ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Transkript

1 DA DA DA

2 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den SEK(2011) 410 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet {KOM(2011) 169 endelig} {SEK(2011) 409 endelig} DA DA

3 1. PROBLEMAFGRÆNSNING Kommissionens tjenestegrene har gennemført en konsekvensanalyse for at undersøge virkningerne af de mulige løsningsmodeller for revisionen af energibeskatningsdirektivet 1 (i det følgende benævnt "EBD" eller "direktivet"). EU har sat sig en række ambitiøse, juridisk bindende klima- og energimål. Det nuværende direktiv er ikke i overensstemmelse med disse politiske rammer og indeholder adskillige svagheder set i forhold til det indre marked funktion. Især bør følgende problemer løses: 1) De nuværende minimumssatser er baseret på mængden af forbrugte energiprodukter. De afspejler ikke energiprodukternes energiindhold eller CO 2 -emissioner, hvilket fører til en ineffektiv energiudnyttelse og fordrejninger på det indre marked. De skaber også incitamenter, som er i strid med EU's energi- og klimamål, idet de f.eks. fremmer anvendelsen af kul (lavere afgiftssats), som er det produkt, der har det højeste CO 2 -indhold. Hvad angår motorbrændstoffer styrker de lavere minimumssatser for dieselolie den naturlige fordel, som diesel har i forhold til benzin som følge af sit højere energiindhold. De nuværende minimumssatser diskriminerer også vedvarende energikilder, som i princippet beskattes til den sats, der gælder for det konventionelle brændstof eller brændsel, de erstatter, selv om deres energiindhold er lavere (f.eks. ethanol i forhold til benzin og biodiesel i forhold til dieselolie). Desuden skaber de nuværende minimumssatser ikke lige vilkår for erhvervsmæssige forbrugere, idet visse erhvervsdrivende i praksis kan være bedre stillet i forhold til andre, afhængigt af hvilken energikilde de bruger. 2) Der er ikke tilstrækkelig koordination mellem EBD og EU ETS-direktivet 2 (emissionshandelsordningen). Formålet med både EU ETS og en CO 2 -afgift, som medlemsstaterne kan opkræve på grundlag af EBD, er at muliggøre omkostningseffektive reduktioner af drivhusgas for et specifikt aktivitetsområde. Imidlertid anvender medlemsstaterne CO 2 -beskatningen på grundlag af EBD på en ukoordineret måde. Det er derfor nødvendigt med flere retningslinjer og klarere regler i EBD. Anvendelsesområdet for EBD omfatter i princippet alle energiprodukter og elektricitet, som anvendes til at producere varme eller drive maskiner. EU ETS-direktivet gælder for drivhusgasemissioner fra større energi- og industrianlæg. Nogle operatører, der forbruger energi, er omfattet af begge instrumenter (f.eks. papirfabrikker), mens andre ikke er omfattet af nogen af de to forskriftsmæssige rammer (f.eks. små anlæg, der anvender energi i visse industriprocesser). Begge situationer kan føre til tab af omkostningseffektivitet og kan skabe fordrejninger på det indre marked. En kombineret anvendelse af beskatning og af EU ETS-direktivet frembringer et kraftigt incitament til at reducere emissionerne, men dette er muligvis ikke den billigste måde at reducere emissionerne på. Dette undergraver selve logikken bag EU ETS og fordrejer dets funktion. 3) EBD indeholder to bestemmelser, der åbner mulighed for særlig behandling af visse energiforbrugere, og som Rådet vil skulle gennemgå på grundlag af et forslag fra Kommissionen. I henhold til artikel 9, stk. 2, i EBD kan tre medlemsstater (BE, LU og DK) 1 2 Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af , s. 51). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af , s ). DA 2 DA

4 anvende beskatningssatser for fyringsolie, der ligger under minimumsbeskatningssatsen. I henhold til artikel 15, stk. 3, i EBD kan medlemsstaterne anvende afgifter ned til nul for energiprodukter og elektricitet, der anvendes til arbejde i landbrug, havebrug eller akvakultur og i skovbrug. Det er den eneste bestemmelse i EBD, som giver mulighed for, at visse erhvervsmæssige forbrugere kan nyde fordel af ubetingede fritagelser/lempelser under EUminimumssatsen. 2. ER EN EU-INDSATS BERETTIGET UD FRA SUBSIDIARITETSPRINCIPPET? De identificerede problemer kan kun løses gennem en revision af EBD. Inden for rammerne af det nuværende EBD kan medlemsstaterne øge satserne for deres energiafgifter eller indføre CO 2 -relaterede afgifter. Sådanne nationale tilgange risikerer imidlertid at skabe fordrejninger på det indre marked som følge af den uharmoniserede struktur og de nationale afgiftssatser: (1) De nuværende minimumssatser begrænser ambitionsniveauet for medlemsstaternes pålæggelse af energiafgifter, især for erhvervsmæssig anvendelse, hvor energibeskatningen direkte påvirker virksomhedernes konkurrenceevne. (2) De CO 2 -afgifter, der er indført inden for rammerne af det gældende EBD, dækker ikke på hensigtsmæssig vis de emissioner, der ikke er omfattet af ETS, idet en stor del af energiforbruget fortsat ikke berøres af nævnte CO 2 -afgifter. Desuden er det i forbindelse med de energianvendelser, der er omfattet af EBD, vanskeligt kun at anvende en CO 2 -afgift på anlæg, der ikke er omfattet af ETS. (3) En teoretisk "CO 2 -afgift" kan bringes i anvendelse på flere forskellige måder, og mangelen på EU-rammer åbner mulighed for, at der på nationalt plan skabes løsninger, som kan føre til fordrejninger på det indre marked og/eller dobbeltbeskatning. 3. OVERORDNEDE POLITISKE MÅLSÆTNINGER Det overordnede formål med revisionen af EBD er at bringe det i nøjere overensstemmelse med EU's energi- og klimamål, navnlig for at nedbringe CO 2 -emissionerne i den sektor, der ikke er omfattet af ETS, undgå negativ interferens med EU ETS, fremme energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder og åbne mulighed for flere indtægter uden dermed at skabe fordrejninger. Generelt set bør revisionen forbedre det nuværende direktivs struktur, således at medlemsstaterne kan anvende energibeskatning mere effektivt til miljøpolitiske og andre politiske formål, samtidig med at det indre markeds funktion forbedres. Formålene med revisionen af EBD er nærmere bestemt: (1) at sikre en kohærent behandling af energikilder i EBD og dermed skabe virkelig lige vilkår mellem de forskellige energiforbrugere (2) at etablere tilpassede beskatningsrammer for vedvarende energikilder (3) at etablere rammer for anvendelsen af CO 2 -beskatning på de områder, hvor EU ETS ikke finder anvendelse, og at undgå overlapninger mellem begge instrumenter, som kan føre til tab af omkostningseffektivitet. DA 3 DA

5 4. LØSNINGSMODELLER For at vurdere, hvordan de forskellige politiske mål bedst kunne nås, blev der undersøgt en række tilgange, som blev sammenlignet med basisscenariet (= ingen yderligere ændringer af det gældende EBD ud over de resterende overgangsperioders gradvise udløb). Løsningsmodel 1 og 2 består i en kohærent revision af minimumssatserne for de forskellige energikilder, baseret på henholdsvis energiindhold og CO 2 -emissioner. Løsningsmodel 3A og 3B består i en revision af direktivets struktur, således at de nuværende minimumssatser splittes op i to dele (energiindhold og CO 2 -emissioner), der afspejler de forskellige miljømæssige målsætninger, der ligger til grund for energiafgifter; energibesparelser på den ene side og reduktion af CO 2 -emissioner på den anden side (løsningsmodel 3B har lavere minimumssatser for CO 2 -beskatning). Løsningsmodel 4 består i at indføre en yderligere ensartet CO 2 -afgift oven i de afgifter, der allerede pålægges inden for rammerne af EBD, for at supplere EUemissionshandelsordningen. De to transportspecifikke løsningsmodeller (model 5 og 6) viser, hvordan en harmonisering af benzin- og dieselafgiftssatserne (baseret på energiindhold og CO 2 -emissioner) vil indvirke på brændstofmixet. I modsætning til model 5 kræves det i model 6, at medlemsstaterne respekterer forholdet mellem minimumssatserne i deres nationale afgiftssatser. For at undersøge løsningsmodellernes virkninger var det nødvendigt at tage udgangspunkt i hypotetiske beskatningssatser. For den beskatningsdel, der er baseret på CO 2 -emissioner, blev der i modelleringen anvendt en række CO 2 -priser, som omfattede prisforventningerne både i og uden for ETS (10, 20 og 30 t). Den beskatningsdel, der omfatter energiindhold, blev baseret på de nuværende satser for visse opvarmningsprodukter og for motorbrændstoffers vedkommende på de satser, der foreslås i forslaget vedrørende erhvervsmæssig gasolie 3. De derved fremkomne satser, der blev brugt ved modelleringen af løsningsmodel 1 til 6, udtrykt i de enheder, der anvendes i EBD, fremgår af nedenstående tabel: Tabel 1: Minimumsbeskatningssatser anvendt ved modellering af løsningsmodel 1 til 6 (satser pr ) i nuværende EBD-enheder Energiprodukt Enhed Minimumssats i EBD Forslaget vedrørende erhvervsmæssig gasolie Løsningsmodel 1 2 3A 3B Anvendt som motorbrændstof Benzin Gasolie Petroleum LPG kg Naturgas GJ 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 - - Anvendt til opvarmning (ikkeerhvervsmæssig anvendelse) Gasolie ,2 54, ,6 60, KOM(2007) 52. DA 4 DA

6 Svær brændselsolie kg ,0 61,8 73,8 42,9 68,0 - - Petroleum , ,0 34,7 55,0 - - LPG kg ,6 58,0 71,2 42,5 63,8 - - Naturgas GJ 0,3 0,3 0,6 1,1 1,4 0,9 1,2 - - Kul GJ 0,3 0,3 0,6 1,9 2,2 1,3 2,1 - - Elektricitet MWh 1,0 1,0 2,16 0 1,0 1, Anvendt til opvarmning (erhvervsmæssig anvendelse) Gasolie ,2 54,9 60, ,3 - - Svær brændselsolie kg ,8 67,8 36,9 68,0 - - Petroleum , ,2 30,2 55,0 - - LPG kg , ,9 35,9 63,8 - - Naturgas GJ 0,15 0,15 0,6 1,1 1,3 0,7 1,2 - - Kul GJ 0,15 0,15 0,6 1,9 2 1,1 2,1 - - Elektricitet MWh 0,5 0,5 2,16 0 0,5 0, Desuden blev der identificeret yderligere to løsningsmodeller med henblik på at opfylde revisionsbestemmelserne i artikel 9, stk. 2, og artikel 15, stk. 3, i direktivet. Endelig blev en række løsningsmodeller vurderet med henblik på tilståelse af særbehandling for sektorer med risiko for carbon leakage. 5. ANALYSE AF VIRKNINGERNE Analysen er baseret på en lang række bidrag fra de forskellige interesseparter (medlemsstater, virksomheder, andre tjenester i Kommissionen). Dertil kommer en kvalitativ og kvantitativ analyse, Kommissionen har foretaget ved hjælp af tre modeller, for at bedømme virkningerne (E3ME, Tremove og QUESTIII). Generelt set vil en mere effektiv afgiftsstruktur i sig selv føre til bedre og mere kohærente prissignaler, samtidig med at den vil sikre en mere effektiv anvendelse af energibeskatningen til både miljømæssige og finanspolitiske formål. Denne konsekvensanalyse viser, at omkostningerne til omstruktureringen af det nuværende afgiftssystem nu vil være meget lave eller endog negative. Hvad angår de administrative omkostninger, vil anvendelsen af det nuværende punktafgiftssystem til CO 2 -beskatning gøre det muligt at indføre et nyt element i energibeskatningen uden nogen ekstra omkostninger og uden nogen nye administrative byrder for virksomhederne og skatteforvaltningerne. De makroøkonomiske virkninger af alle løsningsmodellerne afhænger primært af, hvordan medlemsstaterne bruger eventuelle ekstra indtægter. Hvis indtægterne genbruges via reduktioner af arbejdskraftsomkostningerne, vil virkningerne for BNP og beskæftigelsen under alle omstændigheder være positive, men dog af begrænset omfang. Da virkningernes rækkevidde afhænger af mængden af ekstra indtægter, giver løsningsmodel 4 de største virkninger. I forhold til BNP er ændringen dog på mindre end 1/3 af et procentpoint, mens antallet af nye job vil stige til lidt under 1 mio. i Virkningerne af de andre DA 5 DA

7 løsningsmodeller vil være betydeligt mindre. Disse tendenser blev bekræftet af en yderligere modellering, som blev gennemført på basis af opdaterede basisfremskrivninger, hvori der blev taget hensyn til virkningerne af den finansielle og økonomiske krise. Indtægtsgenbrug i form af overførsler af faste beløb til husholdninger eller anvendelse af ekstra indtægter til finanspolitisk konsolidering medfører ikke positive BNP- og beskæftigelsesvirkninger. Det blev konstateret, at størrelsesordenen af medlemsstaternes ekstra indtægter under de forskellige løsningsmodeller (uanset om de bliver genbrugt eller ej) vil afhænge betydeligt af, hvordan de vil gennemføre den nye struktur, og i hvilket omfang de vil gøre brug af muligheden for fritagelser eller lempelser. En yderligere CO 2 -afgift på 20 t på alle emissioner, der ikke er omfattet af ETS, har et budgetmæssigt potentiale på ca. 40 mia. EUR i 2020 for EU-27. Den mest relevante miljøeksternalitet, der tages fat om med beskatningen, er CO 2 -emissioner. Under alle løsningsmodellerne vil de samlede CO 2 -emissioner blive mindsket, under model 4 med op til ca. 2 %. Dette udgør ca. 37 % (eller 92 mio. t CO 2 ) af den reduktionsindsats, der er nødvendig uden for ETS, i forhold til referenceemissionerne, således som de for nylig er blevet nedjusteret. På samme måde vil alle løsningsmodeller i forskellig grad frembringe et gunstigere afgiftsmiljø for anvendelsen af vedvarende energikilder, især biobrændstoffer og -brændsler. EBD-revisionen som helhed syntes ikke at give anledning til negative indtægtsvirkninger, men fordelingsvirkningerne varierer, alt efter hvilken metode der vælges til at genbruge indtægterne. Genbrug af indtægterne til fordel for arbejdskraftsbeskatningen giver de bedste generelle resultater for husstandsindkomsten, men har tendens til at gavne de højere indkomster mere end lavindkomsthusstandene. Med genbrug i form af faste beløb undgår man regressive fordelingseffekter, selv om det har den omkostning, at indkomsterne som helhed falder en smule. Hvis opvarmningsomkostningerne forøges, vil de regressive fordelingseffekter heraf kunne afbødes gennem en parallel forøgelse af transportomkostningerne. De sektorspecifikke virkninger som helhed giver ikke anledning til bekymring for negative effekter for konkurrenceevnen under nogen af løsningsmodellerne, selv om effekterne ikke er ligeligt fordelt mellem de produktive sektorer. Hvis der tages udgangspunkt i den antagelse, at eventuelle ekstra indtægter genbruges til fordel for arbejdskraftsbeskatningen, er beskæftigelsesniveauerne højere eller konstante i alle sektorer, og kun ganske få sektorer vil opleve mindre outputtab. Hvad angår bilfabrikationssektoren, bør det observeres, at den obligatoriske harmonisering mellem de nationale satser for motorbrændstoffer under løsningsmodel 6 ud fra den antagelse, at medlemsstaterne vil opretholde uændrede benzinafgiftssatser og kun vil øge afgiftssatserne for diesel, kun vil dæmpe stigningen i salget af dieselbiler (som ville falde med 11,7 % i tiden frem til 2020 sammenlignet med basisscenariet, hvilket stadig udgør en stigning på 9 % i salget af dieselbiler målt i absolutte tal). Løsningsmodel 6, som fjerner prisfordelen for diesel i både EU-minimumssatserne og de nationale satser, vil også have tendens til at genetablere balancen mellem udbud og efterspørgsel på brændstofmarkedet. En sådan neutral behandling af alle transportbrændstoffer vil give CO 2 -frie brændstoffer en teknologisk neutral fordel og vil også fremme energieffektiviteten. DA 6 DA

8 6. SAMMENLIGNING AF LØSNINGSMODELLERNE Løsningsmodellerne blev vurderet på grundlag af følgende nøglekriterier, som afspejler de politiske målsætninger, der er beskrevet i punkt 3: Indre marked og redelig konkurrence, miljømæssig effektivitet (CO 2 -reduktioner), budgetmæssige virkninger og lige vilkår (mellem medlemsstater og energiforbrugere). Resultaterne er sammenfattet i figur 2: Tabel 2: Sammenligning af løsningsmodellerne i forhold til udvalgte vurderingskriterier Løsnings model Det indre marked og redelig konkurrence Miljømæssig effektivitet Budgetmæssige virkninger Lige vilkår Model 1 + (+) + + Model Model A: Model 3B: + (+) (+) ++ Model 4 (+) Model Model 6 (-) Bemærk: Parenteserne betyder, at der kun er givet et halvt point. Alle løsningsmodellerne forbedrer det indre markeds funktion, idet de fjerner fordrejninger mellem afgiftsbehandlingen af energikilder. Fordrejningerne mellem medlemsstaterne mindskes også i model 3B, dog lidt mindre på grund af overgangsperioden for ni medlemsstater, og i model 4, som pålægger en yderligere afgift oven i de eksisterende nationale afgiftssatser. En mere redelig behandling af virksomheder, der er omfattet af ETS, i forhold til virksomheder, der ikke er det, opnås bedst i varianterne af model 3, som delvis letter afgiftsbyrden på virksomheder, der er omfattet af ETS, ved at indføre et supplerende CO 2 -afgiftselement for alle de anlæg, der ikke er omfattet. Hvad angår løsningsmodellerne for transport, er model 6 bedre til at opnå ligebehandling af energikilder (benzin og diesel), men kan på den anden side føre til en noget større forskel i satserne mellem medlemsstaterne. Med hensyn til den miljømæssige effektivitet opnås de største CO 2 -reduktioner under model 4, som indfører en ensartet CO 2 -afgift i hele EU. Hvad angår transportsektorens emissioner, viste Tremove-modelleringen, at model 6 ikke kun ville få virkninger for brændstofmixet, men også for det faktiske forbrug, og således ville føre til en samlet reduktion af CO 2 - emissionerne til trods for en vis genjustering i efterspørgslen mellem benzin og diesel i overensstemmelse med EU-politikkernes mål og CO 2 - og bilstrategien. Selv om de budgetmæssige virkninger i høj grad vil afhænge af de nationale beskatningspolitikker og derfor er temmelig vanskelige at forudsige, er der i visse løsningsmodeller større sandsynlighed for, at der opstår yderligere indtægter eller budgettab, end i andre. Løsningsmodel 2 er den svageste fra en budgetmæssig synsvinkel, fordi den begrænser afgiftsgrundlaget til kun at omfatte fossile brændstoffer og brændsler, der forbruges i den sektor, som ikke er omfattet af ETS. Model 4, som indfører en yderligere CO 2 -afgift på alle emissioner, der ikke er omfattet af ETS, har den største budgetmæssige indvirkning. Det anslås, at en yderligere CO 2 -afgift på 20 t på alle emissioner, der ikke er omfattet af ETS, vil kunne genere ca. 40 mia. EUR i 2020 for EU-27. Lige vilkår mellem medlemsstaterne vil blive styrket mest under løsningsmodel 3B, som indfører overgangsperioder, der afspejler den solidariske tilgang i energi- og klimapakken. DA 7 DA

9 Lige vilkår mellem energiforbrugerne kan øges betydeligt, hvis både opvarmningsbrændsler og motorbrændstoffer er omfattet af EBD-revisionen, fordi en sådan kombination begrænser de potentielle negative fordelingseffekter. Yderligere løsningsmodeller Ophævelse af landespecifikke minimumssatser for fyringsolie (artikel 9, stk. 2): Den omstændighed, at der findes lavere minimumssatser for fyringsolie i BE, LU og DK, giver de erhvervsmæssige forbrugere i disse lande en urimelig fordel, som risikerer at skabe fordrejninger på det indre marked. Bestemmelse om, at anvendelsen af nedsatte afgiftssatser for den primære sektor forudsætter miljømæssige modydelser (artikel 15, stk. 3): Artikel 15, stk. 3, der giver mulighed for betingelsesløst at tilstå fritagelse, er ikke i overensstemmelse med direktivets mål vedrørende harmonisering af afgiftssatser og incitamenter med henblik på at øge energieffektiviteten og reducere emissionerne. Fritagelser fra eller lempelser af den generelle energiforbrugsbeskatning bør derfor gøres betinget af en modydelse i form af øget energieffektivitet, samtidig med at medlemsstaterne beholder en vis fleksibilitet til at tage hensyn til særlige forhold i sektoren. Særbehandling af sektorer med risiko for carbon leakage: For at afspejle tilgangen under ETS var det nødvendigt at tage hensyn til den potentielle risiko for carbon leakage for små anlæg, der er omfattet af ETS-sektorerne, men ikke er omfattet af anvendelsen af ETS. Det fremgik, at dette bedst kan opnås med en afgiftsgodtgørelse for disse små anlæg, baseret på virksomhedens hidtidige energiforbrug multipliceret med et brændstofbenchmark, som afspejler CO 2 -indholdet i et referencebrændstof. Den foretrukne helhedsløsning På baggrund af analysen af de forskellige alternative løsningsmodeller blev der identificeret et sæt foretrukne elementer, som tilsammen ville give de bedste resultater i forhold til alle kriterierne. Som helhed blev løsningsmodel 3 anset for at give den bedste struktur ved at foreslå to særskilte minimumssatser den ene baseret på energiindhold og den anden baseret på CO 2 -emissioner. En kombination af de noget mere ambitiøse satser i model 3A med overgangsperioderne i model 3B anses for at være den bedste måde, hvorpå man kan kombinere foranstaltningens miljømæssige effektivitet med overholdelsen af kriteriet om lige vilkår. Dette bør kombineres med model 6 for transport, som bedst sikrer en kohærent behandling af energikilderne. Det fuldstændige sæt foretrukne foranstaltninger er følgende: Struktur og generel beskatningssats for opvarmningsbrændsler som angivet i løsningsmodel 3A (20 t CO 2 ( ) og 30 t CO 2 ( ), (0,15 GJ for erhvervsmæssig anvendelse og 0,3 GJ for ikke-erhvervsmæssig anvendelse). Overgangsperiode for ni medlemsstater med hensyn til at indføre CO 2 -relateret beskatning for opvarmningsbrændsler indtil 2020 som angivet i løsningsmodel 3B. Beskatning af transportbrændstoffer på grundlag af den transportspecifikke løsningsmodel 6. DA 8 DA

10 Ophævelse af landespecifikke minimumssatser for fyringsolie i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i EBD. Nedsat CO 2 -afgiftspligt for små anlæg i sektorer med risiko for carbon leakage på grundlag af et brændstofbenchmark. Bestemmelse om, at anvendelsen af nedsatte afgiftssatser for den primære sektor (artikel 15, stk. 3, i EBD) forudsætter miljømæssige modydelser på forenklet vis. Medtagelse af biobrændstoffer på listen over energiprodukter i EBD. Indeksering af de minimumssatser, der er baseret på energiindhold (i bilag 14 gøres der rede for, hvordan dette kan gøres i praksis). For den CO 2 -relaterede afgiftsdel bør dette ske i form af en regelmæssig justering af minimumssatsen til udviklingen i markedsprisen i EU på emissionskvoter baseret på en vurdering i den rapport, Kommissionen skal forelægge i overensstemmelse med artikel 29 i EBD. 7. OVERVÅGNING OG EVALUERING Overvågningen af beskatningen af energiforbruget foretages mindst en gang om året gennem indsamling af information fra medlemsstaterne i forbindelse med møderne i Punktafgiftsudvalget. Desuden opdaterer GD TAXUD to gange om året databasen med information om de energiafgiftssatser, medlemsstaterne anvender (punktafgiftstabeller). Endvidere er det i artikel 29 i EBD fastsat, at der skal foretages en regelmæssig undersøgelse af de forskellige bestemmelser i direktivet og minimumsbeskatningssatserne på grundlag af en rapport og, hvis det er hensigtsmæssigt, et forslag fra Kommissionen. I denne undersøgelse skal der tages hensyn til det indre markeds rette funktion og traktatens overordnede mål. Når EBD skal revideres, skal der i undersøgelsen især fokuseres på, hvordan medlemsstaterne har gennemført de nye rammer for beskatningen af energiprodukter og elektricitet i deres nationale systemer, hvordan det har givet dem mulighed for bedre at integrere miljø- og energieffektivitetshensyn deri, og hvilke økonomiske virkninger det har haft, under hensyntagen til den måde, hvorpå medlemsstaterne har anvendt de eventuelle ekstra indtægter. DA 9 DA