ISSN Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISSN Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD"

Transkript

1 ISSN Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2009

2 2 DAMD Årsberetning 2009

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Resume... 7 Anbefalinger... 7 Databasens formål... 7 Baggrund og Status... 8 Udvikling i tilslutning og DAMD status... 8 Hvorfor er der en forskel på tilmeldte klinikker og dem, der sender data?... 9 Konklusion på status... 9 Revisionspåtegnelse DAK-E indikatorer fra almen praksis Indikatorer Datagrundlag Komplethed af patientregistrering - registreringskomplethed Komplethed af variable - datakomplethed Resultater Indikatorrapport Vurdering og anbefalinger fra Kompetencecenter Syd Organisation KIF fonden Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD Aktiviteter på databasen Hvordan kan resultaterne anvendes til udvikling af kvaliteten? Bliver kvaliteten i diabetesbehandlingen forbedret blandt de læger, der anvender datafangst? Elementer fra bevillingsskrivelsen for 2010 fra Danske Regioners Databasesekretariat Forudsætninger for fremtidig godkendelse Øvrige igangværende eller afsluttede kvalitets- og forskningsprojekter Fra Fra Fra Ansøgte projekter Perspektiver for de to næste år! Relancering af datafangstmodulet Sentineldatabasen Forløbsregistrering Referencer

4 4 DAMD Årsberetning 2009

5 Forord Denne rapport omfatter perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december Ved afrapporteringen af diabetesdata fra DAMD til det Nationale Indikator Projekt (NIP) er der dog valgt en anden termin, nemlig perioden 1. marts 2009 til 29. februar 2010, idet rapporten på den måde bliver i overensstemmelse med indberetningerne af de øvrige NIP diabetesdata. Redaktion af rapporten er forestået af Henrik Schroll, leder af DAK-E IT, og Søren Friborg, chef for DAK-E. Målet er, at DAMD skal bruges så meget som muligt både til kvalitets- og forskningsprojekter, og begge dele kræver, at kvaliteten af de registrerede data er meget høj, hvorfor monitoreringen af databasekvaliteten fortsat er et centralt område. Afsnittet om DAK-E indikatorer fra Almen Praksis er udarbejdet i samarbejde med Kompetencecenter Syd. DAMD indberetter de diabetesindikatorer, der er fælles med sygehusvæsenets indikatorer til NIP. Almen praksissektoren har imidlertid nogle selvstændige indikatorer ud over dem, NIP offentliggør. Disse afrapporteres i denne publikation og er udarbejdet i samarbejde med Kompetencecenter Syd. DAMD leverer ugentligt opdaterede kvalitetsrapporter til de enkelte læger, der medvirker i Datafangst. Flere regionerne er nu ved at komme i gang med at arrangere efteruddannelse på baggrund af bl.a. diabetesrapporterne for at bedre kvaliteten af diabetesbehandlingen i almen praksis. I spørgsmålet om kvaliteten af ICPC kodningen samarbejder DAK-E IT med de enkelte regioner om at lave lokale kodekurser i brug af ICPC klassifikationen og kurser i brug af datafangstmodulet, der bruges til at indberette data til DAMD. Målgruppe for denne rapport er Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioners Databasesekretariat, Landsoverenskomstens parter for almen praksis, de tre kompetencecentre og alle øvrige organisationer og personer, der arbejder med kvalitet og har interesse for kvaliteten i sundhedsvæsenet. Odense, august 2010 Gregers Hansen-Nord Formand for Styregruppen for DAMD 5

6 6 DAMD Årsberetning 2009

7 Resume Ved udgangen af 2009 var ca. 400 praktiserende læger (11 % af alle) i gang med Datafangst og Diabetes Forløbsydelsen. Efter lægernes opfattelse er grunden til, at ikke flere har tilmeldt sig, at Forløbsydelsen er kompliceret at anvende og økonomisk ikke særlig attraktiv. I opstartsfasen var der en del børnesygdomme med datafangstprogrammet, men det kører nu stabilt. Desværre har det i 2009 ikke været muligt at få implementeret de programmæssige forbedringer, som årsrapporten fra 2008 påpegede var nødvendige for at fjerne datatabet i enkelte af lægesystemerne. Der er derfor ikke baggrund for at gentage valideringen af datakvaliteten i DAMD, før rettelserne er implementeret. Enkelte lægesystemer har stadig mindre problemer med at levere alle de aftalte data til Datafangst. En ny certificeringsrunde med systemhusene er i gang, og den vil formentlig løse de udestående problemer. Det kniber dog med at få systemhusene til at stille op til certificering, da de har mange andre udviklingsopgaver. Læger på Datafangst giver udtryk for, at det giver god mening at være med, og de angiver også, at de har megen glæde af kvalitetsrapporterne. Den gode historie har fået mange læger til at udtrykke, at de gerne vil være med, når en ny overenskomst er på plads. En opgørelse på diabetesbehandlingen viser i øvrigt, at datafangstlæger i løbet af et års observation har forbedret behandlingskvaliteten signifikant. En artikel herom er på vej til publicering. Anbefalinger Datafangst og DAMD er nu kommet i stabil drift. De resterende problemer med kommunikation med de enkelte lægesystemer kan og skal løses ved en recertificering Alle praktiserende læger bør på sigt anvende ICPC klassifikationen i deres daglige praksis Der bør tilvejebringes de nødvendige forudsætninger for, at alle praktiserende læger kommer på datafangst Der bør sættes ind med undervisningsmæssige tilbud som starthjælp samt opfølgning på kvalitetsrapporterne, så potentialet for kvalitetsudvikling bliver udnyttet væsentlig bedre. Databasens formål 1) At udvikle og sikre kvaliteten i almen praksis som en del af det samlede sundhedsvæsen 2) At fremme forskning med betydning for kvaliteten i almen praksis og det samlede sundhedsvæsen. 7

8 Baggrund og Status Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD, er en godkendt national specialespecifik klinisk kvalitetsdatabase for almen praksis. Ved udgangen af 2009 var 196 klinikker med godt 400 læger i daglig drift. Tilmeldingen til Datafangst er imidlertid større, idet 255 klinikker med 531 læger har meldt sig til Datafangst. Mange læger viger imidlertid tilbage for at få Datafangst installeret, idet de har valgt at afvente en ny landsoverenskomst for almen praksis, og endnu flere læger vælger at vente med at melde sig til, indtil en ny overenskomst er på plads. Udvikling i tilslutning og DAMD status Figur 1. Antal klinikker tilmeldt Datafangst fra 2007 til og med 2009 Figuren viser akkumuleret antal nye klinikker tilmeldt i løbet af de tre år fordelt på den enkelte måned. Ved året 2007 s begyndelse var der fra pilotdriften godt 14 klinikker i drift, og fra marts måned startede tilmeldingen med to nye klinikker, mens april og maj gav mere end 100 nye tilmeldinger. Sidst på året 2007 flader tilmeldingsraten ud. I henholdsvis 2008 og i 2009 kommer der efter Lægedage i november en mindre stigning begge år

9 Figur 2. Antal klinikker, der sender data fra 2007 til og med 2009 Figuren viser det samlede antal klinikker, der er i produktion og sender data, fordelt på månederne i 2007, 2008 og Antal klinikker der faktisk sender data til DAMD Hvorfor er der en forskel på tilmeldte klinikker og dem, der sender data? Der henvises til den nærmere beskrivelse i årsrapporten fra 2008, hvor det også forklares, hvorfor ikke alle registrerede diabetespatienter har fået lavet en årskontrol. Her redegøres desuden for øvrige forhold, der kan medføre en forsinket opstart og registrering af data. Konklusion på status Starten på Diabetes Forløbsydelsen har ikke været uproblematisk hverken mht. IT udfordringer eller organisatoriske udfordringer. Efter en del børnesygdomme er datafangstmodulet nu i stabil drift og opfanger de data, der sendes fra lægesystemerne. Desværre har det vist sig, at dataforsendelsen fra enkelte af lægesystemerne ikke lever op til den lovede standard, idet der er en betydelig variation i mængden af data, der modtages. Dette skyldes direkte mangler i overførslen af data fra lægesystem til datafangstmodulet (se årsrapporten fra 2008, afsnit af Mogens Vestergaard). Trods fejlfinding og fejlretning i overførslen af data fra lægesystem til datafangst en proces som DAK-E IT aktivt har medvirket til er rettelserne kun delvis blevet implementeret i de berørte lægesystemer. Årsagerne er flere, og centralt står, at lægesystemerne i forvejen kæmper med rigtig mange udviklingsopgaver holdt op mod begrænsede ressourcer. Ibrugtagningen af det fælles medicinkort, FMK, vil kræve en ny kommunikationsstandard mellem lægesystem og Datafangst og dermed en ny certificeringsrunde 9

10 af lægesystemerne. Her bliver det muligt at få rettet op på de problemer med datatab, som nogle af lægesystemerne har. Supporthjælpen til Datafangst fra nogle af lægesystemhusene har på baggrund af ovenstående ikke været tilfredsstillende. Problemet er ikke blevet bedre af, at den enkelte supporter har for få henvendelser mhp. support af Datafangst til at kunne bibeholde den faglige indsigt i, hvordan Datafangst spiller sammen med lægesystemet. DAK-E IT tilbyder derfor flere gange om året kurser for supporterne fra lægesystemerne, og der er endvidere også afholdt kurser hos enkelte af systemhusene vedr. installation og support af Datafangst. Denne opgave med at klæde systemhusene på til Datafangst skal fremover prioriteres højt, så den kommende implementering af Datafangst kan forløbe så uproblematisk som muligt. Det har vist sig, at Datafangst efter en indkøringsperiode fungerer uden problemer i langt de fleste praksissystemer. Ovenstående forhold har gjort, at dataindberetningen til DAMD er kommet langsommere i gang end ønsket, men da problemerne er ved at være løst, kan man forvente en kraftig stigning i indberetningen af data i de kommende år. Den positive omtale af datafangstmodulet vil samtidig smitte af på nye potentielle brugere. Tilbage forestår imidlertid en sikring af, at alle læger og alle klinikker omsætter rapporterne til de kvalitetstiltag, der i sidste instans skal komme patienterne til gode. Erfaringerne fra de første års drift viser, at der skal en systematisk indsats til for at hjælpe nye læger godt i gang. Indsatsen består i informationsmøder, pjecer, introduktionskurser (gerne systemspecifikke og gerne i den enkelte praksis), mulighed for hjælp fra en datakonsulent til at få sit system trimmet og endelig en udbygget telefonisk support til løsning af brugsrelaterede samt tekniske problemer. Vi har også haft glæde af superbrugere inden for det enkelte system til at guide læger i gang i deres eget system. Efter at den enkelte praksis har været i drift ca. ½ år, er der behov for kurser i at omsætte kvalitetsrapporterne til reel kvalitetsudvikling til gavn for patienterne i praksis. Fra foråret 2009 er KOL overgået fra pilotdrift til regulær drift med øget tilslutning af læger i løbet af året til følge. En gruppe på ca. 100 læger sender alle deres patientkontaktdata til DAMD og diagnosekoder stort set alle deres patientkontakter. Disse læger ( Sentinellæger ) leverer data til en løbende monitorering af kontakt- og behandlingsaktiviteter i almen praksis. 10

11 Udover diabetestilbagemeldingsrapporten har disse Sentinellæger desuden mulighed for uden ekstra arbejdsmæssig indsats at se diverse andre rapporter om behandlingskvaliteten i deres egen praksis. Se et udvalg af kvalitetsrapporter på: Mange af Sentinellægerne giver spontant udtryk for, at de er glade for deres kvalitetsrapporter, som de finder meningsfulde i patientbehandlingen. Ikke mindst har mange læger givet udtryk for, at de bruger rapporterne til at sikre sig, at de har deres patienter med andre sygdomme end diabetes i den bedst mulige behandling. 11

12 Revisionspåtegnelse Påtegning fra Kompetencecenter Syd ved overlæge, ph.d. Linda Kærlev, den 31. maj 2010 vedrørende årsrapporten for DAMD Dette er den 3. årsrapport fra Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD. Rapporten vedrører perioden: 1. januar december I henhold til basiskravene for de nationale kliniske kvalitetsdatabaser skal Kompetencecentret fremlægge følgende bemærkninger: Der er specielle forhold for DAMD, idet databasen fungerer som ressourcedatabase for sygdomsspecifikke kliniske kvalitetsdatabaser, og den supplerer med data fra almen praksis på diabetesområdet og fremadrettet for kronisk obstruktiv lungelidelse, KOL, og depression inden for det Nationale Indikator Projekt (NIP). DAMD har specielle forhold ved at have frivillig tilslutning fra de praktiserende læger, ved at de selv kan afgøre, hvor mange data de vil levere ( alt eller pr. projekt ), og ved at have driftsomkostninger dækket af centrale midler ved en aftale imellem de praktiserende lægers organisation og det offentlige. DAMD varetager selv IT driften under godkendte rammer ved Syddansk Universitet (SDU). Databasen er under fortsat opbygning. Data fra DAMD til NIP i relation til diabetesområdet blev overført i foråret 2010 og bliver rapporteret under dette system. DAMD har herudover omkring diabetes udviklet en række indikatorer, som overvejende er procesindikatorer. Måden at gøre indikatorsættet op på er ændret siden Patienter med en årskontrol i 2009, som også tidligere har haft mindst en årskontrol, efter at praksis blev tilmeldt Forløbsydelsen, betragtes som at have opfyldt indikatoren. De patienter, der i 2008 fik lavet en årskontrol, blev kun regnet med, hvis den sidste årskontrol lå mellem måneder tilbage. Ændringen betyder, at det ikke er muligt at sammenligne resultater fra 2009 med årsrapporten for 2008 vedrørende indikator 1-4, og der er derfor kørt reviderede analyser baseret på de nye indikatorberegningsregler for indikator 1-4 også for 2008 til sammenligning i herværende årsrapport. Ændringerne betyder også, at det ikke længere giver mening at afbilde resultaterne grafisk som ventetid til årskontrol. Der er sket en forbedring i datakvaliteten siden årsrapporten 2008 i form af en 4-5 gange forøgelse af antallet af relevante inkluderede patienter i de tilmeldte praksis, imens der er tale om en mindre øgning i antal tilmeldte praksis siden sidste årsrapport. Der var i 2009 i alt 175 praksis tilmeldt diabetesydelsen, som indrapporterede patientdata til DAMD (8,2 % af alle praksis). Datagrundlaget er 12

13 derfor fortsat ret spinkelt, hvorfor resultater må tolkes varsomt, herunder især forskelle på regionalt niveau. DAMD s årsrapport for 2009 dækker overvejende organisatoriske og administrative emner samt en kort gennemgang af de 5 indikatorer og deres resultat for 2009 og sammenlignet med Afrapportering sker både på nationalt og regionalt niveau. 13

14 DAK-E indikatorer fra almen praksis Indikatorrapporten dækker de praksis, der bruger Diabetes Forløbsydelsen i perioden. Patientdata skal være indberettet til databasen inden den 14. februar Rapporten og indikatorerne intenderer på basis af et afgrænset antal indikatorer at belyse følgende: Får diabetespatienter i almen praksis lavet årskontrol, herunder hvilken andel får lavet livsstilssamtaler vedr. kost, motion, og hvis relevant om rygning? Læser praksis tilbagemeldinger på deres patienter på sundhed.dk, og læser de tilbagemeldingerne regelmæssigt? Er der klinisk betydningsfuld variation mellem regionerne i andelen af diabetespatienter, der får lavet årskontroller og livsstilssamtaler samt i andelen af praksis, der læser tilbagemeldinger på deres patienter på sundhed.dk? Indikatorer I rapporten anvendes de indikatorer og standarder samt regler vedr. beregning af indikatorerne, som er præsenteret nedenfor i Tabel 1: Indikatorberegning DAMD årsrapport Rapporten indeholder indikatorværdier for de enkelte regioner samt for hele landet. Da de reviderede indikatorer 1-4 beregnes både for 2009 og 2008 i herværende årsrapport, er det muligt her at sammenligne med resultater fra 2008, imens det ikke er muligt at sammenligne disse 4 indikatorer med beregningerne i årsrapporten for Datagrundlag I forbindelse med gennemlæsning af rapporten og tolkningen af resultaterne er det af afgørende betydning at være opmærksom på de fortsatte begrænsninger i antal tilmeldte praksis, hvilket bør medføre varsomhed ved tolkningen af de præsenterede indikatorresultater, især på regionalt niveau. Komplethed af patientregistrering - registreringskomplethed En databases registreringskomplethed defineres som: antal personer i databasen med den pågældende sygdom / totale antal personer med pågældende sygdom i almen praksis (for praksis tilmeldt Diabetes Forløbsydelsen) og besvarer spørgsmålet: Hvor stor en andel af alle patienter med diabetes, som kontrolleres af læger tilmeldt Diabetes Forløbsydelsen i almen praksis, findes i databasen? Målet er, at alle patienter med diabetes, som går til kontrol i almen praksis (i henhold til de opstillede in- og eksklusionskriterier), inkluderes for at sikre, at 14

15 databasen giver et retvisende billede af kvaliteten af behandlingen til diabetespatienter i Danmark i almen praksis. Dette indebærer samtidigt, at en væsentlig andel af de praktiserende læger er/bliver tilmeldt Diabetes Forløbsydelsen, samt at diabetespatienter, som går til kontrol hos disse, registreres i DAMD. I 2009 er der fortsat relativt få nye praksis, der er kommet i gang med Diabetes Forløbsydelsen (imellem 6-9,5 % i hver region) og dermed et begrænset antal patienter. Såfremt det er tilfældigt, hvilke praksis der ikke tilmelder sig, og hvilke patienter i de tilmeldte praksis, der ikke registreres, vil selv en relativ lav komplethedsgrad ikke være en hindring for, at databasen afspejler kvaliteten. Hvis det modsat er således, at særlige grupper af praksis eller særlige grupper af patienter i de tilmeldte praksis i mindre grad bliver registreret i databasen, vil der introduceres en systematisk registreringsfejl (selektionsbias), og tolkningen af databasens resultater bliver vanskelig. Ofte er det vanskeligt at afgøre, i hvilket omfang manglende komplethed har medført selektionsbias. Komplethed af variable - datakomplethed Kompletheden af de registrerede data på hver patient har også stor betydning for validiteten af resultater fra databasen. Da der alene er lavet analyser på patienter med 100 % datakomplethed jf. indikatordefinitionerne, har denne fejlkilde ikke kunnet spille en betydende rolle. Tabel 1-5 angiver fordelingen af data blandt patientforløbene i databasen. Resultater 2009 Der var i 2009 i alt 175 praksis tilmeldt Diabetes Forløbsydelsen, som indrapporterede patientdata til DAMD (8,2 % af alle praksis mod 7,1 % i 2008) (Tabel 2), men patientgrundlaget, som danner baggrund for analyserne, er i år mere solidt (3422 patienter imod 781 patienter i 2008 ud fra samme kriterier). Overordnet set får 87,4 % af diabetespatienterne tilknyttet almen praksis, som er tilmeldt Diabetes Forløbsydelsen, lavet årskontrol. Dette er væsentlig flere end i 2008, hvilket dog skal tages med forbehold på baggrund af det lille antal patienter, der opfyldte inklusionskriterierne i 2008, hvorved de ændrede beregningsregler medfører en lavere opfyldelsesandel i Indikatoropfyldelsen nationalt for at få en livsstilssamtale vedr. kost og motion lå i 2009 på henholdsvis 75,5 % og 77,1 %, og vedrørende rygning fik 62,2 % en livsstilssamtale, hvilket for alle er en stigning i indikatoropfyldelsen i forhold til 2008 niveau opgjort efter de nye beregningsregler, dog med samme forbehold som ved opgørelsen af indikator 1. Praksis i Region Midtjylland og Region Nordjylland var i 2009 bedst til at få lavet årskontrol på deres patienter (90,2 %), imens praksis i Region Sjælland har højeste opfyldelse af indikatoren vedr. livsstilssamtale om kost (82,5 %) og ligeledes for motion (84,5 %) og for rygning (67 %). Indikatoren vedrørende Andelen af praksis, der mindst én gang har læst tilbagemeldinger på sundhed.dk, 15

16 er opgjort uændret fra årsrapporten i 2008, og indikatoren ligger i 2009 med 71,3 % opfyldelse for hele landet en anelse højere end i 2008 (70 %), og indikatoren har den højeste opfyldelsesgrad i Region Sjælland (95,8 %). Andelen af praksis, der regelmæssigt (mindst én gang i kvartalet) læser tilbagemeldinger på sundhed.dk, ligger med 30,2 % på næsten samme niveau som i 2008 (31.7 %), og har ligeledes den højeste opfyldelsesgrad i Region Sjælland (50 %). 16

17 Tabel 1: Indikatorberegning DAMD årsrapport revideret Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle patienter, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Ekskluderede patienter: Patienter, som ikke indgår i indikatorberegningen. Datakomplethed: Kriterier for at resultater bliver markeret pga. manglende data/uoplyste data. Andelen af diabetespatienter i tilmeldte praksis med årskontrol og andelen af disse med livsstilssamtaler Indikator Antal patientforløb (nævner) Opfylder indikator (tæller) Ekskluderede patienter Indikator 1: Andelen af Alle registrerede Antal registrerede patienter Hvis der ikke er registreret mindst 2 diabetespatienter i diabetespatienter i med diabetes, som praksis årskontroller (uanset type af første tilmeldte praksis, der har praksis, som praksis har ansvaret for, der får årskontrol), og patientens fået lavet årskontrol. har ansvaret for udført årskontrol i opfølgningstid er mindre end 16 (Tilmeldtydelsen = Ja). afrapporteringsåret. måneder, indgår patienten ikke i beregningen. Datakomplethed vurderes på - Mindre end 365 dage mellem Trigget (pop-up) og Opdateret (registrering af udfyldt pop-up). - Besvaret skal have værdien 1, svarende til at pop-uppen er færdigudfyldt. Andelen af diabetespatienter i tilmeldte praksis med årskontrol, som har fået livsstilssamtaler vedrørende specifikke emner: 3 indikatorer Indikator 2: Andel af diabetespatienter med årskontrol, som har fået livsstilssamtale om kost. Alle registrerede diabetespatienter i praksis, som praksis har ansvaret for (TilmeldtydelsenJa = 1). Antal registrerede diabetespatienter i praksis, som praksis har ansvaret for, der får livsstilssamtale om kost i afrapporteringsåret. Hvis der ikke er registreret mindst 2 årskontroller (uanset type af første årskontrol), og patientens opfølgningstid er mindre end 16 måneder, indgår patienten ikke i beregningen. - Mindre end 365 dage mellem Trigget (pop-up) og Opdateret (færdigregistrering). - Besvaret skal have værdien 1, svarende til at pop-uppen er færdigudfyldt. Indikator 3: Andel af diabetespatienter med årskontrol, som har fået livsstilssamtale om motion. Alle registrerede diabetespatienter i praksis, som praksis har ansvaret for (TilmeldtydelsenJa = 1). Antal registrerede diabetespatienter i praksis, som praksis har ansvaret for, der får livsstilssamtale om motion i afrapporteringsåret. Hvis der ikke er registreret mindst 2 årskontroller (uanset type af første årskontrol), og patientens opfølgningstid er mindre end 16 måneder, indgår patienten ikke i beregningen. - Mindre end 365 dage mellem Trigget (pop-up) og Opdateret (færdigregistrering). - Besvaret skal have værdien 1, svarende til at pop-uppen er færdigudfyldt. 17

18 Indikator Indikator 4: Andel af diabetespatienter med årskontrol, som er rygere, og som har fået livsstilssamtale om tobaksrygning. Antal patientforløb (nævner) Alle registrerede diabetespatienter i praksis, som praksis har ansvaret for (TilmeldtydelsenJa = 1). Opfylder indikator (tæller) Antal registrerede diabetespatienter i praksis, som praksis har ansvaret for, der får livsstilssamtale om rygning i afrapporteringsåret. Ekskluderede patienter - Kun rygere indgår (RygesamtaleJa = 1) - Hvis der ikke er registreret mindst 2 årskontroller (uanset type af første årskontrol), og patientens opfølgningstid er mindre end 16 måneder, indgår patienten ikke i beregningen. Datakomplethed vurderes på - Mindre end 365 dage mellem Trigget (pop-up) og Opdateret (færdigregistrering). - Besvaret skal have værdien 1, svarende til at pop-uppen er færdigudfyldt. Praksis brug af tilbagemeldinger på deres diabetespatientforløb Indikator Antal praksis (nævner) Opfylder indikator (tæller) Indikator 5a: Andelen af Alle praksis, der Antal tilmeldte praksis, der tilmeldte praksis til indberetter til Diabetes mindst en gang i kvartalet Diabetes Forløbsydelsen, Forløbsydelsen. har set på der har set på diabetestilbagemeldinger diabetestilbagemeldinger på sundhed.dk ud fra på sundhed.dk mindst en logningsdata. gang i det aktuelle år. Indikator 5b: Andelen af tilmeldte praksis til Diabetes Forløbsydelsen, der har set på diabetestilbagemeldinger på sundhed.dk mindst en gang i kvartalet. Alle praksis, der indberetter til Diabetes Forløbsydelsen. Antal tilmeldte praksis, der mindst en gang i kvartalet har set på diabetestilbagemeldinger på sundhed.dk ud fra logningsdata. Ekskluderede praksis - Praksis indgår fra de har haft mulighed for at læse tilbagemeldingerne på sundhed.dk (opstart ), defineret som det næste fulde kvartal efter 3 måneder efter den femte registrerede pop-up for en praksis. - Kun logfiler, der kan relateres til diabetes (variablen Gruppe = Diabetes), er medtaget. Logning af læsning af forsiden af sundhed.dk er ikke medtaget. - Praksis indgår fra de har haft mulighed for at læse tilbagemeldingerne på sundhed.dk (opstart ), defineret som det næste fulde kvartal efter 3 måneder efter den femte registrerede pop-up for en praksis. - Kun logfiler, der kan relateres til diabetes (variablen Gruppe = Diabetes), er medtaget. Logning af læsning af forsiden af sundhed.dk er ikke medtaget. Datakomplethed vurderes på 18

19 Indikatorrapport Tabel 2: Andel af praksis, der er tilmeldt Diabetes Forløbsydelsen og bidrager med patienter til analysen Region Andel tilmeldte Tilmeldt ydelsen Total antal Andel tilmeldte Tilmeldt ydelsen Total antal Hele landet 7,1% ,2% Hovedstaden 8,0% ,4% Midtjylland 8,2% ,3% Nordjylland 5,3% ,3% Sjælland 7,8% ,2% Syddanmark 4,6% ,9% Indikator 1: Andel af patienter, der fik årskontrol i 2009 sammenlignet med 2008 Region Relevante data (patienter) Datakomplethed Nævner Tæller Andel 2009 Nedre 95 % CI Øvre 95 % CI Andel Hele landet ,0% ,4% 86,3 88,5 26,6% Hovedstaden ,0% ,5% 83,5 87,4 31,4% Midtjylland ,0% ,2% 87,6 92,5 22,0% Nordjylland ,0% ,2% 87,0 92,8 33,8% Sjælland ,0% ,0% 84,3 89,4 25,0% Syddanmark ,0% ,0% 83,1 90,4 13,1%

20 Indikator 2: Andel af patienter, der fik livsstilssamtale om kost i 2009 sammenlignet med 2008 Region Relevante data (patienter) Datakomplethed Nævner Tæller Andel 2009 Nedre 95 % Cl Øvre 95 % CI Andel Hele landet ,0% ,5% 74,0 76,9 23,6% Hovedstaden ,0% ,3% 68,8 73,8 27,7% Midtjylland ,0% ,5% 70,8 77,9 17,4% Nordjylland ,0% ,6% 76,5 84,2 26,8% Sjælland ,0% ,5% 79,5 85,2 25,0% Syddanmark ,0% ,4% 67,4 77,0 11,9% 2008 Indikator 3: Andel af patienter, der fik livsstilssamtale om motion i 2009 sammenlignet med 2008 Region Relevante data (patienter) Datakomplethed Nævner Tæller Andel 2009 Nedre 95 % CI Øvre 95 % CI Andel Hele landet ,0% ,1% 75,6 78,5 23,6% Hovedstaden ,0% ,9% 71,4 76,3 28,0% Midtjylland ,0% ,8% 69,1 76,3 17,4% Nordjylland ,0% ,6% 76,5 84,2 26,8% Sjælland ,0% ,5% 81,7 87,1 25,0% Syddanmark ,0% ,6% 71,9 80,9 10,7% 2008 Indikator 4: Andel af rygere, der fik livsstilssamtale om rygning i 2009 sammenlignet med 2008 Region Relevante data (patienter) Datakomplethed Nævner Tæller Andel Nedre 95 % CI Øvre 95 % CI Andel Hele landet ,0% ,2% 58,8 65,6 22,7% Hovedstaden ,0% ,9% 53,1 64,5 24,7% Midtjylland ,0% ,2% 56,6 73,1 13,3% Nordjylland ,0% ,8% 43,5 65,7 29,4% Sjælland ,0% ,0% 60,3 73,2 24,1% Syddanmark ,0% ,2% 52,8 76,3 17,6% 20

21 Indikator 5a: Andel af praksis, der mindst én gang har læst tilbagemeldinger på sundhed.dk i 2009 Region Relevante data (praksis) Datakomplethed Aktuelle data (praksis) Opfylder indikatorkriteriet Andel Nedre 95 % CI Øvre 95 % CI 2009 Hele landet % % Hovedstaden % % Midtjylland % % Nordjylland % % Sjælland % % Syddanmark % % Til sammenligning tal for 2008 Region Relevante data (praksis) Datakomplethed Aktuelle data (praksis) Opfylder indikatorkriteriet Andel Nedre 95 % CI Øvre 95 % CI 2008 Hele landet % % Hovedstaden % % Midtjylland % % Nordjylland % % Sjælland % % Syddanmark % % Indikator 5b: Andel af praksis, der mindst én gang i kvartalet har læst tilbagemeldinger på sundhed.dk i 2009 Region Relevante data (praksis) Datakomplethed Aktuelle data (praksis) Opfylder indikatorkriteriet Andel Nedre 95 % CI Øvre 95 % CI 2009 Hele landet % % Hovedstaden % % Midtjylland % % Nordjylland % % Sjælland % % Syddanmark % % Til sammenligning tal for 2008 Region Relevante data (praksis) Datakomplethed Aktuelle data (praksis) Opfylder indikatorkriteriet Andel Nedre 95 % CI Øvre 95 % CI 2008 Hele landet % % Hovedstaden % % Midtjylland % % Nordjylland % % Sjælland % % Syddanmark % %

22 Vurdering og anbefalinger fra Kompetencecenter Syd Disse første resultater af indikatoropfyldelsen af de reviderede indikatorer vedr. indikator 1-4 er baseret på et forbedret patientdatagrundlag her i 2009, da en stor andel af praksis i 2008 var nytilmeldte Diabetes Forløbsydelsen, og patienterne herfra derfor endnu ikke opfyldte inklusionskriterierne til de enkelte indikatorer. Sammenligningen med de tilsvarende beregninger for 2008 må derfor tages med forbehold. Ligeledes må det medtages i tolkningen, at patienterne repræsenterer knap 9 % af praksis, og herværende analyser kan derfor alene give et fingerpeg om opfyldelsen af indikatorerne. Med det øgede antal patienter, som opfylder inklusionskriterierne i 2009 samt ved øgning af andelen af tilmeldte praksis til Diabetes Forløbsydelsen og det resulterende stigende antal patienter vil indikatorerne i stigende grad kunne give værdifuld information vedr. behandlingen af diabetespatienter i almen praksis. Kontaktadresser Leder af DAK-E IT Henrik Schroll J.B. Winsløws Vej 9A 5000 Odense C hschroll@dak-e.dk Overlæge KCS Linda Kærlev Indgang 101, 4. sal, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C linda.kaerlev@ouh.regionsyddanmark.dk 22

23 Organisation Siden Årsberetning 2008 er der sket udskiftninger i personkredsen i flere af de udvalg, der er knyttet til DAMD. Organisationen med medlemmer er aktuelt således: KIF fonden Med overenskomsten i 2006 mellem Amtsrådsforeningen (SFU) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) blev det besluttet at oprette en fond til fremme af kvalitetsudviklingen og IT udviklingen i almen praksis KIF fonden (Kvalitets og Informatik Fonden) (figur 3). Fonden er sidestillet med de to andre fonde, som ligeledes er aftalt i overenskomsten, nemlig Efteruddannelsesfonden og Forskningsfonden. KIF fondens bestyrelse er repræsenteret med lige dele medlemmer valgt af PLO, Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Danske Regioner. Aktuelt er sammensætningen: Kristian Ebbensgaard, Formand Regionsformand, Region Sjælland Henrik Dibbern, Næstformand Formand i PLO Klaus Friis Andersen Bestyrelsesmedlem i PLO Gregers Hansen-Nord Bestyrelsesmedlem i DSAM Johannes Flensted-Jensen Regionsrådsmedlem, Region Midtjylland Jens Elkjær Regionssundhedsdirektør, Region Syddanmark Figur 3. KIF s organisering DAMD Styregruppe DAMD Fagudvalg Kvalitets- og Forskningsudvalg KIF Kvalitets-og Informatikfonden DAMD Dansk AlmenMedicinsk Database KvalitetsFagligt Udvalg DAK-E 23

24 KIF bestyrelsen har ansat en chef, Søren Friborg, for Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed, DAK-E. DAK-E har sit ledelsessekretariat i Regionernes Hus. I tilknytning til DAK-E er der en IT afdeling i Odense, hvor Henrik Schroll er ansat som leder, og en afdeling for patientevaluering i Århus, hvor Gitte Hove er ansat som leder. IT enheden i Odense har ansvar for ICPC, Sentinel Datafangst og DAMD. KvalitetsFagligt Udvalg Til højre i diagrammet vises tilknytningen til KvalitetsFagligt Udvalg, der har til opgave at rådgive og koordinerer de centrale og decentrale aktiviteter i kvalitetsudvikling i almen praksis. Formand er Jens Rubak, praksiskoordinator fra Region Midtjylland. Udvalget er repræsenteret med to medlemmer fra hver af de enkelte regioner, IKAS, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, DSAM og PLO. DAK-E varetager sekretariatsfunktionen. Se mere på: Styregruppen for DAMD Til venstre i diagrammet ses Styregruppen for DAMD. Mange af medlemmerne her er gengangere fra KIF bestyrelsen, desuden er den dataansvarlige fra Region Syddanmark Mads Christian Haugaard repræsenteret, og fra Kompetencecenter Syd kommer overlæge Linda Kærlev. Region Syddanmark Kompetencecenter Syd DSAM PLO Regionernes Lønnings- og Takstnævn Observatør fra DAK-E Mads Christian Haugaard Linda Kærlev Gregers Hansen-Nord Henrik Dibbern Jens Elkjær Søren Friborg Formand for gruppen er Gregers Hansen-Nord. Sekretariatsfunktionen varetages af DAK-E IT og dennes leder. Fagudvalget (Kvalitets- og Forskningsudvalget) Mange kvalitets- og forskningsprojekter kan baseres på DAMD s data. Derfor er der nedsat et fagudvalg til at vurdere og prioritere, hvilke projekter der kan afvikles ved datafangstmetoden, og hvilke projekter der kan få data fra DAMD. Fagudvalget kaldes i daglig tale Kvalitets- og Forskningsudvalget. 24

25 Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Århus Universitet Syddansk Universitet Københavns Universitet PLO Regionernes Lønnings- og Takstnævn Observatør fra DAK-E Leo Thomsen formand Jens Rubak Lars Poulsen Mette Møller Bente Nielsen Mogens Vestergaard Jens Søndergaard John Sahl Andersen Thomas Bo Nielsen Martin Bagger Brandt Søren Friborg Sekretariatsfunktionen varetages af DAK-E IT og dennes leder. 25

26 Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD DAMD er en SQL baseret databaseserver med Windows 2005 som styresystem. Den er fysisk placeret i Syddansk Universitets A klassificerede servermiljø. Den er koblet op til Sundheds Data Nettet, SDN, hvorfra den modtager data fra de enkelte klinikker, der har aftaler på SDN. Hver anden time kommunikerer den med klinikkerne og udveksler evt. nye projekter til klinikkerne og henter data fra klinikkerne. Serveren er kapslet ind med en brugerstyring og en tracelog, som gemmes på en SQL logserver ved siden af den primære server. Sikkerhedslogprogrammet er Lumigent. Fra DAMD laves batchkørsler, der genererer rapporter, som gemmes på en rapportserver. Udefra kan rapportserveren tilgås via en sikker adgang, SSO, med en professionel digital signatur gennem sundhed.dk eller gennem DAK-E s hjemmeside ligeledes via en SSO og den professionelle digitale signatur. Selve DAMD serveren kan kun tilgås gennem et lukket LAN netværk, der kræver en fysisk placering på et af DAK-E IT kontorerne. Der er udfærdiget en sikkerhedsinstruks, som alle med adgang til databasen har skrevet under på at overholde. De nødvendige tilladelser fra Datatilsynet og Sundhedsstyrelsen samt Danske Regioners Databasesekretariatet foreligger. Aktiviteter på databasen Som redegjort for i rapporten fra 2007 er der tale om en dynamisk tilslutning, hvilket betyder, at der er en over året stigende tilslutning af klinikker, der sender data. Diabetes status i DAMD DAMD og DAK-E IT har i foråret 2009 medvirket i Evalueringsrapporten Forløbsydelsen for diabetesomsorg i almen praksis (1;2). Her ser det ud til, at diabetesomsorgen bedres fra år til år inden for almen praksis, hvilket også er i overensstemmelse med Torsten Lauritzens og Jette Koldings undersøgelser (3). En nylig afsluttet ph.d. afhandling af Trine Guldberg (4) viste ud fra brug af de tilbagemeldinger, der er udviklet af DAK-E IT, at de læger, der blot fik en delmængde af den nuværende udviklede diabetesrapport, allerede på dette grundlag forbedrede behandlingskvaliteten. 26

27 Desværre er der fortsat et problem med lagringen af strukturerede data som højde, vægt, blodtryk, mikroalbuminuri osv. Disse data er lagret endog meget forskelligt i de forskellige lægesystemer, der anvendes i almen praksis. Dette kompliceres endvidere af, at mange klinikker har oprettet selvstændige koder til denne registrering. Når vi ud fra DAMD databasen skal generere kvalitetsrapporter til lægerne, må vi søge blandt de utallige forskellige koder, der er anvendt, og sammenstykke et program, der kan transformere data til brugbare tilbagemeldinger. Forholdet er ikke unikt for DAMD, men er i højeste grad også et problem for de øvrige kvalitetsdatabaser med hospitalsdata. I samarbejde med MedCom er der indregistreret nye standardiserede laboratoriekoder, IUPAC koder, men det er en udfordring at få de nuværende forskellige koder, der anvendes i lægernes journalsystemer, erstattet af de kanoniserede IUPAC koder. Regionernes datakonsulenter kan være den ressource, der kan løse problemet. Heldigvis er der nu ved at blive implementeret nationale måder at måle mikroalbuminuri på. Hvordan kan resultaterne anvendes til udvikling af kvaliteten? Almen praksis deltager i Den Danske Kvalitetsmodel og vil som sådan gerne vise kvaliteten og fremme udviklingen af kvaliteten af det udførte arbejde. Kvaliteten vises ved offentliggørelsen i NIP. For den enkelte læge ligger hovedvægten på de kvalitetsfremmende tiltag i den tilbagemelding om egen kvalitet, som den enkelte læge løbende får adgang til via DAMD s rapportserver. Opdateringerne sker ugentligt, så lægen har hele tiden friske rapporter. Kvalitetsrapporterne er omtalt i Årsrapporten 2009, hvortil der henvises. Siden dengang er rapporterne videreudviklet i dialog med lægerne, og antallet er øget væsentlig til nu mere end 30. Rapporterne kan ses i anonymiseret demoudgave på: Bliver kvaliteten i diabetesbehandlingen forbedret blandt de læger, der anvender datafangst? En stor del af lægerne har været med på Datafangst i op mod 3 år. Denne tidsperiode er nu lang nok til, at det skulle være muligt at se, om lægerne evt. bruger deres kvalitetsrapporter til at bedre behandlingskvaliteten af deres diabetespatienter. På Praksis sammenligning side 2 i demorapporten er der en sammenligning mellem, hvor mange patienter der er i medicinsk behandling ved en værdi, der efter vejledningen bør udløse medicinsk intervention specielt hvis værdien vedbliver med at ligge for højt. - Efter DSAM s retningslinjer bør medicinsk 27

28 behandling gives, når patientens HbA1c er mere end 7,0 %, når total kolesterol er 4,5 eller mere, og når systolisk blodtryk er 130 eller derover (figur 4). Figur 4 Grafen viser i de grå søjler, hvor mange patienter der for et år siden ikke fik den anbefalede behandling inden for området HbA1c, S-kolesterol og systolisk blodtryk, selv om niveauet var i det område, hvor behandling er anbefalet. Den blå søjle viser det aktuelle niveau. I materialet indgår 4347 patienter vedr. HbA1c, 5566 patienter vedr. kolesterol og 7331 patienter vedr. blodtryk. Som det ses, er der sket forbedring på alle parametre. Analyse viser, at alle forbedringer er signifikante på et højt niveau. En artikel er på vej, der vil belyse forholdene nærmere. Lægerne har stort set ikke modtaget uddannelse i, hvordan de bruger kvalitetsrapporterne til at forbedre behandlingskvaliteten undtagen i Region Sjælland, hvor der har været holdt flere møder. Som det fremgår af indikator 5b, side 19, er det i Region Sjælland, at flest læger har set på egne data. Det drejer sig dog kun om 11 af de 175 praksis. Der er således uden tvivl et stort potentiale i forhold til at opnå endnu bedre resultater ved en målrettet og udvidet uddannelsesindsats i alle regioner. 28

29 Elementer fra bevillingsskrivelsen for 2010 fra Danske Regioners Databasesekretariat 1 Forudsætninger for fremtidig godkendelse Databasen skal fortsat medvirke til, at der sikres en koordination af indikatorsættene inden for de sygdomsområder, hvor der gennemføres tværsektoriel kvalitetsmonitorering, sådan at indikatorsættene udvikles parallelt. Kommentarer: Der er organisatorisk etableret et tæt samarbejde mellem NIP og DAK-E om at synkronisere indikatorudviklingen. Dette er sket ved et delvist personsammenfald mellem NIP og DAK-E udviklerne både på fælles indikatorområder og i relation til NIP årsrapport på diabetesområdet. Databasen skal arbejde på at forberede en udvidelse af de sygdomsområder, som databasen kvalitetsmonitorerer i almen praksis f.eks. ved at gennemføre indikatorudvikling m.m. Kommentarer: KOL indikatorerne er udviklet, og KOL er startet som et kvalitetsudviklingsprojekt med deltagelse af 231 læger. Når økonomien tillader det, skal overførslen af indikatorer fra DAMD til NIP udvikles og sættes i drift. Aktuelt er indikatorer og pop-up funktionen for blodpropssygdomme og hjerteinsufficiens udviklet. De sidste to projekter er klar til at blive udrullet ved en ny overenskomst mellem Danske Regioner og PLO. Den konsulent i DAK-E, der varetager indikatorområdet, er reduceret i ansættelse til 4 timer ugentligt, og det umuliggør udvikling af nye indikatorer. Når der udvides med nye sygdomsområder, skal disse godkendes i Sundhedsstyrelsen. Kommentarer: Når økonomien til overførsel af indikatorer for KOL er på plads, og når de organisatoriske forhold er på plads, vil Sundhedsstyrelsen blive 1 Svar på Dansk AlmenMedicinsk Databases ansøgning om godkendelse i forbindelse med udmøntning af regionernes fælles pulje for kliniske kvalitetsdatabaser ( Sag nr. 06/731, Databasesekretariatet, Danske regioner) 29

30 ansøgt om godkendelse af de nye sygdomsområder mhp. indberetninger til NIP databaserne. Databasen og Dansk Selskab for Almen Medicin skal aktivt arbejde for at sikre en høj tilslutningsgrad blandt de praktiserende læger. Kommentarer: Både DSAM og DAMD gør, hvad der er muligt for at få flere læger med til Datafangst, men svaret på ønsket om et øget deltagerantal ligger i den overenskomst, der endnu ikke er indgået mellem Danske Regioner og PLO i RLTN. - Aktuelt (medio 2010) er der sket en delvis dekobling mellem Datafangst og Diabetes Forløbsydelsen, hvilket formentlig vil resultere i en øget tilslutning til Datafangst i resten af

31 Øvrige igangværende eller afsluttede kvalitets- og forskningsprojekter Fra ) Symptomdiagnoseprojektet for iskæmisk hjertesygdom. I Sentineldatabasen er der ca. 100 læger, der konsekvent registrerer mere end 70 % af deres patient-lægekontakter med ICPC koder. Blandt en del af dem er uddraget diagnoser fra bevægeapparat, hjerte, lunger, mave og bryst i en periode på 12 måneder før projektstarten, og disse kontaktmønstre følges op for at skabe et løst estimat over hvilke symptomer og klager, der senere kan vise sig at være udtryk for iskæmisk hjertesygdom. Status: Afsluttet. Konklusion: I patientkohorten så det ud til, at nytilkommende patienter med iskæmisk hjertesygdom fortrinsvis kom fra gruppen af patienter med kendt høj risiko (fx hypertension, diabetes og myksødem). Hos de patienter, der ikke havde fået konstateret iskæmisk hjertesygdom, forskød klagerne sig (fordelt på ICPC kapitelniveau), så lægerne efter et års opfølgning kodede færre med kardiale symptomer og flere i P kapitlet (psykiske årsager). Materialet tillader imidlertid ikke en statistisk analyse pga. det begrænsede antal patienter, det bestod af. 2) Mistanke om cancerprojektet. Fra Århus arbejder en forskergruppe med, hvor ofte en cancermistanke er til stede i en konsultation enten hos lægen eller patienten. Der er udviklet en pop-up med et avanceret spørgeskema, der udløses randomiseret ved hver 4. patient-lægekontakt. Lægen udfylder spørgeskemaet efter konsultationen, og patienten får efterfølgende tilsendt et spørgeskema, som han bedes svare på. Status: Fortsat i gang. Fra ) ICPC diagnosefordeling. Et Australsk ph.d. studie opsamler i forbindelse med ICPC klassifikationens version 3 informationer om brugen og fordelingen af ICPC koder i dagligdagen i almen praksis. Man er interesseret i, hvordan klassifikationen bruges i Danmark. Status: Data indsamlet og afleveret. En dansk rapport er under udarbejdning. 31

32 2) Øvre luftvejsinfektions audit. I samarbejde med APO Odense afvikles en elektronisk APO registrering med patienters kontakter til egen læge pga. øvre luftvejsinfektioner. 52 læger/hjælpepersonaler deltager. Både første runde og anden runde er afviklet, og et afsluttende kursus afholdes i efteråret Status: Data indsamlet fra begge runder. Analysen er i gang fra anden runde. Fra ) Tværssektorielt samarbejde om kroniske patienter patienter med type 2 diabetes. Fra Københavns Universitet med Thomas Drivsholm. Projektet er et pilotprojekt, hvor læger på Datafangst fordeles til flere interventioner: a) Besøg af en diabetesspecialist i praksis b) En diabetesspecialist ser på klinikkens datafangstrapporter og konfererer telefonisk med klinikkens læger c) Flere klinikker mødes til et kursus medbringende egne rapporter og endelig d) En kontrolgruppe uden intervention. Status: Pilotprojektet er afsluttet, rapporteringen afventes. 2) Medicinsk uforklarlige symptomer og symptomdiagnoser Projekt 1 og Projekt 2 (inkl. interview). Fra Århus Universitet med Mette Trøllund Rask. Projektet undersøger, om patienter med 3 kontakter eller mere med symptomdiagnoser (altså ikke egentlige sygdomme) i virkeligheden har en overrepræsentation af psykosociale problemer. Projekt 2 inkluderer interview med de opfangede patienter. Status: Projektet er i gang. 3) Organisering af almen praksis. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem SDU og Danmarks Tekniske Universitet, projektleder Klaes Rohde Ladeby fra DTU. Projektet scorer via et spørgeskema den sociale kapital i en praksis. Ved denne score vil man forsøge at sammenligne, om de praksis med højeste score også er de praksis, der forbedrer deres diabetesbehandling mest. Status: Projektet er i gang. 4) Sampling bias ved udvælgelse af hypertensionspatienter i almen praksis. Projektet udgår fra SDU som et ph.d.-studie af Majs Skov Paulsen. Projektet vil ud fra DAMD data identificere, om hypertensionspatienter identificeret ud fra en måneds kontakter i almen praksis ved APO metoden adskiller sig fra hypertensionspatienter indsamlet i mere end et år ved datafangstmetoden. 32

33 Status: Tilladelse givet. Ansøgte projekter 1) Ordination af antibiotika. En ansøgning fra Statens Serum Institut, hvor man i forbindelse med et fælles europæisk projekt (ESAC-projekt) på baggrund af data om antibiotikaordination i perioden fra 2007 frem til 2009 ønsker at sammenligne data fra forskellige europæiske lande for at se, om resistensudvikling hænger sammen med antibiotikaordination. Status: Tilladt under betingelser. Ansøgeren er tilbudt at få data i anonymiseret form, men kun fra de læger, der siger ja efter en forespørgsel fra DAMD og ikke direkte fra instituttet. Ansøgeren har sagt ja hertil. Instituttet har ikke afrapporteret resultatet. 2) Ordination af antibiotika 2. Fra Statens Seruminstitut er ansøgt om et udtræk af data over antibiotika af typen kinoloner og tetracykliner ordineret i 2007 og 2008 mhp. at holde forbruget op mod det bakterielle resistensmønster. Status: Afslået med dette design. Ansøgeren tilbudt et prospektivt design med analyse på hele ordinationsmønsteret af antibiotika ordineret i almen praksis med specifikke forskningsspørgsmål indsamlet ved en udviklet popup. 33

34 Perspektiver for de to næste år! Med dekoblingen i juni 2010 mellem Datafangst og Diabetes Forløbsydelsen samt tilladelsen til at bruge Datafangst til andre projekter kan man forvente en stigende tilslutning til Datafangst i sidste del af En ny overenskomst mellem Danske Regioner og PLO, hvor datafangst bliver skrevet ind, vil dog naturligvis kunne speede processen yderligere op. Dette vil stille en række krav til DAK-E og DAMD: Relancering af datafangstmodulet 1) Man skal have Datafangst relanceret, således at lægerne ikke opfatter Diabetes Forløbsydelsen og Datafangst som to sider af samme sag. Der skal opbygges en organisation, der kan hjælpe lægerne i gang uden for mange problemer, samt en supportorganisation, der kan hjælpe klinikkerne ved problemer. Et startkursus i Datafangst og et kursus, når klinikken begynder at kunne se sine egne kvalitetsrapporter, vil uden tvivl løse rigtig mange problemer for lægen med opstarten. DAK-E har udarbejdet materiale til at hjælpe lægerne godt i gang, men der skal også være mulighed for, at lægerne kan trække på et personligt besøg. De regionale datakonsulenter vil være særdeles egnede til at besøge lægerne og hjælpe dem godt i gang. Måske kan laboratoriekonsulenterne også være en ressource til at få laboratoriesystemerne sat op med de rigtige IUPAC koder. 2) Endelig skal lægerne efter ca. ½ år hjælpes til tolkninger af deres kvalitetsrapporter på en sådan måde, at rapporterne kan omsættes til reel kvalitetsudvikling til gavn for patienterne. Sentineldatabasen Den øgede mængde data skal kunne behandles i databasen, og ønsket om afledte udtræk vil øges betydeligt. Det vil stille væsentlig større krav til databehandling og analyse samt til monitorering af databasekvaliteten. De nødvendige ressourcer må naturligvis afses hertil, hvis ønskerne til databasen skal indfries. Der har gennem mange år været et ønske om på systematisk vis at få informationer om aktiviteter i almen praksis. Hollandske erfaringer ( Nivel databasen )(5) har bidraget meget til ny viden, der er brugt i planlægninger i sundhedsvæsenet. Til det brug er det ikke nødvendigt med indsamling af data fra alle praktiserende læger i Danmark. En mindre, men repræsentativ gruppe af læger, der diagnosekoder med meget høj kvalitet, er så langt at foretrække. For 34

Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD

Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2008 2 Indholdsfortegnelse Forord...5 Resume...7 Udtalelse fra Kompetencecenter Syd...8 Indledning og general status...9 Organisation...9 KIF Fonden...9

Læs mere

Program Fredag den 7. marts. 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg

Program Fredag den 7. marts. 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg KEU Drifter nogle ting Nyudvikler Program Fredag den 7. marts Koordinerer Samarbejder 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg APU Institut DAK-E APO Forskningsenheden PKODet almenmedicinske hus

Læs mere

Kvalitetsudvikling i almen praksis

Kvalitetsudvikling i almen praksis Sekundær brug af EPJ data Kvalitetsudvikling i almen praksis Udvikling af IT værktøj Søren Friborg Implementering i 10 syst. Chef for Implementering i lægepraksis Den Almenmedicinske Kontakten lægepraksis

Læs mere

Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2007

Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2007 Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2007 Juni 2008 Henrik Schroll Indholdsfortegnelse Forord...3 Resume...5 Udtalelse fra Kompetencecenter Syd...5 Indledning og baggrund...7 Organisation...7

Læs mere

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Dansk Almen Medicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis -Organisation -Udbredelse -Automatisk indrapportering af data

Læs mere

ISSN Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD. Årsberetning 2011

ISSN Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD. Årsberetning 2011 ISSN 1904-2868 Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2011 Udgivet juli 2012 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Resume... 7 Anbefalinger... 7 Databasens formål... 8 Baggrund og Status... 8 Udvikling

Læs mere

APO-internat. 2008 ICPC og Datafangst. 8. Marts 2008. Henrik Schroll

APO-internat. 2008 ICPC og Datafangst. 8. Marts 2008. Henrik Schroll APO-internat 2008 ICPC og Datafangst 8. Marts 2008 Henrik Schroll ICPC -kodenetværket ICPC kodning er nøglen n til: Kvalitetsudvikling Informationer (Linkportalen) Forskning (Ny viden i faget) ICPC -kodenetværket

Læs mere

DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12

DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12 DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12 Workshop : Monitorering af patientforløb i almen prakis Workshopleder: Chef for DAK-E Søren Friborg Formål: Workshoppen vil ud fra konkrete sygehistorier beskrive

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

Styrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis et populationsperspektiv Pilotprojekt på Startpakken Opsamling marts 2011

Styrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis et populationsperspektiv Pilotprojekt på Startpakken Opsamling marts 2011 Styrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis et populationsperspektiv Pilotprojekt på Startpakken Opsamling marts 2011 Styrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis et

Læs mere

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem 26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere

Læs mere

DIAGNOSEKODNING OG DATAFANGST

DIAGNOSEKODNING OG DATAFANGST KIROPRAKTIK 2014 Henrik Schroll, speciallæge i Almen Medicin, ph.d. Tidligere chef for DAK-E. Nu Seniorforsker ved Forskningsenheden for almen Medicin ved Aalborg Universitet og Region Nords kvalitets

Læs mere

Referat af 3. møde i Styregruppen for DAMD 11. september 2008

Referat af 3. møde i Styregruppen for DAMD 11. september 2008 12. september 2008 Til stede: Afbud: Henrik Dibbern (HD), Jens Elkjær (JE), Søren Friborg (SF), Anders Green (AG), Lisbeth Rasmussen (LR), Henrik Schroll (HS), Bjarne Jørgensen (BJ) fra kl. 16.15, og Bo

Læs mere

Datafangst Praksis opsætning

Datafangst Praksis opsætning NY Sentinel Datafangst Indstillinger i Praksis opsætning Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed Hvad er nyt i Sentinel? Der er lavet omfattende ændringer i Sentinel Datafangst. Der er lavet helt nye funktioner,

Læs mere

1) Velkommen Gregers bød velkommen, og mødets dagsorden + referatet fra forrige møde blev godkendt uden kommentarer.

1) Velkommen Gregers bød velkommen, og mødets dagsorden + referatet fra forrige møde blev godkendt uden kommentarer. Odense, den 23. november 2012 Referat fra det 11. møde i Styregruppen for DAMD, den 20. november 2012 Tilstede: Afbud: Gregers Hansen-Nord, Henrik Schroll, Janus Laust Thomsen og Lone Skjoldaa (referent).

Læs mere

1. Indledning nyt i Sentinel s Hvis du ønsker historiske data slettet s Tag stilling til din opsætning af Sentinel s.

1. Indledning nyt i Sentinel s Hvis du ønsker historiske data slettet s Tag stilling til din opsætning af Sentinel s. VEJLEDNING til praktiserende øjenlæger Ny Sentinel Marts 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning nyt i Sentinel s. 1 2. Hvis du ønsker historiske data slettet s. 2 3. Tag stilling til din opsætning af Sentinel

Læs mere

1. Indledning - nyt i Sentinel s Tag stilling til din opsætning af Sentinel s Rapporter til NMSC-databasen - tilmeld dig Pop-up s.

1. Indledning - nyt i Sentinel s Tag stilling til din opsætning af Sentinel s Rapporter til NMSC-databasen - tilmeld dig Pop-up s. VEJLEDNING til praktiserende dermatologer Ny Sentinel NOVEMBER 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning - nyt i Sentinel s. 1 2. Tag stilling til din opsætning af Sentinel s. 2 3. Rapporter til NMSC-databasen

Læs mere

Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst

Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst Henrik Schroll Chef for DAK-E www.dak-e.dk SentinelDatafangst Program, der indsamler praksis strukturerede data og efterfølgende leveres disse tilbage

Læs mere

Er der svaret Nej til, at patienten følges i praksis, vil patienten være at finde på listen Amb patienter med diabetes.

Er der svaret Nej til, at patienten følges i praksis, vil patienten være at finde på listen Amb patienter med diabetes. Vejledning i at læse data i kvalitetsrapporten Diabetes Rapporten indeholder alle de patienter fra din praksis, der er blevet kodet med diagnosen diabetes (T89 eller T90). OBS: Diagnosen skal være sat

Læs mere

Rygmonitorering i Region Syddanmark

Rygmonitorering i Region Syddanmark Rygmonitorering i Region Syddanmark Rapport fra kronikerpuljeprojekt 2013 Peter Qvist, Center for Kvalitet, John Banke, Praksisafdelingen I. Baggrund og formål Projektet er gennemført som led i den forstærkede

Læs mere

Notat om tilladelser til drift af Sentinel- Datafangst og DAMD

Notat om tilladelser til drift af Sentinel- Datafangst og DAMD Notat om tilladelser til drift af Sentinel- Datafangst og DAMD 2005 Pilotforskningsprojekt 27/3-2015 Sentinel Datafangst (SD) startede i 2005 som et pilot-forskningsprojekt, og det blev evalueret i 2006

Læs mere

Service og kvalitet Sygehus Vendsyssel

Service og kvalitet Sygehus Vendsyssel Service og kvalitet Sygehus Vendsyssel KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen

Læs mere

retsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006

retsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006 Side 1 af 5 Den fulde tekst Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 2, 3, stk. 1 og 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 900 af 10. november 2003

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Styrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis - et populationsperspektiv. (Udkast marts 2011)

Styrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis - et populationsperspektiv. (Udkast marts 2011) Styrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis - et populationsperspektiv (Udkast marts 2011) Et projekt under de tværgående initiativer i Region Nordjylland Kronikerpuljerne 2010-2012 Baggrund...

Læs mere

Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem 26. november 2014 J. nr. 14/23193 Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Baggrund for datafangst DAK-E

Baggrund for datafangst DAK-E Baggrund for datafangst DAK-E Min baggrund: Almen praksis siden 1984 Lægefaglig IT konsulent Roskilde Amt IT konsulent Region Sjælland DAK-E lægefaglig konsulent (ICPC) 2010 International kode klassifikations

Læs mere

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges?

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Oplæg på Diabetes Update 2012 d. 14. november 2012 v. Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør, Cand. Cur., E-MBA medlem af formandskabet for DVDD

Læs mere

Akut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012

Akut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012 Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,

Læs mere

Vejledning i brug af Sentinel Datafangst Vejledning til Sentinel version 3

Vejledning i brug af Sentinel Datafangst Vejledning til Sentinel version 3 Vejledning i brug af Sentinel Datafangst Vejledning til Sentinel version 3 Opdateret 25. juni 2012 Indhold Aktivering af skærmbilledet Administration af Sentinel (for alm. brugere)... 2 Hvordan tilmelder

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

5. styregruppemøde for pilotafprøvning af forløbsplaner. 3. februar 2017

5. styregruppemøde for pilotafprøvning af forløbsplaner. 3. februar 2017 5. styregruppemøde for pilotafprøvning af forløbsplaner 3. februar 2017 2 Dagsorden 1. Meddelelser 2. Gennemgang af leveranceoverblik og status på projektet 3. Drøftelse af model for udbredelse af forløbsplaner

Læs mere

ISSN 1904-2868. Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD

ISSN 1904-2868. Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD ISSN 1904-2868 Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2012 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Resumé... 4 Anbefalinger... 4 Baggrund og status... 5 Databasens formål... 5 Udvikling i tilslutning

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem PLO og SFU om kvalitetsudvikling i almen praksis

Samarbejdsaftale mellem PLO og SFU om kvalitetsudvikling i almen praksis SYGESIKRINGENS FORHANDLINGSUDVALG PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION BILAG 6 til Forhandlingsaftale Samarbejdsaftale mellem PLO og SFU om kvalitetsudvikling i almen praksis Januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser

Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser BEK nr 851 af 02/07/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 16. november 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Statens Serum Institut, j.nr. 15/04514 Senere ændringer

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.

Læs mere

Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk

Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning

Læs mere

1 Indledning Sentinel åbnes for en installation af Support.

1 Indledning Sentinel åbnes for en installation af Support. Emne Vejledning til bruger vedr. Sentinel Status Referencer til tidligere dokumenter Revision 1.0 INDHOLD 1 INDLEDNING... 1 2 BRUGEROPSÆTNING AF SENTINEL... 2 2.1 Aktivering af Praksisenhed... 2 2.2 Aktivering

Læs mere

Niels Ulrich Holm (region Sjælland), Helle Lindkvist (Region Syddanmark, Martin Andersen (Region Syddanmark), Thomas Bo Nielsen (PLO).

Niels Ulrich Holm (region Sjælland), Helle Lindkvist (Region Syddanmark, Martin Andersen (Region Syddanmark), Thomas Bo Nielsen (PLO). Referat fra det 4. møde i Implementeringsudvalget, den 11. september 2012 Odense, den 18. september 2012 Tilstede: Afbud: Henrik Nørregaard (Region Hovedstaden), Kaare Rossel (Region Hovedstaden), Steen

Læs mere

Audit vedrørende Den ældre patient 2014

Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport 3 måneders registrering i Region Syddanmark 21 praksis (ydernr.) Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af projektet Den ældre patient, hvor

Læs mere

afsagt tirsdag den 16. oktober 2018

afsagt tirsdag den 16. oktober 2018 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 16. oktober 2018 Sag BS-8151/2018-HJR (1. afdeling) Patientdataforeningen (advokat Eigil Lego Andersen) mod Region Syddanmark (advokat Kim Trenskow) I tidligere instanser

Læs mere

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal Birthe Daugaard Diagnoseklassifikation Hvilke fordele ser du ved at diagnosekode? Hvad bruger du diagnosekodning til? Hvilke ulemper ser

Læs mere

Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner

Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPSSBO Koordineret med: Sagsnr.: 1601025 Dok. nr.: 365099 Dato: 11-05-2017 Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af

Læs mere

Kontraktbilag 1 NY Afvigelser fra og krav udover overenskomsten

Kontraktbilag 1 NY Afvigelser fra og krav udover overenskomsten NY Afvigelser fra og krav udover Udbuddet vedrører drift af lægepraksis på overenskomstmæssige vilkår med tilføjelser og ændringer. Den til enhver tid gældende overenskomst vil være gældende for udførelsen

Læs mere

NYT DIAS: STÅ PÅ LILLE DIAS TIL VENSTRE VÆLG INDSÆT PÅ MENULINIEN DUPLIKER DIAS

NYT DIAS: STÅ PÅ LILLE DIAS TIL VENSTRE VÆLG INDSÆT PÅ MENULINIEN DUPLIKER DIAS Datastyret kvalitetsarbejde har vi de data vi skal bruge? Årsmødets temaer: Indsamling og analyse af data er et væsentligt element i arbejdet med kvalitetsudvikling. Uden viden om den aktuelle situation

Læs mere

DAK-E s IMPLEMENTERINGSUDVALG 1. møde - 4. maj 2011 Referat

DAK-E s IMPLEMENTERINGSUDVALG 1. møde - 4. maj 2011 Referat DAK-E s IMPLEMENTERINGSUDVALG 1. møde - 4. maj 2011 Referat 1) Velkommen og præsentation Henrik Schroll bød alle velkommen til det første møde i Implementeringsudvalget, herefter kaldt IMPU. Navnet er

Læs mere

En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Procedure 1. Lægepraksis tilmelder sig PROTECCT-M projektet via datafangst Når lægeklinikken giver tilsagn om deltagelse i projektet, sender

Læs mere

Introduktion til ICPC og datafangst

Introduktion til ICPC og datafangst Introduktion til ICPC og datafangst International Classification of Primary Care Udgives af Wonca s International Classification Committee (WICC) Fordele ved klassifikation Kommunikation og viden Struktur

Læs mere

Drejebog for opfølgning på landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Midtjylland

Drejebog for opfølgning på landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Midtjylland Drejebog for opfølgning på landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Koncern Kvalitet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tlf. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Værd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams

Værd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams Værd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams 1 Indhold Kravene til indhold i et LKT 3 Baggrund og formål 3 Kriterier for udvælgelse af LKT 3 LKT metodikken 5 Metoder 5

Læs mere

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. juni 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

Opfølgende ICPC kursus Målsætning

Opfølgende ICPC kursus Målsætning Opfølgende ICPC kursus Målsætning At konsolidere brugen af ICPC kodning til brug for Opfølgende ICPC kursus Målsætning: At fremme oversigt i egen journal Brug af koder til brug for kronikerkontrol Journalskabeloner

Læs mere

Monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2016

Monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2016 N O T A T Monitorering af hjertepakker 4. kvartal Task Force for Patientforløb for Kræft- og Hjerteområdet har besluttet at nedlægge eksisterende pakkeforløb for hjerteområdet inklusiv tilhørende registrerings-

Læs mere

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikationen er udarbejdet af Databasernes Fællessekretariat med input fra

Læs mere

Bilag til udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

Bilag til udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem 26. november 2014 J. nr. 14/23193 Bilag til udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Bilag 2007_a... 4 Bilag 2007_b... 6 Bilag 2007_c... 7 Bilag

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

ISSN 1904-2868. Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD. Årsberetning 2013

ISSN 1904-2868. Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD. Årsberetning 2013 ISSN 1904-2868 Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2013 Udgivet august 2014 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Resumé... 6 Anbefalinger... 6 Baggrund og status... 7 Databasens formål... 7 Udvikling

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1 Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Hvad siger overenskomsten? Ved overenskomsten af 1. september 2014 fremgår, at almen praksis skal indgå i og akkrediteres efter DDKM. Det er ét ydernummer og

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Resultater... 4 Ekkokardiografi

Læs mere

30-dages, 1- og 5-års mortaliteten for lungekræft før og nu

30-dages, 1- og 5-års mortaliteten for lungekræft før og nu 30-dages, 1- og 5-års mortaliteten for lungekræft før og nu Kræftkirurgi mere end et håndværk 6. marts 2012 Axelborg, København Erik Jakobsen, Leder Dansk Lunge Cancer Register Landsdækkende godkendt og

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014 N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal Dette notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale moni. kvartal. Monitoreringen gør det

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 1. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 1. kvartal 2014 N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 1. Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale moni. Monitoreringen gør det muligt at

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Vi kontakter dig, fordi den landsdækkende Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte

Læs mere

Afdækningsarbejde vedr. formidling af kvalitetsindikatorer

Afdækningsarbejde vedr. formidling af kvalitetsindikatorer Bilag 14 Afdækningsarbejde vedr. formidling af kvalitetsindikatorer i almen praksis ved Almen praktiserende læge Tina Eriksson September 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling

Læs mere

Møde den i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den

Møde den i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den Møde den 27.09.10 i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den 26.08.10 ved specialkonsulent Hanne Jensen, Kvalitetskontoret Det Nationale Indikatorprojekt NIP

Læs mere

Retningslinjer for forskningsadgang til data fra de støttede, landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser

Retningslinjer for forskningsadgang til data fra de støttede, landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Retningslinjer for forskningsadgang til data fra de støttede, landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Version 4.01, d. 25.09.15. Retningslinjerne for forskningsadgang er udarbejdet med udgangspunkt i

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET: 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Service og kvalitet Aalborg Universitetshospital

Service og kvalitet Aalborg Universitetshospital Service og kvalitet Aalborg Universitetshospital KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen

Læs mere

Protecct-M Nyhedsbrev juli 2014

Protecct-M Nyhedsbrev juli 2014 Kære alle Protecct-M deltagere Sommerferien nærmer sig med hastige skridt, men før vi når dertil, vil vi lade jer vide, hvordan det går for projektet. Vi er nået godt en fjerdedel af vejen mod de 2000

Læs mere

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Afrapportering af fremdriften. Arbejdsgruppen skal inden årets udgang afrapportere fremdriften til den administrative styregruppe.

Læs mere

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis Kvalitet og patientsikkerhed 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis 1.1 Den faglige kvalitet Formål At sikre høj faglig kvalitet. At sikre opfølgning på tilgængelig viden om den

Læs mere

Projekt indhentning og anvendelse af data om kommunal KOL-rehabilitering

Projekt indhentning og anvendelse af data om kommunal KOL-rehabilitering Projekt indhentning og anvendelse af data om kommunal KOL-rehabilitering Projektrapport: 'Indhentning og anvendelse af data om kommunal KOL-rehabilitering' April 2018 Indhold 1. Baggrund for projektet...

Læs mere

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. November 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. November 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver November 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om it-understøttelsen af sygehusenes

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Monitorering af diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Nærværende dokumentet beskriver monitoreringsmodellen

Læs mere

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Brug af kliniske kvalitetsdata Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Kvalitetsbegrebet Kvalitet Kvalitet: Egenskab ved en ydelse eller et produkt, der betinger

Læs mere

Gennembrudsprojektet. Kort protokol: Gennembrudsmetoden implementering af nye retningslinjer for hjertesvigt i almen praksis i Region Syddanmark

Gennembrudsprojektet. Kort protokol: Gennembrudsmetoden implementering af nye retningslinjer for hjertesvigt i almen praksis i Region Syddanmark Gennembrudsprojektet Kort protokol: Gennembrudsmetoden implementering af nye retningslinjer for hjertesvigt i almen i Region Syddanmark Betina Eskesen, Marianne Rosendal og John Banke Praksisenheden Kolding,

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Diagnostiske pakkeforløb for alvorlig sygdom I hvilken udstrækning anvendes diagnostiske pakkeforløb og hvordan diagnostiske pakkeforløb

Læs mere

Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser

Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 196, stk. 1-3 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret ved 603 af 18. juni 2012,

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer

Læs mere

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre

Læs mere

Den Landsdækkende Myelomatose Database. Årsrapport januar december 2012

Den Landsdækkende Myelomatose Database. Årsrapport januar december 2012 Den Landsdækkende Myelomatose Database Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af

Læs mere

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb.

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb. Afdeling: KFIU Innovation Udarbejdet af: Lisbeth Thisted Andersen, Projektleder Aktiv Patientstøtte Sagsnr.: E-mail: Lisbeth.thisted.andersen@rsyd.dk Dato: 19. juni 2017 Telefon: 2979 6434 Projekt Aktiv

Læs mere

Der gives i dag internetadgang for borgere, sygehuslæger og praksislæger til en række patientdata fra forskellige IT-systemer:

Der gives i dag internetadgang for borgere, sygehuslæger og praksislæger til en række patientdata fra forskellige IT-systemer: Notat til MedComs styregruppe 22-08-2010 Adgang til patientdata fra praksislæger: Projekt Praksisjournal Der gives i dag internetadgang for borgere, sygehuslæger og praksislæger til en række patientdata

Læs mere

Kan kvalitet reduceres til ét tal?

Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til ét tal? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Lørdag d. 11. januar 2014,Nyborg Erik Jakobsen, Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til

Læs mere