LEKTION 19 MELDINGER EFTER OPLYSNINGSDOBLINGER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEKTION 19 MELDINGER EFTER OPLYSNINGSDOBLINGER"

Transkript

1 LEKTION 19 MELDINGER EFTER OPLYSNINGSDOBLINGER Ligesom i forrige lektion beskæftiger vi os her udelukkende med den simple oplysningsdobling i anden hånd efter åbning 1 / / /. Principperne kan dog let generaliseres til også at gælde andre oplysningsdoblinger. KAPITEL 54. SVAR PÅ OPLYSNINGSDOBLINGER Hvis næste hånd passer ovenpå makkers dobling, skal man melde, uanset hvor få point man har. Eneste undtagelse er, når man med en virkelig god langfarve i åbningsfarven kan forvandle makkers oplysningsdobling til straf ved at passe (noget der sker uhyre sjældent). Når man er tvunget til at melde helt ned til 0 HP, må man sørge for at melde noget konstruktivt med en positiv hånd. Der gælder følgende pointgrænser for svar på en oplysningsdobling: 0-8: Ny farve uden spring 9-12: Ny farve med spring 13+: Meld udgang direkte eller meld åbningsfarven Med jævn fordeling og hold i åbningsfarven kan man melde sans, og her gælder de samme pointgrænser som på svarhånden til en åbning: 1UT: 6-9 HP 2UT: HP 3UT: HP Især for springene til 2UT og 3UT er det vigtigt at have mindst dobbelthold i åbningsfarven, fordi oplysningsdobler har højst to kort i denne farve.

2 1) E D 5 2) 7 3 3) K D B B K dbl pas? 1 dbl pas? 1 dbl pas? Eks. 1: 1Ì. Vi skal vælge mellem de umeldte farver, ruder, hjerter og spar, og så foretrækker vi den farve, vi har flest i. Eks. 2: 1Ì. På hænder som denne oplever man selv rutinerede spillere sige pas og bagefter sige til makker:"jamen, jeg kunne da ikke melde med kun 1 point." Jo - det er en dødssynd at melde pas! Makker har tvunget os til at svare, så vi lover absolut ingen styrke ved at melde en ny farve uden spring. Svar på en oplysningsdobling er noget helt andet end svar på en åbning! Eks. 3: PAS! Her kan vi strafpasse, fordi vi ikke tror, at modparten kan få 7 stik i 1, når makker har mindst 12 HP, og vi sidder med så gode trumfer. Efter en strafpas skal makker normalt spille trumf ud, hvorefter modspillet er godt i gang med at trække spilførers trumfer. 4) K B ) ) 6 E B 5 E B 9 6 E D B K D 2 D B 8 7 E dbl pas? 1 dbl pas? 1 dbl pas? Eks. 4: 2Í. Meldingen er ikke krav, men ved at springe fortæller vi makker, at vi har 9-12 point. Har han lidt tillæg, skal vi dermed i udgang. Som svar på en oplysningsdobling kan vi også tillade os at tælle lidt fordelingspoint, da makker har lovet tilpasning til alle farver. Eks. 5: 2UT. Det gør ikke noget, at vi ikke har hold i spar eller klør. Det primære er, at vi har godt hold i åbningsfarven, for makker har jo noget i de andre farver. Sansmeldinger fra svarhånden følger 3-trins raketten 6-9/10-12/ Man må endelig ikke melde pas til 1 doblet! Det gøres kun med meget stærke trumfer som i Eks. 3.

3 Eks. 6: 4Ì. Med mere end 12 point har vi nok til udgang, så hånden er altså for stærk til blot at springe til 2, der ikke er krav. Vi ved, at hjerter skal være trumf, for der er mindst ni tilsammen. 7) D ) K D 4 3 9) E E B 6 5 K D B E 4 D dbl pas? 1 dbl pas? 1 dbl pas? Eks. 7: 1Í. Klørfarven er ganske vist længere, men majorfarverne har første prioritet, og vi bliver også et trin lavere i meldingerne. Eks. 8: 2Ë! Ved at overmelde i fjendens farve fortæller vi makker, at vi har mindst 13 HP og gerne vil i udgang, men at vi ikke ved, hvilken farve vi skal spille i. Nu må meldingerne ikke gå i stå før udgang, og så gælder det blot om at finde frem til en farve at spille i. Man kan altså aldrig melde åbningsfarven naturligt. Eks. 9: 3Ì. Med 11 HP er der styrke nok til spring i farve. Vi foretrækker hjerter af tre årsager: 1) Dobler bør have 4-farve i umeldte majorfarver. 2) Det er nemmere at vinde udgang i hjerter. 3) Hjerterfarven er stærkere end klørene. Hvis åbnerens makker melder efter doblingen, bliver man fritaget for sin pligt til at melde med 0 point. Frivillige meldinger uden spring viser nu ca point (afhængigt af niveau). Eksempler: 10) ) D ) 8 E K B K K D 9 3 E K dbl 2? 1 dbl 1? 1 dbl 1? Eks. 10: 2Í. Når makker har en åbningshånd, skal man ikke lade sig slå ud af 2 meldingen.

4 Eks. 11: 1UT(2Ë). Sansmeldinger følger 3-trins raketten, uanset om næste hånd melder eller ej. Det vigtigste er at have hold i åbningsfarven, da dobleren normalt har hold i de tre andre farver. 1UT er bedre end 2, da der ikke er sikkerhed for 4-farve med i ruder. Eks. 12: 3Ê. Med 10 gode HP og singleton i spar er hånden for stærk til blot at melde 2. KAPITEL 55. DOBLERS ANDEN MELDING Svarer makker på doblingen med ny farve uden spring, har han højst 8 point, så med 12 til 17 point meldes altid pas, når man ikke kan nå op på 26 tilsammen. Deraf kan vi konkludere følgende vigtige regel: Melder dobleren igen efter et tvunget svar (0-8) fra makker lover han mindst 18 point Jamen, hvad nu hvis makker har meldt en farve, hvor vi ikke har tilpasning? Så har oplysningsdoblingen været forkert! Med point skal man iflg. forrige lektion have mindst 3-kortstøtte i alle de umeldte farver. Støttemeldinger Med støtte til svarers farve og en stærk hånd kan man støtte på passende niveau, når man husker tallene 26 og 29 for udgang i major og minor. Husk også at medregne fordelingspoint. Eksempler: 1) E K 7 2 2) K D 7 4 3) E D 5 4 E K B E B 6 K D E B E B 10 1 dbl pas 1 1 dbl pas 1 1 dbl pas 2 pas? pas? pas?

5 Eks. 1: PAS. Svarhånden har 0-8, så udgang er udelukket. Du kan ikke melde 1 i et forsøg på at forbedre kontrakten, for så viser du mindst 18 point og en 5-farve - se senere eksempler. Eks. 2: 2Ì. Det ser ikke ud af meget, at vi kun skal støtte til 2 med denne flotte hånd, men tænk på, at vi har tvunget makker til at melde. Når vi ikke blot melder pas til 1, må vi være interesserede i udgang, og når svarhånden kun har vist 0-8 point, må 2 love mindst 18 point for at have en chance for at nå de 26. Enkeltstøtte af tvungen melding viser point. Eks. 3: 4Í. Her er situationen helt anderledes. Makkers spring til 2 viser 9-12, og når vi med fordeling har 17 (singletonen i hjerter er 3 FP værd, når vi har 4-kortstøtte i spar), er der nok til udgang. 4) 5 5) E B 8 6) B E K 4 2 K D 7 4 E E D 8 7 E K K E 5 E K D dbl pas 3 1 dbl pas 1 1 dbl 2 2 pas? pas? pas? Eks. 4: 5Ê. Vores 19 gode point sammen med makkers 9-12 må være nok til udgang. Eks. 5: 3Ì. Selv med så stærk en hånd skal man huske, at makkers 1 kan være meldt med 0 point. En støtte til 2 er i sig selv inviterende, så en spring-støtte til 3 er en meget stærk opfordring til udgang. Springstøtte af tvungen melding viser ca point. Eks. 6: 4Í. Makkers frivillige 2 viser ca Efter sansmeldinger fra svarhånden er det med en almindelig oplysningsdobling kun et spørgsmål om at lægge sine egne HP til makkers og dernæst vælge mellem at passe, invitere til udgang med 2UT eller melde 3UT. Melding i ny farve og sans Selv om det følger logisk af den sidste regel, gentager vi det alligevel her, da urutinerede spillere meget ofte forsynder sig mod dette meldeprincip:

6 Dobling fulgt af ny farve eller sans efter makkers melding i farve uden spring viser mindst 18 point. Hermed har man "annulleret" betydningen af den første oplysningsdobling. Nu lover man ikke mere tilpasning til alle de umeldte farver, men man fortæller, at hånden var for stærk til en simpel indmelding. 7) E 4 8) E B 6 2 9) E 5 E K B K K 7 3 E D 9 E K D 6 3 E 2 K D 8 E D B dbl pas 1 1 dbl pas 1 1 dbl pas 1 pas? pas? pas? Eks. 7: 2Ì. Som ved en almindelig indmelding viser man mindst en 5-farve ved at melde en ny farve. Dobler fulgt af ny farve er inviterende til udgang overfor 0-8, dvs. man har ca point. Svarhånden kan altså godt melde pas til 2, men skal melde med ca. 4-8 point. Eks. 8: 1UT. Direkte indmelding 1UT viser Dobling fulgt af 1UT viser HP med godt hold i åbningsfarven. Eks. 9: 2Ë. Med 5-5 melder man som sædvanlig den højeste farve først. Klørfarven kan eventuelt vises i næste runde. 10) E K B ) E K D 2 12) K 5 - E 2 E D 6 E D 4 E K E K B 3 5 E K D dbl pas 1 1 dbl pas 1 1 dbl 1 pas pas? pas? 2? Eks. 10: 2Í. Dobling fulgt af spring i ny farve er en meget stærk melding, som makker kun må melde pas til med absolut ingenting og dårlig tilpasning. Spring i ny farve viser udgang på egen hånd minus ét stik (ca ).

7 Eks. 11: 4Í. Planen var at doble og derefter melde ruder, men når makker meget heldigt rammer vores sparfarve, skal man støtte direkte i spar. På så spillestærk en hånd behøver man ikke at tælle point. Bare makker har fire små spar, er 4 en god kontrakt. Eks. 12: 3Ê. Det er ligegyldigt, om fjenden melder efter vores dobling. Med en frivillig melding viser vi igen en stærk hånd. KAPITEL 56. SVARHÅNDENS ANDEN MELDING Det vigtigste er at holde sig for øje, hvad man har vist med sin foregående melding. Hvis man har meldt ny farve uden spring og dermed vist 0-8, har man f.eks. rimelige kort med 4-6 point og maksimum med 7-8 point. Eksempler: 1) 7 2 2) E ) D 6 4 E D K dbl pas 1 1 dbl pas 1 1 dbl pas 1 pas 2 pas? pas 2UT pas? pas 1 pas? Eks. 1: 4Ì. Støtten til 2 viser Eks. 2: 3UT. Når dobling fulgt af 1UT viser 18-20, må makker her have ca HP. Eks. 3: 2Í(3Í). Med god trumfstøtte (1 viser mindst en god 5-farve) og 5 HP er der mere end lovet med 1. 2 er mildt inviterende til udgang, mens 3 er kraftigt inviterende. 4) B ) ) D D B B D dbl pas 1 1 dbl pas 2 1 dbl pas 1 pas 2 pas? pas 3 pas? pas 2 pas?

8 Eks. 4: PAS. Med dårlig tilpasning og en værdiløs hånd må man naturligvis gerne passe til ny farve fra dobleren. Eks. 5: 4Ì. Spring i ny farve fra dobler er meget stærkt, så D er nok til at hæve til udgang. Eks. 6:?? Hvad betyder 2? Det vigtigste er, at det ikke er naturligt. Som vi behandler grundigere i Lektion 37, viser melding i fjendens farve en stærk hånd uden anden god melding. Måske har makker: E K 6 E K D 4 E D Han vil høre om du måske har hold i klør, så I kan spille 3UT, eller måske en 5-farve i spar, der gør 4 til en god udgang. På den aktuelle svarhånd bør man melde 2UT for at vise hold i klør. ********** DET SKAL DU KUNNE ********** - Når makker ikke har meldt eller har passet, er en dobling under 4 oplysende, hvis der er mindst to umeldte farver. - En almindelig oplysningsdobling har enten med tilpasning til de tre andre farver og højst doubleton i åbningsfarven eller en vilkårlig hånd med mindst Makker skal svare på en oplysningsdobling. Med 0-8 meldes farve uden spring, med 9-12 springes i en farve, og med mindst 13 meldes udgang direkte eller overmelding i åbningsfarven. - Med sansfordeling og godt hold i åbningsfarven kan svarer melde 1UT/2UT/3UT med 6-9/10-12/13-15 HP (3-trinsraketten). - Hvis dobler støtter svarfarven, skal han huske at tage hensyn til svarers styrke. Dermed viser støttemeldinger af tvungne meldinger stor styrke. - Dobling fulgt af ny farve eller sans viser mindst 18 HP og er inviterende til udgang. Dobling fulgt af spring i farve eller sans er næsten krav til udgang.

9 QUIZ 19 A. Hvad melder du efter åbning 1 foran dig på disse hænder? 1) D ) K 4 3 3) E D B E K 6 4 E K E K B 8 K D E 7 B. Efter åbning 1? 1) K 6 2) E D 5 3) K D B E D K D 8 4 E K D 5 4 E 8 3 D 5 3 C. Din makker har doblet 1. Hvad er dit svar? 1) B ) E 7 6 3) E K D B K D B B ) E D ) E D 6 4 6) K 9 7 K B E 2 K D 5 3 K E B 7 2 D. Hvad melder du i anden runde efter det angivne meldeforløb? 1) D 5 2) E K 7 4 3) E K 4 2 K E K D 4 K B 6 2 E B D 8 4 E K B dbl pas 2 1 dbl pas 1 1 dbl pas 2 pas? pas? pas?

LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER

LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER Defensive meldinger er forskellige fra åbningsmeldinger både i styrke og i krav til farvekvalitet. Lad os derfor fastslå, at man ikke direkte kan overføre svar på åbningsmeldinger

Læs mere

LEKTION 14 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MINIMUM

LEKTION 14 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MINIMUM LEKTION 14 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MINIMUM Åbningsmeldingen 1 træk i farve viser blot ca. 12-21 point og kan indeholde mange forskellige fordelinger. Derfor er det meget vigtigt, at åbner i anden melderunde

Læs mere

LEKTION 24 ÅBNERS TREDJE MELDING

LEKTION 24 ÅBNERS TREDJE MELDING LEKTION 24 ÅBNERS TREDJE MELDING Fra og med åbners anden melding kan der ikke opstilles faste regler, idet der er alt for mange forskellige typer meldeforløb at behandle. I stedet skal åbner spørge sig

Læs mere

LEKTION 33 OPLYSNINGSDOBLINGER - DEL II

LEKTION 33 OPLYSNINGSDOBLINGER - DEL II LEKTION 33 OPLYSNINGSDOBLINGER - DEL II I Lektion 18 og 19 beskæftigede vi os udelukkende med oplysningsdoblinger direkte efter en 1-åbning i farve. Oplysningsdoblingen kan bruges både af offensiven og

Læs mere

LEKTION 34 MODPARTEN MELDER IND

LEKTION 34 MODPARTEN MELDER IND LEKTION 34 MODPARTEN MELDER IND Så vidt muligt holder vi fast i alle vores almindelige regler, selv om modparten blander sig i meldingerne. Vi må dog erkende, at indmeldinger kan være generende, fordi

Læs mere

LEKTION 18 OPLYSNINGSDOBLINGER (SIMPLE)

LEKTION 18 OPLYSNINGSDOBLINGER (SIMPLE) LEKTION 18 OPLYSNINGSDOBLINGER (SIMPLE) Foran dig bliver der åbnet med 1, og du sidder med denne hånd fra Lektion 12 om indmeldinger: E K 7 6 K B 7 4 8 K D 5 3 Er man virkelig nødt til at sige pas på så

Læs mere

LEKTION 23 SVARERS ANDEN MELDING

LEKTION 23 SVARERS ANDEN MELDING LEKTION 23 SVARERS ANDEN MELDING Når svarer i første runde har meldt en ny farve, spænder hånden styrkemæssigt over et bredt interval. Du husker vel, at melding i ny farve på 1-trinnet viser mindst 6 point,

Læs mere

LEKTION 16 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MAKSIMUM

LEKTION 16 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MAKSIMUM LEKTION 16 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MAKSIMUM KAPITEL 47. ÅBNERS GENMELDING EFTER SVAR I NY FARVE Denne lektion omhandler udelukkende maksimumshænder, dvs. hænder med mindst 19 point. Disse hænder vil i

Læs mere

LEKTION 10 SVARMELDINGER I NY FARVE OG SANS EFTER ÅBNING 1Ê/Ë/Ì/Í

LEKTION 10 SVARMELDINGER I NY FARVE OG SANS EFTER ÅBNING 1Ê/Ë/Ì/Í LEKTION 10 SVARMELDINGER I NY FARVE OG SANS EFTER ÅBNING 1Ê/Ë/Ì/Í KAPITEL 31. SVAR I NY FARVE Lad os først definere nogle bridgeudtryk: 1-over-1: Melding i ny farve på 1-trinnet, f.eks: ÅBNER SVARER 1

Læs mere

LEKTION 12 SIMPLE INDMELDINGER

LEKTION 12 SIMPLE INDMELDINGER LEKTION 12 SIMPLE INDMELDINGER Indtil nu har det været sådan, at den side, der åbnede meldingerne, meldte uden indblanding til den endelige kontrakt. Det er imidlertid ikke et realistisk billede af, hvordan

Læs mere

LEKTION 32 DEFENSIVE MELDINGER - DEL II

LEKTION 32 DEFENSIVE MELDINGER - DEL II LEKTION 32 DEFENSIVE MELDINGER - DEL II I Lektion 12 og 13 behandlede vi de simple defensive meldinger og svar på disse, og du lærte om spærreindmeldinger i forbindelse med spærreåbninger i Lektion 26.

Læs mere

LEKTION 30 KRAVÅBNINGEN 2Ê

LEKTION 30 KRAVÅBNINGEN 2Ê LEKTION 30 KRAVÅBNINGEN 2Ê KAPITEL 83. DEFINITION PÅ ÅBNING 2Ê Når man åbner med 1 træk i farve, skal svarhånden melde pas med mindre end 6 point. Hvis man har så stærk en hånd, at udgang er sandsynlig,

Læs mere

LEKTION 20 STAYMAN KAPITEL 57. STAYMAN 2Ê EFTER ÅBNING 1UT. Eksempler: 1) E D 9 4 2) D K B 3 B E B 10 4 D K 7 5

LEKTION 20 STAYMAN KAPITEL 57. STAYMAN 2Ê EFTER ÅBNING 1UT. Eksempler: 1) E D 9 4 2) D K B 3 B E B 10 4 D K 7 5 LEKTION 20 STAYMAN I Lektion 10 under kapitlet om svar på åbning 1 træk i farve gjorde vi meget ud af at forklare, hvor vigtigt det er at spille med en majorfarve som trumf, så snart der er fundet en ottekorts

Læs mere

LEKTION 37 MELDINGER I FJENDENS FARVE

LEKTION 37 MELDINGER I FJENDENS FARVE LEKTION 37 MELDINGER I FJENDENS FARVE Du har i nogle af de tidligere kapitler set, at man til tider kan melde modpartens meldte farve, hvis man er i "meldenød". Dette er traditionelt et meget vanskeligt

Læs mere

LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR

LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR I Lektion 3 lærte du at svare på en 1UT-åbning med balancerede hænder. I forrige lektion indførte vi Stayman, hvormed man finder de vigtige 4-4 tilpasninger i

Læs mere

SYSTEMBOGEN version 1.4

SYSTEMBOGEN version 1.4 SYSTEMBOGEN version 1.4 (AUG. 2006) Svendsen & Dybdal 1. SYSTEMKORTET... 2 2. ÅBNINGSMELDINGER GENERELT... 2 3. ÅBNING 1 I MINOR... 3 3.1. Omvendt minorstøtte... 3 3.2. wjs... 3 4. ÅBNING 1 I MAJOR...

Læs mere

LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE

LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE KAPITEL 20. FORDELEN VED AT HAVE EN TRUMFFARVE Indtil videre har vi beskæftiget os mest med at spille sanskontrakter. De fleste spil i bridge vil imidlertid blive spillet

Læs mere

LEKTION 35 STRAFDOBLINGER

LEKTION 35 STRAFDOBLINGER LEKTION 35 STRAFDOBLINGER Indtil videre har du kun lært om oplysningsdoblinger, hvor man dobler for at få makker til at melde. Fra andre kortspil kender du sikkert til brugen af en dobling som udtryk for

Læs mere

Bridge Intro. Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver

Bridge Intro. Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver Bridge Intro Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver Farvernes rang: Spar, Hjerter, Ruder og Klør Man kan spille med eller uden Trumf

Læs mere

Lad os kigge på hånden ovenover og gennemgå de muligheder, der er for at melde:

Lad os kigge på hånden ovenover og gennemgå de muligheder, der er for at melde: Negative doblinger Du har 7 5 Makker åbner med 1. K B 8 2 Næste hånd melder 1. E 4 3 Hvad melder du T 7 6 2 Lad os kigge på hånden ovenover og gennemgå de muligheder, der er for at melde: 1. 1UT: Forbudt

Læs mere

LEKTION 31 ESSPØRGEMELDINGER

LEKTION 31 ESSPØRGEMELDINGER LEKTION 31 ESSPØRGEMELDINGER Hidtil har vi i bogen kun haft få konventionelle meldinger - Stayman 2 og transfers (overføring) efter åbning 1UT. I det følgende beskæftiger vi os med yderligere to, som begge

Læs mere

LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER

LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER Der er mange regler at huske, og da du sikkert er lidt forvirret over alle de nye ting på nuværende tidspunkt, vil vi her kortfattet repetere de grundlæggende principper,

Læs mere

Indmeldinger, doblinger og svar 1. juli 2013.

Indmeldinger, doblinger og svar 1. juli 2013. Indmeldinger, doblinger og svar 1. juli 2013. Forudsætninger. Deltagelsen i dette kursus i konventioner er en fortsættelse af to tidligere afholdte, hvori bl.a. forsvarsmeldinger blev gennemgået. Vi forudsætter

Læs mere

LEKTION 41 KORTVURDERING

LEKTION 41 KORTVURDERING LEKTION 41 KORTVURDERING Den grundlæggende metode til at vurdere kortene er selvfølgelig honnør- og fordelingspoint. Men som du har læst mange gange indtil nu, og som du sikkert også har hørt gentagne

Læs mere

Forsvarsmeldinger I. Indmeldingen

Forsvarsmeldinger I. Indmeldingen Forsvarsmeldinger I Vi har i dette kursusforløb hidtil beskæftiget os fortrinsvis med åbnings- og svarmeldinger mellem det makkerpar, der er i offensiven. Vi har kun strejfet den konkurrence, der ligger

Læs mere

De vigtigste færdselsregler for Bridgevejen:

De vigtigste færdselsregler for Bridgevejen: De vigtigste færdselsregler for Bridgevejen: Meldetabel. Honnører er: Es, Konge, Dame, Bonde A:Der tælles point for honnører (HP) Es = 4 HP Konge=3 (HP) Dame=2(HP) Bonde=1(HP) B:Er parret enige om en trumffarve,

Læs mere

TIL KUK. Mogens Esrom Larsen 20. juni 2008 FORKORTELSER

TIL KUK. Mogens Esrom Larsen 20. juni 2008 FORKORTELSER TIL KUK Mogens Esrom Larsen 20. juni 2008 FORKORTELSER B D E f H K M m N n P p R S U x y bonde dame eller dobler es farve, hjerter, klør eller konge major minor den anden major, N M den anden minor, n

Læs mere

LEKTION 26 SPÆRREÅBNINGER

LEKTION 26 SPÆRREÅBNINGER LEKTION 26 SPÆRREÅBNINGER KAPITEL 72. BESKRIVELSE AF SPÆRREÅBNINGER Åbninger i farve fra 2 til og med 5 kaldes spærreåbninger Disse viser en relativt svag hånd med en god langfarve. Som navnet antyder,

Læs mere

MELDINGERNE I BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 18. februar 2008 FORKORTELSER

MELDINGERNE I BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 18. februar 2008 FORKORTELSER MELDINGERNE I BRIDGE Mogens Esrom Larsen 18. februar 2008 FORKORTELSER B D E f H K M m N n p R S U x y Bonde Dame eller dobler Es farve, Hjerter, Klør eller Konge Major minor Den anden major, N M Den anden

Læs mere

Åbners strategi efter aktion i 4. hånd

Åbners strategi efter aktion i 4. hånd 1 Åbners strategi efter aktion i 4. hånd Når 4.hånd entrer meldingerne efter at svarer har meldt ny farve eller 1ut, påvirker det åbners muligheder. Lad os slå fast, at åbner aldrig vil være i en kravsituation.

Læs mere

Svar på åbning 1 i farve

Svar på åbning 1 i farve Svar på åbning 1 i farve Hvis makker åbner og du har 6 HP eller mere må du ikke sige Pas (med mindre modparten melder ind), da åbner kan have op til 21 HP og med Pas risikerer du at I brænder en udgang.

Læs mere

Offensiven i konkurrence. Indmelding inden Svarers første melding. Svarers forpligtelse til at holde åbent med mindst 6hp bortfalder ved indmelding.

Offensiven i konkurrence. Indmelding inden Svarers første melding. Svarers forpligtelse til at holde åbent med mindst 6hp bortfalder ved indmelding. 1 Offensiven i konkurrence Denne tekst handler om de systemmæssige og strategiske forandringer offensiven kommer ud for, når defensiven entrer meldingerne. Teksten er begrænset til, at modparten indleder

Læs mere

LEKTION 39 OFFERMELDINGER

LEKTION 39 OFFERMELDINGER LEKTION 39 OFFERMELDINGER KAPITEL 107. ALMINDELIGE OFFERMELDINGER Nogle gange (ca. halvdelen!) er det modpartens tur til at have de gode kort. I stedet for at lade de andre spille en udgang eller en slem,

Læs mere

FARVEBEHANDLING Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN VEST NORD ØST SYD pas pas 1 pas 1 NT pas 2 NT pas 3 NT pas Pas pas

FARVEBEHANDLING Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN VEST NORD ØST SYD pas pas 1 pas 1 NT pas 2 NT pas 3 NT pas Pas pas FARVEBEHANDLING Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN pas pas 1 pas 1 NT pas 2 NT pas 3 NT pas Pas pas 1 Syd inviterer, og Nord tager imod med maksimum. KONTRAKT: 3 NT i nord UD : B Der kommer B ud til K. Med

Læs mere

Redningsbæltet og xy-ut

Redningsbæltet og xy-ut Sans-systemet II,1: Den lille sans (12-14) Redningsbæltet og xy-ut 1. Små og store sans er Man kan ikke påstå at den lille sans (12-14 hp) er klart bedre end 15-17 sans. Men man kan heller ikke sige det

Læs mere

LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT

LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT KAPITEL 22. UDSPIL MOD FARVEKONTRAKTER Mod farvekontrakter er udspilstaktikken anderledes end mod sanskontrakter. Man spiller gerne en singleton eller doubleton

Læs mere

BRIDGE MELDESYSTEMET. Mogens Esrom Larsen 29. august 2011 FORKORTELSER

BRIDGE MELDESYSTEMET. Mogens Esrom Larsen 29. august 2011 FORKORTELSER BRIDGE MELDESYSTEMET Mogens Esrom Larsen 29. august 2011 FORKORTELSER E es K konge D dame B bonde T 10 x styrvolt U uden trumf spar hjerter ruder klør Dbl dobler (i spilleksemplerne dog D) P pas kunstig

Læs mere

LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING

LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING Til slut under de generelle principper skal vi beskæftige os med regnskabet og begreberne I Farezonen og Udenfor Farezonen

Læs mere

KORTLÆSNING. For at du kan blive en god kortlæser, er der fem grundregler, som du skal følge:

KORTLÆSNING. For at du kan blive en god kortlæser, er der fem grundregler, som du skal følge: KORTLÆSNING Kortlæsningens kunst virker måske som magi for dig. Det er sandsynligvis en disciplin, som du ikke har brugt forfærdelig meget tid på. Alligevel er jeg sikker på du bruger den hver gang du

Læs mere

LEKTION 15 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MEDIUM (16-18)

LEKTION 15 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MEDIUM (16-18) LEKTION 15 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MEDIUM (16-18) I denne lektion ser vi udelukkende på hænder med 16-18 point, de såkaldte mediumshænder. Vi følger stadigvæk prioriteringen fra sidste lektion: 1. Støt

Læs mere

Offensivt. Systemaftale BS-SQ Side 1 af 6

Offensivt. Systemaftale BS-SQ Side 1 af 6 Offensivt 1 12+, X(4), firfarver nedefra. Med en god farve kan der åbnes med helt ned til 10 Efter oplysningsdobling: RD: 10+ Andet: spærrende,

Læs mere

LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET

LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET Få ting i bridge har så stor betydning som åbningsuspillet (det blinde udspil). I Lektion 3 og 7 har du lært, hvilket kort du skal spille ud fra en given farvekombination. Men

Læs mere

Crowhurst, Fortsættelse og eksempler

Crowhurst, Fortsættelse og eksempler Noter fra undervisning i mandagsklubben Indhold 23.01.2017 Crowhurst, Fortsættelse og eksempler... 1 16.01.2017 Crowhurst, Forsvar mod åbning multi 2... 3 02.01.2017 Negative doblinger 3)... 3 05.12.2016

Læs mere

Forsvarsmeldinger II, 1: Forsvar mod fjendens åbning 1ut

Forsvarsmeldinger II, 1: Forsvar mod fjendens åbning 1ut Forsvarsmeldinger II, 1: Forsvar mod fjendens åbning 1ut Brozel én- og flerfarvede indmeldinger mod fjendens 1ut Når fjenden åbner 1ut har de et fintmasket system med Stayman, Jacoby (overføring), kvantitative

Læs mere

Forsvar mod svage 2-åbninger (fortsat)

Forsvar mod svage 2-åbninger (fortsat) Forsvar mod svage -åbninger (fortsat) På mange måder minder de defensive meldinger efter åbning eller i farve om hinanden. Principperne for indmeldinger og oplysningsdoblinger følger samme retningslinjer

Læs mere

Udkast: Den lille grønne BridgeBog - Anne Grete

Udkast: Den lille grønne BridgeBog - Anne Grete Indholdsfortegnelse Hvordan lærer jeg bridge?... 2 AT TÆLLE POINT... 3 KONTRAKTEN så spiller vi den!... 3 ÅBNINGSMELDINGER... 5 ÅBNING i en farve: 12-21HP... 5 Svar på åbning 1 i farve:... 6 ÅBNING med

Læs mere

X Y - Sans. Et supplement til de gode konventioner som svar på åbningsmeldinger i sans.

X Y - Sans. Et supplement til de gode konventioner som svar på åbningsmeldinger i sans. December 2011 X Y - Sans Et supplement til de gode konventioner som svar på åbningsmeldinger i sans. Vi har alle tit været i meldesituationen 1-1 - 1 ut, uden indblanding fra modstanderne. Åbner viser

Læs mere

X - Y Sans og videre meldinger

X - Y Sans og videre meldinger X - Y Sans og videre meldinger Et ofte fremhævet godt supplement til det gode grundsystem. Hvis vi alene med vort grundsystem ønsker at melde følgende hænder: Spil 1. / - (12 Hp) (14 Hp) D 9 3 E K T 6

Læs mere

Den lille sans (12-14), Redningsbæltet og xy-ut

Den lille sans (12-14), Redningsbæltet og xy-ut Sans-systemet II,2: Den lille sans (12-14), Redningsbæltet og xy-ut De 8 opgaver med løsninger Opgaverne 1-3: Kvantitative sansmeldinger Opgave 1 Du åbner 1ut med denne hånd og makker melder nu 2ut KT9

Læs mere

Den lille grønne Bridge Bog - FruGrøn.dk - Efterår 2017

Den lille grønne Bridge Bog - FruGrøn.dk - Efterår 2017 Hvordan lærer jeg bridge?... 2 1. MELDINGER - Tæl håndens points og find kontrakten:... 3 Åbningsmeldinger... 5 ÅBNING i en farve: 12-21HP... 5 Svar på åbning 1 i farve:... 6 ÅBNING med UT: 15 17HP...

Læs mere

Spil : 1. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2

Spil : 1. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2 Spil : 1 Giver : N Zone :Ingen 1 NT Pas 2 NT Pas 3 NT Pas Pas Pas 1/17/33 Nord viser maksimum ved at tage imod makkers invitation. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2 I dette

Læs mere

Danmarks Bridgeforbund. Alertregler

Danmarks Bridgeforbund. Alertregler Danmarks Bridgeforbund Alertregler Pr. 1. januar 2008 Indledning Dette hæfte beskriver DBF s nye alertregler, som trådte i kraft den 1. september 2007, og som blev revideret pr. 1. januar 2008. Reglerne

Læs mere

APPENDIX KAPITEL A REVERSMELDINGER

APPENDIX KAPITEL A REVERSMELDINGER APPENDIX KAPITEL A REVERSMELDINGER Centersystemet er et simplificeret system, der er beregnet på det store flertal af spillere, der ikke har ambitioner om at spille nationale turneringer. I vores bestræbelser

Læs mere

BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 31. marts 2009 FORKORTELSER

BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 31. marts 2009 FORKORTELSER BRIDGE Mogens Esrom Larsen 31. marts 2009 FORKORTELSER B bonde D dame eller dobler E es f farve H, hjerter hp honnørpoint (E=4, K=3, D=2, B=1) K, klør eller konge k kontrol, K=1 k, E=2 k M major m minor

Læs mere

Den Moderne Taberberegning. Honnørpoint er en god metode at vurdere sin hånd efter med to jævne hænder over for hinanden.

Den Moderne Taberberegning. Honnørpoint er en god metode at vurdere sin hånd efter med to jævne hænder over for hinanden. Den Moderne Taberberegning I mange år har de fleste bridgespillere kun benyttet "honnørpoint" og "fordelingspoint". Det har virket udmærket - og virker stadigvæk udmærket. Honnørpoint er en god metode

Læs mere

3 5-4 i minor, single i farven FG 3ut 13-15hp ingen major

3 5-4 i minor, single i farven FG 3ut 13-15hp ingen major note 3 øvrige svar på 1 2 spær i, solid 6+ eller 6 +4 i major 8-11 2ut spær i, solid 6+ eller 6 +4 i major 8-11 3 / 5 farve med 4-1 i major FG 3 / single med 5-4 i minor FG note 4 øvrige svar på 1 2 spær

Læs mere

Svage 2-åbninger og svar. Ogust Lebensohl Okuneff *.

Svage 2-åbninger og svar. Ogust Lebensohl Okuneff *. Svage -åbninger og svar. Ogust Lebensohl Okuneff *. Åbningerne / / viser en svag hånd ( ca. - 0 Hp). Oftest med en hæderlig -farve eller mindre god 7 farve. I Zonen helst H T 9 x x x. Hånden har maksimalt

Læs mere

M 2N, 3 minimum

M 2N, 3 minimum 3.4.5 Bekkasin 2NT Beskrivelse: Bruges i meldeforløbet 1M (PAS) 2NT. En Bekkasin Light variant spilles også efter forhåndspas, hvis modparten melder ind under 2NT, oplysningsdobler 1M eller vi melder 1M

Læs mere

Optællingens kunst. Invit Stayman. Spil 2. Ø / NS. Spil 1. N / Ingen 8 7 5 2 K B 10 9 7 - K D 9 3

Optællingens kunst. Invit Stayman. Spil 2. Ø / NS. Spil 1. N / Ingen 8 7 5 2 K B 10 9 7 - K D 9 3 Spil 1. N / Ingen 5 4 2 K D 4 D 6 2 9 8 3 2 Invit Stayman K 9 6 E 5 3 E B 7 5 E B 6 E 3 10 9 8 7 2 K 4 3 10 7 4 D B 10 8 7 B 6 10 9 8 K D 5-1ut 2 2 2 4 Meldingerne: Når Nord åbner med 1ut, er Syd med 9

Læs mere

Spil 11 9/1 2012 Holdturnering. 11 KT52 S/Ingen 98743 E98 7 D843 B6 ED5 T2 3 K7542 EK952 DBT6 E97 KB6 DBT6 843. A rækken B-rækken C rækken

Spil 11 9/1 2012 Holdturnering. 11 KT52 S/Ingen 98743 E98 7 D843 B6 ED5 T2 3 K7542 EK952 DBT6 E97 KB6 DBT6 843. A rækken B-rækken C rækken Spil 11 9/1 2012 Holdturnering 11 KT52 S/Ingen 98743 E98 7 D843 B6 ED5 T2 3 K7542 EK952 DBT6 E97 KB6 DBT6 843 A rækken B-rækken C rækken N 2 hj 7 V 2 ut 8 V 3 kl 9 N 3 ru 6 V 3 kl 9 V 1 kl 10 V 2 ut 8

Læs mere

LEKTION 9 SVARER STØTTER ÅBNINGSFARVEN

LEKTION 9 SVARER STØTTER ÅBNINGSFARVEN LEKTIO 9 ARER TTTER ÅBIGFARE KAPITEL 29. FORDELIGPOIT om vi så i Lektion 6, kan man i trumfkontrakter meget ofte få flere stik end i sans ved at trumfe nogle tabskort på en af hænderne. Det er umiddelbart

Læs mere

Negative doblinger (1) En absolut nødvendighed i udviklingen af dit system fra klubspiller til turneringsniveau... Lars Blakset, Lars Lund Madsen

Negative doblinger (1) En absolut nødvendighed i udviklingen af dit system fra klubspiller til turneringsniveau... Lars Blakset, Lars Lund Madsen Negative doblinger (1) En absolut nødvendighed i udviklingen af dit system fra klubspiller til turneringsniveau... Lars Blakset, Lars Lund Madsen Negative doblinger benyttes i offensiven efter en naturlig

Læs mere

Kvantitative sanssvar, Stayman, Transfer, Superfit

Kvantitative sanssvar, Stayman, Transfer, Superfit Sans-systemet I,1 Åbninger i sans og svar Kvantitative sanssvar, Stayman, Transfer, Superfit En af de mest grundlæggende dele i et naturligt Bridgesystem er sanssystemet, der som udgangspunkt har åbningsmeldingen

Læs mere

Kravmeldinger I sept Grundlæggende kravmeldinger, 3-trinspresser (Revers), Fjerde Farve

Kravmeldinger I sept Grundlæggende kravmeldinger, 3-trinspresser (Revers), Fjerde Farve Kravmeldinger I - 1 28.sept. 2012 Grundlæggende kravmeldinger, 3-trinspresser (Revers), Fjerde Farve Fra den første indlæring i Bridge husker vi begreberne krav for en ny melderunde samt krav til fortsatte

Læs mere

16 KB2 V/ØV 53 ET7 EDT D EKT87 B9 KB KB6 95 ET7653 D642

16 KB2 V/ØV 53 ET7 EDT D EKT87 B9 KB KB6 95 ET7653 D642 16 KB2 V/ØV 53 ET7 EDT87 984 D EKT87 B9 D2 KB986543 KB6 95 ET7653 D642 432 Her er spil 16 fra sidste makkerparturnering 10-10-2011. Resultater A-rækken B-rækken C-rækken S 4 sp 11 S 3 sp 10 ( x 3 ) S 4

Læs mere

Dansk Bridge Standard

Dansk Bridge Standard 1 Dansk Bridge Standard af Torben Erlandsson januar 2000 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Kort introduktion... 4 Basisregler... 5 Grundregler... 6 Åbningshånd... 8 Honnørpoint... 8 Støttepoint... 8 Har

Læs mere

Alertregler. Danmarks Bridgeforbund. - Pr. 1. januar 2008

Alertregler. Danmarks Bridgeforbund. - Pr. 1. januar 2008 Alertregler - Pr. 1. januar 2008 3480 Fredensborg www.bridge.dk Har du spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at sende dem til DBF's Turneringskomite (tuk@bridge.dk) Udgivelsesdato: 1.

Læs mere

Start bridge Lynbridge i Sorø E 2013

Start bridge Lynbridge i Sorø E 2013 Indhold Før du lærer bridge: Hvad er stik?... 1 Hvad er trumf?... 2 Lær bridge 1: Hvad er bridge?... 3 Lær bridge 2: Meld og spil sans... 3 Lær bridge 3: Sæt trumf på!... 4 Lær bridge 4: Kamp om kontrakten...

Læs mere

LEKTION 2 HONNØRPOINT OG ÅBNING 1UT

LEKTION 2 HONNØRPOINT OG ÅBNING 1UT LEKTION 2 HONNØRPOINT OG ÅBNING 1UT KAPITEL 5. HONNØRPOINT I bridge opererer man med honnørkort - eller blot honnører. Es, konge, dame, bonde (knægt) og 10 betegnes som honnørkort. Nogle gange bruges udtrykkene

Læs mere

LEKTION 28 FRAFALD I SANSKONTRAKTER

LEKTION 28 FRAFALD I SANSKONTRAKTER LEKTIO 28 FRAFALD I AKOTRAKTER I sanskontrakter er det oftest en kamp mellem modspillet og spilfører om at rejse en farve først. Derfor spiller man mod sanskontrakter normalt ud i sin egen sides formodet

Læs mere

NB: Alle eksempler i dette opslag bygger på at man spiller sans, så meldeforløbet 1x - 1y, 1ut viser hp.

NB: Alle eksempler i dette opslag bygger på at man spiller sans, så meldeforløbet 1x - 1y, 1ut viser hp. Bridge Konventioner Søg Sansåbninger og svar * X-Y-sans https://bridge.kromann.info/convention/1000393 NB: Alle eksempler i dette opslag bygger på at man spiller 12-14 sans, så meldeforløbet 1x - 1y, 1ut

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

LEKTION 5 SPILFØRING I SANSKONTRAKTER

LEKTION 5 SPILFØRING I SANSKONTRAKTER LEKTIO 5 PILFØRIG I AKOTRAKTER elv om det er meget vanskeligt at opstille entydige regler for spilføringen, er der nogle principper, der næsten altid kan følges i sanskontrakter: 1. Tæl dine topstik 2.

Læs mere

BRIDGE er et PARSPIL ~ hvor NæO/SVO er MAKKERE, P.ELDINGERNE bruges til at søge frem til en. KONTRAKT, d.v.s. en forpligtelse til at VINDE

BRIDGE er et PARSPIL ~ hvor NæO/SVO er MAKKERE, P.ELDINGERNE bruges til at søge frem til en. KONTRAKT, d.v.s. en forpligtelse til at VINDE Lektion l BRIDGE er et PARSPIL ~ hvor NæO/SVO er MAKKERE, og ØST/\/ESf. er L4A~fE.. P.ELDINGERNE bruges til at søge frem til en KONTRAKT, d.v.s. en forpligtelse til at VINDE et bestemt ANTAL TPÆI

Læs mere

Lynbridge EasyBridge & Lynbridge

Lynbridge EasyBridge & Lynbridge Lynbridge 1.07 EasyBridge & Lynbridge Udviklet af Torben Kelså 27-10-2014 Indhold Indledning... 3 Om EasyBridge... 3 Kapitel 1- Spillets gang... 3 Sådan spiller du EasyBridge... 3 Kapitel 2 - Kortvurdering

Læs mere

LOVEN TOTALE ANTAL STIK

LOVEN TOTALE ANTAL STIK LOVEN OM TOTALE ANTAL STIK Kampen om delregnskabet på 2- og 3-trækket er det mest forekommende problem ved bridgebordet. Det er her, der i en holdkamp svinger 5-7 IMP gang på gang, og det er her de fleste

Læs mere

Lynbridge i Sorø E2017

Lynbridge i Sorø E2017 Lynbridge i Sorø E2017 Efter aftale med forfatter Torben Kelså, har jeg ændret hans lynbridge-kompendie, så der startes med det rigtige pointsystem. Redigeret af Anne Grete Rasmussen Er du forhindret så

Læs mere

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE LEKTION 1 INDLEDNING Bridgens oprindelse fortaber sig i det uvisse. Man har kendskab til, at der allerede i det 16. århundrede var et spil, der svagt mindede om nutidens bridge.

Læs mere

BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 21. marts 2008 FORKORTELSER

BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 21. marts 2008 FORKORTELSER BRIDGE Mogens Esrom Larsen 21. marts 2008 FORKORTELER B D E f H K M m n P p R U x y bonde dame eller dobler es farve, hjerter, klør eller konge major minor den anden major, M den anden minor, n m pas honnørpoint

Læs mere

2 med forskellige svarsystemer

2 med forskellige svarsystemer med forskellige svarsystemer Lad os begynde med at fastslå at -åbningen i virkeligheden er en dårlig ide. Den tager jo meldeplads fra os selv. Det strider mod det generelle princip at gode kort meldes

Læs mere

1. september Vigtige ændringer i 2017-udgaven i forhold til 2007-udgaven

1. september Vigtige ændringer i 2017-udgaven i forhold til 2007-udgaven 1. september 2017 Vigtige ændringer i 2017-udgaven i forhold til 2007-udgaven Denne artikel gennemgår de vigtigste ændringer i 2017-udgaven af bridgelovene, sammenlignet med 2007-udgaven. 2017-udgaven

Læs mere

VEJLEDNING TIL DET LILLE SYSTEMKORT

VEJLEDNING TIL DET LILLE SYSTEMKORT 1. juli 2010 Indhold VEJLEDNING TIL DET LILLE SYSTEMKORT 1. Indledning... 2 A. Formål... 2 B. Udfyldelse af systemkortet... 2 2. Generelt... 3 A. Notation... 3 B. Konventioner... 4 C. Angivelse af HP-intervaller...

Læs mere

Månedens udfordring, oktober 2017

Månedens udfordring, oktober 2017 I spiller hold og du sidder Syd med: Månedens udfordring, oktober 2017 Ø/V er alene i zonen, og din makker åbner i 3. hånd med 1 UT (15-17 HP). Hvad melder du nu? Spillet er spil 19 fra anden aften i den

Læs mere

1 = HL med 4+farve i. S V N* Ø 1ut = 6-9 HL og 0-3 kort i = 5+farve i, men lever måske ikke op til Acol

1 = HL med 4+farve i. S V N* Ø 1ut = 6-9 HL og 0-3 kort i = 5+farve i, men lever måske ikke op til Acol 01 Skanderborg ridgeklub Juleturneringen 2:3 12. december 2016. 1 = 1220 HL med 4+farve i. S V N* Ø 1ut = 69 HL og 03 kort i. 2 = 5+farve i, men lever måske ikke op til Acol 1 1ut 2 Plus standarden. 3

Læs mere

Afbryd forbindelsen. Spil 1. N / Ingen

Afbryd forbindelsen. Spil 1. N / Ingen Spil 1. N / Ingen Afbryd forbindelsen E 10 4 E 9 8 E K 10 9 2 B 7 8 7 3 4 3 D 8 6 3 9 8 3 2 9 6 K 7 2 B 5 4 E K 6 5 4 K D B 5 2 D B 10 6 5 7 D 10 - pas pas 1 1ut pas 3ut pas pas pas Meldingerne: Syd har

Læs mere

Månedens udfordring, april 2017

Månedens udfordring, april 2017 Du sidder Syd med denne slatne hånd: Månedens udfordring, april 2017 Meldingerne er gået således: Syd Vest Nord Øst Pas Pas 2 Kl Pas 2 Ru Pas 3 Ru Pas? Hvad melder du nu? Spillet er spil 11 fra sidste

Læs mere

Månedens udfordring, november 2016

Månedens udfordring, november 2016 Månedens udfordring, november 2016 Læg noget hen over Nord og Syds hænder i spillet nedenfor! Du er som Vest kommet i 6 UT og får ruder bonde ud fra Nord Syd bekender desværre ikke, men kaster en klør

Læs mere

Lynbridge 1.04. EasyBridge & Lynbridge

Lynbridge 1.04. EasyBridge & Lynbridge Lynbridge 1.04 EasyBridge & Lynbridge Udviklet af Torben Kelså 15-04-2012 Indhold Indledning... 3 Om EasyBridge... 3 Kapitel 1- Spillets gang... 3 Sådan spiller du EasyBridge... 3 Kapitel 2 - Kortvurdering

Læs mere

Månedens udfordring, december 2016

Månedens udfordring, december 2016 Månedens udfordring, december 2016 Læg noget hen over østs og vests hænder nedenfor. Du er kommet i 3 UT med Sp 5 ud. Meldeforløbet har afsløret, at øst har under en åbning med 6-farve i hjerter! Spilleplan?

Læs mere

Et eksempel: Annie og Asta er makkere. De spiller sammen med Betty og Birgit på Hold, Dameholdet.

Et eksempel: Annie og Asta er makkere. De spiller sammen med Betty og Birgit på Hold, Dameholdet. HOLDTURNERING - sådan regnes den ud I holdturnering er man 4 spillere sammen om at udgøre et hold. Man spiller stadigt parvist, ved hvert sit bord, mod et andet hold, og møder ikke hinanden. I holdturnering

Læs mere

Velkommen til Bridge

Velkommen til Bridge Velkommen til Bridge Introduktion til lynkursus i skolebridge: Bridge er Tankesport ikke gambling Gode venskaber Sjovt, udfordrende - og megasvært Melde, spille, samarbejde og vinde 1 Kursus Plan for lynkursus:

Læs mere

Lærervejledning. "Spil Bridge 3"

Lærervejledning. Spil Bridge 3 Lærervejledning "Spil Bridge 3" Til bridgelæreren Elverne får mange tips i lærebogen Spil Bridge 3 i såvel gennemgangen af teoriteksten, opgaverne som spillene. De særligt fremhævede tips bør du fokusere

Læs mere

LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL

LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL Modspillet betegnes ofte som bridgens stedbarn, da det regnes som den van-skeligste del af spillet. Allerede i Lektion 4 stiftede du første gang bekendtskab med nogle

Læs mere

SYSTEMKORT ( alle turneringer)

SYSTEMKORT ( alle turneringer) D E F E N S I V E N I N D M E L D I N G E R U D S P I L O G S I G N A L E R G E N E R E L T O M U D S P I L SYSTEMKORT ( alle turneringer) Aggressive primært uz og på 1-trinnet. UDSPIL MAKKERS FARVE USP

Læs mere

VEJLEDNING TIL DET STORE SYSTEMKORT

VEJLEDNING TIL DET STORE SYSTEMKORT 1. juli 2010 Indholdsfortegnelse VEJLEDNING TIL DET STORE SYSTEMKORT 1. Indledning... 2 A. Formål... 2 B. Udfyldelse af systemkortet... 2 2. Generelt... 3 A. Notation... 3 B. Konventioner... 4 C. Angivelse

Læs mere

Månedens udfordring, januar 2017

Månedens udfordring, januar 2017 Månedens udfordring, januar 2017 Du er som Vest kommet i 6 spar med ruder K ud fra Nord: Krydstrumfning er sagen her og giver faktisk 13 stik: Stik med ruder es, spil hjerter til esset og klør til trumf.

Læs mere

Spil med på landsholdet Tirsdag spil 1-10 Rusland Danmark Af Boje Henriksen

Spil med på landsholdet Tirsdag spil 1-10 Rusland Danmark Af Boje Henriksen Spil med på landsholdet Tirsdag spil 1-10 Rusland Danmark Af Boje Henriksen Spillene er fra EM for Juniorhold i Torquay Åbent rum: Nord: E. Rudakov Syd: A. Zaitsev Øst: Andreas Marquardsen Vest: Martin

Læs mere

LEKTION 8 SPILFØRING I TRUMFKONTRAKTER

LEKTION 8 SPILFØRING I TRUMFKONTRAKTER LEKTIO 8 PILFRIG I TRUMFKOTRAKTER om omtalt i forrige lektion er der flere fordele ved at spille med en farve som trumf. Tilstedeværelsen af trumfer både på vores og modstandernes hænder gør imidlertid,

Læs mere

MAJORSTØTTEMELDINGEN 2UT. Denne nye konvention er en "Stenberg 2ut-variant", der på alle områder er bedre end øvrige beslægtede konventioner.

MAJORSTØTTEMELDINGEN 2UT. Denne nye konvention er en Stenberg 2ut-variant, der på alle områder er bedre end øvrige beslægtede konventioner. MAJORTTTEMELDIGE 2UT Denne nye konvention er en "tenberg -variant", der på alle områder er bedre end øvrige beslægtede konventioner. Udover at have mange flere features, er konventionen usædvanlig let

Læs mere