Et nudge mod et renere København

Transkript

1 1. Semester Efteråret 2013 Et nudge mod et renere København Gruppemedlemmer Studienummer Kasper Emil Thorsen Kristian Coff Schang Andersen Nicklas Lyngbach Johnsson Hus 06.2 Vejleder Pelle Guldborg Hansen

2 Abstract This paper examines an explanation and a solution to the increasing problem that cigarette butts cause in the streets of Copenhagen. Research shows that over three billion cigarette butts are tossed on the ground in Denmark every year. This makes cigarette butts the most tossed type of litter with 43 percent. We cooperated with the Copenhagen Municipality and the waste collectors throughout the entire project, to obtain the knowledge that they possessed and to evaluate the results we obtained from our ongoing observations. Furthermore the Copenhagen Municipality recommended focusing on cigarette butts at bus stops as they are the hardest hit places, to which we agreed. We used structuralized quantitative observations containing qualitative aspects to obtain data from the smokers different kinds of behavior at bus stops. The results indicated that approximately 1 in 10 smokers would toss their cigarette butt in a trashcan or an ashtray. The results also allowed us to divide the different kinds of smokers into four categories, so-called archetypes. We made new observations to find which archetype was the most dominant. This proved to be the unconscious smoker, which represented over 80 percent of the observed smokers. Our focus was primarily directed towards reducing the amount of cigarette butts tossed on the ground by the unconscious smokers. In order to do so, we analyzed their behavior and determined which characteristics they had in common. We used the theory of nudge presented by Richard H. Thaler and Cass R. Sunstein as our primary theory and as the most important element in our project. We decided to make use of the libertarian paternalistic nudge a nudge that while allowing you to choose freely, tries to lead you towards the option that is best for you. Acquainted with the ways of doing a libertarian paternalistic nudge and the common characteristics of the unconscious smoker, we began constructing and testing prototypes of ashtrays. The first prototype resulted in an increase from 11 percent to 65 percent of total cigarette butts tossed therein. In order to pinpoint the nudging characteristics we had to create a second prototype. This prototype had some key elements changed which led us to the hypothesis that the prototype would generate a different result. The result, however, turned out to vary by only one percent from our observation of the first prototype. This led us to the conclusion that the actual nudge is not caused as much by the appearance and features of the ashtray, as it is the placement and the fact that it is a thing of its own and not physically connected to a trashcan. Although the visual appeal of the ashtray is less important than we originally thought, we can conclude that the aesthetics are greatly important in the noticeability and therefore effectiveness of the ashtray. 1

3 Forord Gruppen vil, først og fremmest, gerne sige tak til vejleder Pelle Guldborg-Hansen, for hans engagement i vores projekt. Med hans kontakter, hjælp og vejledning, har gruppen opnået et godt resultat. Derudover vil vi gerne sige tak til opponentvejleder, Stig Børsen, for god konstruktiv kritik af vores rapport, til hhv. problemformuleringsseminariet og midtvejsevalueringen. Samtidig vil vi også gerne sige tak til vores opponentgruppe, gruppe nr. 13, for ligeledes at komme med konstruktiv feedback til de to sessioner. Vi vil gerne takke Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltnings kommunikations konsulent, Lene Veilbæk, og driftsfolkene, for deres engagement til de aftalte møder og for at lade os deltage i deres arbejde. Endvidere skal de takkes for deres rammer og forslag i forhold til vores design. Vi vil også gerne sige tak til gruppe 1 for godt samarbejde med henblik på indsamling af empiri d. 4. og 11. november. Til sidst vil vi i gruppen gerne takke hinanden, for et godt samarbejde under hele rapportskrivningen. 2

4 Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Forord... 2 Indledning... 5 Problemfelt... 6 Problemformulering... 6 Delspørgsmål... 6 Motivation... 7 Semesterbinding... 8 Design og Konstruktion... 8 Subjektivitet, Teknologi og Samfund... 9 Indsamling af empiri Observationer af rygeres adfærdsmønstre Møder med Københavns Kommune Krav til designet Egne præferencer Teori Nudge Københavns Kommune nudger Nudge som teori Valgarkitekt Libertariansk paternalisme Humans and Econs To systemer Adfærdspsykologi Forsøget med hundene Videreførte teorien til mennesker Belønning og straf Brugt i projektet Arketyper Kognitiv psykologi Metode

5 Kvantitative metoder Kvalitative metoder Designløsningen Observationsskemaer Feltobservationer Strukturerede observationer Analyse Prototype Materialer til 1. prototype: Prototype Materialer til 2. prototype: Testresultater 10/12/13 Kl. 14:00-16: Analyse af resultater Observationer Prototype Prototype Sandet Størrelsen Placering Den almindelige skraldespand Zone Farve Det endelige design Æstetik Placering Konstruktionen Adfærdsanalyse Diskussion Alternativt askebæger Placering Farve Størrelsen

6 Konklusion Perspektivering Kan du ramme? Fluen i pissoiret Forsøget i Operaen De gule zoner i Københavns lufthavn Litteraturliste Bøger: Hjemmesider: PowerPoint præsentationer: Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Indledning Det er i stigende grad et problem, at der bliver smidt cigaretskod på gaden, i stedet for i askebægere eller skraldespande i Danmark. Det skønnes, at der i dag bliver smidt omkring 9 millioner cigaretskod på gaden eller i naturen i Danmark på daglig basis. Dette bliver til over 3 milliarder cigaretskod på et år 1. Ifølge en undersøgelse fra udgjorde cigaretskod i % af det samlede antal stykker affald der blev smidt på gaden eller i naturen i Danmark. 2 Dette er et problem for Københavns Kommune, som har sat sig for, at være Europas reneste hovedstad inden I Københavns Kommune alene, udgør cigaretskod ca. 70 % af alt affald, der er samlet op fra gader og veje 4. Cigaretskod udgør dermed en væsentlig højere procentdel af affald i Københavns Kommune end på landsplan Senest besøgt 18/ Senest besøgt 18/ Senest besøgt 18/ Senest besøgt 18/

7 København har et stort problem, hvad henkastede cigaretskod angår både procent- og antalsmæssigt i forhold til affald i gadebilledet. Det er derfor oplagt at tage København som råderum, samtidig med at vores vejleder, Pelle Guldborg Hansen, har relevante kontakter i byen. Problemfelt Vores projekt beskæftiger sig med den designproces, der har fundet sted, i forbindelse med produktionen af et askebæger. Dette askebæger har til formål at nudge Københavns rygere, til at benytte dette fremfor at kaste deres cigaretskod på jorden. Som nævnt i indledningen 5, udgør antallet af cigaretskod en stor del af affaldet i Københavns Kommune. Vi vil med vores design forsøge at reducere dette antal, ved at nudge folk til at benytte askebægeret. Askebægeret, vi har designet i forbindelse med projektet, besidder en af de mest iøjefaldende kvaliteter, man finder ved de lysegrønne skraldespande opstillet i København i forbindelse med kampagnen Ren kærlighed til KBH, nemlig farven. Formålet med denne farve er at fange folks opmærksomhed. Dette kan lade sig gøre, da farven skiller sig ud fra omgivelserne i en sådan grad, at den hurtigt fanger folks opmærksomhed og dermed gør opmærksom på mulighederne for at skille sig af med deres cigaretskod. Derudover har vi valgt at anvende denne farve, da folk allerede forbinder den med renholdelse og vedligeholdelse i og med, at den allerede anvendes i en renholdelseskampagne. Dermed er vores ønske for dette askebæger, at det i stil med de førnævnte skraldespande, kan bidrage til et renere gadebillede. Problemformulering Hvordan kan man nudge folk til at ændre adfærdsmønstre med henblik på at nedsætte mængden af henkastede cigaretskod ved busstoppesteder i Københavns gadebillede? Delspørgsmål - Hvordan kan et askebæger designes og placeres, så det opfylder Københavns Kommunes krav omkring funktionalitet, placering og tilgængelighed? 5 Et nudge mod et renere København K. Thorsen m.fl side 5 6

8 Motivation Under gruppedannelsen, var alle i gruppen enige om, at vores emne skulle være et, hvor vi som studerende kunne få indflydelse. Vi fandt reducering af cigaretskod ved busstoppesteder interessant, da det var et af de emner, hvor vi kunne få denne indflydelse. Samtidig med det, er emnet relevant i dag, eftersom cigaretskod udgør en stor procentdel af det samlede antal skrald 6. Vi valgte København som vores fokusområde. Dette valg blev truffet på baggrund af, at det både er hovestaden og den største by i Danmark. Vi fik hurtigt en dialog i gang med Københavns Kommune, som viste begejstring for projektet. Københavns Kommune har kampagnen Ren kærlighed til KBH kørende, hvilket var til stor nytte for os, da det gjorde Københavns Kommune ekstra motiverede for at sætte os i gang. Vores vejleder, Pelle Guldborg Hansens, salgstale under gruppedannelsesprocessen samt hans kontakter til Københavns Kommune, var udslagsgivende for vores engagement og valg af emnet. 6 Senest besøg 18/

9 Semesterbinding I forbindelse med semesterbindingen Design og konstruktion for 1. semester har vi designet et produkt, som kan nudge folk til ikke at smide deres cigaretskod på gaden. Designet skulle være tiltalende, og brugervenligt for rygeren. Udover Design og konstruktion, har vi valgt at inddrage Subjektivitet, Teknologi og Samfund, at det var interessant at undersøge, hvordan vores produkt kunne redefinere samfundets generelle syn på cigaretskod i gadebilledet. Design og Konstruktion Design og konstruktion kommer til udtryk i vores design. Vores design har været igennem de faser, som gør sig gældende i en design proces 7 : (Figur1) Hvis vi tager udgangspunkt i vores produkt, havde vi et problem, som lød, at der lå mange cigaretskod i Københavns gadebillede. Derfor kom vi med en designløsning, der havde til hensigt at løse problemet. Vi byggede og testede en prototype. Ved evaluering af resultaterne fandt vi frem til, at designet var vellykket. Der var enighed bland gruppemedlemmerne og repræsentanterne fra Københavns Kommune om at designet kunne optimeres rent visuelt. Derfor lavede vi en ny prototype, som blev mindre og mere håndgribelig i forhold til, hvordan den skulle tømmes, udseendet og størrelsen. 7 Pries-Heje, Jan - powerpoint - 13/

10 At tage sit design tilbage til reevaluering hører under den måde, hvorpå man finder den bedste designløsning 8. Med dette i baghovedet besluttede vi os for at lave vores design om, så det blev en mindre model. Subjektivitet, Teknologi og Samfund Vi valgte endvidere at inddrage Subjektivitet, Teknologi og Samfund i rapporten, da vi mente at det hang godt sammen med den måde, hvorpå vi kunne tænke os, at vores produkt skulle påvirke folk. Det som vi havde i tankerne om vores design var, at få folk til at tænke på en skodfri by, når de så på vores askebæger. Samtidig skulle rygerne informeres om, at det er okay at ryge, så længe skoddene ender i askebægeret. Rygerne skulle ligeledes kunne samles om askebægeret, da det også kunne indikere en zone, hvor man kan ryge uden at genere andre. For at få denne forståelse brugte vi STS-cirklen 9 : (Figur2) For at forklare cirklen, er samfundet i den ydre ring symboliseret ved S, teknologien symboliseret ved T og individerne symboliseret ved H. Den skal forstås ved, at vi mennesker og teknologier er inde i et samfund. Samtidig med dette påvirker vi hinanden på kryds og tværs, mens der udefra kan komme forskellige indvendinger. 8 Et nudge mod et renere København Side 8 Figur 1 9 Schraube, Ernst - powerpoint - 9/

11 Ved møder med Københavns Kommune blev vi gjort opmærksomme på deres visioner med henblik på kampagnen, Ren kærlighed til KBH. Et af deres mål er, at være Europas reneste by i Endvidere, vil de gerne have at København ses som en ren by generelt. Askebægeret skaber opmærksomhed, da folk bliver bevidste om, at der bliver gjort noget for at komme problemet med cigaretskod i gadebilledet til livs. Indsamling af empiri Observationer af rygeres adfærdsmønstre I forbindelse med vores projekt i samarbejde med Københavns Kommune og Ren kærlighed til KBH, har vi foretaget en række observationer omkring rygeres adfærdsmønstre, når det kommer til afskaffelse af deres cigaretskod. Formålet med disse observationer, var at danne os et overblik over udbredelsen af problemet, samt give os et større indblik i hvor, hvordan og, ikke mindst, hvorfor problemet er udbredt.. Vi har i forbindelse med vores projekt valgt at fokusere på busstoppesteder i Københavnsområdet, da det er et meget udbredt fænomen, at folk får sig en Vente-smøg imens de venter på bussen. 11 Dette giver os rig mulighed for at samle det ønskede data ved busstoppesteder. Vi har foretaget observationer ved busstoppestederne på Vesterbros Torv og Axel Torv på Vesterbro samt i krydset mellem Elmegade og Nørrebrogade og i Runddelen på Nørrebro. Vi valgte disse busstoppesteder, da der ofte er mange mennesker der benytter dem og derved rig mulighed for indsamling af data. Før vi begyndte selve observationerne, var det nødvendigt for os at fastlægge nogle rammer, indenfor hvilke vi skulle holde os, da der findes en lang række metoder til foretagelse af observationer. Vi ønskede naturligvis at holde os til de metoder, der havde størst relevans for os, samt gav det mest brugbare resultat. For at opnå de mest relevante resultater lavede vi et skema til optælling af rygerne, hvor det var muligt at notere, hvordan disse skilte sig af med deres cigaret. På dette skema gjorde vi det muligt, at notere forskellige faktorer, der kunne have indflydelse på resultatet. De faktorer vi mente var mest væsentlige, og kunne påvirke et resultat i højest grad, var 10 Et nudge mod et renere København K. Thorsen m.fl Side Senest besøgt d. 18/

12 omgivelserne omkring busstoppestedet, hvilken type busstoppested der var tale om, om der var nogle begivenheder den pågældende dag, hvad tid på dagen der var tale om og ikke mindst vejret. På Axel Torv var der et eksempel på nogle omgivelser, der kunne have en indflydelse på resultatet. Der holdt en pølsevogn i nærheden af stoppestedet. Dette kunne påvirke resultatet, i og med at folk kunne stå i nærheden af den og spise imens de røg en cigaret, som endte på jorden, da den ikke blev røget ved siden af et askebæger. Et andet eksempel på omgivelser der i høj grad kunne påvirke resultatet er, om der er opsat askebægere eller skraldespande ved busstoppestederne. I forbindelse med Købehavns Kommunes kampagne Ren kærlighed til KBH er der opsat skraldespande ved en lang række busstoppesteder i København, for at mindske mængden af henkastet affald, deriblandt cigaretskod, i gadebilledet. Disse skraldespande har ofte et indbygget askebæger på siden af låget. Er en sådan skraldespand opsat ved et busstoppested, er sandsynligheden for, at folk smider deres cigaretskod på gaden naturligvis væsentlig mindre, end hvis der ikke er en skraldespand. Placeringen af denne skraldespand har sandsynligvis også en betydning for, hvor hyppigt den bliver brugt. Står skraldespanden på samme side af busskiltet som man står og venter på bussen, er der større sandsynlighed for, at folk vil lægge mærke til den og bruge den fremfor at smide deres cigaretskod på jorden. Vi har dog også set busstoppesteder, hvor denne skraldespand stod på den side af busskiltet, hvor man ikke stod og ventede, hvilket gjorde at den nærmest blev skjult. Et eksempel på en type busstoppesteder er, hvor der kun står et busskilt, hvorpå man kan se hvilke busser der kommer samt hvor ofte. Andre steder, oftest hvor der kommer flere busser, er der opsat et halvtag og en bænk. Det vil i høj grad have relevans for resultatet, hvilken type busstoppested vi beskæftiger os med, da antallet af mennesker, og dermed rygere, vil være forskelligt. Da vi observerede på Vesterbros Torv og Axel Torv, blev der samme aften spillet landskamp i Parken, og festlighederne i forbindelse med dette var så småt ved at begynde på observationstidspunktet. Ved sådanne begivenheder er sandsynligheden for, at der er flere mennesker udendørs markant større, end hvis der ikke foregår noget udover det ordinære. En anden vigtig faktor er tidspunktet på dagen og året. I sommerhalvåret er der typisk flere mennesker udendørs end i vinterhalvåret. Tidspunktet på dagen har også en stor indflydelse, da der vil være flere mennesker på nogle tidspunkter af dagen end andre. Om morgenen vil folk typisk være på vej på arbejde, og der vil derfor være mange mennesker. Midt på dagen, når folk er på arbejde, vil antallet af mennesker i gadebilledet være mærkbart reduceret. Igen om eftermiddagen 11

13 vil der være flere mennesker, da folk skal hjem fra arbejde igen. Altså vil der typisk være mulighed for en større mængde data om morgenen og eftermiddagen end midt på dagen. Den sidste, og måske mest væsentlige, faktor vi valgte at tage højde for, var vejret. Regner det, er det ikke usandsynligt at færre mennesker, vil tænde deres cigaret, da der er risiko for, at den bliver våd og går i stykker. Derudover er der en tendens til, at folk finder sammen under tagene på busstoppestederne, for at undgå at blive våde. Når mange mennesker står samlet på lidt plads, er det også sandsynligt at færre vil tænde en cigaret, da det højst sandsynligt vil genere markant flere mennesker, end hvis man stod for sig selv og røg den. Dog gjorde vi os også overvejelser om, om der var en større tendens til, at folk smed deres cigaretskod på gaden i regnvejr fremfor i solskinsvejr, da skoddet alligevel ville flyde med vandet ned i kloakken. Vi brugte også skemaet til at notere, hvordan rygeren skilte sig af med sin cigaret. Vi valgte 8 forskellige kategorier, da det er vigtigt at notere, hvordan dette foregik i en mere detaljeret grad, end blot om cigaretten blev smidt på jorden eller i et askebæger. Vi valgte at holde øje med, om cigaretten blev røget færdig, om den blev skoddet og om den blev smidt i en skraldespand/askebæger eller om den blev smidt på jorden. De otte forskellige kategorier ser altså ud som følgende: Færdigrøget Skoddet Skraldespand/askebæger Færdigrøget Ikke skoddet Skraldespand/askebæger Ikke færdigrøget Skoddet Skraldespand/askebæger Ikke færdigrøget Ikke skoddet Skraldespand/askebæger Færdigrøget skoddet smidt på jorden Færdigrøget ikke skoddet smidt på jorden Ikke færdigrøget skoddet smidt på jorden Ikke færdigrøget ikke skoddet smidt på jorden 12

14 Grunden til at vi valgte at kigge på, om cigaretten var færdigrøget eller ej, skyldtes at det viser om personen blot skulle have sit fix, før bussen kom, ligegyldigt om der var tid til en hel cigaret eller ej. Dette kan fortælle noget om folks personlighed og adfærdsmønstre når det kommer til rygning. Om cigaretten blev smidt i et askebæger, en skraldespand eller endte på jorden, er nødvendigt at undersøge, da vores projekt har til formål at reducere mængden af cigaretskod, der bliver smidt på jorden. En forudsætning for, at projektet kan lykkedes er, at vi har indblik i, hvor udbredt problemet er. Til sidst valgte vi at holde øje med, om folk skoddede deres cigaret, når de skilte sig af med den, eller blot smed den uden at slukke gløden først. Dette er også relevant at tage højde for, da det kan tyde på, om folk er klar over, hvordan de skiller sig af med deres cigaret, eller om det simpelthen er blevet en del af deres hverdag i så høj en grad, at de ikke længere tænker over det. Alle disse har vi valgt at holde øje med, da det i sidste ende vil give os et betydeligt større indblik i, hvor og hvordan vi skal sætte ind, og hvad vi skal fokusere på i forhold til dette problem. Derudover skal det nævnes, at vi udelukkende valgte at observere folk der skulle med en bus fra det pågældende busstoppested, og altså ikke folk der bare gik forbi eller befandt sig i nærheden af stoppestedet. Møder med Københavns Kommune Krav til designet Til vores møder med Københavns Kommune og enkelte driftsfolk blev vi gjort opmærksomme på en række krav, som skal opfyldes, før vores design kan blive godkendt og implementeret ved busstoppestederne i København. Først og fremmest skal designet være solidt og robust. Dette indebærer både, at askebægeret skal stå fast, så det ikke kan flyttes eller væltes, samt de anvendte materialer til fremstillingen af askebægeret, så det kan holde til lidt af hvert. Det danske vejr er meget vekslende, og askebægeret skal derfor kunne modstå meget, om det er regn, sne eller orkan. Udover vejret fik vi fortalt under et af møderne af en renovationsmedarbejder fra Københavns Kommune, at der i Danmark er en tendens til, at ting der ikke er låst fast på en eller anden vis, bliver udsat for hærværk, derfor har vi gjort os en række overvejelser om, hvordan man kan sætte askebægeret fast med en kæde, en wire 13

15 eller lignende. Dette er vigtigt at forebygge ved at fremstille askebægeret i et kraftigt materiale samt ved at bore det fast i jorden eller fastgøre det på anden vis, så det ikke kan flyttes. Et andet vigtigt krav vi blev gjort opmærksomme på under samtalen om vind og vejr var, at det skulle være muligt for regnvand at løbe frit igennem askebægeret, da de ellers ville flyde over og cigaretskodderne dermed ville ende på jorden. Udover ovenstående var det et krav fra Københavns Kommune, at askebægeret blev fremstillet på en måde, så det ikke blev varmt på ydersiden. Dette kunne hurtigt føre til nogle situationer, hvor folk kom til skade, enten på grund af uopmærksomhed, eksempelvis hvis en person kom til at læne sig op ad askebægeret, eller nysgerrighed, eksempelvis hvis et barn ville undersøge hvad det var og mærkede på det med hænderne. Et yderligere meget vigtigt krav vores askebæger skulle opfylde, var i forbindelse med placeringen. Det måtte ikke stå i vejen for nogen eller noget. Et eksempel på dette kunne være, hvis man placerede askebægeret foran en butik kunne det komme til at stå i vejen for butikkens udendørs varer. Derudover kan det stå i vejen for rengøringsmaskiner, der har til formål at rengøre fortove og veje. Til sidst blev det gjort klart til møderne, at det var vigtigt, at askebægeret kunne tømmes og rengøres nemt og effektivt. Specielt tømningen måtte ikke tage betydeligt længere tid, end tømningen af de nuværende askebægere, som sidder i kanten på nogle af de eksisterende grønne skraldespande som er sat op i forbindelse med kampagnen Ren kærlighed til KBH, da dette skal gøres flere gange om ugen. Rengøringen af askebægeret skulle også kunne foregå uden for meget besvær. Dog blev vi gjort opmærksomme på, at der ikke var ligeså store krav til dette, da rengøringen ikke skulle foregå ligeså ofte som tømningen. Egne præferencer Udover den række krav som skulle opfyldes før vores askebæger kunne implementeres i gadebilledet, havde vi en række personlige præferencer til designet. En meget vigtig faktor når man opstiller et produkt som dette, hvis det skal have den ønskede effekt er produktets synlighed. Til dette har den primære diskussion gået på, hvilken farve askebægeret skulle have. Vi blev enige om, at den optimale farve formentlig ville være en lys grøn farve, magen 14

16 til farven på skraldespandene opstillet i forbindelse med Københavns Kommunes kampagne Ren kærlighed til KBH. Grunden til dette valg var, at folk i en høj grad allerede har vendt sig til den lysegrønne farve, og derfor i forvejen underbevidst associerer denne med skrald. Udover dette, mente vi også at en kraftig farve ville gøre det markant lettere at få øje på askebægeret. Udover farven på askebægeret er det nødvendigt at det blev placeret i en hvis højde. Først og fremmest så det var så synligt og fremtrædende som muligt, men også så det var i en højde der gjorde det lettere at skodde sin cigaret. Renovationsmedarbejderne fra Københavns Kommune gjorde os til et af møderne opmærksomme på, at mange rygere vælger at kaste deres færdige cigaret fra sig på gaden uden at skodde den, for at slippe for at bukke sig. Vores første prototype målte 74 centimeter i højden. Et askebæger i denne højde vil tillade rygerne at skodde deres cigaretter uden at være nødsaget til at bukke sig ned. En anden præference vi havde i forbindelse med vores design var, at vi ønskede at skabe en slags rygezone omkring askebægeret. Til vores prototyper gjorde vi dette ved at placere askebægeret på en cirkelformet træplade vi havde malet i samme farve som resten af askebægeret. Det primære formål med denne træplade var egentlig fra starten at øge selve askebægerets synlighed, men vi oplevede at den skabte den ønskede rygezone. Dette oplevede vi ved, at vi så flere rygere stille sig op rundt om askebægeret. Et eksempel på dette var to unge mænd som skulle med en bus som ankom senere. I ventetiden stillede de sig hen ved siden af askebægeret og røg deres cigaretter, hvorefter de begge skoddede dem i askebægeret og steg på bussen. Til sidst blev vi i gruppen enige om, at det ville være at foretrække, hvis der var en kant på askebægeret, så rygerne have mulighed for at skodde cigaretten, men samtidig også mulighed for blot at smide cigaretskoddet fra sig ned i askebægeret uden at skodde den. 15

17 Teori Nudge Københavns Kommune nudger Københavns Kommune har forsøgt at sørge for mindre skrald i gaderne, ved at opsætte lysegrønne skraldespande med teksten Ren kærlighed til KBH på. Udover det, er der grønne fodspor hen til nogle af skraldespandene, så man lettere kan lokalisere dem. Noget af det der gør, at skraldespandene er mere attraktive for øjet og at de faktisk virker, er at Københavns Kommune har brugt nudge som teori i deres design. Dette afsnit vil redegøre for, hvad der ligger bag nudge og forklare, hvordan vi har brugt nudge som teori til vores designløsning. Nudge som teori Direkte oversat fra engelsk betyder nudge: puf og det er grunden til, at Richard H. Thaler og Cass R. Sunstein valgte ordet nudge i deres bog Nudge: Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness 12. Richard H. Thaler og Cass R. Sunstein fortæller i bogen, hvordan man kan puffe/nudge folk i en bestemt retning, kun ved at ændre på småting i et eksisterende scenarie. Et eksempel i starten af bogen beskriver, hvordan en kvinde ved navn Carolyn, bestyrer af mange skolecafeterier, nudger børn til at ændre deres madvaner. Carolyn gave the directors of dozens of school cafeterias specific instructions on how to display the food choices. In some schools the desserts were placed first, in others last, in still others in a separate line 13 Det resulterer i, at Carolyn opdager en stor ændring i, hvad børnene indtager af mad på de forskellige skolecafeterier, bare ved at ændre på opstillingen af maden og uden at ændre på menuen. Carolyn har nudget. Hun kan nu vælge at rette sin nudge i en positiv retning, ved at ændre opstillingen af maden så børnene f.eks. spiser mere salat end pommes frites, som givetvis, ville have været et af resultaterne på de skoler undersøgelsen fandt sted. 12 Nudge: Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness - Cass R. Sunstein 13 Nudge: Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness - Cass R. Sunstein - side 3 linje

18 Valgarkitekt A nudge, as we will use the term, is any aspect of the choice architecture that alters people s behavior in a predictable way without forbidding any options or significantly changing their economic incentives. To count as a mere nudge, the intervention must be easy and cheap to avoid 14 Choice architect, som betyder valgarkitekt, er den person som opstiller nudget. Valgarkitekten må hverken udelukke nogle af valgmulighederne, eller lave økonomiske fordele ved at foretage et af valgene. F.eks. må valgarkitekten ikke fjerne alt fastfood fra cafeteriet, eller gøre alt det sunde gratis. Vores designløsning omkring en måde at nudge folk til at smide deres skod ud, må derfor ikke, eksempelvis, være en maskine der belønner personen, for at smide skoddet ud. Selvom det måske ville være effektivt med henblik på udryddelsen af skod i gadebilledet, ville det ikke tælle som et nudge. Da Carolyn, som valgarkitekt, tog det valg at nudge børnene, var det med formål at skabe en sundere livsstil. Hun kunne have peget sit nudge hen imod at gøre den usundere eller gøre en bestemt madvare mere eftertragtet for at skabe større indtægter. Libertariansk paternalisme Carolyn havde valget mellem at nudge elever på forskellige måder: 1. Arrange the food to make the students best off, all things considered. 2. Choose the food order at random. 3. Try to arrange the food to get the kids to pick the same food they would choose on their own. 4. Maximize the sales of the items from the suppliers that are willing to offer the largest bribes 5. Maximize profits, period. 15 Libertariansk paternalisme beskrives som en ny bevægelse, der søger mod at give folk deres frie valg, men stadigvæk skubbe dem i en retning, der kommer dem til gode i sidste ende. Derfor tæller 14 Nudge: Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness - Cass R. Sunstein - side 8 linje Nudge: Improving Decisions About Health, Wealth and Happiness - Cass R. Sunstein - side 2 linje

19 Carolyns valgmulighed 1 som libertariansk paternalistisk, imens de fire andre valgmuligheder der stadig tæller som nudge, ikke tæller som libertariansk paternalistiske. Ordet libertarianisme er afledt af engelsk libertarian, afledn. af liberty 'frihed', og -isme. 16 Paternalisme (latin pater: far) betyder formynderi. En paternalistisk holdning kan opsummeres på følgende måde:»jeg ved bedre end dig selv hvad der er bedst for dig, og det giver mig ret til at bestemme for dig.«17 For at give en bedre mening omkring, hvornår noget tæller som et libertariansk paternalistisk nudge, forklarer vi det ved at dele begreberne op, og sætte dem sammen på forskellige måde med denne figur, vi selv har lavet. LL LP Det gule felt dækker over et paternalistisk nudge, som er et nudge, hvor du ikke selv får lov at bestemme over dine valg. Det kunne f.eks. være en udelukkelse af burger i cafeteriet. Det røde felt dækker over et libertariansk nudge, hvilket er et nudge der præsenterer dig for alle valgmulighederne, og frit lader dig LN tage et valg. Det kunne f.eks. være Carolyns valgmulighed to og tre. Libertariansk nudge fokuserer derfor på at efterlade dig med det frie valg. L = Libertariansk P = Paternalistisk N = Nudge Det grønne felt dækker over libertariansk paternalisme, hvilket vi ikke vil gå i dybden med, da nudge feltet ikke indgår. Det sort skraverede felt i midten, der dækker over et libertariansk paternalistisk nudge, er derfor et nudge kombineret af de to før forklarede nudges. Et sådant nudge, der kombineret bliver til et helt nyt begreb vi kalder libertariansk paternalisme, går ind for det frie valg, men prøver stadig, at nudge folk i en retning som vil gøre deres liv bedre tarianisme - Senest besøgt 18/ Senest besøgt d. 18/

20 Rather they are self-consciously attempting to move people in directions that will make their lives better. They nudge 18 Den umarkerede del af N i figuren repræsenterer andre måder at nudge på, og vi kan konkludere, at der findes mange andre forskellige måder at nudge på end kun at gøre det på en libertariansk paternalistisk måde. Der skal være mange forskellige væsentlige faktorer på spil, hvis det skal tælle som et libertariansk paternalistisk nudge. Den måde vi nudger folk til at smide cigaretskod i vores askebæger tæller som libertariansk paternalistisk, og det er begrundet på følgende måde: Den libertarianske del af nudget ligger i, at rygerne stadigvæk har mulighederne for at smide deres cigaretskod på gaden, vejen, i lommen, i skraldespanden mv. Vi fjerner ikke nogle af disse muligheder rygerne har altså stadig deres frie valg. En undersøgelse udført af Hold Danmark Rent siger at godt 67 % bliver vrede eller aggressive, hvis der ligger affald, der hvor de bor, mens 41 % bliver kede af det. Undersøgelsen viser også, at glæden ved ens eget kvarter stiger betragteligt, når der ikke ligger henkastet affald, og dermed stiger ønsket om at opholde sig der 19. Derfor går vi ud fra at hvis antallet af cigaretskod smidt på jorden falder, stiger livskvaliteten hos rygerne samt hos resten af Københavns indbyggere. The paternalistic aspect lies in the claim that it is legitimate for choice architects to try to influence people s behavior in order to make their lives longer, healthier, and better. 20 Derfor går vi ikke kun som gruppe, men som valgarkitekter paternalistisk til værks, og ændrer på valgmulighedernes opstilling, og sætter et askebæger op et sted, hvor man bliver nudget til at smide sit cigaretskod i. Humans and Econs Bogen Nudge, Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness introducerer os til 2 forskellige stereotyper, Econs og Humans. Econs: homo economicus, også kaldet economic man Nudge: Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness - Cass R. Sunstein - side 8 linje Besøgt d. 5/ Nudge, Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness - Cass R. Sunstein side 5 linje

21 Humans: homo sapiens 22 Econs, som vi vil referere til som rationelle agenter, er de personer som tager ufejlbare valg, og tænker rationelt i alle situationer. Eksempelvis ville en rationel agent ikke blive påvirket af Carolyns beslutning, om at ændre på valgmulighederne i cafeteriet. Det skyldes at en rationel agent kigger på alle valgmulighederne og træffer sit valg på baggrund af alle faktorer der har en indvirkning på dette og ignorerer selve opstillingen af valgmulighederne. For at tage vores prototype som eksempel, vil en rationelt tænkende ryger kigge på valgmulighederne i det givne scenarie, og slet ikke blive påvirket af et nudgende neongrønt askebæger. Han vil udelukkende kigge på, om der var et askebæger eller ej, og da der allerede er et eksisterende askebæger, udover vores prototype, vil det blive en overflødig valgmulighed for den rationelle agent. Humans, som vi referer til som nutidens mennesker, ikke altid rationelt tænkende. trouble with long division if they don t have a calculator, sometimes forget their spouse s birthday, and have a hangover on New Year s Day. 23 Nutidens menneske træffer ikke altid det rationelle valg, og lader sig let påvirke af forskellige faktorer. Eksempelvis vil nogle mennesker gerne spare op til deres pension, spise sundt og motionere regelmæssigt, men formår stadig ikke at gøre det. De har mulighederne, men fejler og træffer et andet valg, da de ikke tænker rationelt. In accordance with our definition, a nudge is any factor that significantly alters the behavior of Humans, even though it would be ignored by econs. 24 Grundet vores mangel på udelukkende rationel tankegang, kan vi sætte endnu et askebæger op, eller rykke på et eksisterende og give det nudgende funktioner i form af placering, farve, visuel fremtræden mv. Således tager vores prototype udgangspunkt i den forudsætning, at menneskerne i Københavns Kommune anses som værende humans og ikke econs. 21 Nudge, Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness - Cass R. Sunstein side 6 linje Nudge, Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness - Cass R. Sunstein Side 7 linje 2 23 Nudge, Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness - Cass R. Sunstein Side 7 24 Nudge, Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness - Cass R. Sunstein Side 8 linje

22 I vores situation, som valgarkitekter, vil vi derfor opstille et nudge, der gør rygerne mere opmærksomme på, at der er et askebæger, og derfor mere oplyste omkring valgmuligheden at smide skoddet ud. Normalt vil rygerne slet ikke tænke over dette, men ved at opstille nudget, fremstår det klarere for dem, at der er et valg. Vi vil nudge dem til at tage et mere rationelt valg, der resulterer i færre cigaretskod på gaden. To systemer Bogen Nudge, Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness forklarer at der findes to forskellige tænke-systemer. System 1: The Automatic System is rapid and is or feels instinctive, and does not involve what we usually associate with the word thinking 25 Det automatiske system bruger vi eksempelvis, hvis vi mister balancen. Sker dette, vil vi forsøge at genvinde balancen, uden at tænke over det. your gut reaction 26 System 2: The Reflective System is more deliberate and self-conscious. 27 Det reflektive system bruger vi eksempelvis, når vi bliver spurgt om et besværligt regnestykke. Man skal koncentrere sig, og gøre en indsats for at regne det ud, og selve processen er meget langsommere end handlinger udført af det automatiske system: your conscious thought 28 Nutidens menneske og den rationelle agent kan bruge både det automatiske og det reflektive system. For valgarkitekten er det dog vigtigt at vide, hvilket system og hvordan det bliver brugt, det sted vi vil nudge folk. I vores tilfælde har vi observeret rygernes adfærd, der fandt sted ved 25 Nudge, Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness - Cass R. Sunstein Side 19 linje Nudge, Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness - Cass R. Sunstein side 21 linje Nudge, Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness- Cass R. Sunstein side 20 linje 4 28 Nudge, Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness - Cass R. Sunstein side 21 linje 5 21

23 busstoppestederne, og konkluderet at der er flest, der skiller sig af med deres cigaretskod ubevidst. Den ubevidstes handling er blevet trænet til at bruge det automatiske system. The Automatic System starts out with no idea how to play golf or tennis. Note, however, that countless hours of practice enable and accomplished golfer to avoid reflection and to rely on her Automatic System 29 Når man starter til f.eks. fodbold, vil du bruge det reflektive system til at træffe de rigtige beslutninger, om hvordan du vil håndtere en given situation. Du skal f.eks. vide hvor du skal ramme bolden, hvor hårdt, hvornår osv. Men som tiden går og du bliver mere trænet i fodbold, vil du udvikle en teknik, der undgår det reflektive system, og stoler på dit automatiske system, samtidigt med at udfaldet stadig er det samme. Det automatiske system forbedres. Rygerne går igennem samme proces. De starter med at ryge deres første cigaret og tænker reflektivt over deres valg, mht. måder at komme af med det på. Som tiden går, og de ryger flere cigaretter, vil deres valg undgå den reflektive tankegang og stole på det automatiske system, da rygerne jo har prøvet at komme af med deres cigaretskod mange gange før. Når det automatiske system tager over, vil rygeren bruge den måde, som det reflektive system har udviklet, til at komme af med skoddet hver gang. Medmindre der er andre faktorer der kommer i spil, som hvis man f.eks. er til familiefødselsdag, og skal smide sit cigaretskod ud foran nogle familiemedlemmer, så vil man gerne fremstå som et godt menneske og undvige sin normale automatiske handling. Prototype 1 og 2 nudger derfor også rygerne til at foretage nye reflektive valg udenom deres førhen trænede automatiske system. Ved at opnå de reflektive valg hos rygerne, der resulterer i at de smider deres cigaretskod ud i vores prototype, har vi en hypotese om, at når det automatiske system vænnet sig til at smide deres skod ud i vores design, vil de fortsætte med at bruge det. Adfærdspsykologi Som tidligere har nævnt, vil teorien om nudge blive brugt, som en del af vores måde at løse vores problemformulering på. Endvidere har vi tidligere beskrevet, hvad nudge i sin grundform er, og 29 Nudge, Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness - Cass R. Sunstein side 20 linje

24 hvordan vi har tænkt os at bruge den. Men for at få den helt rigtige forståelse for, hvordan nudge påvirker folk, skal man have en forståelse for menneskers adfærd. Når man snakker med folk med forstand på adfærdspsykologi, vil de oftest tage udgangspunkt i, at mennesket er et biologisk individ 30. Et individ, som igennem i sit liv bliver udsat for forskellige former for påvirkning. Man snakker derfor om en person, som er sammensat af det udefrakommende, det kan være daginstitutioner, venner, familien osv. og det biologiske, den måde, hvorpå vi mennesker er født: ganske upåvirkede og nemt manipulerede. Som adfærdspsykolog fokuserer man udelukkende på, hvordan mennesker reagerer og ikke på det underbevidste. Når man igennem adfærdspsykologien skal analysere folk, kigger man, som skrevet ovenfor, udelukkende på menneskets reaktion, da man mener at menneskets følelser forandres livet igennem netop pga. den adfærd man har som individ. Man har opstillet det således at ens adfærd bestemmes ud fra to parametre: stimulus (påvirkning) og respons (adfærd). Forsøget med hundene Som adfærdspsykolog lavede Ivan Pavlov et forsøg med nogle hunde. Inden forsøget gik i gang, fik Pavlov indopereret nogle små rør i hundene, som skulle være med til at måle spytproduktionen. Han viste derefter hunden et stykke kød, og hundens spytsekretion øgedes. Han lod en klokke ringe, og hunden spidsede ører. Det er biologiske reaktioner altså ubetinget respons. Men når han et antal gange havde ladet de to stimuli, kød og klokke, forekomme samtidig, skete der en ændring i hundens adfærd. I samme øjeblik klokken lød, savlede hunden også selv om der ikke var noget kød. 31 Som det er forklaret i eksemplet ovenfor, kan det ses at Pavlov, vha. klokken har påvirket hundene til at tro, at hver gang han ringer med klokken, så får de et stykke kød. Dette kunne konkluderes ud fra hundenes spytproduktion som steg, efter man ringede med klokken Senest besøgt 18/ Senest besøgt 18/

25 For at give et visuelt eksempel. 32 For at drage en parallel til et andet eksempel, blev der tilbage i 2010 lavet en undersøgelse med bier, som skulle hjælpe den engelske lufthavn i kampen mod indsmugling af narkotika 33. Når bier kommer i kontakt med ting som indeholder sukker, har de en respons, hvor de stikker deres brod ud for at modtage sukkeret. Her prøvede man at få indøvet, at når bierne fik færten af narkotika, skulle de stikke deres brod ud. Man gjorde det, at hver gang bien kom i kontakt med sukker, gav man en omgang narkotika duft oveni. Til sidst ville brodden komme frem, hver gang bien kom i nærheden af narkotika. På den måde sparede man mange ugers træning med narkohunde mod blot at træne bier i få timer. Videreførte teorien til mennesker En anden kendt adfærdspsykolog, John B. Watson, noterede sig Pavlovs forsøg. Han mente dog, at dette sagtens kunne kobles på mennesker også. Derfor lavede han et forsøg på en baby 34. Forsøget gik ud på at få babyen til at reagere med frygt hver gang han rørte en blød bamse. Dette lykkedes. Årsagen var, at hver gang babyen kom i kontakt med bamsen, kom der en ulidelig larm. Dette fortsatte indtil babyen ikke turde røre ved bamsen længere, i frygt for at larmen skulle starte igen. Hver gang babyen kom i kontakt med en bamse, blev den urolig, da dens association til bløde bamser var larm figur nr. 1 Senest besøgt 18/ Senest besøgt 18/ Senest besøgt 18/

26 Belønning og straf Hvis man perspektiverer til hverdagen og folks måde at opdrage deres børn på, har det været tabubelagt, at børn tilbage i tiden blev straffet, med slag og andre former for afstraffelse, når de havde gjort noget, de ikke måtte. Samtidig med dette, oplevede man også tidligere eksempler med børn og unge, der får penge som belønning for at tabe sig 35. B.F. Skinner, en amerikansk psykolog, var inspireret af Watsons forsøg, og han hæftede sig herved også på termerne om belønning og afstraffelse. Han påviste selv via forsøg på rotter, hvordan belønning havde indflydelse på ny adfærd og dertil også, hvordan ophøring af belønning slettede den tillærte adfærd 36. Omvendt mente han også, at afstraffelse kunne have en negativ effekt på, hvordan adfærden blev påvirket. Overført til mennesker, og især børn, ville afstraffelse få den konsekvens, at barnet oftest ville få en negativ opmærksomhed. Hvis barnet i en normal hverdag ikke ville få opmærksomhed nok, ville det begynde at ty til de episoder, hvor det fik opmærksomhed de gange det fik en afstraffelse. Brugt i projektet Da vi så på adfærdspsykologi og prøvede at koble det på vores projekt, var det tydeligt at se, hvordan det hang sammen. Vi var meget inspirerede af Pavlovs forsøg med hundene, og vores produkt skulle meget gerne resultere i, at hver gang folk så vores askebæger, så skulle de tænke, at det er der, man smider sit skod ud. Associationen til vores askebæger skal være et rent bybillede et skodfrit København. Vi har været til en række møder med Københavns Kommune. Til disse møder var der flere folk fra driften til stede, for at kommentere på, om de forslag vi bragte på banen, var gode nok. De kom selv med forslag til, at man kunne indføre en belønning, i form af et Tak fordi du smed dit skod ud tekststykke eller lignende, hver gang personerne smed deres skod ud. Hvis man kigger på ovenstående afsnit om belønning og afstraffelse, så mente B.F. Skinner at belønning sagtens kunne bruges som en holdbar løsning. Vi valgte dog ikke at gå i den retning. Dette skyldtes vores egen holdning til belønninger. Vi mente ikke, at det var holdbart i længden, at folk skulle belønnes for at gøre noget, som de i realiteten burde gøre uden hjælp fra omverdenen kroner/ - Senest besøgt 18/ besøgt 26/

27 Arketyper Vi har foretaget en tilstrækkelig række observationer til at kunne genkende, hvilke typer der gør sig gældende. Flere gange har vi set på, hvordan folk skiller sig af med deres cigaretskod, og det er derfor muligt at kunne placere folk i forskellige arketypegrupper. - Snigeren : Personen som gør det så diskret som muligt. Personen vil helst ikke gøre sig selv synlig i sin cigaretskodning, og vælger derfor at tabe cigaretten lige ved siden af sin fod, og derefter træde på den. - Den karlsmarte : Personen som forsøger at drage opmærksomhed til sig. Typisk ved at smide sin cigaret på en måde, som alle kan se det. Oftest drenge eller unge mænd. Føler det er sejt at ryge. - Den ubevidste : Personen som ikke tænker over, at den har en cigaret i hånden og snart skal til at skodde. Oftest bliver cigaretten smidt uden egentlig at vide, hvor den bliver smidt hen. Det er af denne type der blev observeret flest af. - Den hensynstagende : Personen som skodder cigaretten enten på jorden og derefter smider den i skraldespanden, eller skodder cigaretten i askebægeret. Overordnet set, den person som får skilt sig af med skoddet på den helt rigtige måde. Da den hensynstagende ikke er relevant i forhold til problemet, vil der ikke blive lagt yderligere vægt på denne arketype. Disse typer er dem, vi i gruppen fandt flest af. Det er derfor op til gruppen at finde ud af, hvilket design der på bedst mulig måde, kan nudge så mange af disse arketyper som muligt. Disse resultater har vi fra vores observationer. 26

28 Ud af de 79 tilfælde, var det hele 62 (78%) af dem, som ikke tænkte over, hvor de smed deres skod hen. 7 af dem tilhørte den karlsmarte og snigeren, mens den hensynstagende havde 3 tilfælde. Resultaterne viste, at det var de ubevidste rygere, som vi skulle nudge. Kognitiv psykologi Kognitiv psykologi fokuserer på hvordan mennesket tolker omverdenen, de tanker og processer der ligger bag de valg vi tager. Selvom vi placeres i den samme situation, vil vi ikke reagere på samme måde. Dette skyldes, at vores handlinger og adfærd i stor grad påvirkes af hvordan man tolker sine omgivelser. Vi søger efter en måde at forstå og kunne overskue verden på, og den måde vi danner os et indtryk og et overblik over situationer. Vi tolker på denne måde en situation, ved at bruge minder og erfaringer man har gjort sig før. 37 Den kognitive psykologi baseres på kognitive skemaer, som lagrer de erfaringer og minder man har om mennesker og situationer. På denne måde tolkes en given situation forskelligt fra menneske til menneske, da den opleves forskelligt, baseret på erfaring og tidligere oplevelser. Eksempelvis kan en dårlig oplevelse med en ting, lede til at en person altid forbinder den med noget dårligt, hvor det på samme tid kan være en god ting for en anden person. Således bliver man ved erfaring bedre til at håndtere givne situationer, fordi de er genkendelige. Dog kan dette også lede til at man danner stereotyper, som kan virke negative og dømmende, før man i realiteten kan bedømme situationen eller de mennesker man omgives. 38 Den måde man opfatter og forstår situationer og mennesker på, påvirker ens handlinger. Det er ud fra disse handlinger, vi kan opdele rygerne ved busstoppestederne i København i kategorier. Ved at studere rygernes adfærd og måden de skaffer sig af med deres cigaretskod, kan vi opdele dem i kategorier, med henblik på at nedsætte mængden af cigaretskod på jorden Senest besøgt 18/ Senest besøgt 18/

29 Metode Gennem et samspil mellem kvantitative og kvalitative arbejdsformer, var vores mål fra projektets start, at opnå viden indenfor emnet, samt at samle empiri til videre analyse. Tidligt i projektets forløb, påbegyndte vi en række observationer, som havde til formål, at give os et bedre indblik i rygeres adfærd, når de opholder sig ved, og omkring, busstoppesteder. De arbejdsmetoder vi gjorde brug af under vores observationer, besad både kvantitative og kvalitative aspekter, da vi ønskede en blanding af kvantitative og kvalitative resultater til videre analyse. Kvantitative metoder Kvantitative undersøgelser kan med fordel anvendes, hvis gruppen på forhånd har en idé om, hvad den ønsker at opnå i form af resultater. Kvantitative metoder indebærer ofte spørgeskemaundersøgelser eller semistrukturerede interviews mellem en interviewer og en interviewperson. I modsætning til kvalitative metoder, fokuserer kvantitative metoder på indsamlingen af en større mængde rå data. Denne data kan være i form af observationer eller oplysninger som umiddelbart kan inddeles i kategorier og bearbejdes efter disse. 39 I forbindelse med vores egne observationer, anvendte vi kvantitative teknikker i og med, at vi samlede en mængde rå data, som vi senere i forløbet har brugt til sammensætning af grafer og diagrammer. Vores data er indsamlet ud fra de otte kategorier indenfor afskaffelse af cigaretskod som er nævnt i afsnittet Observationer af rygeres adfærdsmønstre 40 Kvalitative metoder Er formålet med en undersøgelse at opnå mere detaljerede resultater, i form af oplysninger omkring en observation af et enkelt individ eller oplysning fremfor at opnå resultater om en gruppering af disse, anvendes kvalitative observations- eller analysemetoder ofte. Kvalitative metoder vægter i højere grad end kvantitative metoder indlevelse og forståelse for et givent subjekt Senest besøgt 18/ Et nudge mod et renere København K. Thorsen m.fl. Side Senest besøgt 18/

30 I forbindelse med den række observationer vi foretog i begyndelsen af projektets forløb, gjorde vi brug af kvalitative observationsmetoder i og med at vi registrerede de enkelte observerede individers adfærd, samt indsamlede data, såsom alder, arketype, køn mv. Vi valgte at undgå kontakt med de observerede personer, da det ville kunne have en effekt på personens adfærd og dermed på resultatet. Dette valg medførte at vi ikke kendte personernes præcise alder og vi dermed var nødt til at notere en estimeret alder. Vi valgte dog at prioritere uspoleret data fremfor præcis data omkring de observerede personer. Designløsningen For at finde frem til vores endelige designløsning, foretog vi en række observationer. Disse skulle bl.a. give os et større indblik i, hvilken målgruppe vi skulle fokusere på for at opnå det bedste resultat. De seneste observationer foregik som iterationer i og med, at de foregik på samme sted, busstoppestedet ved Kvickly på Nørrebros Runddel og i samme tidsrum, men med forskellige prototyper. Første prototype er beskrevet i afsnittet 1. Prototype 42 og anden prototype er beskrevet i afsnittet 2. Prototype 43. De mest væsentlige forskelle på de to prototyper er henholdsvis størrelsen og det, at første prototype havde et lag sand i toppen, hvor anden prototype havde en rist og klistermærker der gjorde opmærksom på at det var et askebæger. Efter observation af vores første prototype, besluttede vi at reducere størrelsen på næste prototype, da første prototype var stor og fyldte meget i gadebilledet. Derudover besluttede vi os for at forsøge at anbringe en rist i toppen af askebægeret, for at få be- eller afkræftet vores hypotese om, at sand i et askebæger har en tiltrækkende effekt for rygere. Umiddelbart blev denne hypotese afkræftet, da vi opnåede et resultat der afveg 1 % på anden iteration, med anden prototype, i forhold til første iteration med første prototype. Formålet med disse iterationer var, som tidligere nævnt, at opnå større viden omkring, hvordan vores endelige designløsning skulle se ud. Denne er beskrevet i afsnittet Det endelige design 44. Observationsskemaer I forbindelse med vores observationer havde vi udarbejdet et observationsskema, som vi anvendte til at holde styr på de forskellige kategorier indenfor rygere 45, samt det observerede antal af disse. 42 Et nudge mod et renere København K. Thorsen Side Et nudge mod et renere København K. Thorsen Side Et nudge mod et renere København K. Thorsen Side 41 29

31 Dette observationsskema bragte et kvantitativt aspekt til vores observationer i og med, at vi kategoriserede rygerne. Senere i projektets forløb begyndte vi at notere folks adfærd, samt hvilke arketyper vi observerede. Disse arketyper er beskrevet i afsnittet Arketyper 46. Observationer som disse, der beskriver de observerede individer, individuelt fremfor at kategorisere og beskrive dem, bringer kvalitative aspekter til observationerne. Feltobservationer Tidligere i rapporten 47 er vores observationer beskrevet. Disse observationer medførte, at vi fik en større forståelse for problemets omfang, samt gav os et bredere indblik i, hvordan vi kunne gribe det an. Derudover hjalp observationer os i høj grad med at indsnævre vores fokuspunkt og dermed opnå forståelse for, hvad vi skulle vægte højest under observationerne, altså arketyper og adfærdsmønstrene. Strukturerede observationer Den strukturerede observation er en metode der er baseret på systematiske observationer af individer, skrevet ind på et skema inddelt i kategorier. Skemaet indeholder forskellige eksplicitte formulerede regler for observationen og optagelsen af individerne, som observatøren beskæftiger sig med. Reglerne i skemaet informerer observatøren om hvad den skal kigge efter og hvordan den skal skrive det ind eller optage det. Desuden er reglerne for observationsskemaet fremstillet så specifikke som muligt, for at observatøren bliver peget i den rigtige retning af hvilken adfærd den leder efter. Skema 1 For at holde et klart fokus på, hvad der undersøges, skal skemaet indeholde nøjagtige fokuspunkter omkring hvem eller hvad der observeres. Skemaet skal forholde sig med et klart fokus på hvad det 45 Et nudge mod et renere København K. Thorsen Side Et nudge mod et renere København K. Thorsen Side Et nudge mod et renere København K. Thorsen Side 10 30

32 undersøger, så observatøren ved præcis hvilken adfærd den skal indsamle og ikke blive forstyrret af forestillingen om at skulle indsamle andet irrelevant adfærd. Vores observationer er baseret på en struktureret fremgangsmåde idet vi startede med at fremstille vores første skema, før vi observerede. Skema1 er opdelt i otte forskellige kategorier: - Røget færdig, smidt på jorden - Ikke røget færdig, smidt på jorden - Røget færdig, skraldespand/askebæger - Ikke røget færdig, skraldespand/askebæger Udover det skulle det afkrydses om den ovenstående adfærd var: - Skoddet - ikke skoddet Derfor var der otte mulige udfald på forskellig adfærd. if a structured observation study is conducted over a relatively short span of time, issues of the representativeness of findings are likely to arise. 48 Vores observationsskema var lavet på meget kort tid og det resulterede ikke i mindre repræsentanter, men i at skemaet ikke var fokuseret på at give observatøren nemt ved at skrive adfærden ind. Til næste observation samarbejdede vi med den anden skodgruppe og delte vores empiri til at bygge et nyt struktureret skema til observation af adfærd. Skema 2 48 Social Research Methods 4th edition, side Bryman, Alan. 31

33 Skema 2 har alle de samme kategorier som Skema 1 men er mere overskueligt for observatøren at tage i brug, da man bare skal sætte 1 streg i skemaet ud fra hvilken adfærd man har observeret. Skema 2 dannede grundelement for vores observationer, men der blev yderlige tilføjet en ny og langt mere dybdegående struktureret observation, mht. adfærd. Memoer Vi begyndte at indtale memoer omkring de forskellige rygeres adfærd. Disse memoer er ikke ligeså strukturerede som Skema 2, da de mere satte fokus på hvad der var unikt ved én adfærd og dannede grundlag for vores opdeling af arketyper. Et nedskrevet memo kunne f.eks. se sådan her ud: 2 mænd 25 og 35, smider cigaretten på jorden og skodder dem ikke. (Den ubevidste) FN Bilag2 Memoerne blev mere strukturerede efter at vi havde inddelt adfærden i 4 forskellige arketyper og man skulle indtale i memoet hvilken slags arketype det var, i dette tilfælde var det den ubevidste. Vi udvekslede også memoer med gruppe 1 og det skabte langt flere og bedre resultater til projektet. Analyse 1. Prototype Efter en række møder med Københavns Kommune og renovationsarbejderne fik vi forklaret en række forskellige retningslinjer og skudt nogle af vores designidéer ned. Vi indgik den aftale med Københavns Kommune, at vi måtte stille en prototype op af et design til test, hvis vi skrev en til dem omkring hvilke materialer, hvilket sted osv. for at få bekræftet, om det vi havde til hensigt at gøre, passede ind under deres regler. Først lavede vi en tegning 32

34 i Paint af vores 1. prototype: Den lysegrønne farve har til hensigt at tiltrække folks opmærksomhed som den gjorde på Ren kærlighed til KBH skraldespandene. I toppen af vores askebæger ligger vi sand, således at den bliver stabil. I sandet placerer vi nogle gamle skodder således at rygerne kan se at det er et askebæger. Vi vil ikke sætte klistermærker på eller lave skilte som folk kan se på lang afstand, da vi først vil undersøge om folk forstår vores design uden at skulle læse sig til det. Vi vil prøve at lave vores 1. prototype så stærk som muligt, forstået på den måde at folk ikke skal kunne tage noget fra den som f. eks. et skilt i sandet, eller ødelægge den nemt. Materialer til 1. prototype: 2 stk. plastspand (Lysegrøn) Deco spray neon grøn Gaffatape Sand Træplade, 1 meter i diameter. Den plade vi fik udskåret på RUC fik vi ikke lavet som en ring, men som en hel plade, da vi ikke kunne sætte en ring fast på brostenene uden at folk ville kunne skubbe til den. Derudover blev selve pladen mere iøjnefaldende, end vi antog den ville, med den neon grønne farve. Vi snakkede med butikschefen for Kvickly ved Nørrebros Runddel og fik lov til at sætte den op. Placeringen af prototypen var meget vigtig. Den skulle lave en form for zone, som ville få rygerne til at stå rundt om den eller tæt på den, inden de skulle med bussen. Derudover skulle den stå således, at når rygerne kiggede efter bussen, skulle de kunne få øje på den og have mulighed for at skodde i den. 33

35 Testresultater 28/11/13 kl. 14:00-16:00 Idet at det kun var en prototype og vi ikke havde mulighed for at sætte den ordentlig fast på jorden, var den ved at vælte to gange. Første gang da en mand rammer prototypen med sin cykel og anden gang, da en uopmærksom kvinde går ind i den imens hun taler i telefon, på trods af, at den er meget iøjefaldende. Citater fra folk der kommenterede vores prototype er vedlagt i bilag 4. Vi observerede i 2 timer i alt fra og 13 ud af 20 rygere, smed deres skod i vores prototype i stedet for på jorden. De nedenstående diagrammer viser markant fremgang, hvis vi sammenligner med tallene fra vores observationer på Nørrebros Runddel den 4. og 11. november. Diagrammet Runddelen den 4. og 11. november har et meget lavt antal rygere der smider deres cigaretter ud. Kun 3 ud af 27 gør det. Men da vi installerede vores 1. prototype på runddelen, var der en tydelig ændring i de to timer vi observerede. Den lysegrønne søjle viser hvor mange skod der blev smidt ned i vores prototype hele 13 stk. ud af 20 i alt. Hvis vi 34

36 sammenligner søjlerne med antal cigaretskod smidt ud i procent: Uden vores prototype var der kun cirka 11 % af rygerne der smed deres cigaret i skraldespanden. Men da vores prototype kom i brug, skete der det, at hele 65 % smed deres cigaretskod ud. Disse resultater er datamæssigt meget interessante, da de viser en klar ændring i rygernes adfærd. Resultaterne uden prototype dækker over seks timer og med prototype kun to timer. Hvilket er vigtigt at tage højde for, når man sammenligner data. Derudover skabte vi ikke kun et askebæger der fungerede efter hensigten, men vi observerede også at den neon grønne plade tiltrak rygerne omkring den, som var det deres egen ryge-zone. Denne zone skabte en lille distance mellem rygere og ikke rygere, på den måde at rygerne følte at de godt måtte ryge dér og ikke generede nogen. 2. Prototype Efter prototype 1, mødtes vi igen med Københavns Kommune og de renovationsarbejdere, der var engagerede eller blot interesserede i vores projekt. Vi fremlagde vores resultater fra prototype 1 og talte med dem om de ting, der skulle ændres på vores næste prototype. Vi var alle enige om, at farven spillede en vigtig rolle i prototypens effekt. Den neon-grønne farve skiller sig så meget ud fra gadebilledet, at det er svært ikke at lægge mærke til den. Vores mål med farven, var at gøre folk opmærksomme på, at der var et askebæger. Dette er hovedsageligt rettet mod den arketype vi kalder den ubevidste, men også snigeren, der forsøger at skjule, at de smider deres cigaretskod på jorden, selvom de godt ved at det er forkert, men måske ikke har mulighed for at smide det i et askebæger. Selve askebægeret, skulle gøres smallere, da vi mente at det fyldte for meget, både i forhold til at det i realiteten kun er den øverste del af prototypen der bliver brugt til at skodde, og i forhold til hvor meget plads den optog ved busstoppestedet. Vi valgte at gøre pladen 20 cm mindre i diameteren, og bruge et rør i stedet for en skraldespand. Røret havde en diameter på 15 cm, hvilket er 25 cm mindre end skraldespanden som vi brugte 35

37 i vores første prototype. Vi valgte denne gang ikke at bruge sand, da det på et færdigt produkt vil besværliggøre tømningen af askebægeret betydeligt. Vi var interesserede i at se, om dette ville medføre at færre rygere ville bruge vores askebæger, da de nu ikke bare kunne stikke deres cigaretskod i sandet, og slippe for at mose det, eller skulle bekymre sig om, at der gik ild i noget. Sandet havde også den funktion, at det gjorde folk opmærksomme på, at det var et askebæger, da de kunne se at der lå skod i sandet. Denne effekt valgte vi nu at opnå, ved at placere klistermærker med en tændt cigaret, rundt om rørets top, som det kan ses på billedet. bekymre sig om at sætte ild til noget. I toppen af prototypen, satte vi en rist. Den skulle både gøre folk yderligere opmærksomme på, at det var et askebæger, og forhindre at andet end cigaretskod eller meget små ting blev kastet ned i røret. Risten gjorde det også muligt for rygerne at slukke deres cigaret, før de smed det ud, så de ikke skulle Indersiden af røret var isoleret med aluminiumsfolie, for både at forhindre at tændte cigaretskod satte ild til noget materiale, men også for at gøre askebægeret så ilt-tæt i bunden som muligt, for at forhindre at skodderne antændte hinanden. I bunden af røret, borede vi tre træklodser fast rundt i kanten. På træpladen borede vi en enkelt træklods fast, så røret let kunne transporteres, tages af og sættes på. På denne måde kunne røret stadig ikke væltes, af forbipasserende mennesker. For at kunne sammenligne resultaterne fra vores to prototyper, valgte vi ens betingelser til begge. Vores observation af prototype 2, startede klokken 14 og sluttede klokken 16, ligesom observationen af prototype 1. Vi placerede den samme sted, foran Kvickly på Nørrebros Runddel og sørgede for at observere på en hverdag midt på ugen. 36

38 Materialer til 2. prototype: Et rør af tykt pap, 15 cm bredt, 74 cm højt. Deco spray neon-grøn Aluminiumsfolie Rist af træ Ren kærlighed til KBH klistermærker Cigaret klistermærker Skruer Fire træklodser Inderrør + træplade Træplade, 80 cm i diameter, 4 mm tykt Grøn tape Testresultater 10/12/13 Kl. 14:00-16:00 Da det havde regnet om formiddagen, var gaderne stadig våde da vi startede vores observation. Vi havde derfor en forventning om, at der ville være færre mennesker ude. Prototype 2 fik lige så meget opmærksomhed, som dens forgænger, og den blev på samme måde brugt som en rygezone, hvor rygerne kunne holde til, uden at genere andre. Vi observerede i 2 timer fra kl og 9 ud af 14 rygere, smed deres cigaretskod i vores prototype i stedet for på jorden, som det kan ses på diagrammet nedenfor. 37

39 Analyse af resultater Observationer Vi observerede, et busstoppested uden tag, på Nørrebros Runddel den 4. og 11. november. Vi valgte at observere i tidsrummet 07:30-11:30 og 14:00-17:00. Disse observationer er skrevet ind i bilag 1 og forklarer hvordan rygerne kommer af med deres cigaretskod. Mandag den 11. Nov. Runddelen 14:00-18:00 Figur 1 Busstoppested uden tag. Mandag 4.Nov. Færdigrøget skoddet - Askebæger 0 Færdigrøget ikkeskoddet - Askebæger 0 Færdigrøget skoddet jorden 1 Færdigrøget ikkeskoddet - jorden 4 Ikke-færdigrøget skoddet - Askebæger 0 Ikke-færdigrøget skoddet - jorden 4 Ikke-færdigrøget ikkeskoddet - Askebæger 0 Ikke-færdigrøget ikkeskoddet - jorden 11 Vi foretog samme observationer, både mht. tidsrum og dato på et busstoppested med tag, på Elmegade for at se forskellen på et busstoppested med tag og et uden. Vores observationsskema ser ud som figur 1, hvor vi har valgt at inddele hvordan man kan komme af med sit cigaretskod på i otte kategorier. Figur 1 viser at det finder sted på runddelen den 11. nov. i tidsrummet 14:00-18:00. Det fortæller også at der er 11, altså langt flest, rygere der smider deres cigaretskod på jorden ikke færdigrøget og ikke skoddet. Alle observationsskemaer i bilag 1 er med tilhørende grafer der giver et bedre overblik over hvordan rygerne skodder. Med alle disse resultater har vi samlet dem og gjort os et overblik over hvordan rygerne skodder på Elmegade og Nørrebros Runddel både morgen og aften som set på graf i bilag 1. Prototype 1 Da prototype 1 blandt andet bestod af en cirkel på 1 m. i diameter, kunne vi ikke installere den på Elmegade pga. at det var en træplade og ikke farve printet på jorden ligesom Ren Kærlighed til KBH s grønne fodspor. Derfor installerede vi prototype 1 på Runddelen og valgte at gøre det i tidsrummet 14:00-16:00, da vi så flest rygere i lige nøjagtigt det tidsrum. For at kunne sammenligne prototype 1 og 2 s observationer tog vi det indsamlede data fra observationerne den 4. og 11. nov. på Runddelen i tidsrummet 14:00-17:00 og lavede graf 14. Det ses tydeligt at det er cigaretskod på jorden der dominerer med 24 stk. over 3 stk. Det betyder også at der kun er 11,1 % rygere der smider deres skod i skraldespanden som set på graf

40 Da prototype 1 blev installeret på Runddelen den 28. nov. fra 14:00-16:00 fik vi helt nye tal som set på graf 15, 13 cigaretskod i askebægeret og kun 7 på jorden. Det var en stor ændring og det gav anledning til at sammenligne den procentvise difference fra de gamle observationer, det ses på graf 16. Observationerne uden vores prototype viser at cirka 1 ud af 10 rygere smider deres cigaretskod i skraldespanden, men med vores 1. prototype er det over 6 af 10 rygere der anvender askebægeret. Dette er en stor ændring i rygernes måde at skille sig af med deres cigaretskod på og der var derfor vigtigt for os at vide hvilke elementer i prototype 1 der gjorde sig gældende for at den blev brugt. Måden at finde ud af det på var at bygge en prototype 2 og foretage nogle ændringer. Det var vigtigt for os at vide hvilke elementer i vores 1. prototype der gjorde udslaget, derfor foretog vi nogle ændringer i prototype 2. Prototype 2 Prototype 2 indeholder tre væsentlige ændringer i forhold til prototype 1. Cirklen og røret er lavet mindre, klistermærker der henviser til rygezone er blevet tilføjet og vigtigst af alt er sandet blevet erstattet med en rist. Vi foretog samme procedure og installerede prototype 2 på runddelen den 10. dec. kl Resultaterne viste at der var 9 rygere der brugte prototype 2 og 5 der ikke gjorde. Den procentmæssige difference ligger på 64,29 % og er derfor utrolig tæt på de gamle resultater fra prototype 1 der var på 65 %. 39