12 Miljøgodkendelse af svineproduktion på Bollervej 13, 8800 Viborg

Transkript

1 12 Miljøgodkendelse af svineproduktion på Bollervej 13, 8800 Viborg

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Datablad Resumé og samlet vurdering Ansøgning om miljøgodkendelse Afgørelse ikke teknisk resumé Offentlighed Beskrivelse af husdyrbruget Meddelelsespligt anlæg, arealer, ejerforhold Retsbeskyttelse Revurdering af miljøgodkendelsen Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bygge og beskyttelseslinier, fredninger mv. anlægsdelen Placering i landskabet anlægget Husdyrhold og staldindretning Ventilation Fodring Energi og vandforbrug Spildevand herunder regnvand Affald Råvarer og hjælpestoffer Driftsforstyrrelser eller uheld Gødningsproduktion og -håndtering Gødningstyper og mængder Anden organisk gødning Forurening og gener fra husdyrbruget Ammoniak og natur

3 4.2 Lugt Fluer og skadedyr Transport Støj fra anlægget og maskiner Støv fra anlæg og maskiner Lys Påvirkning fra arealerne Bedste tilgængelige teknik (BAT) Alternative løsninger og 0-alternativet Alternative løsninger alternativ Husdyrbrugets ophør Egenkontrol og dokumentation Samlet konklusion Godkendelsens gyldighed, klagevejledning og underretning Godkendelsens gyldighed Klagevejledning og søgsmål Underretning om godkendelsen Bilag Bilag 1. oversigtskort...41 Bilag 2. Støj...42 Bilag 3. Husdyrbruget og natur

4 DATABLAD Datablad TITEL: 12 MILJØGODKENDELSE DATO FOR GODKENDELSE: 19. AUGUST 2010 BEDRIFTENS NAVN: BJERGET CVR-NR OG P-NUMMER: CHR NUMMER: EJENDOMSNUMMER: MATR. NR: 1B EJERLAV: BOLLER, ROMLUND ADRESSE: BOLLERVEJ VIBORG BEDRIFTS EJER OG ANSØGER: CHRISTINA & KIM SEJERSEN, / KONSULENT: LANDBOMIDTØST, ANNE KIRKEGAARD ASMILDKLOSTERVEJ 11, 8800 VIBORG / AKI@LMO.DK Godkendelsen er udarbejdet af: Claus Pedersen Miljøsagsbehandler Viborg Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Søvej Viborg 3

5 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING 1.1 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE Kim Sejersen, Bollervej 13, 8800 Viborg ansøger om en miljøgodkendelse for: Udvidelse af nuværende besætning fra 650 søer og 7900 slagtesvin (ca. 359 dyreenheder (DE)) til 1050 søer og 7900 slagtesvin (ca. 451 DE). I forbindelse med udvidelsen opføres der en ny drægtighedsstald til løsgående søer og en ny gyllebeholder med fast overdækning. I den nye stald bliver der etableret gyllekøling. Miljøgodkendelsen omfatter Bjerget på Bollervej 13, 8800 Viborg. Ejendommens udbringningsarealer er godkendt i 12 miljøgodkendelsen på Mønsted Skovvej 27, 8800 Viborg. Heraf fremgår det, at kravene til maksimalt fosforoverskud og kravene til nitratudvaskning til overfaldevand og grundvand er overholdt. Udbringningsarealerne bliver ikke behandlet i denne godkendelse. Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Viborg Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem den 19. oktober AFGØRELSE Viborg Kommune har vurderet, at der kan meddeles godkendelse af den ansøgte udvidelse af svineproduktionen på Bollervej 13, 8800 Viborg i henhold til de gældende regler. Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 12 stk. 2 i Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og i henhold til Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Ejendommen har en miljøgodkendelse fra april Viborg Kommune vurderer dog, at projektet udløser krav om en ny samlet miljøgodkendelse af husdyrbruget efter husdyrloven, idet at udvidelsen af dyreholdet og de nye bygninger ikke kan adskilles fra nudriften og godkendes i et tillæg til den eksisterende miljøgodkendelse fra Miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende beregninger og betinget af følgende centrale vilkår: Den maksimale husdyrproduktion må udgøre 450,86 DE i søer og slagtesvin Der skal etableres gyllekøling i den nye drægtighedsstald Den nye gyllebeholder skal have fast overdækning Etablering af nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse og eventuelle andre nødvendige tilladelser. I øvrigt gøres opmærksom på, at miljøgodkendelsen ikke fritager fra krav om eventuel tilladelse, godkendelse, dispensation eller lignende efter anden lovgivning og for andre bestemmelser som f.eks. Museumslovens bestemmelser vedrørende fund af fortidsminder i forbindelse med jordarbejde. Miljøgodkendelsen indeholder en miljøteknisk redegørelse, kommunens bemærkninger og vurdering af udvidelsen vedrørende dens miljømæssige påvirkninger af naturen, miljøet og naboer. Formålet med at fastsætte konkrete vilkår for husdyrbrugets drift og indretning er, at sikre 4

6 at husdyrbruget drives og indrettes i overensstemmelse med ansøgningsmaterialet og miljøredegørelsen at kravet om reduktion af ammoniaktab fra stald og lager overholdes at yderligere miljøkrav fastsat på grundlag af kommunalbestyrelsens vurdering af ansøgningsmaterialet overholdes at nedsætte risikoen for, at der forekommer forurening eller gener ud over de forventede ifølge miljøvurderingen Miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af, at de til enhver tid generelle miljøregler overholdes herunder reglerne i den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., samt de nedenstående supplerende vilkår. 1.3 IKKE TEKNISK RESUMÉ Produktion og arealer Svineproduktion på Bollevej 13 udvides fra de nuværende 650 søer og 7900 slagtesvin til 1050 søer og 7900 slagtesvin en udvidelse på 92,34 DE. Der hører i alt 329,99 ha udbringningsarealer (ejet og tilforpagtet) og 426,49 ha aftalearealer under CVR. nr Placering Bollervej 13 er placeret i landzone mere end 1300 meter til nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt, som ligger øst for ejendommen. Nærmeste samlet bebyggelse er Romlund og nærmeste byzone er Sparkær, som ligger mere end 1700 meter og 2000 meter væk fra ejendommen. Lugt Lugtgeneberegninger viser, at alle lugtgeneafstande til byzone, samlet bebyggelse og til enkeltbeboelse er overholdt. Transporter til og fra ejendommen Udvidelsen af produktionen på ejendommen vil bl.a. medføre at antallet af transporter øges fra ca. 620 til 694 årligt. Idet transporterne ikke kommer til at gå gennem et tættere bebygget område vurderes, at ændringen i antallet af transporter ikke vil give anledning til væsentlige gener. Ammoniakbelastning og særlig værdifuld natur Ammoniakemissionen fra anlægget er på 7205 kg N om året efter udvidelsen, hvilket er en stigning på 1071 kg. Beregninger på nærmestliggende 7 areal (en hede beliggende ca. 400 meter nord for anlægget ) viser en merdeposition på 0,24 kg N/ha på området. Kravet til den maksimale ammoniakdeposition på heden er 0,3 kg N/ha. Der er registreret flere sjældne plantearter (rødliste arter) i området, dels på 7 heden og i det nærliggende Boller Krat (ca. 600 meter nord for anlægget). Flere af registreringerne af rødlistearterne er relativ gamle. På baggrund af ammoniakberegningerne på heden vurderes det at belastningen på Boller Krat er minimal og derved ikke berører området væsentligt Fiskbæk å, der er A målsat, ligger meter vest for staldanlægget. Langs Fiskbæk Å ligger der mange 3 beskyttet enge og moseområder. Af øvrig natur ligger der inden for meter fra anlægget flere mindre søer samt en enkelt mindre hede og en mose. Alle arealer er vurderet på baggrund af luftfoto og gamle besigtigelser. Det vurderes at ingen af naturarealerne berøres væsentligt af udvidelsen. 5

7 Andre miljøpåvirkninger Produktionen overholder alle gældende normer for opbevaring og udbringning af gylle, håndtering af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. Det betyder, at projektets virkninger på miljøet, hvad angår disse faktorer, må betragtes som tilfredsstillende. BAT Staldsystemet i den nye stald er delvist spaltegulv med køling af gyllen i gyllekanalen, hvilket reducerer ammoniakfordampningen. For yderligere at mindske ammoniakfordampningen bliver ejendommens nye gyllebeholder etableret med fast overdækning. Kommunen vurderer, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg og arealer. Endvidere vurderer kommunen det, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives uden væsentlige indvirkninger på miljøet, såfremt vilkårene i denne godkendelse overholdes. 1.4 OFFENTLIGHED Ansøgningen blev offentliggjort i lokaleaviserne i Viborg Kommune i uge 23 i Der indkom ingen bemærkninger til ansøgningen. Naboer til Bollervej 13 blev orienteret om ansøgningen fra den 17. februar 2010 og indtil den 10. marts Der kom indsigelser vedr. fluegener i forbindelse med nabohøringen. Viborg Kommune har i forbindelse med miljøtilsyn på ejendommen (senest september 2008) ikke konstateret fluegener på ejendommen. Viborg Kommune har i godkendelsens vilkår 21 stillet krav omkring bekæmpelse af skadedyr. Udkast til miljøgodkendelse blev den 25. juni 2010 udsendt til høring hos naboer. Der var frist til afgivelse af bemærkninger på 6 uger. Nabohøringen gav ikke anledning til bemærkninger. 1.5 BESKRIVELSE AF HUSDYRBRUGET Miljøgodkendelsen gælder for husdyrbruget på Bjerget Bollervej 13, 8800 Viborg. Godkendelsen omfatter landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Bjerget Bollervej, Viborg. Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktionen med CHR nr Ejendommen har CVR nr Kim Sejersen Bollervej 13, ønsker at udvide den nuværende besætning fra 650 søer og 7900 slagtesvin til 1050 søer og 7900 slagtesvin, svarende til en udvidelse fra 358,52 DE til 450,86 DE. I forbindelse med udvidelsen skal der opføres en ny løbe- og drægtighedsstald samt en ny gyllebeholder med overdækning. Der vil endvidere blive etableret gyllekølingsanlæg i den nye drægtighedsstald hvorved varmen kan udnyttes i farestalden. 6

8 1.6 MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD I henhold til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug må der ikke foretages ændringer, hverken bygnings-, arealmæssigt eller driftsmæssigt, før ændringen/udvidelsen er godkendt af Viborg Kommune. For udskiftning af arealer indeholdt i denne godkendelse gælder, at ændringer forud skal anmeldes til kommunen, senest inden planårets start den 1. august, jf. 16 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Anmeldelsen vurderes herefter af kommunen. Udskiftning af arealer inden for samme kategori (ejede/forpagtede) kan ske uden en ny godkendelse, såfremt kommunen vurderer, at de nye arealer ikke er mere sårbare, jf. 15 i ovennævnte bekendtgørelse. Udvidelsen skal være påbegyndt 2 år fra godkendelsens meddelelse. Udvidelsen skal være udnyttet senest et år efter byggeriet er påbegyndt. 1.7 RETSBESKYTTELSE Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Kommunen kan dog i særlige tilfælde meddele forbud eller påbud før der er forløbet 8 år, jf. 40, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 1.8 REVURDERING AF MILJØGODKENDELSEN Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. GENERELLE VILKÅR. På baggrund af ovenstående fastsættes følgende generelle vilkår: 1) Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Bollervej 13, samt de ejede og forpagtede udbringningsarealer, der er tilknyttet husdyrproduktionen under CVR nr ) Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år efter godkendelsens meddelelse. 3) Bedriften skal drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for godkendelsen, samt med de ændringer der eventuelt måtte fremgå af godkendelsens vilkår 4) Den der er ansvarlig for driften skal underrette kommunen, såfremt landbruget foretager følgende: - Ejerskifte af virksomhed - Hel eller delvis udskiftning af driftsherre - Indstilling af driften for en længere periode, men dog mindre end 3 år 5) Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af miljøgodkendelsen på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med vilkårene i miljøgodkendelsen. 7

9 2 HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD 2.1 BYGGE OG BESKYTTELSESLINIER, FREDNINGER MV. ANLÆGSDELEN Bollervej 13 er beliggende i det åbne land mere end 2 km øst for Sparkær, som er den nærmeste byzone. Nedenstående afstande fra staldanlæg og gyllebeholder er overholdt: Har ingen markboring eller drikkevandsboring (min. 25 m) Almene vandforsyningsanlæg (min. 50 m) Vandløb (herunder dræn) og søer (min. 15 m) Offentlig vej (min.15 m) Levnedsvirksomhed (min. 25 m) Beboelse på samme ejendom (min. 15 m) Naboskel (min. 30 m) Nabobeboelse (min. 50 m) Husdyrbrugets projekterede anlæg ligger indenfor skovbyggelinier, mens ellers udenfor diverse fredninger og kirke-, klit-, sø- å- og fortidsmindebeskyttelseslinier. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Husdyrbrugets eksisterende anlæg og det projekterede anlæg ligger udenfor diverse beskyttelseslinier (med undtagelse af skovbyggelinier), fredninger og særlige beskyttelsesområder udpeget i Kommuneplan for Viborg Kommune. Det nye anlæg ligger i et typisk landbrugsområde og i sammenhæng med den eksisterende bygningsmasse. At husdyrbrugets projekterede anlæg ligger indenfor skovebyggelinier har ikke betydning iht. 17 i naturbeskyttelsesloven, da driftsbygninger der er nødvendige for jordbrugerhvervet er undtaget. Alle afstandskrav til vandforsyning, vej og naboskel mv. i henhold til 8 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, er overholdt. 2.2 PLACERING I LANDSKABET ANLÆGGET Bollervej 13 er placeret i landzone mere end 1300 meter til nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt, som ligger øst for ejendommen (Kirkebækvej 163, 8800 Viborg). Nærmeste samlet bebyggelse er Romlund og nærmeste byzone er Sparkær, som ligger mere end 1700 meter og 2000 meter væk fra ejendommen. Der er tale om et åbent landskab, præget landbrugsejendomme med spredt landbrugsbebyggelse. En del markskel er markeret med levende hegn, og nord og syd for bedriften ligger der et mindre skovområde. 8

10 Bygningsmæssigt er der tale om et byggeri af en ny løbe- og drægtighedsstald på m 2, samt en ny gyllebeholder på m 3. Bygningerne opføres i samme materiale som de eksisterende stalde. Ejendommens bygninger ligger i et område, der ikke er udpeget som landskabelige interesseområder i Viborg Kommunes Kommuneplan. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Viborg Kommune vurderer, at det planlagte anlæg ikke vil forringe de landskabelige, kulturhistoriske, naturmæssige, geologiske eller rekreative værdier m.v. i området, idet at det samlede bygningsanlæg vil fremtræde om en helhed. Viborg Kommune vurderer ikke, at bygningerne vil fremtræde dominerende i landskabet. 2.3 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING I nudrift består dyreholdet af 650 søer og 7900 slagtesvin svarende til 381,9 DE i alt. Dyrehold i ansøgt drift: DYREHOLD OG STALDTYPE FOR ANSØGT DRIFT Staldafsnit nr. Vægt /aldersgrænser Antal årsdyr Stipladser DE Årssøer, løbe og drægtighedsstald, løsgående, spaltegulv Årssøer, farestald, kassestier, delvist spaltegulv , ,62 Slagtesvin, drænet gulv + spalter kg ,89 Slagtesvin (polte), drænet gulv + spalter kg ,78 Dyreenheder i alt 450,86 I ansøgt drift udvides produktionen, således den omfatter søer, polte og slagtesvin Den nye løbe-, drægtighedsafdeling bliver etableret til løsgående søer på delvis spaltegulv. Fra 2013 bliver det et krav at alle drægtige søer er løsgående. Der er/bliver etableret vakumsystem til udslusning af gylle. 9

11 Steder hvor det er muligt placeres drikkenipler over fodertruget hvorved vandspild minimeres. Der etableres overbrusningsanlæg i den nye løbe- og drægtighedsstald. BAT: Der etableres gyllekøling i den nye løbe- og drægtighedsstald. Der er følgende af de gamle BAT-byggeblade der anvendes i forbindelse med udvidelsen: Faresti med delvist spaltegulv. Der anvendes miljøstyrelsens BAT-blad vedr. køling af gylle i svinestalde i den nye drægtighedsstald. Den nye gyllebeholder etableres med fast overdækning. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Variationer i dyreholdets størrelse og sammensætning vil forekomme indenfor året og mellem år. En produktion af ovennævnte størrelse kan ved sygdomme, produktionsomlægninger som følge af ændrede kontraktvilkår eller lignende være afhængig af muligheden for tilpasninger. Med baggrund i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 12 stk. 3 vurderes det, at slagtesvinebesætningen kan ændres under forudsætning af, at ændringen ikke giver anledning til øget forurening (f.eks. mere lugt, mere fosfor m.m.), samt at antal dyreenheder forbliver det samme. Ændringen skal forinden meddeles til Viborg Kommune. Udnyttelsen af produktionstilladelsen forudsætter, at der til stadighed er det nødvendige harmoniareal til stede. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: 6) Produktionens omfang: Husdyrproduktionen pr. år må på ikke overskride: søer med grise til frav. (4 uger 7,2 kg) stk. slagtesvin (30-102) kg. Ovenstående dyrehold svarer til i alt 450,86 dyreenheder (DE) beregnet iht. Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. (Bekendtgørelse nr af 19. december 2006). 2.4 VENTILATION Undertryk i alle stalde bliver det også i tilbygningen. Ventilationen er temperatur-styret, således der kun ventileres, når der er behov. Dermed opnås optimal temperatur i stalden og samtidig bruges ikke mere energi end nødvendigt. 10

12 Ventilationssystemet er tilkoblet en alarm i tilfælde af strømsvigt, overtemperatur og undertemperatur. Ventilationssystemet er designet således, at spjæld åbner automatisk ved strømsvigt, så der fortsat kommer ilt til staldene. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Der er stor afstand til naboer og Viborg Kommune vurderer, at ventilationssystemet ikke giver anledning til gener for de omkringboende. Viborg Kommunen vurderer, at der ikke er behov for at stille særlige vilkår i forhold til ventilationssystemet. 2.5 FODRING Produktionens foderforbrug ligger inden for de vejledende normer, foderets indhold af råprotein og fosfor ligger ligeledes indenfor norm. Der opbevares tønder korn i silo der anvendes til foder, derudover opbevares 40 ton sojaskrå, der ligeledes anvendes til foderfremstilling. Mineraler opbevares i storsække i foderlade, der opbevares ca. 6 t af gangen. Der opbevares ca. 50 stk. minibig halm til brug ved grisene. Der er på ansøgningstidspunktet ikke pålagt ejendommen restriktioner i forhold til fodring. I nudrift er der derfor ikke indtastet oplysninger, hvorved beregner på baggrund af normtal. Der anvendes fasefodring på bedriften, for at opnå en bedre udnyttelse af foderet. BAT: Foderet tilsættes fytase, ved at anvende fytase i foderet kan der opnås en bedre fosforudnyttelse og samtidig reduceres udledningen af fosfor via gødningen til miljøet. Foderet har et fosfor- og råproteinindhold indenfor de vejledende niveauer i BAT-foder (jf. BREF). KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Kommunen vurderer, at der med den nuværende opbevaring, anvendelse og håndtering af foderet ikke sker en væsentlige øget påvirkning af omgivelserne. 2.6 ENERGI OG VANDFORBRUG For at leve op til kravene om BAT, og, hvor det ikke findes, referencedokumentet fra EU for de bedst anvendelige teknikker (BREF), er der opmærksomhed på energi forbrug og management på ejendommen. Der anvendes lysstofrør i staldene. Mellem hvert hold grise rengøres staldene og herunder også venti- 11

13 lationen. Ventilationen er temperatur-styret, således der kun ventileres, når der er behov. Dermed opnås optimal temperatur i stalden og samtidig bruges ikke mere energi end nødvendigt. Vandforbruget minimeres ved at der bruges drikkenipler over fodertruget. Dermed opsamles det vand, der spildes og der anvendes kun præcis det drikkevand grisene tapper. For ikke at bruge mere vand end nødvendigt og samtidig få en effektiv rengøring, anvendes højtryksrenser, når staldene rengøres. Vandforbruget kontrolleres løbende, ca. én gang hver måned. Staldene kontrolleres dagligt og der udføres små reparationer med det samme eller tilkaldes service, hvis der er behov for det. Vand: Nudrift Ansøgt Årligt forbrug af drikkevand m m3 Årligt forbrug af vaskevand til vask af stalde og maskiner. 420 m3 550 m3 Vandbesparende foranstaltninger: Staldene vaskes med højtryksrenser med koldt vand. Vask med højtryksrenser er vandbesparende. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der således BAT (brug af højtryksrenser). Staldene kontrolleres dagligt og der udføres små reparationer med det samme ellers tilkaldes service, hvis der er behov for det. Energi: Nudrift Ansøgt Årligt elforbrug kwh Anslået kwh Årligt forbrug af fyringsolie l l. Årligt forbrug af dieselolie l/år l/år Årlig egenproduktion af energi (vindmølle/biogas osv.) - ingen Der produceres varme, da der etableres gyllekøling hvorved der spares fyringsolie til opvarmning. Energibesparende foranstaltninger: Der bruges energisparepære i smågrisehulerne i farestalden hvor det er muligt og alle lamper rengøres jævnligt. I alle staldafsnit renholdes og vedligeholdes ventilationsanlæggene løbende. Efter hvert hold grise vaskes ventilatoren i staldafsnittene sammen med det øvrige staldinventar. Herved fjernes snavs mv. der kan yde modstand og forøge strømforbruget. 12

14 Korntørring foretages mellem og hvor der bruges mindre energi grundet lavere luftfugtighed. Køretøjer vedligeholdes og tomgangskørsel undgås. Udbringningsarealerne ligger tæt på ejendommen, og kørslen bliver derfor minimal. Ifølge referencedokument for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der således BAT (delvis lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af ventilatorer). KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Kommunen vurderer, at energi- og vandforbruget er på et fornuftigt leje i forhold til bedriftens produktion. En hyppig registrering af energi- og vandforbruget kunne være et vigtigt incitament med henblik på en minimering af det samlet forbrug. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: 7) Energi- og vandforbruget skal registreres mindst 1 gang årligt, og der skal iværksættes foranstaltninger med henblik på minimering forbruget. Registreringerne skal kunne fremvises ved tilsyn på ejendommen. 2.7 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND Spildevand: Mængde nudrift Mængde ansøgt Rengøringsvand 420 m m 3 Vand fra vaskepladser 30 m 3 30 m 3 Sanitært spildevand fra driftsbygninger 4-5 m m 3 Spildevand tilledt gyllebeholder: Vand fra vask af stalde bliver ledt til gyllebeholder både før og efter udvidelsen. Vand fra vask på vaskeplads ledes til gyllebeholder. Spildevand afledning: Tagvand ledes til faskine. Spildevand fra toilet ledes til 3-kammertank og derfra til nedsivningsanlæg. 13

15 KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Kommunen vurderer, at den samlede håndtering af spildevand herunder regnvand sker på forsvarlig vis. Viborg Kommune vurderer, at kapaciteten i gyllebeholderen er tilstrækkelig til at rumme de givne mængder rengørings- og drikkevandsspild i ansøgt drift. 2.8 AFFALD MLJØTEKNISK REDEGØRELSE Døde dyr: Døde søer og slagtesvin opbevares nær ejendommen under kadaverkappe til de afhentes. Smågrise opbevares i kølecontainer. Dødeligheden blandt søer forventes at ligge på ca. 10 %, 9 % ved smågrisene i farestalden og blandt slagtesvinene ca. 3-4 %. Døde dyr ligger ikke til gene for naboer eller forbipasserende. Døde dyr afhentes af DAKA. Fast affald: Mængde nudrift Mængde ansøgt Opbevarelse Bortskaffelse Forbrændingsegnet affald Normal produktion for bedriftens størrelse Normal produktion for bedriftens størrelse 2 x 800 l. container/14. dag Affald bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativ. Tømmes af affaldsfirmaet Revas Jern Plastik 1-2 t./år 1-2 t./år Jern/skrot afhentes af produkthandel. Affald bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativ. Andet Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. 14

16 Olie- og kemikalieaffald: Mængde nudrift Mængde ansøgt Opbevarelse Bortskaffelse Olie 150 l./år 150 l./år I tromler i maskinhus Afskaffes via Revas Kemikalier/pesticider Tomme dunke Tomme dunke Aflåst rum Afskaffes via Revas Medicinaffald Afskaffes via Revas Tomme glas Tomme glas Brugte kanyler opbevares i kanyleboks KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Håndtering af døde dyr skal leve op til kravene i Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr, Bekendtgørelse nr. 439 af 11. maj Deraf følger, at animalsk affald, herunder selvdøde dyr, skal opbevares i lukket beholder. Opbevaring af døde dyr skal være placeret på et egnet sted, således at der i tidsrummet indtil afhentningen ikke opstår uhygiejniske forhold herunder adgang for omstrejfende dyr. Døde dyr opsamles ved den vestlige ende af stalden. Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Derfor skal man på ejendommen føre registrering over affaldsproduktionen efter de gældende regler. Bortskaffelsen skal i øvrigt ske i overensstemmelse med kommunes affaldsregulativ for erhverv. Det indebærer følgende: Ejendommens dagrenovation og erhvervsaffald må ikke sammenblandes. Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen. Rester af lægemidler og kanyler fra dyrehold betragtes som "særligt affald" og skal bortskaffes efter de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald. Kommunen vurderer, at der ikke vil være problemer med hensyn til affaldsbortskaffelsen fra virksomheden. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: 8) Arealerne omkring bygningerne og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og fri for affald mv. 15

17 9) Bedriftens olie- og kemikalieaffald skal til enhver tid opbevares i tæt emballage, afskærmet mod nedbør og uden mulighed for afløb til kloak, jord, overfladevand eller grundvand. Opbevaringen skal ske således, at der er opsamlingskapacitet til en mængde, svarende til rumindholdet af den størst benyttede beholder. 2.9 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER Dieseltank på l, overjordisk tank fra 2002, er placeret i maskinhus. Fyringsolietank l, jordtank fra 1998, er placeret ved stald. Fyringsolietank l, jordtank fra 2003, er placeret ved stuehus. Dieseltanken er placeret på fast bund med overdækning. Der er ikke mulighed ofr at evt. spild kan afledes til grundvand, overfladisk afstrømning eller jord. Der opbevares sojaskrå, enkelte sækkevare, desinfektionsmiddel biobac til staldene. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Kommunen vurderer, at der med de stillede vilkår ikke vil være problemer med hensyn til opbevaring af råvarer og hjælpestoffer mv. på bedriften. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: 10) Råvarer og hjælpestoffer skal opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg. Beholderne skal være beregnet til formålet og skal være tydelig mærket med angivelse af indhold. Oplag må ikke medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder af jord, vandområder, grundvand, luft eller kloak. 11) Oplagspladsen skal være afskærmet mod nedbør og indrettes eventuelt med fald, fordybning eller opkant så en mængde, mindst svarende til indholdet af den største beholder, tilbageholdes ved spild eller lækage. 12) Tankning skal til enhver tid ske under opsyn på en plads med fast og tæt bund således at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD Minimering af risiko for uheld: Anlæg og tekniske installationer rengøres, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad, at det sikre korrekt brug og effekt. For at minimere risikoen for uheld, udføres opgaver der kan give anledning hertil under opsyn. 16

18 Ved udkørsel af gylle anvendes udstyr med tilbageløb. Ved påfyldning af gyllevogn, anvendes læssetårn hvorved spild undgås. Ventilationssystemet er tilkoblet en alarm i tilfælde af strømsvigt, overtemperatur og undertemperatur. Ventilationssystemet er designet således, at spjæld åbner automatisk ved strømsvigt, så der fortsat kommer ilt til staldene. Minimering af gene og forurening ved uheld: Sker der uheld vil alarmcentralen straks blive kontaktet. Ligeledes vil kommunens Beredskab/Teknik- og Miljø Forvaltning efterfølgende blive underrettet. For at minimere omfanget af eventuelle uheld, er der ophængt vejledning til hvem der skal underrettes og disses telefonnumre. Der udarbejdes en beredskabsplan for driftsuheld. Beredskabsplanen får en fast plads med nem adgang. Ejer og andre med fast adgang til bedriften bliver vejledt i beredskabsplanen. Beredskabsplanen udarbejdes senest 6 mdr. efter godkendelsen er givet KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Udover at være BAT, så er det Viborg Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan er til stor hjælp for landmanden, såfremt der skulle ske uheld som f.eks. gylleudslip, brand, hærværk o.l. Kommunen vurderer, at den fremsendte beredskabsplan lever op til kravene. VILKÅR 13) Der skal foreligge en beredskabsplan inden miljøgodkendelsen kan udnyttes. Beredskabsplanen skal beskrive, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: Kortbilag over bedriften. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal opdateres, når der sker ændringer på bedriften. Beredskabsplanen skal have en fast tilgængelig plads på ejendommen. 17

19 3 GØDNINGSPRODUKTION OG HÅNDTERING 3.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER I nedenstående tabel gives en oversigt over de forskellige typer husdyrgødning m.v. der produceres, modtages og afsættes i den ansøgte produktion: Gylle GØDNINGSTYPE Kg kvælstof Kg fosfor Udnyttelses % DE , , ,86 Afsat husdyrgødning (svinegylle)til ansøgningen for Mønsted Skovvej 27, 8800 Viborg , , ,86 I alt til rådighed 0 kg. 0 kg. 0 DE Gødningsproduktion: 735 søer i drægtighedsstald (løsgående, delvis spalter) 735 dyr x 4,64 t/dyr = t 315 søer farestald (Kassestier, delvis spaltegulv) 315 dyr x 1,68 t/dyr = 529 t Slagtesvin dyr x 0,48 t/dyr = t (Delvis spalter) I alt: t Krav til opbevaringskapacitet: m 3 / 12 mdr. x 9 mdr. = m 3 OPBEVARINGSAN- LÆG Beholder Nr. Byggeår gyllebeholder gyllebeholder gyllebeholder Kapacitet (m3) Overdækning Flydelag Flydelag Flydelag Pumpe- System fra beholder til gyllevogn Ikke fast Ikke fast Ikke fast 18

20 Gyllebeholder Flydelag Ikke fast Ny gyllebeholder telt Ikke fast I alt Udbringning af husdyrgødning: Reglerne for udkørsel vil blive overholdt. BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Fx: - regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder i weekend og helligdage), - udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle), - krav om nedfældning på visse arealer tæt på sårbar natur, - krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter, - krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer, - og krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha, - krav til efterafgrøder Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Gyllen køres ud med 25 m³ gyllevogn med slæbeslanger i vinterafgrøder. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage. Nedfældning i vinterafgrøder er ikke ønskeligt, da der kommer for mange køreskader på afgrøderne, hvilket medfører et mindre udbytte og i sidste ende en mindre N-optagelse i afgrøder og dermed også en større udvaskning. 19

21 Opbevaring af husdyrgødning og bedste tilgængelige opbevaringsteknik: Da der er tale om: - stabile beholdere, der kan modstå mekaniske og kemiske påvirkninger. - lagerne tømmes hvert år og inspiceres visuelt - beholdernes bund og vægge er tætte - gyllen omrøres kun umiddelbart inden udbringning og beholderne kontrolleres ved 10-års beholderkontrollen, vurderes det, at der er BAT med hensyn til gødningsopbevaring jf. referencedokumentet for bedst tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF). KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Viborg Kommune vurderer, at opbevaringskapaciteten for gylle på ejendommen er tilstrækkelig og at udbringning af gylle opfylder husdyrgødningsbekendtgørelsens krav. 3.2 ANDEN ORGANISK GØDNING Der modtages ikke anden organisk gødning, f.eks. spildevandsslam, kartoffelfrugtsaft, e.l. på bedriften. 20

22 4 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET 4.1 AMMONIAK OG NATUR Beregninger, der er fortaget ud fra beregningsmetoderne iht. godkendelsesbekendtgørelsen, viser at fordampningen af ammoniak fra nudriften er kg kvælstof pr. år og i ansøgt produktion 7.205,18 kg kvælstof pr. år. Projektet medfører således en stigning i ammoniakfordampningen på 1.071,55 kg kvælstof pr. år. Disse beregninger er fratrukket den generelle reduktion i fordampningen, som husdyrmiljøloven har fastlagt. Kravet er, at der skal ske en reduktion på 20 % for de stalde, hvor indretningen ændres og for nye stalde i forhold til et fastlagt reference-staldsystem. Ansøger har opfyldt dette krav med en margen på 108 kg N/år. Der etableres gyllekøling i den nye drægtighedsstald til søer, gyllekølingsanlægget kan reducere ammoniakfordampningen med 20 %. Gyllekølingen skal køre i 8760 t./år. Gyllekøling: hvor man nedlægger slanger i gyllekanalerne, og så tager overskudsvarmen fra gyllen og bruger den til opvarmningsformål. Det giver en masse billig varme, så tilbagebetalingstiden for investeringen ofte kun er 2-5 år. Men Gyllekøling giver også en miljømæssig gevinst, idet det nedsætter ammoniakfordampningen, og herved forbedrer klimaet i svinestalden. Ejendommens nye gyllebeholder bliver etableret med fast overdækning. Det nærmeste Natura 2000-område, som er EF-habitatområde, Bredsgård Sø, ligger i en afstand af ca. 2 km. fra anlægget. I en afstand på ca. 430 m nord for anlægget er der et areal (overdrev) beskyttet efter 7 i husdyrmiljøloven. Ejendommen er beliggende i bufferzone 2. Ammoniakkravet i forhold til 7 beskyttet natur overholdes. I en afstand på 1000m fra ejendommen er der registret omkring 10 3 beskyttet areaeler. Naturarealerne omkring ejendommen er vist i bilag 3. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Med beregninger der viser en merdeposition på 0,24 kg N/ha på 7 beskyttet hede overholder ejendommen de formelle ammoniakkrav på 0,3 kg N/ha jf. husdyrgodkendelse. Heden er en forholdsvis fin hede, hvor der de seneste år er foretaget pleje af arealet. I forlængelse af hedearealet mod øst ligger der et 7 beskyttet overdrevsareal der forbindelse med besigtigelse i 1994 beskrives som kulturhistorisk overdrev med mange enebærbuske og enkelte forekomster af hedelyng. Med udgangspunkt i ammoniakberegningerne der viser en lille merbelastning, vurderes det at påvirkningen af de to 7 arealer vil være ikke væsentlig. Øst for ejendomme findes flere mindre 3 områder, heriblandt 4 mindre vandhuller. Besigtigelsesrapporter tillægger ikke de enkelte vandhuller nogen særlige status. Ved et enkelt vandhul er der i 2002 registret fund af Stor Salamander. De øvrige vandhuller er ligeledes undersøgt men har ikke resulteret i fund. 21

23 Mod vest løber Fiskbæk Å der er A-målsat. Fiskbæk ådal rummer mange 3 enge og moser, hvoraf 4 ligger inden for 1000 meter fra ejendommen Bollervej 13. Flere af 3 arealerne har en fin beskrivelse i besigtigelsesrapporterne, der primært er udarbejdet i perioden Dog gælder for de fleste arealer at de er delvist afhængige af græsning/pleje for at opretholde samme status. Generelt vurderes det at merbelastningen af ammoniak, er så lille, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af naturarealerne omkring ejendommen. Udover Stor Vandsalamander er der lavet flere plantefund i området især på heden nord for ejendommen samt i Boller Krat der ligeledes ligger nord for ejendommen (550m). På heden er det især Guldblomme der er fundet i hhv og i I Boller Krat er der tilbage i 1937 registreret fund af Baltisk Ensian (rødlist). Det vurderes dog at selv om der, for registreringerne i Boller Krat er tale om gamle registreringer, vil evt. forekomster af planterne i dag ikke blive påvirket at udvidelsen, da merbelastning er lille. De samme forhold gør sig gældende for Guldblommen på heden. På grund af afstanden til nærmeste Natura 2000 områder, EF-habitatområde nr. 38, Bredsgård Sø vurderes det at, udvidelsen kun vil medvirke som bidragsyder til den generelle baggrundsbelastning og ikke direkte vil påvirke området. BAT Med hensyn til begrænsning af ammoniaktabet er der stillet vilkår om gyllekøling i den nye drægtighedsstald, samt fast overdækning af den nye gyllebeholder. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for driften: 14) Der skal være fast overdækning på ejendommens nye gyllebeholder. 15) Gyllekølingsanlægget i den nye drægtighedsstald skal monteres og drives i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. Der skal monteres en timetæller på varmepumpen. Alle tilfælde af driftsstop og årsag skal noteres. Køleanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, samt en alarm og en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage i varmesystemet stopper anlægget. Anlægget må ikke kunne genstarte automatisk. Anlægget skal have en passende pumpe med en køleeffekt på 22 W/m 2 og anlægget skal være i drift 8760 timer/år for at opnå minimum 20 % ammoniakreduktion. Gyllekølingsanlægget skal mindst en gang årligt efterses af en gang årligt efterses af en sagkyndig og nødvendige reparationer og justeringer skal foretages. 4.2 LUGT Miljøstyrelsens ansøgningssystem har beregnet hvilke afstande, der mindst skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, se tabellen nedenfor. Lugtgeneafstandene er beregnet som for fuld besætning. 22

24 OMRÅDETYPE Byzone Samlet bebyggelse Enkelt bolig Lovens krav minimum afstand (m) (geneafstanden) 871,85 m 664,69 m 319,23 m Den vægtede gennemsnitsafstand (m) Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand. Lugtens udbredelse i nærområde, afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr og geografisk placering. Disse faktorer indgår i lugtberegningen. Der er ikke problemer med lugtgener, anlægget ligger i et område med spredt landbrugsbyggeri med langt til nærmeste nabo uden landbrugspligt. Der vil være lugtafgivelse fra udbringning af gylle. Gyllen vil blive udbragt med slæbeslanger og ved nedfældning. Der køres normalt ikke gylle ud i weekender og på helligdage. Pumpning og omrøring af gylle foregår primært indenfor almindelig arbejdstid. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERINGER Den primære kilde til lugt fra dyrehold er fra stalden, mens udbringning og opbevaring af husdyrgødning kun i perioder kan give anledning til lugtgener, selvom reglerne vedrørende håndtering og opbevaring af husdyrgødning efterleves. Lovens minimumskrav til afstande fra Bollervej 13 til nærmeste beboelser indenfor de tre områdetyper er overholdt. Kommunen vurderer derfor, at lugt fra staldene ikke vil give væsentlige gener for naboerne. De gamle gyllebeholdere skal have tæt overdækning (flydelag) og den nye gyllebeholder bliver med fast overdækning. Der forventes derfor en minimal lugtafgivelse hen over året og det er derfor kommunens vurdering, at lugt fra gyllebeholderen ikke vil være til gene for naboerne. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: 20) Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften giver anledning til flere lugtgener for omboende end forventet, skal bedriften lade udarbejde en handlingsplan for reduktion af generne, som godkendes af kommunen, og derefter gennemføre denne. 23

25 4.3 FLUER OG SKADEDYR Generel bekæmpelse af skadedyr: Bekæmpelse af skadedyr fortages efter anvisninger fra Århus Universitets skadedyrslaboratorium. Fluegener: Biologisk og kemisk fluebekæmpelse foretages efter anvisninger fra Århus Universitets skadedyrslaboratorium. Der anvendes rovfluer. Rottebekæmpelse: Bekæmpelse af rotter fortages efter anvisninger fra Århus Universitets skadedyrslaboratorium. Desuden følges de forbyggende foranstaltninger, som er fastlagt i Bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter mv. (Bek. nr. 611 af 23. juni 2001). Ejendommen tilses af Mortalin 4 gange/år, derudover kontaktes kommunen hvis der opstår problemer med rotter på ejendommen. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, fluer mv.), som skal afhjælpes og bekæmpes effektivt. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Retningslinierne fra Statens Skadedyrslaboratorium opdateres 1 gang årligt. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: 21) Der skal løbende foretages observationer, således at angreb af skadedyr opdages. Ved angreb skal der igangsættes tiltag til bekæmpelse af skadedyr. 4.4 TRANSPORT Nedenstående tabel viser det skønnede antal transporter pr. år: ART Kapacitet pr. læs før udvidelse Kapacitet pr. læs efter udvidelse Antal transporter før udvidelse Antal transporter efter udvidelse Levende dyr Døde dyr

26 Indkøbt foder Grovfoder 4 4 Olie Gylle I alt KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Der vil ske en mindre forøgelse af transporter til og fra ejendommen, men Viborg Kommune mener ikke at de øgede antal transporter vil have nogen væsentlig betydning for omgivelserne. I forhold til BAT skal alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne i øvrigt påvirkes mindst muligt. Viborg Kommune vurderer at bedriften og med det stillede vilkår lever op til BAT og at driften ikke giver anledning til fastsættelse af specielle retningslinjer for transport. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: 22) Transport til og fra ejendommen og gyllebeholderen skal altid tilrettelægges således, at der tages størst muligt hensyn til omgivelserne med hensyn til minimering af lugt-, støj- og støvgener mv. 4.5 STØJ FRA ANLÆGGET OG MASKINER Der kan forekomme støjkilder fra: Ventilationsanlæg Højtryksrensere Foderindblæsning Foderanlæg Driftsperiode for støjkilder: Ventilationsanlæg: 24 t./døgn Højtryksrensere: 6 t./uge Foderindblæsning: 1 t./ pr. uge 25

27 Foderanlæg: 6 t./døgn Alle stationære støjkilder er placeret inde i bygningerne. Herudover vil der forekomme støj ved transport til og fra ejendommen. Det forsøges så vidt muligt, at holde støjperioden inden for normal arbejdstid. Brugen af traktor vil normalt begrænses til at foregå i dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt arbejde (eksempelvis efterårsarbejde i marken) der går udover dagtimerne. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING De væsentligste støjkilder på bedriften er placeret i lukkede bygninger og kommunen vurderer, at der ikke vil være støjgener for de omkringboende. På baggrund af ovenstående er der er ikke foretaget støjberegninger. Eventuel støj fra bedriftens interne transporter samt støj fra de forskellige transporter til og fra anlægget må forventes, at blive mere hyppigt forekommende i takt med, at antallet af transporter øges i forbindelse med produktionsudvidelsen. Viborg Kommune vurderer dog, at støjen fra produktionsanlægget med tilknyttede aktiviteter generelt ikke vil give anledning til væsentlige støjgener ved de omkringliggende nabobeboelser. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: 23) TABEL. GRÆNSEVÆRDIER FOR VIRKSOMHEDENS SAMLEDE STØJBIDRAG I OMGIVELSERNE SOM FUNKTION AF TIDSRUM OG OMRÅDETYPE. Områdetype Dagperiode Aftenperiode Natperiode Mandag-fredag kl Lørdag kl Mandag-fredag kl Lørdag kl Søn- & helligdage kl Alle dage kl Åbent land: 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) Referencetidsrum *) 8 timer 1 time ½ time *) Grænseværdierne skal overholdes i de mest støjbelastende otte timer i dagperioden, den mest støjbelastende time i aftenperioden og den mest støjbelastende ½ time i natperioden. 26

28 24) Virksomhedens støjbidrag til et maksimalniveau i natperioden må ikke overskride 55 db(a). 25) Tilsynsmyndigheden kan stille krav om, at virksomheden for egen regning dokumenterer, at de stillede støjkrav er overholdt, såfremt tilsynsmyndigheden skønner, at dette er nødvendigt. Dette kan dog maksimalt kræves én gang årligt, med mindre der er tale om en overskridelse af støjgrænserne, jf. Bilag 2. 26) Hvis de fastsatte støjgrænser overskrides, skal der sammen med rapporten om støjmålinger/beregninger fremsendes forslag til støjreduktion med tidsplan for gennemførelse. 4.6 STØV FRA ANLÆG OG MASKINER I forbindelse med levering af soya og mineraler kan der opstå støvgener, hvilket dog oftest er af begrænset karakter. Ved udvidelsen vil foderforbruget stige, men da blandingen i sig selv ikke forårsager væsentlige støvgener, vil der derfor ikke ske en forøgelse af eventuelle støvgener ved udvidelsen. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Med hensyn til støvgener fra gården forventes der ikke væsentlige problemer. Det bemærkes, at god landmandspraksis indebærer, at al transport til og fra bedriften skal foregå ved hensynsfuld kørsel, samt at alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, så at omgivelserne påvirkes mindst muligt. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: 27) Landbrugsdriften må ikke uden for ejendommens areal give anledning til støvgener, som Viborg Kommune vurderer til at være væsentlige. 4.7 LYS Lysforhold: Der er og bliver ikke opsat lamper på facader eller udenfor bygninger og anlæg, der kan give anledning til lysgener for naboer eller trafik. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Viborg Kommune vurderer, at der ikke er lys, som kan virke generende for naboer eller passerende trafik. Det vurderes således, at belysningen ikke vil give anledning til væsentlige problemer eller gener for omkringboende eller landskabelige hensyn. 27

29 5 PÅVIRKNING FRA AREALERNE Alle husdyrbrugets udbringningsarealer er vurderet i miljøgodkendelsen for Mønsted Skovvej 27, 8800 Viborg, (Skema nummer 9958). Miljøgodkendelsen for Mønsted Skovvej 27 er meddelt den 19. august

30 6 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) Management: Den daglige drift af ejendommen drives efter princippet et godt landmandskab, og ansvarlig driftsledelse, således at anlægget giver mindst mulig miljøbelastning og færrest gener for omgivelserne. Markdriften søges tilrettelagt således, at udvaskningen af næringsstoffer minimeres og overfladisk afstrømning undgås. Der er tilknyttet en række fagkonsulenter, der med faste intervaller gennemgår bedriften,. Der er fast dyrlægeaftale. Fodersammensætningen og foderstrategi evalueres og tilpasses løbende nyeste viden. Der tages videst muligt hensyn til naboer ved udspredning af gylle. Alle svin tilses minimum 1 gang dagligt. Ansatte har modtaget instruktion og vejledning om lovgivning vedrørende beskyttelse af svin. Ansatte bliver efteruddannet efter behov. Dyrevelfærdsmæssige forhold i besætningen bliver håndteret i overensstemmelse med dansk lovgivning præciseret i Egenkontrolprogram for dyrevelfærd. Pattegrise fravænnes ikke, før de er mindst 28 dage gamle. (Pattegrise kan dog fravænnes soen indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til stalde/ sektioner med alt ind - alt ud drift.) Hvis det er nødvendigt at regulere hjørnetænderne på pattegrisene, sker dette ved slibning indenfor grisenes første 3 levedøgn. Hvis der foretages halekupering, foretages dette inden for dyrets levedøgn, og maksimalt ½ af halen må bortkuperes. Ved søer med skuldersår niveau 1 og 2 gives der forebyggende behandling. Søer med begyndende skuldersår niveau 3 bliver straks placeret i sygesti og behandlet. Søer med skuldersår niveau 4 forefindes ikke i besætningen. Svinene holdes i stabile flokke og blandes så lidt som muligt. På baggrund af ovenstående vurderes det, at ansøger bruger BAT indenfor management. Egenkontrol: Der føres logbog til kontrol af flydelaget på gyllebeholderne. Gødningsbeholderne følger reglerne for kontrol min. hvert 10 år. De to gyllebeholdere er fra henholdsvis 2003 og Den beholder der er bygget i 1994 gennemgik beholderkontrol i 2004, den anden gyllebeholder er endnu ikke 10 år og har derfor ikke gennemgået beholderkontrol. 29