AKTUEL STATISTIK Tema: Zoom på arbejdsmarkedet 2006

Transkript

1 AKTUEL STATISTIK Tema: Zoom på arbejdsmarkedet 6 Nr.: 1/6 Den 7. oktober 6 Beskæftigelsen er i top og ledigheden er i bund Dansk økonomi er inde i en højkonjunktur. I 1. halvår 6 steg BNP således med 3,5 pct. sammenlignet med 1. halvår 5. Det afspejler sig i udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden nu har vist en nedadgående tendens igennem mere end to år, og i øjeblikket ligger på et historisk lavt niveau. Ledigheden udgjorde i september i år fuldtidspersoner, svarende til et fald på knap 7. personer siden slutningen af 3, hvor ledighedskurven sidst toppede. Ledigheden ligger dermed et stykke under niveauet på 1. personer, som vi oplevede i starten af, uden at det gav anledning til et større lønpres. Der er heller ikke nu umiddelbare tegn på et stigende lønpres i dansk økonomi. På hele DA-området udgjorde lønstigningerne i. kvartal 6 3,3 pct., mens lønstigningen inden for bygge- og anlægssektoren udgjorde, pct. Faldet i ledigheden har især været drevet af stigende beskæftigelse inden for bygge- og anlægssektoren samt servicesektoren. Tendensen til faldende beskæftigelse i industrien er samtidigt bremset, og de seneste tal tyder på en nogenlunde stabil udvikling i industriens beskæftigelse. Det nuværende opsving er en god chance for de marginale grupper på arbejdsmarkedet til at opnå ordinær beskæftigelse. I de seneste år har der da også kunnet konstateres en stigning i arbejdsstyrken. Det er sket på trods af, at den demografiske udvikling giver anledning til en stadigt faldende arbejdsstyrke. I dette års Zoom på arbejdsmarkedet gennemgås den overordnede udvikling i arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed. Den aktive arbejdsmarkedspolitik beskrives, og de seneste regelændringer bliver præsenteret. Med udgangspunkt i de muligheder og udfordringer, den nuværende konjunktursituation giver, analyseres udviklingen i antallet af personer, der befinder sig på randen af arbejdsmarkedet. Til sidst beskrives mobiliteten på det danske arbejdsmarked. Det gælder mobiliteten mellem kommuner, og mellem hjem og arbejde, samt skift mellem forskellige brancher. Der dokumenteres en højere mobilitet blandt ledige. Seneste nøgletal for dansk økonomi Seneste offentliggørelse Seneste tal Ændring BNP (årsvækst i pct.). kvt. 6, -,7 BNP (kvartalsvækst i pct.). kvt. 6 1,6 1, Beskæftigelse (s.k., 1. pers.). kvt. 6. Ledige (s.k., 1. pers.) Sep ,1, Inflation (pct. å/å) Sep. 6 1,5 -, Lang rente (6 pct. stat 11, pct.) 6. oktober 6 3,3, Kort rente (3 mdr. Cibor, pct.) 6. oktober 6 3,6,19 Offentlig saldo (mia. kr.) September 6 61, -,6 ØMU-gæld (ekskl. ATP i pct. af BNP) September 6 36, -7,6 Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og Børsen. Anm.: S.k. angiver sæsonkorrektion. Ændring angiver forskellen i forhold til sidste statistiske observation. For renterne er ændringen dog angivet i forhold til observationen i den seneste udgave af Aktuel Statistik.

2 Tema: Zoom på arbejdsmarkedet, 6 Høj beskæftigelse og lav ledighed Dansk økonomi er inde i et opsving; i 1. halvår 6 steg BNP således med 3,5 pct. sammenlignet med 1. halvår 5. Det afspejler sig i udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden nu har vist en nedadgående tendens igennem mere end to år, og i øjeblikket ligger på et historisk lavt niveau. Det nuværende opsving er en god chance for de marginale grupper på arbejdsmarkedet til at opnå ordinær beskæftigelse. I de seneste år har der da også kunnet konstateres en stigning i arbejdsstyrken. Det er sket på trods af, at den demografiske udvikling giver anledning til en stadigt faldende arbejdsstyrke. Det er vigtigt, at der fremadrettet sker en målretning af indsatsen mod at få de store grupper på randen af arbejdsmarkedet ind i varig beskæftigelse. Det kræver en mere effektiv formidling af job. Samtidig skal der stadig ske en løbende opkvalificering af de personer, hvor kvalifikationerne ikke modsvarer arbejdsmarkedets behov. I dette års Zoom på arbejdsmarkedet gennemgås den overordnede udvikling i arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed. Den aktive arbejdsmarkedspolitik beskrives, og de seneste regelændringer bliver præsenteret. Med udgangspunkt i de muligheder og udfordringer, den nuværende konjunktursituation giver, analyseres udviklingen i antallet af personer, der befinder sig på randen af arbejdsmarkedet. Til sidst beskrives mobiliteten på det danske arbejdsmarked. Arbejdsstyrken stiger Arbejdsstyrken, opgjort som summen af antallet af beskæftigede og ledige, fortsatte stigningen i 5 med 93 personer, jf. figur 1. Bortset fra et konjunkturbetinget fald på knap 9.3 personer i 3 har arbejdsstyrken været stigende siden Arbejdsstyrken nærmer sig således det historiske høje niveau fra 199 med en arbejdsstyrke på næsten,9 mio. personer. Figur 1. Arbejdsstyrke 1. personer 1. personer.9.9 Faktisk arbejdsstyrke.. Demografisk betinget arbejdsstyrke Den demografisk betingede arbejdsstyrke giver et billede af, hvorledes arbejdsstyrken ville have set ud som følge af den demografiske udvikling, givet at erhvervsfrekvenserne var de samme som i 5. Forskellen mellem de to kurver i figur 1, kan forklares ud fra forskellige erhvervsfrekvenser. Det er således interessant, at arbejdsstyrken faldt i starten af 199 erne, på trods af at den demografisk betingede arbejdsstyrke steg. Omvendt er det flot, at arbejdsstyrken er steget de senere år, på trods af at den demografisk betingede arbejdsstyrke er faldet. Beskæftigelsen stiger i den private sektor Den samlede beskæftigelse aftog i 1, som følge af den økonomiske afmatning, og fra. kvartal 1 til 1. kvartal faldt beskæftigelsen med 5. personer, jf. figur. I vendte den nedadgående udvikling og det samlede beskæftigelsesniveau er steget uafbrudt siden. I. kvartal 6 blev der registreret det hidtidigt højeste niveau på.756. personer. Det har resulteret i 57. flere beskæftigede siden starten af heraf kan omkring 9.6 tilskrives en stigning i støttet beskæftigelse.

3 Zoom på arbejdsmarkedet Figur. Beskæftigelse, 19-6,. kvartal 1. personer. 77 Figur 3. Ledighed, personer 1. personer Beskæftigelsesfrekvens (højre akse) Beskæftigelse Den private beskæftigelse fulgte den økonomiske afmatning i perioden 1 til og aftog med. personer. Beskæftigelsen i den private sektor steg derefter op i gennem og 5. Den offentlige beskæftigelse, der i vid udstrækning er politisk bestemt, har været svagt faldende siden med i alt 17. ansatte. I 1. halvår 6 var der i alt 16. beskæftigede i den offentlige sektor. Kraftigt fald i ledigheden Den stigende beskæftigelse har også slået igennem på ledigheden. Efter en stigende ledighed i knap år gennem og 3, vendte forløbet i og kurven begyndte at falde, jf. figur 3. Denne udvikling fortsatte med yderligere styrke i 5 hvor ledigheden faldt med ca.. personer. I december 5 var ledigheden tilbage på 1-niveau på omkring 1. personer. I 1. halvår af 6 faldt ledigheden med yderligere 1.5 personer og i september 6 var ledigheden nede på ca personer Alle ledighedsgrupperne har fået gavn af opsvinget, og der har været en nedgang i ledigheden blandt næsten alle ledighedsberørte fordelt på ledighedsgrader, undtagen de korttidsledige. De korttidsledige har haft de mindste udsving i antallet af ledige igennem de seneste to årtier. Grunden til, at udviklingen er mindre svingende blandt personer med en ledighedsgrad under,, er, at de ofte kun er ledige en kort overgang pga. jobskifte. Denne korttidsledighed er ikke udpræget konjunkturfølsom. Kvinder har generelt en højere risiko for at blive ledige end mænd. Alderen har også betydning for ledigheden, men kun for de yngste og de ældste på arbejdsmarkedet. Ledighedsrisikoen er således højere for personer under 3 år, og personer mellem 55 og 59 år. Det kan for den sidste gruppe forklares med en uvillighed blandt virksomhederne til at ansætte og oplære personer, der måske kun har få år tilbage på arbejdsmarkedet Ikke-sæsonkorrigeret Sæsonkorrigeret Valget af a-kasse har også betydning for den efterfølgende ledighedsrisiko. Medlemmer af en tværfaglig a- kasse har således en signifikant højere ledighedsrisiko. Hvor en typisk lønmodtager har en risiko for at blive berørt af ledighed på,7 pct., stiger denne med,3 pct.point, hvis referencepersonen i stedet er medlem af en tværfaglig a-kasse. På trods af, at dette tal er forholdsvist lille, kan det have stor betydning på makroplan. En generel stigning i ledigheden på,3 pct.point

4 Zoom på arbejdsmarkedet bl.a. på grund af dårlig formidling svarer således til, at godt. flere var ledige. Beskæftigelsespolitik 6 har beskæftigelsespolitisk set været et begivenhedsrigt år, idet først rigsrevisionsrapporten om brugen af andre aktører, så forhandlingerne om serviceeftersynet og siden velfærdsaftalen har sikret kontinuerlig politisk fokus. Den. juni 6 indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, hvori blandt andet indgik et serviceeftersynet af beskæftigelsesområdet. Et centralt element i velfærdsaftalen var arbejdsmarkedet og et styrket fokus på at nedbringe ledigheden yderligere. På den korte bane forventes 1. flere personer i beskæftigelse på baggrund af initiativerne i forhold til arbejdsmarkedet og integration. Den aktive beskæftigelsespolitik Den aktive beskæftigelsesindsats udføres i dag som hidtil af to systemer. Der er dels den kommunale aktiveringsindsats over for ikke-arbejdsmarkedsparate kontakthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere. Dels er der aktiveringsindsatsen i AF-regi, hvor de forsikrede ledige aktiveres. De arbejdsmarkedsparate kontakthjælpsmodtagere kan aktiveres af AF, hvis kommunen ønsker at overdrage opgaven. I. kvartal 6 aktiverede AF 7. personer, mens kommunerne aktiverede 7.17 personer, jf. figur. I forhold til 1999, hvor AF-aktiveringen var på sit højeste, er niveauet i dag 5 pct. lavere. Den kommunale aktivering, som toppede i, er reduceret med pct. AF aktiverer traditionelt flere personer end kommunerne, hvorfor niveauet på det generelle aktiveringsniveau i beskæftigelsesindsatsen følger udviklingen i AF s aktiveringsniveau. Siden 1 er aktiveringsniveauet i de to systemer dog konvergeret til et mere ens niveau. Kommunerne aktiverede endda mere end AF ved årsskiftet 3/. I. kvartal 6 var forskellen i antallet af aktiverede i hhv. kommunalt og AFregi alene på fuldtidspersoner. Figur. Aktivering i AF og kommunalt regi 1. personer 1. personer I alt 6 6 AF-aktivering 5 5 Kommunal aktivering Voksenlærlingeordningen er et redskab til ledige og beskæftigede, som ønsker en faglig uddannelse, men som er over 5 år og dermed kan have problemer med at uddanne sig på almindelige elevvilkår pga. økonomiske forpligtelser. Antallet af deltagere i voksenlærlingeforløb er steget det sidste år, hvormed tendensen siden 3 fortsætter jf. figur 5. Der er dog i 6 stadig 1.1 færre voksenlærlinge end i 1, hvor ordningen blev gjort permanent efter en forsøgsperiode siden At der er stigende tilgang til voksenlærlingeordningen, har sammenhæng med det stigende antal områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Mulighederne for at oprette voksenlærlingepladser er således pt. gode. Flertallet af voksenlærlingeforløbene foregår i det private, 5 pct. i. kvartal 6. Det skyldes hovedsageligt den todelte lovgivning med én bekendtgørelse for den private sektor og en anden for den offentlige sektor. Mulighederne for at oprette voksenlærlingepladser efter den offentlige bekendtgørelse er begrænset. Det er problematisk, fordi der er udsigt til stadig større mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor.

5 Zoom på arbejdsmarkedet Figur 5. Voksenlærlinge 1. personer 1. personer Som en del af aftalen om Flere i arbejde har alle kommuner, AF og andre aktører i nu knap to år skulle bruge en ny fælles værktøjskasse i forbindelse med visitation af de ledige. Visitationsmodellen er et redskab til at vurdere en persons beskæftigelsespotentiale, dvs. personens ressourcer og kompetencer i forhold til det ordinære arbejdsmarkeds krav. På baggrund af visitationsmodellen bliver beskæftigelsespotentialet for alle personer i de nævnte målgrupper vurderet og angivet på en skala fra 1-5. Personer, der modtager ydelser alene pga. ledighed, skal som udgangspunkt placeres i kategori 1-3, mens personer, som har problemer ud over ledighed, som udgangspunkt er match -5. Tabel 1 viser helt overordnet vurderingen af alle ledige dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere i relation til de fem matchkategorier i. kvartal 6. Hvis match 1 3 antages at være arbejdsmarkedsparate ledige, var der i. kvartal 6 knap 11. arbejdsmarkedsparate ledige, mens der var knap 56. ledige med lav grad eller slet ingen match med arbejdsmarkedet. Dagpengemodtagere har generelt en bedre matchkategorisering end kontant- og starthjælpsmodtagere. Således er 99,9 pct. af alle dagpengemodtagere at finde i match 1-3, mens dette kun gælder for 39,1 pct. af kontant- og starthjælpsmodtagerne. Tabel 1. Matchkategorier, dagpenge- kontant- og starthjælpsmodtagere,. kvt. 6. Match 1-3 Match -5 I alt Dagpengemodtagere Andel i kategori, pct. 99,9,1 1 Kontant- og starthjælp Andel i kategori, pct. 39,1 6,9 1 Kilde: Egne beregninger på grundlag af DREAM. Traditionelt er ledige tilmeldt AF dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere blev set som arbejdsmarkedsparate. Men tabel viser, at knap 11 pct. af kontant- og starthjælpsmodtagerne i match og 5 er tilmeldt AF. Det er ellers personer, som vurderes at have et lavt eller slet intet match med arbejdsmarkedets krav. Omvendt er op imod 6 pct. af personerne i matchkategori 1-3 ikke tilmeldt AF. Denne andel er dog overvurderet, men som minimum er ud af 36.9 personer i denne kategori passive kontanthjælpsmodtagere ikke tilmeldt AF. Tabel. Kontant- og starthjælpsmodtagere,. kvt. 6. Match 1-3 Match -5 I alt Kontant- og starthjælp Tilmeldt AF Andel tilmeldt AF, pct. 35,9 1,7,5 Anm.: Tilmeldingerne til AF er af tekniske årsager undervurderet. Kilde: Egne beregninger på grundlag af DREAM. Blandt kommunerne er der meget stor forskel på, hvordan kontanthjælpsmodtagerne kategoriseres. Figur 6 viser andelen af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1-3 i hver enkelt kommune. Den kommune der har det laveste andel i match 1-3 er Randers kommune med 1, pct., mens Tranekær, Suså og Ærø kategorisere over 75 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i match

6 Zoom på arbejdsmarkedet Figur 6. Andel af kontant- og starthjælpsmodtagere i match 1-3 fordelt på kommuner Pct Pct personer fra til 1. halvår 6, hvor den udgjorde cirka 9.5 personer. De langvarige modtagere af kontanthjælp har således også fået glæde af det økonomiske opsving og den historisk lave ledighed Figur 7. Langvarige modtagere af kontanthjælp. Personer Personer Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Kilde: Egne beregninger på grundlag af DREAM. Årh Vib Njl.. Rådighedsvurderinger i a-kasserne Den lave ledighed har givet anledning til en del avishistorier, hvor de ledige beskyldes for ikke at ville tage rimeligt arbejde. De danske rådighedsregler for de ledige er blandt de skrappeste i Europa. Det er således tvivlsomt, om yderligere opstramninger vil resultere i en større beskæftigelse, eller om der alene vil være tale om en jagt på ledige. I Zoom på arbejdsmarkedet vises der en stadig faldende andel af fejl i administrationen i a-kasserne. Samtidig dokumenteres der en meget lav andel af sanktioner. Der er således mere end 1,1 mio. aktiviteter i AF, der kan udløse en sanktion, mens kun af disse giver anledning til en sanktion. Sammenholdt med de stramme rådighedsregler tilsiger det, at systemet fungerer efter hensigten. Marginalgrupper i dagpenge- og kontanthjælpssystemet Blandt de 19. fuldtidspersoner, der modtog kontanthjælp eller aktivering i 5, var der en overvægt af langvarige modtagere, idet cirka 96. personer modtog kontanthjælp eller aktivering i mindst procent af tiden i 5. Antallet af personer, der langvarigt har modtaget kontanthjælp eller aktivering, er faldet i 5 og 1. halvår 6, jf. figur 7. Gruppen er således reduceret med halvår 6 Antal langvarige kontanthjælpsmodtagere Antal langtidsledige Kilde: Egne beregninger på grundlag af DREAM. Den positive udvikling blandt langvarige modtagere af kontanthjælp viser sig også, når man ser på de langvarige modtagere af dagpenge. Denne gruppe er faldet med 11 pct. fra til 3. i første halvår 6. Mobiliteten på det danske arbejdsmarked Den kraftige stigning i beskæftigelsen og det tilsvarende fald i ledigheden har givet anledning til bekymring for tilstedeværelsen af flaskehalse på arbejdsmarkedet med risiko for tiltagende lønstigninger, en dårligere konkurrenceevne og dermed risiko for, at opsvinget ikke bliver vedvarende. Flere virksomheder, specielt inden for bygge- og anlægssektoren samt serviceerhvervene, melder om mangel på arbejdskraft. Lønstigningstakten har da også vist en opadgående tendens inden for bygge- og anlægssektoren siden sommeren 3. I andet kvartal 6 udgjorde lønstigningen, pct., hvilket dog ligger under niveauet fra 1, hvor ledigheden i byggebranchen også var lav. Der er ikke tegn på et lignende pres på andre dele af det timelønnede arbejdsmarked, hvor lønningerne traditionelt er mest fleksible, og et eventuelt pres har tilsyneladende ikke bredt sig til andre hovedsektorer i økonomien i form af væsentlige flaskehalse og lønpres. 6

7 Zoom på arbejdsmarkedet Den generelle lønudvikling på hele DA-området udgjorde i. kvartal 6 3,3 pct. Den seneste udvikling på arbejdsmarkedet tyder dermed på, at der er sket et fald i den strukturelle ledighed. Det underbygger den gængse vurdering af et dansk arbejdsmarked præget af en høj grad af fleksibilitet, der bidrager til at understøtte mobiliteten på tværs af brancher, herunder ikke mindst fra brancher i nedgang til brancher i fremgang. Det er især industri og landbrug, der har oplevet faldende beskæftigelse, mens beskæftigelsen er stigende inden for serviceerhvervene samt bygge- og anlægssektoren. Kapitel 5 i Zoom på arbejdsmarkedet viser, at danske lønmodtageres mobilitet er den højeste i Europa En stor andel af den danske arbejdsstyrke skifter job hvert år. Det bidrager til, at de skift, der hele tiden sker i virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft, kan imødekommes uden lønpres. Det er specielt yngre og ufaglærte, der ofte skifter branche, mens personer med en videregående uddannelse og høj erfaring sjældnere skifter branche. Mange videregående uddannelser er da også målrettet specifikke brancher. Analyserne påviser også en høj grad af mobilitet mellem hjem og arbejde. Lidt over pct. af de danske lønmodtagere arbejder således i en anden kommune, end der hvor de bor. Denne mobilitet er en naturlig konsekvens af de mange jobskift. Gruppen af ufaglærte pendler mindre end andre grupper, mens børnefamilier generelt pendler mere end familier uden børn. Det sidste kan skyldes, at familier med børn gerne vil bo uden for byerne, og dermed bliver tvunget til at pendle ind til arbejdspladserne i byerne. Generelt pendler personer, der har været ledige, mere end andre. Det viser en stor grad af mobilitet blandt de ledige og illustrerer, at arbejdsmarkedspolitikken, der lægger et vist pres på de ledige for at pendle efter arbejde, virker efter hensigten. Til sidst analyseres sammenhængen mellem kommuneskift, og personlige karakteristika. Det gælder generelt, at husstande, hvor der er to voksne, sjældnere flytter kommune end husstande med en voksen, mens husstande, hvor der er børn, også er mindre tilbøjelige til at flytte ud af kommunen. Ligesom for pendlingen er der en højere tilbøjelighed blandt ledige til at flytte kommune. Den aktive arbejdsmarkedspolitik er således også på dette område en succes, der sikrer mobilitet mellem de ledige og de ledige stillinger. 7

8 Nøgletal Konjunkturbarometer for serviceerhverv 3 Ikke-sæsonkorrigeret Sæsonkorrigeret 1-1 Lavere konjunkturindikator for service Konjunkturindikatoren for serviceerhvervenes forventninger til perioden september-november lå på 19 pct., hvilket er et markant fald på pct.-point i forhold til perioden august-oktober, når der tages højde for sæsonudsving. Virksomheder, som repræsenterer 35 pct. af de ansatte, forventer en øget omsætning, hvorimod 5 pct. forventer et fald let for beskæftigelsen var på pct. hvilket dækker over, at 5 pct. forventer en stigning i beskæftigelsen, mens 5 pct. forventer en tilbagegang på beskæftigelsesområdet. Konjunkturbarometer for industrien Højere forventninger i industrien Sæsonkorrigeret Faktisk Industriens konjunkturindikator er en sammenvejning af produktionsforventninger, færdigvarelagre og ordrebeholdning. Forventningerne til industrien til perioden september-november var på 13 pct., hvilket var en stigning på 5 pct.-point i forhold til forrige periode, når der sæsonkorrigeres. Industriens konjunkturindikator har ikke haft så højt et niveau i mange år Samlet set var de højeste forventninger til produktion, beskæftigelse samt samlet ordreindgang at finde i fremstillingen af varige forbrugsgoder. Konjunkturbarometer for bygge- og anlægsvirksomhed Sæsonkorrigeret Faktisk Højere optimisme i bygge- og anlægsvirksomhed Den sammensatte konjunkturindikator, som er en sammenvejning af forventningerne til beskæftigelsen og ordrebeholdning, steg med 1 pct.-point til et nettotal på 1 pct. for september-november, når der korrigeres for sæsonudsving. Forventningerne til byggesektoren ligger således fortsat på et højt niveau. Forventningerne til ordrebeholdning var uændret i forhold til forrige måned, hvorimod beskæftigelsesforventningerne steg med pct.-point, når der korrigeres for sæsonvariation.

9 Nøgletal Detailomsætningsindeks Indeks = 1 Indeks = Detailhandel ialt Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer Anm.: 3-måneders glidende gennemsnit Beskeden stigning i detailhandlens omsætning. Detailhandlens omsætning gik op med knap 1 pct. i perioden juni-august i forhold til den foregående tremåneds periode, når der tages forbehold for sæsonbetonede udsving Fødevarer og andre dagligvarer steg beskedent med henholdsvis, pct. og, pct. i perioden juni-august i forhold til den foregående tremåneders periode. Hvorimod beklædning mv. steg i samme periode markant med.3 pct. Sæsonkorrigeret produktionsindeks for industri Indeks =1 Indeks = Fremgang i industriens produktion Produktionsindekset steg i perioden juni-august med,9 pct. i forhold til de foregående tre måneder, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving Tremåneders glidende gennemsnit Stigningen skyldes primært en pæn fremgang i fremstillingen af varige forbrugsgoder (6, pct.) og mellemprodukter (,1 pct.). Produktionen faldt i fremstillingen af energiprodukter med 3,1 pct. Der var også stigning i både omsætning og ordreindgang på hhv. 1 pct. og pct. i perioden. Den markante fremgang i ordreindgangen blev primær drevet af markedet for investeringsgoder. Den registrerede ledighed 1. personer 1. personer 1 Faktisk Sæsonkorrigeret Fortsat fald i ledigheden Den sæsonkorrigerede ledighedsprocent lå i september på, pct., hvilket svarede til, at fuldtidspersoner i arbejdsstyrken stod uden beskæftigelse. Fra august til september blev der registreret et sæsonkorrigeret fald i ledigheden på. personer. Den faktiske ledighed var 16.3 personer i september, det var 3.6 personer mindre end i samme måned sidste år. Mændene står nu overfor en ledighedsprocent på 3,5 pct., mens kvinderne har en ledighedsprocent på 5,1 pct. 9

10 Nøgletal Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed 1. personer 1. personer Ikke sæsonkorrigeret Sæsonkorrigeret Markant fremgang Beskæftigelsen inden for byggebranchen steg med 3,6 pct. fra. kvartal til 3. kvartal, hvilket svarede til en stigning på 5.7 personer, når der korrigeres for sæsonudsving. Der er nu 17.3 personer beskæftigede indenfor bygge og anlæg. Dermed fortsatte den markante fremgang i byggebeskæftigelsen og antallet af beskæftigede er steget med 16.1 personer i forhold til samme periode året før. Blandt de forskellige byggebrancher var det vvsinstallatører, elinstallatører og entreprenører, hvor der blev registreret størst beskæftigelsesfremgang i forhold til foregående periode. Efterløn 1. personer 1. personer I alt (venstre akse) Kvinder Mænd Færre på efterlønsordningen. Antallet af personer på efterløn faldt fra 1. kvartal 6 til. kvartal med 5, pct., hvilket svarer til en nedgang på knap 7.9 personer. Fordelt på kønnene, havde mændene den største nedgang fra 1. kvartal til. kvartal på 6,1 pct. For kvindernes vedkommende faldt antallet af personer på efterløn med,5 pct. I. kvartal 6 var der 1.15 kvinder og mænd på efterlønsordningen. Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Tabel 1 Deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og ledige. kvt. 5 1 kvt. 6. kvt. 6 Antal Antal Antal Vejledning og opkvalificering Støttet beskæftigelse Integrationsudd Andre foranstaltn Aktive foranstalt. i alt Tilbagetrækning Ledige I alt Tabel Deltagere i fleks- og skånejob,. kvt. 6 Fleksjob Skånejob I alt Offentlig Privat I alt Kilde: Danmarks Statistik Stigninger i fleks- og skånejob. I. kvartal 6 var der i alt fuldtidspersoner i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsmarkedet. Det var et fald på 5.7 fuldtidspersoner i forhold til. kvartal 5. Årsagen skal primær findes i faldet af ledige på 33. fuldtidspersoner samt i nedgangen af personer på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på 3. personer. Deltagere i skånejob er stort set uændret henover året, mens deltagere i fleksjob steg med 11,6 pct. siden. kvartal 5, hvilket svarer til.6 personer. 1

11 Nøgletal Forbrugerforventninger Uændrede forbrugerforventninger Den sammensatte forbrugertillidsindikator var uændret i oktober og lå derfor fortsat på 9,3 point Der er dog øget optimisme i forhold til september i følgende tre indikatorer: Hvordan tror De, familiens økonomiske situation vil være om et år, sammenlignet med i dag?, Hvordan synes De, den økonomiske situation for Danmark er i dag, sammenlignet med for et år siden? samt Hvordan tror De, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år, sammenlignet med i dag? Forbruger- og nettopriser. Nettoprisindeks Forbrugerprisindeks Svagere vækst i forbrugerpriserne Forbrugerprisindekset steg med 1.5 pct. i forhold til september året før. I forhold til august 6 kunne der noteres et fald på,6 pct.-point. Forbrugerprisindekset har været stigende over en lang periode, men de seneste måneder har der været markant lavere vækst i forbrugerpriserne. De største stigninger blev registreret inden for uddannelse (, pct.), fødevarer og ikke-alkoholiske drikke (3,6 pct.) samt bolig (,6 pct.) i forhold til året før. De laveste ændringer i samme periode var inden for beklædning og fodtøj (-1, pct.) og kommunikation (-1,5). Nettoprisindekset steg med 1,7 pct. i forhold til september året før UK Harmoniseret prisudvikling i EU EU15/EU5 EURO-1 Frankrig Danmark Sverige Tyskland ØMU-reference ECB's øverste reference Gns. af tre laveste i EU-15 Anm.: EU15/EU5 dækker de 15 gamle EU-medlemslande frem til april og de 5 medlemslande fra og med maj. Dermed kædes de nye medlemslande ind i EU15/EU5 fra maj. For UK er der brugt tal for august Dansk inflation på 1,5 pct. Inflationen i EU målt ved det EU-harmoniserede forbrugeprisindeks, HICP, lå i september måned på 1,9 pct. I forhold til forrige måned er det et fald på,6 pct.-point. Inflationen i Danmark var i september måned på 1,5 pct., hvilket er en nedgang på, pct.-point i forhold til august 6. Den danske inflation ligger dermed stadig under gennemsnittet i EU. Blandt landene i eurozonen havde Finland (, pct.) den laveste inflation, mens Grækenland (3,1 pct.) havde det højeste inflationsniveau. 11

12 Nøgletal Betalingsbalancen, gennemsnit af seneste 3 måneder Mia.kr. Mia.kr. 6 6 Gammel opgørelse Ny opgørelse Rekordhøjt overskud på betalingsbalancen Betalingsbalancens løbende poster viste et foreløbigt tremåneders gennemsnitligt overskud på 7, mia. kr. Der har været overskud på betalingsbalancens løbende poster de seneste fire måneder. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster i august måned (, mia. kr.) er det højeste niveau i flere år. Det var varer og tjenester (6,9 mia.kr.) samt lønog formueindkomst (1,9 mia. kr.) der bidrog positivt til de løbende poster, mens løbende overførelser (1, mia. kr.) trak i negativ retning. Udenrigshandelen, sum af seneste 1 måneder Mia.kr. Mia.kr Øget overskud på handelsbalancen. Summen af udenrigshandlen eksl. skibe mv. for august 6 og et år tilbage er foreløbigt skønnet til at være, mia. kr. Det er en stigning i forhold til summen af de seneste 1 måneder i opgørelsen fra juli måned på,3 mia. kr Overskuddet på handelsbalancen for august måned er foreløbigt opgjort til 5, mia. kr. Importen faldt med,9 mia. kr., men eksporten var uændret i forhold til august måned I II III Nationalregnskab, revideret Pæn vækst i. kvartal 6 IV I II 3 III IV I II III IV I II 5 BNP Nettoeksport Offentligt forbrug Lager Privat forbrug Faste bruttoinvesteringer III IV I II Den reviderede opgørelse for. kvartal 6 viser høj vækst. BNP blev forøget med 1,6 pct. i forhold til 1. kvartal 6, når der tages højde for de sæsonbetonede udsving og prisudvikling. Det private forbrug steg ligeledes med 1,6 pct. i forhold til 1. kvartal 6. I samme periode voksede den samlede import med,6 pct. og eksporten med, pct. Det offentlige forbrug udviste et lille fald i 1. kvartal og var derefter uændret i. kvartal. De faste bruttoinvesteringer steg pænt med, pct. i forhold til 1. kvartal 6. 1

13 Nøgletal Den effektive kronekurs Indeks 19=1 Indeks 19= Aftagende effektiv kronekurs Den effektive kronekurs, der opgøres som et vægtet gennemsnit af Danmarks vigtigste samhandels partneres valutakurs overfor kronen, har i oktober måned udvist en svagt faldende tendens Det seneste halvår har den effektive kronekurs været stigende, men henover sommeren og efteråret har udviklingen været næsten konstant Anm.: Sidste observation er uge 3 Kilde: Danmarks Nationalbank Renteudviklingen 7 3 årig realkredit årig statsobligation 3 1-måneders rente Anm: Sidste observation er uge Kilde: Danmarks nationalbank Svagt stigende danske renter Igennem september måned har de danske renter været svagt faldende, men denne tendens vendte i oktober. Renten på den lange 3-årige realkreditobligation var på 5, pct. i uge, mens den 1-årige statsobligation lå på 3,9 pct. Den korte 1-måneders ciborrente havde ikke nær så mange udsving som de øvrige renter, og lå på 3,9 pct. i uge. Aktiekurser Indeks primo =1 Indeks primo = KAX, Danmark Standard & Poor's 5 composite,usa 15 1 Stigende aktiekurser Siden ultimo juli har aktierne på den danske fondsbørs, KAX, udvist stigende tendens. Denne tendens er fortsat med samme styrke i efteråret. De danske aktier er steget med 1 pct. siden starten af august. Igennem det seneste år er de danske aktier gået op med 17 pct. 5 Dow Jones Euro Stoxx, Euro-området 1 3 Anm.: Sidste observation er uge 3 Kilde: Danmarks nationalbank I udlandet udviser aktierne også pæne takter. Det europæiske Dow Jones Euro Stoxx 31 steg ligeledes fra ultimo august til oktober med 9 pct. og i samme periode steg det amerikanske Standard and Poors 5 composite med pct. 13