GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT DRIFT AF VEJ OG PARK
|
|
- Jens Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GRØNT
2 INDLEDNING... 3 MILJØPRÆSTATION... 4 DRIFTS OVERORDNEDE MÅL... 5 OPGØRELSER IFT. VÆSENTLIGE MILJØFORHOLD... 6 KONKLUSION GODE HISTORIER FRA DRIFT...15 OPFØLGNING PÅ MILJØMÅL...18 PLANER FOR Ud over denne temarapport består Herning Kommunes grønne regnskab for af en række øvrige temarapporter og et fælles opsummerende grønt regnskab: Grønt Overblik. Temarapporter: Klima og energi Borgere og erhverv Naturindsatsen Planlægning og privat byggeri Vand Transport Grønne indkøb Skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne - Fødevarer, klima og grøn tankegang Skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne - Energiforbrug Genbrug og affald Drift af vej og park Lokale temarapporter: Landsbyen Studsgård Børneoasen 2
3 GRØNT INDLEDNING Med Drifts Grønt Regnskab har vi forsøgt at beskrive og sammenskrive nogle af de miljøforhold og -indsatser som Drift til daglig arbejder med. Det drejer sig dels om forhold som vi er forpligtet til at gøre en indsats omkring og følge op på, samt forhold det også giver god mening at gøre noget ud af. Det gælder både på kort og lang sigt. Drift er via ISO certificeringen forpligtet til hele tiden at forbedre sin miljøpræstation særlig målt på Drifts væsentlige miljøforhold. Det er målet at kunne give et detaljeret billede af miljøarbejdet, men også et bedre overblik omkring miljøindsatsen og hvordan Drift klarer sig. Det grønne regnskab tager udgangspunkt i de af ledelsen valgte væsentlige miljøforhold. Herning City. Foto: Herning Kommune 3
4 MILJØPRÆSTATION Drift kommunens egen driftsherre Drift er en selvstændig enhed i Herning Kommune. I har Drift en omsætning på ca. 80 mio. kr. Drift blev etableret i 1999 som Teknik og Miljøs udførende enhed. Drift beskæftiger sig primært med drift af veje, drift af grønne områder og vintertjeneste. Drift har siden 2002 været ISO :2004 miljøcertificeret på vej- og park-området. Certificeringen sikrer bl.a. at der til stadighed arbejdes målrettet med forbedringstiltag på både miljøområdet og i Drifts tilfælde også på arbejdsmiljøområdet. Pr er driften af genbrugs- og affaldspladser overført til en selvstændig afdeling i Teknik og Miljø. I praksis betyder det, at ca. 30 fuldtidsansatte ikke længere er tilknyttet Drift. Alt materiel tilknyttet Genbrug og Affald er overført pr Drift har siden 2010 gennemgået en større udvikling og forandring til en ændret organisations- og styringsmodel. Modellen kaldes Helhedsorienteret Drift og skal skabe rammerne for fortsat professionel udvikling af vej- og parkområdet. Afledt heraf, er Drift siden 2010 blevet driftsherre/bygherre på visse driftsopgaver. Det betyder at Drift nu samlet set skal vedligeholde eksisterende anlæg inden for vej-, park-, idræts- og skoleområdet sammen med eksterne entreprenører. Drift aflægger regnskaber indenfor 3 områder: Økonomi, Miljøindsats og Social indsats. Det grønne regnskab er regnskabet for Drifts miljøindsats. Reparation af traktor. Foto: Herning Kommune 4
5 DRIFTS OVERORDNEDE MÅL De generelle mål for Drifts miljøledelse er at: - sortere og håndtere affald - spare på energi og ikke-fornybare ressourcer - undgå påvirkning af naturforhold - udvikle medarbejdernes viden på miljøområdet Yderligere er Drift underlagt Herning Kommunes overordnede mål: Kommunens klimaplan og Green Cities-aftalen: - El- og varmeforsyningen skal være CO 2 neutral inden udgangen af Inden udgangen af 2015 er udslippet af CO 2 reduceret med 25 % i forhold til En reduktion i vandforbruget på de kommunale bygninger, som helhed, på 25 % i 2020 i forhold til Endvidere er det et mål gennem Klimakommuneaftalen at Herning Kommune som virksomhed skal reducere sin CO 2 -udledning med 3,5 % om året frem til Agenda 21: Det er i dag Green Cities samarbejdsaftalen der danner rammer for Herning Kommunes arbejde for en bæredygtig udvikling og den lovpligtige agenda 21 strategi. Væstentlige miljøforhold i Drift Påvirkning af nationale forhold CO 2 -udledning, samt udledninger omfattet af Green Cities målsætninger: Udledning af stoffer som Drift har indflydelse på: - klorerede opløsningsmidler - olie - aktivstoffer i pesticider Forbrug af energi - brændstof, gas, fjernvarme og el. Affald fra drift af pladserne og indsamlet affald. Forbrug af materialer - forbrug af asfalt, stribemasse og gødning. Påvirkning af lokale naturforhold - saltning af veje og anvendelse af pesticider. Spild til jord spild af olier, brændstof og kemikalier, der kan forurene jorden. Spildevand udledning af spildevand og overfladevand fra stillepladserne. 5
6 OPGØRELSER IFT. VÆSENTLIGE MILJØFORHOLD CO 2 -udledning og regnskab: CO 2 -forbrug (i ton): Note Diesel til køretøjer Benzin til småmaskiner Kørselsgodtgørelse Gas Elforbrug Varmeforbrug: Diesel til køretøjer (Note 1): Drift har i registreret enten kilometer- eller maskintimeforbrug på i alt 169 maskiner. Kilometerforbruget er opgjort på 64 køretøjer, hvilket resulterede i kørte kilometre med et forbrug på liter diesel. Dette giver en samlet CO 2 -udledning på 468 ton. Dette svarer til en CO 2- udledning på 596 g/km hvor vognparken spænder lige fra lastbiler til personbiler. En større del af Drifts køretøjer registreres der ikke kilometerantal på, da de oftest ikke tilbagelægger egentlige kilometre, men står stille når de er i funktion - fx gravemaskiner. På en del af disse maskiner er der maskintimetællere. I er der anvendt maskintimer hvortil der er anvendt liter diesel. Samlet set bliver der i anvendt liter diesel svarende til en CO 2 -udledning på 874 ton hvilket er et fald på 3,7 % i forhold til Til sammenligning blev der i 2013 anvendt liter diesel, i 2012 i alt liter diesel og i 2011 i alt liter diesel. 6. Fyringsolie 7. Naturgas 8. Fjernvarme* Benzin til småmaskiner og motorsave (Note 2): Der blev anvendt liter 95 blyfri benzin og Aspen motorsavsbenzin svarende til en CO 2 -udledning på 21 ton CO 2. I alt *korrigeret emissionsfaktor i forhold til tidligere år 6
7 Kørselsgodtgørelse (Note 3): Erhvervsmæssig kørsel i private biler. Der er udbetalt kørselsgodtgørelse svarende til et omregnet brændstofforbrug på liter diesel i. Dette svarer til CO 2 -udledning på 17 ton. De tilsvarende tal for 2011, 2012 og 2013 svarer til hhv liter diesel, liter diesel og liter diesel. Gas (Note 4): Der er i brugt kg gas hvilket svarer til en CO 2 -udledning på 54 ton. I 2013, 2012, og 2011 var gasforbruget hhv kg, kg og kg gas. Gassen anvendes dels til opvarmning af asfalt, brug på gastruck og ukrudtsbrænding. Langt størstedelen anvendes til ukrudtsbrænding. Der er nyligt investeret i 2 nye gasbrændere som dels brænder mere effektivt og dels har eget tankanlæg i stedet for flaskegasforsyning. Dette giver en større kapacitet, mindre brændstofforbrug og lettere påfyldning. Gasforbruget er meget vejrafhængigt og var præget af tidligt forår og varm sommer. Elforbrug (Note 5): Der har i været et elforbrug på kwh. Affald og Genbrugs lokaliteter registreres særskilt og ikke længere hos Drift. Årsforbruget falder kwh fra 2013 til hvilket er et fald på 12,1 %. Faldet kan bl.a. henføres til en mild vinter idet en del af stillepladserne er elopvarmet. Elforbrug kwh Hammershusvej Mørupvej Birk Mørupvej, gl. måler Mindeparken Aulum, Kulvej Haderup Kibæk, Lyager Sdr. Feld., Industrivej Timring, Birkmosevej Vestre Anlæg* Bjødstrupvej* HP Hansens Vej Affald og Genbrug, Aulum Affald og Genbr., Vildbjerg Affald og Genbrug, Ørnhøj Affald og Genbrug, Sørvad Salthal*, Sandagervej Affald og Genbr., Sdr. Feld Affald og Genbrug, Kibæk Total
8 Varmeforbrug: Varmeforbrug Fyringsolier liter Fyringsolie (Note 5): Aulum, Kulvej 7 er der anvendt 747 l fyringsolie hvilket svarer til en CO 2 -udledning på 2 ton. Naturgas (Note 7): Naturgas anvendes kun på Affald og Genbrugs lokalitet på Nederkærgård, Mørupvej. Andelen som vedrører Drift er derfor et 0-forbrug. Fjernvarme (Note 8): Fjernvarmeforbruget på Hammershusvej falder fra til kwh svarende til et fald på 28,8 %. Varmeforbruget på Hammershusvej er følsomt over for vindafkøling og vintre hvor portene på værkstedet åbnes ofte. Begge vintre i har været milde. Det samlede fjernvarmeforbrug falder 25,6 %. Fjernvarmeforbruget svarer til en CO 2 -udledning på 114 ton Hammershusvej Aulum, Kulvej Haderup Total Naturgas Nederkærgård Total Fjernvarme kwh Hammershusvej H P Hansens Vej Bjødstrupvej Kibæk, Lyager Total
9 Øvrige udledninger: Green Cities-samarbejdet har ikke længere en direkte målsætning omkring 13 miljøbelastende kemiske stoffer/grupper. Tidligere år er der lavet en opgørelse over forbruget af de 13 stoffer/ grupper bl.a. PFOS, brommerede flammehæmmere, klorede opløsningsmidler m.m. Eksisterende produkter som indeholder disse stoffer er forsøgt minimeret. Nye kemikalier som tages i brug internt i Drift screenes for miljø- og arbejdsmiljøbelastning iht. udarbejdet procedure. Kemiske stoffer og produkter som anvendes på foranledning af eksterne kunder, undergår ikke samme kontrol forudsat at der er tale om kortvarig kontakt og enkeltopgaver. Olie Kemikalier som indeholder naftaråolie. Drift anvender en del olieholdige produkter som led i at drive et værksted for reparation af biler og udstyr. I 2012 blev det opgjort til i alt 29 produkter indeholdende nafta/naphtha-råolie. En yderligere reduktion er vanskelig da produkterne anvendes som smøremidler og drivmidler m.m. til maskiner. Jf. note 2 og 3 anvender Drift i over liter diesel og benzin som udgør en sundheds- og miljørisiko såfremt det ikke håndteres korrekt. NO2: Der er endnu ikke direkte handleplaner på udledningen. En større andel af bygningsmassen opvarmes via fjernvarme. Det tilstræbes ved nyindkøb af køretøjer og maskiner at der på disse er monteret partikelfiltre samt at nye køretøjer købes med minimum EURO-5/ Tier 4-motorer Kemikalier. Foto: Herning Kommune 9
10 Affald: Håndtering af affald. Pr. 1. januar 2012 blev der lavet en ny affaldsplan. Den primære baggrund var at der blev indført gebyr på brug af genbrugspladserne. Det har bl.a. betydet at materielgårdene på Hammershusvej, Kibæk, Aulum og Sdr. Felding er indrettet til at kunne håndtere yderligere en eller flere fraktioner. Generelt håndteres der nu én fraktion mere på pladserne, brændbart affald (indsamlet poseaffald). Affaldsplanerne fremgår af Miljø- og Arbejdsmiljømappen. Affaldssortering. Foto: Herning Kommune 10
11 Forbrug af materialer: Forbrug af gødning: Anvendelsen af gødning er beskrevet i intern instruks Øvrige instrukser nr. 2, Gødningsinstruks, hvor udbringningen tager udgangspunkt i en konkret besigtigelse/vurdering og/eller jordbundsanalyse. Vurderingen foretages af den ansvarlige for idrætsgræs. - Der er i udbragt kg N, kg P og kg K fordelt på 43,7 ton handelsgødning. - Der er i 2013 udbragt kg N, 735 kg P og kg K fordelt på 22,5 ton handelsgødning. - Der er i 2012 udbragt kg N, kg P og kg K fordelt på 36,7 ton handelsgødning. Forbrug af asfalt og stribemasse: Der laves ingen særskilt opgørelse af forbruget af asfalt og stribemasse. Omfanget af stribning er pt. minimalt og de forskellige asfalthold sikrer i form af kontinuerlig planlægning at al asfalt anvendes. Såfremt der er behov indrapporteres anvendt mængde til Drift/Vej på de forskellige asfaltprojekter, men det er ikke normal procedure. Spild til jord: Spild indberettes og skal indberettes via Afvigelses- og problemrapporterne. Der har i løbet af været sprunget hydraulikslanger på en Iveco lastbil 2 gange og på gasbrændingskøretøjet. Spild er opsamlet og maskinen er repareret i henhold til intern procedure. Generelt er Drifts medarbejdere opmærksomme på olietryk/hydrauliktrykfald og i at få lækagen stoppet så hurtigt som muligt og ikke mindst efterfølgende få iværksat oprensning og få minimeret skadesomfanget. Der vil i 2015 blive udleveret lækage/opsamlingsmulighed i de køretøjer hvor risikoen for lækage er størst og hvor en lækage gør mest skade. Holdledere på arbejde. Foto: Herning Kommune 11
12 Forbrug af vand: Vandforbruget er opgjort til m 3 hvilket er et fald på785 m 3 i forhold til 2013, svarende til 13,4%. Faldet skyldes overvejende mindre vandforbrug til saltlage, nyt spejlbassin i Mindeparken og mindre vanding i Aulum. Vandforbrug m Hammershusvej Hammershusvej, bytræer* Nederkærgaard Aulum, Kulvej Birk Haderup Kibæk, Lyager Sdr. Felding, Industrivej Timring, Birkmosevej Mindeparken Vestre anlæg Bjødstrupvej Stadion, HP Hansens Vej Salthal, Sandargervej Affald og Genbrug, Aulum Affald og Genbrug, Vildbjerg Affald og Genbrug, Sørvad Affald og Genbrug, Ørnhøj Affald og Genbrug, Sdr. Felding Affald og Genbrug, Kibæk Total *Der er ikke foretaget aflæsning heraf tidligere år 12
13 Påvirkning af lokale naturforhold: Salt: Generelt er en meget stor del af saltudbringningen GPS-styret. Dette sikrer, at der udbringes den rette mængde salt på de arealer hvor behovet er og i den bredde som vejen har. Pesticid: Drift anvender primært pesticid til bekæmpelse af bjørneklo. Fra og med 2013 sker bekæmpelse af Glansbladet Hæg. I har bekæmpelsen af Bjørneklo og Glansbladet Hæg givet anledning til et forbrug på 20 l Roundup Bio. Dette svarer til 7,2 l aktivstof af typen glyphosat. Udledning af spildevand: Der opgøres ikke mængder. Drift har ikke en spildvandstilladelse hvilket beror på miljømyndighedens vurdering af Drifts aktiviteter. Vi tilstræber dog at der vaskes biler og materiel hvor overflader er tilkoblet sandfang og olieudskillere som tømmes periodisk. 13
14 KONKLUSION Bemærkninger til CO 2 -udledning: Drifts CO 2 -udledning skal ses i lyset af et svingende aktivitetsniveau. Selv ved et uændret aktivitetsniveau vil der være forskel på, hvilken type arbejde der udføres og hvilke maskiner der anvendes. Især sne- og glatførebekæmpelse giver store variationer i aktiviteten og dermed miljøpræstationen. Generelt har været præget af, både at have andel i 2 varme vintre og en varm sommer. Overordnet betyder dette mindre kørsel til sne- og glatførebekæmpelse, mindre varmeforbrug i bygninger, men øget belastning i form af mere gasbrænding og vanding. CO 2 -udledningen udviser et fald fra 2013 til på 8,7 %. Dette skyldes hovedsagligt mindre diesel- og fjernvarmeforbrug. En mindre del af faldet i dieselforbruget kan dog henføres til materiel og køretøjer som overgår til Genbrug og Affald pr CO 2 -udledningen viser et fald på 8,7 % svarende til 109 ton. Faldet skyldes mindre sne- og glatførebekæmpelse samt mindre varmeforbrug pga. milde vintre. Dieselforbruget er faldet fra til liter svarende til 3,7 %. CO 2 -udledningen som er knyttet til diesel og benzin udgør 81 % af den samlede udledning. Gasforbrug er steget med 2,2 % svarende til 397 kg gas. En varm sommerperiode er årsag til det høje forbrug, men stigningen skyldes bl.a. at der er solgt gasbrændingsydelser til ekstern kunde. Elforbruget er faldet med 12,1 % svarende til kwh. Mindre forbrug til lokaleopvarming som følge af milde vintre er en del af årsagen, samt generelt mindre forbrug af faciliteterne på Hammershusvej når der ikke er vintertjeneste. Fjernvarmeforbruget falder med 25,6 % hvilket skyldes et mildt og varmt klima i. Vandforbruget falder med 785 m 3 svarende til 13,4 %. Dette skyldes mindre forbrug til saltlage samt mindre vanding af blomster og bytræer. Kemikalier; der foregår en kontinuerlig trimning af kemikalie-produktsortimentet, men sortimentet er ikke analyseret nærmere som var et mål for. Dette sker i Affald; nuværende sortering fortsætter og Atletikstadion får en affaldsplan og et oversigtskort når Miljø- og arbejdsmiljømappen revideres. Forbrug af gødning; det har i været muligt at udbringe den mængde gødning der har været behov for både set i forhold til vejrlig og tidspunkt. Pesticidforbruget til bjørneklobekæmpelse og bekæmpelse af glansbladet hæg falder igen. 14
15 3 GODE HISTORIER FRA DRIFT Affald i bymiljøerne I fortsættelse af tidligere års kampanger har Be a buddy -kampagnen i slået et slag for mindre affald ved indfaldsvejene. Der blev uddelt 500 lommeskraldeposer, klistermærker, gavekort til sodavand til trafikanter i morgentrafikken den 24. september. Røgfri rejse var en kampagne som blev afholdt i samarbejde med DSB. På stationerne i Studsgård, Birk, Herning, Vildbjerg, Kibæk, Aulum, Hammerum samt i gågaderne i større byer bl.a. Herning, Vildbjerg, Kibæk og Aulum blev der uddelt 2000 lommeaskebægre i august. Baggrunden var at DSB indførte rygeforbud den 1. juli på perroner og DSB-arealer. Rygerne måtte jo fortrække til andre arealer, ofte kommunale veje, stier og pladser i nærheden. Her er et lommeaskebæger en hjælp til at håndtere skoddet, da lommeaskebægeret er praktisk, kan genbruges, slukker cigaretten lynhurtig og samtidig er der næsten ingen lugtgener. 15
16 Kajs nye traktor Kaj er glad for at have fået skiftet sin gamle traktor ud. Kaj følger nøje med i dieselforbruget på traktoren når der saltes, høvles og køres med jord. Han har fået flere hestekræfter og kan nu udføre samme arbejde, ved lavere omdrejninger, mindre støj og samtidig spare liter diesel på en 8 timers arbejdsdag. Det løber jo op siger Kaj. Traktoren er en Deutz Fahr 6140, 144 hk, 6 cyl. med AdBlue teknologi. Nu er det rigtig sjovt at være miljøbevidst siger Kaj og kommer i tanke om en anden god miljøhistorie. Udskiftningen af hydraulikmotoren på armklipperen til rabatgræsslåning. Værkstedet fandt en rigtig god og billig pumpe som giver samme tryk med færre omdrejninger. Besparelse på en 8 times arbejdsdag er liter diesel. Kaj stiller træskoene ved kabinedøren. Sætter sig til rette på førersædet i strømpesokker. Bunden af førerkabinen er prydet med et tilrettet væg til væg gulvtæppe. Traktoren startes og Kaj fortsætter med at høvle grusvejene i Herning Kommune. Kajs nye traktor. Foto: Herning Kommune 16
17 Genbrug af arbejdstøj Cirkulære grønne forretningsmodeller var navnet på et udviklingsprojekt som Drift var bidragsyder til. Hovedideen er at undgå at smide godt arbejdstøj ud alternativt genanvende det på en bedre måde end hidtil. Drift bidrog med at opstille kriterier omkring genbrug af arbejdstøjet. Kriterierne blev behandlet i Drift-Med og kan indarbejdes i et kommende udbud på arbejdsbeklædning. Projektet vandt efterfølgende førstepladsen i Herning Kommunes innovationskonkurrence Tørrerum, Hammershusvej. Foto: Herning Kommune 17
18 OPFØLGNING PÅ MILJØMÅL Opsætning af 66 solcellepaneler på taget af værkstedsbygningen er udskudt. Det vurderes at der fortsat er et potentiale i at opsætte solceller da der netop er elforbrug i dagtimerne på Hammershusvej. Bygningerne på Birkmosevej, Timring forsøges afhændet. Hold Herning Ren og Hold Gågaden Ren-indsatsen blev konverteret til kampagnerne Be a Buddy og Røgfri Rejse med uddeling af 500 lommeskraldeposer og 2000 lommeaskebægre. Det er aftalt med Herning Bys Cityforening at samarbejde omkring arrangementer omkring mindre skrald og renholdelse af gågaden i Herning By. Kemikaliehåndtering genopfriskningskursus i Chemi-Control er afholdt for medarbejdere i Aulum. Kemikaliefortegnelse er til stadighed ajourført, men ikke gennemgået med henblik på substitution. Dette sker i I er der indkøbt følgende udstyr, som reducerer miljøbelastningen: -Mercedes Sprinter ladbil som anvender Euro6-motor. -3 stk. traktorer: New Holland, T6-140, Tier 4A motor m/ AdBlue. New Holland, T5-95, Tier 4A Deutz 6140, Tier 4 -Schäffer 9300 Z med nyeste motorteknologi. - Fejesugebil med Euro5-motor som erstatning for den gamle med Euro3-motor. - WV Transporter med EURO 5 m/ Blue motion. - HOLDER-maskiner til ukrudtsbrænding, græsklipning og snerydning med nyeste motorteknologi. Der er udarbejdet en affaldsplan for Herning Atletikstadion. Der er her udskiftet toiletter til vandsparetoiletter samt vandvarmeren er erstattet af en gennemløbsvandvarmer. Kriterier for genbrug af arbejdstøj i Drift er udarbejdet som en del af Cirkulære grønne forretningsmodeller. Udviklingsprojektet er afsluttet. Indkøbskontoret i Herning Kommune har mulighed for at anvende projektet i et kommende udbud. 18
19 PLANER FOR 2015 Analyse af mængder og kørsel med poseaffald i containere bl.a. til Øst-deponi. Omstilling til materiel som reducerer miljøbelastningen herunder udskiftning af ladbiler og græsklippere. Undersøge mulighederne for at have et beredskab til opsamling af lækager hvor risikoen for en negativ miljøpåvirkning er størst. Kursusforløb på vejområdet omkring miljø og miljøbevidsthed. Andel i kommunikationsstrategien omkring miljø; information til den enkelte medarbejder og Drift som helhed omkring miljø og miljøforhold. LED-lys i smørregrav. Foto: Herning Kommune 19
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Indledning... 3 Opgørelser... 4 El... 4 Vand... 5 Varme... 6 Gas... 6 Kørsel... 6 Pesticider... 6 Konklusion... 7 CO 2-reduktion... 7 Sortering af affald...
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2018 GRØNT REGNSKAB
1 DRIFT Park / Vej grønne regnskab for indgår som en temarapport i det samlede grønne regnskab for Herning Kommune. Endvidere indgår det grønne regnskab også som en del af det økonomiske regnskab, Årsrapport
Læs mereINDLEDNING... 2 MILJØPRÆSTATION... 2 DRIFT PARK / VEJS OVERORDNEDE MÅL... 3 OPGØRELSER IFT. VÆSENTLIGE MILJØFORHOLD... 4 KONKLUSION...
Grønt Regnskab DRIFT Park / Vej grønne regnskab for indgår som en temarapport i det samlede grønne regnskab for Herning Kommune. Endvidere indgår det grønne regnskab også som en del af det økonomiske
Læs mereINDLEDNING... 2 MILJØPRÆSTATION... 3 DRIFTS OVERORDNEDE MÅL... 4 OPGØRELSER IFT. VÆSENTLIGE MILJØFORHOLD... 5 KONKLUSION... 13
INDLEDNING... 2 MILJØPRÆSTATION... 3 DRIFTS OVERORDNEDE MÅL... 4 DRIFTs grønne regnskab for indgår som en temarapport i det samlede grønne regnskab for Herning Kommune. Endvidere indgår det grønne regnskab
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereB b Grønt Regnskab 2012
B b Grønt Regnskab 2012 DRIFTs Grønne Regnskab 2012 Indledning. Med DRIFTs Grønt Regnskab 2012 har vi forsøgt at beskrive og sammenskrive nogle af de miljøforhold og indsatser som vi arbejder med. Det
Læs mereCO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed
CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereKlimakommunerapporten 2014
Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand
GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereKlima og miljøredegørelse 2012 for Vej & Park
Klima og miljøredegørelse 2012 for Vej & Park Teknik og Miljøforvaltningen februar 2013 Indhold Klimakommune... 3 Praktisk miljøledelse i Vej & Park... 4 Omfattende aktiviteter... 5 Væsentlige miljøpåvirkninger...
Læs mereGrønt Regnskab for Slagelse Kommune
Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab
Læs mereKlimakommunerapporten 2016
Klimakommunerapporten 2016 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereÅrsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune
Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereCO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen
Læs mereCO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017
CO 2 -regnskab 2016 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2016 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017 PLANENERGI NORDJYLLAND Jyllandsgade 1
Læs mereGrønt regnskab Sydsjæl and: 2012
Grønt regnskab Sydsjælland: 212 Grafer Pesticid belastning på hele banen Gødning: kvælstof-forbrug for spil-arealet Pesticid belastning for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereGrønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2018 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereKlimakommunerapporten 2015
Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereCO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013
CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret
Læs mereGrønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg
Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereDet er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereGrønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013
Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG 2013 INDLEDNING - BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL FOR OMRÅDET... 4 OPGØRELSER... 5 KONKLUSION - BESKRIVELSE AF UDVIKLING... 7 OPGØRELSER/GENBRUGSPLADSERNE... 8 KONKLUSION
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2016... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereKlimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?
Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere
Læs mereKLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at
Læs mereCO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune
CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen
Læs mereGrønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013
Grønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013 BORGERNE OG ERHVERV SAMARBEJDE OG AKTIVITETER... 3 Samlet oversigt over iværksatte borgeraktiviteter 2013... 4 Grøn Herning Uge... 5 Anerkendelse for
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab Kommunale ejendomme
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Kommunale ejendomme Indledning...3 Samlet opgørelse...4 Daginstitutioner:...4 El...5 Vand...7 Varme...9 Administrationsbygninger:...11 El...11 Vand...11 Varme...12
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016
CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereGrønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereCO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed
CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.
Læs mereCO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009
CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009 Indhold 1 Indledning 3 2 Samlet CO2-regnskab 2009 4 3 Kortlægning af CO2-udledningen og beregningsforudsætninger 7 4 Oversigt over CO2-reducerende
Læs mereGadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereKlimaregnskab for kommunen som virksomhed
123 Klimaregnskab for kommunen som virksomhed Grønt regnskab November 2018 Dokument nr. D2018-261286 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald:
Læs mereGRØNT OVERBLIK 2014. Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER
GRØNT Herning Kommunes Grønne Regnskab - DE GODE HISTORIER GRØNT INDHOLD INDLEDNING Indledning... 3 Kommunen som grøn virksomhed... 6 Herning Kommunes grønne regnskab består af Grønt Overblik, som er en
Læs mereMiljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG
Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed
Læs mereCO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser
Læs mereCO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2013 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO 2 -udledning i 2013 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2013 viser
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereMiljøberetning for året 2011
Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereBilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:
Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereGrønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013
Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2011 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2011. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereCO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune
CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereDelmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)
Bilag med forvaltningens bemærkninger til valg af Green Cities delmål Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)
Læs mereGrønt regnskab Smørum Golfcenter: 2012
Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 212 Grafer Pesticid belastning på hele banen Gødning: kvælstof-forbrug for spil-arealet Pesticid belastning for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2016 Forord Indhold Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereCO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune
-regnskab 2009 For virksomheden Jammerbugt Kommune regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2010 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er en revideret udgave af den allerede fremsendte CO2 opgørelse for 2010. Det skyldes at Frederikssund Kommune ikke har
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2015.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereGrønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD
GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereIndholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige
Miljøregnskab 2018 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige forhold... 3 Miljøpolitik... 3 Miljømål...
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01
Læs mereUdarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012
Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2012 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2012. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energi forbrug Nedenstående tabel viser det samlede energi forbrug i følgende kategorier: El Og varme
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereCO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune
CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2011. 1 Indhold Forside... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling... 4 Beregninger... 5 Resultater...
Læs mereKlima- og miljøredegørelse for Vej & Park
Klima- og miljøredegørelse for Vej & Park Teknik- og Miljøforvaltningen november 2011 Indholdsfortegnelse Klimakommune... 3 Praktisk miljøledelse i Vej & Park... 4 Omfattede aktiviteter... 5 Miljøpolitik
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mere