der er åbenlyse, økonomiske fordele ved at få kviekalve, skal omkostningerne stå mål med indtægterne. Værktøjer Brugervenlig Simherd Web-baseret løsning, som testes efteråret Projektet slutter til årsskiftet, så der forventes at være et produkt tilgængeligt i 2010 via en form for brugerbetaling. Interessante simuleringer kræver omhu og omtanke. Modellen kører ansvarsfrit, selv om der vælges irrelevante værdier for beslutningsvariablerne og resultaterne dermed bliver absurde. Tolkning af resultaterne kræver en betydelig indsigt i de simulerede forudsætninger. Besætningsprognosen Med en prognose kan du fremskrive besætningens dyreomsætning, mælkeproduktion, kødproduktion, kvoteudnyttelse og foderbehov. Desuden kan du beregne konsekvensen af forskellige strategier inden for reproduktion, ydelsesniveau, antal dyr og kvotekøb. Programmet er tilgængeligt i Bedriftsløsningen. Kønssorteret Sæd regneark Et regneark til vurdering af de økonomiske konsekvenser af, at anvende kønssorteret sæd i besætningen. Ønskes besætningsspecifikke resultater med besætningsspecifikke forudsætninger, kan man foretage disse ved hjælp af regnearket. Under Landbrugsinfo > Kvæg > Avl > Kønssorteret sæd får man adgang til regnearket. Kommunikation Når der skal diskuteres reproduktionsstrategi i den enkelte besætning, bruges kvægkonsulent, dyrlæge eller avlsrådgiver som sparringspartnere. HUSK, at det er vigtigt for de rådgivere, der eventuelt ikke er inddraget i diskussionen, at have kendskab til den strategi, som er besluttet i besætningen. Eksempel: Avlsrådgiver og mælkeproducent har besluttet, at kvierne skal kælve 24 mdr. gamle. Kvægkonsulenten ved det ikke, så fodringen er ikke tilrettelagt, så det er opnåeligt. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 1 Side 1

2 Kapitel 1 Har du en strategi og kender du konsekvenserne? Sådan kendetegnes en god strategi En strategi er langsigtet planlægning, som fører til eller mod et mål. Enhver virksomhed stor som lille har behov for en stra tegi. Den er den klare stjerne for enden af tunnellen som både ledelse og medarbejdere forfølger. Det vigtigste er, hvordan strategien anvendes i dagligdagen helt praktisk. At lave en strategi er sådan set ikke så indviklet. Det svære ste er at få den til at fungere som en rettesnor for alle i den travle dagligdag. Den skal være forstået af alle på bedriften fra eleven til driftlederen og ejeren. Den skal være forstået af alle de rådgivere, som er involveret i bedriften. Og når samfundet omkring virksomheden forandrer sig, så skal man huske, at strate gien skal følge med (figur 1). Robust over for modvind og småkriser. Vedholdende og langsigtet. Åben for øjeblikkets mulighed, idé og ændring. Fleksibel og smidig. Figur 1. En god strategi. Kilde: Justeret efter Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, På den enkelte bedrift vil der typisk være en Bedriftsstrategi, og samtidig kan der eksempelvis være en Reproduktionsstrategi. På den måde kan begrebet strategi risikere at virke lidt diffust. Reproduktionsstrategien er altså ét af flere midler til at opfylde den overordnede Bedriftsstrategi. Eksempler på reproduktionsstrategier er: forlænget laktation, anvendelse af kønssorteret sæd, at kvierne skal kælve 24 måneder gamle. Når reproduktionsstrategien er fastlagt og kommunikeret ud, er det vigtigt, at man i det daglige arbejder efter nogle præcise målkriterier, som ud trykker, hvad der skal opfyldes for at strategien kan gennemføres. Eksempler på præcise målkriterier er insemineringspct., drægtighedspct. og kviernes daglige tilvækst. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 1 Side 2

3 Følgende kendetegner en god strategi (Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, 2007): 1. Den er velbegrundet dvs. forholder sig til virkeligheden 2. Den er klar og tydelig 3. Den er velkommunikeret og kendt 4. Den er understøttet af vedholdende, helhjertet, engageret og kollektiv ledelseskraft 5. Den er gjort nærværende for den enkelte enhed og medarbejder (mening, ejerskab og ansvarsfølelse) 6. Den er tilført de nødvendige ressourcer 7. Den slides og bruges i hverdagen. Man skal altså gøre sig klart, at man har brug for en strategi for reproduktionsarbejdet i besætningen, og at den skal kommunikeres klart ud til alle parter. Økonomi i forskellige reproduktionsstrategier I det efterfølgende gives en opsamling på undersøgelser af forskellige reproduktionsstrategier, og hvad de økonomiske konsekvenser af disse er. Det er vigtigt at understrege, at en given strategi altid skal vurderes på baggrund af bedriftsspecifikke forudsætninger. Forlængede laktationer (Kjeldsen, 2002; Østergaard, 2002) Resultater viser mindre afkast pr. kg EKM ved udskudt 1. inseminering. Ved god reproduktionsstyring og / eller ved udskudt inseminering for 1.kalvskøerne alene, mindskes virkningen. Det har været almindelig praksis at inseminere køerne så tidligt som muligt for at opnå et kort kælvningsinterval. Fordelen er flere fødte kalve og en kortere periode med lav ydelse i senlaktation. Omvendt bliver der pr. årsko flere golddage og flere af de sygdomme, der typisk optræder omkring kælvning. Når man som landmand overvejer, om man skal anvende en strategi med forlænget laktation i besætningen, er det vigtigt at kende langtidsvirkningerne af den forlængede laktation. Et israelsk forsøg (Abel, 2001) har vist en positiv virkning af forlænget laktation på ydelsen hos første kalvs køer i starten af den følgende laktation, mens der for øvrige køer ikke var nogen forskel. Med udgangspunkt i de israelske forsøg, blev de økonomiske konsekvenser af en 70 dage forlænget laktation for 1.kalvs og for alle køer, undersøgt. Desuden blev konsekvensen af forlænget laktation undersøgt, med udgangspunkt i en dansk besætning. Hvorfor førstelaktations-køer? Førstelaktations-køer har en forholdsvis flad laktationskurve, og det vil derfor normalt være mest fordelagtigt at anvende en strategi med forlænget laktation på dem. En af de fordele, der nævnes ved brugen af forlængede laktationer på førstelaktations-køer er, at det vil føre til færre problemer med udbrændte andenlaktations-køer. Med forlængede kælvningsintervaller vil køerne normalt være i lidt bedre huld ved goldningen og skulle dermed være bedre i stand til at klare den næste laktation. Konsekvenser af forlænget laktation Beregningerne på baggrund af en dansk besætning viste, at uafhængig af ydelsen i første laktation, havde køerne med de længste kælvningsintervaller også den højeste ydelse i næste laktation. Virkningen af kælvningsintervallet på mælkeydelsen var aftagende ved meget lange kælvningsintervaller. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 1 Side 3

4 Frekvensen af behandlinger for yverlidelser og celletallet steg med stigende kælvningsinterval. Frekvensen af køer med behandlinger for fordøjelseslidelser, ketose og kælvningsfeber steg også med stigende kælvningsinterval. Disse problemer opstod formentlig som følge af, at køerne kom i for godt huld ved stigende kælvningsinterval. Resultaterne af 70 dages forlænget laktation for 1.kalvs og for alle køer viste et forringet afkast, især opgjort pr. årsko. Såvel indtægten fra mælk som kød blev mindre ved udskudt insemineringsstart. Tabet er mindre, når insemineringsstart kun udsættes for 1.kalvs køerne. Forudsætningerne for succes er flade laktationskurver og en god reproduktion / kælvekvier nok. Betydning af stigende insemineringspct. ved forskellige strategier (Østergaard, 2008; Ancker et al., 2008) Resultater viser stigende dækningsbidrag med stigende reproduktionseffektivitet. Dog mindskes gevinsten, desto bedre udgangspunktet er. Resultaterne af en øget insemineringspct. blev kun påvirket i meget begrænset omfang ved ændret udskiftningsstrategi. Resultaterne af en øget insemineringspct. er mindre, når der anvendes kønssorteret sæd. Økonomisk betydning ved insemineringsstart 35 dage efter kælvning Den økonomiske betydning af reproduktionseffektivitet på dækningsbidraget pr. årsko blev beregnet under typisk gældende danske forhold i 2008 for en konventionel besætning med køer af stor race. Forudsætninger: Insemineringsstart på 35 dage efter kælvning Insemineringsslut på 13,0 og 11,1 måneder efter kælvning for hhv. højtydende og lavtydende køer Insemineringspct. på 50 Drægtighedspct. på 36. Resultaterne for besætningen med en drægtighedspct. på 36 viste, at dækningsbidraget steg med 670 kr./årsko (4,5 pct.), når insemineringspct. blev øget fra 30 til 50. Beregninger fra 2009 viser også stor økonomisk virkning af drægtighedspct. og især af insemineringspct.. Beregningerne blev gennemført med udgangspunkt i en modelbesætning på190 årskøer og en ydelse på kg EKM. Modelbesætningens drægtighedspct. ligger på 41 pct. Den økonomiske effekt af stigende insemineringspct. blev undersøgt for modelbesætningen, samt ved en drægtighedspct. på henholdsvis 35 pct. og 60 pct. En fjerdedel af de danske malkekvægbesætninger har en drægtighedspct. under 35 pct. Resultaterne i figur 2 viser et aftagende merudbytte ved stigende inseminerings pct. I modelbesætningen findes en forskel i DB pr. årsko på kr. mellem højeste og laveste insemineringspct. Tilsvarende findes en forskel i DB pr. årsko på 855 kr. mellem den højeste og laveste drægtighedspct. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 1 Side 4

5 Dækningsbidrag per årsko Insemineringsprocent Blok 1 Blok 2 Blok 3 Figur 2. Dækningsbidraget ved stigende insemineringspct. i modelbesætningen (blok 1) samt i besætninger med en drægtighedspct. på 35 (blok 2) og en drægtighedspct. på 60 (blok 3). Kilde: Beregninger foretaget af Østergaard, S. (DJF) i 2009, på baggrund af opgørelse af reproduktionsresultater på kvægdatabasen (Ancker et al., 2008). Resultaterne er opgjort som langtidseffekter, dvs. at i de første år vil resultaterne være mindre i praksis. Omkostninger til eventuel ekstra arbejdstid for at opnå forbedringerne, indgår ikke i beregningerne. I materialet fra 2008 (Østergaard), blev betydningen af insemineringspct. en desuden undersøgt i forhold til henholdsvis en alternativ udskiftningsstrategi, fladere laktationskurve, forlænget laktation til 1. kalvskøerne og brug af kønssorteret sæd. Begrænset påvirkning af ændret udskiftningsstrategi Resultaterne af at øge insemineringspct. var stort set de samme, selvom køernes laktationskurver var 15 pct. fladere eller 1. kalvskøernes insemineringsstart blev udskudt fra 35 til 140 dage efter kælvning (forlænget laktation). Når udskiftningsstrategien blev ændret således, at udskiftningspct. en blev fastholdt i stedet for at holde insemineringsperioden fast, medførte en stigende insemineringspct. en lidt mindre stigning i dækningsbidraget. Dette skyldes en kombination af mange forhold herunder især, at overskuddet af kælvekvier blev mindre, når udskiftningspct. en blev fastholdt. Betydning af kønssorteret sæd Når der blev skiftet til brug af kønssorteret sæd til den bedste halvdel af kvierne og køerne, viste resultaterne en markant mindre betydning af en øget insemineringspct. En gevinst ved øget insemine ringspct. i besætninger, der bruger kønssorteret sæd skyldes primært, at overskuddet af kælvekvier stiger så meget, at det økonomisk set vejer tungere end nedgangen i mælkeproduktionen. Følsomhed ved ændrede priser Det blev også undersøgt, hvordan ændrede priser påvirkede de 670 kr. i højere dækningsbidrag, når insemineringspct. en blev øget fra 30 til 50. Ved 10 pct. lavere pris på mælk, kælvekvier og foder blev resultatet påvirket med hhv. -12, -11 og +9 pct. Alle de beskrevne resultater er opgjort pr. årsko. Resulta terne indeholder ikke udgifter til de tiltag, som f.eks. ekstra arbejdstid til > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 1 Side 5

6 brunstovervågning eller investering i udstyr til brunstovervågning, der skal til for at opnå forbedringer af reproduktionseffektiviteten. Er reproduktionseffektiviteten i forvejen lav i besætningen, viser resultaterne, at der kan tjenes penge på endog massive udgifter til tiltag (f.eks. 300 timer a 200 kr. i en besætning med 100 årskøer). Betydning af reduceret kælvningsalder (Fisker & Martinussen, 2006) I mange tilfælde vil omkostningerne pr. kælvekvie falde, når man sænker den gennemsnitlige kælvningsalder. Det er især arbejde og staldplads, som man sparer. Stor variation i alder ved 1. kælvning Resultaterne fra en opgørelse på Kvægdatabasen i 2008, tog udgangspunkt i alle kvier der blev født i I alt knap af disse kvier opnåede løbestatus, og havde en gennemsnitlig alder ved første kælvning på 27,8 (± 2,7) mdr. Opgørelsen viste således en stor variationsbredde blandt besætningerne, hvor 25 pct. af besætningerne havde en gennemsnitlig alder ved 1. kælvning på 28,8 mdr. og 25 pct. af besætningerne havde en gennemsnitlig alder ved 1. kælving på 26,1 mdr. Noget af denne variationsbredde kan forklares af raceforskelle, men langt fra det hele. Omkostningerne faldt med kr. pr. kvie I 2006 blev foretaget nogle økonomiske beregninger af at reducere kælvningsalderen (Fisker & Martinussen). De tog udgangspunkt i, at en kvie sagtens kan kælve 24 måneder gammel og have den samme ydelse som en ældre kvie. Ydelsen i første laktation afhænger nemlig mere af vægten end af alderen ved kælvning. I mange tilfælde vil omkostningerne pr. kælvekvie falde, når man sænker den gennemsnitlige kælvningsalder. Det er især arbejde og staldplads, man sparer. Fisker & Martinussen (2006) fandt, at omkostningerne falder med ca kr. pr. kvie (fra til kr.), når kælvningsalderen sænkes fra 30 til 24 mdr. Forudsætningerne var i denne beregning: Foderpris: 1,30 kr./fe inkl. lager og udfodringsomkostninger (hjemmeavlet og indkøbt foder) Tidsforbrug: 2 min./dag de første 3 mdr., 1 min./dag i resten af opdrætsperioden Løn: 144 kr./time Værdi af staldplads: kr./plads i kalvestalden, kr./plads i kviestalden Afskrivning og forrentning af stald i alt: 8 pct. Vedligehold af stald: 3 pct. Forrentning af besætning: 4 pct. Med udgangspunkt i en besætning med en gennemsnitlig kælvningsalder på f.eks. 28 mdr., og ønske om at sænke kælvningsalderen til gennemsnitligt 26 mdr., kan der sættes ind med forbedringer på flere områder start inseminering, spredningen på besætningens gennemsnitlige alder ved 1. inseminering, insemineringspct. og drægtighedspct. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 1 Side 6

7 Referencer Ancker, S., K.H. Sloth, M. Trinderup Stor variation i reproduktionsresultaterne i Danmark. KvægInfo nr. 1929a, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Arbel, R., Y. Bigun, E. Ezra, H. Sturman & D. Hojman The Effect of Extended Calving Intervals in High-Yielding Lactating Cows on Milk Production and Profitability. J. Dairy Sci. 84: Fisker, I. & H. Martinussen Fra kalv til guldko. Produktionsøkonomi Kvæg Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Kjeldsen, A.M Virkningen af laktationsperiodens længde på sundhed og produktion Tema 6 - Forlænget laktation og huldvurdering somstyringsparametre. Dansk Kvægs Kongres Østergaard, S., Forlængede laktationer økonomi, sundhed og driftsledelse. Tema 6 - Forlænget laktation og huldvurdering somstyringsparametre. Dansk Kvægs Kongres Østergaard, S. & J. Ettema Der er penge i god reproduktion. Tema 2 Styr på frugtbarheden. Dansk Kvægs Kongres > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 1 Side 7

8 Relevante reproduktionsscenarier Baggrund At være bevidst om økonomiske og produktionsmæssige konsekvenser af forskellige reproduktionsstrategier er væsentlige elementer, når bedriftens fremtid skal planlægges. SimHerd er i stand til at foretage disse analyser. Men det er ikke alle besætninger, der vælger at få gennemført en SimHerd-beregning med egne data. Derfor er der udpeget nogle typiske scenarier, som ofte dukker op, når man diskuterer reproduktion i den enkelte besætning. Disse scenarier er analyseret ved hjælp af SimHerd, og resultaterne kan være med til at understøtte diskussionen af forskellige tiltag i besætningerne. Resultaterne vil helt sikkert også vise nødvendigheden af, at man i nogle besætninger vælger at gennemføre beregningen på baggrund af egne data. En diskussion af resultaterne af de forskellige tiltag, vil desuden motivere til handling i den enkelte besætning. Analyserne i SimHerd er gennemført på baggrund af en modelbesætning. Erfa ringer viser, at når der sammenlignes to scenarier inden for race, vil man se nogenlunde de samme forskelle mellem disse scenarier, som hvis man beregnede de samme to scenarier for en anden race. Derfor er det besluttet, at modelbe sætningen er en holsteinbesætning. Sundhedsniveauet svarer til en gennemsnitlig holsteinbesætning i Danmark i 2011, og besætningsstørrelse og ydelsesniveau er lidt over gennemsnittet. Som rådgiver skal man vurdere, om konklusionen fra modelbesætningen også vil holde i den besætning, som man rådgiver i. Hvis man vurderer, at besætningen er for langt fra modelbesætningen på et eller flere punkter, som har betyd ning for reproduktionen, kan konklusionerne af de tiltag, der er gjort i modelbesætningen selvsagt ikke overføres til den rigtige besætning. I disse tilfælde kan man vælge at få lavet en simulering i SimHerd, på baggrund af besætningens egne tal. Supplerende materiale» SimHerd er en computersimuleringsmodel af en malkekvægsbesætning. Ud fra besætningens egne forudsætninger og aktuelle forhold fremskriver modellen dyrenes produktion og landmandens management. Se mere på Kilde: Materialet om reproduktionsscenarier er udarbejdet i 2011 af Specialkonsulent Søs Ancker, Videncentret for Landbrug, Kvæg Seniorforsker Søren Østergaard, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU Konsulent Jehan Ettema, SimHerd A/S Avlsrådgiver Torben Nørremark, Viking Danmark og med indspil fra DLBR-kvægkonsulenter fra Centrovice, Syddansk Kvæg, Landbo MidtØst, Landbo Limfjord, Hedens og Fjordens, Lemvigegnens Landboforening, LandboThy, AgriNord, LandboNord. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 8

9 Reproduktionsscenarier oversigt Scenarier ved uændret besætningsstørrelse (1a 9a) Præsentation af modelbesætningen Økonomiske resultater Produktionstekniske resultater Scenarier ved besætningsudvidelse med 100 køer (1b, 5b, 6b, 8b, 9b) Præsentation af scenarier Økonomiske resultater Produktionstekniske resultater Detaljer vedr. modelbesætningen Reproduktionsscenarierne indeholder resultater for: > > Dækningsbidrag pr. årsko > > Dækningsbidrag pr. år > > Antal årskøer og årskvier > > Antal insemineringer og kælvninger > > Antal solgte kvier > > Produceret mælkemængde. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 9

10 Præsentation af modelbesætning Modelbesætningen er defineret med udgangspunkt i Benchmarking (VFL- Kvæg, maj 2011), KvægInfo 1929a (Ancker et al., 2008), KvægInfo 1597 samt viden skabelige artikler (se bl.a. I nedenstående Tabel 1 ses et udpluk af modelbesætningens nøgletal. I afsnittet Detaljer vedr. modelbesætningen ses en yderligere beskrivelse af de produktionsmæssige forudsætninger og prisforudsætninger. Tabel 1. Nøgletal for modelbesætningen. Nøgletal Middelværdi Aktuelt antal køer 207 Aktuelt antal kvier 176 Udskiftning, pct. 40 Ydelse pr. årsko, kg EKM Start inseminering køer, dage efter kælvning 49 Dage fra klv. til 1. inseminering køer, gennemsnit 94 Dage fra klv. til 1. inseminering køer, spredning 41 Insemineringsprocent, køer, pct. 36 Drægtighedsprocent, køer, pct. 42 Insemineringsprocent, kvier, pct. 60 Drægtighedsprocent, kvier, pct. 55 Alder ved første kælvning, mdr. 25,7 Tilbageholdt efterbyrd, antal pr. 100 årskøer 10,9 Børbetændelse, antal pr. 100 årskøer 17,7 Døde kalve, pct. 6,4 Scenarier Ved hjælp af SimHerd er nedenstående scenarier simuleret i modelbesætningen, som fastholder det aktuelle koantal på ca. 210 årskøer. Tabel 2. Scenarier for modelbesætningen, som fastholder 210 årskøer. Scenarie Ins.pct. Drægt.pct. Reproduktionseffektivitet 1a (model) ,15 2a ,09 3a ,12 4a ,13 5a ,18 6a ,24 7a 8a 9a Forlænget laktation / ændret sundhedsniveau Forlænget laktation 1.kalvskøer (+ 80 dage start og stop ins.) Halveret risiko for tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse Halveret risiko for dødelighed hos levendefødte kalve > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 10

11 Økonomiske resultater scenarier 1a 9a I Figur 1 ses forskellen i dækningsbidrag pr. årsko (afkast til stald og arbejde) mellem modelbesætningen (36-42) og de otte scenarier i besætningen, der ikke udvider. Dækningsbidraget pr. årsko for modelbesætningen er kr. Der fokuseres på resultatet i simuleringsår 6 til 10, da vi på den måde får et udtryk for de langsigtede virkninger af scenariet. 400 DB pr. årsko, forskel til scenarie (1a, model) a (36-35) 3a (26-47) 4a (36-35) 5a (51-35) 6a (51-47) 7a (Forlak) 8a (ReproSyg) 9a (KalvDød) Figur 1. Forskel i dækningsbidrag pr. årsko (gns. år 6-10) mellem modelbesætningen (scenarie 1a) og de øvrige otte scenarier i besætningen, der ikke udvider ko-antallet. Resultaterne viser, at en forbedring af reproduktionseffektiviteten fra 0,15 til 0,24 (scenarie 1a vs. 6a), forlængelse af laktationen samt halvering af risikoen for tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse, resulterer i forbedret økonomi pr. årsko. Hvis reproduktionseffektiviteten falder til 0,09 (scenarie 2a), så er DB pr. årsko 615 kr. lavere end dækningsbidraget i modelbesætningen. Ved en lav mælkepris, slår effekten af god reproduktion mindre igennem. Et eksempel er scenarie 6a med den høje reproduktionseffektivitet. Her er forskellen i dækningsbidrag pr. årsko +143 kr. pr. årsko, når man sammenligner med modelbesætningen. Hvis mælkeprisen falder med 10 pct., er forskellen +147 kr. altså stort set uændret. For en besætning med god reproduktion, har prisen på kælvekvier større betydning. Hvis prisen på kælvekvier sænkes med 10 pct. i stedet for at sænke mælkeprisen, er gevinsten i fx scenarie 6a kun + 51 kr. pr. årsko, når man sammenligner med modelbesætningen. I situationer med god reproduktion og lav pris på kælvekvier, kan strategien på kort sigt være en ændring i udskiftningsstrategien, og på længere sigt eventuelt overvejelser om brug af kødkvægssæd. Hvis foderet er billigt, er der endnu flere penge at hente i god reproduktion, fordi det er billigere at have flere dyr. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 11

12 Økonomiske resultater scenarier 1a 9a I nedenstående Tabel 3, ses en udspecificering af dækningsbidraget pr. årsko for udvalgte scenarier. De enkelte indtægter og udgifter er angivet som afvigelsen til modelbesætningen (scenarie 1a). Tabel 3. Udspecificering af dækningsbidrag pr. årsko for modelbesætningen (scenarie 1a) der ikke udvider ko-antallet (gns. år 6 10). For udvalgte scenarier fremgår afvigelsen i indtægter og udgifter i forhold til scenarie 1a. Indtægter, kr. Udgifter, kr. 1a (36-42 model) 2a (26-35) 6a (51-47) 8a (ReproSyg) Mælk Køer Kvier Kalve Tilvækstværdi I alt Foder, køer Foder, kvier Insemineringer Behandlinger Øvr. omkostninger I alt DB pr. årsko I scenarie 2a, hvor reproduktionseffektiviteten er meget lav (0,09), skyldes det ringere dækningsbidrag pr. årsko især en væsentligt lavere indtægt på mælk som følge af færre kælvninger og færre kg EKM pr. årsko. En større indtægt på kvier i scenarie 6a, hvor reproduktionseffektiviteten er høj (0,24), opvejer de ekstra omkostninger til foder og behandlinger. Dækningsbidraget pr. årsko for dette scenarie, ender dermed på et lidt højere niveau end modelbesætningens. Den højere reproduktionseffektivitet giver desuden en langt større fleksibilitet i forhold til besætningens udskiftningsstrategi. Når risikoen for tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse halveres (scenarie 8a), stiger mælkeindtægterne, samtidig med at omkostningerne til behandlinger falder, og dermed resulterer dette scenarie i den største økonomiske gevinst i forhold til modelbesætningen. Omkostninger til eventuel ekstra arbejdstid eller investering i fx teknologi til brunstdetektion for at opnå forbedringerne, indgår ikke i beregningerne. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 12

13 Økonomiske resultater scenarier 1a 9a 200 DB pr. år (x kr.), forskel til scenarie (1a, model) a (36-35) 3a (26-47) 4a (36-35) 5a (51-35) 6a (51-47) 7a (Forlak) 8a (ReproSyg) 9a (KalvDød) Figur 2. Forskel i dækningsbidrag pr. år (gns. år 6-10) mellem modelbesætningen (scenarie 1a) og de øvrige otte scenarier i besætningen, der ikke udvider ko-antallet. DB pr. år (x 1000 kr.) a (ForLak) 6a (51-47) 8a (ReproSyg) 9a (KalvDød) 5a (51-35) 1a (36-42 model) a (36-35) 3a (26-47) a (26-35) Figur 3. Udviklingen i årligt dækningsbidrag for hvert af de ni scenarier i besætningen, der ikke udvider ko-antallet. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 13

14 Produktionstekniske resultater scenarier 1a 9a Antal årskvier a (51-47) 5a (51-35) 9a (KalvDød) 8a (ReproSyg) 1a (36-42 model) 7a (ForLak) a (36-35) 3a (26-47) a (26-35) Figur 4. Udviklingen i antal årskvier gennem den 10-årige simuleringsperiode for de ni scenarier i besætningen, der ikke udvider ko-antallet. Jo flere kvier der er til rådighed, desto hurtigere udskiftes de køer, som står på udsætterlisten. Derudover er der i scenarie 5a og 6a et overskud af kælvekvier, som sælges. Tabel 4. Antallet af årskvier i år 1 for scenarie 1a til 9a i besætningen der ikke udvider koantallet, er angivet som 100 pct. I de øvrige år er angivet et indeks, som udtrykker forskellen mellem det pågældende år og år 1 (kursiv skrift). Scenarier 1a (36-42, model) 2a (26-35) 3a (26-47) 4a (36-35) 5a (51-35) 6a (51-47) 7a (Forl. lakt.) 8a (Repro. syg) 9a (Kalv Død.) > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 14

15 Produktionstekniske resultater scenarier 1a 9a Antal kælvninger 6a (51-47) 5a (51-35) 9a (KalvDød) 8a (ReproSyg) 1a (36-42 model) 7a (ForLak) 180 4a (36-35) 3a (26-47) 160 2a (26-35) Figur 5. Udviklingen i det gennemsnitlige antal kælvninger gennem den 10-årige simuleringsperiode for de ni scenarier i besætningen der ikke udvider ko-antallet. Tabel 5. Antallet af kælvninger i år 1 for scenarie 1a til 9a i besætningen, der ikke udvider ko-antallet er angivet som 100 pct. I de øvrige år er angivet et indeks, som udtrykker forskellen mellem det pågældende år og år 1 (kursiv skrift). Scenarier 1a (36-42, model) 2a (26-35) 3a (26-47) 4a (36-35) 5a (51-35) 6a (51-47) 7a (Forl. lakt.) 8a (Repro. syg) 9a (Kalv Død.) > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 15

16 Produktionstekniske resultater scenarier 1a 9a Antal insemineringer pr. uge, køer a (51-35) 6a (51-47) 1a (36-42 model) 4a (36-35) 2a (26-35) 3a (26-47) Figur 6. Det gennemsnitlige antal insemineringer pr. uge gennem den 10-årige simuleringsperiode for scenarier med stigende reproduktionseffektivitet i besætningen der ikke udvider ko-antallet. Antal solgte kvier 20 6a (51-47) a (51-35) 5 0 1a (36-42 model) Figur 7. Udviklingen i det gennemsnitlige antal solgte kælvekvier gennem den 10-årige simuleringsperiode for tre scenarier i besætningen, der ikke udvider ko-antallet. Udover modelbesætningen, er der kun to scenarier, som resulterer i overskud af kvier, der sælges til levebrug. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 16

17 Produktionstekniske resultater scenarier 1a 9a EKM pr. årsko, kg a (51-35) 9a (KalvDød) 7a (ForLak) 8a (ReproSyg) 1a (36-42 model) a (51-47) a (36-35) 3a (26-47) 2a (26-35) Figur 8. Udviklingen i ydelse pr. årsko gennem den 10-årige simuleringsperiode for de ni scenarier i besætningen der ikke udvider ko-antallet. Når forskellene i ydelse ikke er større, skyldes det, at en forbedret reproduktionseffektivitet medfører flere golddage samt en øget sygdomsforekomst pr. årsko, hvilket påvirker ydelsen negativt Kg mælk produceret pr år x a (ForLak) 5a (51-35) 9a (KalvDød) 8a (ReproSyg) 6a (51-47) 1a (36-42 model) a (36-35) 3a (26-47) a (26-35) Figur 9. Udviklingen i den producerede mængde mælk gennem den 10-årige simuleringsperiode for de ni scenarier i besætningen der ikke udvider ko-antallet. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 17

18 Præsentation af scenarier 1b, 5b, 6b, 8b, 9b Ved hjælp af SimHerd er simuleret fem scenarier i en besætning, som udvider ko-antallet fra ca. 210 til 310 årskøer, ved hjælp af eget opdræt. I dette afsnit er scenarierne, der svarer til 2a, 3a, 4a og 7a valgt fra. Grunden hertil er, at disse scenarier (reduceret reproduktionseffektivitet og forlænget laktation) ikke resulterer i en udvidelse af besætningen ved hjælp af eget opdræt. Tabel 6. Scenarier for besætningen, som udvider med 100 årskøer til 310 årskøer, under forskellige forudsætninger. Scenarie Ins.pct. Drægt.pct. Reproduktionseffektivitet 1b ,15 5b ,18 6b ,24 8b 9b Forlænget laktation / ændret sundhedsniveau Halveret risiko for tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse Halveret risiko for dødelighed hos levendefødte kalve > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 18

19 Økonomiske resultater scenarier 1b, 5b, 6b, 8b, 9b I Figur 10 ses forskellen i dækningsbidrag pr. årsko (afkast til stald og arbejde) mellem modelbesætningen (36-42) og de fire scenarier i besætningen, der udvider med 100 køer ved hjælp af eget opdræt. Dækningsbidraget pr. årsko for modelbesætningen er kr. Der fokuseres på resultatet i simuleringsår 6-10, da vi på den måde får et udtryk for de langsigtede virkninger af scenariet. 300 DB pr. årsko, forskel til scenarie (1b, model) b (51-35) 6b (51-47) 8b (ReproSyg) 9b (KalvDød) Figur 10. Forskel i dækningsbidrag pr. årsko (gns. år 6-10) mellem modelbesætningen (scenarie 1b) og de øvrige fire scenarier i besætningen, der udvider med 100 køer ved hjælp af eget opdræt. Resultaterne viser at en forbedring af reproduktionseffektiviteten fra 0,15 til 0,24 (scenarie 1b vs. 6b), samt halvering af risikoen for tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse, resulterer i den bedste økonomi pr. årsko. Ved en udvidelse af ko-antallet med eget opdræt, skal reproduktionen virkelig være god for at skabe et godt økonomisk resultat. Når scenarie 5b resulterer i et lavere dækningsbidrag pr. årsko end modelbesætningen, skyldes det, at de ekstra foderomkostninger og øvrige omkostninger overstiger den ekstra indtjening på mælk og tilvækstværdi. I scenarie 6b er indtægten på mælk så stor, at der opnås en økonomisk forbedring. Det betyder også, at ved en lav mælkepris, slår effekten af god reproduktion mindre igennem. Det opnåede dækningsbidrag pr. årsko for scenarie 8b skyldes især øget mælkeindtægt og lavere omkostninger til behandlinger. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 19

20 Økonomiske resultater scenarier 1b, 5b, 6b, 8b, 9b DB pr. år (x kr.), forskel til scenarie (1b, model) b (51-35) 6b (51-47) 8b (ReproSyg) 9b (KalvDød) Figur 11. Forskel i dækningsbidrag pr. år (gns. år 6-10) mellem modelbesætningen (scenarie 1b) og de øvrige fire scenarier i besætningen der udvider med 100 køer ved hjælp af eget opdræt. DB pr. år (x 1000 kr.) b (51-47) 5b (51-35) 9b (KalvDød) 8b (ReproSyg) 1b (36-42 model) Figur 12. Udviklingen i årligt dækningsbidrag for hvert af de fem scenarier i besætningen der udvider med 100 køer ved hjælp af eget opdræt. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 20

21 Produktionstekniske resultater scenarier 1b, 5b, 6b, 8b, 9b Antal årskøer 300 6b (51-47) 5b (51-35) 250 9b (KalvDød) 8b (ReproSyg) 1b (36-42 model) Figur 13. Udviklingen i det gennemsnitlige antal årskøer gennem den 10-årige simuleringsperiode for de fem scenarier i besætningen, der udvider med 100 køer ved hjælp af eget opdræt. Tabel 7. Antallet af årskøer i år 1 for scenarie 1b, 5b, 6b, 8b og 9b i besætningen der udvider med 100 køer ved hjælp af eget opdræt er angivet som 100 pct. I de øvrige år er angivet et indeks, som udtrykker forskellen mellem det pågældende år og år 1 (kursiv skrift). 1b (36-42 model) 5b (51-35) Scenarier 6b (51-47) 8b (Repro.syg) 9b (KalvDød.) > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 21

22 Produktionstekniske resultater scenarier 1b, 5b, 6b, 8b, 9b 350 Antal årskvier 6b (51-47) b (51-35) 9b (KalvDød) 200 8b (ReproSyg) 1b (36-42 model) Figur 14. Udviklingen i antal årskvier gennem den 10-årige simuleringsperiode for de fem scenarier i besætningen, der udvider med 100 køer ved hjælp af eget opdræt. Tabel 8. Antallet af årskvier i år 1 for scenarie 1b, 5b, 6b, 8b og 9b i besætningen der udvider med 100 køer ved hjælp af eget opdræt er angivet som 100 pct. I de øvrige år er angivet et indeks, som udtrykker forskellen mellem det pågældende år og år 1 (kursiv skrift). 1b (36-42 model) 5b (51-35) Scenarier 6b (51-47) 8b (Repro.syg) 9b (KalvDød.) > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 22

23 Produktionstekniske resultater scenarier 1b, 5b, 6b, 8b, 9b Antal kælvninger 350 6b (51-47) 300 5b (51-35) 250 9b (KalvDød) 8b (ReproSyg) 1b (36-42 model) Figur 15. Udviklingen i det gennemsnitlige antal kælvninger gennem den 10-årige simuleringsperiode for fem scenarier i besætningen, der udvider med 100 køer ved hjælp af eget opdræt. Tabel 9. Antallet af kælvninger i år 1 for scenarie 1b, 5b, 6b, 8b og 9b i besætningen, der udvider med 100 køer ved hjælp af eget opdræt, er angivet som 100 pct. I de øvrige år er angivet et indeks, som udtrykker forskellen mellem det pågældende år og år 1 (kursiv skrift). 1b (36-42 model) 5b (51-35) Scenarier 6b (51-47) 8b (Repro.syg) 9b (KalvDød.) > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 23

24 Detaljer vedr. modelbesætning Beskrivelsen af modelbesætningen via nøgletal i Tabel 1, er suppleret med yderligere en række nøgletal i nedenstående tabel 10. Tabel 10. Supplerende nøgletal for modelbesætningen. Reproduktion Gns. Andel påbegyndte, pct. 85 Andel drægtige 150 dage efter kælvning, pct. 52 Andel drægtige af kælvede, pct. 65 Insemineringer pr. drægtighed, antal 2,42 Kælvninger pr. årsko, antal 1,02 Dødfødsel, pct. 6 Omsætning Solgte kælvekvier, antal 0 Købte kælvekvier, antal 0 Solgte tyrekalve, antal 104 Mælkeproduktion Se også laktationskurve på næste side Ydelse 1-24 uger eft. klv., 1.-kalvs, kg EKM 30,4 Ydelse 1-24 uger eft. klv., øvrige, kg EKM 36,8 Ydelsesfald dg. efter klv., pct. 1.-kalvs; 2.-kalvs; øvrige 12; 29; 34 Celletal, leveret Celletal, alle køer Sundhed Antal pr. 100 årskøer Mælkefeber 3,9 Ketose 8,2 Løbedrejning 2,9 Mastitis, klinisk 43 Mastitis, subklinisk 122 Digital dermatitis 1, 50 Klovbrandbyld 4,5 Klov-/ benproblemer 2, 24 Døde køer 5,5 1 Antal behandlinger af klinisk halte køer gennemført af landmanden, dyrlægen og klovbeskæreren er skønnet ud fra en typisk forekomst af DD ved klovbeskæring (20 pct.) 2 Antal behandlinger af klinisk halte køer gennemført af landmanden, dyrlæge og klovbeskæreren er skønnet ud fra videnskabelig litteratur. Klov- og benproblemer repræsenterer: sålesår, hul væg, dobbeltsål og tykke haser. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 24

25 Detaljer vedr. modelbesætning Laktationskurvernes form har stor betydning for det økonomiske resultat, når man undersøger forskellige tiltag. Af nedenstående figur fremgår laktationskurverne for raske køer i modelbesætningen. 45 Kg EKM kalvs 2. kalvs Ældre Dage efter kælvning Figur 16. Laktationskurvernes form for 1.-kalvs, 2.-kalvs og øvrige køer i modelbesætningen. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 25

26 Detaljer vedr. modelbesætning Prisforudsætninger Priser og omkostninger, der er brugt i analysen, er baseret på farmtal online (mælkepris og slagtepris), opgørelse af behandlingsomkostninger (sygdomsbehandling) og budgetkalkuler (øvrige omkostninger og priser). De vigtigste priser er vist nedenunder. Omkostninger Kg EKM 2,6 Slagtepris, kg levende vægt 7,0 Kælvekvie 9.000* Tyrekalv 450 Fuldfoderpris, køer, FE 1,4 Grovfoderpris, kvier, FE 1,0 ** Kraftfoderpris, kvier, FE 1,7 ** Omkostning pr. græsdag, kvier, første sæson 5,4 ** Omkostning pr. græsdag, kvier, anden sæson 8,4 ** Behandlingsomkostninger - Mælkefeber Børbetændelse Ketose Efterbyrd Yverbetændelse Digital dermatitis Klovbrandbyld Klov- og benproblemer 480 Inseminering 110 Øvrige omkostninger pr. årsko (avl, dyrlæge, rådgivning) Øvrige omkostninger pr. årskvie (vaccination mm.) 100 ** *I SimHerd sælges kvierne ved kælvning. Prisen fra budgetkalkulerne er derfor øget med 600 kr. ** Opdrætomkostninger er på cirka 7,50 kr. pr. dag og kr. fra fødsel til kælvning. Kr. Øvrige forudsætninger Arbejde Der inkluderes ingen arbejdsomkostninger. Kvote Det forudsættes, at der ikke er behov for at købe kvote, når ydelsen stiger i scenarierne. Øvrige faste omkostninger Omkostninger til køb, afskrivning, forrentning af fx stalde eller udstyr inkluderes ikke i DB (kun i driftsresultat). > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 26

Rådgivningskoncept. ReproManagement

Rådgivningskoncept. ReproManagement Rådgivningskoncept ReproManagement Kolofon Rådgivningskoncept til ReproManagement Redaktion I projektgruppen har desuden deltaget Følgende har bidraget med test af materiale til kapitel 5 og 6 Layout Grafisk

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Forlænget laktation? Længere kælvningsinterval Senere ins. start - planlagt! Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd

Læs mere

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation Kapitel Udpeg indsatsområder Baggrund Når man googler ordet indsatsområde, dukker der.000 dokumenter frem, som dækker alt mellem himmel og jord! Tænk hvis alle målene for disse indsatsområder er nået?

Læs mere

Rådgivningskoncept. ReproManagement

Rådgivningskoncept. ReproManagement Rådgivningskoncept ReproManagement Kolofon Rådgivningskoncept til ReproManagement Redaktion I projektgruppen har desuden deltaget Følgende har bidraget med test af materiale til kapitel 5 og 6 Søs Ancker,

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

ReproManagement sund fornuft

ReproManagement sund fornuft ReproManagement sund fornuft Dansk Kvægs Kongres 2010 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg ReproManagement sund fornuft Værktøjet der forbedrer reproduktionseffektiviteten Lægger op til samarbejde inseminører

Læs mere

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet?

Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet? Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet? Dansk Kvægs Kongres 2008 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg Baggrund Ikke afsluttede af påbegyndte, % Påbegyndte, % Antal ins. per drægtighed

Læs mere

Case example: Simulation of dairy herds

Case example: Simulation of dairy herds Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd Disposition 1. Præsentation af den faglige problemstilling 2. Begrundelse

Læs mere

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014 Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;

Læs mere

Case example: Simulation of dairy herds

Case example: Simulation of dairy herds Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Søren Østergaard, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd Disposition 1. Præsentation af den faglige problemstilling

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst

SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst Jehan Ettema, 16. januar 2014 Indholdsfortegnelse Overordnet beskrivelse... 1 Analysen... 2 Beskrivelse af 3 scenarier... 2 Simuleringseksperimentet...

Læs mere

Scenarier som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse

Scenarier som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse r som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse Jehan Ettema, SimHerd A/S, 12-06-2014 Indholdsfortegnelse Simulering af 2 niveauer for 8 indsatsområder blå og grå søjler... 1 Simulering af sammensatte scenarier

Læs mere

Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau

Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau Line Hjortø Jehan Ettema Morten Kargo Christian Sørensen Torben Nørremark Anders Fogh Baggrund Brugen af KSS er nu en integreret del af dansk

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere: CHR 4XXXX

SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere: CHR 4XXXX SimHerd A/S Blichers Alle 20 DK 8830 Tjele Tlf: 70 20 20 14 www.simherd.com Gård Att. P. Jehan Ettema, konsulent 23. september 2015 SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere:

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Kønssorteret sæd giver mange muligheder! Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders

Læs mere

Prioriter indsatsområde

Prioriter indsatsområde Kapitel 3 Prioriter indsatsområde Baggrund Et indsatsområde er et problem af en vis størrelse og betydning. Hvis det skal give mening, at arbejde med et bestemt indsatsområde, skal man være sikker på,

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Økonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg

Økonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg Økonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg Morten Kargo 12 Line Hjortø 2, Jehan Ettema 3 & Anders Christian Sorensen 1 1 Aarhus University, Foulum, Denmark 2 Knowledge Centre Agriculture, Denmark 3 Simherd

Læs mere

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING

KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING Morten Kargo, AU, SEGES, Torben Nørremark, VikingDanmark, Mette Sandholm, VikingDanmark Søren Østergård, AU og Anders Fogh, SEGES Kvægkongressen februar 2017 2..

Læs mere

SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX. Indholdsfortegnelse

SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX. Indholdsfortegnelse SimHerd A/S Blichers Alle 20 DK 8830 Tjele Tlf: 70 20 20 14 www.simherd.com Jehan Ettema, konsulent 25. november 2015 Att. J. SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX Indholdsfortegnelse Overordnede

Læs mere

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Af Karen Helle Sloth og Anne Mette Kjeldsen Afd. for Specialviden Produktionsbetingede sygdomme Produktionssystem Infektiøse

Læs mere

Forekomst og effekter af kalvediarré og luftvejslidelser i malkekvægbesætninger

Forekomst og effekter af kalvediarré og luftvejslidelser i malkekvægbesætninger Forekomst og effekter af kalvediarré og luftvejslidelser i malkekvægbesætninger Elba Lorenzen Specialeforsvar Videncentret for Landbrug 1-180 dages kalvedødelighed (%) AARHUS UNIVERSITET Hvorfor diarré

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Fremtidens Mælkeproduktion Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Global Hvor står konkurrence vi? Hvor står vores konkurrenter? Vores Afregningspris styrker = Hvad Højværdiprodukter udfordringen

Læs mere

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Prognose

Kom godt i gang med DLBR Prognose Kom godt i gang med DLBR Prognose Kom godt i gang med DLBR Prognose Dette hæfte er en introduktion til prognoseværktøjet. Prognoseværktøjet er beregnet til, på grundlag af registreringer på Kvægdatabasen,

Læs mere

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer

Læs mere

Få overblik over klovtilstanden

Få overblik over klovtilstanden Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

LANDMÆNDS SYN PÅ NYE RÅDGIVNINGSVÆRKTØJER, KOMMUNIKATION OG KONKURRENCE

LANDMÆNDS SYN PÅ NYE RÅDGIVNINGSVÆRKTØJER, KOMMUNIKATION OG KONKURRENCE LANDMÆNDS SYN PÅ NYE RÅDGIVNINGSVÆRKTØJER, KOMMUNIKATION OG KONKURRENCE PhD, Seniorrådgiver, Anne Braad Kudahl, Aarhus Universitet PhD, Post. Doc. Inger Anneberg, Aarhus Universitet PhD, Konsulent, Jehan

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget

Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget Kom godt i gang med Produktionsbudgettet Dette hæfte er en introduktion til produktionsbudgettet. Produktionsbudgettet er det faglige og tekniske grundlag for

Læs mere

Velkommen til Kvægnøglemøde. 28. april 2015

Velkommen til Kvægnøglemøde. 28. april 2015 Velkommen til Kvægnøglemøde 28. april 2015 Program 19.30 Velkomst v/ Louise Foged Kornfelt, kvægkonsulent, teamchef 19.40 Præsentation og analyse af kvægnøgleresultater v/ Rik Kool, kvægkonsulent, Centrovice

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket

Læs mere

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse

Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Forklarende variable Knækpunkt (hændelse = ) Kommentarer For hver responsvariabel markeres de forklarende

Læs mere

Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning

Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning Emne Prio ritet Status i dag (pr. kontrol 4.april 06) Delmål / Ketose - hos køer inden for den første måned til halvanden 1. 20 registrerede tilfælde

Læs mere

FRISTELSER VED AFGRÆSNING

FRISTELSER VED AFGRÆSNING FRISTELSER VED AFGRÆSNING Thomas Andersen, Kvæg Herning kongrescenter 1. marts 2015 KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Strategiske overvejelser Økonomi Forventet produktion Arbejdsindsats Andre effekter 2... AFGRÆSNING

Læs mere

Beskrivelse af produkter i ReproTjek

Beskrivelse af produkter i ReproTjek Beskrivelse af produkter i ReproTjek ReproTjek består af ReproTjek - Basis plus nogle tilvalg. Tilvalgene er produkter, kvægbrugeren skal betale ekstra for, mens alle produkter under ReproTjek - Basis

Læs mere

Arbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg

Arbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg Arbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg Hovedkonklusionerne Signifikant forskel på AMS og malkestald - 8 timer pr. årsko

Læs mere

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo Fremtidens avlsmål Informationsmøde 8-10 2014 Jehan Ettema og Morten Kargo 1 Plan - State of the art -Baggrund for NTM - Den optimale ko -Metode forbedringer -Foreløbige resultater 2 Avlsmål Definition

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?

Læs mere

KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015 DAGSORDEN Markeds og prisforhold 2016 Langsigtede Budgetproces Planlægning og forløb Optimeringsprocesser Rating og risikosignaler Kend dine nøgletal

Læs mere

Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger?

Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger? Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger? Jacob Krog Jens Vingborg VFL Kvæg Økonomikonferencen 2013 Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæriske Landbrugsfond

Læs mere

ELLER BRUG DIN EGEN BESÆTNING,

ELLER BRUG DIN EGEN BESÆTNING, Sand i båsene Jehan Ettema, SimHerd A/S, juni 2016 Gå ind på www.simherd.com Indtast brugernavn og kodeord Klik på Hent besætning (se herned ELLER BRUG DIN EGEN BESÆTNING, i dette tilfælde skal du blot

Læs mere

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Høj LivsProduktion & god Holdbarhed Giver top- og bundlinie Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver & Kvægrådgiver for LandboNords KvægRådgivning AMS@landbonord.dk I et land uden høje

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD

TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD KVÆGKONGRES 2017 PRÆSENTATION Carsten Friis Fagchef Kvæg-økonomi Ansat på LandboSyd siden 2013 Ansat i DLBR siden 2009 Sidder bl.a. i udviklingsgruppe for virksomhedsledelse

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Produktionsøkonomi. Kvæg

Produktionsøkonomi. Kvæg Produktionsøkonomi Kvæg 2010 Produktionsøkonomi Kvæg 2010 1 2 Produktionsøkonomi Kvæg Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Hvor ikke andet er angivet, er forfatterne ansat ved Videncentret

Læs mere

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rådgivning Kødkvæg 2011-2012 Rådgivningsteam Kødkvæg består af 16 rådgivere fordelt over landet: Rådgivningsteam

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Kg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret

Kg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret 1. Besætningsoplysninger Dato: Sidste kontroldato. Køer ialt: Antal levende køer ved sidste kontrollering. Årskøer: 1 årsko = 365 foderdage. Antal årskøer sidste 12 mdr. beregnet ud fra sidst afsluttede

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg

Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Forudsætninger... 3 4. Konklusioner fra interviews af landmænd...

Læs mere

Vejledning til Prognose i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Prognose i DMS Dyreregistrering Vejledning til Prognose i DMS Dyreregistrering Indhold Funktionsbåndet i Prognose... 2 Opret prognose... 5 Arbejdsgang i udarbejdelse af prognose... 7 Fanen Generelt... 8 Fanen Prognosegrundlag, køer...

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende

Læs mere

Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans

Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans university of copenhagen Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans Publication date: 2013 Document Version Peer-review

Læs mere

Pasningsaftale: Opdræt af kvier

Pasningsaftale: Opdræt af kvier Pasningsaftale: Opdræt af kvier Ejer Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Opdrætter Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Side 1 af 7 Generelt Opdrætter passer kvierne efter god landmandsskik. Opdrætter

Læs mere

Nøgletalskataloget. Beskrivelse af de enkelte nøgletal i Nøgletalstjek. Oktober 2007

Nøgletalskataloget. Beskrivelse af de enkelte nøgletal i Nøgletalstjek. Oktober 2007 Nøgletalskataloget Beskrivelse af de enkelte nøgletal i Nøgletalstjek Oktober 2007 Indhold 1. Økonomi, pr. årsdyr... 3 2. DB pr. årsdyr (Bes. std.)... 5 3. Økonomi kr. pr. kg EKM produceret... 5 4. Økonomi

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II Gefion, Sorø 15. november 2016 Arne Munk Teamleder husdyr FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning

Dansk Landbrugsrådgivning AMS - en sund investering eller en ekstra omkostning? Martin Wegge Landscentret Dansk Kvæg Hans Fink Pedersen Landscentret Økonomi og Jura Er der penge i robotmalkning? JA! Og der er lige så stor forskel

Læs mere

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra Axelborg m.m. hed Pris Pris Kroner % Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen

Læs mere