12 Miljøgodkendelse. af svineproduktion på Knudstrupvej 26, 8870 Langå

Transkript

1 12 Miljøgodkendelse af svineproduktion på Knudstrupvej 26, 8870 Langå 1

2 Registreringsblad Landbrugets navn og beliggenhed Knudstrup Overgård, Knudstrupvej Langå Matrikel nr. 2c, 4a, 8 og 7, Knudstrup By, Granslev samt 5z, Granslev By, Granslev CVR. nr. P-nr Ejendoms nr Ejer af ejendommen Esben Christiansen Forpagter og driftsansvarlig Esben Christiansen Knudstrupvej Langå Brugstype Produktion af søer og slagtesvin Skema nummer og versionsnummer 6581, version 10 Godkendelsesbetegnelse 12 miljøgodkendelse af husdyrbrug for mere end 250 DE. Tilsynsmyndighed Favrskov Kommune Sagsbehandler Lone Andersen-Lind Godkendelsens dato Tilsyn Kommunen har, som tilsynsmyndighed, ret til på ethvert tidspunkt at kontrollere, om vilkårene i godkendelsen overholdes. Næste revurdering

3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for godkendelsen Ansøgning om miljøgodkendelse Ikke teknisk resumé Vilkår for afgørelsen Gyldighed Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Husdyrholdet og staldindretning Ventilation Fodring og foderopbevaring Energi- og vandforbrug Spildevand og regnvand Affald Olie og brændstof Gødningsproduktion og håndtering Forurening og gener fra husdyrbruget Påvirkning fra arealerne og udbringning af husdyrgødning Driftsforstyrrelser og uheld Egenkontrol Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bygge- og beskyttelseslinier, fredninger, afstandskrav m.v Placering i landskabet Husdyrhold, staldanlæg og drift Husdyrhold og staldindretning Ventilation Fodring Energi- og vandforbrug Spildevand og regnvand Affald, olie, og kemikalier Egenkontrol og dokumentation Driftsforstyrrelser eller uheld Husdyrbrugets ophør Gødningsproduktion og - håndtering Gødningstyper og mængder Flydende husdyrgødning Gyllekøling Forurening og gener fra husdyrbruget Lugt Fluer og skadedyr Støj fra anlæg og maskiner Transport Støv Lys Bedriftens påvirkning af natur og miljø Oversigt over bedriftens udbringningsarealer

4 7.2 Grundvand Vandløb og søer Fjord og Hav Ammoniak og natur Arter med særlige beskyttelseskrav (BILAG IV arter m.m.) Fredede fortidsminder m.v Konsekvensvurdering Bedst tilgængelige teknik (BAT) Alternative løsninger og 0-alternativet Generelle forhold Meddelelse af miljøgodkendelse af husdyrbruget Knudstrupvej Meddelelsespligt - arealer og ejerforhold Tilsyn og retsbeskyttelse og retsbeskyttelse Revurdering af miljøgodkendelse Gyldighed Offentliggørelse Klagevejledning Lovgrundlag og vejledninger Bilag Bilag 1 Baggrund for habitatvurderingen Bilag 2 Uddrag af Miljøstyrelsens sædskiftenotat Bilag 3 Uddrag af olietankbekendtgørelsen Bilag 4 Transportruter Bilag 5 Natur inden for meter fra anlægget Bilag 6 Placering af udbringningsarealer Bilag 7 Udbringningsarealer og Husdyrgodkendelseslovens 7-arealer Bilag 8 Natur, vandløb, samt sten og jorddiger ved udbringningsarealer Bilag 9 Ansøgers BAT- redegørelse

5 1. Baggrund for godkendelsen 1.1 Ansøgning om miljøgodkendelse Denne miljøgodkendelse fastsætter de vilkår, der skal gælde for svinebruget på landbrugsejendommen matr. nr. 2c, 4a, 8 og 7, Knudstrup By, Granslev samt 5z, Granslev By, Granslev. Knudstrupvej 26, 8870 Langå. Godkendelsen er betinget af at vilkårene overholdes. Godkendelsen omfatter miljøgodkendelse af anlægget på Knudstrupvej 26 og produktionen med CHR nr Miljøgodkendelsen omfatter en godkendelse af alle ejede og forpagtede arealer under den samlede bedrifts CVR nr Herudover er der indgået aftaler om afsætning af gylle til tredjemand. Til godkendelsen er tilknyttet tre 16 godkendelser af arealer anvendt til afsætning af gylle udenfor bedriftens egne arealer.. Vilkårene i miljøgodkendelsen og de tre 16 godkendelser sikrer tilsammen, at udvidelse og drift af husdyrbruget på Knudstrupvej 26, 8870 Langå kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora, fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. I forbindelse med udarbejdelse af godkendelsen har Favrskov Kommune lavet en miljøteknisk redegørelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Udkastet til miljøgodkendelse er udarbejdet på baggrund af ansøgning nr. 6581, version 10 genereret den 2. august Der er desuden indhentet supplerende oplysninger. Miljøgodkendelsen vedrører etablering og drift i forhold til miljøgodkendelsesloven. Det er vigtigt at understrege, at tilladelse og godkendelse, der vedrører anden lovgivning, skal indhentes særskilt. Vilkårene i denne miljøgodkendelse træder i stedet for de forudsætninger, der er fastlagt på baggrund af screeningsafgørelse og tilladelse til produktionen fra 14. januar Ud over ejendommen på Knudstrupvej 26 ejer ansøger også Hammelvej På Hammelvej ingen produktion. På Hammelvej 168 produceres smågrise. IT-ansøgningssystemet er gødningsmængden fra denne produktion tilført. CHR-nummer på Hammelvej 168:

6 1.2 Ikke teknisk resumé Ansøgningen Favrskov Kommune har den 18. marts 2008 modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af ejendommen Knudstrupvej 26, 8870 Langå. Der er krav om godkendelse, idet ansøger ønsker, at udvide husdyrholdet fra 190,90 DE til 303,53 DE. Produktionen Den nuværende årsproduktion er på 600 søer og slagtesvin ( kg), i alt 190,90 DE. Esben Christiansen ønsker at udvide produktionen til i alt søer og slagtesvin ( kg) samt 500 polte ( kg). I alt 303,53 DE efter nuværende omregningsfaktorer for dyreenheder, en udvidelse på 112,63 DE. Byggeriet påbegyndes så snart miljøgodkendelsen foreligger. Så snart byggeriet er færdiggjort opstartes ansøgte produktion. Bygninger og beliggenhed I forbindelse med udvidelsen tilbygges den eksisterende farestald med 877 m 2 og den eksisterende drægtighedsstald med ca m 2.. Derudover bygges ny gyllebeholder på m 2 og med et rumfang på m 3. Ejendommens nybyggeri opføres i tilknytning til de eksisterende bygninger på ejendommen Knudstrupvej 26, 8870 Langå. Det er Favrskov Kommunes vurdering at byggeriet kan placeres som angivet, da det placeres i tilknytning til eksisterende byggeri, uden væsentlig påvirkning af det konkrete landskabs særlige karakter. Arealer Der er til ejendommen et ejet/forpagtet areal på 211,58 ha. Der er 220,18 ha aftalearealer. Dyretryk Den udbragte mængde husdyrgødning svarer til 291,99 DE (1 DE = 100 kg N) efter de nye regler om beregning af dyreenheder (bek. nr. 717 af 20/07/2009). Dyretrykket i ansøgt drift falder således fra 1,40 DE/ha i nudrift til 1,37 DE/ha i ansøgt drift. Lugt De nye staldanlæg og gyllebeholder placeres i nordvestlig retning i forlængelse af det eksisterende byggeri. Nærmeste nabo uden landbrugspligt er ejendommen Knudstrupvej 25, 8870 Langå beliggende ca. 188 meter øst for eksisterende slagtesvinestald. Nærmeste samlede bebyggelse er beliggende ca. 923 meter syd for staldanlægget på Knudstrupvej 26. Anlægget overholder de lovbestemte lugtgenegrænser for nærmeste enkelt bolig, samlet bebyggelse og by. 6

7 Bedste tilgængelige teknik (BAT) I de to nye tilbygninger (farestald og løbe-drægtighedsstald) etableres der gyllekøling. I en af slagtesvinestaldene er der % delvis spaltegulv, hvilket er bedre end referencestaldsystemet. Der anvendes fasefodring på bedriften, hvilket giver en reduceret udskillelse af fosfor og kvælstof. Derudover tilsættes foderet fytase hvorved der opnås en bedre fosforudnyttelse. Natur og Ammoniak Udvidelsen medfører en meremission fra anlægget på ca ,03 kg N/år således at den samlede emission bliver i alt på ca ,90 kg N/år. Natura 2000 Natura 2000 området Bjerre og Haslund Skove (H229): Anlægget er beliggende ca. 6,2 km SSV fra området og nærmeste udbringningsareal er beliggende ca. 5 km fra området. 7 naturtyper Anlæg Anlægget ligger udenfor bufferzone I og II i forhold til 7 arealer, hvorfor der ikke stilles yderligere reduktionskrav. Staldanlægget er beliggende ca km nordøst for 7 arealet. Det beregnede merbidrag til 7 arealet fra stald og lager er beregnet til 0,017 kg N/Ha Bedriften har udbringningsarealer beliggende inden for bufferzone I og II i forhold til 7 arealer, hvorfor der i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen er krav om nedfældning af al gylle på sort jord og græsmarker på disse arealer. Det drejer sig om mark nr. : 11-0, 13-0, 15-0, 44-0a, 44-0b og 33 (bilag 7). 3 beskyttet natur: Anlæg Indenfor meter fra anlægget er der seks B-målsatte moser, fire B-målsatte enge og et B-målsat overdrev. Der er beregnet merbidrag til to moser og et overdrev. Merdepositionen til den ene mose (id.2092) er ret høj, men på grund af forholdsvis høj tålegrænse (stor robusthed), vurderes det at mosen ikke påvirkes væsentligt. Udbringningsarealer Nær udbringningsarealerne er der ud over de ovenfor nævnte en A-målsat eng, to B-målsatte enge, en B- målsat mose og et B-målsat overdrev. Det er Favrskov Kommunes vurdering, at udvidelsen kan gennemføres uden væsentlig merpåvirkning af ammoniakfølsom natur. Grundvand Alle marker, bortset nogle få ha ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), En kommende vedtaget indsatsplan og vandplaner i området vil kunne sætte mål og retningslinjer, som skal iagttages ved fornyet miljøgodkendelse. 7

8 Den overvejende del af udspredningsarealerne ligger helt eller delvis indenfor nitratfølsomt indvindingsområde. Nitratudvaskningen er i nudrift mg nitrat/l ud af rodzonen og øges ikke i ansøgt drift, fordi der vil blive udlagt 6,1 % ekstra efterafgrøder ud over de generelle krav. Ingen af udspredningsarealerne ligger nærmere end 300 m fra boringer til almene vandværker. Indsatsplaner Markerne (bortset fra mark 4-0 og 24-0) ligger i et område, hvor der skal udarbejdes en indsatsplan for sikring af drikkevandsressourcen i området. En kommende vedtaget indsatsplan (Houlbjerg) og vandplaner i området vil eventuelt kunne sætte mål og retningslinjer, som skal iagttages ved fornyet miljøgodkendelse. Under forudsætning af, at markerne drives med de angivne sædskifter (S2 og S4 sædskifte), med 6,1 % ekstra efterafgrøder, vurderes det, at udbringning af husdyrgødning som beskrevet ikke giver anledning til væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten i de områder, hvor udspredningsarealerne ligger i NFI. Vandløb Knudstrup Bæk: Anlægget ligger nær bækken. Houlbjerg Bæk, øvre og nedre løb: Øvre løb ligger nær udbringningsareal 9-0, 10-0 og 8-0. Nedre løb ligger nær 11-0, 10-0 og 8-0. Private tilløb til Granslev Å: Der ligger flere tilløb til Granslev Å ved udbringningsareal 3-0, 3-0 og 4-0. Garver Bæk: Udbringningsareal 44-0a, 13-0, 15-0 ligger nær ved Garver Bæk. Granslev Å: Udbringningsareal 16-0, 18-0 ligger nær ved Granslev Å. Tjærbæk tilløb fra sydøst.: Udbringningsareal 33 ligger nær ved Tjærbæk tilløb fra sydøst. Skrånende arealer Der er flere udbringningsarealer der skråner mod vandløb, men ingen af arealerne ligger indenfor en afstand på 20 m fra vandløbets kant. Søer Udbringningsareal 44-0a ligger omkring en sø. Derudover er der en sø nær udbringningsareal 4-0 som ligger i forbindelse med en mose. De ansøgte arealer i Favrskov Kommune afvander til Randers Fjord via Lilleåens opland, dog undtagen mark 33 der afvander til Randers Fjord via Gudenåen nordøst. Kyst og hav Alle udspredningsarealer afvander til Randers Inderfjord og videre til Randers yderfjord via Lilleåen og Gudenåens oplande. Randers Yderfjord er udpeget som meget sårbar recipient ifølge sårbarhedskort til husdyrgodkendelsesloven, der er overbelastet med fosfor og kvælstof. Det skyldes bl.a. at denne del af fjorden har status som internationalt naturbeskyttelsesområde Natura 2000 område. Kvælstof til Randers Fjord: Den potentielle udvaskning af kvælstof til vandløbssystemet og Randers Fjord er beregnet til 50 kg N/ha i ansøgt drift og 50,3 i nudrift. Udspredningsarealerne udgør i alt 211,58 ha. Det totale markoverskud i ansøgt drift udgør 1481 kg N. Udvaskningen i ansøgt drift reduceres med 0,3 kg N/ha i forhold til nudrift situationen. 8

9 Der udvaskes altså 63,5kg N pr år mindre fra rodzonen på ejendommens areal i ansøgt drift end i nudrift situationen. Fosfor til Randers Fjord: Det maksimale fosforoverskud er beregnet til 7,7 kg P/ha/år. Bedriftens fosforoverskud pr. ha/år er beregnet til 4,7 kg P/ha/år. Lovens krav er dermed overholdt. Fosforoverskuddet beregnes ud fra det aktuelle referencesædskifte (her S2 og S4) og den deraf beregnede normoptagelse af fosfor og tilførslen af fosfor fra husdyrgødning. Ved kørsel på skrånende eller vandløbsnære arealer skal der undgås plovfurer, kørespor eller lignende render forårsaget af jordbehandling i retning af vandløbet, der kan bidrage til en øget overfladisk afstrømning af gødning og partikler til vandløbssystemet. Alternativer herunder 0 alternativet Hvis der ikke meddeles godkendelse til det ansøgte projekt fortsættes den nuværende produktion. Produktion af slagtesvin på dybstrøelse vil fortsætte, ved dybstrøelse er der en større ammoniakfordampning end der er fra spaltegulve. Samlet vurdering Det er Favrskov Kommunes samlede vurdering, at miljøgodkendelsen, med de pågældende vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske ændringer i dyreholdet, stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udspredningsarealer, aftalearealer eller lignende før ændringen er anmeldt og godkendt af tilsynsmyndigheden. 9

10 2. Vilkår for afgørelsen 2.1 Gyldighed Udvidelsen skal være gennemført inden 2 år fra godkendelsens ikrafttræden. Er etableringen ikke fuldt gennemført indenfor de 2 år, vil godkendelsen kun gælde for den produktion der ved udløbet af de 2 år eller i løbet af de 2 år er registreret på ejendommen. Ejeren skal underrette tilsynsmyndigheden, såfremt besætningens størrelse 2 år efter godkendelsesdatoen ikke har nået den godkendte størrelse. 2.2 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Placering af de nye staldanlæg skal være som angivet på figur Byggeriet skal fremstå som en arkitektonisk helhed imellem det eksisterende byggeri og det omgivende landskab. Bygningsflader og tage må ikke udføres i reflekterende materialer. Farver på bygningsdele, tage skal være dæmpede og må ikke afvige væsentligt fra det eksisterende byggeri Der skal udarbejdes en deltaljeret beplantnings- og terrænplan, samt visualisering, som skal godkendes endeligt af kommunen i forbindelse med byggesagsbehandlingen Senest 1 år efter opførsel af det nye anlæg skal beplantnings- og terrænplanen være færdig etableret Beplantning og vedligeholdelse af denne skal foregå efter retningslinjerne, eller tilsvarene, der er eksempelvis er angivet i Skov- og Naturstyrelsens Skov-Info nr. 13 om træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplanter Husdyrholdet og staldindretning Årsproduktion Godkendelsen omfatter en Svineproduktion med en årsproduktion på maksimalt 303,53 DE, svarende til årssøer med smågrise, 500 polte ( kg) samt opdræt af slagtesvin ( kg). Inden for de grupper tillades afvigelser i DE på +/- 5 % på årsplan, så længe det maksimale antal DE og lugtemissionen overholdes. 10

11 2.3.2 Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning m.v. skal være i overensstemmelse med oversigten nedenfor: Staldafsnit nr. Dyrehold og staldtype Farestald Årsso, farestald, Kassestier, delvis spaltegulv Tilbygning til farestald Løbeafdeling Drægtighedsstald Tilbygning til drægtighedsstald Årsso, farestald, Kassestier, delvis spaltegulv Årsso, Løbe- og drægtighedsstald, Løsgående, delvis spaltegulv Årsso, Løbe- og drægtighedsstald, Løsgående, delvis spaltegulv Årsso, Løbe- og drægtighedsstald, Løsgående, delvis spaltegulv Polte, Delvis spaltegulv, % fast gulv Vægtinterval/ fravænningsvægt Antal årsdyr Stipladser/antal søer på stald ad gangen DE 7,2 kg ,31 7,2 kg ,31 7,2 kg ,30 7,2 kg ,36 7,2 kg ,15 ( kg) , Slagtesvin, Delvis ( kg) ,18 spaltegulv, % fast gulv Dyreenheder i alt 303, Ventilation Ventilationssystemet skal indrettes og drives således at energiforbruget begrænses mest muligt. I hver stald skal der være en god temperaturkontrol og ventilationen i vinterhalvåret skal begrænses mest muligt Ventilationsafkast og staldventilatorer skal rengøres og justeres jævnligt efter producentens anvisninger dog mindst i forbindelse med tømning og vask af et staldafsnit, for at forebygge lugtog støjgener. 11

12 2.4.3 Et ventilationsfirma skal foretage service og justering af ventilationsanlægget mindst én gang om året (BAT). 2.5 Fodring og foderopbevaring Foderets indhold af fosfor og råprotein må ikke må overstige de til enhver tid gældende danske standarder for fodring af svin (BAT) Fodereffektiviteten skal løbende forbedres, således der til enhver tid anvendes de bedst mulige foderblandinger (BAT) til begrænsning af N og P udskillelsen ab dyr. Ansøger skal derfor være tilmeldt effektivitetskontrol (E-kontrol) med mindst 1 årligt kontrolbesøg Foderblandinger skal være tilsat fytase i henhold til normer for næringsstoffer, og der skal anvendes optimerede foderblandinger indenfor hver dyregruppe (fasefodring) for at opnå bedste foderudnyttelse Foderanlægget skal efterses og justeres dagligt, samt af fagkyndig servicetekniker minimum en gang årligt (BAT) Foderanlæg skal rengøres jævnligt (BAT). Søer Til søerne må der maksimalt tildeles 140,00 gram råprotein pr. FE Til søerne må det gennemsnitlige fosforindhold i foderet maksimalt være 4,5 pr. FE Korrektionsfaktor vedrørende ammoniak må højst være 0,95 beregnet efter følgende formel: (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE) / 6250) 1,50 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,024 kg N pr. kg tilvækst)) / 27,2) Korrektionsformlen for ammoniak svarer til gødningsregnskabets type 2 korrektion for planåret 2005/2006, og skal kunne dokumenteres ved tilsyn, såfremt der ændres på et eller flere af ovenstående parametre i forhold til normtal 2005/ Korrektionsfaktor vedrørende fosfor må højst være 0,94 beregnet efter følgende formel: (((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE)/1000) 0,30 (antal fravænnede smågrise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,005 kg P pr. kg tilvækst))/6, Korrektionsformlen for fosfor svarer til gødningsregnskabets type 2 korrektion for planåret 2005/2006, og skal kunne dokumenteres ved tilsyn, såfremt der ændres på et eller flere af ovenstående parametre i forhold til normtal 2005/

13 Slagtesvin: Til slagtesvin og polte må det gennemsnitlige fosforindhold i foderet maksimalt være 4,30 pr. FE Korrektionsfaktor vedrørende ammoniak må højst være 0,98 beregnet efter følgende formel: ((FEsv pr. produceret svin g råprotein pr. FEsv / 6.250) ((slagtevægt x 1,31 - indgangsvægt) x 0,028 kg N pr. kg tilvækst)) / 3, Korrektionsformlen for ammoniak svarer til gødningsregnskabets type 2 korrektion for planåret 2005/2006, og skal kunne dokumenteres ved tilsyn, såfremt der ændres på et eller flere af ovenstående parametre i forhold til normtal 2005/ Korrektionsfaktor vedrørende fosfor må højst være 0,60 beregnet efter følgende formel: ((FEsv pr. produceret svin x g fosfor pr. FEsv/1000 ((slagtevægt x 1,31 indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst))/0, Korrektionsformlen for fosfor svarer til gødningsregnskabets type 2 korrektion for planåret 2005/2006, og skal kunne dokumenteres ved tilsyn, såfremt der ændres på et eller flere af ovenstående parametre i forhold til normtal 2005/ Energi- og vandforbrug Energiforbrug Der skal foretages aflæsning af elforbrug mindst en gang om måneden (BAT) Der skal på ejendommen foretages et energieftersyn af et energiselskab eller konsulent, hvor de energiforbrugende processer i bedriften gennemgås. Der skal udarbejdes en rapport som indeholder resultater og eventuelle konkrete energispareforslag. Rapporten skal udarbejdes inden ½ år efter udvidelsen, dvs. senest 2½ år efter godkendelsen. Kopi indsendes til kommunen (BAT) Energispareforslag, der kan afskrives inden for en 8 årig periode skal iværksættes snarest (BAT). Vandforbrug Vandforbruget skal løbende overvåges ved aflæsning af vandmåleren minimum en gang om måneden. Aflæsningsresultaterne skal fremgå af driftsjournalen. Alle årsagen til et stigende forbrug skal fremgå af driftsjournalen (BAT) Såfremt der konstateres et stigende forbrug af vand, der ikke kan forklares på baggrund af hændelser i driften skal årsagen findes og evt. utætheder eller skader udbedres (BAT) Før vask af stalde med højtryksrenser skal staldene sættes i blød, således unødig vandforbrug undgås (BAT). 13

14 2.6.7 Der skal etableres overbrusning af gødearealet i alle stier. Alle overbrusningsanlæg skal være tilkoblet en automatisk klima- og intervalstyring via computer, således unødig vandspil undgås (BAT) Overbrusningsanlægget, drikkekopper m.v. skal tilses jævnligt og eventuelle fejl rettes (BAT). 2.7 Spildevand og regnvand Afløbsbrønde, tagnedløbsbrønde og lignende skal sikres, så der ikke ved eventuel uheld kan ledes gylle eller forurenet regnvand eller gylle til dræn og vandløb. Dæksler skal være tætte. Brønde skal være hævet over terræn Al vask af traktorer, maskiner, redskaber og dyretransportvogne skal foregå på befæstet, tæt plads med bortledning af spildevandet til gyllebeholder eller særskilt opsamlingsbeholder. 2.8 Affald Anlægget skal være tilmeldt de relevante kommunale ordninger for afhentning af affald og virksomheden skal følge de til enhver tid gældende regulativer og anvisningsordninger for bortskaffelse og sortering af affald i Favrskov Kommune. Ejeren er forpligtiget til selv at holde sig ajour om eventuelle ændringer i affaldsregulativerne Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen Der skal til en hver tid foreligge dokumentation for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Ved tilsyn skal der kunne fremvises en samlet dokumentation i form af en opgørelse af affaldsmængderne fordelt på affaldstyper og kvitteringer fra aftagende firmaer. 2.8 Olie og brændstof Fyrings- og dieselolie skal håndteres efter den til enhver tid gældende lovgivning. Uddrag af nugældende regler er vedlagt i bilag Opbevaring af spildolie skal ske i egnede beholdere med tætsluttende låg, som står overdækket på fast og tæt bund, således at spild kan opsamles og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Beholderne skal være tydeligt mærket med angivelse af indhold. Desuden skal der ved spildolien forefindes oplag til kattegrus til opsug af evt. oliespild Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller eller, således at spild kan opsamles og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 14

15 2.9 Gødningsproduktion og håndtering Flydende Gødning Der skal anvendes gyllevogne med påmonteret pumpe og returløb, således at spild af flydende husdyrgødning undgås. Alternativt kan der ved hver gylletank, hvor der sker påfyldning af gyllevogn, anlægges en læsseplads, således at spild kan opsamles. Pladsen skal etableres i henhold til Landbrugets Byggeblad for læsseplads for gyllevogne, nr Afløbet/pumpebrønden skal dimensioneres således, at også et større spild kan opsamles. Pladsen skal være etableret senest ½ år efter godkendelsesdato Beholdere for husdyrgødning skal mindst én gang om året tømmes helt, og der skal ske indvendig og udvendig inspektion med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektion og evt. tiltag skal noteres i logbogen (BAT) Pumper og maskiner til transport og håndtering af gylle skal altid være under opsyn, når de er i brug Jordvolden omkring ny gyllebeholder skal have åbning mod nordøst, hvor terrænet skråner opad Jordvolden omkring eksisterende gyllebeholdere udformes således, at den skal kunne tilbageholde indholdet af den største overjordiske volumen fra en af gyllebeholderne så gyllen i tilfælde af uheld ikke kan løbe ned til nærliggende mose og vandløb Der må ikke forefindes hverken lukkede ledninger eller drænledninger indenfor jordvoldene. Gyllekøling Staldanlæggets gyllekanaler i tilbygningerne til farestalden (13) og til Løbestalden (14) i alt m² skal forsynes med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe. Ved anlæg til køling af gylle forstås varmeoptager (herunder køleslager), varmepumpe og varmebeholder, der herefter benævnes anlægget Anlægget skal have en varmepumpe med en køleeffekt på mindst 25 W/m 2 gyllekanal Varmepumpen skal have en effekt på mindst 33,31 kw Anlægget skal være i drift i året rundt (8.760 timer/år) og køleeffekten skal fordeles jævnt over hele året. Hvis varmepumpen kun planlægges at være i drift en del af året skal køleeffekt af den valgte varmepumpe øges tilsvarende, beregnet efter følgende formel: 33,31 kw*8760 timer/ antal faktiske driftstimer af varmepumpe på årsbasis = køleeffekt Der skal monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpens køleside, samt en timetæller, der løbende registrer køleeffekten, kw forbrug på varmepumpen og driftstiden Gyllesøjlens højde i gyllekanalerne i staldafsnit med gyllekølere må højest være 40 cm. 15

16 Anlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem samt en alarm og en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper anlægget. Anlægget må ikke kunne genstarte automatisk Den årlige driftstid skal indføres i driftsjournalen Enhver type af driftsstop noteres i driftsjournalen sammen med årsagen hertil Anlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning Forurening og gener fra husdyrbruget Lugt Svinebruget skal i øvrigt indrettes og drives således, at der ikke opstår væsentlige lugtgener for omkringliggende nabobeboelser, som ikke kunne forventes ud fra grundlaget for miljøgodkendelsen. Tilsynsmyndigheden vurderer i forbindelse med en eventuel klage, om generne er væsentlige Såfremt der opstår væsentlige lugtgener fra anlægget, kan tilsynsmyndigheden forlange, at der skal foretages en nærmere undersøgelse mulighederne for at begrænse generne. Undersøgelsens omfang vil blive fastsat af tilsynsmyndigheden ud fra en konkret vurdering af, hvad der er relevant for det pågældende anlæg. Lugtundersøgelsen kan maksimalt kræves én gang pr. år. Ejeren af anlægget afholder selv omkostningerne til dokumentation, undersøgelse og målinger. Transport Transport til og fra husdyrbruget skal fortrinsvis foregå i dagtimerne. I forbindelse med kortvarige sæsonbetonede arbejder som fx høst og gødningsudbringning tillades dog kørsel udenfor dagtimerne Transport af husdyrgødning skal foregå med lastbil, såfremt transporten føres igennem Laurbjerg By. Støj fra anlæg og maskiner Svinebrugets bidrag til støjniveauet må i intet punkt uden for ejet skel overskride følgende grænseværdier: Tidsinterval Grænseværdi Midlingstid Mandag fredag Kl db(a) ref. tid 8 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 7 timer Lørdage Kl db(a) ref. tid 4 timer Søn- og helligdage Kl db(a) ref. tid 8 timer Aften Kl db(a) ref. tid 1 time Nat Kl db(a) ref. tid ½ time Støjens maksimalværdi må om natten ikke overstige ovenstående grænseværdier med mere end 15 db(a) ved alle beboelser. Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) målt 16

17 eller beregnet i punkter 1,5 m over terræn. Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden. Fluer, skadedyr og døde dyr Der skal overalt på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. Støv Fodersiloer skal indrettes således, at støvgener i forbindelse med indblæsning af foder undgås, f.eks. med cykloner eller anden støvbegrænsende foranstaltning. Lys Udendørs pladsbelysning må kun være tændt ved brug og må ikke være til gene for naboer Der skal anvendes lavenergi belysning (BAT) Belysning i stalde skal være slukkede mellem kl. 23 g 06, med mindre menneskelig aktivitet er påkrævet i stalden Påvirkning fra arealerne og udbringning af husdyrgødning Mark- og gødningsplan, samt gødningsregnskab Generelt Der må kun udbringes husdyrgødning på de udbringningsarealer, der er angivet i på bilag Der må maksimalt udbringes svinegylle på bedriftens arealer svarende til i alt ,04 kg total N og 6.279,18 kg total P. Dette svarer til i alt 291,99 DE eller maksimalt 1,38 DE/ha Der må derudover ikke modtages anden husdyrgødning, anden organisk gødning eller affald fra andre bedrifter til udbringning på arealerne. Kvælstof På alle ejendommens arealer skal der anvendes et sædskifte med en sammensætning af afgrøder svarende til standardsædskifte S2 og S4 eller et sædskifte med et lavere udvaskningsindeks for nitrat. Se bilag for beskrivelse af sædskifterne På bedriften skal der hvert år være 6,1 % ekstra efterafgrøder, ud over de til en hver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder. Efterafgrøderne skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. Hverken de ekstra efterafgrøder eller efterafgrøder som følge af de generelle krav, der placeres i markerne i nitratfølsomt område, må erstattes af vintergrønne marker. Der skal regnes med en forfrugtsværdi 17

18 af de anvendte efterafgrøder i bedriftens mark- og gødningsplan på minimum 25 kg N/ha efterafgrøde. Fosfor Bedriftens gennemsnitlige markoverskud af fosfor må derfor maksimalt være 4,7 kg total P/år/ha. Sædskifteplan, samt dokumentation og beregning af fosforoverskud skal vedlægges mark- og gødningsplanen hver år Arealnumre 4-0 og 20-2 er beliggende i et område der er potentiel fosforklasse II. Favrskov Kommune stiller vilkår om de nævnte arealer ikke må være drænede eller grøftede uden Favrskov Kommune informeres herom. Vandløb og søer Ved kørsel på skrånende eller vandløbsnære arealer, skal nedmuldning og nedfældning af gylle samt afsluttende jordbearbejdning foretages på langs af vandløbet, indenfor en afstand af 20 meter til vandløbet. Således at driften ikke resultere i render, der kan lede afstrømmende vand fra markerne ned til vandløbssystemet Driftsforstyrrelser og uheld Der skal foreligge en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan er skal reageres ved uheld. Af beredskabsplanen skal telefonnumre til kontaktpersoner og offentlige kontaktinstanser i forbindelse med eventuelle uheld være nedskrevet. Beredskabsplanen skal indeholde forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier, gylle, driftsmateriel og brand Beredskabsplanens indhold skal være kendt af gårdens ansatte og øvrige som arbejder på ejendommen og udleveres til evt. indsatsleder og miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende Beredskabsplanen skal være lettilgængelig og synlig for ansatte og øvrige der arbejder på ejendommen. Ved anvendelse af udenlandsk arbejdskraft skal personalet have udleveret en oversat udgave af beredskabsplanen og vilkårene for denne godkendelse I tilfælde af uheld skal disse noteres i særskilt logbog, jf. vilkår for egenkontrol, og der skal udarbejdes en procedure med henblik på at forebygge situationen fremover Beredskabsplanen skal revideres/kontrolleres sammen med de ansatte mindst 1 gang om året Egenkontrol Til dokumentation for, at vilkår vedr. produktionsniveauer er overholdt skal opbevares: Effektivitetskontroller og kvitteringer for afsatte dyr. 18

19 Til dokumentation for, at vilkår vedr. sædskiftetypen og efterafgrøder er overholdt skal opbevares sædskifteplan, mark- og gødningsplan, gødningsregnskaber og ansøgninger om støtte efter enkeltbetalingsordningen m.v Der skal kunne fremvises dokumentation for overholdelse af vilkåret om fodring i form af fx foderkontrol-udskrifter og foderplaner Til dokumentation for, at vilkår for affaldsbortskaffelse skal udarbejdes en årlig opgørelse af affaldsmængderne fordelt på affaldstyper og kvitteringer fra aftagende firmaer Følgende skal registreres i driftsjournal, der skal opbevares på bedriften: Forbruget af råvare og hjælpestoffer skal registreres i driftsjournalen (foder, kemikalier, diesel, olie, m.v.) Hvornår, der har været udført autoriseret kontrol af rørsamlinger og rørføringer af gylle, dræn, samlebrønde og nedløbsbrønde, samt de fejl og mangler, der måtte være konstateret og udbedret. Hvornår der er foretaget en tilstandsvurdering af gylletanke og hvad der er foretaget for at rette fejl og mangler Hvornår der er foretaget aflæsning af el-forbrug / vandforbrug samt aflæsningsværdier og hvad evt. der er foretaget for at reducere forbruget Hvornår, der er foretaget aflæsning af gyllekøleanlæggets for timetæller på gyllekøleanlæg og varmepumpens effektivitet. Hvornår der er foretaget kontrol og justering af gyllekøleanlægget, og hvad der er evt. er udført af vedligehold, samt hvad der evt. er foretaget for at rette fejl og mangler Hvornår der er foretaget rengøring og vedligehold af ventilationsanlæg og hvad der evt. er foretaget for at rette fejl og mangler Driftsjournalen skal fremvises til tilsynsmyndigheden på forlangende, f.eks. ved tilsyn. Den nævnte dokumentation skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i godkendelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg Et eksemplar af godkendelsen skal til en hver tid være tilgængelig på landbruget, og driftspersonalet, samt maskinstation, skal være orienteret om godkendelsen indhold og vilkår Dokumentation i tilknytning til egenkontrollen skal opbevares i minimum 5 år og skal kunne fremvises ved forespørgsel fra tilsynsmyndigheden. 19

20 3. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold I dette kapitel beskrives og vurderes projektet set i forhold til afstandskrav til naboer, vandforsyning, offentlig vej, vandløb m.v. samt husdyrbrugets beliggenhed i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinier, fredninger m.v. Desuden beskrives og vurderes husdyrbrugets placering i landskabet med hensyn til landskabelige værdier. 3.1 Bygge- og beskyttelseslinier, fredninger, afstandskrav m.v. Miljøteknisk redegørelse Afstandskrav efter Husdyrlovens 6 og 8, samt husdyrgødningsbekendtgørelsens 16 Ikke-almene vandforsyningsanlæg Krav i meter Krav overholdt 25 OK Almene vandforsyningsanlæg 50 OK Vandløb/dræn/sø 15 OK Offentlig og privat fællesvej 15 OK Levnedsmiddelvirksomhed 25 OK Beboelse på samme ejendom 15 OK Nabo-skel 30 OK Nabobeboelse 50 OK Nabobeboelse, Gylletanke 300 OK 7 naturtyper, Gylletanke 300 OK Kommunens bemærkninger og vurdering Husdyrbruget er placeret med ca. 40 meter til nærmeste beboelse, der ligger sydøst for de eksisterende staldbygninger. Afstanden skal måles fra nærmeste staldbygning til nærmeste punkt på beboelse. 175 meter øst for de eksisterende staldbygninger findes den nærmeste nabo uden landbrugspligt. Nærmeste område, som er udlagt til boligområde (samlet bebyggelse) er ved Knudstrupvej 31 der er beliggende ca. 875 meter øst for ejendommens anlæg. Der er ca meter til nærmeste byzone, Laurbjerg. 20

21 Figur 1. Nærmeste nabo, samlet bebyggelse og byzone Kommunen har konstateret at alle afstandskrav til vandforsyning, vej og naboskel mv. i henhold til 8 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, er overholdt. Kommunen har desuden konstateret, at det projekterede anlæg ikke er i konflikt med eksisterende fredninger, strand- klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskyttelseslinjer og udenfor skov-, vej- og kirkebyggelinjer. Den nye stald tangerer dog skovbyggelinien. Skovbyggelinie Nybyggeriet er beliggende udenfor skovbyggelinie. 3.2 Placering i landskabet Miljøteknisk redegørelse Der bliver i forbindelse med udvidelsen, bygget to tilbygninger til den eksisterende stald, dels en tilbygning til farestalden på 877 m 2 og en tilbygning til drægtighedsstalden på m 2. Der bliver ligeledes bygget en ny gyllebeholder med en kapacitet på m 3. Alt nybyggeri placeres i tilknytning til det eksisterende byggeri. Slagtesvinene går i de ældre bygninger ved stuehuset, her ophører produktionen af slagtesvin på dybstrøelse der frem til nu, går i bygningen tættest på naboen (Knudstrupvej 28). Der vil fortsat produceres slagtesvin, men på delvis spaltegulv (50-75 % fast gulv), hvilket er bedre end referencestaldsystemet. 21

22 Bygningsbeskrivelse og fremtidig anvendelse Grundplan nudrift (m²) Grundplan ansøgt (m²) Bygningshøjde (m) Taghældning Bygningsmaterialer og farver 1 Slagtesvinestald ,8m 40 Gråt tag, Røde vægge 2 Slagtesvinestald /maskinhus ,3 30 Gråt tag, Røde vægge 3 Foderlade ,0m 40 Gråt tag, Røde vægge 4 Foderlade 280m² 280m² 5,0m 20 Gråt tag, Røde vægge 5 Kornsilo Diam: 7,76m 48m² 48m² 14,3m 25 Sølvfarvet 6 Kornsilo Diam: 7,76m 48m² 48m² 14,3m 25 Sølvfarvet 7 Kornsilo Diam: 6,10m 30m² 30m² 13,94m 25 Sølvfarvet 8 Gylletank 1.200m³ 300m² 300m² 2,5m - Betongrå 9 Gylletank 3.800m 950m² 950m² 2,5m - Betongrå 10 Farestald - 877m² 7,0m 15 Sort tag, Gule vægge 11 Farestald 840m² 840m² 7,0m 15 Sort tag, Gule vægge 12 Serviceafd. og lade 185m² 185m² 7,0m 15 Sort tag, Gule vægge 13 Løbestald og dr.stald 1.695m² 1.695m² 7,0m 15 Sort tag, Gule vægge 14 Løbestald, poltestald og drægtighedsstald m² 7,0m 15 Sort tag, Gule vægge 15 Fortank 21m³ 7m² 7m² 0,5m - Betongrå 16 Gylletank 4.200m³ m² 2,5m - Grå Ejendommens staldanlæg og opbevaringsanlæg 22

23 Figur 2. Oversigt over ansøgte og eksisterende bygninger 23

24 Kommunens bemærkninger og vurdering LANDSKABELIG VURDERING I forbindelse med ansøgning om byggeri af stald og gyllebeholder ved Knudstrupvej 26 er der foretaget en landskabelig vurdering. Knudstrupvej 26 ligger på en moræneflade som er intensivt opdyrket på kant til Gjernå tunneldal. Lige øst for ejendommen er der skov som dækker den ene side af Granslev ådal. Vest for ejendommen er Lilleå. Langs Lilleå er der enkelte grupper med træer, ellers der dyrkede marker ned til åen. Terrænet omkring ejendommen ligger i kote 35 med fald til både vest og øst. Gjernådal og Lilleåen giver en landskabskarakter af natur i kombination med de dyrkede marker. I området er der spredt bebyggelse med mindre ejendomme og gårde. Knudstrupvej 26 er markant større end øvrige gårde i området. Markerne er af middel til lille skala. I forhold til Kommuneplan 09 er den østlige del af ejendommen beliggende indenfor skovbyggelinien, den nyeste staldbygning som ønskes udvidet er dog udenfor skovbyggelinien. Parallelt med staldbygningen er der et fredet dige. Gjernådal og område omkring Lilleå er udlagt som landskabeligt interesseområde med naturkvaliteter. Af ansøgningen fremgår det, at den eksisterende staldbygning ønskes udvidet ved begge gavlene samt opført endnu en gyllebeholder. I dimensioner forventes tilbygningerne at være af samme dimension som den eksisterende stald. Ligeledes forventes materialevalg og arkitektonisk udtryk at være i lighed med det eksisterende. Visuelt vil en forlængelse af den eksisterende staldbygning yderligere understrege ejendommens markante bygninger i forhold til øvrige ejendomme i området og i forhold til områdets skalaforhold. Staldens længdeprofil på tværs af terrænets længdekurver fremhæver yderligere bygningernes størrelse. Som afskærmning af byggeriet og for at sikre et bedre samspil med den righoldige natur i området anbefales at der udarbejdes en planteplan for beplantning omkring staldbygninger og gyllebeholdere. Træer kan udgøre betydningsfulde elementer, som kan udligne bygningens horisontale linje ved at beplante i grupper ved bygningshjørner og enkelte grupper af træer ved langsiden af bygningsfacaden. 4. Husdyrhold, staldanlæg og drift 4.1 Husdyrhold og staldindretning Miljøteknisk redegørelse Produktionens størrelse Den nuværende årsproduktion er på 600 søer og slagtesvin ( kg.) i alt 190,90 DE. Esben Christiansen ønsker at udvide produktionen til søer, 500 polte ( kg) og slagtesvin ( kg.). I alt 303,53 DE og en udvidelse på 112,63 DE. Staldindretning 24

25 Slagtesvinene går i de ældre bygninger ved stuehuset Her ophører produktionen af slagtesvin på dybstrøelse, der frem til nu går i bygningen tættest på naboen (Knudstrupvej 28). Der vil fortsat produceres slagtesvin, men på delvis spaltegulv (50-75 % fast gulv), hvilket er bedre end referencestaldsystemet. Fordeling af dyr på stalde i ansøgt drift Staldafsnit nr. Dyrehold og staldtype Vægtinterval/ fravænningsvægt Farestald Årsso, farestald, Kassestier, delvis spaltegulv Tilbygning til farestald Årsso, farestald, Kassestier, delvis spaltegulv Løbeafdeling Årsso, Løbe- og drægtighedsstald, Løsgående, delvis spaltegulv Drægtighedsstald Tilbygning til drægtighedsstald Årsso, Løbe- og drægtighedsstald, Løsgående, delvis spaltegulv Årsso, Løbe- og drægtighedsstald, Løsgående, delvis spaltegulv Polte, Delvis spaltegulv, % fast gulv Antal årsdyr Stipladser/antal søer på stald ad gangen DE 7,2 kg ,31 7,2 kg ,31 7,2 kg ,30 7,2 kg ,36 7,2 kg ,15 ( kg) , Slagtesvin, Delvis ( kg) ,18 spaltegulv, % fast gulv Dyreenheder i alt 303,53 Gyllekølingsanlæg I de to tilbygninger (bygning 10 og 14) etableres der gyllekøling. Kommunens bemærkninger og vurdering Produktion Der tillades en fleksibilitet på 5 % i produktionen. Fordeling af dyr på stalde 25

26 Med henblik på overholdelse af forudsætningerne for BAT- og lugtberegningerne er der stillet vilkår om at dyreholdet på ejendommen skal placeres i de stalde og med de vægtintervaller og stipladser, som er angivet i den miljøtekniske redegørelse. De eksisterende stalde er indrettet med delvis spaltegulv. I en af slagtesvinestaldene er der % delvis spaltegulv, hvilket er bedre end referencestaldsystemet. Den stald, hvor slagtesvinene går på dybstrøelse nedlægges. Gyllekøling I de to nye tilbygninger (farestald og løbe-drægtighedsstald) etableres der gyllekøling. Gyllekøling er en godkendt BAT-teknologi til sænkelse af ammoniakfordampningen. Gyllekølingsanlægget forventes at reducere ammoniakfordampningen med 25 % og med en driftstid på t/år er det generelle ammoniakkrav overholdt. De eksisterende stalde er indrettet med delvis spaltegulv. I slagtesvinestalden er der % delvis spaltegulv, hvilket er bedre end referencestaldsystemet. Den stald, hvor slagtesvinene går på dybstrøelse nedlægges. Kommunens vurdering i forhold til BAT Slagtesvin og polte Slagtesvinestalden (bygning1) er med delvis spaltegulv, % fast gulv. Området til polte, der er lokaliseret i bygning 10 er med delvis spaltegulv, % fast gulv. Favrskov kommune anser delvis spaltegulv som niveauet for BAT-krav til stalde i den ansøgte produktion, jf. Miljøstyrelsens vejledninger. Søer I de eksisterende stalde (bygning 11 og 13) er der delvis spaltegulv. I tilbygninger til de eksisterende stalde (bygning 10 og 14) etableres der gyllekøling. Favrskov kommune anser delvis spaltegulv i de eksisterende stalde og delvis spaltegulv og gyllekøling i de ansøgte tilbygninger som niveauet for BAT-krav til stalde i den ansøgte produktion, jf. Miljøstyrelsens vejledninger: Gyllekøling Med baggrund i ansøgers valg af staldteknik finder kommunen, at det ansøgte projekt samlet for nye og eksisterende stalde lever op til BAT. Kommunen vurderer dermed, at der samlet set, for både de eksisterende og nye staldafsnit, ikke er behov for at stille vilkår om yderligere BAT- tiltag frem til næste revurdering. I vurderingen er indgået hensyn til de eksisterende staldes alder og staldsystemer samt en afvejning af forholdet mellem miljøeffekt og omkostninger. 4.2 Ventilation Miljøteknisk redegørelse På plantegningen, figur 2 er angivet placering af afkastene fra ventilationsanlægget. Afkastene er placeret midt på tagsiden med en højde over terræn på 6,8 til 7,3 m. 26

27 Ventilationssystemet i alle stalde er af typen diffus undertryksventilation. Ventilationen på de eksisterende stalde er leveret af SKJOLD a/s. Det forventes at blive samme leverandør til det ansøgte projekt. Kommunens bemærkninger og vurdering Et velfungerende ventilationssystem har betydning for at bringe lugtstoffer op og ud i fortynding. Der er derfor stillet vilkår om vedligehold og rengøring af ventilationsanlæggene samt om service udefra mindst en gang om året. 4.3 Fodring Miljøteknisk redegørelse Foderforbrug og opbevaring På ejendommen er der tre gastætte siloer til opbevaring af korn i højder fra 6.10 til 7,76 m og et grundplan fra 30 til 48 m 2. Samlet opbevaringskapacitet på ca m 3. Fasefodring Der anvendes fasefodring på bedriften, for at opnå en bedre udnyttelse af foderet. Ved fasefodring anvendes flere blandinger for bedre, at ramme grisenes aktuelle behov for næringsstoffer i en bestemt periode. Fasefodring til slagtesvin vil sige, at der anvendes to eller flere blandinger til slagtesvineperioden. Fordelene ved fasefodring kan være lavere foderpris, mulighed for brug af skåneblandinger til de mindste grise og reduceret udskillelse af fosfor og kvælstof. Ulemperne ved fasefodring er bl.a. øgede investeringsomkostninger til foderanlæg, krav til driftslederen om at skifte blanding på det rigtige tidspunkt. Fytase Foderet tilsættes fytase, ved at anvende fytase i foderet kan der opnås en bedre fosforudnyttelse og samtidig reduceres udledningen af fosfor via gødningen til miljøet. Fordøjeligheden af fosfor i foderblandinger til svin er ofte lav, hvorved fosfor udskilles via gødningen. Den primære årsag til den lave fordøjelighed er, at op til 80 procent af fosfor i olie/proteinholdige frø og korn er bundet som fytat, hvilket er vanskeligt at fordøje for svin. Det er derfor nødvendigt, at enzymet fytase er tilstede for, at den fytatbundne fosfor bliver tilgængelig for grisen. Der tilsættes normal dosis svarende til 300 FTU eller 500 FYT. Foderet har et fosfor- og råproteinindhold indenfor de vejledende niveauer i BAT-foder (jf. BREF). På ejendommen anvendes hjemmeblandet foder. Kommunens bemærkninger og vurdering Der anvendes tidssvarende foderplanlægning og udfodringsteknikker, der er med til at begrænse spild og tab af næringsstoffer til miljøet. Kommunen vurderer, at der med de nuværende og planlagte tiltag til opbevaring og håndtering af foder ikke sker en væsentlig øget påvirkning af omgivelserne. Kommunens vurdering i forhold til BAT Med henblik på at reducere dyrenes N-udskillelse er det ifølge BREF-dokumentet (2003) BAT at tilpasse foderet til dyrenes behov i de forskellige produktionsfaser (fasefodring), at optimere foderet på baggrund af fordøjelige/disponible næringsstoffer samt at tilsætte foderet aminosyrer. Derudover nævnes det at visse fodertilsætninger, herunder enzymer, kan forøge fodereffektiviteten. Tilsvarende er det med henblik på at 27

28 reducere dyrenes fosforudskillelse BAT at anvende fasefodring med højtfordøjelige uorganiske foderfosfater og/eller fytase. Ansøgers valg af fodringsteknik er sammenlignet med BREF-dokumentet, Miljøstyrelsens teknologibeskrivelser, samt de danske standarder for fodring i Plantedirektoratets Vejledning om gødskning og harmoniregler for planåret 2009/2010. Favrskov Kommune stiller vilkår om, at foderblandinger skal være tilsat fytase i henhold til normer for næringsstoffer, og der skal anvendes optimerede foderblandinger indenfor hver dyregruppe (fasefodring) for at opnå bedste foderudnyttelse. Fodring I ansøgningen er der flere parametre, der afviger fra beregningssystemets normtal (2005/2006). For alle søer i ansøgningen gælder at der fodres med 140,0 gram råprotein pr. årsso. For alle søer i ansøgningen gælder at der fodres med 4,5 gram P pr. FE. Normen er 5,2 g. For alle søer i ansøgningen gælder at der er 30 stk. afvænnede smågrise pr. årsso. Normen er 25 stk. For alle slagtesvin og polte i ansøgningen gælder at der fodres med 4,3 gram P pr. FE. Normen 4,7 gram P pr FE. Disse værdier indgår som forudsætning for beregningen af den tilladte udvaskning af kvælstof til miljøet og det tilladte overskud af fosfor på bedriften. Kvælstof SØER Korrektionsfaktor vedrørende ammoniak må højst være 0,95 beregnet efter følgende formel: (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE) / 6250) 1,50 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,024 kg N pr. kg tilvækst)) / 27,2). Det angivne vilkår betyder, at ansøger kan justere på disse parametre, når blot korrektionsfaktoren ikke over 0,95. Dette giver ansøger en vis fleksibilitet og sikrer samtidig, at den samlede fordampning af ammoniak fra staldene ikke overstiger det niveau, der er grundlaget for denne miljøgodkendelse. Korrektionsformlen svarer til gødningsregnskabets type 2 korrektion for planåret 2005/2006, og skal kunne dokumenteres ved tilsyn, såfremt der ændres på et eller flere af ovenstående parametre i forhold til normtal 2005/2006. SLAGTESVIN Korrektionsfaktor vedrørende ammoniak må højst være 0,98 beregnet efter følgende formel: ((FEsv pr. produceret svin g råprotein pr. FEsv / 6250) ((slagtevægt x 1,31 - indgangsvægt) x 0,028 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,19. 28