Januar/Februar MÅNEDSRAPPORT EU. Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtran sport.

Transkript

1 Januar/Februar MÅNEDSRAPPORT EU Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtran sport. 12. februar

2 Oversigt Januar/februar Høring om arbejdsvilkår i transport D. 31. januar udløb fristen for Kommissionens høring om arbejdsvilkår i transportbranchen. NLA har i sin besvarelse især fremhævet og fokuseret på social dumping, som er med til at forstærke de andre problemer i erhvervet. Desuden er den kommende forventet mangel på chauffører, herunder rekruttering af nye, fremhævet. Manglen skyldes primært at lønniveauet presses, samt konkurrence fra andre jobs der er mere attraktive i chaufførernes øjne. Blandt medarbejderne vurderes tilfredsheden med arbejdsvilkår såsom efteruddannelse, arbejdstider og fleksibilitet samt jobsikkerhed at være på middelniveau. NLA ønsker derfor initiativer, der fokuserer på forbedring af arbejdsmæssige og sociale forhold, bedre træning af chaufførerne, et bedre ry til erhvervet samt tiltrækning af flere til erhvervet, herunder flere unge og kvinder. Digitale tachograf Den opnåede aftale mellem Rådet og Parlamentet om vedtagelse af de nye regler for den digitale tachograf blev formelt godkendt af Parlamentet på plenarforsamlingen den 15. januar. De reviderede regler skal bidrage til at skabe en tachograf, der sikrer færdselssikkerhed og gode arbejdsvilkår på den ene side og respekt for chaufførernes persondata og privatliv på den anden side. De nye regler skal samtidig forbedre håndhævelsen af reglerne, og reducere den administrative byrde for transportfirmaerne. Et af hovedtrækkene ved de nye tachografer er, at der vil være geo-lokalisering indbygget, dvs de vil være tilsluttet en satellit. Dette vil bidrage til at reducere manipulation og snyd. De nye tachografer vil dog ikke komme på gaden lige med det samme. Først skal Kommissionen vedtage de tekniske specifikationer, hvilket forventes at blive gjort inden udgangen af dette år. Herefter har industrien 3 år til at bygge den nye tachograf, og endelig er det først fra 2018 og senere, at nye lastbiler skal være udstyret med den nye tachograf. Ældre køretøjer må fortsætte med deres nuværende i op til 15 år. Teksten fastholder en række undtagelser, i særdeleshed for mindre køretøjer, som f.eks. anvendes af håndværkere. Særligt Tyskland havde gerne set undtagelsen for disse køretøjer udvidet til kørselsafstande på op til 150 km, men den vedtagne tekst siger. Parlamentets vedtagne tekst kan læses her. Rådet vil herefter skulle formelt også vedtage teksten. Udstationeringsdirektiv Parlamentet, Rådet og Kommissionen har fortsat forhandlet med henblik på at opnå enighed om reglerne for udstationering. Der er i øjeblikket næsten opnået enighed om de første 4 artikler. Eneste undtagelse er reglerne vedr. en proforma udstationering. De seneste forhandlinger har derfor fokuseret på artikel 3, som indeholder kriterierne for evaluering af, hvorvidt en udstationering er ægte eller et forsøg på at undgå love om ansættelse, selvstændig virksomhed og konsekvenserne af en proforma udstationering. Næste møde vil fokusere på administrativt samarbejde, gensidig assistance, medlemsstaternes rolle ved udstationering, ledsagelsesforanstaltninger samt det interne markeds informationssystem. Det vil muligvis også indeholde de første forhandlinger af, hvad der kan vise sig som vanskelige artikler, nemlig om national kontrol samt princippet om delt ansvar. Der forventes dog at blive opnået enighed inden Europa-parlamentet går til valg i maj Arbejdstageres fri bevægelighed EU-borgeres ret til fri bevægelighed er kommet i fokus, ikke mindst på grund af udtalelser fra den britiske Premierminister. Hans ønsker om begrænsning af denne ret deles af store del af en mere ekstreme højrefløj, som ser sagen som et oplagt tema for den kommende valgkamp. Andre landes regeringer har klart tilkendegivet, at retten til den frie bevægelighed som udgangspunkt ikke kan røres. Kommissionen er også på banen f.eks. ved sin meddelelse fra november for at kæmpe for hvad der 12. februar

3 betragtes som en af de afgørende friheder i EU-systemet. Kommissionen understreger EUinstitutionernes og medlemsstaternes fællesansvar for at forsvare EU-borgerenes ret til at leve og arbejde i en anden medlemsstat. Kommissionen fremhæver konkrete handlinger, der skal støtte medlemsstaterne bestræbelser herpå, og samtidig også hjælpe medlemsstaterne med at tilegne sig de fordele, der følger med nye borgere i deres land. Kommissionens meddelelse kan læses her. Handlingsplan for Logistik Et konsulentfirma er netop nu i gang med en offentlig høring på vegne af Kommissionen. Formålet er at undersøge udfordringer og behov hos aktørerne i logistiksektoren. Høringen skal bidrage til udviklingen af en langsigtet strategi for logistiksektoren, som skal efterfølge den nuværende handlingsplan for fragt og logistik. NLA har i sit høringssvar fremhævet, at logistiksektoren er en sektor, der især påvirkes af eksterne faktorer som bl.a. urbanisering, globalisering af økonomi, handelsbarrierer, energibehov og energiomkostninger samt den øgede bevidsthed om sektorens påvirkning af miljøet. Frem mod 2030 vil trends som øget fleksibilitet, samarbejde på tværs af sektoren, brug af nyeste teknologi, bl.a. inden for e-fragt og ITS, samt fastholdelse af personale være vigtige for sektoren, men også stille nye udfordringer. Sektoren har desuden brug for at være mere attraktiv, tilbyde mere og effektiv træning til personale samt arbejde mod et delt ansvar blandt alle leddene i logistikkæden. NLA ønsker, at der sker øget harmonisering og større fokus på en række områder, der både skal simplificere og effektivisere logistiksektoren. Af disse områder kan fremhæves bæredygtige løsninger, mere fokus på Ecokørsel, mindre administrative byrder, oprettelse af grønne korridorer samt tiltag vedr. vægt og dimensioner, hvor der både bør sikres øget effektivitet og bedre aerodynamiske løsninger, hvor der ikke mistes kapacitet. Modulvogntogn/Vægt og dimensioner IRU afholdte d januar et lobbyarrangement i Strasbourg med fokus på det igangværende forslag om vægt og dimensioner. NLA deltog sammen med NLFs Vice-direktør Jan-Terje Mentzoni, teknisk chef hos SÅ Mårten Johansson og DTLs adm. direktør Erik Østergaard. Baggrunden var de 365 ændringsforslag, der er blevet fremsat til Kommissionens forslag. Der er ønsker i alle retninger, herunder mere brug af større lastbiler og mindre brug af større lastbiler. Parlamentarikerne er splittede og der spille både politisk gruppe og nationalitet ind. NLA havde kontakter med de svenske MEPer Alf Svensson, Gunnar Hökmark og Marita Ulvskog samt danske Bendt Bendtsen, Ole Christensen og Anne E. Jensen. De anerkendte alle vigtighed af at få mobiliseret de nordiske MEPer, samt den store betydning som forslaget har for nordisk transport. I den forbindelse rejstes også ønsket om at få danske og svenske MEPer i transportudvalget efter det kommende valg. Der var herudover også kontakt til belgiske, hollandske og britiske MEP er samt en snak med kontorchefen for Transportudvalgets sekretariat. Behandling af ændringsforslagene til ordfører Leichtfrieds (S&D, AUS)) rapport blev behandlet i transportudvalget d. 21. januar. Leichtfried fremhævede, at han er i gang med at forhandle kompromisser på plads. Han tilkendegav, at kompromisser synes muligt på flere områder. Kun det grænseoverskridende element for EMSer er ikke overraskende problemet. I sine åbningsbemærkninger indrømmede Leichtfried desuden, at hans position i rapporten er ekstrem, men var for at trække i modsat retning i forhold til Kommissionens forsalg. Han fremførte, at der bør findes et kompromis, hvor alle eksisterende ordninger med højere længere og tungere køretøjer opretholdes. Alternativt vil der kunne blive indført ens regler for alle medlemslandene. Hos udvalgsmedlemmerne blev der generelt udtrykt støtte til at finde et kompromis, men samtidig sås stadig den store modstand mod enhver form for støtte til lastbilerne hos især medlemmerne fra S&D og De Grønne. Kommissionen fremhævede, at de hverken er for eller imod længere lastbiler - det afgørende er nærhedsprincippet, dvs at medlemslandene har mulighed for selv at træffe afgørelse. 12. februar

4 Trods store bestræbelser blandt parlamentarikerne kunne de ikke nå til et kompromis inden den planlagte afstemning i udvalget d. 11. februar. I håb om at kunne finde et kompromis, er afstemningen derfor udsat til 18. marts. Afstemningen i plenarforsamlingen vil fortsat finde sted i midten af april Trafiksikkerhed/Teknisk kontrol En uformel aftale med Rådet om en pakke vedr. teknisk kontrol blev bakket op af Parlamentets transportudvalg d. 21. januar. Kompromisset blev indgået før jul, og revisionen af reglerne sætter nye EUstandarder for periodisk teknisk kontrol af køretøjer. Testudstyr skal overholde minimumsstandarder og inspektorerne skal ligeledes overholde minimumskrav mht. kompetencer og træning. Vejsidetjek af erhvervskøretøjer skal endvidere foretages på min. 5 % af kørertøjerne på vejene i hvert kalenderår, inklusiv køretøjer fra andre lande. Yderligere vil medlemsstaterne blive påbudt at anerkende et gyldigt teknisk certifikat fra en anden medlemsstat i tilfælde af indregistrering af et køretøj. Hele forslaget forventes at blive sat til afstemning på plenarforsamlingen i marts. Transportens udslip D. 22. januar offentliggjorde Kommissionen rammen for sin klima- og energipolitik frem mod Pakken indeholder nye klima- og energimål frem mod Hovedelementerne er drivhusgasser, der skal reduceres med 40 % i forhold til 1990-niveau og bæredygtig energi, der skal udgøre min. 27 % sammenlignet med 1990-niveau. Et andet hovedelement er energieffektivitet, som Kommissionen vil følge op på senere med henblik på at vurdere fremskridt i relation til at nå 2020 målene, som vil blive konkluderet i For så vidt angår transport fremfører Kommissionen, at fremtidens transportudvikling bør baseres på bæredygtige brændstoffer, som skal være en integreret del af en mere holistisk tilgang. Kommissionen er ikke fremkommet med nye mål for transportsektoren efter 2020, hvilket ses som en anerkendelse af, at erfaringerne med første generation af biobrændsel begrænset effekt. Rådet vil tage stilling til Kommissionens politikramme på møde i det Europæiske Råd d marts. Nye medlemslande D. 21. januar startede EU optagelsesforhandlinger med Serbien. Serbiens premierminister, Ivica Dacic, fremførte, at bevægelsen mod et EU medlemskab definerer det samfund, som Serbien vil have. Forhandlingerne begyndte med menneskerettigheder, retsvæsen og kampen mod organiseret kriminalitet. Kommissionen vil holde disse emner åbne indtil slutningen af processen med henblik på at maksimere løftestangen overfor Serbien og for at sikre medlemsstaterne, at en serbisk reformproces er i gang. Målet er, at forhandlingerne afsluttes i Formandskab I perioden januar informerede det græske formandskab om deres prioriter i det forskellige udvalg i parlamentet. Den græske transportminister, Michalis Chrisochoidis, fremhævede den fjerde jernbanepakke som en prioritet og tilføjede, at han håber på, at Rådet kan blive enige med det Europæiske Jernbane agentur inden udgangen af marts. Ligeledes er det hans håb, at der inden afslutningen af Grækenlands formandsskabsperiode kan nås enighed om pakke vedr. indre vandveje, rettigheder for flypassagerer samt vægt og dimensioner for lastbiler. Han tilføjede, at det græske formandskab endvidere vil forsøge at opnå enighed med parlamentet om støjgrænser i lufthavne samt udvikling af infrastruktur for alternative brændstoffer. Den Europæiske Ombudsmand D. 1. oktober 2013 overtog irske Emily O Reily hvervet som EU-Ombudsmand. Hun har annonceret, at hun vil fokusere på EU's politiske legitimitetskrise, hvor mange borgere ikke føler deres stemme bliver hørt. Dette er særligt relevant i lyset af det kommende valg til Parlamentet og udpegelsen af en ny Kommission. 20 år efter Maastricht-traktatens oprettelse af Den Europæiske Ombudsmand er det nu tid til at gentænke[ombudsmands-] institutionens fokus for at øge dens gennemslagskraft og synlighed. O Reily s målsætning er at mindske afstanden til EU s institutioner for borgere og virksomhe- 12. februar

5 der. For at øge kontakten til virksomheder og bevidstheden om ombudsmandsinstitutionen, er der derfor arrangeret en række events, hvor den seneste foregik mandag 10. februar 2014, og handlede om små og mellemstore virksomheder i Europa. Deltagerne i debatten redegjorde for de udfordringer små og mellemstore virksomheder står overfor i disse år med hensyn til adgang til kapital og arbejdskraft, mulighed for investeringer og virksomhedernes generelle tillid til udviklingen. Mere konkret nævnte O Reily i forbindelse med debatten brugen af konsekvensanalyser i lovgivningsprocessen som et muligt emne Ombudsmanden kunne kigge nærmere på i relation til de processuelle regler, der gælder for lovgivning i EU. Konsekvensanalyser er et emne som har været diskuteret i mange år. I 2003 underskrev Parlamentet, Rådet og Kommissionen en interinstitutionel aftale om bedre lovgivning. Her åbnede man op for brugen af konsekvensanalyser i Parlamentets og Rådets arbejde. Der har dog ikke været enighed omkring omfanget af konsekvensanalyser og om det f.eks. også gælder for ændringsforslag i Parlamentet. Ombudsmandens involvering i dette emne kunne derfor være med til at skabe klarhed. Møde i IRU-CAS NLA deltog i møde i IRUs sociale komité 7. februar På mødet valgtes ny bestyrelse. Steven Salmon (UK) valgtes uden modkandidat til ny præsident, mens Roxanna Illie fra UNTRR (Rumænien) og Lars Nielsen fra ITD (DK) begge enstemmigt valgtes som vicepræsidenter. På mødet blev muligheden for at oprette et fælles register over chauffører diskuteret. Der fandtes enighed om, at et sådan register ikke ville være muligt indenfor rammerne af IRU. I stedet kan IRU samle oplysninger om, hvor operatører i de enkelte lande kan indhente oplysninger om chauffører. I forbindelse med diskussion omkring en social strategi blev der nedsat en arbejdsgruppe, hvor Soren Larsen deltager. Der var på mødet desuden bred enighed om, at CAS skulle fortsætte arbejdet med en serviceaftale med myndighederne om kontrol ved vejsiden i en følgegruppe. Frank Davidsen fra DTL vil deltage i denne følgegruppe. CAS havde desuden besøg af Sjoerd Feenstra Legal advisor DG EMPL med fokus på udstationeringsdirektivet. Feenstra slog fast, at direktivet er gældende for cabotage og for transportsektoren. Det betyder dog ikke, at det er let at anvende. Der er stadig udfordringer i forhold til f.eks. domstolens fortolkning af udstationering. En eksklusion af cabotage fra direktivet er ikke mulig, da man i så fald vil skule genåbne forhandlingen om hele direktivet. Michael Nielsen fra IRU bemærkede, at det kan være svært at forstå kommissionen, men at kommissionen erkender, at der er udfordringer i forhold til transportsektoren. 12. februar